Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet"

Thea Skov
8 år siden
Visninger:

1 VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave er at udarbejde konkrete anbefalinger til forbedringer af kvalitet og relevans inden for en række overordnede temaer, herunder: Sikring af høj faglig kvalitet i undervisningen og intensive uddannelsesforløb, der kan udfordre den enkelte til at indfri sit højeste potentiale. Forslag til frigørelse af mere tid til undervisning bl.a. i lyset af Rigsrevisionens beretning om undervisningen på universiteterne. Sikring af uddannelsesforløb, der gør de studerende klar til arbejdsmarkedet. Understøttelse af kvalitet og relevans i taxameter- og bevillingssystemet på tværs af de videregående uddannelser. Større og mere systematisk åbenhed om uddannelsernes resultater, herunder deres evner til at få dimittenderne i relevant beskæftigelse efterfølgende. Øget ressourceeffektivitet og sammenhæng i det videregående uddannelsessystem. Forbedring af det samfundsøkonomiske afkast af videregående uddannelser. Det er nødvendigt at de offentlige investeringer i videregående uddannelser anvendes mere målrettet og effektivt. Hvert år bruges ca. 14 mia. kr. på taxametertilskud mv. på de videregående uddannelser. Den massive strategiske og økonomiske satsning på at øge antallet af studerende, der gennemfører en videregående uddannelse, kan dog ikke stå alene. Det er vigtigt, at de offentlige investeringer i de videregående uddannelser anvendes målrettet og effektivt til at sikre høj faglig kvalitet i uddannelserne og relevante uddannelser i forhold til efterfølgende beskæftigelse, så de videregående uddannelser bidrager aktivt til vækst, produktivitet og velstand i Danmark Der er stor variation i andelen af dimittender fra de videregående uddannelser, der kommer i relevant beskæftigelse, det samfundsøkonomiske afkast af uddannelserne samt frafald og gennemførelsestider mv. ved de videregående uddannelser. Endvidere er andelen af højtuddannede i private virksomheder lavere i Danmark end i øvrige OECD-lande. Hvordan løfter vi kvalitet og relevans i uddannelsessystemet De videregående uddannelser spiller en afgørende rolle for Danmarks fremtidige produktivitet og vækst. Der er behov for mere fokus på kvaliteten og indholdet i uddannelserne samt et bedre match mellem kandidaternes kompetencer og erhvervslivets behov. Desuden skal de forskellige fag og områder i højere grad prioriteres i forhold til hinanden. Det betyder blandt andet, at der skal sættes mere fokus på, hvilke uddannelser og uddannelsesniveauer virksomhederne og den offentlige sektor har brug for i fremtiden. De videregående uddannelser spiller en afgørende rolle for Danmarks produktivitet samt vækst, og har derfor behov for et løft. På den baggrund har Dansk Erhverv seks konkrete anbefalinger til, hvordan de videregående uddannelsers kvalitet, relevans og sammenhæng kan forbedres: Indførelse af et beskæftigelsestaxameter for alle uddannelser Mere erhvervsegnede kandidater Mere vægt på undervisningen Dimensionering af optaget på uddannelser med høj ledighed Større gennemsigtighed på efteruddannelsesområdet Styrket dialog og samarbejde med virksomhederne 1 DANSK ERHVERV

uddannelsesforløb, der kan udfordre den enkelte til at indfri sit højeste potentiale. Forslag til frigørelse af mere tid til undervisning bl.a. i lyset af Rigsrevisionens beretning om undervisningen på universiteterne.

2 Siden 2006 er tilgangen til de længere videregående uddannelser steget med 34 pct. Stigningen har især været markant inden for de samfundsvidenskabelige uddannelser og dele af de humanistiske fag. Figur 1: Tilgang til henholdsvis den humanistiske og samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Figur 1a Tilgang af studerende til den humanistiske og samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse, Humanistisk Figur 1b Udviklingen i tilgangen af antal studerende til den humanistiske og samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse, procent, ,0% 42,1% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 22,6% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Humanistisk Set ud fra fælleseffekten, er det positivt. Men det dominerende billedet af, at det især er de samfundsvidenskabelige og humanistiske fag, der tiltrækker nye studerende, kan give en skævvridning. Det kan give en udfordring i forhold til efterspørgslen på de naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige kandidater i fremtiden.

2006-2012 11.000 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.

3 Figur 2 Tilgangen på hovedområder, % 9% 23% 6525 Humanistisk og teologisk 6535 Naturvidenskabelig 13% Teknisk 41% 6590 Sundhed Næsten to tredjedele af tilgangen af nye studerende til landets universitetsuddannelser er til de samfundsvidenskabelige eller humanistiske uddannelser. Figur 3 Fordelingen af igangværende studerende på hovedområder % 10% 24% 6525 Humanistisk og teologisk 6535 Naturvidenskabelig 11% Teknisk 43% 6590 Sundhed Som det også fremgår, er det ligeledes to tredjedele af de studerende, som er i gang med en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse. Mange af dem vil uden tvivl matche arbejdsmarkedet kompetencebehov og ønsker, men der vil også være nogle af de nuværende studerende, som får svært ved at finde beskæftigelse ikke fordi de ikke er dygtige eller deres uddannelser er dårlige, men fordi der er et overudbud af studerende på de områder, og fordi de mangler en kommerciel awareness.

Figur 3 Fordelingen af igangværende studerende på hovedområder 2012 12% 10% 24% 6525 Humanistisk og teologisk 6535 Naturvidenskabelig 11% 6539 6559 Teknisk 43% 6590 Sundhed Som det også fremgår, er

4 Det er vigtigt, at der ikke fortsat uddannes til ledighed som følge af et overudbud af dimittender, eller fordi deres faglige niveau ikke er tilstrækkeligt. Der har været en markant overledighed blandt en del af de humanistiske kandidater over en længere årrække. Indførelses af beskæftigelsestaxameter for alle uddannelser De videregående uddannelsesinstitutioner - universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier - skal stilles en økonomisk gulerod i sigte. Konkret skal universiteterne, erhvervsakademierne og professionshøjskolerne have et økonomisk incitament til at uddanne bachelorer og kandidater, der matcher behovene på fremtidens arbejdsmarked, og som i højere grad fokuserer på produktivitet. Beskæftigelsestaxametret skal indrettes, så de enkelte uddannelser fremover får tildelt en bonus på baggrund af følgende: Dels et vægtet gennemsnit af dimittendledigheden inden for en fem-syv års periode og dels et vægtet gennemsnit for ledigheden to år efter endt uddannelse inden for en fem-syv årig periode. Uddannelsesinstitutionerne vil fortsat modtage de taxametermidler, som de i dag modtager. Beskæftigelsesbonussen vil således betyde, at der skal tilføres flere midler. Der skal ikke forstsat uddannes til ledighed, grundet overudbud af dimittender eller utilstrækkeligt fagligt niveau. Illustration af takster i et fremtidigt taxametersystem Nuværende takst / udgangspunktstakst Bonus 1 Bonus 2 Heltidstakst 1: Samfundsvidenskab og humaniora kr kr kr. +, der Heltidstakst 2: Kombinations uddannelser kr kr kr. +, der Heltidstakst 3: Naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab kr kr kr. +, der Et beskæftigelsestaxameter giver uddannelsesinstitutionerne incitament til at forbedre deres nuværende uddannelser og sikrer relevans og kvalitet frem for at oprette nye. Uddannelserne får en økonomisk gevinst ved at forbedre de eksisterende tilbud. Et nyt beskæftigelsestaxameter vil give uddannelsesinstitutionerne incitament til at forbedre deres uddannelser. Et beskæftigelsestaxameter skaber konkurrence mellem uddannelsesinstitutionerne, der udbyder de samme uddannelser. De uddannelser, der har høj kvalitet og høj relevans, vil få en økonomisk gevinst, som vil anspore andre til at udvikle deres tilbud. Derved har det betydning for, hvor den enkelte studerende søger hen, ligesom det har betydning for de enkelte uddannelsesinstitutioner, om det kan betale sig fortsat at udbyde den pågældende uddannelse. Mere erhvervsegnede kandidater Der er stor forskel på, hvor mange studerende der vælger de forskellige Ph.d.-uddannelser. For at sikre relevansen og kvaliteten af uddannelserne, er det nødvendigt at gøre op med den måde, som universiteterne underviser på. Dansk Erhverv mener, at det er nødvendigt, at uddannelserne i

Indførelses af beskæftigelsestaxameter for alle uddannelser De videregående uddannelsesinstitutioner - universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier - skal stilles en økonomisk gulerod i

5 højere grad er præget af studieprojekter, hvor konkrete problemstillinger fra aftagerne inddrages i undervisningen. Det er vigtigt, at der er en fleksibilitet i uddannelserne, så de studerende kan få forskellig undervisning alt efter, om de vil gå forskervejen eller være kandidater. De studerende, som ikke vil være forskere, skal i højere grad end i dag udfordres på at kunne oversætte deres teoretiske viden til konkrete problemstillinger og projekter. Det vil også give de studerende en kommerciel awareness, idet de under studierne kan opleve, hvad deres viden kan bruges til på arbejdsmarkedet. Styrket dialog og samarbejde med virksomhederne Der er et stort behov for, at uddannelsesinstitutionerne samarbejder og inddrager aftagerne i dialog om uddannelsernes relevans og kvalitet. Det stiller også krav til aftagerne, der ligeledes skal bidrage til dialogen og til at få styrket relevansen i uddannelserne. Udover aftagerpanelerne kunne det derfor være hensigtsmæssigt, at universiteterne i udviklingskontrakterne i højere grad forpligtes til at inddrage aftagerne i reviews af uddannelserne. Der er et stort behov for, at uddannelsesinstitutionerne samarbejder og inddrager aftagerne i dialog om relevans og kvalitet. Det er ligeledes nødvendigt, at aftagerne i højere grad er opsøgende på de videregående uddannelsesinstitutioner. Det gælder både i sammensætningen af bestyrelserne og i forbindelse med karrieredage og undervisning. Aarhus Universitet

De studerende, som ikke vil være forskere, skal i højere grad end i dag udfordres på at kunne oversætte deres teoretiske viden til konkrete problemstillinger og projekter.

Relaterede dokumenter

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede