Virksomheder i netværk - en genvej til viden

Transkript

1 Virksomheder i netværk - en genvej til viden - erfaringer fra Industriens Viden- & Kompetencecenter i Kronjylland Randers Erhvervs- & Udviklingsråd

2 Udgivet af Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, Tekster: Niels Jørgen Sørensen, Steen Hildebrandt og Bodil Pedersen. Idé, interviews og re di ge ring: Bodil Pe der sen, Tekst & Idé, Hin ne rup. Layout: Bruno Hansen, Grafi sk Form, Horsens. Udgivelsen er spon so re ret af Erhvervs- og Boligstyrelsen.

3 En god ide I 1997 fi k ledere fra de store virksomheder i Randers en god idé. Ideen fi k vinger og er blevet til gavn og glæde for virk som he der, med ar bej de re og beskæftigelsen i hele det kronjyske område. De visionære ledere havde set, at virksomhederne i det kronjyske områ de kunne stå stærkere ved at øge samarbejdet og dele vi den. Mange virksomheder i området har det fælles problem, at be ho vet for arbejdskraft kan svinge meget. Virksomhedernes høj sæ so ner falder for skel ligt, og når der er ekstra travlhed på en virk som hed, er der stille på andre. Der for fik le der ne den idé at etab le re en ud dan nel se, som kva li fi ce rer med ar bej der ne til at ar bej de på flere virk som he der. Derudover skulle der sættes fokus på viden. Mellemledere og le de re i de kronjyske virksomheder skulle samles og dele deres vi den. De skulle op byg ge en fælles værk tøjs kas se, som alle kun ne drage nytte af. Niels Jørgen Sørensen Projektet hedder Industriens Viden- & Kompetencecenter og star te de 1. januar Vi takker vores sam ar bejds part ne re i projektet og håber, virk som he der og er hvervs ak tø rer kan få fornøjelse af er fa rin ger ne fra Kronjylland. Juni 2002 Projektleder Niels Jørgen Sørensen Randers Erhvervs- & Udviklingsråd

4 Netværk er nøglen til en stærk region Af professor Steen Hildebrandt, ph.d. Institut for Organisation og Ledelse, Handelshøjskolen i Århus Man kan blive rig af at de le sin vi den med andre. For når man udveksler vi den, får man altid no get igen. Et netværk mellem virk som - he der i et område giver in spi ra ti on og be ri gel se, som kan være med til at løfte såvel de enkelte virk som - he der som hele regionen. For et par årtier siden talte vi ikke om helhedssyn, net værk, kom pe ten ce- og le der ud vik ling, customer-relationship management, branding, videnregnskaber etc. Den gang talte vi om købmandsskab, bud get te ring, forretningsdrift, fag li ge kvalifi kationer, regnskabs ana ly se, salg og andre lig nen de lidt gammeldags, men dog brugbare be gre ber. Hvad er det, der fore går omkring os og inde i vo re virk som he der lige nu? Og hvad stiller det af krav til ledere og medarbejdere i morgen og om fem eller ti år? Form selv fremtiden Dansk og europæisk er hvervs liv oplever mange og store ændringer i disse år: store fu si o ner og virk som - heds op køb ved at store (og små) hæ der kro ne de virk som he der falder fra hinanden. Årsagerne er bl.a. konkur ren cen og hastige tek no lo gi ske æn drin ger. Det, der før tog 25 år, tager nu ofte fem år eller min dre. Ingen kan vide sig sikker. Og så når det går godt, skal man være vågen og tæn ke frem ad. Man skal bruge ressourcer på at rebe sejlene og gøre sig klar - mentalt, tek no lo gisk, ledelsesmæssigt og kompetencemæssigt. Virk som he der skal ikke ba re passivt møde frem ti den, men handle in ter ak tivt og være med til at forme den. Det kan man ikke gøre alene som i gamle dage. Hverken som virk som hed, som le der eller le der grup pe. Man må være sam men med andre. Man må ud veks le med an dre - ud veks le pen ge, varer, med ar bej de re, viden og kompe ten cer. Der er for mange problemer og ud for drin ger ude i ver den til, at virk som he der og le de re i lille Dan mark og i regioner i Dan mark kan sidde og passe sig selv. For i Euro pa og rundt i verden tonser in du stri gi gan ter frem ad og satser mil li o ner og mil li ar der på pro dukt ud vik ling, stra te gisk le del se, etab le ring af al li an cer m.m. Danmark bagefter Vi lærte i skolen, at Dan mark var et lille land uden råstoffer, guldminer m.m., men at vi var meget dyg ti ge, ja, nærmest meget klo ge. Det har vi troet på i mange år, og med den ne overbevisning og med op rejst pande er vi som sam fund tæt på at køre i grøf ten. For det passer ikke! Vi er ikke foran, når det drejer sig om grundlæggende, fagli ge og videregående ud dan nel ser. Vi sjosker bag ef ter. Og vi har nok al drig væ ret foran, når det kommer til stykket. Vi er ganske enkelt ikke dygtige nok. Og da vi ikke kan regne med, at staten er i stand til at håndtere de man ge problemer, der er - ja, så må andre tage fat, og det er bl.a. det private er hvervs liv. Det private er hvervs liv skal være med til selv at løse nogle af de ud vik lings - op ga ver, der skal løses, for at danske virk som he der kan klare sig i den frem ti di ge europæiske og globale konkur ren ce. Netværk en nødvendighed Ledelse er ét af de om rå der, hvor der er behov for en indsats. Le del se er nøg len til at løse man ge af de opgaver, som er hvervs li vet og samfundet står over for. Ledelse er af af gø ren de be tyd ning for, om vi når de mål, vi sætter os. Vi må ar bej de med leder- og

5 le del ses ud vik ling overalt i det dan ske sam fund. Og igen - staten kom mer ikke med de initiativer og tiltag, der er behov for. Virksomhederne må selv tage fat. Derfor er et initiativ som In du stri ens Viden- & Kompetencecenter ikke ba re en god idé, det er en nød ven dig idé. Det er et fo rum, hvor ledere og virk som he der kan opbygge og skabe liv og udveks ling i netværk, og netværk er ét af vidensamfundets krav og ud for drin ger. Man skal ikke være ban ge for at dele viden med andre. Faktisk kan man bli ve rig af at dele med an dre, og man kan blive fattig af at holde på sin viden og erfaring. Den, der gemmer til natten, gemmer til kat ten, siger vi. Den, der gemmer sin viden, kan let risikere at vågne op med sin viden i behold, men med en for æl det viden. Når viden ud veks les, sker der en be ri gel se, en befrugtning; der opstår noget nyt hos begge eller hos alle parter. Det er visdommen i net værks ar bej de. Bedst at løfte i flok I enhver virksomhed, i en hver re gi on og by, er der meget store res sour cer, som ikke bliver helt foldet ud og udnyttet fuldt ud, fordi for ud sæt nin ger ne Professor Steen Hildebrandt: Industriens Viden- & Kom pe ten ce cen ter kan være med til at øge re gi on ens kon kur ren ce ev ne. ikke er til stede, for at de kan blive udnyttet. Det gælder på den enkelte virksomhed, hvor faggrænser, afdelingsog sek tor græn ser, alders- og kulturgrænser m.m. re præ sen te rer væsentlige bar ri e rer for samarbejde, for ud - veks ling og deling af viden og for gensidig hjælp. Kon se kven sen er, at virk - som he den kører dårligere, og un der - ti den meget dårligere, end hvis der var en delings-, en samarbejds- og en ud veks lings kul tur i virk som he den, der indebar, at der levede et helhedssyn, et en ga ge ment og en an svar lig hed. Det samme kan man sige, og med meget større styrke, om en stor by eller om en region. Tænk hvis man slog pjalterne sammen og løftede nogle opgaver i fl ok! Hvad kunne der så ik ke ske? Det er no get af det, der sker i Industriens Viden- & Kom pe ten ce cen ter, og som bl.a. har gi vet sig udslag i en kur sus ræk ke for mere end hun dre de ledere i det kronjyske om rå de. Professorer og eksperter fra universiteter og højere læ re an stal ter har holdt en ræk ke fore drag og in spi re ret med mange nye le del ses aspek ter. Lederne har fået en ledelsesbuket, som de frit kan pluk ke af. Ef ter føl gen de har le der ne dis ku te ret og kon kre ti se ret stoffet i workshops. Et sådant initiativ rykker selv føl ge lig ikke i sig selv regionen et kæm pe skridt fremad, men det kan me get vel være et led i en kul tur æn dring, et led i nogle hold nings æn drin ger og der med et led i en læn ge re va ren de udvikling, der skal til for at sikre en øget kon kur ren ce ev ne i regionen.

6 Industriens vej ind i vidensamfundet Det kronjyske område er præget af in du stri virk som he der med meget mon ta ge ar bej de, og netop de rene pro duk ti ons virk som he der har det svært i Danmark i disse år. Samfundet udvikler og ændrer sig. Vi har forladt in du stri sam fun det og bevæger os med store skridt ind i vidensamfundet. I fremtidens samfund er viden virk som he der nes egentlige værdi man overlever på vi den. Opgaven er at kombinere industriproduktion og vi den, så de kronjyske pro duk ti ons virk som he der kan kla re sig i konkurrencen frem over, og ar bejds - plad ser ne i området bevares. Denne udfordring er bag grun den for, at projektet Industriens Viden- & Kom pe tence cen ter så da gens lys. Formålet med projektet er målrettet at understøtte de regionale virk som - he ders ud vik lings ak ti vi te ter in den for montage, logistik, it, med ar bej derud vik ling etc. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd har sam men med erhvervsskolerne (Handelsskolen i Randers, Randers Tekniske Skole og AMU Øst jyl land) været i styregruppen og søgt til skud til projektet. Tre store virksomheder har deltaget i alle ak ti vi te ter i pro jek tet og haft repræ sen tan ter i sty re grup pen for Industriens Viden- & Kom pe ten ce cen ter. Det er Bombardier Transportation Denmark A/S, Dronningborg Industries A/S og Bosal-Sekura Industries A/S. En lang række andre virk som he der er kom met med undervejs i forløbet. I alt har ca. 50 virksomheder deltaget i aktiviteterne i pro jekt pe ri o den. Projektets overordnede formål: at lette overgangen fra in du stri- til vidensamfund at udbygge virk som he der nes konkurrenceevne na ti o nalt og in ter na tio nalt Konkret vil vi: forbedre medarbejdernes kompetencer i samspil mel lem virk som he der og er hvervs sko ler udvikle arbejdskraften - vi går fra hardware til brainware fremme samspillet mellem erhvervs- og ud dan nel ses po li tik arbejde på, at antallet af arbejdspladser i industrien bevares eller udbyg ges skabe rum for, at virk som he der ne får opbygget ny vi den ka pi tal sørge for, at videndeling foregår på alle relevante om rå der (ek sempel - vis in- og outsourcing, res sour ce de ling, Supply Chain Management, re ak ti ons tid, om kost nings sty ring, personaleledelse og it)

7 Elementer i projektet Erfagrupper Videndeling i erfagrupper er et særdeles vigtigt element i projektet. Mere end 100 ledende medarbejdere fra med lems virk som he der ne deltager i erfagrupper, hvor man deler og udvikler viden. Erfagrupperne fostrer ideer til seminarer, konferencer, uddannelse, stu di e- t ure etc. Konferencer og seminarer Ledere og mellemledere inviteres jævnligt til konferencer og se mi na rer, hvor der sæt tes fo kus på relevante emner som fx ledelse, pro duk ti on, recycling og it. Ty pisk er konferencerne for alle virksomheder i om rå det, mens nogle af seminarerne kun er for medlemsvirksomhederne. Foredragsholdere er kendte virksomhedsledere og specialister, og an tal let af fremmødte til arrangementerne viser, at lederne ger ne vil have denne form for inspiration og viden. Kursusrække Ti af Danmarks førende forskere og professorer fra universiteter og handelshøjskoler har i foråret 2002 undervist i forskellige le del ses di sci pli ner. Database Videnopsamling er vigtig. En internetbaseret database har fra projektets før ste dag lagret de store mængder af vi den, der er genereret i projektet. Montageuddannelse Montageuddannelsen er udviklet i samspil med virksomhederne, og før ste hold er startet på uddannelsen i ja nu ar I ud dan nel sen indgår både holdningsmæssige værdier og tekniske discipliner. Projektets økonomi Erhvervs- & Boligstyrelsen har givet 2,7 mio. kr. til pro jek tet i perioden 1. januar 2000 til 30. juni Virksomhederne har bi dra get med med lems kon tin gen ter og brugt timer svarende til ca. 6 mio. kr. (Kra vet fra Erhvervs- & Bo lig sty rel sen var 2,1 mio. kr.) Desuden har er hvervs sko ler ne bidraget med tid og lønkroner.

8 Alle har gavn af fæl les kom pe ten ce kas se Industriens Viden- & Kom pe ten ce - cen ter skaber åben hed og fremmer sam ar bej det mel lem virk som he - der ne i Ran ders-området. På Bosal-Sekura Industries kom mer ordrerne ofte i ujæv ne ryk og dermed varierer også be ho vet for arbejdskraft i produktionshallerne fra uge til uge. Derfor ledte man efter metoder til at indføre større fl eksibilitet i produktionen. En dag tog ledelsen og til lids mands grup pen på stu die be søg på Bom bar di er for at høre, hvordan man på tog fa brik ken havde indført mere flek si bi li tet i produktionen. Det be søg udspang i høj grad af, at der de se ne ste år er knyt tet man ge nye bånd mel lem virk som he der i Ran dersom rå det. Større åbenhed - Vi har flere folk, som sidder i erfagrupper med folk fra bl.a. Bom bar di er, og derfor bliver vi op mærk som me på den måde, andre virk som he der organiserer ar bej det på. Tid li ge re var kon tak ten mel lem de for skel li ge virksomheder meget min dre. Jeg mødte af og til en af de andre direktører i området, og vi havde den sædvanlige korte Hvor dan-går-det-hos-jer-snak. Direktør Carsten Fruergaard: Putter vi al vores kom pe ten ce i en fælles kasse, får vi alle ad gang til en me get stør re vi den, end hvis vi ar bej der hver for sig. Men i det store og hele passede vi hver vores, for tæl ler administrerende di rek tør Carsten Fruergaard. - Især erfagrupperne giver os ind sigt i, hvordan an dre virk som he der griber tin ge ne an. Vi har fået en for stå el se af, at vi får ud byt te af at være åbne og dele vores vi den med andre. Erfagrupperne har også ført til, at Bosal-Sekura In du stries i dag foretager fælles indkøb med andre virk som he der i området. Konkrete mål Bosal-Sekura Industries har re præ sen - tan ter i stort set alle erfagrupper under Industriens Vi den- & Kompetencecenter. Med ar bej der ne henter god inspiration fra møderne i erfagrupperne, men Car sten Fruergaard lægger stor vægt på, at deltagerne i en erfagruppe derudover skal ha ve et mål. - Vores medarbejdere får til op ga ve at samle viden og tage pro blem stil lin ger op i erfagruppen, så de kan løse en konkret pro blem stil ling i Bosal-Sekura. En gang i kvartalet skal del ta ger ne i erfagrupperne på et møde fortælle ledelsen om deres udbytte af erfagrupperne. Carsten Fruergaard ser det som en positiv ting, at man ge for skel li ge virksom he der deltager i erfagrupperne.

9 - De store har nogle kon kre te erfaringer, de kan give videre, for de er ofte længst fremme med at indføre nye ting. Men de små virk som he der har også i høj grad no get at byde på. Meget af det, vi i øjeblikket prøver at indføre på de store virksomheder, tager jo ud gangs punkt i, at vi gerne vil kunne agere som en lille virksomhed, fx indbygge mere fl eksibilitet. Vigtigt at udnytte kom pe ten ce Medarbejderne på Bosal-Sekura In du - stries har også været fl ittige gæ ster til kon fe ren cer og se mi na rer. - Det er meget in spi re ren de at høre fx professorer fra Kø ben havn eller Århus for tæl le om deres be tragt nin ger. Det får os til at se tin ge ne i et nyt perspektiv. Bosal-Sekura Industries har tre medarbejdere på mon ta ge ud dan nel se. Mange flere er in te res se re de i at del ta ge, men de må vente til senere hold. - Vi lever i en meget omskiftelig ver den, hvor den tra di ti o nel le va ne tænk ning ik ke længere slår til. Vil vi be va re vores kon kur ren ce ev ne, må vi tænke nyt og he le tiden udvikle os. Virk som he der ne i Randers-om rå det har me get til fælles, og vi er ikke kon kur ren ter. Putter vi al vores kom pe ten ce i en fælles kasse, får vi alle adgang til en meget stør re vi den, end hvis vi ar bej der hver for sig. Bosal-Sekura In du stries i Randers producerer kabiner til fx mobilkraner, skov ma ski ner, fe je - ma ski ner og traktorer. Virk som - he den har 140 an sat te.

10 Vejen til konkrete løsninger De faglige diskussioner med folk fra andre virk som he der gør det nem me re at gennemføre nye tiltag i egen virksomhed. Torben Hald er fabrikschef på DKI Form. Han har mange funktioner på virksomheden, men interesserer sig især for personaleudvikling. I øjeblikket planlægger han at ind fø re selv sty ren de grupper. - Jeg har i mange år ment, at det er den eneste rigtige måde at organisere arbejdet på. Især un ge mennesker, som har lært at arbejde i grup per og lave projekter, gider ikke en værkfører, som hele tiden fortæller dem, hvad de skal. De vil have ansvar, siger Torben Hald. Inspirationen og ikke mindst de konkrete værktøjer til at indføre selv sty - ren de grup per har Torben Hald fået fra virksomheder i Ran ders-området. De seneste to år har han deltaget i en erfagruppe med fokus på Human Resource. - Som ledere ved vi som re gel godt, hvilken vej vi vil, men vi mang ler at få værktøjet i hånden, så vi kan nå vores mål. Det får vi i erfagrupperne, hvor Fabrikschef Torben Hald: Som ledere ved vi som re gel godt, hvil ken vej vi vil, men vi mang ler at få værk tø jet i hån den, så vi kan nå vores mål. Det får vi i erfagrupperne. vi taler konkret om, hvor dan vi griber tingene an. Tovholderen vig tig Faktisk har Torben Hald del ta get i to erfagrupper under In du stri ens Viden- & Kompetencecenter, men det er gruppen, som fokuserede på Hu man Resource, der har be ty det mest for ham. Gruppen startede med at be skri ve de kompetencer, hvert af med lem mer ne havde og fandt her ef ter frem til en række temaer, man gerne ville diskutere, bl.a. æl dre po li tik, nedbringelse af sy ge fra væ ret og teambuilding. - Vi har en god grup pe, og det skyldes nok især, at vi har en rig tig god tovholder, og han er af gø ren de for erfa-

11 gruppens suc ces. Han skal bl.a. være en god mø de le der, som kan hol de de bat ten på sporet og konkludere hen ad vejen. Spe cielt et emne som Hu man Resource kan ellers nemt blive noget flyvsk. Torben Hald synes, det er vær di fuldt at væ re med i et net værk. - Et lokalt netværk betyder, at jeg bruger mindre tid på kørsel, men for mig er det væsentligste, at vi har et godt, fagligt net værk. Jeg ringer af og til og dis ku te rer nogle pro blem stil lin ger med andre i erfagruppen. De store skal med Torben Hald og fl ere af hans medar bej de re deltager i de fl este af de seminarer,som udbydes af In du stri ens Viden- & Kom pe ten ce cen ter. - Det er kanongodt med fore dra ge ne, hvor jeg kan in vi te re med ar bej de re med, og vi får fælles in spi ra ti on med hjem, siger han og fort sæt ter: - Alt i alt synes jeg, det er et godt projekt. Jeg vil gerne fort sæt te i erfagruppen, men kun hvis de folk, der re præ - sen te rer de store virk som he der, også fort sæt ter. De sto re virksomheder har res sour cer ne til at afprøve ting inden for Human Resourceområdet, og dermed kan de bidrage med mest kon kret vi den til erfagruppen. DKI Form er en del af hol ding - sel ska bet DKI. På DKI Form i Spendrup er der ca. 60 ansatte, som frem stil ler for skel li ge plastpro duk ter, bl.a. til be lys ning, ori gi nal de le til biler og andre pro duk ter til industrien. Du har et æg og jeg har et æg - vi bytter Så har jeg stadig et æg - det har du også! Du har en idé og jeg har en idé - vi bytter Pludselig har jeg to ideer - det har du også! Sådan er vi begge blevet dob belt så rige på ide er - blot ved at bytte med hin an den Kinesisk ordsprog

12 Erfagruppen set fra tov hol der ens stol Som tovholder er man le der af en erfagruppe, men deltager i dis kus - si o ner ne på lige fod med gruppens øv ri ge medlemmer. - En erfagruppe er ikke bedre end de mennesker, som del ta ger, siger Ole Hansen, som er tovholder for en grup pe på ni personer. Ole Hansen har arbejdet på tog fa brikken Bombardier Transportation i Randers i 14 år. I dag er han pro duk ti ons - chef med an svar for ca.110 medarbejdere. - Vi har en god erfagruppe, hvor vi er enige om, hvad vi ger ne vil bruge mø der ne til, og vi har haft over 75 % frem mø de. Produktionschef Ole Hansen: Det er me get væ sent ligt at have et netværk, og væ sent ligt at det er lo kalt. Jeg tror, det er en fordel for grup pen, at vi er nogenlunde sam me type menne sker. Alle har en teknisk ud dan nel se, måske en ef ter ud dan nel se i ledelse og er på et tids punkt blevet ledere. De fleste ar bej der som pro duk ti ons le de re eller værk fø re re. Tovholderens opgaver Gruppens overordnede tema er ledel se af pro duk ti o nen. I starten hed gruppen mon ta ge grup pen, men det blev ændret til pro duk ti ons le del ses - grup pen. - Vi synes, vores nye navn er mere dækkende, og rent faktisk handler diskussionerne jo meget om ledelse. Selv om mange møder tager ud gangs - punkt i noget tek nisk, kom mer de ofte til at handle mest om sam ar bej de og ledelse. Fx kom vi på et tidspunkt ind på sygefravær. På et af de føl gen de møder havde vi hver især tal med på sygefraværet på vo res virk som he der, og vi udvekslede erfaringer om, hvad vi kan gøre for at mind ske sygemeldingerne. Tovholderen i en erfagruppe er både mødeleder og almindelig del ta ger. Som tovholder har han en ko or di n- e ren de funktion for grup pens arbejde. Han er gruppens kon takt per son til Randers Er hvervs- & Ud vik lings råd.

13 Aktivitetsliste for erfa-gruppen - pro duk ti ons le del se Gennemløbstider Målstyring Styresystemer Layout Dokumentation Varianter Outsourcing Produktionsgrupper Fleksibilitet Lønsystemer Uddannelse Han ind kal der til mø der, laver af ta ler, er mø de le der og påtager sig ofte job bet som referent. Vil gruppen gerne have en per son udefra til at komme med et indlæg, beder Ole Han sen erhvervsrådet om at arrangere det. Ole Hansen har er fa rin ger som tov hol der fra en tidligere gruppe og synes, jobbet som tov hol der er over kom me ligt. Det personlige udbytte Han har personligt stort ud byt te af at deltage i en erfagruppe. - Jeg lærer meget af at dis ku te re ledel ses mæs si ge er fa rin ger i grup pen. Jeg får et godt in put til at gøre tingene anderledes og ser pro ces ser og me to - dik ker, jeg gerne selv vil indføre. Som ansat i en af de store virk som - he der synes jeg også, jeg har kun net bidrage med meget, bl.a. vores erfaringer med selvstyrende grup per, resultatløn og fl eksibel ar bejds tid. - Men den største gevinst er nok, at jeg har fået et net værk. Før havde jeg intet - jeg kendte ikke de andre virksom he der. Det er me get væ sent ligt at ha ve et net værk, og væ sent ligt at det er lokalt. Det er godt at ken de virk som - he der in den for sam me bran che og kende de sam me un der le ve ran dø rer. Den canadiske virksomhed Bom bar di er Transportation er verdens førende producent af jern ba ne ma te ri el. På af de lin gen i Randers er der ca. 460 ansatte. Den gode tovholder Indkalder til møder Er mødeleder Sørger for at gruppen får sammensat et godt pro gram Sørger for at tidsplanen over hol des Får alle med i dis kus - si o nen Fordeler opgaverne mel lem gruppens med lem mer

14 Opskrift på en god erfagruppe I projektperioden er der gjort erfaringer med, hvordan man får erfagrupper til at fungere. 1 Deltagerne skal have fælles in te res seom rå de. 2 Deltagerne skal være indstillet på både at give og modtage vi den. 3 En god gruppe er på del ta ge re. Uanset hvor godt ka len der ne ko or - di ne res, vil der altid væ re nogen, der bliver for hin dret i at komme til mø de. 4 Gruppen beslutter, hvor mange møder man vil hol de. Otte mø der om året vil ofte være for nuf tigt. På et af de første møder af ta les mø de tids punk ter for det kommende halve eller hele år, og delta ger ne skal undgå at ar ran ge re andet på de aftalte mø de da to er. 5 Møderne kan ofte med fordel hol des hen på eftermiddagen fi r ma et gi ver lidt tid, og med ar bej de ren bru ger lidt af sin fritid. 6 Mødedeltagerne skiftes til at væ re vært. En rund vis ning på virk som he den er en po si tiv op le vel se for alle. 7 Det er vigtigt med en god mø de le der og en god re fe rent. Det er også vigtigt med en god projektledelse, som sørger for at distibuere re fe ra ter ne. 8 Gruppen kan med fordel starte med at af kla re, hvil ke områder de en kel te deltagere har kompetence i, og hvor de har behov for mere viden. På den måde kan man fi nde frem til de emner, som har størst in te res se for grup pen. 9 Såfremt der mangler kom pe ten ce i gruppen på valg te om rå der, træk ker man på ekspertise udefra. 10 Enhver erfagruppe har en be stemt levetid, og man skal kun ne lukke en gruppe, når del ta ger ne ikke har mere at give hinanden. Selv om grup pen lukker, kan net vær ket fortsat fun ge re. Eksempler på erfagruppernes em ner Produktionsledelse Fx projektstyring, selv sty ren de grupper, outsourcing/insourcing og leveringssikkerhed. Supply Chain Management Fx outsourcing, rammeaftaler, leverencesikkerhed og an svars af græns nin ger. Logistik Fx produktionsstyring, la ger sty ring og it-værktøjer. Human resources Fx teambuilding, sy ge fra vær, seniorpolitik og kva li tets le del se. Transport og distribution Fx forsyningstransport, spe cial trans port, jura og for sik rin ger. Recycling Fx affaldshåndtering, genbrug, miljøstyring og emballage. It It-grupperne har bl.a. haft fokus på e-han - del, krav spe ci fi ka ti o ner, intranet og do kument sty ring, sy stem ad mi ni stra ti on og itchef pro blem stil lin ger

15 Fælles vi den da ta ba se Medlemmerne i Industriens Viden- & Kompetencecenter deler og ud vik ler ny viden. En stor del af den ne viden lagres i en database på internettet, som er tilgængelig for alle medlemmer. Et praktisk redskab Medlemmerne kan når som helst klikke sig ind på databasen, som er placeret på Randers Er hvervs- & Udviklingsråds hjemmeside. Her kan de se dagsordner, mø de tids punk ter eller referater fra egne og andre erfagruppers møder. De kan fi nde oplysninger om kom men de kon fe ren cer eller seminarer og ar tik ler af foredragsholderne. Det er også mu ligt at taste et sø ge ord ind og checke, om nogle af grup per ne har diskuteret et givet emne. En de lig findes en oversigt over samtlige medlemmer og en litteraturliste med anbefalede bøger om ledelse. Altid opdateret viden Databasen sikrer, at alle med lem mer hurtigt og nemt kan fi nde den viden, som findes i hele In du stri ens Viden- & Kom pe ten ce cen ter. I prin cip pet behøver med lem mer ne der for ikke gemme gam le referater el ler mødeplaner alle oplysninger lagres i databasen og er altid opdaterede. Den fælles database betyder, at viden fra en erfagruppe kan træk kes over og genbruges eller vi de re ud vik les i en anden gruppe. Er der dis kus si o ner i en erfagrupper, hvor man berører per son li ge eller fortro li ge forhold, med ta ges disse op lys - nin ger ikke i re fe ra tet. Da ta bas ens indhold Kalender Oversigt over erfagruppernes mø der, dagsordener mv. Programmer for seminarer og kon fe ren cer Opslagstavle Mødereferater Bilag fra seminarer og kon fe - ren cer Links til hjemmesider Bibliotek Henvisninger til relevant lit te ra tur Brugeroversigt Fakta om deltagerne

16 Konferencer og seminarer Industriens Viden- & Kompetencecenter holder otte til ti konferencer og seminarer om året. Hver konference sætter fokus på et tema, som en eller fl ere indlægsholdere belyser. Arrangementerne er åbne for alle in te res se re de, og deltagergebyret er beskedent. Konceptet er nemlig: høj kvalitet til lav pris. Desuden holdes en række seminarer, hvor kun medlemsvirksomhederne inviteres. Eksempler på temaer for konferencer og seminarer: Ledelse Teambuilding i virk som - he der ne Fra in du stri sam fund til vi den sam fund Nydanskernes rolle og virksom he der nes mu lig he der Vi den regn ska ber og vi den - le del se Kom pe ten ce ud vik ling som vækst frem mer Kom pe ten ce ud vik ling i en in du stri virk som hed Seniorpolitik Danske virksomheder anno 2010 Produktionsledelse, Supply Chain Ma nage ment og logistik Ledelse af selv le den de grupper Logistik i de tail led det Lean Ma nu fac tu ring Sy stem Pro duk ti ons sty ring på Concorde World Class Ma nu fac tu ring System Brugervenlige in for ma ti ons - sy ste mer Produktionsgrupper It Visioner for fremtidens e-handel Internet eller hva? It-jura Visioner for it som en in te - gre ret del af hver da gen Virtual reality vi su a li se - ring af nye produkter EDI for min dre virk som - he der Trådløs it Bluetooth Staroffi ce det gratis al ter na tiv Linux frihed til at væl ge Microsoft total in te gra ti on og samspil

17 En le del ses bu ket til fremtidens le de re I foråret 2002 fik ledere og mel lem le de re i de kronjyske virksomheder til bud om at komme på kurset: En le del ses bu ket til fremtidens le de re. Der har været meget stor in te res se for arrangementerne, og de i alt 1000 pladser har næsten været besat. Kendte danske for ske re og pro fes so rer i udvalg te le del ses di sci pli ner har holdt ind læg. Efter fore drags hol de rens ind læg har kur si - ster ne arbejdet i workshops med hver 8-20 del ta ge re på tværs af virk som he der. Grupper ne har alle ar bej det med sam me emne: Hvor dan kan jeg ud nyt te den teori, jeg netop har hørt om, hjemme i min virk som hed? Resultatet af de enkelte workshops skrevet sammen og sendt til alle kursister. Er hvervs - sko ler ne har haft rol len som tov hol der og referent ved mø der ne. Det specielle ved kursusrækken har været, at de højere læ re an stal ter og virk som - he der ne er kommet tæt på hin an den. Såvel del ta ge re som de eks ter ne kræfter har været me get be gej stre de for denne form for un der - vis ning. Kursusrækken har været gratis for medlem mer af Industriens Vi den- & Kom pe tencecen ter, mens andre har betalt et be ske - dent be løb for at væ re med. Emnerne i kursusrækken har væ ret: Ledelse og forandringsledelse. Professor Steen Hildebrandt, Han dels høj sko len i Århus Virksomhedssamarbejde og un der le ve ran dør le del se Professor Poul Rind Christensen, Syddansk Uni ver si tet Produktionsledelse. Professor, ph.d. Jens Ove Riis, Aalborg Uni ver si tets cen ter Kompetence- og videndeling. Lektor Mette Morsing, Han dels høj sko len i Kø ben havn Markedsorienteret forretningsudvikling. Professor, dr.merc. Louis Printz, Han dels høj sko len i Århus Kvalitetsledelse (Busi ness Excellence). Professor, dr.merc. Kai Kristensen, Han dels høj sko len i År hus Supply Chain Management. Professor Tage Skjøtt-Larsen, Han dels høj sko len i Kø ben havn Innovationsledelse. Lektor Anders Drejer, Aalborg Uni ver si tets cen ter Balanced scorecard (balanceret rapportering). Professor, ph.d. Per Nikolai Bukh, Han dels høj sko len i År hus Ledelse i helhedsperspektiv (holistisk). Professor Steen Hildebrandt, Han dels høj sko len i Århus

18 Skræddersyede uddannelser Lærere fra AMU-centret, Ran ders Tekniske Skole og Han dels sko len i Ran ders har del ta get i erfagrupperne og fået im pul ser til at designe kur ser, som løser virk som he der nes øje blik ke li ge be hov. - Det unikke ved Industriens Viden- & Kompetencecenter er, at pro jek tet foregår fuld stæn digt på virk som he der nes præmisser. Projektet er op fun det af direktører fra virk som he der i Randersområdet, og det er virksomhederne, som har sat dags or de nen gen nem hele projektet, siger Tage Andersen, direktør for Han dels sko len i Randers. - Vores rolle har været at hjæl pe med at løse de op ga ver, som virk som - he der ne hav de behov for at få løst. Det har været en fan ta stisk spæn den de proces, hvor skolerne også har lært meget. Lyttet til behov - Tidligere har vi som skole været rundt på virk som he der ne for at til by de forskellige kurser og kon su - lent ydel ser. Det er den tra di ti o nel le sam ar bejds form mellem erhvervsliv og erhvervsskoler. Direktør Tage Andersen: Er hvervs li vet har fortalt sko ler ne, hvad de gerne ville. I pro jek tet her er rollerne byttet om. Her har det ikke været sko ler ne, som har fortalt virk som he der ne, hvad de har brug for, men er hvervs li vet som fortalte os, hvad de gerne ville. Vi har hø stet den er fa ring, at det er man ge gange bedre at mødes i et fælles forum og lytte til, hvilke be hov virk som - he der ne i virkeligheden har. I hver af erfagrupperne un der Industriens Viden- & Kom pe ten ce cen ter sidder der en lærer med ved bordet. Læ re ren kom mer afhængig af erfagruppens tema fra AMU-cen tret, Teknisk Sko le eller Han dels sko len. - Vi har fået meget ud af at væ re med i erfagrupperne og lytte til de konkrete problemer. Dermed har vi i meget højere grad kunnet gå ind og skabe de rigtige kurser eller andre tilbud. I hvert enkelt til fæl de har vi tilstræbt at forme en en kel og logisk løsning på pro ble - mer ne. Uddannelse er mange ting Uddannelse er mange ting. Det er også at deltage i en erfagruppe, gå til konferencer, lytte til eksperter og tage på ekskursioner til andre virk som he der. - Når vi har holdt kurser eller andre arrangementer, har vi haft interesserede tilhørere, for de har selv peget på em ner, de havde be hov for at vi de mere om. Vi har be stemt ikke stået og doceret, mens tilhørerne sov. Skolernes netværk er også ble vet styrket. - Vi har i forvejen et tæt sam ar bej de med AMU-centret og Ran ders Tekniske Skole. Men vo res forhold til er hvervs - li vet er blevet styrket, og vi har fået bedre kontakt til for skel li ge eksperter, fx til de pro fes so rer, som har været og holde foredrag på konferencerne.

19 Mon ta ge ud dan nel sen Et af formålene i Viden- & Kompetencecentret har været at skabe nye uddannelser. En montageuddannelse er nærliggende at lægge ud med, da mange af virksomhederne arbejder med montage. Mange virksomheder oplever store sæsonsvingninger, og når der er stilstand på en virksomhed, er der må ske travlhed på en anden. Formålet med montageuddannelsen har derfor været at skabe et ud dan nel - ses for løb, som giver særlige faglige kom pe ten cer inden for mon ta ge ar - bej de. Medarbejderne forberedes på fremtidens fl eksible arbejdsformer og får et kompetenceløft. Samtidig understøtter uddannelsen virksomhederne i at være førende på mon ta ge o- m rå det. For at komme med på uddannelsen stilles der ikke specifi kke krav til delta ger nes baggrund. Virksomhederne vur de rer blot, om det vil være til gavn for dem og medarbejderne at deltage. Deltagerne får bevis for hvert af AMUkurserne og et samlet bevis, hvis de gennemfører alle moduler. De en kel te kurser giver merit til bl.a. industrioperatøruddannelsen. Uddannelsens indhold Holdningsmæssige di sci pli ner - 5 uger i træk: Personlig udvikling Produktionsorganisering Kreativ problemløsning og miljø Projekt Faglige di sci pli ner - 7 uger afbrudt af praktik i egen virk som hed: El Hydraulik og styresystemer Mekanik og måleteknik Montage Materialebehandling En mon ta ge ud dan nel se, som kvalifi - cerer medarbejderne til at kunne va re ta ge nye funk ti o ner på andre virksomheder, vil betyde større fl eksibilitet for virksomhederne og mindre risiko for ar bejds løs heds pe ri o der for den enkelte medarbejder. Randers Tekniske Skole, AMU Østjylland og Han dels sko len i Ran ders har i fællesskab udviklet mon ta ge ud dan nel sen ud fra de be hov og øn sker, de in vol ve re de virksomheder har haft. Erfagruppen for pro duk ti ons le del se og sty re grup pen for In du stri ens Viden- & Kompetencecenter har bidraget med in spi ra ti on, og Ran ders Erhvervs- & Ud vik lings råd har haft pro jekt - le del sen.

20 Erfaringer fra projektet Erfaringerne fra Industriens Viden- & Kompetencecenter kan sam men fat tes i følgende punkter: 1 Effektiv projektledelse Erfagrupper kører sjældent af sig selv. Det er nødvendigt med en over ord net effektiv pro jekt le del se. Hvis fx deltagerne i en erfagruppe glem mer at komme til møde, skal pro jekt le del sen gribe ind, kontakte del ta ger ne og minde om møderne. Hvis en erfagruppe er ved at gå død, skal projektledelsen foreslå justeringer, ændringer, nye aktiviteter etc. 2 Forankring i virksomhederne Erfagrupperne skal være forankret i de virksomheder, medarbejderne kom mer fra. Commitment fra virk som he - der nes side er nødvendigt, og det er ikke nok blot at sende medarbejderne til erfamøder. Virk som he der ne må bakke op om arbejdet i erfagrupperne og forstå, at gruppens re sul ta ter er betinget af, at deltagerne både mod ta ger og giver viden. 3 Nødvendig database En effektiv database på internettet med bl.a. alle mødereferater er nød ven dig. Det er umuligt at styre kommunikationen til mange interessenter via et nor malt post- eller mailsystem. 20