UDVISNING OG UDLEVERING STATUS

Transkript

1 UDVISNING OG UDLEVERING STATUS

2 UDVISNING OG UDLEVERING STATUS Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status Statusrapporten behandler udvalgte menneskeretlige emner og giver anbefalinger til forbedring af menneskeretsbeskyttelsen i Danmark. Statusrapporten behandler emner om gennemførelse af menneskeretten, asyl, børn, databeskyttelse, frihedsberøvelse, handicap, køn, magtanvendelse, menneskehandel, race og etnisk oprindelse, religion, retfærdig rettergang, statsborgerskab, uddannelse, udvisning og udlevering, væbnet konflikt, ytringsfrihed og ældre. Rapporten kan læses i sin fulde længde på instituttets hjemmeside, Der findes også et sammendrag af rapporten, i trykt form og på hjemmesiden. Rapporten vil løbende blive udbygget, og instituttet modtager gerne kommentarer på [email protected] The Danish Institute for Human Rights Denmark s National Human Rights Institution Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads 8 K 1403 København K Phone This publication, or parts of it, may be reproduced if author and source are quoted. Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger f.eks. store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på at få flere tilgængelige pdf er. Læs mere om tilgængelighed på 2

3 INDHOLD 1 OVERBLIK INDHOLD OG AFGRÆNSNING 4 2 DEN INTERNATIONALE RAMME TORTURFORBUDDET ER SÆRLIG RELEVANT 6 3 DEN NATIONALE RAMME UDLÆNDINGELOVEN OG UDLEVERINGSLOVEN SÆTTER RAMMERNE 8 4 DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING 11 5 HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I DANMARK UDVISNING VED DOM PÅ GRUND AF KRIMINALITET DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER UDVISNING AF TERRORMISTÆNKTE UDLÆNDINGE DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER BRUGEN AF DIPLOMATISKE GARANTIER I FORBINDELSE MED BLANDT ANDET UDLEVERING MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER 27 6 UDLÆNDINGE PÅ TÅLT OPHOLD DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER 37 SLUTNOTER 39 3

4 KAPITEL 1 1 OVERBLIK 1.1 INDHOLD OG AFGRÆNSNING Stater har efter folkeretten ret til at kontrollere udlændinges, herunder flygtninges, indrejse og ophold i staten. Hvis en udlænding i Danmark begår kriminalitet eller anses for at udgøre en fare mod statens sikkerhed med videre, kan udlændingen udvises af landet, såfremt det ikke vil være i strid med Danmarks menneskeretlige forpligtelser. Modsat har danske statsborgere en umistelig ret til at bo i Danmark. En dansk statsborger kan således ikke udvises af landet. Hvis en person i Danmark er anklaget for at have begået kriminalitet i en anden stat, kan Danmark desuden udlevere personen til retsforfølgning eller strafafsoning i denne stat. Også her er det en forudsætning, at en udlevering ikke vil være i strid med Danmarks menneskeretlige forpligtelser. Ved udlevering mister personen ikke nødvendigvis retten til efterfølgende igen at bo i Danmark. Danmark kan udlevere både udlændinge og danske statsborgere. Denne delrapport behandler nogle af de spørgsmål, der opstår i forbindelse med udvisning og udlevering af personer fra Danmark. Det drejer sig om udvisning af udlændinge ved dom på grund af kriminalitet; udvisning af udlændinge på grund af terrormistanke; udlevering af personer til andre stater på grundlag af såkaldte diplomatiske forsikringer; og endelig drøftes de særlige spørgsmål, der opstår i forhold til udlændinge uden opholdsgrundlag, der ikke kan udsendes på grund af risiko for tortur med videre i modtagerlandet, og som derfor befinder sig i Danmark på tålt ophold. 4

5 Der henvises også til delrapporten om asyl samt delrapporten om introduktion til menneskeretten. 1 5

6 KAPITEL 2 2 DEN INTERNATIONALE RAMME 2.1 TORTURFORBUDDET ER SÆRLIG RELEVANT Det følger af FN s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (Torturkonventionen), at en stat ikke må udsende en person til en anden stat, såfremt der er en reel risiko for, at personen vil blive udsat for tortur. Tilsvarende følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3, at en person ikke må udsendes til en anden stat, hvis der er reel risiko for tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling. En stat må heller ikke udsende en person til en anden stat, hvorfra personen risikerer at blive videresendt til et tredjeland, hvor den pågældende risikerer tortur med videre. 2 EMD har tillige fastslået, at udsendelse til en stærkt disproportional straf for en strafbar overtrædelse eller til en livstidsdom uden nogen de facto- eller de juremulighed for løsladelse er i strid med EMRK artikel 3. 3 Menneskerettighederne forbyder ikke alene udsendelse til tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling. EMD har fastslået, at udsendelse til en stat, hvor der er reel risiko for dødstraf, vil være i strid med retten til liv i EMRK artikel 2. 4 Det følger også af 6. tillægsprotokol til EMRK, at der ikke må ske udsendelse til en stat, hvor der er risiko for at blive idømt og få fuldbyrdet dødsstraf. Derudover har EMD udtalt, at udsendelse til en langvarig og åbenlyst vilkårlig frihedsberøvelse undtagelsesvist kan være i strid med EMRK artikel 5 om retten til 6

7 frihed og sikkerhed. 5 Ligesom udsendelse til en gennemført uretfærdig rettergang i særlige tilfælde kan være i strid med EMRK artikel 6. Det kan for eksempel være tilfældet, når en stat udleverer en person til retsforfølgning i en anden stat, hvor der er en reel risiko for, at domstolene vil inddrage materiale, som er fremkommet ved tortur. 6 Ud over risikoen for menneskerettighedsbrud i modtagerlandet kan en udsendelse fra Danmark også rejse et spørgsmål vedrørende EMRK artikel 8 om beskyttelse af retten til privat- og familieliv i Danmark. Endelig følger det af EMRK artikel 13, at enhver, der har fået krænket en rettighed, som er beskyttet af EMRK, skal have adgang til et effektivt retsmiddel. Heri ligger blandt andet, at en borger skal have adgang til prøvelse hos en uafhængig og upartisk myndighed. Særligt med hensyn til artikel 13 i kombination med artikel 3 følger det af EMD s praksis, at personer, der ønskes udsendt til en stat, hvor der er en reel risiko for tortur, blandt andet skal have adgang til en grundig prøvelse af en sådan torturpåstand inden udsendelsen, og der skal være mulighed for at sætte udsendelsen i bero under sagsbehandlingen. 7 EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder (EU-chartret) indeholder også et forbud mod at udsende personer til stater, hvor der er en alvorlig risiko for at blive idømt dødsstraf eller udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende straf eller behandling, ligesom chartret også sikrer retten til respekt for privat- og familieliv. 8 7

8 KAPITEL 3 3 DEN NATIONALE RAMME 3.1 UDLÆNDINGELOVEN OG UDLEVERINGSLOVEN SÆTTER RAMMERNE Udvisning og udsendelse af udlændinge er reguleret i udlændingeloven, som indeholder regler om udlændinges adgang til indrejse og ophold i Danmark. 9 En udlænding kan udvises af Danmark på grund af kriminalitet, af hensyn til statens sikkerhed, offentlige orden, sundhed og lignende, eller hvis udlændingen opholder sig eller arbejder ulovligt her i landet med videre. Afgørelse om udvisning på grund af kriminalitet træffes af domstolene i forbindelse med dommen for den kriminalitet, der ligger til grund for udvisningen. I tilfælde af mindre grov kriminalitet er der dog i visse tilfælde adgang til administrativt at træffe afgørelse om udvisning. Sådanne afgørelser træffes af Udlændingestyrelsen med klageadgang til Justitsministeriet. 10 Udvisning af hensyn til statens sikkerhed træffes af Justitsministeriet i første instans, hvorefter følger en særlig domstolsbehandling af afgørelsen, jf. nedenfor i afsnit 4.2 om udvisning af terrormistænkte. Hvis en udlænding med opholdstilladelse som flygtning udvises ved dom, skal Udlændingestyrelsen efterfølgende træffe afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes. Dette kan ikke ske, hvis der ved en udsendelse er risiko for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvis der er tale om en konventionsflygtning, og denne risikerer forfølgelse. Hvis udlændingen ikke kan udsendes, skal Udlændingestyrelsen tillige træffe afgørelse om, hvorvidt udlændingen på ny skal gives opholdstilladelse som flygtning. 11 8

9 Udlevering af personer til retsforfølgning i en anden stat er reguleret i den danske udleveringslov. Der sondres i loven mellem udlevering til stater inden for og uden for EU. Inden for EU kan der ske udlevering af personer til strafforfølgning af en række nærmere opregnede forbrydelser til en anden medlemsstat, såfremt der er tale om en lovovertrædelse, der efter lovgivningen i den anmodende medlemsstat kan straffes med fængsel i mindst tre år, og det sker på grundlag af en europæisk arrestordre. Det er ikke en betingelse, at den tilsvarende handling er strafbar efter dansk ret. 12 For så vidt angår udlevering til en stat uden for EU, er der krav om dobbelt strafbarhed, idet forholdet også skal være strafbart efter dansk ret. Der sondres her mellem udlevering af udlændinge og udlevering af danske statsborgere. Udlevering af danske statsborgere blev mulig efter en ændring af udleveringsloven i Udlændinge kan udleveres til strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en dom i en stat uden for EU, hvis handlingen efter dansk ret kan straffes med fængsel i mindst et år. 13 Udlevering af danske statsborgere kan som udgangspunkt ske, hvis handlingen efter dansk ret kan medføre højere straf end fængsel i fire år, og der er indgået en udleveringsaftale med modtagerstaten. 14 Er der ikke indgået en sådan aftale, kan der ske udlevering, hvis særlige hensyn til retshåndhævelsen taler derfor, jf. afsnit 5.3 nedenfor. Udlevering må ikke ske, hvis der er risiko for, at den pågældende efter udleveringen vil blive udsat for forfølgelse, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling. Det er endvidere bestemt i udleveringsloven, at udlevering i særlige tilfælde skal udsættes, hvis den vil være uforenelig med humanitære hensyn, navnlig under hensyn til den pågældendes alder, helbredstilstand eller andre personlige forhold. 15 9

10 Der har i de seneste år været sager om udlevering af danske statsborgere til strafforfølgning i USA og Indien, jf. afsnit

11 KAPITEL 4 4 DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING Hvor der tidligere år har været mange og til tider omfattende ændringer af reglerne vedrørende udvisning af udlændinge, så har der ikke siden Status 2013 været nogen væsentlig udvikling på området hverken for så vidt angår udvisning eller udlevering. Dog får særligt udvisningsområdet løbende megen opmærksomhed gennem enkeltsager, hvilket giver anledning til drøftelse af reglerne og potentielle ændringer heraf. Siden Status 2013 har der været følgende forbedring: Rigsadvokaten udarbejdede i april 2014 som anbefalet i instituttets statusrapport for 2013 en praksisoversigt over sager om udvisning på grund af strafbart forhold ved EMD, herunder om Domstolen fandt, at udvisning var i strid med retten til familieliv i EMRK artikel I oversigten sondres der endvidere mellem, om den udviste udlænding er født i landet/indrejst som barn eller først er indrejst som voksen, samt om vedkommende har stiftet egen familie. Et lovforslag, som dog ikke regulerer udvisning eller udlevering, men blandt andet inddragelse af pas og opholdstilladelse, fik i efteråret 2014 meget opmærksomhed: I december 2014 fremsatte regeringen et lovforslag om ændring af blandt andet pas- og udlændingeloven med det formål at styrke indsatsen mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet ( Foreign fighters ), som skal behandles i Folketinget i starten af Lovforslaget giver blandt andet 11

12 mulighed for at inddrage en dansk statsborgers pas samt træffe afgørelse om bortfald af en udlændings opholdstilladelse, hvis der er grund til at antage, at den pågældende har til hensigt/deltager eller har deltaget i aktiviteter, som kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Lovforslaget var genstand for væsentlig kritik, blandt andet fra instituttet, som kritiserede nogle af lovforslagets begreber for at være for uklare og vide, hvilket kan indebære en risiko for, at uskyldige personer ville blive ramt af reglerne. Derudover anbefalede instituttet blandt andet også, at samspillet mellem de eksisterende regler om udvisning og inddragelse blev redegjort nærmere for i forhold til de foreslåede regler om bortfald. 18 Det kan i den forbindelse også nævnes, at: Justitsministeriet anmodede den 8. oktober 2014 Straffelovrådet om at vurdere, om de gældende regler i straffeloven udgør et tilstrækkeligt værn for at modvirke deltagelse i og hvervning til væbnede konflikter i udlandet, samt foreslå eventuelle strafferetlige tiltag, som kan styrke indsatsen på området. Straffelovrådet forventes at afgive beretning herom i det første halvår af Der blev endvidere i 2014 afsluttet og igangsat udredningsarbejder, som vil kunne påvirke forholdene for udviste udlændinge på tålt ophold i Danmark: Folketingets Ombudsmand afgav i december 2014 en redegørelse om forholdene for udlændinge på tålt ophold med opholds- og meldepligt i Center Sandholm. Uanset at Ombudsmanden ikke fandt grundlag for at sige, at de generelle forhold i Center Sandholm strider mod EMRK, konkluderede Ombudsmanden, at på grund af almenmenneskelige og humanitære synspunkter er der grund til en samlet gennemtænkning af forholdene. 20 Justitsministeriet besluttede i november 2014 at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Justitsministeriet, Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen, som skal kigge på, hvad der kan gøres 12

13 for at sikre en bedre overholdelse af melde- og opholdspligten for personer på tålt ophold. Arbejdsgruppen skal i den forbindelse kigge på muligheden for at skærpe straffen for manglende overholdelse, om der kan skæres i udbetalingen af økonomiske ydelser, og om det er muligt i videre omfang end i dag at bruge fodlænker. Arbejdsgruppens arbejde skal være færdigt den 1. marts

14 KAPITEL 5 5 HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I DANMARK 5.1 UDVISNING VED DOM PÅ GRUND AF KRIMINALITET En udlænding, som dømmes for kriminalitet i Danmark, kan som ovenfor nævnt udvises ved dom, hvis nærmere betingelser er opfyldt DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE EMRK indeholder ikke regler, der direkte tager sigte på at regulere medlemsstaternes adgang til at udvise udlændinge på grund af kriminalitet. Nogle af bestemmelserne i EMRK har dog alligevel betydning i den forbindelse, navnlig EMRK artikel 3 om torturforbud, artikel 8 om retten til privat- og familieliv, 4. tillægsprotokol, som indeholder bestemmelser om forbud mod udvisning af egne statsborgere og kollektiv udvisning af udlændinge, samt 6. tillægsprotokol, som indebærer forbud mod udsendelse til dødsstraf (se afsnit 2 ovenfor). Endvidere indeholder 7. tillægsprotokol en række processuelle garantier, som der skal tages højde for i forbindelse med en afgørelse om udvisning. Særligt vedrørende EMRK artikel 8 følger det af EMD s praksis, at en udlænding kan udvises, hvis udvisningen står i et rimeligt forhold til formålet med udvisningen. Denne proportionalitetsvurdering foretages på baggrund af en samlet og konkret afvejning af en række elementer. EMD har i to storkammerafgørelser præciseret, hvilke elementer der indgår i afvejningen. 22 Det drejer sig blandt andet om udlændingens tilknytning til opholdslandet, herunder familieforhold i opholdslandet, en udvisnings konsekvenser for udlændingens familie samt udlændingens statsborgerskab. Endvidere indgår blandt andet udlændingens tilknytning til sit oprindelsesland, herunder familieforhold i oprindelseslandet. Herudover indgår elementer som arten og grovheden af den begåede kriminalitet, 14

15 adfærden i perioden efter den begåede kriminalitet samt tidligere straffe og påstande om udvisning. Den vægt, der må lægges på de enkelte elementer, varierer efter den enkelte sags konkrete omstændigheder. 23 EMD er fra visse sider blevet beskyldt for at foretage en for intensiv og aktivistisk prøvelse på dette område og for modsvarende kun at overlade medlemsstater en begrænset skønsmargin. I april 2011 vedtog medlemsstaterne af Europarådet, som led i processen med at reformere EMRK og EMD, den såkaldte Izmir-erklæring, hvor EMD opfordres til en mere begrænset prøvelse af disse sager. I Izmir-erklæringen opfordrer medlemsstaterne EMD til at vurdere og inddrage nationale procedurers effektivitet i sager om asyl og indvandring. Når disse procedurer fungerer retfærdigt og respekterer menneskerettighederne, bør EMD kun intervenere under helt særlige omstændigheder. 24 Det har været drøftet, om der blandt andet som følge af Izmir-erklæringen er sket en ændring af EMD s praksis på området, således at EMD nu foretager en mere begrænset prøvelse i udvisningssager. 25 Det blev imidlertid afvist af Justitsministeriet i et skriftligt svar af 21. december 2012 til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik. Det var Justitsministeriet opfattelse, at der ikke var grundlag for at antage, at EMD skulle have ændret praksis på området. Justitsministeriet fandt således, at det fortsat beror på en konkret vurdering af alle sagens omstændigheder ud fra de kriterier, som er opregnet i storkammerdommene Üner mod Holland og Maslov mod Østrig, om udvisning af en kriminel udlænding vil være i strid med EMRK artikel FN s Genève-konvention af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling (Flygtningekonventionen) indebærer, at et asylland ikke må udvise en flygtning, der lovligt befinder sig på landets område, undtagen af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden. 27 Konventionen indebærer endvidere, at et asylland ikke må tvangsudsende en flygtning (uanset opholdsgrundlag) til et land, hvor flygtningen vil risikere forfølgelse (refoulement-forbuddet). Dette gælder dog ikke, hvis flygtningen udgør en fare for den nationale sikkerhed, eller flygtningen 15

16 efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. 28 FN s Højkommissærat for Flygtninges (UNHCR s) Eksekutivkomité har i tilknytning til Flygtningekonventionen i 1977 udstedt en konklusion om udvisning, hvoraf det blandt andet fremgår, at udvisning af en flygtning alene bør ske i helt særlige tilfælde og efter vurdering af alle sagens omstændigheder, herunder flygtningens mulighed for at tage ophold i et andet land end flygtningens hjemland. 29 UNHCR har desuden i forbindelse med FN s Universelle Periodiske Bedømmelse af Danmark i 2011 afgivet et skriftligt indlæg, hvoraf det blandt andet fremgår, at det er UNHCR s opfattelse, at de danske regler om udvisning af flygtninge går ud over, hvad der er tilladt efter Flygtningekonventionen. 30 FN s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen) er særlig relevant i forbindelse med udvisning af børn eller af forældre, der er sammen med deres børn. Det følger blandt andet af Børnekonventionen, at barnets bedste skal komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for social velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer. 31 En række af FN s andre konventioner indeholder ligeledes bestemmelser, der kan være relevante i forbindelse med staters adgang til at udvise, herunder Torturkonventionen og FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR). EU-chartret indeholder som nævnt ovenfor i afsnit 2 også bestemmelser, der beskytter privat- og familielivet og mod udsendelse til tortur med videre, ligesom chartret også angiver, at barnets bedste skal komme i første række i alle handlinger vedrørende børn. 32 EU-retsakter vedrørende udvisning og den nationale gennemførelse heraf skal respektere disse bestemmelser i chartret. Danmark er bundet af EU s direktiv om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, som blandt andet indeholder nærmere regler om EU-landenes muligheder for at begrænse EU- 16

17 borgeres ret til indrejse og ophold af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed DANSKE FORHOLD Efter udlændingeloven kan en udlænding, som dømmes for kriminalitet i Danmark, udvises ved dom, hvis nærmere betingelser er opfyldt. Hvis en udlænding udvises, betyder det, at udlændingen ikke længere må opholde sig i Danmark, men skal udrejse og ikke uden tilladelse på ny må indrejse i landet. 34 Reglerne om udvisning ved dom på grund af kriminalitet er bygget op efter en såkaldt trappestigemodel, hvor betingelserne for udvisning skærpes i takt med varigheden af udlændingens ophold i Danmark. Jo længere en udlænding har været her i landet, jo grovere kriminalitet (jo længere frihedsstraf) skal der til, før den pågældende kan udvises. Trappestigemodellen er gennem de senere år blevet mere og mere udhulet af særlige regler, der udvider udvisningsadgangen i tilfælde af nærmere angiven kriminalitet. En række strafbare handlinger kan således medføre udvisning uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet og længden af den idømte frihedsstraf. Hvis det kan lægges til grund, at en udlænding har begået kriminalitet, der kan begrunde udvisning efter trappestigemodellen eller de særlige udvisningsregler, skal der altid efterfølgende foretages en konkret vurdering af, om den pågældende udlænding så skal udvises. Det fremgår af udlændingeloven, at der ved afgørelse om udvisning ved dom skal lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af: 1) grovheden af den begåede kriminalitet, 2) længden af den idømte frihedsstraf, 3) den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med den begåede kriminalitet, 4) tidligere domme for strafbart forhold, 5) at kriminaliteten er begået af flere i forening, eller 6) at kriminaliteten er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet

18 Ved lov nr. 569 af 18. juni 2012 blev den afvejningsregel, der blev indsat i udlændingeloven i 2011 hvorefter der altid skal ske udvisning for visse forhold, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser ændret til, at der altid skal ske udvisning for visse forhold, medmindre det vil være i strid med internationale forpligtelser. 36 Henvisningen til med sikkerhed blev således ophævet. Det fremgår af lovforslaget, at ændringen skal understrege, at det ene og alene er op til domstolene at vurdere, om en udvisning er inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Ligesom det videre anføres, at der ikke er tilsigtet nogen ændring af domstolenes praksis i sager om udvisning af kriminelle udlændinge. Den klare hovedregel i udvisningssager, hvor udlændinge idømmes frihedsstraf for begået kriminalitet, vil således fortsat være, at der skal ske udvisning. Udvisning kan kun undlades, hvis udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. 37 Som det fremgår i afsnit 5.1.1, skal der efter EMRK i disse sager anlægges en konkret individuel vurdering af alle hensyn i sagen, herunder de humanitære hensyn, som taler for, at den pågældende udlænding ikke udvises. Højesteret tog i 1998 afstand fra, at der kan opereres med hovedregel/undtagelse i udvisningssager under henvisning til, at der altid skal foretages en konkret individuel vurdering. 38 Udlændingestyrelsen afgav i juni 2013 en redegørelse til Folketinget om anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller administrativ udvisning for perioden 2009 til og med Redegørelsen viser, at antallet af udlændinge, der udvises, er steget ganske betragteligt de senere år. Udlændingestyrelsen afgav i juni 2014 udvisningsredegørelsen for Det fremgår heraf, at i alt 1809 udlændinge blev udvist med indrejseforbud ved dom i Det kan videre nævnes, at Rigsadvokaten i april 2013 afgav en praksisoversigt over udvisningsdomme fra Højesteret, hvoraf det blandt andet fremgår, om den pågældende udlænding er blevet udvist; hvilken kriminalitet og straf den 18

19 pågældende er idømt; den pågældendes alder ved indrejse til Danmark; og den pågældendes tilknytning til henholdsvis Danmark og nationalstaten. 40 Hvis en udlænding udvises, skal der som nævnt i afsnit 3 efterfølgende tages stilling til, om udlændingen kan udsendes af landet. Efter udlændingeloven må en udlænding ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. 41 Bestemmelsen afspejler Danmarks forpligtelser efter EMRK artikel 3 og 6. tillægsprotokol til EMRK. Endvidere er Flygtningekonventionens non-refoulement-princip implementeret i udlændingeloven. 42 Folketingets Ombudsmand har siden den 1. april 2011 varetaget et tilsyn med politiets udsendelsesarbejde. 43 Folketingets Ombudsmand skal ved tilsynet særligt påse, at politiets virksomhed foretages med respekt for individet og uden unødig magtanvendelse ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at Danmark: tager til efterretning og anerkender, at det på grund af det menneskeretlige proportionalitetsprincip ikke er muligt at operere med hovedregel/undtagelse i udvisningssager ændrer udlændingelovens bestemmelser om udvisning på grund af kriminalitet, så de i højere grad udtrykkeligt afspejler de rammer for adgang til udvisning, som følger af Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig EMRK artikel 8 og EMD s praksis i tilknytning hertil udarbejder vejledninger og informerer på hjemmesider med videre om betydningen af menneskeretten i forhold til udvisning med henblik på at tilvejebringe en forudsigelig retstilstand for borgeren ikke som tilfældet er med betinget udvisning lovfæster automatiske sanktioner uden konkret betydning. 19

20 Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på en afklaring i forhold til menneskeretten at Danmark: nærmere overvejer, om de danske regler om udvisning af flygtninge på grund af strafbare forhold er i overensstemmelse med artikel 32 i Flygtningekonventionen, hvorefter flygtninge med lovligt ophold kun må udvises af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden. 5.2 UDVISNING AF TERRORMISTÆNKTE UDLÆNDINGE Der blev i Danmark i 2009 på baggrund af den øgede terrortrussel som følge af 11. september 2001 indført en særlig domstolsbehandling af sager vedrørende inddragelse af opholdstilladelse, udvisning og udsendelse af udlændinge, der anses for en fare mod statens sikkerhed. Efter ordningen kan domstolsprøvelsen opdeles i en åben og en lukket del. Under sagens lukkede del kan der fremlægges fortroligt materiale, som er indgået i farevurderingen af udlændingen, men som af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til udlændingen DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Det følger af EMRK artikel 6, at enhver inden en rimelig frist har ret til en retfærdig og offentlig rettergang for en uafhængig og upartisk domstol. Tilsvarende efter EMRK artikel 13 har enhver ret til at få prøvet en mulig krænkelse af en EMRKrettighed ved en uafhængig og upartisk myndighed, som skal kunne behandle substansen i sagen og om nødvendigt yde tilstrækkelig kompensation eller oprejsning. For så vidt angår frihedsberøvelse, er der i EMRK artikel 5, stk. 4, indført en særlig processuel garanti, der sikrer frihedsberøvede en ret til at indbringe sagen for en domstol, der kan tage stilling til frihedsberøvelsens lovlighed. Det er et grundlæggende processuelt krav efter både EMRK artikel 5, 6 og 13, at der er en reel mulighed for at gennemføre en kontradiktorisk proces. En terrormistænkt og/eller dennes særlige advokat skal være bekendt med beskyldningerne mod den pågældende i en sådan grad, at det er muligt at tage til genmæle mod dem. 20

21 EMD tog i 2009 stilling til en ordning i Storbritannien vedrørende domstolsbehandling af sager om udvisning af terrormistænkte udlændinge. I den britiske ordning gøres udlændingen ikke bekendt med de detaljerede beskyldninger mod sig, som alene fremlægges under en lukket del af sagen, hvor en særlig advokat, der repræsenterer udlændingen, er til stede. EMD fandt i den konkrete sag, at beskyldningerne mod de pågældende udlændinge i fem tilfælde var tilstrækkeligt præcise til, at de kunne give effektive instruktioner til den særlige advokat under den lukkede del af sagen. Men i fire tilfælde var beskyldningerne alene af generel karakter, hvorfor der i disse sager var sket en krænkelse af EMRK artikel Det er således ifølge EMD en forudsætning, at den udviste udlænding har haft adgang til tilstrækkelige oplysninger om beskyldningerne imod sig, således at udlændingen er i stand til at give effektive instruktioner til sin advokat DANSKE FORHOLD Som nævnt ovenfor blev der i 2009 i udlændingelovens kapitel 7 b indført et særligt system for domstolsprøvelse af sager vedrørende udvisning, frihedsberøvelse og udsendelse af udlændinge, som anses for en fare for statens sikkerhed. 46 Problemet i disse sager er, at den danske efterretningstjeneste PET som foretager den farevurdering af udlændingen, som ligger til grund for udvisningen med videre ønsker at beskytte og hemmeligholde deres efterretningskilder. Der kan blandt andet være tale om meddelere inden for miljøet eller om andre staters efterretningstjenester. PET kan derfor være tilbageholdende med at fremlægge fortroligt materiale for en dansk domstol. Efter den indførte ordning kan domstolsprøvelsen opdeles i en åben og en lukket del. Under sagens lukkede del kan der fremlægges fortroligt materiale, som er indgået i farevurderingen, men som af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til udlændingen. Under den åbne del af sagen bistås udlændingen af en beskikket advokat. Til varetagelse af udlændingens interesser under den lukkede del af sagen beskikkes der en særlig advokat, som på udlændingens vegne udøver partbeføjelser under denne del af sagen, dog således at den særlige advokat ikke må drøfte sagen med udlændingen. 21

22 Formålet med den særlige domstolsbehandling er at skabe en balance mellem på den ene side behovet for at hemmeligholde oplysninger af sikkerhedsmæssige grunde og på den anden side hensynet til, at der er en reel mulighed for effektiv varetagelse af udlændingens interesser under sagen. Højesteret fastslog i en kendelse af 18. august 2010, 47 at reglerne om domstolsbehandling i udlændingelovens kapitel 7 b generelt må anses for at være forenelige med EMRK. Men det er en betingelse, at de fremlagte beskyldninger i det åbne materiale ikke er af en sådan generel karakter, at udlændingen ikke er i stand til at give effektive instruktioner til sin advokat eller den særlige advokat og dermed ikke har adgang til en reel kontradiktorisk proces. I en sag om udvisning af en udlænding fra Danmark til Tunesien ophævede Højesteret ved dom af 24. juni 2011 Integrationsministeriets afgørelse om farevurdering og udvisning af den pågældende. Højesteret lagde vægt på, at de fremlagte beskyldninger i det åbne materiale var af en sådan generel karakter, at udlændingen ikke havde været i stand til at give effektive instruktioner til sin advokat eller sin særlige advokat, og derfor havde der ikke været en reel mulighed for kontradiktion. Modsat stadfæstede Højesteret i en dom ligeledes af 24. juni 2011 Integrationsministeriets afgørelse om farevurdering og udvisning af en udlænding fra Danmark til Irak. Højesteret lagde vægt på, at der under sagens åbne del var fremkommet så specifikke, konkrete og præcise oplysninger om baggrunden for beskyldningerne mod udlændingen, at han havde haft en reel mulighed for effektivt at varetage sine interesser, også under den lukkede del af sagen, herunder ved at give konkrete instrukser til den særlige advokat. Der foreligger ikke offentligt tilgængelig statistik over, hvor ofte denne særlige domstolsprocedure har været anvendt. Men danske domstole, herunder Højesteret, har behandlet flere sager efter den særlige procedure. 48 Ordningen i udlændingelovens kapitel 7 b lever efter Institut for Menneskerettigheders vurdering som udgangspunkt op til de processuelle krav, der kan udledes af EMD s praksis vedrørende behandlingen af sager om 22

23 udlændinge, som udgør en fare for statens sikkerhed, herunder kravet om en kontradiktorisk proces. Men den konkrete implementering af ordningen kan som det også er fastslået af Højesteret give anledning til menneskeretlige problemstillinger ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på en afklaring i forhold til menneskeretten at Danmark: indsamler og fremlægger statistiske oplysninger om brugen af den særlige domstolsprocedure i udlændingelovens kapitel 7 b offentliggør navne på, hvilke advokater der efter Justitsministeriets godkendelse kan fungere som særlige advokater gennemfører relevant efteruddannelse af de særlige advokater, herunder blandt andet vedrørende udlændingeret og sikkerhedsvurderinger. 5.3 BRUGEN AF DIPLOMATISKE GARANTIER I FORBINDELSE ME D BLANDT ANDET UDLEVERING En række stater har i de senere år indgået diplomatiske garantier med modtagerstater om, at en person, der ønskes udsendt, ikke vil blive udsat for tortur eller umenneskelig behandling i modtagerlandet. Sådanne diplomatiske garantier indeholder tillige ofte en aftale om, at repræsentanter fra det udsendende lands ambassade eller konsulat regelmæssigt vil have adgang til at besøge den udsendte person i modtagerlandet for at sikre, at vedkommende ikke lider overlast MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Som nævnt ovenfor i afsnit 2 må stater ikke udsende eller udlevere en person til en anden stat, hvis der er en reel risiko for, at personen vil blive udsat for tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling i modtagerstaten. Diplomatiske garantier knytter sig til vurderingen af, om der er vægtige grunde til at antage, at en person vil blive udsat for tortur i modtagerlandet. De menneskeretlige monitoreringsorganer har ikke haft en entydig holdning til anvendelsen af diplomatiske garantier. 23

24 EMD har i flere sager drøftet og forholdt sig til diplomatiske garantier. 49 Domstolen godkendte i en sag i januar 2012 (den såkaldte Othman-sag), at en terrormistænkt udlænding kunne udsendes fra Storbritannien til Jordan på grundlag af en diplomatisk garanti. 50 Det er den første sag, hvor EMD på baggrund af en diplomatisk garanti har godkendt udsendelse til en stat, hvor der var en reel risiko for tortur. Ved vurderingen af en diplomatisk garanti lægger EMD vægt på en række forskellige faktorer, som opregnes i Othman-sagen, herunder: Om garantien er specifik og præcis eller generel og vag Hvem der har afgivet garantien, og om den pågældende kan binde staten Om det kan forventes, at lokale myndigheder vil efterleve garantien, hvis den er afgivet af den centrale regering Om garantien vedrører behandling, som er lovlig eller ulovlig i modtagerstaten Om garantien er afgivet af en deltagerstat til EMRK Længden og styrken af det bilaterale forhold mellem udsendelsesstat og modtagerstat Om overholdelse af garantien objektivt kan verificeres gennem diplomatiske eller andre monitoreringsmekanismer, herunder uhindret adgang til den pågældende udlændings advokat Om der er et effektivt system mod tortur i modtagerstaten, herunder om staten er villig til at samarbejde med internationale monitoreringsmekanismer (inklusive internationale menneskerettighedsngo er), og at staten er villig til at undersøge torturpåstande og straffe de ansvarlige Om den pågældende udlænding tidligere har været udsat for tortur i modtagerstaten Om nationale domstole i udsendelsesstaten har vurderet garantiens troværdighed. 51 FN s komité mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (FN s Torturkomité) har taget stilling til spørgsmålet i en sag mod Sverige fra Agiza-sagen vedrørte udsendelse af to egyptiske 24

25 statsborgere til Egypten. FN s Torturkomité fandt, at der var vægtige grunde til at antage, at de to egyptere ville være i en konkret individuel risiko for tortur i Egypten, og at dette ikke kunne ændres ved den diplomatiske garanti, som ikke indeholdt nogen effektive gennemførselsmekanismer. 52 FN s Menneskerettighedskomité er kommet til samme resultat i Alzery-sagen fra 2006 en tilsvarende sag om udvisning af en terrormistænkt fra Sverige til Egypten. 53 FN s tidligere Højkommissær for Menneskerettigheder Louise Arbour og FN s særlige rapportør vedrørende tortur Manfred Nowak har taget afstand fra, at stater benytter diplomatiske garantier, såfremt der er vægtige grunde til at antage, at personen vil blive udsat for tortur i modtagerlandet DANSKE FORHOLD Spørgsmålet om brug af diplomatiske garantier har også været drøftet i Danmark. I Integrationsministeriets betænkning om administrativ udvisning af udlændinge fra 2009, som blev udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af ministeriet, drøftes muligheden af at benytte diplomatiske garantier. 55 Arbejdsgruppen konstaterer i betænkningen, at det ikke kan afvises, at der er mulighed for at anvende diplomatiske forsikringer uden at krænke folkeretten, men at mulighederne er begrænsede. Der er således tale om et snævert råderum, ligesom en række forudsætninger og krav skal være opfyldt. Det vil i givet fald kræve regeringens stillingtagen, hvis der skal indføres en ordning, hvor Danmark gør brug af diplomatiske forsikringer. Det anføres endvidere, at følgende forudsætninger og krav skal være opfyldt: Det er en forudsætning, at regeringen i modtagerlandet er stabil og har fuld kontrol med de retshåndhævende myndigheder med videre. En aftale om diplomatiske forsikringer bør være konkret og omhandle nærmere angivne personer. Aftalen må være præcis, udtrykkelig og detaljeret. Aftalens overholdelse skal overvåges monitoreres effektivt, hvilket indebærer, at uafhængige kvalificerede personer har ret til at besøge den udsendte uden forudgående varsel og til at udspørge den pågældende 25

26 uden vidner, hvor de ønsker det. I modtagerlande, som har ratificeret OPCAT, vil det være naturligt at lade den lokale NPM påtage sig monitoreringen. Fra dansk side må man gøre sig konsekvenserne af manglende overholdelse af aftalen klar med henblik på at træffe passende foranstaltninger, hvis aftalen ikke overholdes. Om muligt bør konsekvenserne af en krænkelse af aftalen indgå i aftalen. 56 I et lovforslag om ændring af udlændingeloven fra 2009, hvorved visse af forslagene i arbejdsgruppens betænkning indarbejdes i udlændingeloven, anføres det, at Regeringen konstaterer, at arbejdsgruppen har beskrevet en model for anvendelse af diplomatiske forsikringer, som kan anvendes i konkrete sager om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed, hvis regeringen beslutter dette. 57 I sagen vedrørende udlevering af den danske statsborger Niels Holck til retsforfølgning for en terrortiltale i Indien modtog Justitsministeriet en diplomatisk garanti fra Indien om, at Niels Holck ikke ville blive udsat for tortur med videre i Indien. Østre Landsret underkendte imidlertid ved dom af 30. juni 2011, at Niels Holck kunne udleveres til Indien på grundlag af den diplomatiske garanti. Landsretten fandt, at der ved udlevering af Niels Holck til strafforfølgning til Indien ville være en reel risiko for, at han ville blive udsat for behandling i strid med artikel 3 i EMRK. Den diplomatiske garanti kunne efter Landsrettens opfattelse ikke i sig selv anses for tilstrækkelig til at sikre Niels Holck beskyttelse mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, når pålidelige kilder har rapporteret om udbredt myndighedspraksis, der strider mod principperne i artikel 3. 26

27 5.3.3 ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at sikre, at krænkelse af menneskeretten undgås at Danmark: udviser stor forsigtighed med at anvende diplomatiske garantier ved en eventuel overvejelse af brugen af en diplomatisk garanti nøje inddrager og vurderer de kriterier, EMD har opstillet for anvendelse af sådanne garantier. 27

28 KAPITEL 6 6 UDLÆNDINGE PÅ TÅLT OPHOLD Udlændinge, som ikke kan få opholdstilladelse, og som samtidig ikke kan udsendes af Danmark, fordi de risikerer tortur eller lignende overgreb i modtagerlandet, opholder sig her i landet på såkaldt tålt ophold. Personer på tålt ophold kan pålægges at tage ophold et bestemt sted og/eller med jævne mellemrum at melde sig hos politiet. Personer på tålt ophold har også begrænsede rettigheder på anden vis. 6.1 DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Omstændighederne ved et tålt ophold rejser en række menneskeretlige spørgsmål. Efter artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK skal enhver, der lovligt befinder sig på en stats område, have ret til inden for dette område at færdes frit og til frit at vælge sit opholdssted. Denne ret er dog ikke absolut, idet der kan gøres indgreb i retten, hvis der er lovhjemmel hertil, og indgrebet er begrundet i et anerkendt hensyn samt nødvendigt, herunder proportionalt. I kravet om proportionalitet ligger blandt andet, at et indgrebs intensitet skal stå i et rimeligt forhold til formålet med indgrebet. Et indgreb skal være proportionalt gennem hele indgrebets varighed. Ved længerevarende indgreb i bevægelsesfriheden skærpes proportionalitetskravet. Hvis et indgreb finder sted over en længere periode, skal myndighederne regelmæssigt vurdere, om der fortsat er behov for at opretholde indgrebet. Som det fremgår, er bevægelsesfriheden betinget af, at den pågældende person befinder sig lovligt på statens område. Den tidligere Europæiske Menneskerettighedskommission (EMK) behandlede i 1989 en sag som EMD sidenhen i 2007 har henvist til vedrørende en udlænding, der var udvist af Sverige på baggrund af mistanke om medlemskab af en terrororganisation, men som ikke kunne tvangsudsendes, og som blev pålagt 28

29 ikke at tage ophold uden for Stockholm Kommune, at melde sig tre gange om ugen hos politiet og ikke at ændre bopæl eller arbejdsplads uden forudgående tilladelse fra politiet. Hvis udlændingen ikke overholdt betingelserne, kunne udlændingen idømmes fængsel indtil et år. EMK afviste, at EMRK artikel 5 (om frihedsberøvelse) fandt anvendelse. EMK udtalte endvidere med hensyn til anvendelse af artikel 2 i 4. tillægsprotokol, at det er op til staten at fastsætte i national lovgivning, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at en persons ophold må anses for lovligt, samt at en udlænding, der foreløbig er tilladt at opholde sig i en bestemt del af en stats område, alene kan anses for at befinde sig lovligt på statens område, så længe den pågældende overholder de fastsatte betingelser for opholdet. EMK udtalte endvidere, at udlændingens lovlige ophold i den konkrete sag blandt andet var betinget af, at det alene gjaldt inden for Stockholms Kommune, at artikel 2 ikke kunne læses således, at bestemmelsen udvidede denne ret, samt at der som følge heraf ikke var sket en krænkelse af artikel ICCPR indeholder en lignende bestemmelse om bevægelsesfrihed for personer, der befinder sig lovligt på en stats område. 59 FN s Menneskerettighedskomité har i tilknytning til ICCPR i 1999 desuden udstedt en generel kommentar om bevægelsesfrihed, hvoraf det blandt andet fremgår, at spørgsmålet om, hvorvidt en udlænding befinder sig lovligt på en stats område, skal afgøres efter lovgivningen i den pågældende stat, som kan fastsætte betingelser for en udlændings adgang til statens område, forudsat at betingelserne er i overensstemmelse med statens internationale forpligtelser. 60 FN s Menneskerettighedskomité har desuden i en individuel klagesag mod Sverige, hvis faktiske forhold lignede forholdene i den ovenfor omtalte EMK-sag fra 1989, udtalt, at den pågældende udlænding alene befandt sig lovligt i Sverige under de betingelser, som Sverige havde fastsat. Komiteen fandt herudover, at indgrebene pålæg om ophold i Stockholm Kommune, meldepligt tre gange om ugen hos politiet samt ikke at ændre bopæl eller arbejdsplads uden forudgående tilladelse fra politiet var forenelige med adgangen til at gøre indgreb i bevægelsesfriheden som beskyttet i CPR

30 Som nævnt flere gange ovenfor indeholder EMRK artikel 3 et absolut forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Af de tre former for behandling nævnt i bestemmelsen er nedværdigende behandling den mindst alvorlige. Efter EMD s praksis lægges der ved afgørelsen af, om en behandling er nedværdigende, vægt på, om behandlingen faktisk giver eller kunne give anledning til en følelse af frygt, angst eller mindreværd, som er egnet til med et vist minimum af intensitet at ydmyge eller nedbryde den pågældende person. 62 EMD kan siges at anvende begrebet nedværdigende behandling som en nedre grænse for, hvordan offentlige myndigheder med rimelighed kan behandle individer. Sager vedrørende EMRK artikel 3 opstår oftest i forbindelse med frihedsberøvelse og statens magtanvendelse i øvrigt, men praksis viser, at bestemmelsen også kan anvendes i forbindelse med andre former for behandling. EMD har ikke udtalt sig om omstændighederne ved et tålt ophold i forhold til EMRK artikel ICCPR og Torturkonventionen indeholder lignende forbud mod tortur samt grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling og straf. 64 Endvidere er retten til respekt for privat- og familieliv beskyttet i EMRK artikel 8. Retten er ikke absolut, idet der kan gøres indgreb i retten, hvis der er lovhjemmel hertil, og indgrebet er begrundet i et anerkendt hensyn samt nødvendigt, herunder proportionalt. Pålæg om opholdspligt og meldepligt udgør indgreb i retten til respekt for privatlivet og kan efter omstændighederne også udgøre et indgreb i retten til respekt for familielivet. For at sådanne pålæg er lovlige, er det således blandt andet en betingelse, at pålæggenes intensitet står i et rimeligt forhold til formålet med pålæggene. Der må foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag. Det bemærkes i den forbindelse, at de private og familiemæssige forhold for en udlænding på tålt ophold med tiden kan ændre sig, og at udfaldet af en proportionalitetsvurdering som følge heraf ligeledes kan ændre sig. EMRK artikel 8 kan desuden rejse spørgsmål i forhold til adgangen til familiesammenføring for udlændinge på tålt ophold. ICCPR indeholder ligesom flere af FN s specielle konventioner en lignende bestemmelse om beskyttelse af respekt for retten til privat- og familieliv

31 Endelig indeholder EMRK artikel 14 et accessorisk diskriminationsforbud, som indebærer, at stater, for så vidt angår rettigheder omfattet af EMRK, ikke må udøve ulovlig forskelsbehandling, herunder på grund af nationalitet. En forskelsbehandling er ulovlig (diskriminerende), hvis der er tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling af personer i sammenlignelige situationer, og forskelsbehandlingen ikke er saglig og proportional. EMD har blandt andet fundet, at den britiske antiterrorlovgivning hvorefter udlændinge, der udgjorde en fare for statens sikkerhed, kunne frihedsberøves, selv om de ikke kunne udsendes udgjorde ulovlig forskelsbehandling mellem udlændinge og britiske statsborgere, jf. EMRK artikel 14, jf. artikel 5, idet alene terrormistænkte udlændinge, men ikke terrormistænkte britiske statsborgere kunne frihedsberøves. 66 En række andre konventioner indeholder ligeledes diskriminationsforbud, herunder ICCPR. 67 Flygtningekonventionen fastsætter en række minimumsstandarder for, hvordan staterne skal behandle flygtninge. Disse standarder udgør et egentligt rettighedskatalog, som blandt andet omfatter adgangen til at indrejse og opholde sig i et asylland (non-refoulement-princippet), bevægelsesfrihed, adgang til arbejde og uddannelse med videre. Rettighederne gælder alene flygtninge i konventionens forstand og kun, hvis den pågældende ikke er omfattet af en af konventionens bortfalds- eller udelukkelsesgrunde. 68 Det er endvidere afgørende, at flygtningen opfylder de krav til tilknytning, som knytter sig til de enkelte rettighedsbestemmelser. For eksempel skal en stat indrømme flygtninge, der lovligt befinder sig inden for statens område, ret til at vælge deres opholdssted og til frit at bevæge sig inden for statens område med forbehold af sådanne bestemmelser, som under samme forhold måtte finde anvendelse på udlændinge i almindelighed. 69 Endvidere skal staten med hensyn til adgang til at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed indrømme flygtninge, der lovligt befinder sig inden for statens område, den gunstigst mulige behandling og i alle tilfælde en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der under samme forhold indrømmes udlændinge i almindelighed. 70 Desuden skal stater indrømme flygtninge (generelt) samme behandling med hensyn til elementær undervisning som den, der tilkommer landets egne statsborgere, og med hensyn til anden undervisning den gunstigst mulige behandling og i alle tilfælde en behandling, der 31

32 ikke er mindre gunstig end den, der under samme forhold indrømmes udlændinge i almindelighed. 71 Omfanget af rettigheder for en udlænding på tålt ophold, der har sin konventions-flygtningestatus i behold, afhænger således blandt andet af, hvorledes udlændingens opholdsgrundlag skal betragtes i Flygtningekonventionens forstand. UNHCR s Eksekutivkomité har i tilknytning til Flygtningekonventionen i 1977 udstedt en konklusion om udvisning, hvoraf det blandt andet fremgår, at staterne i tilfælde, hvor det ikke er muligt at gennemføre udvisningen bør overveje at give kriminelle flygtninge samme behandling som nationale kriminelle, samt at staterne skal undersøge muligheden for at udarbejde et internationalt instrument med henblik på at effektuere dette princip. 72 Endvidere fremgår det af et høringssvar til Danmark fra UNHCR i 2008 vedrørende de danske regler om opholds- og meldepligt blandt andet, at Danmark i forhold til flygtninge, der har begået kriminalitet i Danmark, men ikke kan udsendes af landet, skal finde en holdbar løsning for de pågældende flygtninge, herunder en legaliseret status i Danmark, samt, hvis de pågældende udgør en fare for den nationale sikkerhed og/eller offentlige orden, en behandling lig den behandling, der gives danske statsborgere, som udgør en sådan DANSKE FORHOLD En udlænding i Danmark, der ikke kan få opholdstilladelse, men samtidig ikke kan tvangsudsendes på grund af risiko for tortur eller lignende overgreb (nonrefoulement-princippet), opholder sig som ovenfor nævnt her i landet på såkaldt tålt ophold. 74 Det gælder asylansøgere, der har et beskyttelsesbehov, men er udelukket fra at få opholdstilladelse som flygtning, for eksempel fordi asylansøgeren inden indrejsen i Danmark har begået en krigsforbrydelse. 75 Det gælder også flygtninge, der udvises på grund af kriminalitet begået i Danmark eller af hensyn til statens sikkerhed, den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed og derfor mister sin opholdstilladelse, men fortsat har et beskyttelsesbehov. 76 Udlændinge på tålt ophold har en de facto-ret til ophold i Danmark. En udlænding på tålt ophold har ikke almindelig adgang til læge, sociale ydelser med videre, 32

33 ligesom udlændingen heller ikke har ret til at tage en uddannelse eller til at tage arbejde. Udlændingestyrelsen pålægger som udgangspunkt udlændinge på tålt ophold at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted. Her skal de pågældende udlændinge overnatte, medmindre der er en særlig begrundelse for at overnatte uden for centret, for eksempel ved hospitalsindlæggelse eller alvorlig sygdom hos nærmeste familie. En udlænding på tålt ophold i Center Sandholm tilbydes normalt et gratis måltid mad tre gange dagligt (cafeteriaordningen) samt at deltage i praktik, uddannelse eller anden aktivering i Dansk Røde Kors-regi. Desuden får udlændingen normalt udbetalt lommepenge af Udlændingestyrelsen, hvilket i 2012 udgør 30,04 kroner pr. dag (og eventuelt et forsørgertillæg, hvis udlændingen har barn). 77 En afgørelse om opholdspligt kan ikke påklages administrativt, men kan indbringes for domstolene efter grundlovens regler herom. 78 Hvis en udlænding nægter at tage ophold som bestemt, kan udlændingen straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil et år. 79 Herudover pålægger politiet som udgangspunkt udlændinge på tålt ophold at melde sig hos politiet dagligt. En afgørelse om meldepligt kan påklages til Justitsministeriet og indbringes for domstolene efter grundlovens regler herom. 80 Hvis en udlænding ikke overholder meldepligten, kan udlændingen straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil et år. 81 Det fremgår af forarbejderne til reglerne om opholdspligt og meldepligt, at formålet hermed er blandt andet som led i en effektiv indsats mod terrorisme at kunne sikre udlændingens tilstedeværelse, hvis en udsendelse pludselig skulle vise sig mulig. Det fremgår endvidere, at pålæg om opholds- og meldepligt over for udlændinge på tålt ophold udgør indgreb i de pågældendes bevægelsesfrihed som beskyttet i 4. tillægsprotokol til EMRK. Afgørelser om at pålægge henholdsvis opholdspligt og/eller meldepligt skal derfor være proportionale i hvert enkelt tilfælde, og myndighederne skal kunne fremlægge oplysninger, der viser, at der er et rimeligt grundlag for indgrebene af hensyn til at sikre de pågældende personers tilstedeværelse med henblik på udsendelse. Endelig fremgår det, at det med tiden kan være vanskeligere at begrunde sådanne indgreb, for eksempel hvis det viser sig fortsat at være umuligt at udsende den pågældende udlænding

34 Myndighederne undersøger hvert halve år, eller når der i øvrigt er anledning dertil, om forholdene for en udlænding på tålt ophold har ændret sig, således at udlændingen nu kan udsendes af landet. 83 Hvis det ikke er tilfældet, vil udlændingen fortsat opholde sig på tålt ophold. Dette kan i princippet være tilfældet på ubestemt tid. Højesteret afsagde den 24. juni 2011 dom i en sag om administrativ udvisning af en udlænding af hensyn til statens sikkerhed. Det daværende Integrationsministerium havde på baggrund af en indstilling fra Justitsministeriet truffet afgørelse om, at en tuneser måtte anses for en fare for statens sikkerhed på baggrund af mistanke om deltagelse i planlægning af drab på Kurt Westergaard, der havde tegnet en af Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten i Integrationsministeriet havde endvidere truffet afgørelse om at udvise tuneseren med indrejseforbud for bestandigt. Da tuneseren ikke kunne udsendes tvangsmæssigt, opholdt han sig herefter i landet på tålt ophold, og blev pålagt daglig meldepligt i Center Sandholm og pålagt ikke at overnatte uden for centret uden særlig tilladelse. Højesteret fandt på baggrund af processen i forbindelse med en efterfølgende domstolsprøvelse af afgørelserne om farevurdering og udvisning, at afgørelserne ikke kunne opretholdes, men skulle ophæves. Som følge heraf fandt Højesteret endvidere, at afgørelserne havde indebåret et indgreb i tuneserens privat- og familieliv på grund af den pålagte meldepligt og opholdspligt (tuneserens samlever og fællesbarn var bosat i Aarhus), og at tuneseren havde krav på godtgørelse og erstatning, jf. EMRK artikel 8. Det kan endvidere fremhæves, at Højesteret ved dom af 1. juni 2012 i den såkaldte Karkavandi-sag har taget stilling til anvendelsen af de skærpede danske regler om melde- og opholdspligt. 84 Sagen vedrørte en iransk statsborger (K), som i juni 2006 blev udvist af Danmark med indrejseforbud i 10 år på grund af et år og seks måneders fængsel for narkotikakriminalitet. K blev herefter henvist til tålt ophold som følge af, at han ikke kunne tvangsudsendes. I maj 2008 pålagde Rigspolitiet K meldepligt en gang om ugen hos Rigspolitiet i Center Sandholm, og Udlændingestyrelsen pålagde ligeledes i maj 2008 K at tage ophold i Center Sandholm. I februar 2009 traf 34

35 Udlændingestyrelsen afgørelse om fortsat opholdspligt, og Rigspolitiet traf afgørelse om at ændre meldepligten til tre gange om ugen. Rigspolitiets afgørelse blev stadfæstet af det daværende Integrationsministerie i september Højesteret afviste indledningsvist under henvisning til EMD s praksis at kontrolforanstaltningerne mod K kunne kvalificeres som en frihedsberøvelse efter EMRK artikel 5. Højesteret fandt derimod, at det udgjorde et uproportionalt indgreb i K s bevægelsesfrihed i strid med artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til EMRK, at Udlændingeservice i mere end tre år havde pålagt K at bo og overnatte i Center Sandholm. Højesteret lagde ved proportionalitetsvurderingen vægt på, at afgørelserne om opholds- og meldepligt udgjorde et væsentlig indgreb i K s bevægelsesfrihed, at K alene var straffet 1½ år for medvirken til hashhandel, samt at der ud fra oplysningerne om K s hidtidige adfærd og personlige forhold ikke var nogen konkret risiko for, at han ville skjule sig for politiet. K gjorde endvidere gældende, at kontrolforanstaltningerne mod ham var begrundet i hensynet til statens sikkerhed, samt at disse foranstaltninger var diskriminerende i strid med EMRK artikel 14, jf. artikel 2 i 4. tillægsprotokol, idet de ikke kunne pålægges danske statsborgere, der anses for en fare for statens sikkerhed. Højesteret afviste at tage stilling til dette spørgsmål, idet hensynet til statens sikkerhed ikke var indgået i begrundelsen for de trufne afgørelser om opholds- og meldepligt. Justitsministeriet har efterfølgende vurderet, at Højesterets dom ikke ændrer reglerne for udlændinge på tålt ophold, men Udlændingestyrelsen skal som følge af afgørelsen løbende, og mindst hver sjette måned, vurdere, om fortsat opholdspligt er proportional. 85 I august 2013 meddelte justitsministeren, at regeringen vil oprette et særligt udrejsecenter til afviste asylansøgere på Sjælsmark kaserne med henblik på at styrke arbejdet med at få de afviste asylansøgere til at udrejse af landet

36 Der vil endvidere blive oprettet særlige afsnit i udrejsecentret for kriminelle asylansøgere og personer på tålt ophold, hvor der vil være et særligt fokus på sikkerhed, adgangskontrol og overvågning. Det vil være Kriminalforsorgen, og ikke Dansk Røde Kors, der skal stå for driften af udrejsecentret. Institut for Menneskerettigheder bemærker i den forbindelse, at Kriminalforsorgen er ansvarlig for strafafsoning i danske fængsler og arresthuse. Afviste udlændinge er ikke strafafsonere, og det kan derfor undre, at det er Kriminalforsorgen, der skal drive det nye udrejsecenter. For så vidt angår afviste udlændinge på tålt ophold, bemærkes endvidere, at de skærpede forhold på de særlige sikrede afsnit for udlændinge på tålt ophold må indgå i myndighedernes vurdering af, om det fortsat er proportionalt at begrænse de pågældendes bevægelsesfrihed. Såfremt de skærpede forhold for personer på tålt ophold skærpes i forhold til i dag, vil det kunne betyde, at en udlænding kan pålægges melde- og opholdspligt i kortere tid, før det bliver uproportionalt efter artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK. Folketingets Ombudsmand afgav som led i hans OPCAT-mandat i december 2014 en redegørelse om forholdene for personer på tålt ophold i Center Sandholm. 87 Ombudsmanden konkluderer, at de faktiske livsvilkår for de pågældende personer sammenholdt med det tidsubestemte aspekt tegner et samlet indtryk af en persongruppe, som lever under forhold, der er meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse. Ombudsmanden understreger, at han ikke har grundlag for at sige, at de generelle forhold i Center Sandholm er i strid med EMRK. Ombudsmanden tager derimod ikke stilling til, om forholdene i Center Sandholm for konkrete udlændinge kan have udviklet sig til at være nedværdigende efter EMRK artikel 3. Ombudsmanden er efter ombudsmandsloven forpligtet til også at vurdere forholdene i lyset af almenmenneskelige og humanitære synspunkter, og efter denne målestok konkluderer ombudsmanden, at der er grund til en samlet 36

37 gennemtænkning af forholdene for udlændinge på tålt ophold med opholds- og meldepligt. Myndighederne skal som nævnt ovenfor løbende og mindst hvert halve år vurdere, om det i forhold til retten til bevægelsesfrihed er proportionalt at pålægge udlændinge på tålt ophold opholds- og meldepligt i Center Sandholm. Udlændingemyndighederne tager derimod ikke af egen drift stilling til, om der er grundlag for at genoptage selve asylsagen, og dermed spørgsmålet om meddelelse af opholdstilladelse, med henblik på at vurdere, om den ved dom udviste udlænding på ny kan meddeles asyl i Danmark. Det fremgår for eksempel af 10, stk. 3, i udlændingeloven, at en udlænding, der er blevet udvist ved dom på grund af kriminalitet, ikke kan få asyl efter 7 i loven, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. En udlænding på tålt ophold med opholds- og meldepligt vil under et muligt længerevarende ophold i Center Sandholm kunne have opnået en stærkere familiemæssig tilknytning til Danmark. Det kan endvidere ikke udelukkes, at et langvarigt tidsubestemt pålagt ophold i Center Sandholm uden udsigt til udsendelse og under meget belastende forhold, som anført af Folketingets Ombudsmand, efter omstændighederne vil kunne anses for en særlig grund efter 10, stk. 3, der kan begrunde, at den pågældende på ny må meddeles asyl i Danmark, såfremt betingelserne herfor stadig er opfyldt, jf. herved også 32, stk. 6, i udlændingeloven ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at sikre, at krænkelse af menneskeretten undgås at Danmark: ændrer udlændingeloven, så udlændingemyndighederne løbende skal vurdere, om der for den enkelte udviste udlænding på tålt ophold, er opstået særlige grunde, herunder af familiemæssig karakter, at myndighederne af egen drift skal genoptage asylsagen for at vurdere, om vedkommende kan generhverve sin opholdstilladelse i Danmark. Det kan 37

38 tillægges vægt, at den pågældende igennem længere tid har været pålagt opholds- og meldepligt, og at udsendelse forekommer udsigtsløs. at reglerne om opholds- og meldepligt for udlændinge på tålt ophold genovervejes for at sikre, at forholdene for udlændinge på tålt ophold med opholds- og meldepligt ikke kommer i strid med Danmarks menneskeretlige forpligtelser. at danske myndigheder jævnligt tager konkret og individuel stilling til, om det vil være i strid med forbuddet mod umenneskelig og nedværdigende behandling i EMRK artikel 3 at pålægge en udlænding på tålt ophold fortsat opholds- og meldepligt. i mulige tilfælde (uden at formålet forspildes) anvender mindre indgribende foranstaltninger over for udlændinge på tålt ophold end de gældende pålæg om opholds- og/eller meldepligt i Center Sandholm, for eksempel stedlig meldepligt på udlændingens lokale politistation kombineret med en løbende oplysningspligt om bopælsforhold. 38

39 SLUTNOTER SLUTNOTER 1 Se også Justitsministeriet: Notat om Danmarks internationale forpligtelser på udlændinge- og statsborgerretsområdet, 5. marts Se blandt andet EMD, Hirsi Jamaa mod Italien, afgørelse af 23. februar 2012, app. nr /09. 3 Se blandt andet EMD, Harkins og Edwards mod Storbritannien, afgørelse af 17. januar 2012, app. nr. 9146/ /07, pr Se blandt andet EMD, Al-Saadoon mod Storbritannien, afgørelse af 2. marts 2010, app. nr /08, pr Se blandt andet EMD, Othman (Abu Qatada) mod Storbritannien, afgørelse af 17. januar 2012, app. nr. 8139/09, pr EMD, Othman (Abu Qatada) mod Storbritannien, afgørelse af 17. januar 2012, app. nr. 8139/09, pr Se blandt andet Peer Lorentzen m.fl., Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, 2011, DJØF, kommentaren til artikel 3 og EU-chartret artikel 19, stk. 2, og artikel 7. 9 Udlændingelovens kapitel Udlændingelovens kapitel Udlændingelovens 49 a. 12 Udleveringslovens 10 a. 13 Udleveringslovens 2 a. 14 Udleveringslovens Udleveringslovens 6 og Rigsadvokatens praksisoversigt kan ses her: nthandler.ashx?vidensbasedocumentname= e/documents/praksisoversigt%20- %20Udvisning%20pga.%20strafbart%20forhold%20ved%20EMD%20(kategorier)%20april% pdf. 39

40 17 Lovforslag nr. 99, fremsat i Folketinget den 17. december 2015, om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændingeloven og retsplejeloven (Styrket indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet m.v.). 18 Institut for Menneskerettigheder, Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændingeloven og retsplejeloven (styrket indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet m.v.), 6. december Justitsministeriet, Straffelovrådets Kommissorium om deltagelse i og hvervning til væbnede konflikter i udlandet mv., 8. oktober Folketingets Ombudsmand, redegørelse, Besøg i Center Sandholm personer på tålt ophold, samt pressemeddelelse, Ombudsmanden rejser spørgsmål om forholdene for personer på tålt ophold i Center Sandholm, 16. december Svar på spørgsmål nr. 125 (Alm. del), som Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsministeren den 5. november 2014 samt bilag. 22 EMD, Üner mod Nederlandene, dom af 18. oktober 2006, app. nr /99, og EMD, Maslov mod Østrig, dom af 23. juni 2008, app. nr. 1638/ For eksempel EMD, Maslov mod Østrig, dom af 23. juni 2008, app. nr. 1638/ Izmir Declaration af 27. april Tilgængelig på: wcd.coe.int/viewdoc.jsp?id= Se blandt andet Jacob Mchangama, Er der sket en udvikling i Menneskerettighedsdomstolens praksis angående udvisning af udlændinge?, EU-ret & Menneskeret nr. 1, Jurist- og Økonomforbundet, Besvarelse af Justitsministeren vedrørende spørgsmål nr. 151 (Alm. del), 21. december Tilgængelig på: 27 Flygtningekonventionens artikel Flygtningekonventionens artikel UNHCR, ExCom Conclusion, no. 7 (XXVIII) on Expulsion, 12. oktober UNHCR: Submission by the United Nations High Commissioner for Refugees for the Office of the High Commissioner for Human Rights Compilation Report Universal Periodic Report Denmark, november Tilgængelig på: 31 Børnekonventionens artikel EU-chartrets artikel Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. 34 Udlændingelovens og 32, stk Udlændingelovens 24 a. 36 Udlændingelovens 26, stk

41 37 Lovforslag nr. L 180 fremsat i Folketinget den 26. april 2012 om ændring af udlændingeloven (Revision af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, ændring af kravene til herboende udlændinge for opnåelse af ægtefællesammenføring, udvidelse af Flygtningenævnet, ændring af udvisningsreglerne, langtidsvisum til adoptivbørn). 38 H og H Udlændingestyrelsens redegørelse om udvisning, juni Tilgængelig på: _ pdf. 40 Rigsadvokatens praksisoversigt kan ses her: nthandler.ashx?vidensbasedocumentname= e/documents/praksisoversigt%20udvisningsdomme%20(april%202013).pdf. 41 Udlændingelovens 31, stk Udlændingelovens 31, stk Lov nr. 248 af 30. marts 2011 om ændring af udlændingeloven (Ændringer som følge af direktiv om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet) m.v.). 44 Udlændingelovens 30 a, stk. 2, 2. pkt. 45 EMD, A m.fl. mod Storbritannien, afgørelse af 19. februar 2009, app. nr. 3455/05; Se også Jonas Christoffersen, UfR 2004.B Lov nr. 487 af 12. juni 2009 om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven (Behandling af sager om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed m.v.). 47 U H. 48 U H. 49 Blandt andet EMD, Chahal mod Storbritannien, afgørelser af 15. november 1996, app. nr /93; EMD, Mamatkulov og Askarov mod Tyrkiet, afgørelse af 4. februar 2005, app. nr / /99 og EMD, Saadi mod Italien, afgørelse af 28. februar 2008, app. nr / EMD, Othman (Abu Qatada) mod Storbritannien, afgørelse af 17. januar 2012, app. nr. 8139/ EMD, Othman (Abu Qatada) mod Storbritannien, afgørelse af 17. januar 2012, app. nr. 8139/09 pr FN s Torturkomité, Agiza mod Sverige, 24. maj 2005, CAT/C/34/D/233/2003, pr FN s Menneskerettighedskomité, Alzery mod Sverige, 10. november 2006, CCPR/C/88/D/1416/2005, pr og pr

42 54 Se Report of the Special Rapporteur on torture and other cruel, inhuman or degrading treatment or punishment, 30. august 2005, A/60/316, pr Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed, februar Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed, februar 2009, side 267, 57 Lovforslag L209 fremsat i Folketinget den 28. april 2009 om forslag om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven (Behandling af sager om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed m.v.). 58 Se ECHR, Aygün mod Sverige, Kommissionens afgørelse af 9. oktober 1989, app. nr /88 samt EMD, Omwenyeke mod Tyskland, afgørelse af 20. november 2007, app. nr /04. Se også Jacob Mchangama, Tålt ophold: (u)berettiget frihedsberøvelse eller indgreb i bevægelsesfriheden?, U.2009B FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder, artikel FN s Menneskerettighedskomité: General Comment No. 27: Freedom of movement (artikel 12), 2. november FN s Menneskerettighedskomité, Celepi mod Sverige, 18. juli 1994, 456/ Se for eksempel EMD, Kudla mod Polen, afgørelse af 26. oktober 2000, app. nr /96, og EMD, Kurt mod Tyrkiet, afgørelse af 25. maj 1998, app. nr / Se Peer Lorenzen, Jonas Christoffersen, Nina Holst-Christensen, Peter Vedel Kessing, Sten Schaumburg-Müller og Jens Vedsted-Hansen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, 3. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2011, side CPR artikel 7 og Torturkonventionens artikel ICCPR artikel Se A. m.fl. mod Storbritannien, dom af 19. februar 2009, pr Se også Anders Henriksen: Vilkår for udlændinge på tålt ophold, U.2011B Artikel 2 og 26 i CPR. 68 Flygtningekonventionens artikel 1 (A) nr. 2, artikel 1(C) og artikel 1(F). 69 Flygtningekonventionens artikel Flygtningekonventionens artikel Flygtningekonventionens artikel UNHCR, ExCom Conclusion, no. 7 (XXVIII) on Expulsion, 12. oktober UNHCR: NHCR s Comment to the proposed Law on Amendments to the Alien s Act L 69, 19. november Flygtningekonventionens artikel 33, EMRK artikel 3 samt udlændingelovens

43 75 Flygtningekonventionens artikel 1 F og udlændingelovens Flygtningekonventionens artikel 32 og udlændingelovens kapitel Udlændingelovens 42 a, stk. 2; 42 a, stk. 8; 42 b; 42 e-g; 60, stk. 1, samt lovforslag nr. L 69 fremsat i Folketinget den 13. november 2008 om ændring af udlændingeloven (Skærpet meldepligt for udlændinge på tålt ophold, styrket kontrol med overholdelse af påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted samt forhøjelse af strafferammen for overtrædelse af en pålagt meldepligt eller et påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted). 78 Udlændingelovens 46, stk. 2, jf. 42 a, stk. 8, 1. pkt., samt grundlovens Udlændingelovens 60, stk Udlændingelovens 48 og grundlovens Udlændingelovens 34, stk. 3, 60, stk. 1 samt lovforslag nr. L 69 fremsat i Folketinget den 13. november 2008 om ændring af udlændingeloven (Skærpet meldepligt for udlændinge på tålt ophold, styrket kontrol med overholdelse af påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted samt forhøjelse af strafferammen for overtrædelse af en pålagt meldepligt eller et påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted). 82 lovforslag nr. L 69 fremsat i Folketinget den 13. november 2008 om ændring af udlændingeloven (skærpet meldepligt for udlændinge på tålt ophold, styrket kontrol med overholdelse af påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted samt forhøjelse af strafferammen for overtrædelse af en pålagt meldepligt eller et påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted). 83 Udlændingelovens 49 b. 84 U H. For en kommentar til dommen se Jens Elo Rytter, Tålt ophold, Juristen, nr. 5, oktober 2012, side Justitsministeriets pressemeddelelse af 7. september Tilgængelig på: %C3%A6ndrer-ikke-reglerne-udl%C3%A6ndinge-p%C3%A5-t%C3%A5lt-ophold. 86 Justitsministeriet, Pressemeddelelse, Udrejsecenter skal få flere asylansøgere til at rejse hjem, 16. august Folketingets Ombudsmand, redegørelse, Besøg i Center Sandholm personer på tålt ophold, samt pressemeddelelse, Ombudsmanden rejser spørgsmål om forholdene for personer på tålt ophold i Center Sandholm, 16. december Peter Vedel Kessing, Tålt ophold på utålelige vilkår, Advokaten, nr. 4, maj 2014, side

44