INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
|
|
- Kaj Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark er steget med 165 pct. siden 2005, og de bidrager positivt til udbuddet af arbejdskraft i Danmark. Kandidater giver den største gevinst, da de er hurtigst i job og får den højeste løn, mens internationale studerende fra erhvervsakademi- og bacheloruddannelser i mindre grad finder job i Danmark. Men udviklingen går i retning af, at andelen af internationale kandidatstuderende falder, mens den stiger på de øvrige uddannelser. Over internationale studerende blev optaget på en videregående uddannelse i Det er en stigning på 165 pct. siden 2005, og internationale studerende udgjorde i pct. af optaget på videregående uddannelser. Næsten halvdelen af de indskrevne internationale studerende er universitetskandidater, men deres andel er faldende. Erhvervsakademiuddannelserne har haft den største vækst i internationale studerende. Fra 2005 til 2014 har der været en vækst på over 400 pct. 2 Antallet af internationale dimittender, der afslutter en videregående uddannelse i Danmark, vil være over i 2018, hvis de nuværende internationale studerende har samme tendens til at færdiggøre uddannelserne som tidligere årgange 3. Med uændret hjemrejsemønster vil lidt over halvdelen blive i Danmark efter endt uddannelse. Det betyder, at der i Kraftig stigning i optaget af internationale studerende Væksten vil fortsætte 1 Internationale studerende i Danmark 2014, Danmarks Statistik oktober Der er endnu ikke officielle samlede tal for sommeroptaget 2015, hvor kandidatuddannelserne også er med. 2 Internationale studerende på en hel uddannelse i Danmark 2014, Her er der kun medtaget den første hele afsluttede uddannelse i Danmark. Hvis de efterfølgende tager flere uddannelser i Danmark, er dette ikke med.
2 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE i forhold til 2011 vil være omkring dobbelt så mange internationale studerende, som kan søge arbejde i Danmark. Internationale studerende, der bliver og arbejder i Danmark, øger udbuddet af kvalificeret arbejdskraft i landet, og de udgør dermed et betydeligt potentiale for Danmark og det danske arbejdsmarked. Det rette match giver størst gevinst For at indløse potentialet er det dog nødvendigt, at de internationale studerende uddannes inden for områder, som det danske arbejdsmarked efterspørger, og som de finder job i. Hvis der sker et vellykket match, øger det muligheden for, at det danske samfund får flere indtægter fra de internationale studerende end udgifter ved at uddanne dem 4. Denne analyse ser på: Hvor mange af de internationale studerende, der bliver i Danmark, efter de har afsluttet deres uddannelse Hvor mange af dem, der bliver, som kommer i job Hvor hurtigt de kommer i job og til hvilken løn Om de internationale studerende matcher arbejdsmarkedets behov. FLERE BLIVER EFTER ENDT UDDANNELSE Over af de færdiguddannede internationale studerende fra årgang var fortsat i Danmark et år efter, at uddannelsen var afsluttet. Det svarer til 56 pct. af færdiguddannede udenlandske studerende, hvilket er 5 procentpoint flere end i dimittender blev i Danmark i Der er gennemført flere undersøgelser af, hvordan internationale studerende påvirker statens finanser. De konkluderer, at internationale kandidatstuderende er en overskudsforretning for Danmark, da en del af dem bliver og arbejder efterfølgende. Bl.a. Analyse af samfundsøkonomisk gevinst ved tiltrækning og fastholdelse af internationale studerende, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Den afgørende faktor i beregningen er især, hvor stor en andel der kommer i arbejde er det sidste år i statistikken, hvor der kan følges, om dimittenderne kommer i arbejde i de følgende år. Der er brugt registreringen fra november måned året efter afslutningsåret. For en del af de studerende vil det derfor reelt være længere end et år efter.
3 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 3 Internationale dimittender, der bliver i Danmark et år efter, at de har afsluttet uddannelsen gang Antal Pct Antal dimittender, der bliver i Danmark efter et år (venstre akse) Andel dimittender i pct., der bliver i Danmark efter et år (højre akse) Note: Figuren viser, hvordan det går en årgang minimum et år efter afsluttet uddannelse (se faktaboks side 11) gang. EN LAVERE ANDEL KOMMER DIREKTE I JOB Siden 2007-årgangen er en faldende andel af de internationale studerende, der bliver i Danmark, kommet direkte i job. Af 2007-årgangen var det 46 pct., der var i arbejde i løbet af det første år, efter at uddannelsen var afsluttet. Af 2011-årgangen var andelen faldet til 33 pct. 45 pct. af de internationale dimittender har valgt at starte på en ny uddannelse, og de sidste 22 pct. er arbejdsløse, uden for arbejdsmarkedet eller lignende. 13 procentpoint færre direkte i beskæftigelse af 2011-årgangen 45 pct. starter ny uddannelse Andel af internationale dimittender, der bliver i Danmark, der er i job Alle videregående uddannelser, pct. Antal år efter endt uddannelse * 2009* 2010* 2011* 1 år år år år Note*: Der er endnu ikke tal for de resterende år.. 5 år
4 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 4 Andelen af de internationale studerende, der bliver og er i job, stiger dog i årene, efter at de er dimitteret. Efter to år er omkring halvdelen i arbejde. Efter fem år er det over 70 pct. af de internationale dimittender, der er tilbage i Danmark, som er i beskæftigelse 6. I alt var 18 pct. af de udenlandske dimittender i arbejde første år, efter at uddannelsen var afsluttet svarende til 700 udenlandske studerende af dimittendårgang Beskæftigelsen stiger i de følgende år UNIVERSITETSKANDIDATER KOMMER HURTIGST I ARBEJDE Universitetskandidaterne udgør klart den største andel, som går direkte i job af dem, der bliver i Danmark. Af 2011-årgangen kom 56 pct. direkte ud på arbejdsmarkedet, mens det kun var 3 pct. af universitetsbachelorerne og 18 pct. af de studerende fra erhvervsakademiuddannelserne. I alt kom 449 universitetskandidater, 11 universitetsbachelorer, 107 fra en erhvervsakademi og 115 fra en professionsbacheloruddannelse direkte i job. Flest universitetskandidater i job Andel af de internationale dimittender i job Status for dem, der bliver i Danmark efter et år Pct LVU MVU BACH KVU gang 6 Da en lidt større andel af de internationale studerende er udvandret efter fem år end efter første år, er antallet af dimittender i arbejde i Danmark omtrent det samme som efter første år.
5 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 5 VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I DANMARK Erhvervsakademiuddannelser (kvu): Kort videregående uddannelse ofte på 2 år, f.eks. markedsføringsøkonom, procesteknolog og Academy Profession Degree of E-designer. Professionsbacheloruddannelser (mvu): Mellemlang videregående uddannelse ofte på 3½ år, f.eks. lærer, diplomingeniør, Top-up degree of Communication and Media Strategy. Universitetsbacheloruddannelser (bach): Mellemlang videregående uddannelse på 3 år f.eks. bachelor på ingeniørområdet og HA, f.eks. Bachelor of Economics and Business Administration Universitetskandidatuddannelser (lvu): Lang videregående uddannelse på 2 år (bygger oven på en bacheloruddannelse) f.eks. civilingeniør Master of Science in Engineering og kandidater fra handelshøjskolerne. STUDERENDE PÅ UNIVERSITETSBACHELOR- OG ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSERNE KOMMER IKKE DIREKTE I JOB Tre år efter, at uddannelsen er afsluttet, er det kun omkring 30 pct. af dimittenderne fra erhvervsakademi- og universitetsbacheloruddannelserne, der er i job, og andelen er faldende. Universitetsbacheloruddannelserne er modsat erhvervsakademiuddannelserne ikke indrettet til direkte overgang til arbejdsmarkedet, så tendensen er ikke overraskende for denne gruppe. Færre når arbejdsmarkedet hurtigt Men for studerende på erhvervsakademiuddannelserne kan der over årene ses et tydeligt fald i andelen, der er i job efter første år. Af 2006-årgangen var det over 40 pct. Af 2011-årgangen var tallet faldet til blot 18 pct. 7, der var i job efter ét år. Når en så lille andel studerende fra erhvervsakademiuddannelserne er i job, skyldes det blandt andet, at de vælger at læse videre i Danmark. Stigningen i andelen, der læser videre efter en erhvervsakademiuddannelse, skyldes de nye muligheder via såkaldte top-up -uddannelser samt flere engelsksprogede uddannelser 8. Flere uddannelser på engelsk Efter fem år er hovedparten af dem, der stadig er i landet, i job. Men der er fortsat en lavere andel af dimittender fra erhvervsakademierne, som er i job i forhold til de øvrige uddannelser. 7 Blandt danske studerende er der også en faldende andel, der går direkte i job, mens en stigende andel læser direkte videre på en overbygningsuddannelse men niveauet er betydeligt højere end for de internationale studerende. 8 En top-up-uddannelse bygger oven på en erhvervsakademiuddannelse og giver en professionsbachelorgrad. Det er f.eks. top-up degree of Communication and Media Strategy, Top-up degree of Design and Business, top-up degree of Design Fashion, top-up degree of Digital Concept Development, top-up degree of Entrepreneurship.
6 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 6 Andel internationale dimmittender i job Status efter tre år for dem, der bliver i Danmark Pct LVU MVU BACH KVU gang DER ER FORSKELLE BLANDT UNIVERSITETSKANDIDATERNE Et nærmere kig på uddannelsesområder blandt de internationale kandidater afslører, at særligt sundhedsvidenskabelige kandidater som læger og tekniske kandidater som ingeniører er i job et år efter endt uddannelse. Det er også to af de grupper, der i dag særligt er mangel på på det danske arbejdsmarked. Læger og ingeniører kommer hurtigt i job Udenlandske universitetskandidater, som bliver i Danmark og er i job efter et år gang 2011, pct. Beskæftigelse og ph.d. af dem, der bliver Humaniora Teknisk videnskab Udenlandske universitetskandidater, der bliver i Danmark efter et år gang 2011, pct. Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Bliver i Danmark
7 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 7 Der er dog samtidig store forskelle på, hvilke internationale kandidatstuderende der bliver i Danmark efter endt uddannelse. 62 pct. af de tekniske kandidater bliver, mens det samme kun er tilfældet for 29 pct. af de sundhedsvidenskabelige kandidater. Ingeniører bliver, mens læger rejser INTERNATIONALE UNIVERSITETSKANDIDATER TJENER MERE Samfundets værdi af internationale dimittender kan blandt andet aflæses ud fra deres løn på arbejdsmarkedet. Gennemsnitlig årsløn for internationale dimmittender Årgang et år efter, at de har afsluttet uddannelsen, 2016-priser Humaniora KVU Sund-, tek- og naturvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora MVU Sund-, tek- og naturvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora Naturvidenskab LVU Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Gennemsnit Gennemsnit for alle uddannelser Note: De studerende er registreret ud fra den uddannelse, de først afsluttede i Danmark. Universitetsbachelorerne er ikke med i figuren, da en så lille del går direkte i job i Danmark De beskæftigede internationale dimittender 9 tjente i gennemsnit kr. ét år efter dimission. Universitetskandidaterne tjener mest med en gennemsnitlig årsløn på kr. 10 Studerende fra erhvervsakademiuddannelserne tjente mindst i gennemsnit kr. Blandt universitetskandidaterne var det de sundhedsvidenskabelige og tekniske kandidater, der tjente mest. Der er samme tendens efter tre år. Det er derfor de kandidater, som ud fra lønningerne har den største værdi på arbejdsmarkedet. Sammenlignes med danske studerendes løn ses det, at de udenlandske studerende tjener mindst efter både et og tre år. Sammenhængen er statistisk signifikant 11. Det indikerer, at de udenlandske studerende, som kr. mere til universitetsend erhvervsakademidimittend Danskere tjener mest 9 Alle i årgangene fra 2005 til 2011 omregnet til 2016-niveau. Da der er langt fleste universitetskandidater, trækker de niveauet op. 10 Ud fra variablen ERHVERVSINDK, som måler erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed. Ved negativ indkomst er denne defineret til Undtagen for kvu-humaniora og sundhedsvidenskab-lvu.
8 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 8 afslutter en uddannelse i Danmark, har lidt sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet end de danske studerende. DET RETTE MATCH ER NØDVENDIGT Hvis Danmark skal indløse det fulde potentiale ved, at stadigt flere internationale studerende læser i Danmark, og stadigt flere bliver her efter endt uddannelse, er det nødvendigt, at de studerendes valg af uddannelse passer til det, erhvervslivet efterspørger. Tilpasses efterspørgslen Internationale universitetskandidater giver den største værdi, fordi de er hurtigst ude på jobmarkedet efter endt uddannelse og får den højeste løn. Desværre er andelen af universitetskandidater faldende, mens andelen af studerende på de korte videregående uddannelser og professionsbacheloruddannelserne er stigende. Faldende andel universitetskandidater Alle internationale dimitender i 2005 og 2013 LVU MVU BACH KVU gang På universitetsområdet giver de tekniske kandidater størst værdi, fordi de både bliver i landet efter endt uddannelse, kommer hurtigst i job og tjener mest. Andelen af tekniske kandidater falder imidlertid, mens andelen af samfundsvidenskabelige kandidater vokser. Relativt færre ingeniører
9 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 9 Flere på samfundsvidenskab Fagområde for udenlandske dimittender på kandidatuddannelsen, fordelt på dimittendårgange Antal dimittender årgang 2008-årgang 2011-årgang 2013-årgang Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab På erhvervsakademiuddannelserne er der kun en fjerdedel af de færdiguddannede fra de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, som der er størst behov for på arbejdsmarkedet. 12 Kun 1/4 på erhvervsakademiuddannelserne fra tekniske og naturvidenskabelige uddannelser INGEN REKRUTTERINGSSTRATEGI Ser man på geografien, stammer hovedparten af de internationale studerende i Danmark i dag fra Norden, øvrige EU og resten af Europa. Omvendt er andelen af studerende fra resten af verden blandt andet Kina faldet betydeligt. Flest fra Norden, øvrige EU og Europa Denne tendens er ikke god set ud fra en arbejdsmarkedsvinkel. De nordiske studerende forlader i stort omfang Danmark efter, at uddannelsen er afsluttet (kun 33 pct. bliver her efter tre år). Internationale studerende fra EU (ekskl. nordiske lande) har en lavere beskæftigelsesfrekvens end de øvrige udenlandske dimittender. Tal fra dimittendårgang-2009 viser, at efter tre år er 66 pct. af EU-dimittenderne i job mod 74 pct. af alle dimittenderne. Færre studerende fra ikke-eu-lande betyder dermed, at færre studerende går direkte i beskæftigelse. Når andelen af internationale studerende fra Norden, EU og resten af Europa i dag udgør 85 pct. af alle internationale studerende, skyldes det bl.a., at studerende fra disse lande har særligt gunstige forhold i Danmark. Uddannelserne er gratis for nordiske studerende, EU- og EØSborgere, og siden 2013 er det blevet nemmere for studerende fra andre EU-studerende har gunstige vilkår 12 Automatisering i industrien, IDA 2014.
10 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 10 EU-lande at få adgang til at modtage dansk SU-stipendium 13. Omvendt har studerende fra resten af verden siden 2006 selv skullet betale alle omkostningerne ved deres uddannelse i Danmark 14. Deres andel er derefter faldet meget. Stadig flere dimittender fra EU-lande Dimittender fordelt på afsenderområde (fordelt på dimittendårgange) Antal dimittender Asien, Oceanien mm. Syd- og Mellemamerika Nordamerika Afrika Resten af Europa EU Norden gang Kilde Danmarks Statistiks forskerdatabaser, Den store vækst i antallet af studerende fra andre EU-lande hænger også sammen med, at antallet af engelsksprogede uddannelser er steget markant, samt at andelen af udenlandske studerende er steget meget på de engelsksprogede uddannelser. Især på erhvervsakademierne er der en meget høj andel udenlandske studerende på de engelsksprogede uddannelser, f.eks. var 84 pct. ikke-danskere ved optaget i En strategi for rekruttering af internationale studerende vil bidrage til, at Danmark i højere grad vil kunne matche erhvervslivets behov for de rette kompetencer med de internationale studerendes valg af uddannelse. Det vil også kunne bidrage til, at Danmark i højere grad får afkast af investeringerne i uddannelsen af internationale dimittender. Strategi for rekruttering 13 Det er konsekvensen af en række EU-domme. EU-studerende skal f.eks. kun arbejde ca. 8 timer om ugen ved siden af studiet for at blive berettiget til SU. 14 Med virkning fra sommeren 2006 blev der lavet en lovændring, så studerende fra ikke-eu/-eøs-lande selv skal betale for videregående uddannelse i Danmark. Samtidig blev der afsat midler til et mindre antal stipendier. 15 Det var kun ca. 30 pct. på universitetsbacheloruddannelserne. Notat 13 Udenlandsk optag samt engelsksprogede uddannelser, Uddannelses- og Forskningsministeriets KOT 2015.
11 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 11 HVORDAN ER UNDERSØGELSEN LAVET? Artiklen omhandler kun studerede, der tager en hel uddannelse i Danmark. Udvekslingsstuderende, der læser et semester eller i kortere tid i Danmark, er ikke medtaget. Undersøgelsen ser på, hvordan det går dem, efter at de har taget deres første uddannelse i Danmark. Undersøgelsen er udarbejdet fra udtræk fra Danmarks Statistiks forskningsservice. Det er totalpopulationen af internationale dimittender i Danmark fra 2005 til 2013, der undersøges. Der er forskellige definitioner på internationale studerende. Her er der benyttet en restriktiv metode. En international studerende i denne undersøgelse er defineret ud fra følgende kriterier: Den studerende er ikke-dansk statsborger ved start på uddannelsesforløb. Den studerende er kommet til Danmark med henblik på at studere. Dvs., er kommet til Danmark maksimalt et år før start på uddannelsesforløb. Den studerende har ikke en dansk adgangsgivende gymnasial eksamen. Den studerende har taget en dansk videregående uddannelse. Desuden antages det, at en international dimittend er registreret i befolkningsregistret de år, hvor pågældende afslutter sin uddannelse. Når vi undersøger, hvorvidt de studerende bliver i Danmark efter en årrække, benytter vi to faktorer: Den studerende skal være registreret i det danske befolkningsregister det pågældende år. Den studerende indgår i Arbejdsstyrkedatasættet (RAS) fra Danmarks Statistik i november i det pågældende år. Herved sikres, at den studerende som minimum har et år til at finde beskæftigelse. Samtidig vil en studerende, som ved udgang af året er registreret som igangværende på en uddannelse, aldrig fremgå som værende i beskæftigelse. For de studerende, der fortsat er i Danmark efter dimissionen, undersøger vi, hvad de er beskæftiget med samt deres årsløn.
12 > DI H. C. ANDERSENS BOULEVARD KØBENHAVN V TLF. : DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til en bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på dibusiness.dk
har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne
Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereProfilmodel 2012 Videregående uddannelser
Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereKvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser
December 2013 Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser Af Richard B. Larsen, chefkonsulent, rbl@di.dk og Natasha Thaysen, stud.oecon.agro., nrth@di.dk Bestyrelserne i de store danske selskaber
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereEU, Danmark og det globale kapløb om viden
Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et
Læs mereHver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen
Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper
Læs mereOptag Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser. (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13
Optag 2016 (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13 Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser 1. Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser
Læs mereAkademikeres værdi for samfundet
Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.
Læs merePh.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013
Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb
Læs mereBachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling
December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette
Læs mereDe engelsksprogede studerende
De engelsksprogede studerende Registeranalyse August 2018 Udgivet af Bredgade 40 1260 København K Tel.: 3544 6200 sfu@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer ISBN (elektronisk
Læs mereFigur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK
3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt
Læs mereFordelingen af det stigende optag på universiteterne
Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereFN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER
Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter
Læs mereVideregående uddannelser 6
En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet
Læs mereFOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereHøjtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt
Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for
Læs mereI 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT
December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereIsær industrien vil mangle faglærte
November 2013 Især industrien vil mangle faglærte Claus Rosenkrands Olsen, chefkonsulent i DI, Clo@di.dk Danske virksomheder har udsigt til massiv mangel på faglærte i løbet af få år. Nye tal fra DI viser,
Læs mereUniversiteternes Statistiske Beredskab 2013
Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereBachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg
December 2013 Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater for at illustrere
Læs merePh.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012
KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015
Læs mereNyuddannedes ledighed 2004-2006
Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke
Læs mereSKATTEN DRIVER DANSKERE MED IVÆRKSÆTTERGEN TIL UDLANDET
Organisation for erhvervslivet 17. november 2008 SKATTEN DRIVER DANSKERE MED IVÆRKSÆTTERGEN TIL UDLANDET AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Den høje danske
Læs mereSøgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner
Søgning 2015 Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 19. marts, 2015 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereAf fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.
Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb. En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne 1 UDDANNELSE ARBEJDSMARKED Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede
Læs mereFigur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder :
AC - Sekretariatet Den 25. august 2010 MO Dataark om studieadfærd 1. Universitetsbacheloruddannelser Figur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder 2005-2010: 2005
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereLavere marginalskat kan skaffe Danmark flere
Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider
Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft
Læs mereStudieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne
Læs mereAkademikernes arbejdsmarked
Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge
Læs mereBudgettet balancerer men tandlægen må vente
Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,
Læs mereDagpenge til nyuddannede
Dagpenge til nyuddannede Mange nyuddannede har allerede fundet et job, når de afslutter deres uddannelse. Måske har de haft kontakt til en eller flere arbejdspladser i løbet af deres uddannelse eller har
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereAnalyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen
Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereNyuddannede akademikere pendler gerne
Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige
Læs mereOmfang og konsekvenser af studiejobs
Omfang og konsekvenser af studiejobs ns hovedresultater Andelen af de studerende med et studiejob har været forholdsvis konstant over perioden 8-5. Der er således ikke umiddelbart tegn på, at Fremdriftsreformen
Læs mereSamfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender
Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender 1 Konklusioner Under studiet og i en periode på 8 år efter dimission har den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU bidraget med 1,2
Læs merenotat nr. 20 22.08 2013
Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central
Læs mereEt dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende
Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Konklusioner Forskellen mellem den stigende efterspørgsel og det hidtidige optag
Læs mereSøgningen til Syddansk Universitet
Søgningen til Syddansk Universitet Pr. 5. juli 2009 2010 Juli 2010 Bruno Mølgaard Geertsen Analyse og kvalitetsudvikling, Studiekontoret Syddansk Universitet Søgningen via KOT til Syddansk Universitet
Læs mereBorgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser
2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,
Læs mereI arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.
Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første
Læs mereUnge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes
10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over
Læs mere6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1
Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til
Læs mereMILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT
Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i
Læs mereAnalyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2016
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereAMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU
SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU De studerendes baggrund og hvordan de klarer sig efter endt uddannelse Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereKvinder og mænd i videregående uddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé
Læs mereStort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder
Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK
Læs mereNyt fra Uddannelsesministeriet
Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereBilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2
Bilag vedr. Behovsredegørelsen 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Samlet redegørelse for kriterium 2: Sammenhæng i Uddannelsessystemet
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereKina viser vejen for dansk eksport i krisetider
Organisation for erhvervslivet 11. maj 2009 Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Af Erhvervs-Ph.d. Nis Høyrup Christensen, nhc@di.dk og Konsulent Joakim Larsen, jola@di.dk Dansk eksport har
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereMassiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereDe studerende er fordelt med i Aalborg (-55, -1,3%), 464 i København (+7, +1,5%) og 97 i Esbjerg (+6, +6,6%).
Notat om KOT-optaget den 28. juli 2018 Studieservice Fibigerstræde 10 Postboks 159 9100 Aalborg Sagsbehandler: Ann-Pia Valentin Sørensen Telefon: 99 40 94 21 Email: avs@adm.aau.dk Dato: 28. juli 2018 Sagsnr.:
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereKarakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik
Læs mereBilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereNotat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet
Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe)... 3 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed
Læs mereFaktaark: Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Fast track-ordningen Forslag om målretning af greencardordningen Forskerskatteordning lempes med 10.000 kr. pr. måned Initiativer om internationale grundskolepladser og flere udbud
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereFTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud
01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereOpgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015
Opgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015 15. marts - notat fra Analyse, udarbejdet Marts 2015 Udarbejdet af Analyse - Studieservice Fuldmægtig Agner Holmbjerg Schibler, agn@sdu.dk
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs mereNOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL
NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:
Læs mere