Regnskabet er udarbejdet i samarbejde med ekstern rådgiver. Regnskabet er ikke revideret, men tal og beregninger er gennemgået af ekstern rådgiver.

Transkript

1 GRØNT REGNSKAB 2005 / 2006

2 Side 1 Forord Dette grønne regnskab for regnskabsåret 2005/2006 (1. maj april 2006) er det tredje grønne regnskab for iht. bekendtgørelse nr. 594 af 5.juli 2002 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Regnskabet omfatter de væsentligste miljø- og ressourcemæssige forhold og er udarbejdet i overensstemmelse med Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 594 om grønne regnskaber af 5. juli Regnskabet er udarbejdet i samarbejde med ekstern rådgiver. Regnskabet er ikke revideret, men tal og beregninger er gennemgået af ekstern rådgiver. Det grønne regnskab skal anvendes som grundlag for at opstille mål for forbedringer på miljøområdet, ligesom det kan anvendes til at vise, i hvilken takt forbedringerne indtræder. Formålet med regnskabet er desuden at informere interessenter om vore miljøforhold. Såfremt der er spørgsmål eller kommentarer til vort regnskab, står vi naturligvis til rådighed. Brande, juni 2006 Brande, juni Jørgen Bæk Martin Arvad Nielsen Direktør Bestyrelsesformand Som ekstern rådgiver ved udarbejdelse af dette grønne regnskab har medvirket: Udviklingssekretariatet for kartoffelmelsfabrikkerne i Brande, Karup og Toftlund, Herningvej 38, 7330 Brande.

3 Side Indledning, som er et andelsselskab med ca. 500 andelshavere, har som hovedaktiviteter at producere kartoffelmel og kartoffelproteiner. Der fremstilles kartoffelmel og kartoffelproteiner i perioden fra august til januar, den såkaldte kampagne. Fremstilling af kartoffelmel er fabrikkens vigtigste hovedaktivitet. Kartoffelmel indeholder 80 % kartoffelstivelse og 20 % vand. Kartofler består af stivelse, vand, cellemateriale (pulp), mineraler og næringsstoffer. I fremstillingsprocessen udskilles og udvaskes stivelsen, og denne udvaskning foregår ved hjælp af rent vand. Vandets kvalitet har derfor stor betydning for den færdige stivelses kvalitet. Der anvendes kun rent grundvand til fremstilling af stivelse. Efter at vandet har været brugt til udvaskning af stivelse, genanvendes det flere gange til de mindre krævende processer i fabrikken. Den anden hovedaktivitet for fabrikken er at producere kartoffelprotein. Proteinet udvindes af kartoffelfrugtsaften. Det er muligt at udvinde ca. halvdelen af den protein, der findes i frugtsaften. Den producerede kartoffelprotein indeholder 90 % protein og 10 % vand. Den nuværende produktion af kartoffelprotein anvendes til dyrefoder og i fermenteringsindustrien som vækstmedie. Langt den største del (ca. 75 %) af en kartoffel består af vand. Spisekartofler indeholder omkring 10 % stivelse, mens de kartoffelsorter, der benyttes til stivelsesfremstilling, indeholder i gennemsnit % stivelse. De resterende ca. 6 % af kartoflen består af cellerester, mineraler og næringsstoffer, herunder kartoffelproteiner. Indhold af kartoffel Vand 75% Stivelse 19% Cellerester m.v. ca. 6%

4 Side 3 Råvarer og hjælpestoffer Forbrug af råvarer og hjælpestoffer er beregnet ud fra oplysninger om indkøbte mængder samt lageropgørelser. Fabrikkens produktion sker alene på basis af danske GMO-fri stivelseskartofler leveret af fabrikkens andelshavere Bi- og restprodukter Bi- og restprodukterne, der fremkommer under processen, genanvendes. Pulpen, der består af fibre og cellulose, sælges til landmændene som et eftertragtet kvægfoder. Pulpen består af ca. 17 % tørstof og ca. 83 % vand. Af kartoffelfrugtsaften, der rummer mineraler, næringsstoffer og proteiner, udvindes proteinerne, hvorefter restmængden benævnt kartoffelfrugtvand med et tørstofindhold på ca. 2 % anvendes som gødning. Kartoffelvaskevand med et tørstofindhold på ca. _ %, som er det vand, der er anvendt til at rengøre kartoflerne for jord, sand m.v. inden de ledes til stivelsesfremstillingen, anvendes også som gødning. For at opnå en god udnyttelse af kartoffelfrugtvandets gødningsværdi og undgå udvaskning af næringsstoffer opbevares en del af kartoffelfrugtvandet i lagunebassiner indtil foråret. Dermed kan frugtvandet udbringes på landbrugsjorden på et tidspunkt, hvor planterne har en god optagelsesevne. Kartoffelfrugtvand udbringes fortrinsvis via et rørsystem, hvorfra det udspredes på landbrugsjord ved hjælp af udlæggermaskiner. Iht. Slambekendtgørelsen må der ikke udbringes kartoffelfrugtvand i perioden 1. oktober-1. februar.. Mht. kartoffelvaskevandet har Miljøstyrelsen meddelt dispensation til udbringning heraf på landbrugsjord i hele kampagneperioden (herunder perioden 1. oktober 1. februar) frem til 1.februar 2011 I forbindelse med rengøringen af kartoflerne ledes de over en tørrenser, og jord og sand herfra udspredes på landbrugsjord. Sten, som frasorteres under vask af kartoflerne, anvendes til reparation af markveje o.lign.

5 Side 4 Energi- og vandforbrug Virksomheden har gennem årene arbejdet på at reducere såvel vandforbrug som energiforbrug. Virksomhedens varme-, el- og vandforbrug er baseret på måleraflæsninger. I 2000 er indgået en 3-årig procesaftale med Energistyrelsen om energieffektivisering. Procesaftalen er blevet fornyet i efteråret 2003 for en ny 3- årig periode. Procesaftalen danner bl.a. grundlag for delvis tilbagebetaling af virksomhedens C0 2 - afgift. Procesaftalen agtes fornyet i efteråret 2006 for en ny 3-årig periode. Siden det første energisyn blev foretaget i 1994 har der systematisk været udført registreringer af energiforbruget. Disse registreringer er bl.a. sat i forhold til forbruget af råvarer og færdigvarer. Virksomheden har hvert år udarbejdet en energistyringsrapport, der ud over oplysningerne om udviklingen i energiforbruget også indeholder beskrivelser af investeringer, som har energimæssige konsekvenser samt vurderinger vedrørende udbygning af energistyringen. De væsentligste ressourcemæssige forbrug er anvendelse af: råvarer i form af stivelseskartofler, energi i form af el og naturgas, og vand til vask af kartofler og i forbindelse med produktionsprocesserne. Vandforbruget i forbindelse med kartoffelmelsproduktionen er ca. 0,8 m 3 vand til oparbejdning af 1 kartofler til kartoffelmel. Dette svarer til et samlet vandforbrug på ca. 3,9 liter til fremstilling af 1 kg kartoffelmel. I forbindelse med kartoffelproteinproduktionen er vandforbruget ca. 12 liter til oparbejdning af 1 kg kartoffelprotein. De væsentligste miljøpåvirkninger af omgivelserne er: emission af CO 2 og NO x fra afbrænding af naturgas, emission af støv fra tørrerier m.v., støj fra produktionen, samt udbringning af kartoffelfrugtvand og kartoffelvaskevand på landbrugsjord Udledningen fra energianlæggene er beregnet ud fra energiforbruget samt standardtal for CO 2 - og N0 x -udledning ved afbrænding af naturgas. Luftudledning fra el-produktion er ikke medregnet, idet denne ikke produceres på virksomheden. Energiforbrug til ekstern transport er ej heller medregnet.

6 Side 5 Udledning af støv fra afkast er beregnet ud fra erfaringstal for tilsvarende anlæg samt antal driftstimer. Der foreligger ikke nyere målinger over virksomhedens eksterne støjniveau. Støjniveauet formodes at overholde miljøgodkendelsens retningslinier herfor. Opbevaring af kartoffelfrugtvand i lagunebassiner fra 1.oktober til 1.februar kræver en nøje overvågning af ph-niveauet for at sikre en lav ph-værdi, således at der ikke opstår lugtgener. I forbindelse med sluttømningen af lagunebassinerne i forårsperioden kan der opstå risiko for kortvarige lugtgener. 2.0 Basisoplysninger Virksomhedens navn Herningvej Brande Telefon og Tlf. : Fax. : akm@akm.dk Kontaktperson Direktør Jørgen Bæk CVR-nummer og P-nummer CVR-nummer : P-nummer : Tilsynsmyndighed Brande Kommune Centerparken Brande Tlf. : Fax. : tekniskafd@brandekommune.dk

7 Side 6 Branchebetegnelse Branchebetegnelse : Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter. Listepunkt Virksomheden er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr.594 af 5.juli 2002 og er i henhold hertil forpligtet til at udarbejde et grønt regnskab for regnskabsåret 2003/2004 og fremover. Nærværende grønne regnskab for regnskabsåret 2005/2006 er udformet i overensstemmelse med reglerne i nævnte bekendtgørelse. Listepunkt : E 108 Kartoffelmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. Hovedaktivitet Hovedaktiviteten er produktion af kartoffelstivelse og kartoffelproteiner, som foregår på adressen Herningvej 38 i Brande. Væsentlige biaktiviteter De væsentligste biaktiviteter er opbevaring og udspredning af kartoffelfrugtvand samt udspredning af kartoffelvaskevand, alt til anvendelse som gødning på landbrugsjord. Endvidere afhændes biproduktet kartoffelpulp til kvægfoder. Kartoffelfrugtvand opbevares fra 1.oktober til udbringning på landbrugsjord efter 1. februar i lagunebassiner på adressen Dørslundvej 59B i Brande. Miljøgodkendelser Miljøgodkendelse (kap.5) af til etablering af et m 3 lagunebassin, meddelt af Ringkjøbing Amtskommune. Miljøgodkendelse (kap.5) af til etablering af proteinanlæg, meddelt af Ringkjøbing Amtskommune. Miljøgodkendelse (kap.5) af til ny proceslinie i stivelsesfabriksafsnittet, meddelt af Ringkjøbing Amtskommune. Miljøgodkendelse (kap.5) af til ændringer i stivelsesfabriksafsnittet, meddelt af Brande Kommune. Miljøgodkendelse (kap.3) af til etablering af 2 lagunebassiner på i alt m 3, meddelt af Ringkjøbing Amtskommune. Miljøgodkendelse (kap.3) af til etablering af lagunebassiner på i alt m 3, meddelt af Ringkjøbing Amtskommune.

8 Side 7 Miljøgodkendelse (kap.3) af til ændring af tømningsanordning for lagunebassiner, meddelt af Ringkjøbing Amtskommune. I januar 2003 er indsendt ansøgning til Brande Kommune om godkendelse af en ny og samlet miljøgodkendelse efter kap. 5 i Miljøbeskyttelsesloven. Den 3.april 2006 har Brande Kommune godkendt en beredskabsplan for lagunebassiner på Dørslundvej i Brande. I januar 2004 er indsendt forslag til beredskabsplan for fabriksområdet på til Brande Kommunes godkendelse. Nøgletal for 2005/2006 Antal medarbejdere: 21. Nettoomsætning: 107,1 mio. kr. Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold Andels-Kartoffelmelsfabrikken Midtjyllands væsentligste ressourcemæssige forhold omfatter forbrug af råvarer, energi og vand. Langt størstedelen af ressour-ceforbruget finder sted i forbindelse med produktion af kartoffelmel og kartoffelprotein. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter opbevaring og udbringning af kartoffelfrugtvand og kartoffelvaskevand. Der anvendes ikke brandfarlige eller miljøfarlige stoffer i produktionen, men enkelte sundhedsskadelige stoffer. Der indgår ikke brandfarlige, sundhedsfarlige eller miljøfarlige stoffer i virksomhedens produktsortiment. Emission af CO 2 og NO x til luft stammer fra virksomhedens energiforbrug. Emission af støv stammer fra virksomhedens tørrerier m.v. Kartoffelfrugtvand og kartoffelvaskevand anvendes på landbrugsjord som gødningsprodukter. Husspildevand fra administrations- og personaleafdelinger ledes til det kommunale spildevandssystem. Kartoffelpulp anvendes til dyrefoder. Jord og sand fra rensning af kartoflerne udspredes på landbrugsjord. Frasorterede sten anvendes til reparation af markveje o.lign.

9 Side 8 Certificeringer m.v. Autorisation fra Levnedsmiddelstyrelsen til fremstilling af kartoffelmel af Bevilling til fremstilling af kartoffelstivelse iht. EU-forordning 2236/03. ISO 9001:2000. Certificering af virksomhedens kvalitetsstyring af produktionen. HACCP- DS3027:2002. Certificering af virksomhedens hygiejnekontrol. AIB (AIB International). Certificering af fødevaresikkerhed. Energiledelse. Certificering af virksomhedens energistyringssystem efter DS Procesaftale med Energistyrelsen om energieffektivisering. Miljøledelse. Certificering af virksomhedens miljøledelsessystem efter ISO 14001:2004. Registrering i Plantedirektoratet for fremstilling af foderstoffer. 3.0 Ledelsens redegørelse. Væsentlige miljøpåvirkninger I forbindelse med produktionen af kartoffelmel og kartoffelprotein i regnskabsåret 2005/2006 er følgende oplysninger væsentlige for forståelsen af virksomhedens miljøpåvirkning: Råvareforbruget har været rengjorte stivelseskartofler til en produktion af kartoffelmel og kartoffelprotein. Det samlede energiforbrug i regnskabsåret har andraget ca. 28,3 mio. kwt. Det samlede vandforbrug i regnskabsåret har andraget ca m 3. Der anvendes ikke forurenende stoffer i produktionsprocesserne. Produktionens energiforbrug har medført en udledning til luft af ca C0 2 og ca. 3,7 NO x. I forbindelse med anvendelse af kartoffelfrugtvand og kartoffelvaskevand til gødningsformål er tilført landbrugsjord i alt ca. 234 kvælstof (N), ca. 48 fosfor (P) og ca. 661 kalium. Der indgår ikke forurenende stoffer i virksomhedens produkter eller affald. Det totale volumen af røggasser, der udledes til luften, andrager ca. 29,7 millioner m 3. Udledning af støv til luften udgør ca. 5,9.

10 Side 9 Den totale mængde kartoffelfrugtvand og kartoffelvaskevand, der udledes på landbrugsjord, andrager m 3. Husspildevand på ca m 3 ledes til det kommunale spildevandssystem. Den samlede affaldsmængde udgør ca , hvoraf ca genanvendes og ca. 21 går til forbrænding/deponering. Affaldet er fordelt på sten (726 ), jord og sand (6184 ), jern-metal (6 ) og øvrigt affald (25 ). Affaldshåndteringen følger kommunens regulativer herfor. Affaldssorteringen er indarbejdet i den daglige drift. Miljøpolitik Miljøpolitikken for fabrikken er, at drive en virksomhed, som til stadighed lever op til de krav som miljølovgivningen stiller, at løbende iværksætte miljø- og energimæssige forbedringer, at minimere risici for uheld og påvirkninger, som på kort og langt sigt kan være skadelige for medarbejdernes helbred eller miljøet, og at sikre medarbejdernes fortsatte motivation og medvirken på miljø- og energiog arbejdsmiljøområdet gennem inddragelse, uddannelse og information. I forbindelse med ombygningen af proteinafdelingen er energiforbruget i proteinafdelingen faldet med ca. 46 %. I det forløbne år er der ikke sket væsentlige ændringer inden for transport- og affaldsområdet. For det kommende år er opstillet følgende mål, at få stivelsesafdelingen ombygget med henblik på en større udnyttelsesgrad af stivelse ved en bedre udrivning, en forbedret stivelseskvalitet, reduktion af energi-, vand- og kemikalieforbrug samt reduktion af frugtvand til udbringning på landbrugsjord, at fortsætte arbejdet med forbedring af fabrikkens drift med henblik på forbedringer af arbejdsmiljøet,

11 Side 10 Miljøkrav til leverandører I forbindelse med autorisation til fremstilling af kartoffelmel er der opstillet en række krav til leverandører af stivelseskartofler, bl.a. om maksimale mængder smuds (sten, jord, sand m.v.), der kontrolleres ved modtagelsen af kartoflerne, og om overholdelse af gældende pesticidlovgivning, der kontrolleres stikprøvevis. Transportører til udbringning af fabrikkens kartoffelfrugtsaft og kartoffelvaskevand er pålagt påpasselighed i forbindelse med udbringningen, således at der ikke opstår miljøuheld i form af tilledning til vandløb, søer o.lign. I forbindelse med fabrikkens miljøledelsessystem er opstillet en række miljøkrav til leverandører af råvarer og udstyr, eksterne håndværkere, transportører, konsulenter m.fl. samt gæster, som er nedfældet i foldere, som udleveres ved ankomst til fabrikken. Medarbejderinddragelse i miljøarbejde I forbindelse med energi-, miljø- og arbejdsmiljøarbejdet informeres medarbejderne løbende. Der er udarbejdet en miljømappe, der er tilgængelig flere steder på fabrikken, og som indeholder de regler og registreringskrav, der er opstillet iht. miljøledelsessystemet. Medarbejderne har i et vist omfang været inddraget ved udarbejdelsen af dette grønne regnskab med oplysninger om forbrug, hændelser mv. Det grønne regnskabet vil blive udleveret til medarbejderne. Arbejdsmiljømæssige risici Der er i forbindelse med fabrikkens normale drift ikke arbejdsmiljømæssige risici, som knytter sig til forurenende stoffer. De væsentligste arbejdsmiljøpåvirkninger er støj. Ved specielt støjende operationer anvendes personlige værnemidler. Arbejdspladsvurdering (APV), herunder en sikkerhedsgennemgang, er under løbende revision. Arbejdsmiljøforhold varetages af Sikkerheds- og Samarbejdsudvalget.

12 Side 11 Det rummelige arbejdsmarked I relation til det rummelige arbejdsmarked er opstillet følgende politik: I forbindelse med nuværende og fremtidige medarbejdere er kartoffelmelsfabrikken opmærksom på, at fastholde beskæftigede, der har risiko for at blive afskediget som følge af al der, sygdom eller lignende, at integrere ledige, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet på grund af etnicitet, langvarig ledighed, nedsat arbejdsevne eller lignende, og at forebygge mod ulykker og nedslidning via en styrket arbejdsmiljøindsats, så flest muligt beholder den fulde arbejdsevne hele livet. Vilkårsovertrædelser Der har i det forgangne regnskabsår været følgende mindre miljøuheld: I oktober 2005 skete et mindre udslip af melstøv fra tørreriet som følge af svigt af vakuumpumpe, der medførte, at fugtigt mel blev sendt i tørreriet. I årets løb har der som sædvanlig været kortvarige lugtgener i forbindelse med tømning og rengøring af mellembeholdere på Borupvej for kartoffelfrugtvand og kartoffelvaskevand. Medarbejderne er orienteret om påpasselighed, men kortvarige lugtgener er vanskelig at undgå. I april 2006 skete et mindre udslip af frugtvand ved et brud på frugtvandsledningen på Arvad Møllevej. Uheldet skyldtes en utilsigtet igangsætning af pumpning til en forkert ledning. Medarbejderne er orienteret om påpasselighed i forbindelse med igangsætning af pumpning. Klager Der er i det forgangne regnskabsår ikke modtaget væsentlige klager. Afvigelser Det totale energiforbrug i regnskabsåret 2005/2006 er faldet med ca. 16 %, mens produktionen kun er 6 % mindre. Det totale vandforbrug er i regnskabsåret 2005/2006 faldet med ca. 15 %, mens produktionen kun er 6 % mindre.

13 Side Miljøforhold Fabrikkens væsentlige forbrug af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer m.m., udledninger til luft, vand og jord, og affaldsproduktion, for det afsluttede regnskabsår fremgår af efterfølgende skemaer : Miljøpræstation og Miljødeklaration.

14 Side 13 Miljøpræstation INPUT Metode* Enhed 2005/ / / / /2002 Råvareforbrug Indvejede kartofler M ton Smuds (sten, jord og sand m.v.) B ton Smudsprocent B % 3,98 4,86 4,43 3, Rene kartofler til produktion B ton Stivelsesindhold B % 18,59 17,27 18,42 18,33 18,44 Vandforbrug Vask af kartofler B m i.m. Stivelsesproduktion B m Proteinproduktion B m Vanding B m Toiletter, vask m.v. M m I alt B m Energiforbrug Naturgas-stivelse M kwt i.m. i.m. Naturgas-protein M kwt i.m. i.m. Naturgas-rumvarme M kwt i.m. i.m. Naturgas i alt M kwt LP-gas rumvarme M kwt Fjernvarme M kwt i.m. i.m. Elektricitet-stivelse M kwt i.m. i.m. Elektricitet-protein M kwt i.m. i.m. Elektricitet diverse M kwt i.m. i.m. Elektricitet i alt M kwt LP-gas diverse M kwt Dieselolie (10) M kwt Fyringsolie (10) M kwt I alt B kwt

15 Side 14 Miljøpræstation INPUT Metode* Enhed 2005/ / / / /2002 Hjælpestofforbrug Natriumbisulfit M ton Skumdæmper M ton Natriumhypochlorit M ton Cip-væske (stivelse) M ton Natriumhydroxid M ton Saltsyre M ton ,2 410 Svovlsyre M ton Smøringsolie M ton 0,4 2,1 1,1 1,6 0,5 Smørefedt M ton 0, ,04 0,03 0,02 Smørefedt (levn.midl) M ton 0, ,01 0,03 0,02 Rensevædske M ton 0 0,05 0,05 0,12 0 Frostvædske M ton 0 0, Sæbe-rengøring M ton 0 0,1 0,1 0,1 0,1 Salpetersyre M ton 0 0, Kedelkemikalier M ton Stensalt M ton Bremsesprit M ton 0 0, Urinstof M ton 0 0, Emballageforbrug Sække og plast M ton 22,8 6,5 8 i.m. i.m.

16 Side 15 Miljøpræstation OUTPUT Metode* Enhed 2005/ / / / /2002 Produktion Kartoffelmel med M ton % TS Heraf leveret til KMC B ton Derivatfabrik som mælk med 40 % TS Kartoffelprotein med M ton % TS Kartoffelsigterester S ton i.m. Kartoffelpulp M ton Kartoffelfrugtvand B m Kartoffelvaskevand B m Affald Sten M ton Jord, sand m.v. M ton Dagrenovation M ton 3, ,0 i.m. i.m. Jern-metal til genanvendelse M ton 6,34 34,61 27,03 5,7 5 Affald til deponering M ton 12,18 8,98 9,98 18,32 46,52 Brændbart affald M ton 4,86 18,92 2,54 5,8 7,06 Spildolie M ton 0 0,8 0,5 0,6 0,2 Kemikalierester M ton 13, Byggeaffald M ton 11,74 3,4 8, ,5 Elektrisk affald M ton 0 1,23 0,9 0 0 Plast til genbrug M ton Diverse M ton 0 0,54 0, Udledning til luft CO 2 B ton NOx B ton 3,71 4,48 3, Støv B ton 5,9 6,7 6,6 6,3 6,2 Røggasser B Mio.m 3 29,7 35,8 31, ,3 Støj db(a) i.m. i.m. i.m. i.m. i.m. Lugt l.enh. i.m. i.m. i.m. i.m. i.m. Spildevand Husspildevand M m * M, B og S står for målt, beregnet og skønnet og angiver den metode, der er anvendt til opgørelse af data. i.m. står for ikke registrerede data.

17 Side 16 Miljødeklarationer Kartoffelmel Til fremstilling af 100 kg nativ kartoffelmel er der anvendt som angivet nedenfor Type Enhed 2005/ / / / /2002 Råvareforbrug Rene kartofler kg Stivelsesprocent % 18,59 17,27 18,42 18,33 18,44 Vandforbrug Vask af kartofler liter i.m. Stivelsesproduktion liter Vand i alt liter i.m. Energiforbrug Naturgas kwt i.m. i.m. El kwt i.m. i.m. Energi i alt kwt i.m. i.m. Hjælpestofforbrug Natriumbisulfit kg 0,172 0,327 0,381 0,245 0,209 Skumdæmper kg 0,076 0,111 0,097 0,087 0,086 Kartoffelprotein Til fremstilling af 100 kg kartoffelprotein er der anvendt som angivet nedenfor Type Enhed 2005/ / / / /2002 Råvareforbrug Rene kartofler kg Vandforbrug Proteinproduktion liter Energiforbrug Naturgas kwt i.m. i.m. El kwt i.m. i.m. Energi i alt kwt i.m. i.m. I regnskabsåret 2005/2006 har fabrikken forestået udbringning af vaskevand og procesvand fra KMC Granules (kartoffelpulverfabrikken på Borupvej i Brande). I perioden er der i alt udbragt m 3 på landbrugsjord.

18 Side 17 Resume af egenkontrol Om de i miljøgodkendelser opstillede vilkår om kontrol og egenkontrol kan oplyses følgende: Vandspejlsniveauet i lagunebassinerne er kontinuerligt overvåget og har ikke på noget tidspunkt overskredet grænsen på 50 cm fra laveste lagunebassinkant. ph-niveauet og temperaturen i lagunebassinerne er løbende målt. Kontrolboringerne ved lagunebassinerne på Dørslundvej er kontrolleret, og der har ikke været konstateret udsivning fra lagunebassinerne. Lagunebassinernes membraner er blevet kontrolleret, og eventuelle skader er blevet udbedret inden ibrugtagen 1.oktober. Register over affaldsproduktionen er ført og opbevares på fabrikken.

19 Flowdiagram Stivelsesafdeling: Kartofler Genbrugsvand/ rent vand Skumdæmper Natriumbisulfit Genbrugsvand/ rent vand Tørrensning Vaskning Rivning Ekstraktion Ekstraktion Sten, jord m.v. Sten Vaskevand Frugtsaft Kartoffelpulp Raffinering Afvanding Tørring Vanddamp Emballage Emballering Kartoffelstivelse Proteinafdeling: Svovlsyre Mixer Damp Opvarmning Svovlsyre Holdecelle Separering Kartoffelfrugtvand Tørring Vanddamp Emballage Emballering Kartoffelprotein På landbrugsjord

20 Færdigvarer Andels-Kartoffelmelsfabrikken "Midtjylland" MASSEBALANCE 2005/2006 Natriumbisulfit Skumdæmper Natriumhypochlorit Natriumhydroxid Saltsyre Svovlsyre Cip-væske Emballage (Sække og plast) Diverse ,5 CO 2 NO X Støv Røggas Luftemission mio. m³ Råvarer (kartofler) Kartoffelmel Kartoffelproteiner Kartoffelsigterester 35 Kartoffelpulp El kwt Naturgas kwt Gas til trucks 845 kwt Dieselolie kwt Fyringsolie kwt Vand m³ Procesvand Kartoffelfrugtvand m³ Kartoffelvaskevand m³ Spildevand Husspildevand m³ Affald Jord og sand Sten Jern og metal Øvrigt affald

21