16 Huslejeudviklingen
|
|
|
- Magnus Christoffersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Huslejeudviklingen 16.1 Grundlæggende information om indekset Navn Huslejeudviklingen Formål Formålet er at belyse huslejeudviklingen for udlejede boliger før hhv. efter boligstøtte Dækning Opgørelsen af huslejeudviklingen er landsdækkende og dækker lejede lejligheder, rækkehuse og parcelhuse. Huslejeudviklingen for udlejede boliger før boligstøtte opgøres på grundlag af huslejen, inklusive boligstøtte. Huslejeudviklingen efter boligstøtte opgøres på grundlag af egenbetalingen, dvs. huslejen fratrukket boligstøtte Indekstype Den årlige huslejeudvikling opgøres på grundlag af et prisindeks af Laspeyres-typen. Prisindekset for husleje opgøres ved at sammenkæde de årlige ændringer til en sammenhængende serie Vægtgrundlag Der anvendes ikke vægte ved beregning af huslejeudviklingen. Huslejeudviklingen opgøres på grundlag af forholdet mellem de simple gennemsnitlige huslejer i den foregående og den aktuelle periode for de boliger, der indgår i stikprøven Retsligt grundlag Lov om Danmarks Statistik 11.
2 Anvendelse og publicering af indekset Anvendelse Den gennemsnitlige huslejestigning før boligstøtte anvendes i forbrugerprisindekset. Den gennemsnitlige huslejestigning efter boligstøtte anvendes i nettoprisindekset. Huslejeudviklingen anvendes som indikator for prisudviklingen på lejeboliger og til regulering af huslejekontrakter Centrale brugere Virksomheder og institutioner på boligmarkedet Offentliggørelse Den årlige huslejeudvikling offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik. Prisindekset for husleje offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik, Indkomst, forbrug og priser (Statistiske Efterretninger), Prisstatistik (Statistikservice) og på a. Frekvens og referenceperiode for offentliggørelse Huslejeudviklingen opgøres én gang årligt på grundlag af de gennemsnitlige huslejer for januar måned. Offentliggørelse finder sted i marts måned. Der offentliggøres kun endelige tal. b. Totalindeks og delindeks Der opgøres kun et samlet indeks for den gennemsnitlige huslejeudvikling, der dækker alle typer af lejeboliger Egenskaber ved indekset Indekset viser udviklingen i huslejer fra år til år Sammenlignelighed over tid Tal for huslejeudviklingen kan umiddelbart sammenlignes tilbage til Fra 1982 til 2001 blev huslejeudviklingen dog opgjort halvårligt, mens den fra 2002 kun opgøres én gang om året. Sammenlignelige tal kan føres tilbage til slutningen af 1950 erne.
3 Anvendte klassifikationer Der anvendes forskellige klassifikationer i henhold til oplysninger i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) International sammenlignelighed Huslejeudvikling kan sammenlignes med tilsvarende opgørelse i andre lande. Dog skal man være opmærksom på, at dækning og beregningsmetoder kan variere fra land til land Muligheder for særkørsler Det er muligt at få foretaget særlige opgørelser, fx for udvalgte boligtyper eller geografiske områder Beregningen af indekset Der anvendes ikke vægte ved beregning af huslejeudviklingen. Huslejeudviklingen opgøres på grundlag af forholdet mellem de uvejede aritmetiske gennemsnit af huslejerne i den foregående og den aktuelle periode for de boliger, der indgår i stikprøven. Det betyder, at huslejestigningen for hver enkelt bolig i stikprøven indgår i beregningen af den samlede huslejeudvikling med en vægt der er proportional med huslejen det foregående år Vægtgrundlag a. Frekvens for opdatering Stikprøven opdateres årligt med nybyggeri Dataindsamling a. Pris/mængde-begreber Huslejeudviklingen for udlejede boliger før boligstøtte opgøres på grundlag af huslejen, inklusive boligstøtte. Huslejeudviklingen efter boligstøtte opgøres på grundlag af egenbetalingen, dvs. huslejen fratrukket boligstøtte. Andre omkostninger i forbindelse med boligen, fx udgifter til varme, el og renovation indgår ikke i huslejen. b. Datakilder Huslejeudvikling opgøres på baggrund af ca priser, der indsamles fra ca forskellige administratorer eller ejere over hele landet. Oplysningerne indsamles ved skemaindberetning pr. brev.
4 150 Fra Erhvervs- og Boligministeriet indhentes oplysninger om udbetaling af boligstøtte til brug for opgørelse af egenbetalingen. Fra BBR indhentes desuden en række oplysninger om beliggenhed, størrelse, byggeår og ejerforhold mv. c. Stikprøve Stikprøven opdateres hvert år ved medtagelse af ca. 40 nyopførte boliger fra foregående år Beregning a. Basisindeks Der opgøres kun et samlet indeks for den gennemsnitlige huslejeudvikling, jf. nedenfor. b. Delindeks og totalindeks Den årlige udvikling i huslejen beregnes på grundlag af forholdet mellem de gennemsnitlige huslejer i januar måned foregående år (0) og januar måned aktuelt år (1): P = 1 N 0: 1 1 N i N i h = 1 1 N i h i= 1 0 P : Indeks for huslejestigning fra 0 til 1 0:1 i h 1 : Husleje for bolig i til tidspunktet 1 i h 0 : Husleje for bolig i til tidspunktet 0. Der summeres over samtlige boliger i stikprøven, i = 1, 2,, N. Prisindekset for husleje opgøres ved at sammenkæde de årlige ændringer til en sammenhængende serie: T P : = P 0 T t = 1 t 1:t Huslejeudviklingen efter boligstøtte opgøres på samme måde, idet der foretages et fradrag for udbetalt boligstøtte Håndtering af manglende data Problemet med manglende priser er af begrænset betydning, da der som hovedregel indhentes priser for mere end 98 pct. af stikprøvens boliger.
5 Introduktion af nye varer/udvidelse af stikprøven Den årlige huslejeudvikling beregnes på grundlag af de matchede priser. Det vil sige, at kun boliger, hvor der foreligger priser for både aktuel og forrige periode medtages i beregningen. Hvis der er tale om en midlertidig manglende indberetning, udelades den fra beregningen. Nye boliger medtages først i indeksberegningen, når der foreligger priser herfor i to efterfølgende perioder Kvalitetskorrektioner Der foretages korrektion for huslejestigninger, der skyldes forbedringer af den udlejede bolig. Korrektionen sker på grundlag af oplysninger fra respondenterne, der anmodes om at anføre årsager til eventuelle huslejestigninger Sæsonkorrektion Der foretages ikke sæsonkorrektioner Andet Historik Undersøgelsen har været afholdt siden slutningen af 1950'erne. Frem til 1982 blev indsamling af oplysninger foretaget ved henvendelse til husstande i de udvalgte lejligheder ved hjælp af interviewere. Efter udtræk af en ny stikprøve i efteråret 1982 sendes spørgeskemaer til lejlighedernes ejer eller administrator. Frem til 2001, er huslejeundersøgelsen blevet gennemført halvårligt. Fra 2002 gennemføres undersøgelsen kun én gang om året Yderligere information Yderligere information om huslejeudviklingen kan findes på under emnegruppen Indkomst, forbrug og priser Planlagte ændringer Der er ikke planlagt ændringer.
6
12 Byggeomkostningsindeks for boliger
117 12 Byggeomkostningsindeks for boliger 12.1 Grundlæggende information om indekset 12.1.1 Navn Der udgives tre overordnede indeks: Totalindekset: Byggeomkostningsindeks for boliger Byggeomkostningsindeks
Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015
Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år
4 Pris- og mængdeindeks for landbrug
45 4 Pris- og mængdeindeks for landbrug 4.1 Grundlæggende information om indekset 4.1.1 Navn Indeks for pris-, mængde- og værdiudvikling i landbruget primære produktionsled beregnes af Danmarks Statistik.
Forbrugerprisindekset viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark.
7 1. Oversigt 1.1 Forbrugerprisindekset Hvad viser indekset? Anvendelse Prisbegreb Dækning af varer og tjenester Klassifikation Sammenligningsperiode Frekvens Stikprøven Indsamlingsperiode Forbrugerprisindekset
Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.
Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne
6 Lønindeks for den offentlige sektor
65 6 Lønindeks for den offentlige sektor 6.1 Grundlæggende information om indekset 6.1.1 Navn Lønindeks for den offentlige sektor. Der offentliggøres et tilsvarende lønindeks for den private sektor, der
Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2
Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand
Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 12. februar 2009 Om boligpriserne Resumé: ADAM s boligprisindeks er Danmarks Statistiks prisindeks for 1-familiehuse. Indekset afspejler prisudviklingen
Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER NOTAT 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET
Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET 5. UDFORMNING AF UDBUDSBETINGELSER NOTAT 07. juli 2010 Johan
Danmarks Statistik. Beregning af Forbrugerprisindekset. - med fokus på huslejeposten. 8. Oktober 2014
Danmarks Statistik Beregning af Forbrugerprisindekset - med fokus på huslejeposten 8. Oktober 2014 Forbrugerprisindekset Formål: Formålet med forbrugerprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer
Pristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal
Priser 2010:1 Pristallene pr. 1. januar 2010 Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Fra og med januar 2010 er nye vægte taget i brug i beregningen af forbrugerprisindekset og reguleringspristallet.
Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne
Priser :3 Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 2,3 pct. i perioden
13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Ændringer i forbrugerprisindeksene
Forbrugerprisindekset: Stregkodedata og ECOICOP Ændringer i forbrugerprisindeksene Fra og med tallene for januar 2016 bliver en række ændringer implementeret i forbruger- og nettoprisindekset samt HICP:
Reallønnen har det skidt for nogle af os
13-0542 - Poul - 21.05.2013 Kontakt: Poul Pedersen - [email protected] Tlf.: 33 36 88 48 Reallønnen har det skidt for nogle af os Udviklingen i reallønnen for ansatte i den private sektor er positiv. Og tak
Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb
forside Boligydelse 2000 Oversigt i korte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligydelse i 2000 Boligydelsen udgør i 2000: 87% af forskellen mellem (A) En beregnet boligudgift
Boligsikring 2000 Oversigt
forside Boligsikring 2000 Oversigt i kor orte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligsikring i 2000 Boligsikring udgør i 2000: 72% af forskellen mellem (A) Din husleje og
Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter
- 1 Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I denne artikel omtales en ny lov om skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Synliggørelse af svigt i byggeriet opdatering af indeks for 2006
Notat Synliggørelse af svigt i byggeriet opdatering af indeks for 2006 Indledning I rapporten "Synliggørelse af svigt i byggeriet" [1] præsenterer SBi et Dansk Svigtindeks, baseret på eksisterende statistikker
Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet
30. november 2007 (Opdateret 24. november 2010) Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006
Varedeklaration for Reguleringsindeks for boligbyggeri
Danmarks Statistik 23. januar 2015 Varedeklaration for Reguleringsindeks for boligbyggeri 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Reguleringsindeks for boligbyggeri 0.2 Emnegruppe Byggeri
Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 2011:2. 1. Sammenfatning. 2. Dækning og fortolkning
Priser 2011:2 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 1. Sammenfatning Helårsstigning på 1,5 pct. Halvårsstigning på 0,5 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 1,5 pct. i
Del 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Du skal betale boligstøtte tilbage, fordi indkomsten sidste år har været højere, end du har oplyst.
Side 1 af 5 Tilbagebetaling af boligstøtte Du har fået et brev fra Udbetaling Danmark, hvis du skal betale boligstøtte tilbage. Her på siden kan du læse mere om, hvorfor du skal betale boligstøtte tilbage,
Imputering af borgere på plejehjem/-bolig
11. juni 2013 AVJ Velfærd Imputering af borgere på plejehjem/-bolig Til Nordic Statistical Meeting in Bergen 2013 Abstract I forbindelse med indsamling af data til at danne indikatorer om ældre, har det
Byggeri og boligforhold
Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Halvdelen af befolkningen bor i parcelhuse Danmarks befolkning bestod pr. 1. januar 2001 af i alt 5.349.000 personer. Halvdelen
Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning
Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...
Lærernes arbejdstidsanvendelse
Lærernes arbejdstidsanvendelse Rapporterne præsenterer statistik om lærernes arbejdstidsanvendelse på de gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Arbejdstidsanvendelsen opgøres separat for de tre uddannelsesområder
Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Afgørelse om prisloft for 2011
Andelsselskabet Ørbæk Vandværk Att.: Peer Heine Andersen Bakkevej 8 5953 Ørbæk 15. oktober 2010 Sag 4/1020-0301-0305 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 KONKURRENCESTYRELSEN Nyropsgade
På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Den 14. januar 2009. Taxameteranalyse
Taxameteranalyse Den 14. januar 2009 5HVXPH Analysen konkluderer, at HHX som den eneste af erhvervsskolernes større uddannelser har fået en reel forbedring af deres økonomi fra 2003 til 2009. Erhvervsuddannelsernes
Forældrekøb giv dit barn en god studiestart
22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen
Tendenser på boligmarkedet
Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,
Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring
Gennemgang af kriterier bag den kommunale udligningsordning
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING TILBUD TIL XXX Afsluttende notat til Syddjurs Gennemgang af kriterier bag den kommunale udligningsordning November 2015 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 RESULTAT...
DR Undersøgelse om graviditet
t DR Undersøgelse om graviditet Danmarks Radio 26. jan 2016 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 9 3. Kryds med alder... 13
INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE
INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE Jørn Pedersen Landskontoret for Kvæg Just Jensen Statens Husdyrbrugsforsøg Landbrugets Rådgivningscenter Maj 1996 1 2 Forord I dansk kvægavl bliver der beregnet
15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Om Beregning af dagpenge eller efterløn til selvstændige
Om Beregning af dagpenge eller efterløn til selvstændige Ledernes arbejdsløshedskasse 4 udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord... 3 2. Betingelser for satsberegning... 3 3. Hvis du har drevet virksomheden
