Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar :2. 1. Sammenfatning. 2. Dækning og fortolkning
|
|
|
- Gustav Vestergaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Priser 2011:2 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar Sammenfatning Helårsstigning på 1,5 pct. Halvårsstigning på 0,5 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 1,5 pct. i perioden 1. januar januar Udgifter til fragten tegnede sig for den største stigning med 2,8 pct. Udgifter til materialer steg med 1,5 pct. Løn steg med 1,3 pct. I perioden 1. juli januar 2011 steg byggeomkostningsindekset samlet med 0,5 pct. Den mindre stigning kan først og fremmest tilskrives svagt stigning i udgifterne til arbejdslønnen med 0,1 pct. en faldt med 1.8 pct., hvilket er på baggrund af RAL regulering med olie og valutatillæg. ne steg med 1,2 pct. Udviklingen i byggeomkostningerne følger de danske byggeomkostninger, primært fordi stort set alle materialer importeres fra Danmark. Oversigt 1. Byggeomkostningsindekset (1.januar 2006=100) Ændring I alt 1. jan 10 Vægte 1.jan 1.jul 1.jan 1.jul 1.jan 1.jul 1.jan 1.jul 1.jan 1.jul 1.jan 1. jul ,9 105,1 109,7 111,7 112,5 115,4 115,5 116,3 117,4 118,0 1,5 0, ,3 106,8 115,5 118,2 118,9 122,8 122,0 121,5 121,9 123,4 1,5 1, ,8 104,0 105,7 107,4 108,2 109,8 110,8 113,1 114,4 114,6 1,3 0,1 2. Dækning og fortolkning Typisk byggeri Omkostningsindeks Laspeyres-indeks Byggeomkostningsindekset måler udviklingen i omkostningerne ved opførelse af et typisk byggeri i Grønland. Indekset bruges primært til at følge inflationsudviklingen indenfor byggeriet og til regulering af byggekontrakter. Nærværende publikation dækker perioden fra 1. januar 2006 til 1. juli Byggeomkostningsindekset er et omkostningsindeks, også kaldet et inputindeks. Det inkluderer udgifter til materialer, anlæg og udstyr samt fragt og arbejdskraft. Derimod er entreprenørens avance og honorarer til arkitekter og ingeniører ikke omfattet. Endelig er købers finansieringsomkostninger heller ikke omfattet af indekset. Denne måde at opgøre udviklingen i byggeomkostningerne på svarer til anbefalingerne fra det statistiske kontor i EU (Eurostat), hvilket betyder, at indekset er internationalt sammenligneligt. Byggeomkostningsindekset er desuden et indeks af Laspeyres-typen. Det betyder, at udviklingen i materiale- og fragtpriser samt lønninger vægtes med udgangspunkt i basisårets sammensætning af udgifterne. I dette byggeomkostningsindeks er basisåret Da det er ressourcekrævende at beregne et nyt vægtgrundlag, fastholdes et
2 beregnet basisår i en årrække. Basisåret skal med mellemrum udskiftes, så indekset tager højde for den teknologiske udvikling og indførelsen af nye byggematerialer. Man regner med, at basisåret skal udskiftes med 3-5 års mellemrum, for at det tegner et aktuelt og retvisende billede af udviklingen., løn og fragt Mange fag Materiale-, fragt- og lønomkostninger indgår med forskellige vægte ved beregningen af indekset. en vægter med 6,1 pct. i de samlede beregninger. ne vægter med 42,6 pct., mens arbejdslønnen vægter med 51,3 pct. i de samlede beregninger. Omkostningerne er desuden fordelt på fagene: Arbejdsplads Byggemodning Fundering Betonarbejde Murerarbejde Tømrerarbejde Snedkerarbejde Gulvbelægningsarbejde Malerarbejde VVS-arbejde El-arbejde Gennemsnitshuset Illorput Udgangspunktet for dannelsen af vægtgrundlaget har været selvbyggerhuset Illorput 2000 type 4, da materialesammensætningen i dette byggeri er typisk for grønlandsk byggeri. Det har dog efter dannelsen af vægtgrundlaget været nødvendigt med mindre justeringer, så materialesammensætningen i højere grad afspejler det grønlandske gennemsnitsbyggeri. Indekset afspejler udviklingen i et typisk eller gennemsnitligt byggeri. Udviklingen i omkostningerne bag et konkret byggeri kan dog godt afvige fra indekset. Denne indvending gælder for alle indices, men det ville være umuligt at skulle beregne et indeks for hvert enkelt byggeri. Materialeindeks for hvert byggefag Beregningen af indekset sker i to trin. I første trin sammenvejes udvalgte varetyper til et materialeindeks, der herefter omregnes efter de enkelte byggefags forbrug af de pågældende varetyper. Disse indices vægtes efter det ovenfor omtalte vægtgrundlag så der fremkommer et samlet materialeindeks. Antallet af arbejdstimer er beregnet ud fra en række typiske byggeregnskaber. Udgiften hertil er beregnet på baggrund af en timeløn, der er gennemsnit af timelønnen i store og mindre byer. Fastlæggelsen af den gennemsnitlige timeløn er sket i samråd med styregruppen. 3 Prisudviklingen Materialepriser Vægtgrundlaget udgøres af 427 varer. Priserne på disse varer hentes for hver opgørelse i prisdatabaserne hos importører af byggematerialer til Grønland. For enkelte varegrupper, fx køkkenelementer og vvs-varer, indhentes priser via danske Side 2 Byggeomkostningsindekset 1. januar 2011
3 firmaer med stor eksport af disse varer til Grønland. Udgår en vare, findes en erstatningsvare, som herefter indgår i beregningen. Udviklingen i fragtpriserne for de varer, der indgår i byggeriet, beregnes af Royal Arctic Line A/S. Det er dette rederis tariffer for hver opgørelsesperiode, der anvendes i de videre beregninger. Antallet af arbejdstimer er beregnet ud fra en række typiske byggeegenskaber. Da der ikke eksisterer en lønstatistik for det grønlandske arbejdsmarked, er udviklingen i lønomkostningerne indenfor boligbyggeriet baseret på udviklingen i de tilsvarende danske lønninger. Denne metode vurderes at give et retvisende billede af lønudviklingen på det grønlandske arbejdsmarked i bygge- og anlægssektoren. Byggeomkostningsindekset 1. januar 2011 Side 3
4 Tabel 1. Byggeomkostningsindeks for boliger Ændring I alt Arbejdsplads m.v. Byggemodning Fundering Betonarbejde o. fundament Murerarbejde Tømrerarbejde Snedkerarbejde Gulvbelægningsarbejde Malerarbejde VVS-arbejde Vægte 1.jan 1.jul 1.jan 1.jul 1.jan 1.jul 1.jan 1.jul 1.jan 1.jul 1.jan 1. jan jul ,9 105,1 109,7 111,7 112,5 115,4 115,5 116,3 117,4 118,0 1,5 0, ,3 106,8 115,5 118,2 118,9 122,8 122,0 121,5 121,9 123,4 1,5 1, ,8 104,0 105,7 107,4 108,2 109,8 110,8 113,1 114,4 114,6 1,3 0, ,0 104,3 106,8 108,8 107,6 109,5 110,9 112,9 114,1 114,4 1,3 0, ,6 106,8 112,3 114,0 114,8 118,2 118,1 119,0 119,9 121,3 1,9 1, ,5 102,2 102,2 101,3 104,1 110,6 109,6 106,7 111,6 109,6 2,8-1, ,8 103,8 105,6 107,7 106,0 107,6 109,3 111,6 112,8 112,9 1,2 0, ,6 103,2 104,9 106,6 109,4 111,6 112,4 113,6 115,1 115,6 1,8 0, ,6 106,8 112,3 113,6 114,4 117,8 117,7 118,5 119,5 120,9 2,0 1, ,3 101,7 102,0 103,9 107,5 109,2 110,3 111,8 113,4 113,7 1,7 0, ,2 105,3 109,2 110,0 110,2 113,2 113,6 114,8 115,7 116,3 1,3 0, ,6 106,8 112,3 112,7 113,5 116,9 116,7 117,6 118,6 119,9 2,0 1, ,6 103,0 104,3 105,9 104,9 107,1 108,6 110,6 111,0 110,6 0,0-0, ,2 104,2 108,1 106,8 106,5 109,5 107,9 101,9 97,9 100,8-1,0 2, ,7 104,9 110,3 107,5 107,5 110,7 107,5 97,1 90,5 95,3-1,9 5, ,5 102,2 102,2 101,3 104,1 110,6 109,6 106,7 111,6 109,6 2,8-1, ,6 103,0 104,3 105,9 104,9 107,1 108,6 110,6 111,0 110,6 0,0-0, ,9 102,7 106,9 110,3 110,4 110,8 111,0 112,0 113,1 114,9 2,6 1, ,6 102,9 109,0 113,3 113,3 113,0 111,4 111,2 111,8 112,8 1,4 0, ,8 102,3 103,7 106,1 106,0 107,2 110,4 113,7 115,4 118,6 4,3 2, ,0 105,9 111,5 113,8 114,7 118,2 118,2 119,0 120,5 120,7 1,4 0, ,1 107,8 118,8 122,8 123,0 127,6 126,9 127,2 127,9 129,3 1,6 1, ,5 102,2 102,2 101,3 104,1 110,6 109,6 106,7 111,6 109,6 2,8-1, ,5 104,7 106,4 107,8 108,9 110,5 111,4 113,7 115,1 114,7 0,9-0, ,1 104,2 109,7 112,0 112,8 115,8 116,0 117,2 118,4 118,7 1,3 0, ,6 103,6 113,7 117,2 117,4 121,8 121,1 121,4 122,1 123,4 1,6 1, ,5 102,2 102,2 101,3 104,1 110,6 109,6 106,7 111,6 109,6 2,8-1, ,5 104,7 106,4 107,7 108,9 110,5 111,5 113,8 115,2 114,8 0,9-0, ,7 105,5 106,5 107,8 109,9 112,8 112,4 112,9 116,9 117,1 3,8 0, ,1 107,8 109,5 112,0 114,8 116,7 115,3 116,0 122,2 124,5 7,4 1, ,5 102,2 102,2 101,3 104,1 110,6 109,6 106,7 111,6 109,6 2,8-1, ,5 104,7 106,4 107,8 108,9 110,5 111,4 113,7 115,1 114,7 0,9-0, ,1 104,6 108,4 110,5 110,9 112,9 112,9 116,3 116,9 117,6 1,1 0, ,2 107,7 114,2 116,6 116,0 120,5 123,1 123,1 123,1 123,1 0,0 0, ,0 103,1 105,6 107,7 108,5 109,1 107,9 113,2 113,9 115,0 1,6 1, ,6 105,9 110,6 112,7 114,7 118,4 119,7 120,6 122,4 122,0 1,1-0, ,4 109,9 119,4 121,9 126,1 133,0 133,6 134,7 137,1 137,2 1,8 0,0 Side 4 Byggeomkostningsindekset 1. januar 2011
5 El-arbejde ,5 102,2 102,2 101,3 104,1 110,6 109,6 106,7 111,6 109,6 2,8-1, ,2 103,7 105,9 107,9 108,7 110,4 112,2 113,1 114,5 113,8 0,6-0, ,8 106,8 110,3 112,7 113,0 114,0 112,9 115,3 117,6 119,8 4,0 1, ,0 111,9 118,6 121,7 122,5 121,4 117,3 120,7 123,0 124,6 3,3 1, ,3 104,9 107,3 109,6 109,6 111,2 111,3 113,4 115,7 118,3 4,3 2,2 Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse Johanne Kleemann [email protected] Priser 2011:2 28.april 2011 Grønlands Statistik Postboks Nuuk Tlf.: Fax: [email protected] Byggeomkostningsindekset 1. januar 2011 Side 5
Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015
Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...
Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016
Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...
12 Byggeomkostningsindeks for boliger
117 12 Byggeomkostningsindeks for boliger 12.1 Grundlæggende information om indekset 12.1.1 Navn Der udgives tre overordnede indeks: Totalindekset: Byggeomkostningsindeks for boliger Byggeomkostningsindeks
Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2
Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand
Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning
Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme
Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.
Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne
Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015
Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år
Pristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal
Priser 2010:1 Pristallene pr. 1. januar 2010 Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Fra og med januar 2010 er nye vægte taget i brug i beregningen af forbrugerprisindekset og reguleringspristallet.
Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne
Priser :3 Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 2,3 pct. i perioden
Omkostningerne til boligbyggeri er steget. Byggeomkostningsindeks for boliger
NYT FRA DANMARKS STATISTIK Nr. 329 25. juni 2012 boliger 1. kvt. 2012 Byggeri og boligforhold Omkostningerne til boligbyggeri er steget De samlede omkostninger ved nybyggeri af boliger steg med 0,7 pct.
Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik
Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...
INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015
3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling
Byggeri og boligforhold
Byggeri og boligforhold 1 Danskernes boligforhold Flest parcelhuse 1. januar 2009 var der 2.735.486 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 25.189 i forhold til året før. 58 pct. af boligerne er enfamiliehuse,
Varedeklaration for Reguleringsindeks for boligbyggeri
Danmarks Statistik 23. januar 2015 Varedeklaration for Reguleringsindeks for boligbyggeri 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Reguleringsindeks for boligbyggeri 0.2 Emnegruppe Byggeri
Synliggørelse af svigt i byggeriet opdatering af indeks for 2006
Notat Synliggørelse af svigt i byggeriet opdatering af indeks for 2006 Indledning I rapporten "Synliggørelse af svigt i byggeriet" [1] præsenterer SBi et Dansk Svigtindeks, baseret på eksisterende statistikker
51,4 mia. kr. 52,5 mia. kr. 17,5 15,5
Notat Den danske modebranche er en vigtig eksportsektor og giver job til et stort antal danskere. Selvom de statistiske opgørelser for 4. kvartal 2014 endnu ikke foreligger, har 2014 indtil nu været et
Nye lønsatser i kommuner og regioner
NOTAT 15-0635 - POUL - 02.06.2015 KONTAKT: POUL PEDERSEN - [email protected] - TLF: 33 36 88 48 Nye lønsatser i kommuner og regioner Efter at Danmarks Statistik har offentliggjort kvartalsstatistikkerne for lønudviklingen
16 Huslejeudviklingen
147 16 Huslejeudviklingen 16.1 Grundlæggende information om indekset 16.1.1 Navn Huslejeudviklingen. 16.1.2 Formål Formålet er at belyse huslejeudviklingen for udlejede boliger før hhv. efter boligstøtte.
Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER NOTAT 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET
Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET 5. UDFORMNING AF UDBUDSBETINGELSER NOTAT 07. juli 2010 Johan
Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013
Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven
Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland
Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra
Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 12. februar 2009 Om boligpriserne Resumé: ADAM s boligprisindeks er Danmarks Statistiks prisindeks for 1-familiehuse. Indekset afspejler prisudviklingen
Reallønnen har det skidt for nogle af os
13-0542 - Poul - 21.05.2013 Kontakt: Poul Pedersen - [email protected] Tlf.: 33 36 88 48 Reallønnen har det skidt for nogle af os Udviklingen i reallønnen for ansatte i den private sektor er positiv. Og tak
Dansk udenrigshandel står stærkt
Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor
