Rejsebeskrivelse. Studietur, Lissabon Den nedre bydel, Baixa. Studiegruppe 3: Oliver S., Kirstine, Martin og Clara

Transkript

1 Rejsebeskrivelse Studietur, Lissabon 2011 Søndag den 20. marts 2011 Den nedre bydel, Baixa Vi startede søndagen med at gå ned gennem Baixa til pladsen Praca do Comercio. Baixa betyder boks og udgør den nedre bydel, som blev opbygget på ny efter jordskælvet i Dette ses tydeligt på infrastrukturen i Baixa er gaderne lige, brede og enkle, til forskel fra de ældre bydele, som ikke blev ødelagt som følge af jordskælvet (se Alfama). Lissabon var før jordskælvet opbygget efter den koncentriske urban model afgrænset af floden Tejo, men blev efter jordskælvet bygget op på ny og ligner nu i langt højere grad sektormodellen. Med EXPO 98-byen er der gjort et forsøg på at skabe en flerkernemodel med EXPO som sekundærcentrum, men det er dog ikke helt lykkedes.

2 Pladsen, Praca do Comércio Praca do Comércio er en af Europas største og flotteste pladser omgivet af ny-klassicistiske bygninger. I midten ses en rytterstatue af Dom José, som blev rejst i 1774 til minde om byens genopbyggelse, og på nordsiden er der yderligere opført en stor triumfbue. Pladsens sydside er åben ud mod vandet, hvor marmortrapper fører ned til floden Tejo. Grunden til pladsen navn, oversat til dansk handelspladsen, er de mange handlende, som tidligere var på pladsen. I dag er der imidlertid stadigvæk gadesælgere, men ikke i samme omfang som tidligere. Borgen Castelo de São Jorge Efter byvandringen tog vi sporvogn 28 til borgen Castelo de São Jorge, som er Lissabons ældste bygningsværk. De ældste dele stammer fra det femte århundrede, og bygningen blev fra det århundrede brugt som den portugisiske kongefamilies residens. Derudover har borgen gennem tiden været brugt som skole, børnehjem, våbendepot, teater, fængsel og fæstningsværk. Fra borgen har man en fantastisk udsigt ud over Lissabon, og det er herfra tydeligt at se de højdeforskelle, som byen er kendt for. Udover udsigten betragtede vi den ældgamle borg og gik også en tur på borgmuren.

3 Den gamle bydel Alfama Fra Castelo de Sao Jorge gik vi til Miradouro, som er et af byens mange udsigtspunkter, og videre ned gennem Alfamas snørklede gader og stræder, hvor vi fandt små lokale butikker og restauranter. Alfamas beliggenhed gjorde under det store jordskælv og den efterfølgende tsunami, at dette kvarter langt fra blev ligeså hårdt ramt som resten af byen (f.eks. Baixa). Når man går gennem de stejle, smalle gader er det da også tydeligt at se forskellene mellem Alfama og så de nye bydele, som blev genopbygget efter jordskælvet i Alfama bærer præg af de muslimer, som var i landet fra ca. 700 til 1300-tallet, hvilket for eksempel ses ved de mange kakler, der pryder bygningernes facader. I det hele taget er Alfama en bydel med al den charme, der overhovedet kan tænkes. Bymuseet, Museu da Cidade Efter frokost tog vi metroen til Museu da Cidade, bymuseet. En historiker viste os rundt på museet og fortalte, sjovt nok, om Lissabons historie. Som noget af det mest bemærkelsesværdige var selvfølgelig ændringerne, der skete efter 1755, hvor byen blev ramt af det enorme jordskælv. Via modeller og kort kunne man få et overblik over de ødelæggelser og forandringer, som ulykken efterfølgende medførte for Lissabon. Efter oplægget tog vi metroen tilbage mod centrum. Museet lå i øvrigt klods op ad fodboldholdet Sporting - Lissabons meget farverige stadion, for de, der er interesserede.

4 Mandag den 21. marts 2011 Sporvogn 28 Efter en gåtur gennem Lissabons centrale gader på denne solrige morgen, tog vi sporvogn 28 til kirkegården Cemitterio des Prazeres. En tur som bød på høje temperaturer, mange mennesker og en knirkende sporvogn, som på forunderlig vis fik kringlet sig igennem både små og stejle gader med flere pludselige sving. En stor oplevelse for de morgenfriske, mens andre ikke på samme måde tog den noget anderledes tur med et smil, men i stedet var at se med en anden grimasse. Kirkegården, Cemitterio des Prazeres Cemitterio des Prazeres har ikke mange lighedstegn med de danske kirkegårde, som vi kender dem med små sten omkranset af grønne buske og velplejede planter. I Portugal, og Sydeuropa i det hele taget, er det normalt, at i hvert fald de rige familier begraver deres kære ved at opbygge en form for gravhuse. Små huse med smukke udsmykninger, hvor familierne ligger deres afdøde familiemedlemmer ind i. Lidt af et kulturchok for os danskere at se den måde, der bliver forskelsbehandlet på - selv efter livet er slut. Efter en lille times betragtning af kirkegården, hvor vi hver især fandt de største og flotteste gravkamre en noget mærkelig proces, hvor man vælger og vrager mellem gamle grave med døde mennesker i tog vi igen sporvogn 28. Denne gang mod den store kirke Basilica da Estrela.

5 Kirken, Basilica da Estrela Da vi kom til Basilica da Estrela blev vi i første omgang bedt om at vente, hvilket vi gjorde i den lokale park med en is og en god plads i solen. Efter endt rengøring kunne vi betræde Guds hus, og vi blev ikke skuffede. Den store kirke med barok-buer og overdådig udsmykning blev bygget i 1790 efter ordrer af Dona Maria 1., dronning af Portugal. Denne dronnings sorte sarkofag er i øvrigt også placeret i kirken. Efter store øjne og imponerede blikke gik vi ud af kirken, for at fortsætte dagens religiøse vandring. Domkirken, Sé Efter en tur med endnu en af byens sporvogne kunne vi se på Lissabons Domkirke med det overskuelige navn, Sé. Sé er opført i 1147 ved korsriddernes overtagelse af Lissabon, efter at den havde været på muslimske hænder. Der er flere forskellige bygningsstile i Sé, hvilket skyldes, at den flere gange er blevet renoveret efter jordskælv og andre uheld. Der er både spor af gotisk, romansk og barok byggestil i den store domkirke, som huser forskellige hvilesteder for landets tidligere konger og andre af Portugals en gang så store personligheder. Blandt andet finder man Kong Alfonso 4. s sarkofag i kirken, som også indeholder både relikvier og gamle fortællinger, som det sig hør og bør i sådanne gamle katolske kirker.

6 Kirken, Igreja de São Roque Dagens sidste stop var kirken, Igreja de São Roque. Udefra ligner det ikke nogen stor kirke, og i løbet af de tidligere dage var vi gået forbi den, uden at ligge videre mærke til den. Men lige så snart vi trådte ind, blev vi mødt af et noget andet syn, end det facaden indbød til. I modsætning til nogle af de tidligere kirker var der i denne masser af farver udtrykt igennem de mange malerier, som hænger i kirken. Derudover er kirken, som er opbygget i 1600-tallet af Jesuitterne, der blev drevet ud af Portugal i 1759, i det hele taget bare rigt udsmykket. Efter endnu en gang benovelse over den katolske kirkes trang til storhed og storbyggeri, kunne vi afslutte en dag i religiøsitetens tegn, og ellers bruge resten af dagen i Baixas mange butikker. Festkvarteret, Bairro Alto Bydelen Bairro Alto er kendt for nattelivet ikke mindst for de mange diskoteker og barer, der er til at finde overalt i kvarteret. Om dagen er det et stille og roligt arbejderkvarter, men om aftenen udvikler det sig til det helt store festområde i Lissabon. Et sted alle komkommer hvad enten du er fisker, der har fri resten af weekenden, eller du er pensioneret fodboldspiller med en fortid i bl.a. Liverpool (denne mødte vi faktisk på en af vores ture i Bairro Alto). Der er ikke nogen grund til at være bekymret for, om man får brugt for mange penge, hvis man tager i byen i Bairro Alto.

7 Tirsdag den 22. marts 2011 Besøg på Den Danske Ambassade Fra morgenstunden gik vi mod Den Danske Ambassade. Her blev vi modtaget af souschefen for ambassaden, samt af to praktikanter, som begge var i gang med deres halvårs-praktik på ambassaden i forbindelse med deres studier (henholdsvis statskundskab og økonomi). Den ene praktikant, Martin, var tidligere elev på Odder Gymnasium, så mulighederne for at komme ud i verden og opleve noget er altså også til stede, når man bare har gået på Odder Gymnasium. Vi gik med ind i et mødelokale, og her fik vi et løst, men intelligent, oplæg af souschefen om den nuværende politiske og økonomiske situation, og mere bredt, hvordan den portugisiske folkementalitet er skruet sammen. Souschefen kunne berette om portugiserne, som et venligt og afslappet folk - kun afbrudt af deres adfærd i trafikken, hvor der skal helt andre ord til for at beskrive deres opførsel. Derudover kunne han belære om den økonomiske krise, der i øjeblikket hærger i Portugal, og om hvordan problemerne i landet kan påvirke resten af Europa. Et særdeles spændende og lærerigt foredrag fra morgenstunden af, hvorefter vi gik mod metrostationen for at sætte kursen mod det imponerende nybyggeri, EXPO 98. Parque das Nacoes, EXPO 98-byen Efter en metrotur på et kvarter trådte vi ud i et helt anderledes Lissabon. Væk var de snørklede gader, gadesælgerne og alt det, der ellers kendetegner det sydeuropæiske byliv. Vi trådte ud i en bydel med nydelige arkitektoniske buer, strømlinede bygninger, samt finurlige skulpturer - og alt dette i massevis! EXPO 98- bydelen, som også kaldes Parques das Nacoes ( Nationernes Park ), blev opført i forbindelse med verdensudstillingen i 1998, som på 500-året for Vasco Da Gamas opdagelse af Indien slog et smut forbi den portugisiske hovedstad. Temaet var The Oceans A Heritage for the Future of Mankind, og med Lissabons maritime historie og placering in mente passede dette tema særdeles godt. Bydelen bærer præg af det moderne i stor kontrast til andre dele af byen, og med et stort indkøbscenter, et eksperimentatrium, et kæmpe akvarium og et kasino til over 800 millioner danske kroner, bugner bydelen af aktivitet.

8 Europas største akvarium, Oceanário, samt eksperimentariet og eksploratoriet Pavilhão do Conhecimento I EXPO ligger udover så meget andet verdens næststørste og Europas største akvarium, kaldet Ocenário. Der er selvsagt masser af fisk. Alle mulige og umulige arter er repræsenteret og lige meget, hvor man kigger hen, får man øje på sjove, store eller ligefrem skræmmende væsner, som altså boltrer sig rundt omkring i det enorme akvarium. Efter turen i Ocenário gik vi få hundrede meter videre til eksperimentariet. Et stort fysik-paradis, hvor vi på trods af vores manglende evner i netop fysik havde flere sjove oplevelser. Man kunne prøve en masse forskellige ting og sager, og som i så mange andre eksperimentarier blive både overrasket og forbløffet. På trods af vores noget tiltagende træthed kom vi igennem eksperimentariet, og derefter var det tid til at kigge på nogle af de 164 butikker, som er at finde i det store indkøbscenter, Centro Vasco Da Gama, som ligger centralt i bydelen. Mens pigerne var igennem alle tøjbutikkerne, gik drengene på kasino, som også er at finde i bydelen. Et både luksuriøst og lækkert sted, hvor man hurtigt kan både vinde og tabe en masse penge. Inden det gik helt galt, tog vi på egen hånd hjemad med den hurtige og ukomplicerede metro tilbage til vores hotel inde i centrum. OBS: I Ocenário fandt vi NEMO

9 Onsdag den 23. marts 2011 Fæstningen Torre de Belém Vi startede dagen med at tage en skinnebus til fæstningen Torre de Belém, som blev bygget fra år 1515 til 1521 af Francisco de Arruda. Det blev bygget, fordi Kong John II ville bruge Torre de Belém som en del af et forsvarsnetværk der skulle beskytte floden Tagus. Den er også lavet til ære for St. Vincent og hans sørejser. Fæstningen er konstrueret som et fort og fyrtårn, der kunne bevogte indsejlingen af Lissabons havn, men blev under den spanske besættelse desuden brugt som statsfængsel. Fangekælderen lå sådan i tårnet, at når det blev højvande druknede alle fangerne uden, at Portugiserne behøvedes at begå ugerningerne. Derudover er tårnet på fæstningen i dag et af Lissabons varetegn. Arkitektstilen kaldes hydrogotisk, pga. dets mange blandede byggestile som maurisk, armensk og arabisk. Mindesmærket Padrao dos Descobrimento Efter at have set fæstningen Torre de Belém gik vi langs vandet ned til monumentet Padrao dos Descobrimento. Monumentet var beordret opført af Portugals daværende diktator Salazar og skulle være en del af verdensudstillingen i Det egentlige monument blev dog først bygget i Monumentet er opført til ære for de opdagelsesrejsendes gyldne

10 epoke som strakte sig fra tallet. Henrik Søfareren, Vasco da Gama, Pedro Àlvares Cabral og Ferdinand Magalhaes kan alle findes på monumentet. Foran Padrao dos Descobrimento er der et verdenskort og et kompas i stenmosaik. På verdenskortet er alle de portugisiske opdagelser og erobringer markeret.

11 Klosteret, Mosteiro dos Jeronimus Efter at have set monumentet Padrao dos Descobrimento gik vi over til klosteret Mosteiro dos Jerònimos. Klosteret er opført i sammenhæng med Vasco da Gamas rejser til Østen, fordi den daværende konge ville have et anstændigt sted til de rigdomme, som blev bragt hjem fra de Østlige lande. Oprindeligt var klosteret kun et lille kapel, men efter at Vasco da Gama kom hjem fra en vellykket søfart i 1499, byggede Dom Manuel 1. et stort kloster til ham og hans familie. Vasco da Gama valgte dog at overlade kirken og klosteret til Jerönimos-munkeordenen. Klosteret er opført i manuelinsk byggestil med hvide kalksten. De to berømte opdagelsesrejsende Vasco da Gama og Camoes er begge begravet i klosterets kirke. Søfartsmuseet i Bélem Jakob viser os sørejserne på det store verdenskort på Sømuseet. På maleriet her ses Torre de Belém i brug som fæstningsværk.

12 Antiga Confeitaría de Belém, historisk konditori Sidst på dagen spiste vi kage på det historiske konditori Antiga Confeitaría de Belém, som er berømt for kagen Pastais de Belém. De sælger af dem på en hverdag og om søndagen. Udover at smage den lækre kage fik vi også kaffe og te. Selvom Portugal er i krise, er landet og hovedstaden Lissabon bestemt et besøg værd. Byen er fyldt med kontraster og noget for enhver smag - der er både det moderne, det historiske, det smukke og ødelagte, de smalle gader og de store pladser. De kan ikke lave mad, men de kan så meget andet og når vejret arter sig, som det gjorde i uge 12, 2011, er det intet mindre end prikken over et ellers fantastisk i. Lisboã. Dette var udsigten fra Bairro Alto om natten Boa noite!