DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie

Transkript

1 DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie AF JAN NIE IWAN KOW SØ GAARD 18. ja nu ar :01 Dig te ren Mi cha el Strun ge, der om nogen blev sy no nym med 1980 ernes poesi, holdt til på Kruts Kar port på Øster bro i Kø ben havn. Caféen er et ek sem pel på et sted, der, hvis man op sø ger det, åbner pe ri o dens lit te ra - tur for den læ sen de. Andre ste der af og med lit terær be tyd ning, som pro fes sor An ne-ma rie Mai (bil le det) op - sø ger i ud sen del ses ræk ken, er Udby Præ s te gaard og Sorø. Foto: Cæ ci li ie Phi li pa Vibe Pe der sen. For mid lin gen af dansk lit te ra tur hi sto rie skal nytæn kes, mener pro fes sor An ne-ma rie Mai. Hun er netop nu ak tu el med en række pro gram mer på tv-ka na len dk4, hvor hun tager se er ne rundt til ste der af stor lit terær be tyd ning Årets før ste snefnug dan ser ned mod jor den og gør gaden ude foran den lille café våd og sjap pet. Inden døre var mer en halv snes men ne sker sig ved en kop kaffe eller sluk ker tør sten med fadøl. 1/7

2 Kruts Kar port hed der ste det, hvor An ne-ma rie Mai, pro fes sor i nor disk lit te ra tur ved Syd dansk Uni ver si tet, har øn sket, at dette in ter view skal finde sted. Ikke fordi hun bor i nær he den, eller fordi de bryg ger den bed ste kaffe. Men fordi ste det spil ler en gan ske sær lig rolle i et af de i alt syv pro gram mer, som i denne tid løber over skær men på tv-ka na len dk4, og som pro fes soren sam men med til ret te læg ger hos dk4 Frantz Howitz står bag. Lit te ra tu rens åste der hed der pro gram ræk ken, som er in spi re ret af tre binds vær ket Hvor lit te ra tu ren er, som An ne-ma rie Mai udgav i 2010 og Et værk, der tager læ ser ne på rund t ur i den dan ske lit te ra tur hi sto rie fra år 1000 og frem til i dag ikke som tra di tio nelt ud fra pe ri o der og per so ner, men der i mod ud fra fy si ske ste der som kir ker, caféer og klo stre i det gan ske land. LÆS OGSÅ: Fæ, det dør, fræn der dør Na tur ligt nok har pro fes soren ikke kun net lave tv om samt li ge de ste der, hun har be skre vet i sine bøger. I ste det har hun ud valgt seks for skel li ge ste der, hvor fra hun le ve rer lit te ra tur hi sto rie i le ven de bil le der. Et af disse ste der er altså Kruts Kar port, der sam men med en hånd fuld andre caféer som Café Vi ctor og Café Som mer sko var med til at skabe det café- og by mil jø, som blev et mø de sted for 1970er nes dig te re som Klaus Høeck (1938 -) og Asger Sch na ck (1949-) og de så kald te 80er-dig te re som F.P. Jac. ( ) og Hen rik S. Holck (1961-). Men sær ligt én dig te ren Mi cha el Strun ge ( ), der om nogen blev sy no nym med 1980er nes poesi drak sin kaffe og sin vin her på Øster Fa ri mags ga de på Øster bro i Kø ben havn. 2/7

3 Det var også her, han i 1985 læste op af sine ud valg te digte Unge Strun ge, re di ge ret af Klaus Høeck og Asger Sch na ck. An ne-ma rie Mai, der af og til selv mød tes med Mi cha el Strun ge på caféen, over væ re de selv op læs nin gen og hu sker den ty de ligt. Han var glad, for han kunne mærke, at det var et godt digt ud valg, han stod med. Han var kon cen tre ret om sin kæ re ste, der var her, og sit pu bli kum, som lyt te de in tenst, siger hun om op læs nin gen i Kruts Kar port. Den gang var væg ge ne ikke som i dag sorte, men helt hvide og uden næv ne vær dig pynt. Og så var be lys nin gen slet ikke så dæm pet som i dag. Der var mere knald på, som der ge ne relt var den gang i 1980er ne, for tæl ler An ne- Ma rie Mai. Hun ken der den ældre dame, der står bag bar di sken og be tje ner kun der ne, for hun og det lille tv-hold fra dk4 var her for et styk ke tid siden for at filme, og om fem uger kan in ter es se re de se med, når hun her fra for tæl ler om 80er-dig ter ne og den måde, de hen holds vis in spi re re de og selv fik in spira tion fra by- og cafélivet på. To af snit fra Lit te ra tu rens åste der er al le re de ble vet sendt, og pro fes soren er glad for at få lov til at lave ud sen del ser ne. Selv føl ge lig er det ufat te lig gam mel dags tv, der kom mer ud af det. Det er jo ikke med alle mu li ge smar te og hur ti ge klip vi har kun et ka me ra, få dage at filme i og en spar som øko no mi. Men det gør ikke noget. Her er noget tv, hvor man bare kan læne sig til ba ge og sige, at der har jeg været en gang, eller det sted har jeg da al drig hørt om, siger An ne-ma rie Mai og po in te r er, at pro gram mer ne er lavet på en måde, så man ikke be hø ver at have store for kund ska ber udi lit te ra tur hi sto rie for at kunne være med. Ge ne relt laves der for lidt tv om lit te ra tur hi sto rie, synes An ne-ma rie Mai. Hun mener, at tiden er moden til, at tv tæn kes på en anden måde. Jeg synes, at man skul le turde satse noget mere. For le den kunne man læse, at halv de len af de unge ville vælge DR 1 fra, hvis de kunne, og flere af de 3/7

4 ældre søger over på DR K og dk4, hvor man kan op le ve hi sto rie, ar kæ o lo gi, ar ki tek tur og kunst. Ingen gider se alle de gamle ame ri kan ske og dan ske film, som vi al le re de ken der til uli de lig hed, og DR 1 bli ver mere og mere truk ket ud i noget, som hver ken er in ter es sant for de ældre, de unge eller bør ne ne, siger An ne-ma rie Mai og fort sæt ter: Jeg synes, man skul le være fræk og dri stig i for hold til de for skel li ge al ders grup per. Sige: Nu skal vi lave noget, som er spæn den de for de ældre eller de voks ne, og nu noget for de unge. Det kan godt være, det bli ver gam mel dags fjern syn eller vildt eks pe ri men te ren de tv, men det er noget, vi synes er vig tigt. Ho ved ka na ler ne for søm mer noget, som DR K og dk4 godt tør fange an med, og jeg tror, at man vil op le ve, at folk i sti gen de grad søger der over. Main stream, hvor man vil ramme alle på én gang, duer ikke. Det er ikke ret ofte, at vi har lyst til at se det samme, og jeg synes, at det er ut ro ligt, at de mange Mor ten Korch-film og Olsen Ban de-film skal rulle over skær men igen og igen og igen. Men det er selv føl ge lig også et spørgs mål om øko no mi, kon sta te rer hun og ef ter ly ser i ste det pro gram mer som de dan marks hi sto ri er, som de nu af dø de Erik Kjers gaaard eller Paul Ham me rich stod i spid sen for på DR først i 1980er ne, eller de eks pe ri men ter, som Mi ka el Ber tel sen har haft gang i. Da An ne-ma rie Mai for år til ba ge gik i gang med at skri ve sit tre binds værk Hvor lit te ra tu ren er, var det i håbet om at få for mid let lit te ra tur hi sto rie på en måde, der kunne få hen des stu de ren de til også at in ter es se re sig for tiden før Hun op le ve de, at det ofte blev op fat tet som surt pligtstof at læse ældre lit te ra tur, og hun syn tes den gang som i dag, at det er ær ger ligt, at langt over halv de len af alle de spe ci a ler, der blev skre vet på de for skel li ge dansk stu di er, hand le de om emner efter Der for fandt hun på at bruge fy si ske ste der som en del af lit te ra tur hi sto ri ens frem stil ling. Jeg ville se, om ikke ste der kunne for lø se noget. Når man be gi ver sig hen til et fy sisk sted, får man kon takt med noget andet, der måske kan være spæn - 4/7

5 den de, og de hi sto ri er og per so ner, der knyt ter sig til ste det, kan brin ges i spil. Men altså, jeg tager jo ikke hjem til et hvert dig ter hjem og en hver lille knold, der har in spi re ret en dig ter en gang i for ti den. Det er in sti tu tio ner som ka ted ra ler, her re går de, præ s te går de og stor by en, jeg prø ver at bygge frem stil lin gen op om kring, siger An ne-ma rie Mai. Det var umid del bart efter, at hun havde skre vet sit tre binds værk, at hun fik idéen om at for mid le noget af den selv sam me viden til en bre de re skare på tv. For iføl ge An ne-ma rie Mai er det ikke kun de stu de ren de i lit te ra tur hi sto rie, der bør in ter es se re sig for vores lit teræ re for tid, men der i mod os alle over en bred kam. Lit te ra tur hi sto ri en er en del af vores kul tu rel le bal last. Og den kan vi selv føl ge lig godt smide over bord, men så mang ler vi bare noget og mi ster nogle mu lig he der for at kende os selv og op le ve os selv som men ne sker. Der for er vi nødt til hele tiden at for tæl le hi sto ri en igen og igen og finde nye måder at gøre det på, siger hun. Af og til tager An ne-ma rie Mai et hold stu de ren de med på eks kur sion til et sted, hvor der kan for tæl les lit te ra tur-hi sto rie, og hun er helt sik ker på, at det giver en ek stra di men sion, når man be væ ger sig ud i vir ke lig he den og ikke blot tyg ger sig gen nem tykke bøger fuld af el lers nyt tig viden. Jeg tror, at det hjæl per os til bedre at for stå lit te ra tur, når vi be sø ger fy si ske ste der. Nogle af de gamle tek ster er svære at læse og for stå, men har man ste det med og kan se det i sam spil og ud veks ling med tek sten, så kan det være, at tek sten be gyn der at åbne sig. Det har jeg selv op le vet med mine stu de ren de i Ribe. Når vi går rundt og ser på byen og for ek sem pel op le ver det værts hus, hvor Am bro-si us Stub (dansk for fat ter, , red.) sik kert i sin tid sad, så bli ver det på en eller anden måde let te re at be gri be hans arier og lej lig heds vers, siger hun. Selv om An ne-ma rie Mai ty de ligt ser in ter net tets mange for de le, ikke mindst for lit te ra tur hi sto ri ens ved kom men de, mener hun også, at der er 5/7

6 fald gru ber for bun det med at ind hen te sin viden ad den vej. Man kan godt blive lidt nervøs over, at vi kan slå al ting op på to se kun der. Det tror vi i hvert fald, at vi kan. At hvis bare vi goog ler lidt, så har vi fun det alt om Hol berg, In ge mann eller andre. Men det kan ende med at blive mær ke lig død viden, som man smi der fra sig igen, og som man al drig rig tig for dy ber sig i. Men ved der i mod at være til stede på for skel li ge lo ka li te ter rent fy sisk bli ver det meget nem me re at mærke lit te ra tu ren, for hol de sig til den og sam ti dig und vi ge den glem sel, der lig ger i in ter net tets store mæng der af skrift og in for ma tion, siger hun. Som pro fes sor, for sker og un der vi ser har An ne-ma rie Mai selv et an svar for at vi dere for mid le lit te ra tur hi sto ri en, men hun ser så langt fra for ske re og un der vi se re som de ene ste an svar li ge. Vi har alle et an svar for at få ført for tæl lin gen om dansk lit te ra tur vi de re, og hvis noget led i den lange kæde svig ter, så hop per den jo let af. Så det er altså ikke nok, at vi har for ske re, læ re re og for mid le re. Der skal også være nogle for æl dre, der føler lyst og glæde ved at for tæl le deres børn H.C. An der sens even tyr eller ved at lære dem nogle sal mer af In ge mann og Grundtvig, siger hun. Fo re lø big gør An ne-ma rie Mai dog sit til at vore øjne skal åbnes for den dan ske lit te ra tur hi sto rie, og for en aka de mi ker, der er vant til at sidde med næsen dybt be gra vet i tykke bøger og ud tryk ke sig ver balt, har det været en ud for dring at ar bej de med tv-me di et. Det har været en stor op da gel se af mu lig he der for mig at lære om at for tæl le i bil le der. Min til ret te læg ger, Frantz Howitz, har flere gange sagt: Det har jeg al le re de for talt i bil le der, så det be hø ver du ikke for tæl le igen med ord. Men det er en van ske lig ar bejds pro ces, fordi den er så an der le des end det, jeg har været vant til og så tager ar bej det ut ro lig lang tid, og man må tage op ta gel ser om igen og igen. Men det vig tig ste, når man laver noget på 6/7

7 denne måde, er, at det har en fag lig sam men hæng og sam ti dig er en god hi sto rie. Og så må vi håbe, at vi ram mer rig tigt. Vi har i alt fald fået en fan ta stisk chan ce. Jan nie Iwan kow Sø gaard Født 10. juli 1977.Læ rer ud dan net (har ar bej det tre år som lærer). Ud dan net jour na list ved Syd dansk Uni ver si tet Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K Telefon: Abonnement: Annoncer: Læs mere om ophavsret og persondatapolitik 7/7