Notat. Svar på spørgsmål om dimensionering (I)

Transkript

1 Notat Svar på spørgsmål om dimensionering (I) Esben Lunde Larsen (V) har tirsdag den 30. september 2014 fremsendt ni spørgsmål til dimensioneringsmodellen. Spørgsmålene (1-9) er besvaret nedenfor. Spørgsmål 1: Hvor lille kan en kandidatuddannelse i ministerens optik være, før den ikke længere er bæredygtig? Ifølge SDU vil dimensionering af KA på erhvervssprog (HUM) betyde, at 5 uddannelser (engelsk, tysk, arabisk, spansk og en femte uddannelse) må deles om 26 studerende. Den valgte model til øget anvendelse af dimensionering betyder, at optaget inden for uddannelsesgrupper eller enkeltuddannelser skal begrænses. Det er op til institutionerne at beslutte på hvilke uddannelser optaget skal reduceres i den 3-årige periode. 17. oktober 2014 Strategi og udvikling Slotsholmsgade 10 Post Postboks København K Tel Fax Mail [email protected] Web CVR-nr Ref.-nr. 14/ Derudover giver modellen mulighed for, at institutionerne indbyrdes kan omfordele inden for de fastlagte lofter for optaget i perioden 2015 til Det gælder f.eks. fordelingen af pladser på mindre sprogfag. Ministeriet er i dialog med institutionerne om implementeringen af den øgede dimensionering. Hvis det viser sig, at der er utilsigtede konsekvenser, er det noget som jeg vil se på. Spørgsmål 2: Mange uddannelser findes kun et sted (såsom russisk, polsk og tyrkisk) og et vis antal studerende skal uddannes for at fastholde forskningsområdet. Er ministeren villig til at undtage meget små uddannelser, der kun findes et sted i landet fra dimensionering eller som minimum tage dem ud til særskilt analyse lig de kunstneriske uddannelser? Der henvises til svaret på spørgsmål 1. Spørgsmål 3: Ministeren har til pressen udtalt, at der "rigeligt med plads" inden for modellen til, at retskravsbachelorer kan blive optaget. Ligger der i dette udsagn en antagelse om, at de studerende vil opføre sig som i dag, altså en alt anden lige betragtning? Ud- Side 1/4

2 fordringen er jo, at nuværende studerende modsat tidligere hverken vil kunne supplere eller søge ind på en nabouddannelse, da de også er dimensioneret, Kort sagt: alt andet er ikke lige. Hvis man tager udgangspunkt i den hidtidige adfærd i overgangen fra bachelor til kandidat og frafaldsprocenterne, så forventes der som gennemsnit betragtet at være plads til retskravsbachelorerne på de dimensionerede kandidatuddannelser. Retskravet påvirkes ikke af dimensioneringsmodellen. Universiteterne kan i enkelte tilfælde komme i en situation, hvor antallet af retskravsbachelorer overskrider den udmeldte dimensionering. I de tilfælde skal de selvfølgelig optage alle med et retskrav. Spørgsmål 4: Hvor lang tid får universiteterne tilskud til alle retskravsbachelorer i indfasningsperioden? Mao: hvornår slutter indfasningsperioden? En øget brug af dimensionering påvirker ikke retskravet. Alle studerende med et retskrav kan blive optaget på den relevante retskravskandidatuddannelse. Ministeriet er i dialog med universiteterne om, hvordan dimensioneringen skal oversættes fra optaget på kandidatuddannelserne til optaget på bacheloruddannelserne. Spørgsmål 5: Hvis universiteterne kun kan få penge op til retskravsloftet, hvordan forstiller ministeren sig så, at universiteterne kan indfrie det politiske ønske om at tiltrække flere udenlandske studerende? Regeringen vil ikke uddanne unge til arbejdsløshed det gælder både danske og udenlandske studerende. Der er fortsat masser af uddannelser, hvor det er muligt at tiltrække udenlandske studerende. Og ambitionen om at tiltrække og fastholde internationale talenter bør naturligvis ses i forhold til områder, hvor der er gode jobudsigter. På de dimensionerede uddannelser og uddannelsesgrupper er det klart, at der i en overgangsperiode vil være mindre mulighed for at optage bl.a. udlændige på studierne, men naturligvis stadig mulighed for studie- og praktik ophold i udlandet, uddannelser og undervisning på engelsk mv. Spørgsmål 6: Ministeren bedes redegøre for, hvordan afskaffelse af supplering er tænkt ind i dimensioneringsmodellen. Hvis studerende ikke kan supplere, risikerer vi så et fastlåst uddannelseslandskab, hvor studerende ikke kan skifte fra et universitet til et andet - også fordi der ikke er plads under "retskravbachelorloftet?" Side 2/4

3 Med Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse fra 2013 er supplering mellem bachelor og kandidat blevet afskaffet. Det vil sige, at bacheloruddannelsen er afgørende for, om bacheloren opfylder adgangskravet til en kandidatuddannelse, der fastsættes af universitetet. Undtagelsesvist kan universiteterne stille krav om, at der suppleres med enkelte vigtige fag (op til 15 ECTS-point) efter optagelsen på en kandidatuddannelse. Hvis universitetet mener, at bacheloren mangler yderligere fag, skal vedkommende ikke optages på denne kandidatuddannelse. Der er fortsat mulighed for at søge en anden kandidatuddannelse end den, ens bacheloruddannelse peger på. Men mulighederne vil i en overgangsperiode i mindre grad være til stede, hvis man ønsker at blive optaget på en dimensioneret kandidatuddannelse. Spørgsmål 7: Ministeren bedes kommentere følgende pressemeddelelse fra SDU - angle+arbejdskraft Jeg er bekendt med, at Syddansk Universitet har nogle udfordringer i forhold til de udmeldte lofter for optaget på en række kandidatuddannelser i 2015 til Det skyldes bl.a. at Syddansk Universitet har øget optaget kraftigt over de senere år på en række humanistiske uddannelser med ringe jobudsigter og som derfor bliver dimensioneret. Målet med dimensioneringsmodellen er, at flere skal tage en uddannelse med gode jobmuligheder, og færre skal ende i arbejdsløshed. Med initiativet begrænses optag på uddannelser, som systematisk har overledighed for de færdiguddannede. Det er ikke regeringens hensigt, at færre skal tage en videregående uddannelse eller at begrænse væksten i dele af landet. Det er derimod regeringens mål, at der optages flere studerende på de uddannelser, der har gode beskæftigelsesmuligheder, således at de færdiguddannende kan få job og på den måde bidrage til den fortsatte udvikling af bl.a. de lokalområder, hvor virksomhederne er, og hvor de ansættes. Uddannelsesinstitutionerne er således også blevet opfordret til at undersøge mulighederne for at øge antallet af studiepladser på uddannelser, der har gode jobmuligheder ud fra deres kendskab til de efterspurgte kompetencer i det lokale og regionale erhvervsliv. I øvrigt vil jeg bemærke, at jeg ikke ser en sammenhæng til mønsterbrud. For mig er der ikke tale om mønsterbrud, hvis unge med en svag boglig baggrund uddannes til ledighed. Spørgsmål 8: Ministeren bede redegøre for, hvori manglerne i rektorkollegiets dimensioneringsmodel består og give et overblik over, hvordan og hvornår ministerens dialog med universiteterne har fundet sted. Side 3/4

4 Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 197 (alm. del) fra Forskningsudvalget (FIV): Spørgsmål 9: Ministeren bedes give et overslag over, hvor meget reduktion i optaget på BA i 2015, der er behov for at universiteterne kan komme ind under optagelsesloftet? Det fremgår af beskrivelsen af dimensioneringsmodellen, at institutionerne forventes at modsvare dimensioneringen på kandidatuddannelserne med en dimensionering på bacheloruddannelserne. Det er hensigten, at dimensioneringen på bacheloruddannelserne skal ske gradvis som på kandidatuddannelserne og tage afsæt i den forventede adfærd hos de studerende. Det har givet anledning til stor usikkerhed og misforståelser. Der er på den baggrund nedsat en regnegruppe med deltagelse fra universiteterne og ministeriet med henblik på at nå til en fælles forståelse af tallene, og hvilke antagelser, der bør ligge til grund for en dimensionering på bacheloruddannelserne. Resultatet af disse drøftelser vil givet medføre et lavere tal for dimensionering i og dermed et større bacheloroptag - end de tal, der fra forskellig side har været meldt ud i pressen. Der arbejdes på, at denne afklaring sker hurtigst muligt. Side 4/4

5 Notat Svar på spørgsmål om dimensionering (II) 17. oktober 2014 Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) har mandag den 25. september fremsendt et spørgsmål og onsdag den 1. oktober 2014 fremsendt otte spørgsmål til dimensioneringsmodellen. Spørgsmålene (10-18) er besvaret nedenfor. Spørgsmål 10: Ministerens bemærkninger til SDU-pressemeddelelse Beskæringer rammer hårdt i Syddanmark : aardt Slotsholmsgade 10 Post Postboks København K Tel Fax Mail [email protected] Web CVR-nr Ref.-nr. 14/ Jeg er optaget af, at vi ikke uddanner til arbejdsløshed det kan vi ikke være bekendt. Og jeg er fortsat meget optaget af social mobilitet og jeg anerkender (fortsat), at Syddansk Universitet gør en stor indsats. Jeg ser ikke en modsætning. Tværtimod. Dimensioneringsmodellen betyder ikke, at de studerende, som allerede er i gang, skal flytte til nye uddannelser. Det er klart, at de studerende, som har påbegyndt en uddannelse kan færdiggøre denne som hidtil. Dimensioneringsmodellen giver mulighed for, at de enkelte uddannelsesinstitutioner kan spille en aktiv rolle og vurdere, hvor optaget på de omfattede uddannelser bør sættes ned. Institutionerne kan - inden for de fastsatte lofter for optaget i 2015 til 2017 fordele egen dimensionering på de omfattede uddannelser og lave aftaler om at omfordele dimensioneringen på tværs af institutioner og uddannelser. Jeg håber, at universiteterne vil gå i dialog med hinanden og i fællesskab finde de mest hensigtsmæssige løsninger for optag på tværs af uddannelser, afdelinger og institutioner. Side 1/5

6 Spørgsmål 11: Hvorfor er dimensioneringen på universiteterne ikke lavet på bachelor-niveau i stedet for kandidat-niveau? Det er generelt kandidatuddannelserne, der er adgangsbillet til arbejdsmarkedet i Danmark. Regeringen har det klare mål, at vi ikke vil uddanne til arbejdsløshed. Derfor ser vi på jobudsigterne på de uddannelser, der rent faktisk uddanner til arbejdsmarkedet. Endvidere er der ikke en en-til-en sammenhæng mellem bacheloruddannelser og kandidatuddannelser. Der er stor forskel fra uddannelse til uddannelse, og mange forskellige veje for den enkelte studerende efter bacheloruddannelserne. En række kandidatuddannelser ligger ikke i naturlig forlængelse af en bestemt bacheloruddannelse, men optager studerende fra flere forskellige bacheloruddannelser eller studerende med anden baggrund. En dimensionering på bachelorniveauet vil ramme meget upræcist i forhold til de ledighedstal for dimittenderne, som må være grundlaget, hvis dimensioneringen skal reducere risikoen for at vi uddanner til arbejdsløshed. Spørgsmål 12: Er ministeren indstillet at se på, om modellen kan ændres til en dimensionering på bachelor? Jeg mener at dimensioneringen bedst fastlægges i forhold til optaget på kandidatuddannelserne, jf. ovenstående svar på spørgsmål 11. Det forventes herefter, at institutionerne modsvarer dimensioneringen på bachelorniveau. Det er hensigten, at dimensioneringen på bacheloruddannelserne skal ske gradvis som på kandidatuddannelserne og tage afsæt i den forventede adfærd hos de studerende. Oversættelsen af dimensioneringen fra kandidat- til bacheloruddannelserne har givet anledning til stor usikkerhed og misforståelser. Der er på den baggrund nedsat en regnegruppe med deltagelse fra universiteterne og ministeriet med henblik på at nå til en fælles forståelse af tallene, og hvilke antagelser, der bør ligge til grund for en dimensionering på bacheloruddannelserne. Det forventes klar i uge 43. Uanset hvad, vil den fælles forståelse betyde et markant lavere tal for dimensioneringen og dermed et større optag på bacheloruddannelserne i end de tal, der har været meldt ud i pressen fra forskellig side. Side 2/5

7 Spørgsmål 13: Hvad er dimensioneringsmodellens faktiske effekt for bacheloroptaget på universiteterne? Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 12 ovenfor er der nedsat en regnegruppe med deltagelse fra universiteterne og ministeriet med henblik på at nå til en fælles forståelse af tallene, og hvilke antagelser, der bør ligge til grund for en dimensionering på bacheloruddannelserne. Det forventes klar i uge 43. Uanset hvad, vil den fælles forståelse betyde et markant lavere tal for dimensioneringen og dermed et større optag på bacheloruddannelserne i end de tal, der har været meldt ud i pressen fra forskellig side. Spørgsmål 14: Hvad betyder det for studieskiftere og studerende, der kommer fra andre universiteter og professionshøjskoler, at der indføres en dimensionering også set i lyset af at ministeren taler om mønsterbrug og fleksibilitet? Universiteterne må i en overgangsfase prioritere at få plads til retskravsbachelorerne på de tilhørende dimensionerede kandidatuddannelser. Det betyder, at der i mindre omfang vil være plads til at andre end retskravsbachelorerne kan optages på de kandidatuddannelser, der skal reducere i optaget. Det gælder både danske og udenlandske studerende. Men det er jo netop hensigten at reducere optaget på de uddannelser, der uddanner for mange i forhold til jobmulighederne. Det er ikke dårlige uddannelser men der er en ubalance, som vi er nødt til at rette op på. Og derfor er det bedre at bachelorstuderende vælger andre kandidatuddannelser, hvor beskæftigelsesmulighederne er bedre. Her har universiteterne en væsentlig vejledningsforpligtelse overfor både egne bachelorer såvel som bachelorer fra andre universiteter og professionshøjskoler. Jeg ser vanskeligt en sammenhæng til mønsterbrud i øvrigt. For mig er der ikke tale om et mønsterbrud, hvis unge med en svag boglig baggrund uddannes til ledighed. Spørgsmål 15: Hvad betyder dimensioneringen for internationaliseringen af uddannelserne? Som det også fremgår af besvarelsen af spørgsmål 14 må universiteterne i en overgangsfase prioritere at få plads til retskravsbachelorerne på de tilhørende dimensionerede kandidatuddannelser. Det betyder, at der i mindre omfang vil være plads Side 3/5

8 til at andre end retskravsbachelorerne kan optages på de kandidatuddannelser, der skal reducere i optaget. Det gælder både danske og udenlandske studerende. Regeringens internationaliseringsindsats har fokus på at øge andelen af internationale dimittender, der finder beskæftigelse i Danmark og dermed bidrager til det danske samfund. Derfor giver det rigtig god mening, at vi også retter vores internationale rekrutteringsindsats derhen, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Derudover skal det fremhæves, at den udmeldte dimensionering f.eks. ikke påvirker institutionernes mulighed for at indskrive internationale studerende som udvekslingsstuderende som led i institutionernes udvekslingsaftaler med udenlandske institutioner. Spørgsmål 16: Hvordan kan universiteterne faktisk dimensionere, når alle med retskrav skal have adgang til kandidaten set i lyset af, at universiteterne udmelder, at der er flere med retskrav, end der er plads til med de nye udmeldte lofter? Hvis man tager udgangspunkt i den hidtidige adfærd i overgangen fra bachelor til kandidat og frafaldsprocenterne, så forventes der som gennemsnit betragtet at være plads til retskravsbachelorerne på de dimensionerede kandidatuddannelser. Retskravet påvirkes ikke af dimensioneringsmodellen. Universiteterne kan i enkelte tilfælde komme i en situation, hvor antallet af retskravsbachelorer overskrider den udmeldte dimensionering. I de tilfælde skal de selvfølgelig optage alle med et retskrav. Spørgsmål 17: Ministeren har udmeldt at universitetsloven skal laves om hvorfor skal den det, når nu ministeren har givet en garanti for at alle med retskrav får plads og at der er finansiering? Garantien for alle studerende med retskrav gælder stadig. Alle studerende, der har et retskrav, er garanteret en plads på den tilhørende retskravskandidatuddannelse og universiteterne er garanteret finansieringen. Den omtalte ændring af universitetsloven vedrører en hjemmel til at tilpasse tilskuddet til universitetsuddannelserne som følge af dimensioneringen. Det er et håndtag, der sikrer, at dimensioneringen også kan håndhæves, såfremt institutionerne mod forventning ikke efterlever de udmeldte optagelseslofter, således at der ikke er finansiering til studerende ud over optagelseslofterne, med undtagelse af retskravsbachelorerne. Side 4/5

9 Spørgsmål 18: Hvad er ministerens kommentarer til beregningen for SDU? Jeg er bekendt med, at Syddansk Universitet har nogle udfordringer i forhold til de udmeldte lofter for optaget på en række kandidatuddannelser i 2015 til Det skyldes bl.a. at Syddansk Universitet har øget optaget kraftigt over de senere år på en række humanistiske uddannelser med ringe jobudsigter, og som derfor bliver dimensioneret. Jeg er dog ikke enig med SDU i deres antagelser om, hvor stor reduktionen af bacheloroptaget bør være for at følge dimensioneringen på kandidatuddannelsen. Jeg og mine embedsmænd har en konkret dialog med SDU om deres udfordringer. Oversættelsen af dimensioneringen fra kandidat- til bacheloruddannelserne har givet anledning til stor usikkerhed og misforståelser. Der er på den baggrund nedsat en regnegruppe med deltagelse fra universiteterne og ministeriet med henblik på at nå til en fælles forståelse af tallene, og hvilke antagelser, der bør ligge til grund for en dimensionering på bacheloruddannelserne. Det forventes klar i uge 43. Uanset hvad, vil den fælles forståelse betyde et markant lavere tal for dimensioneringen og dermed et større optag på bacheloruddannelserne i end de tal, der har været meldt ud i pressen fra forskellig side. Side 5/5

10 Notat Svar på spørgsmål om dimensionering (III) Annette Vilhelmsen (SF) og Esben Lunde Larsen (V) har lørdag den 4. oktober 2014 i fællesskab fremsendt nedenstående spørgsmål (19) til dimensioneringsmodellen. Spørgsmål 19: Ministeren bedes indhente udtalelse fra hvert universitet om sammenhængen mellem den udmeldte dimensioneringsmodel og de stillede krav i Udviklingskontrakterne omkring øget internationalisering - dvs. er det muligt for universiteterne at leve op til Udviklingskontrakternes pligtige mål? Jeg har modtaget institutionernes oplæg til de fremtidige udviklingskontrakter og kan på den baggrund oplyse, at institutionerne har omsat det pligtige mål for styrket internationalisering til en række målepunkter. Eksempler på karakteren af målepunkterne er: Studie- og praktik ophold i udlandet, uddannelser og undervisning på engelsk, undervisere på ophold i udlandet, samarbejde og udvekslingsaftaler med udenlandske institutioner. 17. oktober 2014 Slotsholmsgade 10 Post Postboks København K Tel Fax Mail [email protected] Web CVR-nr Ref.-nr. 14/ Da ministeriet i disse uger har dialog med hver institution om, hvordan institutionerne opstiller egne ambitioner og målepunkter under det pligtige mål i udviklingskontrakterne, finder jeg ikke, at det er nødvendigt at indhente udtalelser. Resultatet af dialogen med institutionerne vil fremgå af de endelige kontrakter omkring årsskiftet. Jeg ser ingen hindring i at opstille eller opnå mål om øget internationalisering ved den udmeldte dimensionering. Dimensioneringen påvirker kun uddannelser med systematisk og markant overledighed. Der er derfor fortsat mange uddannelser, hvor rekrutteringen af internationale studerende fortsat kan øges. Regeringens internationaliseringsindsats har fokus på at øge andelen af internationale dimittender, der finder beskæftigelse i Danmark og dermed bidrager til det danske samfund. Derfor giver det rigtig god mening, at vi også retter vores internationale rekrutteringsindsats derhen, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Derudover skal det fremhæves, at den udmeldte dimensionering f.eks. ikke påvirker institutionernes mulighed for at indskrive internationale studerende som ud- Side 1/2

11 vekslingsstuderende som led i institutionernes udvekslingsaftaler med udenlandske institutioner. Side 2/2

12 Notat Svar på spørgsmål om dimensionering (IV) I forbindelse med den tekniske gennemgang af dimensioneringsmodellen for uddannelsesordførerne torsdag den 2. oktober 2014 blev der stillet en række spørgsmål til dimensioneringsmodellen, der supplerer de fremsendte spørgsmål fra uddannelsesordførerne. Spørgsmålene (20-29) er besvaret nedenfor. Spørgsmål 20: Hvordan har processen for udarbejdelse af modellen været? Øget brug af dimensionering indgik som initiativ i regeringens udspil Danmark helt ud af krisen virksomheder i vækst, og med Aftale om en Vækstpakke fra juni 2014 har Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti valgt at støtte regeringens initiativ om øget brug af dimensionering på de videregående uddannelser. 17. oktober 2014 Slotsholmsgade 10 Post Postboks København K Tel Fax Mail [email protected] Web CVR-nr Ref.-nr. 14/ I februar 2014 blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra og Finansministeriet. I brev af 29. september 2014 til Folketingets Forskningsudvalg redegør Danske Universiteter for processen omkring universiteternes eget dimensioneringsinitiativ. Danske Universiteter oplyser i brevet, at universiteterne har holdt orienteret om arbejdet på de faste månedlige møder med ministeriet, og at universiteterne i august 2014 har orienteret om, at de forventerede, at indsatsen ville betyde færre studiepladser ved bacheloroptaget i Dimensionering har været drøftet på møder mellem ministeriet og universiteternes rektorkollegium den 28. januar, 3. marts, 8. april, 3. juni og 26. august Styrelsen for Videregående Uddannelser oplyser, at styrelsen har modtaget Danske Universiteters politikpapir om optag og ledighed samt Danske Universiteters handlingsplan for færre studiepladser på uddannelser med høj ledighed forud for rektorkollegiemødet den 8. april Begge dele var tillige tilgængelige på Danske Universiteters hjemmeside. Dokumenterne indgik ikke som bilag på mødet. Styrelsen for Videregående Uddannelser har desuden holdt møde med universitetsdirektør Peter Lauritzen og universitetsdirektør Jørgen Honoré den 20. juni 2014, hvor dimensionering blev drøftet blandt andre emner. Side 1/9

13 Styrelsen for Videregående Uddannelser har derudover holdt møder med Danske Universiteters sekretariat på kontorchefniveau om datagrundlag for universiteternes arbejde med dimensionering. Endelig har jeg på et møde med Danske Universiteter den 19. august 2014 om de kommende udviklingskontrakter for 2015 til 17 orienteret om grundtrækkene i den dimensioneringsmodel, der senere er udmeldt fra regeringen. I den forbindelse nævnte Danske Universiteter, at de havde iværksat en proces internt i rektorkredsen. Spørgsmål 21: Hvordan har udviklingen i optaget været og hvilken finansiering er fulgt med? Dimensionering af de videregående uddannelser anvendes allerede i dag i vid udstrækning. 26 pct. af pladserne på de videregående uddannelser er inden en øget anvendelse af dimensionering underlagt dimensionering. På de øvrige uddannelser har der i vidt omfang været mulighed for selv at fastsætte optag under visse restriktioner, således har institutionerne skulle tilpasse optaget til de fysiske rammer, underviserkapaciteten og den forventede efterspørgsel efter dimittenderne. I forbindelse med Akkrediteringsinstitutionens uddannelsesakkreditering af nye uddannelser har relevansen for arbejdsmarkedet været et kriterium for positiv akkreditering og dermed for den efterfølgende godkendelse. Det samme gælder for de såkaldte turnusakkrediteringer af eksisterende uddannelser. Det har imidlertid efter akkreditering og godkendelse været muligt for institutionerne at øge optaget på de ikke-dimensionerede uddannelser. I forbindelse med indførelsen af institutionsakkreditering i 2013 har det nye, uafhængige rådgivende udvalg for vurdering af nye uddannelser (RUVU) fået til at opgave at sikre relevans for arbejdsmarkedet og sammenhæng til det eksisterende udbud af uddannelser. Der har været en stor vækst i optaget på de videregående uddannelser de senere år. Fra 2009 til 2013 steg optaget samlet set med 36 pct. Stigningen har været størst på de korte og lange videregående uddannelser, jf. tabel 1. Tabel 1: Udviklingen i optaget på de videregående uddannelser, udvalgte år %-ændring Erhvervsakademiuddannelser Professionsbacheloruddannelser Bacheloruddannelser I alt Kilde: s beregninger på grundlag af data fra Danmarks Statistik Anm.: Udviklingen omfatter optaget på nye og eksisterende uddannelser. Dimensioneringen beregnes dog kun på grundlag af optaget til uddannelser, der har eksisteret længe nok til at have haft mindst tre dimittendårgange med ledighedsobservationer. De nye uddannelser udgjorde i 2013 ca. 10 pct. af optaget på de videregående uddannelser. Tal og fakta om søgning og optag på de videregående uddannelser findes på ministeriets hjemmeside, herunder f.eks. udviklingen i optaget på de enkelte institutio- Side 2/9

14 ner: Langt hovedparten af uddannelsesbevillingerne til videregående uddannelser i Danmark tildeles gennem taxametersystemet. Institutionerne optjener taxametertilskud hver gang en studerende består en eksamen. Institutionernes tilskudsberettigelse opgøres i studenterårsværk (STÅ), en STÅ svarer til et års fuldtidsstudium (60 ECTS). Størrelsen på tilskuddet pr. STÅ fastsættes på de årlige finanslove og afhænger bl.a. af uddannelsens fagområde. Der ydes fx en højere takst (tilskud pr. STÅ) til naturvidenskabelige uddannelser i forhold til humanistiske uddannelser. Taxametersystemet udløser ressourcer proportionalt med den gennemførte aktivitet. Derfor udvikler de taxameterregulerede bevillinger sig parallelt med aktiviteten. Det betyder også, at uddannelsesbevillingerne følger de studerende, og et øget optag følges af stigende uddannelsesaktivitet og dermed også stigende udgifter for institutionerne, som så modsvares af øgede bevillinger. Kvalitetsudvalget og Produktivitetskommissionen har bl.a. peget på, at optaget er steget særligt kraftigt på områder, hvor dimittendernes ledighed og erhvervsindkomst indikerer, at der er udfordringer med matchet mellem arbejdsmarkedets behov og antallet af dimittender med en videregående uddannelse. Spørgsmål 22: Der er udbedt en nærmere beskrivelse af retskravet? En bestået bacheloruddannelse ved et universitet giver ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde ved samme universitet i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse. Det indebærer bl.a. følgende: Alle bacheloruddannelser ved et universitet skal have mindst én kandidatuddannelse ved samme universitet, hvor der er direkte adgang. En kandidatuddannelse ved et universitet behøver derimod ikke at have sin egen bacheloruddannelse ved universitetet, men kandidatuddannelsen skal tilrettelægges således, at den giver direkte adgang for mindst én bacheloruddannelse ved eget universitet og/eller et andet universitet. Studiepladserne på en kandidatuddannelse ved et universitet tildeles først til egne bachelorer, hvis de søger i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen. Hvis der herefter er ledige pladser, fordeles de mellem bachelorer fra andre danske universiteter og danske professionsbachelorer i konkurrence med bachelorer fra andre EU/EØS-lande. Hvis en kandidatuddannelse ved universitetet ikke har egne bachelorer, fordeles pladserne i lige konkurrence mellem bachelorer ved alle danske universiteter, professionsbachelorer og bachelorer fra andre EU/EØS-lande. Side 3/9

15 Ansøgere til bacheloruddannelser vil oftest vælge uddannelse i forhold til, hvilke kandidatuddannelsesmuligheder der er efterfølgende, herunder hvilken kandidatuddannelse man har et retskrav på at blive optaget på. Retskravet sikrer, at studerende, der er optaget på en bacheloruddannelse ved et dansk universitet og har gennemført og bestået denne uddannelse, har ret til at få en studieplads på den naturlige kandidatoverbygningsuddannelse. Af hensyn til universiteternes planlægning er der endvidere indlagt i de gældende regler, at retskravet kun gælder, hvis bacheloren søger optagelse på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen. Herved kan universiteterne på forhånd udregne, hvor mange bachelorer der potentielt forventes at søge optagelse på den kandidatuddannelse, man har retskrav på. Retskravet gælder for alle, der har gennemført en bacheloruddannelse ved det pågældende danske universitet, uafhængig af nationalitet. Spørgsmål 23: Hvordan beregnes dimensioneringen på små fag som f.eks. fremmedsprog? Mange af de humanistiske sprogfag optager få studerende pr. år. En særlig gruppe af små uddannelser er de såkaldte småfag. De består af 14 små, humanistiske uddannelser, som modtager en særlig årlig bevilling på kr. pr. år for at understøtte deres eksistens. Da det er en bevillingsforudsætning, at disse uddannelsers eksistens understøttes, følger det, at universiteterne ikke reducerer optaget på netop disse uddannelser udover hvad der er foreneligt med en fremadrettet eksistens af uddannelsen på universitetet. De små humanistiske uddannelser, som dimensioneres fordeler sig især på uddannelsesgrupperne fremmesprog og områdestudier. Institutionernes seneste optag og dimensionering på de to uddannelsesgrupper fremgår af tabel 2 nedenfor. Begge grupper er udtaget til dimensionering og skal gradvist i løbet af de næste tre år reducere optaget med 30 pct. som følge af systematisk og markant overledighed blandt dimittenderne. Uddannelser med systematisk lav ledighed i en gruppe, som er udtaget til dimensionering, skal friholdes i fordelingen af dimensioneringen. Enkeltuddannelser med systematisk lav ledighed er defineret som at mindst 70 pct. af de dimittendårgange på uddannelsen, som har ledighedsobservationer, har en ledighed, der svarer til gennemsnittet for de videregående uddannelser eller mindre. 1 Der er ingen af uddannelserne under fremmedsprog eller områdestudier, der undtages fra dimensionering efter denne regel. Tabel 2: Dimensionering af Fremmedsprog og Områdestudier og øvrige 1 For at sikre stabile ledighedsopgørelser forudsættes i ovenstående opgørelse, at der skal være 10 eller flere dimittender i en årgang før ledigheden beregnes for en enkeltuddannelse, samt at der skal være mindst tre årgange, hvor ledigheden kan beregnes. Side 4/9

16 Optag 2013 Fremmedsprog (hum.), kand. Dimensionering Dim. andel seneste optag (pct.) Områdestudier og øvrige (hum.), kand. Dim. andel Optag Dimensionering seneste 2013 optag (pct.) Københavns Universitet % % Roskilde Universitet % % Syddansk Universitet % % Aalborg Universitet % Aarhus Universitet % Samlet % % Kilde: på grundlag af data fra Danmarks Statistik Eksempel på udmøntning af dimensionering: Fremmedsprog på Københavns Universitet: På Københavns Universitet (KU) dækker uddannelsesgruppen fremmedsprog over 16 kandidatuddannelser. Med undtagelse af kandidatuddannelsen i engelsk er der tale om små uddannelser, jf. tabel 3. Tabel 3: Tilgang til Fremmedsprog på Københavns Universitet Engelsk,kand.2år Eskimologi,kand.2år 4 * * * * Finsk,kand.2år * * * * * Fransk studier,kand.2år Indiansk sprog og kultur,kand.2år * * * 6 * Indologi-indisk,kand.2år * * * * * Iransk,kand.2år * * * 3 * Islamiske studier,kand.2år Italiensk,kand.2år Nederlandsk,kand.2år * * * * * Portugisisk,kand.2år * 4 * * * Semitisk,kand.2år Slavisk sprog og kultur,kand.2år Spansk og spanskamerikanske studier,kand.2år Tysk,kand.2år Østasiatisk sprog og kultur,kand.2år Anm.: Opgørelsen indeholder kun tilgang på uddannelser, der indgår i dimensioneringsmodellen. *) Dækker over et optag på 2 eller færre (ingen) Det er op til den enkelte institution - i dette tilfælde KU - at vurdere, hvordan optagelsesloftet mest hensigtsmæssigt fordeles mellem uddannelserne i en uddannelsesgruppe, der dimensioneres, f.eks. ud fra deres forventninger til efterspørgsel efter uddannelsernes dimittender i de kommende år, sikring af kritisk masse på uddannelserne, og andre lokale, faglige og relevansmæssige hensyn. Flere af uddannelserne som fx kandidatuddannelserne i fransk, spansk, italiensk og semitisk udbydes også på andre universiteter. Universiteterne kan således understøtte realiseringen af dimensioneringsmålet ved at indgå aftaler om, at uddannelser fremover kun udbydes et sted i landet, hvorved der sikres større miljøer forankret et samlet sted. Spørgsmål 24: Side 5/9

17 Hvad er grundlaget for de tal for overgange, der fremgik af de slides, der blev anvendt på mødet? Adfærden i overgangen fra bachelor til kandidatuddannelse er opgjort på baggrund af data fra institutionernes indberetninger til DST. Nedenfor vises en oversigt for de forskellige videnskabelige hovedområder optaget på BA Forventet fuldførelsesprocent Det forventede antal fuldførte bachelorer Direkte overgang til en KA i DK inden for hovedområdet (pct. i 2012) Humaniora Naturvidenskab Teknisk videnskab Samfundsvidenskab Kilde: Institutionernes indberetninger til Danmarks Statistik og egne beregninger Spørgsmål 25: Hvornår er de kandidater, der berøres af dimensioneringen, optaget på bacheloruddannelserne? Generelt fortsætter studerende på en kandidatuddannelse umiddelbart efter deres 3-årige bacheloruddannelse. Studerende som optages på en kandidatuddannelse, er således ofte optaget på en bacheloruddannelse tre år tidligere - nogle vil dog blive forsinket og optages derfor på kandidatuddannelsen mere end tre år efter, at de blev optaget på en bacheloruddannelse. Derudover kan studerende gå ud på arbejdsmarkedet og på et senere tidspunkt vende tilbage til en kandidatuddannelse. De studerende, der berøres af dimensioneringen af kandidatuddannelserne i 2015 vil derfor hovedsagligt være optaget i sommeren Spørgsmål 26: Hvorfor sker udvælgelse på baggrund af data for 10 år, mens konkret beregning sker på seneste 5 års data? Dimensioneringsmodellen består af tre faser: - Udvælgelsen af uddannelsesgrupper og uddannelser til dimensionering ud fra en tidsserie med ledighed for 10 dimittendårgange ( ) - Beregning af dimensioneringen ud fra data for optag i de seneste 5 år ( ) og ledighed får de nyeste 5 årgange ( ). - Institutionsfordeling af dimensioneringen på grundlag af det gennemsnitlige optag i de seneste 5 år ( ) Side 6/9

18 Når modellens faser benytter forskellige periodemæssige afgrænsninger af tidsserierne skyldes det, at forskellige hensyn vægtes forskelligt i modellens faser. Uddannelsesgrupper/uddannelser udtages kun til dimensionering, hvis de har systematisk og markant overledighed. For at sikre at ledigheden er systematisk og ikke kun udtryk for et konjunkturudsving, er det nødvendigt at anvende en lang tidsserie, så modellen opererer med data for en hel konjunkturcyklus. Derfor anvendes en tidsserie for 10 dimittendårganges ledighed. Det er vigtigt, at selve udmålingen af dimensioneringen tager udgangspunkt i rimeligt aktuelle data. Det videregående uddannelseslandskab har været i stor forandring de seneste år, f.eks. er optaget vokset meget. Derfor anvendes de nyeste fem års data i forhold til beregning af dimensioneringens omfang og institutionsfordelingen. Spørgsmål 27: Hvilke overvejelser er der om inddragelse af fremtidigt arbejdskraftbehov i modellen? Dimensioneringsmodellen baserer sig på tidsserier for historisk ledighed som indikator for uddannelsers samfundsmæssige relevans. Den eksisterende dimensionering af en række uddannelser, der næsten udelukkende er rettet mod et offentligt arbejdsmarked, gennemføres på baggrund af en fremskrivning af behovet for læger, folkeskolelærere, sygeplejersker mv. Når der ikke indgår fremskrivninger af efterspørgslen efter arbejdskraft i modellen for den øgede anvendelse af dimensionering, så skyldes det, at sådanne fremskrivninger af efterspørgslen er behæftet med stor usikkerhed specielt på et detaljeret uddannelsesniveau og særligt i forhold til det private arbejdsmarkeds efterspørgsel efter kompetencer. Spørgsmål 28: Hvilket fremtidigt arbejdsmarked skal der uddannes til? Antallet af personer med en videregående uddannelse er steget markant over de seneste år. Udviklingen ventes at fortsætte i de kommende år. I 2030 ventes der at være personer flere med en videregående uddannelse i befolkningen end i dag. Kvalitetsudvalget præsenterede i deres første rapport Nye veje fremtidens videregående uddannelsessystem en fremskrivning af udbuddet af arbejdskraft med en videregående uddannelse. Udvalget pegede på, at fremskrivninger af den uddannede arbejdsstyrke samt en prognose for den offentlige sektors fremadrettede efter- Side 7/9

19 spørgsel efter uddannet arbejdskraft peger på, at størstedelen af de ekstra dimittender fra de videregående uddannelser nærmere bestemt 75 pct. eller personer forventes skulle finde arbejde i den private sektor. Nogle uddannelsesgrupper forventes at vokse hurtigere end andre i de kommende år. Det er særligt en problemstilling i de tilfælde, hvor der allerede i dag er relativt høj ledighed og lav erhvervsindkomst. Dette kan blive en udfordring for samfundet særligt, hvis dimittenderne ikke er rustet med kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger fra deres uddannelse. Kvalitetsudvalget konstaterede derfor, at der på nogle uddannelsesområder er et betydeligt behov for at skabe bedre overensstemmelse mellem uddannelsesproduktionen og det aftagende arbejdsmarked. Spørgsmål 29: Hvordan kan man bede studerende om at vælge en anden kandidatuddannelse end ellers når man har afskaffet supplering med fremdriftsreformen? Med den politiske aftale fra oktober 2002, der ligger til grund for universitetsloven fra 2003, er det præciseret og fastsat i uddannelsesreglerne: - at bacheloruddannelsen skal modulopbygges sådan, at den giver de studerende faglige forudsætninger for flere relevante kandidatuddannelser også kandidatuddannelser på et andet universitet, - at de studerende har ret til at blive optaget på en kandidatuddannelse, men 3+2-strukturen betyder således, at studerende med en bacheloruddannelse som hovedregel skal have valgmuligheder mellem flere relevante kandidatuddannelser, dog under forudsætning af at det er fagligt forsvarligt, det vil sige, der skal være faglig sammenhæng mellem bacheloruddannelsen og de kandidatuddannelser, der søges optagelse på, - at universiteterne er forpligtet til at samarbejde om og koordinere sammenhæng, faglig relevans og progression mellem bacheloruddannelser og relevante kandidatuddannelser, - at den individuelle studievejledning skal intensiveres, herunder vejledning om eventuelle krav til valg af bestemte moduler på bacheloruddannelsen ved overgang til forskellige kandidatretninger. Universiteterne har således en forpligtelse til at sikre, at bachelorstuderende i løbet af bacheloruddannelsen bliver bekendt med, hvilke kandidatuddannelser der er relevante, og evt. krav til hvilke fag der skal vælges i bacheloruddannelsen for at få adgang til de forskellige relevante kandidatuddannelser. Udgangspunktet var derfor, at der skal etableres direkte adgang fra bacheloruddannelsen til kandidatuddannelsen, dvs. uden supplering. Supplering mellem bachelor og kandidat forlænger studietiden for den studerende i forhold til den normerede studietid og er udgiftskrævende for staten. Derfor skulle supplering efter Side 8/9

20 bacheloruddannelsen for at blive optaget på en kandidatuddannelse være en undtagelse. Med Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse er supplering mellem bachelor og kandidat afskaffet, dvs. bacheloruddannelsen er afgørende for, om bacheloren opfylder adgangskravet til en kandidatuddannelse, der fastsættes af universitetet. Undtagelsesvist kan universiteterne stille krav om, at der suppleres med enkelte vigtige fag (op til 15 ECTS-point) efter optagelsen på en kandidatuddannelse. Hvis universitetet mener, at bacheloren mangler yderligere fag, skal vedkommende ikke optages på denne kandidatuddannelse. Der er fortsat mulighed for at søge en anden kandidatuddannelse end den, ens bacheloruddannelse peger på. Men mulighederne vil i en overgangsperiode i mindre grad være til stede, hvis man ønsker at blive optaget på en dimensioneret kandidatuddannelse. Side 9/9