Forbrugsmønster på vand og fremtidige udfordringer.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Forbrugsmønster på vand og fremtidige udfordringer."

Randi Astrup
7 år siden
Visninger:

1 Forbrugsmønster på vand og fremtidige udfordringer.

2 Ejerskabet Brande Karup To3lund

3 En del af gruppen. Akv Langholt BRANDE KARUP KMC Granules KMC HQ KMC Derivat TOFTLUND

4 S9velsesproduk9on 13/ Ton.

5 Proteinproduk9on 2013/ Ton

6 Forbrug af vand. INPUT Metode* Enhed 2013/ / / /2005 Råvareforbrug Indvejede kartofler M ton Smuds (sten, jord og B ton sand m.v.) Smudsprocent M % 4,92 5,44 3,98 4,86 Rene kartofler 9l produk9on M ton S9velsesindhold M % 18,42 19,06 18,59 17,27 Vandforbrug Vask af kartofler B m S9velsesproduk9on B m ,69 0,77 0,87 0,83 Proteinproduk9on B m

8 Udledninger fra AKM 2012/2013 Den totale mængde kartoffelfrugtvand og vaskevand der udledes 9l landbrugsjord andrager M³. Og indeholder følgende Ca. 208 Tons kvælstof (N) Ca. 47 Tons Fosfor (P) Ca. 687 Tons kalium (K) Ca. 244 Tons Svovl (S) Indholdsstofferne er dem der afgør areal behovet. I øjeblikket er maks. Udledninger berammet 9l 170 kg. Kvælstof og maks. 30 Kg. Fosfor pr. hektar. Så det betyder at Akm skal råde over et areal på ca Hektar 9l udbringning af frugtsa3 350 hektar 9l vaskevand. Derfor er der over en årrække nedlagt ca. 140 km. Rørledning ud fra fabrikken 9l udledning af primært frugtvand.

9 Frem9den?? Det vi ved med sikkerhed er at det ikke bliver nemmere i frem9den. Hvad siger lovgivningen. Akm s udledning af spildevand / vaskevand er underlagt slambekendtgørelsen og har gennem en lang årrække har vi ha3 en dispensa9on omkring udbringningen i vinterperioden. Alt tyder dog på at deee ændrer sig idet der er opstået tvivl om hvorvidt det er i modstrid med EU s nitrat direk9v.

10 Hvad gør vi så?? Frugtsa3en kan inddampes. Teknologien er velkendt og den anvendes i stort omfang allerede i dag bla. I Karup og To3lund. Hvorfor gør vi så ikke bare det? Det gør vi ikke fordi at ved inddampning ender man med 2 produkter nemlig et koncentrat og et kondensat. Koncentratet er et fint produkt med et tørstof indhold på ca. 35 % som anvendes som gødningsmiddel. Kondensatet er stort set rent vand med nogle svage lugtstoffer. På de 2 andre fabrikker har de 9lladelse 9l at nedsive kondensatet. Det kommer ikke 9l at ske for Akm idet området omkring fabrikken er opland for Midtjyllands største grundvandsmagasiner. Løsningsforslag??

11 Vaskevand. Vaskevandet er nok det værste vi har og hvorfor det. Det lugter. Der er ingen gødningsværdi. Det forurener afgrøderne. Pga. højt indhold af sand. Det er svært at komme af med. Løsningen. Der findes anlæg 9l rensning af spildevand som kan ierne langt den største af humus og sand fra vandet Vi søger pt. En miljø9lladelse 9l at opføre et sådant anlæg. MEN den helt store forhindring er den polymer der skal anvendes. (Acrylamid) Nogen Forslag??

12 Miljøansøgningen Vedr. ansøgning om godkendelse af anlæg 9l rensning af kartoffelvand på Andelskartoffelmelsfabrikken Midtjylland A.m.b.a. Først og fremmest lyder det som et godt projekt hvor i reducerer vandforbruget betydeligt, ydereligere er det en god ide at placere rensningsanlægget indenfor da det giver gode muligheder for støjreduk9on. For at kunne behandle jeres ansøgning har Miljøstyrelsen brug for yderligere oplysninger. Vedr. pkt G.21 i ansøgningen) I skal redegøre for at løsningen er BAT. Beskriv hvordan og hvorfor det er BAT (i skemaet under punktet, er listet op, hvad der skal redegøres for). Mange at pointerne er beskrevet rundt om i ansøgningen, men de skal fremgå tydeligt og samlet under deee punkt. Såfremt I ønsker, at brug af polymerer skal indgår i ansøgningen skal der indsendes yderligere oplysninger om stoffet. Basis oplysninger om stoffer der evt. skal bruges. (Sikkerhedsdatablade, Klassifika9oner og maksimale opbevaringsmængder m.m) Hvilke forskel for renseeffek9viteten gør polymerne? (I bør være opmærksomme på hvad polymerenes skæbne er i miljøet, når de udspredes på landbrugs jord. Acrylamid er ikke ufarligt og er et åbenlyst muligt nedbrydningsprodukt. Kommunen vil muligvis have indsigelser på den baggrund.) Evt. Lugt: Hvordan opbevares frasorteret sand og humus, samt vand? Er der risiko for lugtproblemer ved lang opbevarings9d? Er der risiko for lugtgener fra den 9lbageværende vandmængde? Hvad er opholds9den for vand og frasorteret faststof på virksomheden? Inden der kan meddeles godkendelse skal det afgøres om der skal laves Basis9lstandsrapport for virksomheden, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 14. Der skal der for indsendes oplysninger om de stoffer/produkter virksomheden håndterer (anvender, frems9ller eller frigiver) samt vurdering af nedenstående, som MST kan træffe afgørelse ud fra: Klassifika9on (fx kemikalieliste med angivelse af klassifika9on og 9lhørende sikkerhedsdatablade) Vurdering af de enkelte stoffers relevans i forhold 9l jord og/eller grundvand Karakteren: Er stoffet relevant i forhold 9l jord- og/eller grundvandsforurening => neg. påvirkning af længerevarende karakter? Mængden: Er stoffet 9lstede i en mængde der ikke er negligeabel i forhold 9l jord/grundvand? Beskrivelse af fysiske forhold og produk9onsgangen hvorunder stoffet skal håndteres.» Håndteres stoffet på en sådan måde, at det ikke kan udelukkes, at det kan komme i kontakt med jord og/eller grundvand?

13 Vaskevand.

Relaterede dokumenter

Tillæg til MILJØGODKENDELSE

Andels-Kartoffelmelsfabrikken Midtjylland A.m.b.a. Herningvej 38 7330 Brande Virksomheder J.nr. MST-1270-01171 Ref. BJOCK/BENJO Den 10. oktober 2014 Tillæg til MILJØGODKENDELSE og Afgørelse om Basistilstandsrapport