Af højheden oprunden er (a) Philipp Nicolai 1599

Transkript

1 Af dybsens nød, o Gud, til dig Johann Walter Af dyb - sens nød, o Gud, til dig / mit ban - ge råb jeg ven - der, / bøj nå - dig ø - ret ned til mig, / hør bøn - nen, jeg op - sen - der! / Thi om du vil - le se der - på, / hvad synd og u - ret vi be - gå, / da måt - te vi for - ta - bes. 1. Af højheden oprunden er (a) Philipp Nicolai 1599 Af høj - he - den op - run - den er / en mor- gen- stjer - ne klar og nær, / af du, Ja - kobs - stam - mens ny - e skud, / du Da - vids søn, min kon- ning prud, / mig sand - hed og af nå - de; / fry - der o - ver - må - de, / lif - lig, ven - lig, / skøn og her - lig, / stor og kær - lig, / rig på ga - ver! / Lys og liv i dig jeg ha - ver! Af højheden oprunden er (b) 8 Philipp Nicolai 1599 / Senere tradition Af høj - he - den op - run - den er / en mor - gen - stjer - ne klar og nær, / af du, Ja - kobs - stam- mens ny - e skud, / du Da - vids søn, min kon - ning prud, / mig sand- hed og af nå - de; / fry - der o - ver - må - de, / lif - lig, ven - lig, / skøn og her - lig, / stor og kær - lig, / rig på ga - ver! / Lys og liv i dig jeg ha - ver!

2 Ak Fader! lad dit ord og Ånd Johann H. Schein 1627 Ak Fa - der! lad dit ord og Ånd / dog ret få o - ver - hånd! / Og se, hvor fuld din ur - te - gård / af torn og tid - sel står! / Din vækst du her vel har, / men ak, hvor tynd og rar! / Hvor li - det er dog kraf - ten kendt / af ord og sa - kra - ment! Ak Gud, fra Himlen se herned Erfurt Ak Gud, fra Him - len se her - ned, / dig o - ver os for - bar - me! / Så få af dig at si - ge ved, / i træng - sel er vi ar - me. / Dit ord man ej vil la - de stå, / og tro - ens lys fluks ud vil gå / hos al - le folk på jor - den. 1. Ak, vidste du, som går i syndens lænke Hannover 1740 Ak, vid - ste du, som går i syn-dens læn - ke, / hvor hårdt det er, det Sa-tans sla - ve - ri, / du skul - le dig ej ø - je - blik be - tæn - ke / at sø - ge ham, som dig kan gø - re fri. / Ak, hvil-ken sa - lig dag du fik, / om du be - gynd-te nu i det - te ø - je - blik! 9

3 Ak, vidste du, som går i syndens lænke 4 Ak, vid - ste du, som går i syn - dens læn - ke, / hvor hårdt det er, det du skul - le dig ej ø - je - blik be - tæn - ke / at sø - ge ham, som Sa - tans sla - ve - ri, / dig kan gø - re fri. / nu i det - te ø - je - blik! Carl C.N. Balle 1850 Ak, hvil-ken sa - lig dag du fik, / om du be - gynd - te Aldrig er jeg uden våde Johann Horn 1544 Al- drig er jeg u - den vå - de, / al - drig dog for - u - den nå - de, / al - tid har jeg suk og ve, / al- tid kan jeg Je - sus se. Aldrig er jeg uden våde A.P. Berggreen 1852 Al- drig er jeg u - den vå - de, / al - drig dog for - u - den nå - de, / al- tid har jeg suk og ve, / al- tid kan jeg Je - sus se. 10

4 Aleneste Gud i Himmerig Uregelmæssig tekst Alle mine kilder skal være hos dig Uregelmæssig tekst Leipzig A - le - ne - ste Gud i Him - me - rig / ske lov og pris for sin nå - de, / 2. Vi lo - ve, vi pri - se og tak - ke dig, / al æ - ren skal dig til - hø - re, / 3. O Je - sus Krist, Guds Søn, Guds Lam, / som vil os Him-me-rig gi - ve, / 4. O Hel - lig- ånd, vor trø - ster-mand, / som os vil sand-he-den læ - re, / 1. som han har os skæn - ket fa - der - lig, / at fri os af syn - dens vå - de! / 2. o Her- re, Gud Fa - der i Him - me - rig, / for kær-lig-hed, du os mon gø - re! / 3. du tog vor skyld og bar vor skam, / vor sjæl at hol-de i li - ve; / 4. hjælp os at bli - ve i nå - dens stand / og le - ve vor Fa-der til æ - re! / 1. På jor - den er kom-men stor fryd og fred, / vi men - ne - sker må vel glæ - des ved / Guds 2. Du al - le ting har i vold og magt, / det alt må frem, som er din agt, / thi 3. for os du dø - de og op- stod, / du køb - te os med dit dy - re blod, / vor 4. Be-skærm os fra Djæ-ve - lens fal - ske list, / og hjælp os at tro på Je - sus Krist / og 1. yn - dest og go - de vil - je. 2. fryg- te vi in - gen fa - re. 3. sa - lig - hed est du a - le - ne. 4. bli - ve sa - li - ge, a - men! Al - le mi - ne kil - der skal væ - re hos dig! / Det er Guds- or - det i nå - dens da - ge / Det er Gud Fa - ders den hø - je ta - le / Af dig gen - fø - des skal jord og him - mel, / 4. til det bad, som er u - den ma - ge, / Ånds - ba - det, vor Her - re bar i sig. 5. til den dåb, som i jor - dens da - le / vor Her - re han bæ - rer skjult i sig. 6. folks og tun - gers og stjer- ners vrim-mel / med alt, hvad jeg e - vig bar i mig! Thomas Laub 1922 Al - le mi - ne kil - der skal væ - re hos dig! / Det var Guds-or - det i gam - le da - ge / Det var Guds-or - det i ti - dens fyl - de, / gen - lød rø - sten fra Him - mel å - ben, / 1. til det fol - ke- færd u - den ma - ge, / som bar på vor Her - res mo - der hos sig. 2. da han fød - tes, som eng - le hyl - de, / da Jom - fru Ma- ri - e ham bar hos sig. 3. Fa - der - rø - sten ved Je - su - då - ben: / Min Søn! jeg har vel - be - hag i dig

5 Alle ting er underfulde Chr. Vestergaard-Pedersen Al - le ting er un-der - ful - de / i vor frel-sers ju - le - fest! / Him - len lig-ger un - der mul - de! / Gud er ble - vet jor-dens gæst! / Han har brudt sin Him-mel - sal, / lig - ger ned i jor-dens dal! / Til sit e - get folk han trag - ter, / dog kun ham de li - det ag - ter. Chr. Vestergaard-Pedersen 1985 Almagts Gud, velsignet vær Wien Al - magts Gud, vel - sig - net vær! / Lo - ve vil vi lydt din æ - re, / dig op - hø - je fjern og nær, / syn - ge med blandt eng - les hæ - re, / bø - je os i stø - vet ned / for vor kon - ges her - lig - hed. Almindelig er Kristi kirke 12 Al - min - de - lig er Kri - sti kir - ke, / et be - de - hus for al - le folk, / og kun i den vil Ån - den vir - ke / som kær - lig - heds og sand- heds tolk; / Lyon 1547 i ti - dens løb så lidt den skif - ter / sin tro og dåb som Gud og stif - ter, / for - jæt - tel - ser så lidt som Ånd.

6 Almægtige og kære Gud Al - mæg - ti - ge og kæ - re Gud, / hal - le - lu - ja, / nu Köln 1623 fol - der skab - nin - gen sig ud, / hal - le - lu - ja, / i lys og sang, i blomst og frugt, / hal - le - lu - ja, / for du gør al - ting godt og smukt, / hal - le - lu - ja, / pris vor ska - ber, pris vor ska - ber, / hal - le - lu - ja! Alt, hvad som fuglevinger fik Thomas Laub Alt, hvad som fug - le - vin - ger fik, / alt, hvad som ef - ter fug - le- skik / med sang - lyd dra - ger ån - de, / lov - syn - ge Gud, for han er god, / han i sin nå - de rå - der bod / på stø - vets ve og vån - de. Alt står i Guds faderhånd (a) Henrik Rung 1857 Alt står i Guds fa - der - hånd, / hvad han vil, det gør hans Ånd; / af Guds nå - de, til Guds æ - re / e - vig gla - de vi skal væ - re / i vor Her - res Je - su navn. 13

7 Alt står i Guds faderhånd (b) Henrik Rung 1857 / Bielefeldt 1901 Alt står i Guds fa - der - hånd, / hvad han vil, det gør hans Ånd; / 2 4 af Guds nå - de, til Guds æ - re / e - vig gla - de vi skal væ - re / i vor Her - res Je - su navn. 2 4 Alt står i Guds faderhånd Thomas Laub 1916 Alt står i Guds fa - der - hånd, / hvad han vil, det gør hans Ånd; / af Guds nå - de, til Guds æ - re / e - vig gla - de vi skal væ - re / i vor Her - res Je - su navn. Arbejd, til natten kommer Uregelmæssig tekst Lowell Mason ca Ar - bejd, til nat - ten kom - mer; / kal - det, du fik, er stort. / Han, som sit værk be - 2. Ar - bejd, til nat - ten kom - mer; / barn-dom-mens ly - se år, / ung-dom-mens drøm-me- 1. gynd - te, / vil og se det gjort. / Tid - ligt i li - vets mor - gen / 2. fyld - te, / kæm-pen - de, ri - ge vår, / mand-dom-mens mod - ne som - mer, / 1. send - te han nå - de - bud: / pag - ten, i då - ben stif - tet, / vier dit liv til Gud. 2. ald - rens og hø-stens tid; / gå dog, mens ly - set skin - ner, / fyld hver stund med flid. 14

8 At sige verden ret farvel A.P. Berggreen 1849 At si - ge ver - den ret far - vel / i li - vets gry og li - vets kvæld / er li - ge tungt at nem - me; / det lær - tes al - drig her på jord, / var, Je - sus, ej du i dit ord / hos os, som du er hjem - me. At sige verden ret farvel 6 4 Thomas Laub 1921 At si - ge ver - den ret far - vel / i li - vets gry og li - vets kvæld / er li - ge tungt at nem - me; / det lær - tes al - drig her på jord, / var, Je - sus, ej du i dit ord / hos os, som du er hjem - me. At sige verden ret farvel Otto Mortensen

9 At tro er at komme Bendt Astrup At tro er at kom - me / til det, der er stør - re, / end vi kan for - stå: / Guds ri - ge, som Kri - stus / har åb - net i da - gen / for 4 os, / som er små. Bendt Astrup 1993 Barn Jesus i en krybbe lå Niels W. Gade 1859 Barn Je - sus i en kryb - be lå, / skønt Him - len var hans e - je; / hans pu - de her blev hø og strå, / mørkt var det om hans le - je. / Men stjer - nen o - ver hu - set stod, / og ok - sen kys - sed bar - nets fod. / Hal - le - lu - ja, / hal - le - lu - ja, / barn Je - sus! Befal du dine veje (a) 16 Be - fal du di - ne ve - je / og al din hjer - te - sorg / til hans tro - fa - ste ple - je, / som bor i Him - lens 2. borg! / Han, som kan stor - men bin - de, / hvem bøl - gen ly - de må, / han kan og ve - jen fin - de, / hvor - på din fod kan gå. Hans Leo Hassler

10 Befal du dine veje (b) Hans Leo Hassler 1601/ Senere tradition Be - fal du di - ne ve - je / og al din hjer - te - sorg / til hans tro - fa - ste ple - je, / som bor i Him - lens borg! / Han, som kan stor - men bin - de, / hvem bøl - gen ly - de må, / han kan og ve - jen fin - de, / hvor - på din fod kan gå. Behold os, Herre! ved dit ord Wittenberg / Klug 1543 Be - hold os, Her - re! ved dit ord, / trods di - ne fjen- ders løgn og mord, / som styr - te vil fra tro - nen ned / din Søn, vor drot i e - vig - hed! Betesda-søjlernes buegange Paul Okkenhaug 1965 Be - tes - da - søj - ler - nes bu - e - gan - ge / med tæt - te ra - der af sy - ge - sen - ge, / hvor stak - ler ven - ter på eng - len, ven - ter / på van-dets op - rør, for - gæ-ves læn - ge. / ri - ge. Paul Okkenhaug 1965 Betesda-søjlernes buegange Bernhard Christensen Be - tes - da - søj - ler-nes bu - e - gan - ge / med tæt - te ra - der af sy - ge - sen - ge, / hvor stak - ler ven-ter på eng - len, ven-ter / på van - dets op - rør, for - gæ - ves læn - ge. Bernhard Christensen

11 Bliv hos os, når dagen hælder 6 8 C.E.F. Weyse 1838 Bliv hos os, når da - gen hæl - der, / du kæ - re Fa - der og Gud! / Bliv hos os, når mør - ket væl - der / af nat - tens slu - ser ud! Blomstre som en rosengård 2 4 J.P.E. Hartmann 1861 Blom - stre som en ro - sen - gård / skal de ø - de van - ge, / blom - stre i et gyl - den - år / un - der fug - le - san - ge! / Mø - des skal i strå - le - dans / Li - ba- nons og Kar - mels glans, / Sa - rons yn - dig - he - der. Blåt vælded lys frem bag skyers skred Blåt væl- ded lys frem bag sky - ers skred, / rør - te vor jord midt i ti - dens strøm - me, / svøb - te en flig af Guds e - vig - hed / som blan - ke knop- skæl om vin - ter - drøm - me. / Skær- mer her - ne - de / Erik Haumann 1987 Guds - ri - gets glæ - de, / sår - bart til ste - de / i tro og håb. Erik Haumann

12 Bryd frem, mit hjertes trang at lindre Bryd frem, mit hjer - tes trang at lin - dre, / o ar - me synd - res dag og sol; / lad in - gen for- hæng me - re hin - dre / min ind- gang til vor nå - de - stol; / H.O.C. Zinck 1801 lad den dog ik - ke gå i blin - de, / som vil så ger - ne ly - set fin - de! Brødre og søstre! Vi skilles nu ad Uregelmæssig tekst Forsamlingsmelodi (1867) 1. Brød - re og sø - stre! Vi skil - les nu ad, / far nu med Je - sus for - 3. A - men, ja a - men skal væ - re vor sang, / det vil vi sjun - ge med 1. nø - jet og glad, / hver si - ne lov - li - ge ve - je! 3. fry - de - fuld klang / al - le Guds børn til - sam - men. Bøj, o Helligånd, os alle Knud Jeppesen

13 Dagen går med raske fjed 2 4 C.E.F. Weyse 1838 Da - gen går med ra - ske fjed, / da - gens børn må i - le. / Af - ten - rø - den brin - ger fred, / nat - tens stjer - ner hvi - le. Dagen viger og går bort Bøhmisk melodi 1566 Da - gen vi - ger og går bort, / luf - ten bli - ver tyk og sort, / so - len er alt da - let brat, / det går ad den mør - ke nat. De dybeste lag i mit hjerte Uregelmæssig tekst 6 8 Jens W. Pedersen De dy - be - ste lag i mit hjer - te / er læng-sel, u - må - le - lig stor. / Jeg 3. Er bil - le - det til som en kal - den, / der ram- mer mig lang - vejs fra? / Et 4. Min Gud, som jeg kal- der den me - ster, / der ma - ler mig mor- ge- nens drøm, / det 1. ræk-ker mod vi - gen - de him - le / og føl - ger u - mu - li - ge spor. / Et 3. pa - ra - dis, fjernt og for - svun - det / fra slæg-ten, jeg stam - mer af? / Er 4. spek-ter, jeg ik - ke be - her - sker / af læng-sel u - ro - lig og øm, / som 1. sted må det fin - des, det lær - red, / som spæn-der sit bil - le - de op, / et 3. kal - det kun ek - ko af drøm - me, / den ø, som er in - tet-steds til, / så 4. spæn-der de stren-ge i hjer - tet, / der al - drig vil klin - ge ud, / som 1. sted må dét væ - re i ver - den, / som fyl - der mit sind og min krop. 3. har den dog mor- ge- nens klar - hed / og kræf-ter, som al - drig går til. 4. syn - ger og smer- ter og kal - der / og læn- ges mod Her- ren, min Gud! Jens W. Pedersen

14 De hellig tre konger så hjertensglad Uregelmæssig tekst Johann G.C. Störl De hel - lig tre kon - ger så hjer - tens - glad, / fra hjem- met de dro - ge til 2. En stjer - ne dem vi - ste til Jø - de - land / og hen til den him - mel-ske 3. Og ned så faldt de på de - res knæ, / da bar - net der - in - de de 1. Bet - le - hems stad, / de to - ge sig for den rej - se så lang / at fin - de 2. frel - ser - mand, / og bar- net de fandt så dej - lig og skær / hos ok - se og 3. fik at se, / og rø - gel - se, myr - ra og rø - den guld / de of - red den 1. Je - sus i kryb - ben trang. 2. a - sen i stal - den der. 3. Her - re så fry - de - fuld. 4. Så dro - ge de hjem- ad til de - res land / og pri - se - de Gud, de-res 5. Han er den Ja - kobs - stjer - ne klar, / en kvist af Is - ra- el 6. Thi bør os sted - se at væ - re glad / med fry - de - sang ud - i 4. ska - ber - mand. / Lad os og fal - de den drot til fod, / ham of - re et 5. å - ben - bar, / en kil - de, der sprin-ger af nå - de stor, / en Her - re 6. al - len stad, / ind - til vi hos ham, vor glæ- de kom fra, / kan syn - ge 4. an - ger - fuldt hjer - te og mod! 5. o - ver alt eng - le - kor. 6. e - vigt hal - le - lu - ja! 21

15 De hellig tre konger så hjertensglad Uregelmæssig tekst Østrigsk julevise (1819) De hel - lig tre kon - ger så hjer - tens - glad, / fra hjem - met de 2. En stjer - ne dem vi - ste til Jø - de - land / og hen til den 3. Og ned så faldt de på de - res knæ, / da bar - net der - 1. dro - ge til Bet - le - hems stad, / de to - ge sig for den 2. him - mel - ske frel - ser - mand, / og bar - net de fandt så 3. in - de de fik at se, / og rø - gel - se, myr - ra og 1. rej - se så lang / at fin - de Je - sus i kryb - ben trang. 2. dej - lig og skær / hos ok - se og a - sen i stal - den der. 3. rø - den guld / de of - red den Her - re så fry - de - fuld. 4. Så dro - ge de hjem - ad til de - res land / og pri - se - de 5. Han er den Ja - kobs - stjer - ne klar, / en kvist af 6. Thi bør os sted - se at væ - re glad / med fry - de - 4. Gud, de - res ska - ber - mand. / Lad os og fal - de den 5. Is - ra - el å - ben - bar, / en kil - de, der sprin - ger af 6. sang ud - i al - len stad, / ind - til vi hos ham, vor 4. drot til fod, / ham of - re et an - ger - fuldt hjer - te og mod! 5. nå - de stor, / en Her - re o - ver alt eng - le - kor. 6. glæ - de kom fra, / kan syn - ge e - vigt hal - le - lu - ja! 22

16 Dejlig er den himmel blå 24 C.E.F. Weyse o Dej - lig er den him - mel - blå, / lyst det er at se der - på, / hvor de gyld - ne stjer - ner blin - ke, / hvor de smi - le, hvor de vin - ke / os fra jor - den op til sig, / os fra jor - den op til sig. Dejlig er den himmel blå Jacob G. Meidell o Dej - lig er den him - mel blå, / lyst det er at se der - på, / hvor de gyld - ne stjer - ner blin - ke, / hvor de smi - le, hvor de vin - ke / os fra jor - den op til sig, / os fra jor - den op til sig. Dejlig er den himmel blå Thomas Laub Dej - lig er den him - mel blå, / lyst det er at se der - på, / hvor de gyld - ne stjer - ner blin - ke, / hvor de smi - le, hvor de vin - ke / os fra jor - den op til sig. 23

17 Dejlig er jorden Uregelmæssig tekst Schlesisk melodi 18. årh. 1. Dej - lig er jor - den! / Præg- tig er Guds Him - mel! / Skøn er sjæ - le - nes 2. Ti - der skal kom - me, / ti - der skal hen - rul - le, / slægt skal føl - ge 1. pil - grims - gang! / Gen - nem de fav - re ri - ger på jor - den / går 2. slæg - ters gang; / al - drig for - stum - mer / to - nen fra Him - len / i 1. vi til Pa - ra - dis med sang. 2. sjæ-lens gla- de pil - grims - sang. Den klare sol går ned Den kla - re sol går ned, det kvæl - der mer og mer, / hver ar - bejds - mand er træt og sig om hvi - le ser. / En dag jeg nær - mer er ved dø - den end som før; / ti - den mig / så sag - te - lig / op - luk - ker dø - dens dør. Johann Schop 1642 Den kristne kirkes skønne navn Den krist - ne kir - kes skøn - ne navn / vil o - ver - alt man bæ - re, / men Her- rens folk, til e - vigt gavn, / det vil dog få kun væ - re; / Strassburg 1525 sig kir - kens navn med u - ret gav / og gi - ver man- gen kal - ket grav, / som død-ning-ben kun gem - mer. 24

18 Den lyse dag forgangen er Dansk folkevisemelodi 16. årh. 1. Den ly - se dag for - gan - gen er, / og nat - ten os på mon dri - ve, / o 2. Du er det e - vi - ge Gud - doms-lys, / det tro vi og be - ken - de, / kom 3. Du er vor væg - ter tryg og tro, / du vil os al- drig und - fal - de, / på 4. Til ar-bejd er skabt den ly - se dag, / det skal sig hver mand mær - ke, / men 1. Je - sus Krist, vor Her - re kær, / du al - tid hos os må bli - ve! / 2. til os i vort hjer - tes hus, / os med din nå - de op - tæn - de! / 3. dig så vil - le vi byg-ge og bo, / i al vor nød dig på - kal - de. / 4. nat - ten er skabt til ro og mag, / de træt - te lem-mer at stær - ke. / Glæ - de os Gud i Him - me - rig! Uregelmæssig tekst 5. Be - var os, Gud, i den - ne nat / fra Djæ-ve-lens li - sti - ge pi - le, / i 6. Vi os be - fa - le i Je - su vold, / når vi vor øj - ne til - luk - ke, / Gud 7. Giv os en ro - lig nat og god, / lad os i syn- den ej sov - ne, / lad 8. Så vil vi i mor - gen lo - ve dig, / din god - hed ger - ne be - ken - de / og 5. al - skens fa - re du med os stat, / giv ro - lig- hed og god hvi - le! / 6. væ - re vor klip-pe, vort værn og skjold / mod alt ondt, som os kan tryk - ke! / 7. os ej gø - re det, dig er i - mod, / ej hel - ler i sor-gen op - våg - ne! / 8. si - den al - tid i Him - me- rig / dig pri - se for - u- den al en - de. / Glæ - de os Gud i Him - me - rig! 25

19 Den mørke nat forgangen er Uregelmæssig tekst 6 8 August Winding Den mør - ke nat for - gan - gen er, / og da - gen op - rin - der så vi - de, / nu 2. Gud væ - re lo- vet i e - vig- hed, / han den - ne nat tog os va - re! / Han 3. Om på - ske-mor-gen, den sig - ne-de dag, / vor Her - re stod op af dø - de, / det 4. Ræk os, o Je - sus, din frel - ser-hånd / i dag og i al - le stun - de, / ud- 5. Da, hver gang da- gen for - gan - gen er, / og nat - ten til os frem - skri - der, / vi 1. skin - ner sol o - ver mark og kær, / de fug - le de sjun- ge så bli - de. / 2. ly - se på os sin hel - li- ge fred / og fri os af al - skens fa - re! / 3. var os al - le et godt be - hag, / han frel-ste os der-med af mø - de! / Gud 4. løs os al - le af mør - kets bånd, / at ret vi dig tje - ne kun - ne! / 5. dig vil pri - se, o Her - re kær, / af hjer-tet til al - le ti - der! / gi - ve os lyk - ke og go - de råd, / sin nå - des lys os til - sen - de! Denne er dagen, som Herren har gjort 4 3 Den - ne er da - gen, som Her - ren har gjort, / den skal hans tje - ne - re Op han i dag luk - ked Him - me - rigs port, / så skal hver søn - dag det fry - de. / ly - de; / thi i dens hel - li- ge ti - mer / her - lig af gra - ven op - stod Guds Ord, / nå - dig fra Him - len Guds Ånd ned - fór. / Ved I nu, hvor - for det ki - mer? Melchior Vulpius 1609 / Laub

20 Den signede dag med fryd vi ser C.E.F. Weyse 1826 Den sig - ne - de dag med fryd vi ser / af ha - vet til os op - kom - me; / den ly - se på him - len mer og mer, / os al - le til lyst og from - me! / Det ken - des på os som ly - sets børn, / at nat - ten hun er nu om - me! Den skønne jordens sol gik ned Den skøn - ne jor - dens sol gik ned; / men stjer - ne - ska - rer - ne funk - le. / En stør - re ver - dens her - lig - hed / ned- glim - ter nu i det dunk - le. C.E.F. Weyse 1838 Den snævre vej er bred nok til Guds rige Halle / Freylinghausen 1704 Den snæv - re vej er bred nok til Guds ri - ge, / når man går sag - te, li - ge, stil - le fort, / at hvert et trin for - sig - tig bli - ver gjort; / når man har lært hen op at sti - ge, / så er den vej og bred nok til Guds ri - ge. 27

21 Den store hvide flok vi se Sperontes 1736 Den sto - re hvi - de flok vi se, / som tu - sind bjer - ge fuld af sne, / med skov om - kring / af pal - me - sving, / for tro - nen; hvo er de? / Det er en hel - te - ska - re, som / af hin den sto - re træng - sel kom / og har sig to t / i Lam - mets blod / til Him - lens hel - lig - dom! / Dér hol - der de nu kir - ke - gang, / med u - op - hør - lig ju - bel - klang, / i hø - je kor, / hvor Gud han bor / blandt al - le eng - les sang. Den store hvide flok vi se Johan H. Nebelong Den sto - re hvi - de flok vi se, / som tu - sind bjer - ge fuld af sne, / med skov om- kring af pal - me- sving, / for tro - nen; hvo er de? / Det er en hel - te - ska - re, som / af hin den sto - re træng - sel kom / og har sig to t i Lam - mets blod / til Him - lens hel - lig - dom! / Dér hol - der de nu kir - ke - gang, / med u - op - hør - lig ju - bel - klang, / i hø - je kor, hvor Gud han bor / blandt al - le eng - les sang. 28 Copyright Edition Wilhelm Hansen AS, København

22 Den store hvide flok vi se 6 4 Thomas Laub o Den sto - re hvi - de flok vi se, / som tu - sind bjer - ge fuld af sne, / med skov om- kring / af pal - me- sving, / for tro - nen; hvo er de? / Det er en hel - te - ska - re, som / af hin den sto - re træng - sel kom / og har sig to t / i Lam - mets blod / til Him - lens hel - lig - dom! / Dér hol - der de nu kir - ke - gang, / med u - op - hør - lig ju - bel- klang, / i hø - je kor, / hvor Gud han bor / blandt al - le eng - les sang. Den store mester kommer 68 J.P.E. Hartmann 1873 Den sto - re me - ster kom - mer, / fuld - kær - lig er hans id: / Han sid - der ved smel - te - dig - len / og lu - trer søl - vet med flid. Den store mester kommer C. Chr. Hoffman 1878 Den sto - re me - ster kom - mer, / fuld - kær - lig er hans id: / Han sid - der ved smel - te - dig - len / og lu - trer søl - vet med flid. 29

23 Den store mester kommer Rued Langgaard 1924 Den sto - re me - ster kom - mer, / fuld - kær - lig er hans id: / Han sid - der ved smel - te - dig - len / og lu - trer søl-vet med flid. Rued Langgaard 1924 Den store stille nat går frem C.E.F. Weyse 1838 Den sto - re stil - le nat går frem / med lys fra Him - me- lens sa - le; / hvert lys er sol for sjæ - les hjem / i hø - je - re verd - ners da - le. Den yndigste rose er funden Den yn - dig-ste ro - se er fun - den, / blandt sti - ve - ste tor - ne op - run - den, / vor Wittenberg / Klug 1542 Je - sus, den dej - lig - ste po - de, / blandt syn - di - ge men - ne- sker gro - de. Der er en vej, som verden ikke kender Der er en vej, / som ver- den ik - ke ken - der: / Den li - vets vej, / som ej er gjort med hæn-der, / en løn -gangs-sti / hver sten for - bi / til li - vets land med glæ-dens kil - der. Christian Barnekow

24 Der er en vej, som verden ikke kender 3 2 Thomas Laub 1913 Der er en vej, / som ver- den ik - ke ken - der: / Den li - vets vej, / som ej er gjort med hæn - der, / en løn-gangs-sti / hver sten for - bi / til li - vets land med glæ - dens kil - der. Der er en vej, som vi alle går alene Der er en vej, / som vi al - le går a - le - ne, / den går mod mør - ket, / et u-kendt skum-rings- land; / og in - gen ven - der / til- ba - ge fra de eg - ne / med bud om, hvad vi / skal se bag ti-dens rand. Peter Møller 1992 Peter Møller 1992 Der sad en fisker så tankefuld 6 8 Der sad en fi - sker så tan - ke - fuld / og hør - te på Her - rens ta - le; / så klang i ø - ret ej sølv og guld, / ej san - gen i hav - fru - sa - le; / på fi - sker - kva - sen vor Carl Nielsen 1919 Her - re sad, / og folk i mæng - de som blomst og blad, / de lyt - ted i land til Or - det. 31

25 Der stander et hus Uregelmæssig tekst Viggo Kalhauge Der stan - der et hus i vort hø - je Nord, / ind - vi - et Gud Fa - ders En - bår - ne; / der 2. Did sty - red den gæ - ve-ste drot sin gang, / der knæ- led den stål - klæd- te kæm - pe / og 3. Der suk - ked vor far med glø - den- de barm, / når klok-ken den rør - te sin stem - me; / der 1. sprin - ger en kil - de, der dæk - kes et bord, / der ki - mes til høj - tid fra tår - ne. 2. lær - te ved mes - se og ot - te - sang / den stol - te- ste vre - de at dæm - pe. 3. fæld - te vor mor en tå - re varm, / som ej hen-des søn - ner skal glem - me. 4. Der hen - ted de bod for de tun - ge- ste savn / og styr - ke til van - drin-gens mø - je; / der 5. Den - gang vi som spæ - de blev vug - get på skød, / Gud Fa - der os der sat - te stæv - ne, / og 6. Og der kan det vok - se, det him- mel-ske frø, / og tri - ves som vand- bæk-kens pi - le; / ja, 7. End kvæ- des der sødt ved dets al - ter i Nord / til pris for Gud Fa - ders En - bår - ne; / end 4. fan - ged de fre - den i Je - su navn, / da mø - dig de luk - ked sit ø - je. 5. o - ver de ris - len-de van - de lød / de ord, som gir, hvad de næv - ne. 6. der vil jeg le - ve, og der vil jeg dø, / og der - fra så rin - ges til hvi - le. 7. ris - ler den kil - de, end dæk - kes det bord, / end ki - mes der mildt i - fra tår - ne. Apostlene sad i Jerusalem Uregelmæssig tekst 1. A - post - le- ne sad i Je - ru - sa - lem / og bi - ed på Her - rens ti - me; / for 2. Det rør - te dem al - le så un - der - lig, / det var ik- ke før op - le - vet, / der 3. Der tal - tes om dem, som li - vets ord / nu skul - le med kraft for - kyn - de, / om 4. Da hør - tes på Zi - on der sus og brus, / det bøl - ge- de som et la - gen, / med 1. ø - ren da brat det rin - ged dem, / som tu - sin - de klok - ker ki - me. 2. tal - tes om dem i Him - me - rig, / dér blev de - res nav - ne skre - vet. 3. Him - mel - glæ - den ved Her - rens bord, / som skul - le på jord be - gyn - de. 4. kraft fra det hø - je det la - ve hus / op - fyld - tes på pin - se - da - gen. 5. Da sås der tun - ger som ild og glød, / Guds ven - ner de fløj i mun - den, / på 6. Så tænd - tes på jor- den det lys fra Gud, / der ha - ver som so - len strå - let, / hvor 7. Og har vi til nu på det sto - re ord / som bør - ne - ne små kun stam - met, / af 8. Den gnist den ul - mer hos os end - nu, / op - blus - ser og i Guds ti - me, / så 5. al - le folks tun - ger Guds ord gen - lød, / mang - fol - dig, men ens i grun - den. 6. le - ven-de rø - ster Guds ju - le - bud / for - kynd - te på mo - ders - må - let. 7. Him - me-lens ild, som kom til jord, / vi har dog en gnist an - nam - met. 8. gla - de- lig rin - der det os i hu, / at Him - me-rigs klok - ker ki - me! 32

26 Så vide om land Uregelmæssig tekst 1. Så vi - de om land, som sol mon-ne gå, / ej men - ne-ske-sjæl er at fin - de, / som 2. Han ser hver læng- sel i sjæ- lens grund, / som ef - ter det e - vi- ge hi - ger, / han 3. Han tæn - der sit lys på den vild-som-me vej, / hans stjer - ne for ån - den op - rin - der, / den 1. Her - rens nå - de ej ved at nå, / når hjer - tet ham ger - ne vil vin - de. 2. hø - rer hvert suk, som i nat - tens stund / fra dy - bet mod Him - me-len sti - ger. 3. strå - ler og vin - ker og stand - ser ej, / før hjer - tet sin frel - ser-mand fin - der. 4. Og var du end skjult i den mør - ke-ste vrå, / og kend - te dig in - gen på jor - den, / og 5. ja, tår - ned sig syn - der som bjer - ge i sky, / og sort - ne- de alt for dit ø - je, / og 6. o, hi - ger din sjæl i- mod sand- heds Gud, / og kal - der på ham du der - in - de, / han 7. Og fin - der du ham, da fin - der du alt, / hvad hjer - tet kan e - vig be - gæ - re, / da 4. var du blandt al - le, som sorg - ful-de gå, / den al - ler - e - len - dig-ste vor - den 5. blev hvert min - de dig tungt som bly, / og så du kun lyn i det hø - je 6. ved dog vej for sit nå - de - bud, / din frel - ser du dog skal fin - de. 7. rej - ser sig fluks hvert håb, som faldt, / og bleg - ner så al - drig me - re. Der står et slot i vesterled 6 8 C.E.F. Weyse 1838 Der står et slot i ve - ster - led, / tæk- ket med gyld - ne skjol - de; / did går hver af - ten so - len ned / bag ro - sen - sky - er- nes vol - de. / Det slot blev ej med hæn - der gjort: / ma - ge- løst står det smyk - ket; / fra jord til him - mel når dets port; / vor Her - re selv det har byg - get. 33

27 Der venter bag langfredags nat Chr. Vestergaard-Pedersen 1979 Der ven - ter bag lang - fre- dags nat / en på - ske- mor- gen - rø - de. / Men seg - let er for gra - ven sat, / og kold er nu den dø - de. Chr. Vestergaard-Pedersen 1979 Det dufter lysegrønt af græs Waldemar Åhlén Det duf - ter ly - se - grønt af græs / i grøft og mark og en - ge. / Og vin - den kys - ser klit og næs / og re - der ur - te - sen - ge. / Guds sol går ind / i krop og sind, / for - kyn - der, at nu kom - mer / en varm og lys skær - som - mer. Copyright AB Nordiska Musikförlaget Det er den daglig trøst Thomas Laub Det er den dag - lig trøst, hvor- med / jeg un - der - træ - der al for - træd, / ja, synd og død og Sa - tan o - ver - vin - der: / Jeg har min Gud i hjer- tet fat, / og Him- len er min e - gen skat, / hvad fat - tes mig, når jeg mig ret be - sin - der? 34

28 Det er så yndigt at følges ad for to 6 8 C.E.F. Weyse 1833 Det er så yn - digt at føl - ges ad / for to, som ger - ne vil sam - men væ - re; / da er med glæ - den man dob - belt glad / og halvt om sor - gen så tung at bæ - re; / ja, det er gam-men / at rej - se sam - men, / at rej - se sam - men, / når fje - der - ham- men / er kær - lig - hed, / er kær - lig - hed. Det er så yndigt at følges ad, hvor banet Thomas Laub 1923 Det er så yn - digt at føl - ges ad, / hvor ba - net ve - jen er på det jæv - ne, / og ve - jen går til Guds - fre-dens stad / med al den her - lig - hed, mund kan næv - ne. / I Da- vids- sta - den / er guld på ga - den / kun o - ver - fla - den, / o, Gud ske lov! Det første lys er ordet, talt af Gud Peter Møller