HAR I EN GOD IDÉ OM AFFALD?

Transkript

1 Flerfamilieboliger i Herlev Kommune HAR I EN GOD IDÉ OM AFFALD? Ønsker I at gøre indsamlingen af affald fra jeres boligforening endnu bedre? ER, LÆS H N A HVORD I GØR Teknisk Forvaltning 2009

2 I får idéerne vi leverer køreplanen Boligforeningerne i Herlev Kommune gør et godt og solidt stykke arbejde for at få beboerne til at aflevere affaldet på en hensigtsmæssig og miljørigtig måde. Tydelig information, saglig vejledning og velfungerende pladser til affaldet er en del af dette arbejde. Har I lyst til at gøre det endnu bedre, og er der områder, der trænger til et eftersyn, hjælper vi jer gerne. Vi vedlægger en praktisk og overskuelig køreplan for, hvordan I kommer i gang. Køreplanen er delt op i to afsnit. Det første afsnit fortæller trin for trin, hvordan I gør, hvis I ønsker at gøre jeres indsamling af affald endnu bedre. Det andet afsnit giver jer en række informationer og gode råd om affald. Når I sorterer affaldet korrekt, gavner I både miljøet og boligforeningens økonomi. Dagrenovation bliver brændt på et forbrændingsanlæg, og I betaler efter den mængde, I afleverer. Det er derfor sund fornuft at aflevere så meget affald som muligt til genbrug. Vi ønsker jer held og lykke med arbejdet. I er altid velkomne til at kontakte os, hvis I har spørgsmål. Venlig hilsen Teknisk Forvaltning Herlev Kommune

3 Indholdsfortegnelse NYE IDÉER SÅDAN GØR I Idéerne på bordet Undersøg kommunens tilbud Gør projektet konkret Start på projektet Information til beboerne Den daglige drift GODE RÅD OM AFFALD Indsamling af affald Affaldsskakte Affalds-øer Miljøstationer Affaldsfraktioner Dagrenovation Småt brændbart Stort brændbart Papir og glas Pap Jern og metal Elektronik Haveaffald Farligt affald

4 AFSNIT 1 Nye idéer sådan gør I Her kan I se en fiks og færdig køreplan for, hvordan I gør, hvis I ønsker at forbedre jeres affaldsordninger. 1 Idéerne på bordet - Nedsætte arbejdsgruppe - Inddrage beboere og relevante institutioner og virksomheder 2 Undersøg tilbud - Kontakte kommune - Kontakte renovatør - Undersøge materiel 3 Gør projektet konkret - Forslag til bestyrelse - Beslutning om tiltag - Tidsplan og ansvarsfordeling 4 Start på projektet - Forsøgsperiode - Byggeproces - Anskaffe materiel 5 Information til borgerne - Skilte til containere - Information til omdeling - Opslag 6 Den daglige drift - Tilpasning og justering - Løbende information På de kommende sider uddyber vi de enkelte punkter. 4

5 Idéerne på bordet Første skridt er at få sat ord på, hvilke problemer I har med affaldet i dagligdagen, og på hvilke områder I ønsker at forbedre jeres affaldssortering. Hvis jeres projekt skal blive en succes, er det vigtigt, at alle relevante samarbejdspartnere bliver inddraget og hørt. Det kan for eksempel være: Bestyrelse Ejendomsfunktionærer Inspektører Beboere Erhverv eller institutioner i bebyggelsen Nedsæt en arbejdsgruppe med de nævnte parter, som har ansvar for projektet og det videre forløb. Inddrag alle Overvej, hvordan I kan inddrage de beboere, der ikke er med i arbejdsgruppen. Måske kan indvandrerklubben, en beboermedarbejder eller andre med en stor kontaktflade være en god indgang til at få spredt budskabet til så mange som muligt. Inddragelse af alle parter i processen er med til at sikre en bred opbakning til projektet. Herudover kan de forskellige deltagere måske bidrage med idéer og forslag, som I ikke selv havde tænkt på. En bredt sammensat arbejdsgruppe kan også betyde, at I bliver opmærksomme på problemer, som I kan imødegå tidligt i processen. Hent inspiration Hold et møde i arbejdsgruppen, hvor I går rundt i området og ser på jeres nuværende affaldsløsninger. Skriv alle idéer og forslag til ændringer ned undervejs. Lad jer i første omgang ikke begrænse af, hvad I tror kan lade sig gøre i praksis. Besøg andre boligforeninger og se på deres affaldsløsninger. Besøg også Vestforbrænding, hvor I kan få masser af ny viden om affald. 5

6 Undersøg tilbud Inden I beslutter jer for nye tiltag, er det vigtigt at få overblik over de allerede eksisterende affaldsordninger for flerfamilieboliger. Dagrenovation Dagrenovation henter vi på faste ugedage. Storskrald, genbrug og haveaffald Småt brændbart Stort brændbart Papir Pap Jern og metal herunder aluminiumsdåser Elektronik herunder lysstofrør og sparepærer Hårde hvidevarer Haveaffald Farligt affald herunder batterier Storskrald, affald til genbrug og haveaffald henter vi på bestilling. Der kan dog aftales en fast turnus for eksempel hver uge eller hver 14. dag. Kuber Glas Papir Kuberne tømmer vi efter, hvor hurtigt de bliver fyldt op. Containere Boligforeningen skal selv anskaffe containere til affaldet. I kan leje dem af renovationsfirmaet eller investere i jeres egne containere. En fordel ved at leje er, at det er nemt at ændre antallet af containere, når jeres behov ændrer sig. Både renovationsfirmaet og kommunen er klar med gode råd om, hvilke containere der passer til jeres behov. Kontakt kommunen Inden I begynder jeres nye affaldsprojekt, bør I kontakte Herlev Kommune og få yderligere information om ordningerne og de muligheder, I har. Bemærk også, at der kan være særlige forhold, som I skal være opmærksomme på for eksempel om placering af containere eller opbevaring af miljøfarligt affald. 6

7 Gør projektet konkret I har nu fået et overblik over, på hvilke områder I vil forbedre håndteringen af affaldet, og I har undersøgt, hvordan kommunen kan hjælpe jer. På den baggrund skal arbejdsgruppen nu udvælge nogle initiativer, som I vil gennemføre som de første. Det er vigtigt, at I ikke sætter for mange projekter i gang på samme tid. Fokusér på nogle få tiltag og sæt nogle realistiske mål. Fremlæg jeres forslag for bestyrelsen og aftal, hvordan det bliver inddraget i projektet. Oplægget skal indeholde: Status over jeres nuværende affaldsløsninger Kommunens tilbud for affaldssortering Beskrivelse af jeres forslag til forbedring af affaldshåndteringen Konsekvenser for beboere og ejendomsfunktionærer Økonomi forventede udgifter og besparelser Beskrivelse af målet Vær så konkrete som muligt, så I er sikre på, at alle har den samme opfattelse af, hvad der skal ske af ændringer. Medbring gerne et kort over bebyggelsen og billeder af de containere, som I overvejer at benytte. Skriv ned efter hvert møde, hvad der er aftalt, og hvem der gør hvad til næste møde. Når I sammen med bestyrelsen har vedtaget, hvordan I vil arbejde med at forbedre håndteringen af affaldet, udarbejder arbejdsgruppen en plan over forløbet. Lav en tidsplan og skriv ned, hvem der gør hvad, og hvornår I mødes og følger op. På næste side kan I se et eksempel på en tidsplan med aftaler og ansvarspersoner. 7

8 Tidsplan for etablering af miljøstation Opgave/Uge Etc. Ansvar Forberedelser Besøg hos beboer Forsøg med aluminiumsdåser Forsøg med kompostbeholder Møde med strikkeklubben Niels Jørgen Jørgen Niels Miljøstation Indhente tilbud Byggetilladelse Brandforsikring Byggeproces kontakt til byggefirma Overdragelse Ibrugtagningstilladelse Materiel Kontakt til renovatør vedr. materiel Bestilling af beholdere mv. Aftale tømning med kommunen Opstilling og indretning Information Information til beboerne Opslag til opgangene Skilte til miljøstationen Møder Arbejdsgruppemøder Bestyrelsesmøder 8

9 Start på projektet Det er en god idé at besøge en eller flere beboere, der ikke sidder i arbejdsgruppen, for at få et indblik i, hvordan de håndterer affaldet i hjemmet. Det kan give ny viden, som arbejdsgruppen kan bruge i det videre arbejde. Prøv jer frem Hvis jeres projekt indebærer, at beboerne skal sortere i en helt ny type affald, kan det være en idé at begynde med et mindre forsøg i nogle få husstande. Her kan I prøve jer frem med forskellige typer beholdere, placering af beholderne og information til beboerne. På baggrund af jeres erfaringer kan I løbende udvikle og justere ordningen. Nye containere Et nyt affaldsprojekt kræver ofte nyt materiel til indsamling og opbevaring af affaldet. I kan enten leje beholdere af renovatøren eller købe jeres egne. Der findes mange firmaer, som forhandler containere og beholdere. I kommunens regulativ for husholdningsaffald kan I se, hvilke krav kommunen stiller til materiellet. Husk at gøre kommunen opmærksom på, hvornår I tager det nye materiel i brug. Hvis projektet omfatter opførelse af for eksempel en affalds-ø eller en miljøstation, skal I være opmærksomme på en række forhold: Byggetilladelse Undersøg om jeres projekt kræver, at I søger byggetilladelse hos kommunen. En ansøgning om byggetilladelse skal blandt andet indeholde et matrikelkort med bygningen tegnet ind på, en tegning af bygningen, en beskrivelse af bygningen og en fuldmagt fra grundejeren. Brandforsikring Sørg for, at bygningen bliver omfattet af ejendommens brandforsikring. Byggeproces Indhent tilbud fra nogle lokale byggefirmaer. Når byggeriet er færdigt, skal entreprenøren overdrage byggeriet til foreningen. Det er vigtigt at kontrollere, om byggeriet er i overensstemmelse med aftalen. Ibrugtagningstilladelse Når byggeriet er færdigt, skal I meddele det til kommunen, som herefter giver jer en ibrugtagningstilladelse. Denne tilladelse skal I også bruge, hvis I skal have banken til at finansiere byggeriet. Før I beslutter jer for, hvor I vil placere en affalds-ø eller en miljøstation, er det en god idé at prøve jer lidt frem i praksis. Selvom et sted umiddelbart kan virke oplagt på et kort, kan det godt være uhensigtsmæssigt i virkeligheden. Når I prøver jer frem, finder I den mest hensigtsmæssige løsning. Det samme gælder for, hvordan containerne skal stå i forhold til hinanden i affalds-øen. Hold eventuelt et lille møde på pladsen med renovatøren. Han vil kunne rådgive jer. Nye opgaver til ejendomsfunktionæren Når I ændrer måden at håndtere affaldet på, kan det få betydning for ejendomsfunktionærernes arbejdsopgaver. Det er derfor vigtigt at afklare, hvilke opgaver ejendomsfunktionærerne skal tage sig af, og om det kræver mere tid. Ikke mindst i den første periode, hvor beboerne skal vænne sig til den nye måde at håndtere affaldet på. 9

10 Information til borgerne Det er beboernes affald, det hele handler om, og informationen til dem er meget vigtig. I skal informere inden, I ændrer på forholdene, og det er vigtigt at fortælle: Hvad, der skal sorteres Hvad må komme i containerne, og hvad må ikke? Hvor, det skal afleveres Lav for eksempel et oversigtskort over området. Hvorfor, det skal sorteres Skal det genbruges, eller er det miljøfarligt affald? Informationen skal være kort, let at forstå og gerne med billeder og piktogrammer af affaldsfraktionerne. Lav informationen, så den er egnet til at hænge på køleskabet eller opslagstavlen. I kan også lave en plakat til opgangen med de samme informationer. Herlev Kommune har skilte til containerne og sorteringsvejledninger, som I kan dele ud til beboerne. Kommunen kan hjælpe med at omskrive vejledningerne, så de passer til jeres behov. Kort og godt Prøv at holde informationen på under to sider. En idé kan være at give informationen løbende, så beboerne hver måned modtager information om en enkel fraktion. Når alle fraktioner er gået igennem, begynder I forfra, så beboerne hele tiden bliver mindet om, hvorfor det er vigtigt, at de sorterer deres affald. Skilte Sørg for tydelig skiltning ved alle containere og beholdere til affald. Skiltene skal indeholde informationer om, hvad der må komme i containeren, og hvad der ikke må. Andre kanaler I kan også benytte beboerblade, Info-TV og andre kanaler til informationerne, men husk, at ikke alle beboere læser eller ser disse medier. For børn Det kan være svært at fange folks opmærksomhed, når det handler om affald. Nogle boligforeninger har haft succes med at lave konkurrencer for børnene (se boks på næste side). I kan også arrangere loppemarked, hvor børnene bytter eller sælger deres brugte legetøj. 10

11 Genbrugsjagten Børnene inddeles i hold på 3-4 deltagere. Holdene skal hjemme hos dem selv eller rundt om i bebyggelsen finde ting, der kan genbruges. Når tiden er gået, samles holdene ved miljøstationen, og affaldet sorteres. Holdene får point efter, hvilke typer affald de har fundet: Pap, papir, glas Aluminiumsdåser Batterier, elektronik Etc. 10 point 20 point 30 point Holdet med flest point vinder en præmie. Husk at fortælle børnene, at det er vigtigt at sortere affaldet, fordi de brugte ting bliver til for eksempel nye æggebakker, flasker og dåser. Den daglige drift Vi håber, jeres projekt fører til, at tingene kommer til at fungere bedre. Der vil dog formentlig også fremover være forhold, som kan forbedres. Arbejdsgruppen kan derfor fortsat have en funktion med at følge de eksisterende ordninger og løbende overveje nye ændringer og tiltag. Arbejdsgruppen kan også sørge for information til beboerne og sammen med ejendomsfunktionærerne følge op på eventuelle problemer. Vær bevidst om, at arbejdsgruppen skal være ambassadører for projektet og dem, som beboerne kan henvende sig til med spørgsmål og idéer. Fokus og engagement For at bevare fokus og engagement er det en god idé løbende at informere beboerne om, hvordan det går med affaldssorteringen. Fokusér på det positive og på effekten: Hvor mange kilo papir har I indsamlet? Har I opnået en besparelse? Bruger ejendomsfunktionærerne mindre tid på at rydde op? Gode råd om genbrug Fortæl beboerne, hvorfor de skal sortere affaldet. Herlev Kommune har lavet et informationsmateriale, som beskriver, hvad der sker med de forskellige typer affald, når de er afleveret til genbrug. Dette materiale kan I hænge op i opgangen og ved affalds-øen, og I kan bringe det i beboerbladet med passende mellemrum. Forklar hvorfor Det er vigtigt at give beboerne en forklaring, hvis I er nødt til at stoppe sorteringen af en bestemt type affald. Beboerne skal vide hvorfor, ellers kan det være svært at sætte et nyt projekt i gang på et senere tidspunkt. 11

12 AFSNIT 2 Gode råd om affald I dette afsnit kan I hente inspiration til, hvordan I forbedrer sorteringen af affald i jeres boligforening. Først forklarer vi, hvordan vi samler affaldet ind. Herefter fortæller vi om de forskellige affaldstyper. Indsamling af affald Placering af beholdere og containere afhænger af forholdene ved den enkelte bebyggelse. Er bebyggelsen spredt over et stort område, er det en god idé med flere mindre affalds-øer til det daglige affald og en central miljøstation til storskrald, metal og miljøfarligt affald. I små bebyggelser er der ofte kun behov for en enkelt affalds-ø og en enkelt miljøstation. 12 Vi fraråder, at I indsamler storskrald og lignende i kælderrum. Denne måde at indsamle affald på er ikke optimal på grund af arbejdsmiljøet for ejendomsfunktionærerne, der skal bære affaldet op af kælderen, og på grund af risikoen for brand. Når I indretter affalds-øer og miljøstationer, skal I tænke på, at det ofte er børn, som går ned med affaldet. Sørg for, at beholderne er tilgængelige i børnehøjde, og sørg for, at skiltene med affaldstyperne kan forstås af børn. Tænk også i tilgængelighed for handicappede og gangbesværede.

13 Affaldsskakte Skakte til affald gør det nemt for beboerne at komme af med deres daglige affald. Der er derfor en risiko for, at flasker, aviser og batterier ender i skakten i stedet for i de rigtige beholdere i gården. Mange etageejendomme har gennem de senere år valgt at lukke deres skakte af hensyn til ejendomsfunktionærernes arbejdsmiljø. Det er meget tidskrævende at håndtere affald via skakte. Lukke en affaldsskakt Hvis I ønsker at lukke en affaldsskakt, skal I være opmærksomme på, at I skal have tilladelse fra kommunen. Ansøgningen skal indeholde: Beboeraccept af ansøgningen. Det vil sige, at ansøgningen om at lukke skakten skal være besluttet på et beboermøde eller lignende. Baggrund for ansøgningen. Det kan for eksempel være et ønske om en bedre sortering eller et bedre arbejdsmiljø for ejendomsfunktionæren. En beregning af de økonomiske konsekvenser af lukningen. Dokumentation for, at I har fundet tilfredsstillende ordninger for ældre og handicappede i bebyggelsen. For eksempel at de fortsat har en nøgle til skakten, at hjemmehjælperen tager affaldet med ned, eller at ejendomsfunktionærerne henter affaldet. Herlev Kommune er generelt positiv over for bebyggelser, som ønsker at lukke deres affaldsskakte. Hvis I beslutter jer for at lukke en affaldsskakt, er det en god idé at orientere alle beboere og give dem en kopi af afgørelsen fra kommunen. Afgørelsen indeholder også en klagevejledning. 13

14 Affalds-øer Affalds-øer er de steder, hvor beboerne kan aflevere deres daglige affald. I ejendomme uden affaldsskakte vil det for eksempel være stedet, hvor beboerne afleverer deres dagrenovation. Det skal være nemt at komme af med affaldet, så affalds-øen skal ligge centralt. I større bebyggelser vil det ofte være nødvendigt med flere affalds-øer. Når beboerne skal ned til affalds-øen med affaldsposen, er det nemt samtidigt også at aflevere andre typer husholdningsaffald. Mest oplagt er det, hvis beboerne kan aflevere glas, flasker og papir til genbrug i umiddelbar nærhed. En affalds-ø kan også omfatte en container til pap, en beholder til aluminiumsdåser og en beholder til batterier. Hvis I planlægger at etablere en eller flere affalds-øer, er her et par gode råd: Der skal være rigelig plads. Den skal være let tilgængelig for beboerne. Renovationsbilen skal kunne parkere i umiddelbar nærhed. Det er en fordel, hvis den er overdækket, men ikke helt lukket inde. Det er en fordel, hvis den er placeret i skyggen. Tag renovatøren og kommunen med på råd, så placeringen ikke giver problemer senere hen. Miljøstationer Møbler, cykler, metal, elektronik, sparepærer og miljøfarligt affald kan I med fordel indsamle på en central miljøstation. Udfordringen er ofte, at pladsen er trang, og at det nemt kommer til at rode. Vi anbefaler, at I indretter en så stor miljøstation som muligt. Størrelsen afhænger i høj grad af, om der skal være plads til store containere eller et hjørne til haveaffald. Uanset pladsens størrelse er det en fordel at have containere og beholdere til så mange af affaldsfraktionerne som muligt for at mindske rodet. Skillevægge kan også være en mulighed til at markere, hvor de forskellige typer af affald skal stilles. Det vil oftest være nødvendigt at indhegne affaldspladsen. I nogle bebyggelser vælger man at aflåse miljøstationen for at sikre, at kun områdets beboere har adgang til den. Hvis der er store problemer med fejlsortering og rod ved miljøstationen, kan I overveje kun at give adgang til pladsen på særlige tidspunkter, hvor ejendomsfunktionærerne er til stede. 14

15 Affaldsfraktioner Se de forskellige affaldsordninger for flerfamilieboliger på side 6. Kommunen har tal på, hvor meget storskrald, genbrugsaffald, haveaffald, glas og flasker vi samler ind i jeres boligforening. Brug gerne disse oplysninger til at fortælle beboerne, at det nytter at sortere fra til genbrug. 15

16 Dagrenovation Dagrenovation er det køkkenaffald, som ikke kan genbruges. Det er for eksempel mælkekartoner, madrester og beskidt emballage. Knude på posen I ejendomme med affaldsskakt er det ofte et problem, at beboerne smider løst affald i skakten eller ikke slår knude på posen. Nogle steder har man succes med at indkøbe særligt lange poser til dagrenovation og uddele disse til beboerne. Kompost Omkring 30% af dagrenovationen består af grønt affald, som er egnet til kompostering. I sparer på udgifterne til bortskaffelse af dagrenovation, hvis beboerne sorterer det grønne affald fra til kompost. Det er desuden en gevinst for miljøet at kompostere det grønne affald. Hvis mere end 10 husstande skal være fælles om at kompostere, kræver det en tilladelse fra kommunen. Det en god idé, at de interesserede beboere får spande til sortering af det grønne affald i køkkenet. Brug af komposterbare poser er med til at mindske generne ved sorteringen, men kan samtidig sinke komposteringsprocessen. Dernæst er det vigtigt at informere om, hvad der må komme i beholderen. For eksempel må der ikke komme kød og fisk i komposten, da det kan tiltrække rotter. processen fungerer optimalt, kan det give lugtgener og problemer med bananfluer. Lokal kompostering af grønt køkkenaffald har mange positive aspekter. Det kræver dog, at ejendomsfunktionærerne eller andre bruger tid på at passe komposten og tømme beholderne. Den færdige kompost kan I anvende på de grønne arealer ved bebyggelsen eller i beboernes haver. Kompostbeholderen skal jævnligt tilses, og processen skal styres ved for eksempel at tilsætte vand eller kalk. Hvis ikke 16

17 Småt brændbart Småt brændbart er affald under 1 meter, der ikke kan genbruges, og som er egnet til forbrænding. Det er blandt andet flamingo, bøger, småt indbo, tekstiler og snavset pap og papir. Mange boligforeninger har en stor container til småt brændbart. Det er en fordel for boligforeningens økonomi, at beboerne sorterer så meget småt brændbart som muligt ud af dagrenovationen. Dagrenovation må ikke komme i containeren til småt brændbart, da det kan give hygiejniske problemer. Stort brændbart Stort brændbart, for eksempel møbler, gulvtæpper og madrasser, afhenter vi med en lastbil med grab. Vi henter ikke byggeaffald og dele af biler og knallerter. Affaldet skal stå, så det kan nås med grabben, uden at hegn eller andet bliver beskadiget. Alternativt skal det stilles ud til afhentning, hvilket kan være et hårdt og tidskrævende job for ejendomsfunktionærerne. Spørg eventuelt renovatøren om, hvor I bedst kan placere stort brændbart og andre større emner, som han afhenter med grab. 17

18 Papir og glas De fleste er vant til at sortere papir, glas og flasker fra til genbrug. Der må gerne være clips i papiret og etiketter på flaskerne. Af hygiejniske årsager skal glassene være skyllede. det være mest hensigtsmæssigt at indsamle papir i minicontainere. Herlev Kommune indsamler papir og glas i kuber, der står centrale steder i kommunen og ved de fleste samlede bebyggelser. Hvis I ikke har kuber til papir eller glas hos jer, kan I forhøre jer hos kommunen om muligheden for at få opstillet nogle. I større bebyggelser kan Pap Papkasser optager rigtig meget plads i dagrenovationen, hvis de ikke bliver sorteret fra. Det er dårlig økonomi for boligforeningen og skidt for miljøet. En enkelt papkasse fylder godt op i containeren, hvis ikke den er foldet sammen. Informér beboerne om, at de skal klappe papkasser sammen. Pap til genbrug skal være rent og tørt. Også småt pap som for eksempel æsker fra cornflakes og tandpasta kan genbruges. Mælkekartoner, ringbind og pap med madrester kan ikke genbruges Pap kan samles ind i et trådbur, hvis buret kan stå et overdækket sted. Pap kan også samles ind i containere. Jern og metal Jern og metal er værdifuldt til genbrug. Det kan både være mindre ting som dåser, gryder, bestik og foliebakker, og det kan være større ting som cykler og barnevognsstel. Småt jern og metal kan I samle ind i mindre beholdere eller minicontainere på miljøstationen. Større ting indsamles hver for sig. Der er god fornuft i at samle dåser ind i separate beholdere. Det øger opmærksomheden omkring dåserne, så flere sorterer dem fra. 18

19 Elektronik Elektronikaffald er kort sagt alle apparater, der har en ledning eller virker ved brug af batteri. Især mindre elektronikprodukter som telefoner, tandbørster og legetøj ender nemt i skraldespanden. Elektronik indeholder miljøfarlige stoffer, som giver problemer ved forbrænding. Det er derfor vigtigt at indsamle elektronikaffald til genbrug. I kan indsamle elektronik i bure eller minicontainere. Vær opmærksom på, at lysstofrør og sparepærer skal indsamles separat. Herlev Kommune har et antal bure, som vi udlåner til indsamling af elektronik. Haveaffald Haveaffald er græs, grene og afklip fra hække. Der må ikke være plast, urtepotter, køkkenaffald, stød eller større mængder jord og rødder i affaldet. Herlev Kommune henter haveaffald. I kan samle affaldet i en stor container, eller I kan indrette en plads, hvorfra vi kan hente affaldet med en lastbil med grab. Miljøfarligt affald Miljøfarligt affald er for eksempel maling, kemikalier og batterier. Noget af affaldet kan genbruges, men det meste afleverer vi til særlig behandling hos SMOKA. Miljøfarligt affald skal I opbevare korrekt og sikkert for at undgå ulykker og skader. Der må ikke kunne løbe væske til kloakafløb, utæt belægning eller jord. Hos kommunen kan I få råd og vejledning om, hvordan I opbevarer og håndterer miljøfarligt affald. 19

20 Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Fax E-post: 10/