Nedgravede Affaldscontainere på Frederiksberg?

Transkript

1 Nedgravede Affaldscontainere på Frederiksberg?

2 Rapport om nedgravede affaldscontainere Udarbejdet af Affald & Genbrug, Frederiksberg Kommune Miljø - Affald & Genbrug By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus DK Frederiksberg 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD SIDE 2 1 SAMMENFATNING SIDE 3 2 BAGGRUND SIDE 4 3 OM RAPPORTEN SIDE 4 4 MILJØ SIDE 6 5 KLIMA SIDE 8 6 BRUGERFLADE SIDE 9 7 ØKONOMI SIDE 11 8 AFSLUTTENDE OVERVEJELSER SIDE 18 9 KILDER SIDE 19 2

4 1 SAMMENFATNING Nedgravede affaldscontainere vurderes ud fra parametrene 1)miljø, 2)klima, 3)brugerflade og 4)økonomi. Hvor det er muligt, sammenlignes de erfaringer som andre kommuner har med nedgravede containere med erfaringer fra indsamling i beholdere og skraldesug. I forhold til miljø foreligger der ingen grundige undersøgelser. Klimamæssigt er beholdere at foretrække, dernæst kommer nedgravede containere og til sidst skraldesug, som giver anledning til markant større CO2 udledning, end de andre to affaldsløsninger. Ca. pr. ton affald ved beholdere i gårdene afhentet med komprimatorbil Ca. pr. ton affald ved nedgravede containere afhentet med kranvogn Ca. pr. ton affald ved skraldesug afhentet med specialbil 9 kg. CO2 12,6 kg. CO2 42,3 CO2 Hvad angår brugerfladen ser nedgravede containere ud til at være den bedste løsning, ikke mindst fordi det er pladsbesparende, at få affaldet ned under jorden. På den anden side skal nedgravede containere tømmes med kranvogn, hvilket betyder at de mange steder vil skulle etableres i offentligt areal, hvor de ville optage plads, som ellers kunne udnyttes til parkeringspladser, cykelstier, vejtræer m.v. Økonomisk peger undersøgelsen på, at tømning af nedgravede containere, vil være den billigste løsning, men når man medregner afskrivning på indkøb og anlæg af containerne, er det en dyrere løsning end både skraldesug og beholdere, jf. oversigtsskemaet herunder, som er forklaret i rapportens afsnit 7. Scenarium Scenarium 0 Scenarium 1 Scenarium 2 Scenarium 3 Scenarium 4 Scenarium 5 Affaldsløsning Beholdere Nedgravede containere Skraldesug Beskrivelse Best case Worst case Snit 5 % Beboerejet Sug og beh. Indkøb / Anlæg Tømning , Renhold&Rep , Storskrald Snerydning Indvendig vask , Nedbrud af sug I alt årligt p-pladser

5 I alt inkl. 2 p-pl p-plads I alt inkl. 1 p-pl Tallene i skemaet er kr. pr. år. 2 BAGGRUND I Affaldsplan fremgår det af initiativ 29, at Frederiksberg Kommune vil undersøge mulighederne for nedgravede affaldscontainere i forhold til bl.a. klima, miljø, plads og æstetik. Nærværende rapport er en udmøntning af dette initiativ. Spørgsmålet om nedgravede affaldscontainere er relevant fordi befolkningstætheden på Frederiksberg er stor, hvorfor der også er behov for forholdsvis meget plads til affaldsmateriel. Flere steder har man et ønske om at frigøre plads til rekreative formål i gårdene, hvor affaldsmateriellet generelt er placeret. Mobilsug er én løsning, hvor man får affaldet ned under jorden. Mobilsug kaldes skraldesug i denne rapport. Skraldesug kan også være centralsug, men denne løsning er både klimamæssigt og støjmæssigt ufordelagtig i forhold til mobilsug ifølge flere rapporter. Derfor inddrages denne løsning ikke i nærværende rapport. Skraldesug findes flere steder på Frederiksberg. De erstatter beholdere til restaffald, men beholderne til alle de genanvendelige affaldsfraktioner står stadig i gårdene de steder, hvor man har skraldesug. Det er muligt at etablere skraldesug til flere af de genanvendelige fraktioner, men det er en dyr løsning i anlægsomkostninger, og giver ifølge flere rapporter anledning til ca. 4,5 gange mere CO2 udledning, end tømning af beholdere med komprimatorbil. Ovenstående problematikker omkring skraldesug gør det relevant, at undersøge muligheden for alternative løsninger, der frigør plads i gårdene. 3 OM RAPPORTEN 3.1 AFFALDSFRAKTIONER Denne rapport behandler alene husholdningsaffald og affald fra erhverv i ejendomme med både boliger og erhverv, dvs. de affaldsfraktioner der ligger indenfor kommunens ansvarsområde, og for hvilke etablering af nedgravede beholdere kunne være relevant. Disse er papir, pap, glas, metal, plast og restaffald. 3.2 KILDER Rapporten bygger på erfaringer med nedgravede affaldscontainere, skraldesug og beholdere i Aalborg, Aarhus, Hvidovre, København og Frederiksberg. Disse erfaringer er beskrevet i rapporter og referater af telefon interviews, sidstnævnte foretaget specifikt til denne rapport - se kildelisten afsnit 9. Data fra Frederiksberg er hentet direkte fra kommunens IT system til affaldshåndtering og for økonomiske data fra økonomiafdelingen. Data fra Odense er ikke inddraget i denne rapport, da deres mest udbredte løsning er en hybrid mellem nedgravede containere og skraldesug. 3.3 DEFINITIONER 4

6 3.3.1 BEHOLDERE I denne rapport henviser termen beholdere til de almindeligt kendte beholdere af plastik, der typisk har en kapacitet på liter affald. Affaldet indsamlet i disse beholdere afhentes af komprimatorbiler. Genanvendelige fraktioner (på Frederiksberg er der henteordninger for papir, pap, plast, metal, glas og farligt affald herunder batterier) såvel som restaffald opsamles i beholdere langt de fleste steder på Frederiksberg. Det tager ca. 1½ minut at tømme en beholder SKRALDESUG Skraldesug er kort beskrevet tanke under jorden med indkast (til skraldeposer), som stikker op over jorden. Indkastet er typisk inde i gården. Ude i gaden er der en åbning, som er forbundet med den underjordiske tank (med dæksel over, når skraldet ikke er ved at blive hentet). Skraldet afhentes af en specialbil, der er udstyret med vacuum sug. Affaldet suges op af hullet og om i specialbilens lad. Princippet minder om en stor støvsuger. Skraldesugene på Frederiksberg er mellem 1 m3 og 6,7 m3 og kan kun benyttes til restaffald. I de ejendomme hvor man har skraldesug, indsamles de genanvendelige fraktioner stadig i beholdere. Det tager 5-25 minutter at tømme en container med skraldesug i Frederiksberg. I gennemsnit tager det ca. 15 minutter NEDGRAVEDE Nedgravede containere består af en betonkasse nede i jorden, hvori der er en stålkasse eller en kraftig pose sammenhængende med et indkast. Stålkassen/posen er max 5 m3 af hensyn til affaldets vægt. Stålkassen/posen tømmes af en kranvogn, der hages fast i indkastet, og hele modulet hæves op over kranvognens lad. Her åbnes bunden på stålkassen eller posen, således at affaldet kan falde ned i vognen. Det er muligt at etablere nedgravede containere til restaffald, såvel som de genanvendelige fraktioner, der afhentes ved boligejendomme i Frederiksberg (papir, pap, plast, metal og glas. Farligt affald og storskrald undtaget). Det tager ifølge tal fra Hvidovre og København ca. 4½ minut at tømme en nedgravet container og ca. 7 minutter at tømme en nedgravet pose STANDARD STANDPLADS FREDERIKSBERG De fraktioner der i dag hentes ved langt de fleste husstande på Frederiksberg er papir, pap, plast, metal, glas og restaffald. Der findes i forvejen kuber til glas mange steder i byen, herunder enkelte nedgravede containere til glas, der afhentes på nøjagtig samme måde som kuberne. Glas kan derfor evt. undværes som fraktion ved hver enkelt etageejendom. Dermed vil der være behov for 5 indkast ved en standplads med alle fraktioner. Metal og plast kan evt. designes som 2 containere i samme nedgravede betonkasse, hvor ca. 2/3 af pladsen skal bruges til plast og 1/3 til metal. Denne rapport tager udgangspunkt i sådan en standplads, benævnt en standard standplads for nedgravede containere. Standard standpladsen er 4 x 5m3 nedgravede containere, hvilket vil sige at den er ca. 10 meter lang og 2-2½ meter bred lidt afhængig af design. En standard standplads vil kunne betjene husstande ved tømning af restaffald 1 gang pr uge, mens de øvrige fraktioner tømmes sjældnere. Tømmefrekvenserne for de genanvendelige fraktioner er i denne rapport baseret på den tilgængelige beholdervolumen i karré 16 på Frederiksberg. Karré 16 er en karré ved Langelands Plads, Langelandsvej, Bentzonsvej og Nyelandsvej, der er under byfornyelse, og hvor man har ønsket at vide, hvorvidt nedgravede containere var en mulighed som alternativ til skraldesug. Derfor har det været oplagt at benytte netop denne gård som case. 3.4 UNDERSØGELSESPARAMETRE 5

7 Nedgravede affaldscontainere sammenlignes med skraldesug og beholdere og vurderes ud fra parametrene miljø, klima, brugerflade og økonomi. Der er ikke tale om en fuldstændig systematisk sammenligning, idet rapporten bygger på en række andre rapporter og telefoninterviews som hver især bygger på forskellige metodiske tilgange. Sammenligninger med skraldesug og beholdere er foretaget med henblik på at belyse fordele og ulemper ved nedgravede containere i forhold til andre tilgængelige løsninger. Rapporten er således et forsøg på at give et samlet overblik over tilgængelig viden om nedgravede containere MILJØ Graden af kildesortering er bestemmende for hvor meget affald der henholdsvis genanvendes og går til forbrænding. Øget kildesortering betyder øget genanvendelse, hvilket er et meget væsentligt miljømæssigt mål, eftersom jordens ressourcer ikke er uudtømmelige. Det ønskes derfor belyst hvordan kildesorteringen påvirkes, når borgerne skal aflevere deres affald i henholdsvis beholdere, nedgravede containere og skraldesug KLIMA Påvirkningen på klimaet fra de tre metoder til affaldsindsamling skraldesug, nedgravede containere og beholdere måles i denne rapport alene på CO2 udledning, da det vurderes at CO2 er den væsentligste klimafaktor BRUGERFLADE Under parameteren brugerflade behandles design, æstetik, plads, afstand til indkast, hygiejne, lugt, støj, byrummet i forhold til bl.a. parkeringspladser og vejtræer, og brugertilfredshed hvad angår nedgravede containere i andre byer ØKONOMI Afsnittet starter med overvejelser omkring affaldsgebyrer og ejerskab af nedgravede containere. Derefter sammenlignes anlægs- og driftsøkonomien i 6 scenarier for affaldsløsninger, nemlig 0) beholdere, 1) best-case nedgravede, 2) worst case nedgravede, 3) gennemsnit nedgravede, 4) beboerejede nedgravede og 5) skraldesug til restaffald kombineret med beholdere til genanvendeligt affald. Under beskrivelserne af de forskellige scenarier diskuteres fordele og ulemper ved de forskellige muligheder AFSLUTTENDE OVERVEJELSER I de afsluttende overvejelser samles op på rapportens forskellige delelementer og deres specifikke relevans for Frederiksberg i forhold til muligheden for etablering af nedgravede containere. 4 MILJØ Der forefindes materiale om kildesortering i nedgravede containere, som vil blive refereret nedenfor, men der er ikke foretaget nogen tilbundsgående undersøgelser af hvordan kildesorteringen påvirkes af henholdsvis beholdere, nedgravede containere og skraldesug. Hvis man vælger at lave et pilotforsøg med nedgravede containere på Frederiksberg, vil det derfor være meget relevant at evaluere forsøget med et stærkt fokus på netop sortering. Hvad angår skraldesug er denne løsning generelt kun målrettet restaffald, hvorfor det er naturligt at der ikke foreligger undersøgelser af kildesortering i rapporterne over skraldesug. 6

8 4.1 ERFARINGER MED KILDESORTERING I NEDGRAVEDE CONTAINERE I Evaluering af forsøg med nedgravede beholdere på Øresundskollegiet fra august 2012 fremgår det, at sorteringen ser ud til at være blevet dårligere, da man gik fra beholdere til nedgravede. Imidlertid mener Københavns Kommune, at disse tal ikke er valide. Det skyldes at undersøgelsen af hvor meget genanvendeligt affald der blev samlet ind inden man gik over til nedgravede containere ikke er fyldestgørende. Som et led i evalueringen er der lavet spørgeskemaundersøgelser, hvor beboerne bekræfter dette billede. Beboere med eget køkken mener at der sorteres mere efter etableringen af de nedgravede beholdere, mens beboere med fælleskøkken ikke mener at det har gjort en forskel. I Aalborg er der etableret henteordninger for blandet pap & papir, glas og restaffald, dvs. tre fraktioner, som indsamles i nedgravede poser. Derudover er man i gang med en forsøgsordning med en nedgravet pose til dåser. Man kalder det dåser og ikke metal for at undgå store metalgenstande, der risikerer at ødelægge posen. Det overordnede indtryk fra denne forsøgsordning er, at det fungerer rigtig godt. I Aalborg er det endvidere indtrykket, at det er fremmende for kildesorteringen, at flere boligselskaber vælger at placere indkast til de tre fraktioner ved siden af hinanden, men der er ikke lavet nogen systematiske undersøgelser af det. Gårdmændenes vurdering i forbindelse med et pilotforsøg i Hvidovre i 2010 var, at der ikke er problemer med fejlsorteringer i nedgravede containere. Beboere der deltog i samme pilotforsøg, svarede i en spørgeskemaundersøgelse, at de ikke havde ændret sorteringsvaner i forhold til da man havde beholdere samt at det var let at se forskel på beholderne til glas, papir og restaffald. Det er ifølge telefoninterview stadig opfattelsen i Hvidovre Kommune, at nedgravede containere fremmer kildesorteringen. Det skyldes primært at åbningerne i indkastene til de nedgravede er forskellige og derved tydeliggør for brugerne, hvad de må putte i containeren. I Aalborg har man været nødt til delvis at lukke åbningen i indkastene (dvs. gøre åbningerne mindre) fordi borgerne benyttede beholderne til større ting som tæpper, der så satte sig fast. Erfaringerne fra Hvidovre og Aalborg indikerer, at ved valg af design for eventuelle indkast til nedgravede containere på Frederiksberg, er det væsentligt at fokusere på indkastenes størrelse og form, således at brugerne får et klart signal om hvad der må puttes i de forskellige containere. 4.2 SIGNALVÆRDI AF AFFALDSSORTERING I DET OFFENTLIGE RUM Hvis man vælger, at satse på nedgravede containere på Frederiksberg, vil indkastene til containerne formentlig blive synlige flere steder i det offentlige rum. Veldesignede og flotte indkast til mange affaldsfraktioner vil signalere, at på Frederiksberg tages kildesortering og genanvendelse alvorligt. Således vil det understrege byens grønne profil. Måske kan det også have en positiv indvirkning på kildesorteringen, hvis genanvendelse således kan associeres med lækkert byinventar. 4.3 ØGET KILDESORTERING MED INDIVIDUEL REGISTRERING? Med nedgravede containere er det muligt at installere en låsefunktion i indkastet, således at man kan begrænse brugerkredsen til f.eks. en bestemt karré. Det kan f.eks. være den samme nøgle som bruges til gården, eller det kan være et kort eller en brik, der giver adgang til at åbne indkastene. Teoretisk set kan man benytte denne låsemekanisme til også at registrere brugeren på husstandsniveau. Hvis man samtidig installerer en (solcelledrevet) vejeenhed i hvert enkelt indkast, vil det være muligt at registrere hvor meget 7

9 affald der afleveres fra den enkelte husstand, og gøre affaldsgebyrets størrelse afhængigt heraf. Eksempelvis kunne man indføre et pantlignende system, hvor man modtager et mindre beløb pr. kg. papir eller hård plast. En sådan ordning vil formentlig kunne øge kildesorteringen, da det således vil kunne betale sig for den enkelte husstand, at sortere. Dog kunne det også give anledning til problematikker omkring import af affald fra andre kommuner og snyd. Snyd vil - i hvert fald til dels kunne modgås af fotografering af affaldet samtidig med at det vejes, således at eventuel snyd vil kunne spores tilbage til synderen. Snyd vil formentlig også kunne begrænses ved at incitamentet ikke er stort, men blot et symbolsk beløb, der anerkender den enkelte husstands indsats for at kildesortere. Import vil endvidere kunne modgås ved at samarbejde med andre kommuner, herunder særligt København, om at indføre lignende incitament strukturer, der belønner borgerne for aflevering af genanvendeligt affald. Veje- og fotoudstyr i offentligt opstillede installationer vil naturligvis være sårbart i forhold til nedbrud. Til sammenligning er der 8 årsværk ansat i Københavns Kommune til at reparere kommunens ca parkeringsautomater. Center for Parkering oplyser, at antallet af reparationer pr. dag er stærkt sæsonbestemt fra 10 om sommeren til 70 omkring nytår. Den øgede sortering skal naturligvis vurderes til at være tilstrækkelig signifikant til at opveje udgiften til indkøb af solceller, registrerings- veje- og foto- udstyr samt reparationer. Erfaringerne fra flaskepant viser imidlertid, at selv små beløb kan være en stærkt motiverende faktor for mange. F.eks. går man gerne noget længere med tunge poser, og bruger tid på at putte flaskerne i automaten en for en. Da man ikke på nuværende tidspunkt har udviklet den konkrete teknologi, er økonomisk incitament på husstandsniveau dog blot et muligt fremtidsperspektiv, der formentlig vil kunne yde et stærkt bidrag til kildesortering og derved gøre nedgravede containere til den bedste miljømæssige affaldsløsning på sigt. 5 KLIMA Ifølge AffaldVarme i Aarhus rapport indsamlingssystemer for dagrenovation (energi og økonomi), Januar 2012 udledes følgende mængder CO2 ved henholdsvis beholdere, nedgravede og skraldesug: Ca. pr. ton affald ved beholdere i gårdene afhentet med komprimatorbil Ca. pr. ton affald ved nedgravede containere afhentet med kranvogn Ca. pr. ton affald ved skraldesug afhentet med specialbil 9 kg. CO2 12,6 kg. CO2 42,3 CO2 (af rapporten fra Aarhus fremgår CO2 udledningen for 1 år samt at der i den ejendom der er benyttet som case produceres 152 tons restaffald årligt). I rapporterne fra København og Frederiksberg af 2006 og 2009, der belyser skraldesug i forhold til afhentning af beholdere er man nået frem til lignende tal, nemlig 8-9 kg. ved beholdere og kg. ved skraldesug. Tal fra 2012 på Frederiksberg viser tilsvarende, at 1 ton restaffald indsamlet via beholdere genererer ca. 8,4 kg. CO2. Tal for skraldesug i 2012 på Frederiksberg vil først foreligge i løbet af april og indgår derfor endnu ikke i rapporten. Forventningen er dog, at eventuelle forskelle kun vil have marginal betydning. 8

10 Nedgravede containere kan altså reducere udslippet af CO2 med ca. 70 % i forhold til skraldesug. Beholdere er klimamæssigt en endnu bedre løsning, men forskellen mellem beholdere og nedgravede er noget mindre, nemlig ca. 29 %. 6 BRUGERFLADE 6.1 DESIGN Der findes overordnet set to løsninger indenfor design af nedgravede containere. Det ene er faste containere og det andet er (meget) kraftige poser, dvs. store nedgravede sække. Både poser og faste containere monteres i en betonkasse nede i jorden. I Hvidovre og Aalborg har man fortrinsvis poser. Dette er billigere i indkøbs- og anlægsomkostninger end faste beholdere. Til gengæld har man i begge byer haft problemer med at poserne med nedgravet restaffald lækker perkolat, hvilket giver anledning til lugtgener, maddiker og fluer. Der er dog tale om undtagelser og om situationer der opstår når tømmefrekvensen bliver for sjælden, dvs. hver 14. dag og op. På det generelle niveau er man både i Aalborg og Hvidovre meget tilfreds med de nedgravede poser, og de giver ikke anledning til klager hverken fra borgere eller renovationsfolk. Ifølge erfaringerne fra Aalborg er kvik-molokker, hvor sækken er påmonteret låget, at foretrække frem for engangsposer. Sidstnævnte falder ofte ned i løbet af et par dage og giver derved anledning til uhygiejniske forhold og besvær for renovatøren. Det tager 6-7 minutter at tømme en molok. I Aarhus og København har man faste nedgravede containere i metal. Der synes ikke at være nogle ulemper ved dette system set i forhold til poserne, bortset fra at det er dyrere i indkøb og anlægsomkostninger. Det tager 4-5 minutter at tømme en nedgravet fast container. Faste containere har den yderligere fordel, at de evt. kan konverteres til skraldesug. I Odense har man en sådan fleksibel løsning, hvor beholderne er designet, så de kan hentes enten ved sug eller med kran. 6.2 ÆSTETIK OG PLADS Nedgravede containere såvel som skraldesug er løsninger, der betyder at affaldet kommer ned under jorden og væk fra gadeplan. En nedgravet container er typisk op til 5 m3 under jorden. De skraldesug der er etableret på Frederiksberg er 1-6,7 m3. De største almindelige beholdere på Frederiksberg er 660 liter og de mindste 140 liter. Nedgravede containere og skraldesug er pladsbesparende løsninger fordi det eneste man ser af dem, er de indkast over jorden, hvor beboerne kan putte deres affald ned i containerne. Disse indkast kan se meget forskellige ud og kan designes, så de passer til behovene og omgivelserne. Dermed kan både nedgravede containere og skraldesug yde et væsentligt bidrag til at opfylde den centrale målsætning i Frederiksbergstrategien om større livskvalitet i borgernes hverdag, da det vil muliggøre æstetisk smukkere gårde med øget plads til rekreative formål. Nedgravede containere i højere grad end skraldesug, da man vil kunne erstatte beholdere til flere fraktioner med nedgravede containere. Den største udfordring ved nedgravede containere i forhold til andre affaldsløsninger er formentlig, at containerne tømmes med en kranvogn. Derfor kræves et friareal på 8-10 meter over jordoverfladen samt at der er plads til, at kranen kan komme hen til containerne. Max afstand mellem indkast og tømmebil er også væsentligt i forhold til evt. parkerede cykler, blomsterbede, eller andre ting der kan være placeret i gaden. De forskellige kommuner angiver alt fra 2-10 meter som max afstand. Under alle omstændigheder vil en kranvogn ikke kunne køre ind i de fleste gårde på Frederiksberg, som derfor er uegnede til nedgravede containere. Man vil således som oftest være nødt til at placere containerne i gaderne i det offentlige rum. 9

11 I det offentlige rum kan det være svært at finde egnede placeringer for nedgravede containere, fordi der ofte ligger mange ledninger og rør i jorden; fordi der er krav til bredden af fortove og veje; fordi der er et krav om, at containere til restaffald skal være mindst 5 meter fra det nærmeste vindue; og fordi de nedgravede containere er i konkurrence om pladsen med vejtræer, cykelstier og andre installationer i det offentlige rum. 6.3 AFSTAND I forhold til afstand er beholdere mere fleksible end både skraldesug og nedgravede containere. Dette skyldes dels, at der er flere beholdere, så de kan spredes ud og placeres nærmere til flere beboere, og dels at der kan flyttes rundt på dem, således at man undgår overfyldninger på de mest populære placeringer. Denne fleksibilitet er dog afhængig af, at der er afsat viceværtstimer til at flytte rundt med beholderne. En bekymring i forhold til nedgravede containere kunne være, at lang afstand kan føre til problemer med henkastet affald. Hvidovre Kommune anbefaler en afstand på max 100 meter, mens København i et udkast til retningslinjer har foreslået max 25 meter. Flere høringssvar har dog betydet, at man formentlig vil angive en længere afstand, eller helt lade det være op til boligforeningerne, hvor de etablerer beholderne. I Aarhus anbefaler man max 50 meter. En anden overvejelse, der er væsentlig i forhold til afstand, vedrører hvilket indkast beboerne vil vælge at bruge, hvis deres bolig ligger i et område med flere indkast. De fleste vil formentlig bruge de indkast, der ligger på vejen i den retning, hvor de alligevel er på vej hen. Dette kan have stor betydning for tømmekapacitet og tømmefrekvenser. Erfaringer fra Aalborg viser, at placeringen af indkast til både genanvendelige fraktioner og restaffald ved siden af hinanden, kan have en positiv indvirkning på kildesorteringen. Ved nedgravning side om side af containere til fraktionerne papir, pap, metal, plast og restaffald vil man signalere, at alle fraktionerne er ligestillet og at kildesortering er vigtig, og når man alligevel er nede med restaffald, kan man komme af med det genanvendelige affald samme sted. Dette vil ikke være tilfældet, hvis man vælger skraldesug. 6.4 HYGIEJNE OG LUGT Nedgravede containere og skraldesug isolerer skraldet i højere grad fra beboerne, end beholdere. Dette betyder bedre hygiejne og færre lugtgener. Endvidere bliver affaldet kølet af jorden, hvilket yderligere bidrager til hygiejnen. På den negative side har man i Hvidovre haft problemer med lækning af perkolat i de nedgravede containere (poser) og derfor fluer, maddiker og stærk lugt, som imidlertid kunne afhjælpes ved ugentlig tømning. Skraldesug giver ligeledes generelt gode hygiejniske forhold. Dog kan der være problemer med hensat affald i forbindelse med driftsstop. Dette løses i Frederiksberg Kommune generelt ved en hurtig udrykning med liter beholdere, som beboerne kan benytte indtil suget er repareret. 6.5 STØJ Arbejdstilsynets vejledning siger, at man må udsættes for en konstant støjbelastning på 85 decibel i 8 timer, 88 decibel i 4 timer, 94 decibel i 1 time og 100 decibel i 15 minutter. Korte impulser må gerne komme op på 137 decibel. I Aarhus har man målt støjbelastningen ved tømning med skraldesug til ca. 95 decibel i 1-2 minutter, hvor selve tømningen foregår. Under hele tømningssituationen, der varer ca minutter (5-25 minutter på Frederiksberg) er der også støj, men niveauet er lavere. Ved tømning af beholdere er der støj dels fra komprimatorbilen og dels fra beholderne der trækkes henover belægningen, hvor der er mest støj ved brosten. Støjen fra beholderne er dog impuls støj og betyder derfor ikke ret 10

12 meget. En typisk komprimatorbil ligger på decibel imens skraldet komprimeres og tomgangsstøjen fra lastbilen ligger på ca. 86 decibel. I evalueringen af nedgravede containere ved Øresundskollegiet har man målt et støjniveau 81,9 decibel ved tømning med kranvogn uden komprimator. I Aarhus har man komprimator på kranvognen og det må derfor formodes, at støjniveauet er højere. 6.6 DRIFTSSIKKERHED NEDGRAVEDE CONTAINERE Der er ifølge de refererede kommuner meget få problemer med driftsstop i forhold til de nedgravede containere. Når det forekommer, skyldes det ifølge Aarhus og Aalborg primært biler der holder i vejen; større genstande der har sat sig fast i indkastet, som oftest pap; og storskrald anbragt ved containerne. Godt samarbejde med politiet, således at de hurtigt får fat i ejerne af biler der holder i vejen; 2 medarbejdere der er ansat til bl.a. at klippe eventuelle genstande fri af indkastet, så driften kan genoptages; og et udbud af storskraldsordning, der inkluderer fjernelse af storskrald, løser disse udfordringer i Aarhus. I Aalborg er langt de fleste nedgravede containere privat ejet, og det er beboernes ansvar at sørge for, at de nævnte forhold er i orden, hvis de vil have tømt affald. I Hvidovre har man generelt ikke problemer med hverken henstillet storskrald, eller genstande der sidder fast i indkastet. Der har været nogle problemer med at poserne åbnede sig før de var bragt helt henover tømmebilens lad, men det var et teknisk problem med lukkemekanismen, der var let at bringe i orden SKRALDESUG På Frederiksberg er der ikke lavet nogen undersøgelse af driftsikkerheden på kommunens 160 tanke til skraldesug, som er opstillet på 50 adresser. En simpel rapport fra systemet Netdialog, hvor defekte sug meldes ind, afslører at der fra og med december 2011 til og med november 2012, har været ca. 56 manglende tømninger pga. defekt sug eller defekt specialbil til tømning af sug. Hvis dette billede er retvisende, svarer det til, at hver adresse med skraldesug har ca. et nedbrud om året. 6.7 TILFREDSHED I Aarhus har AffaldVarme fået Capacent til at lave en tilfredshedsundersøgelse over 3 år af nedgravede affaldscontainere i forhold til beholdere. Kun 3 % i det forholdsvis store område af midtbyen, der er gået over til nedgravede containere, var mere tilfredse med beholdere. I Hvidovre foretog man ligeledes en spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med driftsevaluering af pilotprojekt om nedgravede containere. Her svarede henholdsvis 89 % og 77 % af to adspurgte grupper, at de var meget tilfredse med de nye containere. 7 ØKONOMI Økonomien ved nedgravede containere, beholdere og skraldesug beskrives herunder i 6 scenarier, der gør det muligt at sammenligne en række forskellige muligheder. 11

13 7.1 AFFALDSKAPACITET Alle scenarierne tager udgangspunkt i standard standpladsen, defineret i afsnit 3.3.4, eller tilsvarende beholder- eller tank volumen.: Fraktion Nedgravede containere Beholdere på 660 liter Skraldesug til rest Restaffald 1 x 5 m3 7,57 beholdere 2 x 2½ m3 tanke x 1/3 Papir 1 x 5 m3 7,57 beholdere 7,57 beholdere Pap 1 x 5 m3 7,57 beholdere 7,57 beholdere Plast 1 x (2/3 x 5 m3) 5,05 beholdere 5,05 beholdere Metal 1 x (1/3 x 5 m3) 2,52 beholdere 2,52 beholdere I alt 4 x 5 m3 30,28 (30 x 660 l beholdere) 7.2 AFFALDSGEBYRER Omkostningerne i samtlige scenarier går på de udgifter der ville skulle betales over affaldsgebyret. Affaldsgebyrer finansierer alle de affaldsordninger som kommunen stiller til rådighed for borgerne, herunder afhentning af affald, genbrugspladser og administration. Affaldsområdet skal hvile-i-sig-selv, dvs. at gebyrerne som opkræves hos borgere og virksomheder skal gå op med udgifterne. På Frederiksberg betaler hver husstand et fastsat gebyr for alle ordningerne til genanvendeligt affald, mens gebyret for restaffald afhænger af hvor meget beholdervolumen man har til rådighed. Ejendomme med skraldesug betaler 66 % af kapaciteten i tankene til skraldesug. Dette skyldes at vacuumsystemet kræver at ca. 1/3 af tanken er tom for at kunne opnå det nødvendige undertryk. Indkøb af beholdere til ordningerne og erstatning af låg og beholdere ved slid, betales ligeledes af affaldsgebyrmidlerne. Indkøb og etablering af skraldesug betales derimod af de ejendomme, der ønsker løsningen. I Aarhus har man to modeller for nedgravede containere. Den ene for de offentligt opstillede i bymidten, hvor indkøb og anlæg er finansieret af gebyrmidler. Her betaler man et fast gebyr, der dog afhænger af boligtype, dvs. lejlighed, hus eller værelse. Erhverv kan også være meldt til og betaler da et fast gebyr for muligheden for at aflevere op til 130 liter pr. uge. Den anden betalingsmodel er for boligblokkene, der har købt og anlagt deres egne nedgravede containere. Her er gebyret udregnet på basis af antal tømmegange og vægten af affaldet. Dermed bevares et incitament til at begrænse mængden af restaffald, selvom volumen i de nedgravede containere selvsagt forbliver den samme. 12

14 På Frederiksberg kunne man vælge at benytte den ene af disse metoder til afregning af restaffald, alt efter om man vælger et system med åbne eller aflåste indkast til de nedgravede containere. Hvis man vælger et aflåst system og samtidig, at de nedgravede containere skal være betalt og ejet af beboerne, vil det være oplagt, at lade eventuelle reducerede tømmeudgifter afspejle i et lavere affaldsgebyr fra de beboere der således vil være ejere af nedgravede containere. I forhold til det genanvendelige affald, kunne man vælge at fastholde det nuværende gennemsnitsgebyr, eller man kunne som man gør i Aalborg i forhold til deres kommunale institutioner vælge at veje affaldet og betale beboerne en andel af markedsprisen, som kommunen modtager for det genanvendelige affald. Sidstnævnte afregningsmetode ville øge beboernes incitament til at sortere deres affald, men det kunne også skabe nogle problemer. Man kunne risikere import af genanvendeligt affald fra andre kommuner, og der er risiko for snyd med vægten. Eksempelvis kunne man forestille sig vådt papir eller sten i de brugte plastik beholdere. Derfor er det formentlig tilrådeligt i hvert fald på kort sigt at fastholde de nuværende gennemsnitsgebyrer for genanvendeligt affald i forbindelse med eventuelle nedgravede containere på Frederiksberg. Se ovenfor under afsnit 4.3 vedr. yderligere overvejelser om øget økonomisk incitament til sortering, som måske vil blive muligt på sigt. 7.2 EJERSKAB I andre kommuner er der erfaringer med offentligt ejede containere både på offentligt areal og på ejendommes private matrikel. Ligeledes er der erfaringer med privat ejede nedgravede containere i offentligt areal og på egen matrikel. Der er altså principielt fire modeller for ejerskab, som alle kunne være relevante forskellige steder på Frederiksberg. I scenarierne 1-4 tages nedenfor afsnit 7.5 udgangspunkt i etablering af nedgravede containere i offentligt areal med henholdsvis privat og kommunalt ejerskab KOMMUNALT EJERSKAB Kommunalt ejerskab af nedgravede containere i det offentlige rum kan have nogle fordele. Eksempelvis kan man vælge at lade beholderne være åbne for alle og derved formentlig mindske mængden af henkastet affald. Skulle den politiske prioritering af det offentlige areal ændre sig, således at de nedgravede containere skal nedlægges, vil man også undgå, at beboerne kommer i klemme økonomisk og retligt. Hvad angår selve indkøbet og anlæg af nedgravede containere, herunder valg af entreprenør, kunne kommunalt ejerskab også være en fordel i og med at man fra kommunens side, ville få mulighed for at sikre tilstrækkelig kvalitet i produktet. Ulempen ved kommunalt ejerskab og dermed også kommunalt ansvar for drift og vedligehold kunne være, at kommunen derved påtager sig forpligtelser og udgifter, som normalt påhviler ejendommene og udføres af viceværter. Dette skaber nogle yderligere spørgsmål omkring hvordan affaldsgebyret skal afspejle disse udgifter for at undgå ulige behandling af borgerne. Ikke mindst ulighed i forhold til borgere, der selv har båret udgifterne til etablering af skraldesug PRIVAT EJERSKAB En af de primære årsager til at boligforeninger i andre byer vælger selv at anlægge og betale for nedgravede affaldscontainere er, at det betaler sig i forhold til vedligehold og servicering, dvs. viceværtstimer. Af evalueringen af pilotprojektet på Øresundskollegiet i København fremgår det, at kollegiet tidligere havde en ordning med skakte og beholdere. I projektperioden opnåede man en besparelse på service og vedligehold på 72 %! Det skyldes at skakte kræver rigtig mange viceværtstimer. I samme evaluering estimeres det, at hvis kollegiet i stedet 13

15 var gået fra 600 liter beholdere i gården til nedgravede containere, ville man have opnået en besparelse på ca. 34 %. Dertil kommer en eventuel besparelse på affaldsgebyret, som i fald det bliver billigere at tømme de nedgravede containere - bør afspejle kommunens mindskede udgifter til tømning og administration af ordningerne med nedgravede containere. Nedenfor er et estimat på husstandenes udgifter til etablering af henholdsvis nedgravede containere og skraldesug. Der tages udgangspunkt i karré 16 på Frederiksberg, hvor man har 230 husstande og 9 erhverv, hvilket svarer til 6 standard standpladser med tømning af restaffald en gang ugentligt. Best case Worst case Snit Skraldesug Indkøb / Anlæg pr. år Pr. husstand årligt Husstand og erhverv Inkl. erstatnings p-pl Inkl. erstatnings p-pl med erhverv Alle tallene i skemaet er kr. pr. år. Det er frivilligt for erhvervene om de vil deltage i kommunens affaldsordninger, eller selv sørge for transport af deres affald, f.eks. til genbrugspladsen eller til et affaldsforarbejdningsanlæg. Hvis erhverv deltager i ordningerne, betaler de for og har ret til at benytte dobbelt så meget volumen kapacitet som en husholdning. Derfor indgår de 9 erhverv i beregningen i skemaet som 18 husstande. Alle tal i skemaet er omkostninger pr. år eksklusiv renter. En standard standplads for nedgravede beholdere er sat til kr. og best case er afskrivning over 20 år, mens worst case er afskrivning over 15 år. Skraldesug afskrives over 15 år og dækker kun restaffald. Udgangspunktet er et tilbud på indkøb og etablering af skraldesug der er givet specifikt til karré 16. Hvis det skal kunne betale sig rent økonomisk for beboerne, at indkøbe og anlægge nedgravede affaldscontainere, skal de altså kunne opnå en besparelse på viceværtstimer, der svarer til ca kr. årligt for hver standardstandplads der etableres. For nedgravede containere i offentligt areal på Frederiksberg, er det væsentligt at beregne en vis udgift til fjernelse af graffiti, idet der er et generelt krav om, at det skal være fjernet indenfor 24 timer. Samtidig kan evt. aflåste beholdere, der kun kan benyttes af ejerne, komme til at afstedkomme henstillet affald rundt om indkastene. Viceværtstimer til fjernelse af henstillet affald og omkostninger til fjernelse af graffiti skal altså indgå i beregningerne, når det skal vurderes hvorvidt nedgravede containere vil være økonomisk rentable for beboere på Frederiksberg, der ikke har adgangsforhold, som tillader tømning af eventuelle nedgravede containere på egen matrikel. Det kunne evt. være en mulighed, at tillade beboerne at etablere nedgravede containere på egen matrikel på de få steder på Frederiksberg, hvor det vil være muligt at få hentet affaldet med kranvogn. Imidlertid er dette næppe en holdbar løsning, da det kræver en vis mængde nedgravede containere før tømmeudgifterne kommer langt nok ned til at det kan betale sig. Hvis Københavns Kommune vælger at satse på nedgravede containere i større målestok, kunne det dog måske være en løsning på sigt, at lave et samarbejde omkring udbud af tømning. Et sådant samarbejde eksisterer i dag omkring tømning af skraldesug. 14

16 7.3 PARKERINGSPLADSER Eventuelle omkostninger for erstatningsparkeringspladser, fremgår nederst i hvert af de 6 scenarier afsnit 7.5. En standard standplads for nedgravede containere er ca. 10 meter lang og ca. 2-2½ meter bred. Det kan derfor være en udfordring at finde egnede steder til etablering af nedgravede containere i det offentlige rum. Der skal tages hensyn til bl.a. lovbestemte krav om fortovsbredde og vejbredde samt Frederiksbergs prioritering af cykelstier og vejtræer. Derudover ligger der en udfordring i at undgå ledninger og rør som ligger i jorden. De nedgravede containere skal naturligvis også kunne tømmes, hvilket betyder at tømmebilen skal kunne holde ved siden af indkastene, og at der skal være ca meters frihøjde over indkastene. Alle de nævnte forhold betyder, at det kan være nødvendigt at nedlægge parkeringspladser for at skabe plads til nedgravede containere. Parkeringspladser er imidlertid et meget højt prioriteret område på det befolkningstætte Frederiksberg. Det er ikke længere muligt at finde erstatningsparkeringspladser i kommunen, da alle muligheder for parkering allerede er udnyttet. Derfor er det under overvejelse, at etablere en række underjordiske parkeringsanlæg. Etableringsomkostningerne ved en underjordisk parkeringsplads er ca. ½ mio. kr. og det er et krav, at hvis nedgravede containere fører til nedlæggelse af parkeringspladser, skal der finansieres et tilsvarende antal parkeringspladser i underjordiske anlæg. En standard standplads optager ca. 2 parkeringspladser, hvilket vil sige, at man realistisk set i mange tilfælde vil skulle lægge 1 mio. kr. til anlægsprisen. Som det fremgår af eksemplet med karré 16 i skemaet ovenfor (afsnit 7.2.1), vil dette medføre en årlig udgift pr. lejlighed på ca kr. for etablering af nedgravede containere kr. er formentlig så mange penge, at de fleste beboere på Frederiksberg vil fravælge nedgravede containere. Ikke mindst fordi det betyder at skraldesug selvom dette kun fjerner beholderne til restaffald fra beboernes gårde - vil være en relativt billigere løsning. På denne baggrund kunne kommunen vælge at give et incitament til at etablere nedgravede containere ved at finansiere eventuelle udgifter til underjordiske erstatningsparkeringspladser. Ud fra en rent økonomisk betragtning vil en sådan ordning formentlig ikke kunne betale sig, idet den maksimale årlige besparelse på tømning af nedgravede containere (best case) i forhold til beholdere ifølge de opstillede scenarier er = kr. årligt (jf. oversigten afsnit 7.5). Dette betyder, at det i bedste fald vil tage ca. 80 år for kommunen at indtjene 1 mio. kr. til de 2 parkeringspladser som en standard standplads fortrænger. I nogle tilfælde vil det dog være muligt at finde placeringer, som ikke indebærer fortrængning af parkeringspladser, eller evt. blot fortrængning af en enkelt parkeringsplads. Dette kunne eksempelvis være ved hjørner, hvor man alligevel ikke må parkere, og hvor oversigtsforholdene samtidig tillader indkast til nedgravede containere. Det skal bemærkes, at man i Aarhus har flyttet lidt over 200 parkeringspladser for at kunne etablere ca. 900 nedgravede containere fordelt på ca. 300 standpladser. I Aarhus har det imidlertid i mange tilfælde været muligt at finde egnede steder til etablering af nye parkeringspladser. Situationen i Aarhus er altså meget anderledes end på Frederiksberg hvad angår netop parkeringspladser. 7.4 FORBEHOLD FORBEDRING AF VEJ Hvor vejene er gamle, skal de evt. udbedres, hvis man vælger at etablere nedgravede containere, eller man skal sikre at chaufføren der henter affaldet, benytter en særlig plade til tømmebilens støtteben. I modsat fald er der risiko for at 15

17 støttebenet går igennem og ødelægger den gamle asfalt. Ifølge Aarhus kan tømmebilen veje op til 32 tons og støttebenet kan have et tryk på op til 20 tons. Udgifter til eventuelle udbedringer af vejen er ikke inkluderet i de 6 scenarier HÆRVÆRK Siden 2008, hvor man etablerede de første 450 nedgravede containere i Aarhus, har der i alt været højst 20 ildspåsættelser mod ildspåsættelser årligt af de traditionelle beholdere. I AffaldVarme Aarhus gætter man på, at det bl.a. skyldes, at man ikke kan se ilden nede i de nedgravede containere, hvilket gør det mindre attraktivt for ildspåsættere. Ilden i nedgravede containere slukkes nemt, da der ikke kommer ret meget ilt til. Fyrværkeri i nedgravede containere har stort set ingen effekt. Man har derfor i Aarhus lavet forsøg med sprængning af en krysantemumbombe nede i en container. Resultatet var at den hoppede lidt op af jorden og ned igen, og sikkerhedslugen faldt af. Bagefter var der en smule sod, som forholdsvis let kunne vaskes af. Sammenlignet med beholdere er nedgravede containere altså temmelig hærværkssikrede og for Aarhus Kommune har det udgjort en besparelse, men den er ikke gjort op økonomisk, og besparelsen er derfor ikke inkluderet i de 6 scenarier ADMINISTRATION Der er mange administrative opgaver som vil være de samme uanset hvilken affaldsløsning der vælges, f.eks. opkrævning af affaldsgebyrer. Der er imidlertid også nogle forskelle, f.eks. organisering af beholdere til ejendomme hvor skraldesuget er gået i stykker. I forbindelse med nedgravede containere vil der formentlig være færre administrative omkostninger, end ved de øvrige løsninger. Denne antagelse bygger på, at nedgravede containere ifølge erfaringerne fra andre kommuner, som regel kan repareres så hurtigt at det ikke er nødvendigt at stille beholdere ud. Samtidig er der færre eller ingen manglende tømninger fordi renovatører og deres afløsere ikke skal huske så mange standpladser, og der er ifølge Hvidovre - ingen klager fra borgerne, idet man generelt er meget tilfredse med nedgravede containere. Den mulige administrative besparelse er dog meget svær at gøre op, og fremgår derfor ikke af de 6 scenarier LUFTLEDNINGER Da det af hensyn til tømningen er nødvendigt med et friareal på 8-10 meter over indkastene til nedgravede beholdere, kan det være nødvendigt at omlægge eventuelle luftledninger. Omkostninger af denne art er ikke inkluderet i de 6 scenarier FASTE BEHOLDERE De 6 scenarier er baseret på faste beholdere. Faste beholdere er ca. dobbelt så dyre som nedgravede poser i indkøb og anlæg, men differencen imellem de to systemer betyder ikke ret meget set i forhold til hvor meget det koster at etablere erstatningsparkeringspladser, som formentlig vil være nødvendige (ca. ½ mio. pr. parkeringsplads i underjordiske anlæg). Endvidere er nedgravede poser formentlig lidt dyrere i drift, der har været eksempler på problemer med hygiejne i forbindelse med dem, og de tager i gennemsnit op til dobbelt så lang tid at tømme i forhold til faste containere. Dertil kommer at de ikke er hærværkssikre på samme måde som faste containere. To nedgravede poser blev således brændt af henover nytåret i Hvidovre. 16

18 7.5 DE 6 AFFALDSSCENARIER OVERSIGT Scenarium Scenarium 0 Scenarium 1 Scenarium 2 Scenarium 3 Scenarium 4 Scenarium 5 Affaldsløsning Beholdere Nedgravede containere Skraldesug Beskrivelse Best case Worst case Snit 5 % Beboerejet Sug og beh. Indkøb / Anlæg Tømning , Renhold&Rep , Storskrald Snerydning Indvendig vask , Nedbrud af sug I alt årligt p-pladser I alt inkl. 2 p-pl p-plads I alt inkl. 1 p-pl Tallene i skemaet er kr. pr. år BEHOLDERE Det påhviler ejendommen, at sørge for, at beholderne kan tømmes, dvs. oprydning og snerydning så adgangsvejen for renovatørerne er fri; rengøring af beholderne således at bakterier mv. ikke udgør en arbejdsrisiko for renovatørerne; og ombytning af beholdere således at der ikke opstår overfyldninger af nogle beholdere, mens andre står halvtomme. Dette er klassiske viceværtsopgaver, som beboerne selv sørger for og betaler for. Disse opgaver er sat til 0 kr. i scenarium 0, da det således ikke er affaldsgebyrfinansieret NEDGRAVEDE CONTAINERE Scenarium 1-4 viser forskellige modeller for finansieringen af nedgravede affaldscontainere. Først et best case scenarium, baseret på de billigste løsninger som kommunerne har været i stand til at opnå. Her er indkøbs- og anlægsomkostningerne afskrevet over 20 år ekskl. renter. Dernæst et worst case scenarium, hvor der tages udgangspunkt i priser som ligger i den dyre ende af skalaen og hvor indkøbs- og anlægspris for en standard standplads er afskrevet over 15 år ekskl. renter. 17

19 Gennemsnitsscenariet er et gennemsnit af best case og worst case scenarierne. Det tjener til at give et måske mere realistisk billede af omkostningerne ved en standard standplads, samt som basis for scenarium 4, der er beskrevet nedenfor. Hvis man vælger at etablere offentligt ejede nedgravede containere er, vil det være muligt ligesom i Aarhus midtby at lade indkastene være åbne for alle, således at de kan benyttes af forbipasserende som supplement til de øvrige offentligt opstillede affaldsbeholdere. I så fald vil man skulle finansiere ca. 5 % over skatterne i stedet for affaldsgebyret. Scenariet med 5 % er tilføjet for at give et billede af hvor meget man i givet fald ville kunne reducere den årlige omkostning, der skal betales over gebyrerne. Der er tale om 5 % af gennemsnits-scenariet. Vælger man en sådan åben model, vil det til gengæld være vanskeligere, at differentiere affaldsgebyret, som tilknyttede beboere betaler for at komme af med deres husholdningsaffald, medmindre de 5 % beregnes bagud, dvs. på baggrund af hvor mange tons affald man reelt har indsamlet. Som det fremgår af skemaet, er scenarium 4, nedgravede containere ejet af beboerne, den billigste løsning. Det skyldes at betalingen for indkøb og anlæg, drift og vedligehold ligger på den kreds af beboere, der er tilknyttet de nedgravede containere, frem for at blive fordelt på alle i kommunen vha. affaldsgebyret. Overvejelser omkring henholdsvis privat og kommunalt ejerskab er beskrevet ovenfor under afsnit SKRALDESUG Scenarium 5 beskriver omkostningerne ved skraldesug til restaffald og beholdere til genanvendeligt affald. Det er et scenarium der er kendt på Frederiksberg, hvor man har ca. 160 tanke til skraldesug, som er opstillet på 50 adresser. Beboerne betaler selv for indkøb og etablering af skraldesug. Derfor er dette sat til 0 kr. i scenariet. Det angivne beløb er altså indkøb og afskrivning på beholdere til genanvendeligt affald. Det estimeres at nedbrud af sug koster 500 kr. årligt i administration og udsætning af erstatningsbeholdere. Tallet er dog meget usikkert bl.a. pga. forskellen i størrelsen på de eksisterende tanke på Frederiksberg, som gør det svært at sammenligne nedbrud i forhold til mængde indsamlet affald PARKERINGSPLADSER Udgiften til etablering af nye parkeringspladser er taget med for sig i bunden af hvert enkelt scenarium i oversigten fordi det ikke altid vil være nødvendigt med denne ekstra omkostning. I best case scenariet fremgår udgiften til nyetablering af parkeringspladser med den årlige udgift uden renter ved en afskrivning over 20 år, mens worst case scenariet bygger på afskrivning over 15 år. 8 AFSLUTTENDE OVERVEJELSER Fordelene ved at etablere nedgravede containere er især, at det er en æstetisk affaldsløsning, der kan skabe plads i gårdene til rekreative formål, som giver livskvalitet i hverdagen for borgerne. Nedgravede containere forbedrer også hygiejnen, og medfører færre støjgener ved afhentning. Kort sagt giver de en bedre brugerflade end affaldsbeholdere. Brugerfladen forbedres også ved skraldesug i forhold til beholdere, men ikke i samme grad som ved nedgravede containere. Det skyldes bl.a. at den pladsbesparende effekt er mindre, da ordningen kun dækker restaffald, og støjen er både højere og mere længerevarende, fordi det tager længere tid at tømme ved hjælp af skraldesug, end ved hjælp af en kran. I forhold til CO2 udledning er beholdere den mest klimavenlige løsning. Nedgravede containere er næstbedst og skraldesug er markant (ca. 70 %) værre end nedgravede containere. 18

20 Der foreligger ingen grundige undersøgelser af hvordan kildesorteringen påvirkes af henholdsvis beholdere, nedgravede containere og skraldesug. Derfor kan de tre affaldsløsninger ikke sammenlignes på denne parameter. Dog kan det formentlig have en god signalværdi, at synliggøre affaldssorteringen vha. en æstetisk flot affaldsløsning, der inkluderer Frederiksbergs primære kildesorterede affaldsfraktioner i nedgravede containere. På denne baggrund kunne man sige, at nedgravede containere passer godt til Frederiksbergs profil som en grøn by, hvor klima, miljø og livskvalitet i hverdagen er centrale prioriteter. På den negative side vil man dog de fleste steder på Frederiksberg være nødt til at placere eventuelle nedgravede containere i det offentlige rum, eftersom de skal tømmes med en kranvogn, der ikke kan køre ind i gårdene. Dette er en stor ulempe, da der i forvejen er meget stor konkurrence om den knappe plads i det offentlige rum, hvor bl.a. hensynet til parkeringspladser vægtes højt. Økonomien for de tre affaldsløsninger er svær at sammenligne, da der er mange forskellige forhold, som kan påvirke resultatet. Der er redegjort forholdsvis grundigt for dette i afsnit 7. I forhold til nedgravede containere på offentligt areal, er den væsentligste konklusion, at betaling for eventuelle erstatningsparkeringspladser er den største økonomiske udfordring. Opsummerende kan man sige at hygiejne, æstetik og plads i gårdene taler for etablering af nedgravede containere på Frederiksberg. Hvis valget står imellem nedgravede containere og skraldesug, er nedgravede containere også at foretrække ud fra hensynet til CO2 udledning og påvirkning på klimaet. Plads i gaderne, herunder især hensynet til parkeringspladser, taler imod etablering af nedgravede containere i offentligt areal. Endvidere taler det imod en storstilet satsning på nedgravede containere i Frederiksberg Kommune, at den for nuværende mest udbredte affaldsløsning med indsamling i beholdere er forholdsmæssigt mere fordelagtig på parametrene klima og økonomi. 9 KILDER 9.1 OPLYSNINGERNE VEDR. AALBORG Telefon interview d. 19. dec med Helle Pedersen, Aalborg Forsyning, Renovation Aalborg Forsyning, Renovation: Sådan etableres underjordiske containere i Aalborg Kommune, Link OPLYSNINGERNE VEDR. AARHUS AffaldVarme Aarhus: Vurdering af indsamlingssystemer for dagrenovation (energi og økonomi), Januar 2012 Telefoninterview med Steen Vernegren 11. aug Telefoninterview med Steen Vernegren 24. jan AffaldVarme Aarhus: Nedgravede Affaldscontainere Private anlæg i offentlige vejarealer, Link AffaldVarme Aarhus: Nedgravede Affaldscontainere Private grundejere og boligforeningers anlæg på egen grund, Link OPLYSNINGERNE VEDR. HVIDOVRE 19

21 COWI: Hvidovre Kommune Affaldsløsning for Avedøre Stationsby Driftsevaluering af pilotprojektet, 2010 COWI: Hvidovre Kommune Krav til placering af affaldsbeholdere Notat, 2009 Guide til etablering af underjordiske beholdere i Hvidovre Kommune COWI: Hvidovre Kommune Mulige løsninger Notat, 2009 Telefon interview d. 6. feb med Bettina Ladegaard, sagsbehandler i Affald & Genbrug, Hvidovre 9.4 OPLYSNINGERNE VEDR. KØBENHAVN (INKL. FREDERIKSBERG I RAPPORT FRA 2006) Vestforbrænding: Evaluering af forsøg med nedgravede beholdere på Øresundskollegiet, August 2012 Københavns Kommune Center for Miljø: Høringsudkast Retningslinjer for etablering af nedgravede affaldsløsninger på privat grund i boligselskaber m.v., 2012 DTU Afgangsprojektrapport: Evaluering af mobilsugsordningen i København, 2009 PriceWaterhouseCoopers: Miljøøkonomisk vurdering af indsamling af dagrenovation, 2006 (udkast) 9.5 ANDET Pjece om eldrevet komprimator-system design (vedr. støj) 20