16 Huslejeudviklingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "16 Huslejeudviklingen"

Transkript

1 Huslejeudviklingen 16.1 Grundlæggende information om indekset Navn Huslejeudviklingen Formål Formålet er at belyse huslejeudviklingen for udlejede boliger før hhv. efter boligstøtte Dækning Opgørelsen af huslejeudviklingen er landsdækkende og dækker lejede lejligheder, rækkehuse og parcelhuse. Huslejeudviklingen for udlejede boliger før boligstøtte opgøres på grundlag af huslejen, inklusive boligstøtte. Huslejeudviklingen efter boligstøtte opgøres på grundlag af egenbetalingen, dvs. huslejen fratrukket boligstøtte Indekstype Den årlige huslejeudvikling opgøres på grundlag af et prisindeks af Laspeyres-typen. Prisindekset for husleje opgøres ved at sammenkæde de årlige ændringer til en sammenhængende serie Vægtgrundlag Der anvendes ikke vægte ved beregning af huslejeudviklingen. Huslejeudviklingen opgøres på grundlag af forholdet mellem de simple gennemsnitlige huslejer i den foregående og den aktuelle periode for de boliger, der indgår i stikprøven Retsligt grundlag Lov om Danmarks Statistik 11.

2 Anvendelse og publicering af indekset Anvendelse Den gennemsnitlige huslejestigning før boligstøtte anvendes i forbrugerprisindekset. Den gennemsnitlige huslejestigning efter boligstøtte anvendes i nettoprisindekset. Huslejeudviklingen anvendes som indikator for prisudviklingen på lejeboliger og til regulering af huslejekontrakter Centrale brugere Virksomheder og institutioner på boligmarkedet Offentliggørelse Den årlige huslejeudvikling offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik. Prisindekset for husleje offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik, Indkomst, forbrug og priser (Statistiske Efterretninger), Prisstatistik (Statistikservice) og på a. Frekvens og referenceperiode for offentliggørelse Huslejeudviklingen opgøres én gang årligt på grundlag af de gennemsnitlige huslejer for januar måned. Offentliggørelse finder sted i marts måned. Der offentliggøres kun endelige tal. b. Totalindeks og delindeks Der opgøres kun et samlet indeks for den gennemsnitlige huslejeudvikling, der dækker alle typer af lejeboliger Egenskaber ved indekset Indekset viser udviklingen i huslejer fra år til år Sammenlignelighed over tid Tal for huslejeudviklingen kan umiddelbart sammenlignes tilbage til Fra 1982 til 2001 blev huslejeudviklingen dog opgjort halvårligt, mens den fra 2002 kun opgøres én gang om året. Sammenlignelige tal kan føres tilbage til slutningen af 1950 erne.

3 Anvendte klassifikationer Der anvendes forskellige klassifikationer i henhold til oplysninger i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) International sammenlignelighed Huslejeudvikling kan sammenlignes med tilsvarende opgørelse i andre lande. Dog skal man være opmærksom på, at dækning og beregningsmetoder kan variere fra land til land Muligheder for særkørsler Det er muligt at få foretaget særlige opgørelser, fx for udvalgte boligtyper eller geografiske områder Beregningen af indekset Der anvendes ikke vægte ved beregning af huslejeudviklingen. Huslejeudviklingen opgøres på grundlag af forholdet mellem de uvejede aritmetiske gennemsnit af huslejerne i den foregående og den aktuelle periode for de boliger, der indgår i stikprøven. Det betyder, at huslejestigningen for hver enkelt bolig i stikprøven indgår i beregningen af den samlede huslejeudvikling med en vægt der er proportional med huslejen det foregående år Vægtgrundlag a. Frekvens for opdatering Stikprøven opdateres årligt med nybyggeri Dataindsamling a. Pris/mængde-begreber Huslejeudviklingen for udlejede boliger før boligstøtte opgøres på grundlag af huslejen, inklusive boligstøtte. Huslejeudviklingen efter boligstøtte opgøres på grundlag af egenbetalingen, dvs. huslejen fratrukket boligstøtte. Andre omkostninger i forbindelse med boligen, fx udgifter til varme, el og renovation indgår ikke i huslejen. b. Datakilder Huslejeudvikling opgøres på baggrund af ca priser, der indsamles fra ca forskellige administratorer eller ejere over hele landet. Oplysningerne indsamles ved skemaindberetning pr. brev.

4 150 Fra Erhvervs- og Boligministeriet indhentes oplysninger om udbetaling af boligstøtte til brug for opgørelse af egenbetalingen. Fra BBR indhentes desuden en række oplysninger om beliggenhed, størrelse, byggeår og ejerforhold mv. c. Stikprøve Stikprøven opdateres hvert år ved medtagelse af ca. 40 nyopførte boliger fra foregående år Beregning a. Basisindeks Der opgøres kun et samlet indeks for den gennemsnitlige huslejeudvikling, jf. nedenfor. b. Delindeks og totalindeks Den årlige udvikling i huslejen beregnes på grundlag af forholdet mellem de gennemsnitlige huslejer i januar måned foregående år (0) og januar måned aktuelt år (1): P = 1 N 0: 1 1 N i N i h = 1 1 N i h i= 1 0 P : Indeks for huslejestigning fra 0 til 1 0:1 i h 1 : Husleje for bolig i til tidspunktet 1 i h 0 : Husleje for bolig i til tidspunktet 0. Der summeres over samtlige boliger i stikprøven, i = 1, 2,, N. Prisindekset for husleje opgøres ved at sammenkæde de årlige ændringer til en sammenhængende serie: T P : = P 0 T t = 1 t 1:t Huslejeudviklingen efter boligstøtte opgøres på samme måde, idet der foretages et fradrag for udbetalt boligstøtte Håndtering af manglende data Problemet med manglende priser er af begrænset betydning, da der som hovedregel indhentes priser for mere end 98 pct. af stikprøvens boliger.

5 Introduktion af nye varer/udvidelse af stikprøven Den årlige huslejeudvikling beregnes på grundlag af de matchede priser. Det vil sige, at kun boliger, hvor der foreligger priser for både aktuel og forrige periode medtages i beregningen. Hvis der er tale om en midlertidig manglende indberetning, udelades den fra beregningen. Nye boliger medtages først i indeksberegningen, når der foreligger priser herfor i to efterfølgende perioder Kvalitetskorrektioner Der foretages korrektion for huslejestigninger, der skyldes forbedringer af den udlejede bolig. Korrektionen sker på grundlag af oplysninger fra respondenterne, der anmodes om at anføre årsager til eventuelle huslejestigninger Sæsonkorrektion Der foretages ikke sæsonkorrektioner Andet Historik Undersøgelsen har været afholdt siden slutningen af 1950'erne. Frem til 1982 blev indsamling af oplysninger foretaget ved henvendelse til husstande i de udvalgte lejligheder ved hjælp af interviewere. Efter udtræk af en ny stikprøve i efteråret 1982 sendes spørgeskemaer til lejlighedernes ejer eller administrator. Frem til 2001, er huslejeundersøgelsen blevet gennemført halvårligt. Fra 2002 gennemføres undersøgelsen kun én gang om året Yderligere information Yderligere information om huslejeudviklingen kan findes på under emnegruppen Indkomst, forbrug og priser Planlagte ændringer Der er ikke planlagt ændringer.

6

12 Byggeomkostningsindeks for boliger

12 Byggeomkostningsindeks for boliger 117 12 Byggeomkostningsindeks for boliger 12.1 Grundlæggende information om indekset 12.1.1 Navn Der udgives tre overordnede indeks: Totalindekset: Byggeomkostningsindeks for boliger Byggeomkostningsindeks

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

4 Pris- og mængdeindeks for landbrug

4 Pris- og mængdeindeks for landbrug 45 4 Pris- og mængdeindeks for landbrug 4.1 Grundlæggende information om indekset 4.1.1 Navn Indeks for pris-, mængde- og værdiudvikling i landbruget primære produktionsled beregnes af Danmarks Statistik.

Læs mere

Forbrugerprisindekset viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark.

Forbrugerprisindekset viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark. 7 1. Oversigt 1.1 Forbrugerprisindekset Hvad viser indekset? Anvendelse Prisbegreb Dækning af varer og tjenester Klassifikation Sammenligningsperiode Frekvens Stikprøven Indsamlingsperiode Forbrugerprisindekset

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

6 Lønindeks for den offentlige sektor

6 Lønindeks for den offentlige sektor 65 6 Lønindeks for den offentlige sektor 6.1 Grundlæggende information om indekset 6.1.1 Navn Lønindeks for den offentlige sektor. Der offentliggøres et tilsvarende lønindeks for den private sektor, der

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009

Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 12. februar 2009 Om boligpriserne Resumé: ADAM s boligprisindeks er Danmarks Statistiks prisindeks for 1-familiehuse. Indekset afspejler prisudviklingen

Læs mere

Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER NOTAT 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET

Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER NOTAT 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET 5. UDFORMNING AF UDBUDSBETINGELSER NOTAT 07. juli 2010 Johan

Læs mere

Danmarks Statistik. Beregning af Forbrugerprisindekset. - med fokus på huslejeposten. 8. Oktober 2014

Danmarks Statistik. Beregning af Forbrugerprisindekset. - med fokus på huslejeposten. 8. Oktober 2014 Danmarks Statistik Beregning af Forbrugerprisindekset - med fokus på huslejeposten 8. Oktober 2014 Forbrugerprisindekset Formål: Formålet med forbrugerprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer

Læs mere

Pristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal

Pristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Priser 2010:1 Pristallene pr. 1. januar 2010 Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Fra og med januar 2010 er nye vægte taget i brug i beregningen af forbrugerprisindekset og reguleringspristallet.

Læs mere

Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne

Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne Priser :3 Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 2,3 pct. i perioden

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Ændringer i forbrugerprisindeksene

Ændringer i forbrugerprisindeksene Forbrugerprisindekset: Stregkodedata og ECOICOP Ændringer i forbrugerprisindeksene Fra og med tallene for januar 2016 bliver en række ændringer implementeret i forbruger- og nettoprisindekset samt HICP:

Læs mere

Reallønnen har det skidt for nogle af os

Reallønnen har det skidt for nogle af os 13-0542 - Poul - 21.05.2013 Kontakt: Poul Pedersen - [email protected] Tlf.: 33 36 88 48 Reallønnen har det skidt for nogle af os Udviklingen i reallønnen for ansatte i den private sektor er positiv. Og tak

Læs mere

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb forside Boligydelse 2000 Oversigt i korte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligydelse i 2000 Boligydelsen udgør i 2000: 87% af forskellen mellem (A) En beregnet boligudgift

Læs mere

Boligsikring 2000 Oversigt

Boligsikring 2000 Oversigt forside Boligsikring 2000 Oversigt i kor orte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligsikring i 2000 Boligsikring udgør i 2000: 72% af forskellen mellem (A) Din husleje og

Læs mere

Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter

Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter - 1 Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I denne artikel omtales en ny lov om skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Læs mere

Synliggørelse af svigt i byggeriet opdatering af indeks for 2006

Synliggørelse af svigt i byggeriet opdatering af indeks for 2006 Notat Synliggørelse af svigt i byggeriet opdatering af indeks for 2006 Indledning I rapporten "Synliggørelse af svigt i byggeriet" [1] præsenterer SBi et Dansk Svigtindeks, baseret på eksisterende statistikker

Læs mere

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet 30. november 2007 (Opdateret 24. november 2010) Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006

Læs mere

Varedeklaration for Reguleringsindeks for boligbyggeri

Varedeklaration for Reguleringsindeks for boligbyggeri Danmarks Statistik 23. januar 2015 Varedeklaration for Reguleringsindeks for boligbyggeri 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Reguleringsindeks for boligbyggeri 0.2 Emnegruppe Byggeri

Læs mere

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 2011:2. 1. Sammenfatning. 2. Dækning og fortolkning

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 2011:2. 1. Sammenfatning. 2. Dækning og fortolkning Priser 2011:2 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 1. Sammenfatning Helårsstigning på 1,5 pct. Halvårsstigning på 0,5 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 1,5 pct. i

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Du skal betale boligstøtte tilbage, fordi indkomsten sidste år har været højere, end du har oplyst.

Du skal betale boligstøtte tilbage, fordi indkomsten sidste år har været højere, end du har oplyst. Side 1 af 5 Tilbagebetaling af boligstøtte Du har fået et brev fra Udbetaling Danmark, hvis du skal betale boligstøtte tilbage. Her på siden kan du læse mere om, hvorfor du skal betale boligstøtte tilbage,

Læs mere

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig 11. juni 2013 AVJ Velfærd Imputering af borgere på plejehjem/-bolig Til Nordic Statistical Meeting in Bergen 2013 Abstract I forbindelse med indsamling af data til at danne indikatorer om ældre, har det

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Halvdelen af befolkningen bor i parcelhuse Danmarks befolkning bestod pr. 1. januar 2001 af i alt 5.349.000 personer. Halvdelen

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Lærernes arbejdstidsanvendelse

Lærernes arbejdstidsanvendelse Lærernes arbejdstidsanvendelse Rapporterne præsenterer statistik om lærernes arbejdstidsanvendelse på de gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Arbejdstidsanvendelsen opgøres separat for de tre uddannelsesområder

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2011

Afgørelse om prisloft for 2011 Andelsselskabet Ørbæk Vandværk Att.: Peer Heine Andersen Bakkevej 8 5953 Ørbæk 15. oktober 2010 Sag 4/1020-0301-0305 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 KONKURRENCESTYRELSEN Nyropsgade

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Den 14. januar 2009. Taxameteranalyse

Den 14. januar 2009. Taxameteranalyse Taxameteranalyse Den 14. januar 2009 5HVXPH Analysen konkluderer, at HHX som den eneste af erhvervsskolernes større uddannelser har fået en reel forbedring af deres økonomi fra 2003 til 2009. Erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Gennemgang af kriterier bag den kommunale udligningsordning

Gennemgang af kriterier bag den kommunale udligningsordning INDLEVELSE SKABER UDVIKLING TILBUD TIL XXX Afsluttende notat til Syddjurs Gennemgang af kriterier bag den kommunale udligningsordning November 2015 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 RESULTAT...

Læs mere

DR Undersøgelse om graviditet

DR Undersøgelse om graviditet t DR Undersøgelse om graviditet Danmarks Radio 26. jan 2016 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 9 3. Kryds med alder... 13

Læs mere

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE Jørn Pedersen Landskontoret for Kvæg Just Jensen Statens Husdyrbrugsforsøg Landbrugets Rådgivningscenter Maj 1996 1 2 Forord I dansk kvægavl bliver der beregnet

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Om Beregning af dagpenge eller efterløn til selvstændige

Om Beregning af dagpenge eller efterløn til selvstændige Om Beregning af dagpenge eller efterløn til selvstændige Ledernes arbejdsløshedskasse 4 udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord... 3 2. Betingelser for satsberegning... 3 3. Hvis du har drevet virksomheden

Læs mere