1. Biernes bolig. 7a. De tre slags bier: Arbejder Drone Dronning

Transkript

1 1. Biernes bolig 7a. De tre slags bier: Arbejder Drone Dronning Biernes naturlige bolig er et hult træ eller en klippespalte. Rumfanget skal være omkring 50 liter, og indgangen skal være snæver, så den kan bevogtes og forsvares. Træ er en god isolator, og inde i et træ kan bierne overvintre og holde sig varme. Derfor kan de ikke lide træk, og de lukker revner og sprækker med voks og propolis, som de laver af harpiks fra træer. Inde i hulen bygger de vokstavler med tusinder af celler, og her lægger dronningen æg, mens arbejderne fylder andre celler med forråd af pollen og nektar. Begge dele hentes i blomster og giver bierne al den næring, de behøver. Bierne drikker også vand. 7 b. Sådan ser vokstavlerne ud, når de bygges frit i et træ. Her er de set på en gren i fri luft. Normalt bygger bierne inde i et hult træ. (Danmarks Biavlerforening).

2 8b. Biernes antal svinger gennem året. Yngelens kurve begynder tidligere end de voksne biers, for yngelen bruger 3 uger fra æg til voksen. 8a. Bisværm med bier i et træ. Bifamilien består af voksne bier, når der er flest i junijuli, fig. 8b. De fleste er arbejdere. Der er kun én dronning, der lægger op til et par tusinde æg dagligt i højsæsonen. Om sommeren er der et par tusinde hanner, de kaldes droner. Når der bliver for mange bier i stadet, forlader ca. halvdelen af bierne det sammen med den gamle dronning. Det er en sværm, der søger og finder en ny bolig, fig. 8a. De bier, der er tilbage, får en ny dronning. Bierne kaldes husdyr, men de er ikke tamme og kan ikke tæmmes. Det som biavleren gør, er at tilbyde dem en god bolig og et godt miljø. Her lever bierne ligesom i naturen. Biavlerens indgreb er honninghøsten og udvidelse af boligen forår og sommer, så der bliver plads til al honningen, og så bierne lader være med at sværme. Desuden kontrollerer han, om der er sygdomme, og han bekæmper Varroamiden. Endelig sørger han for hygiejne og vand. Straks efter sidste høst fodres med sukker, så bierne ikke sulter. Den kunstige bolig - bistadet Bistadet laves af træ eller kunststofferne polyuretan eller styropor. Begge dele isolerer godt. Stadet har en flyvespalte, og her flyver bierne ud og ind. De kontrolleres af vagtbier, som kun tillader familiens egne bier at komme ind. Inde i stadet er der vokstavler, og hver af dem er omgivet af en træramme. Hver tavle kan tages ud for sig til kontrol. På hver tavle bygger bierne celler af voks, som de selv producerer i kirtler. Der findes to typer bistader: Opstablingsstadet og trugstadet. Opstablings-stadet (fig. 9a og b) består af magasiner, hver med plads til Se video 8a Se video 8b

3 9a. Opstablingsstade af polyuretan i bigården. To flyvespalter. Foderplade i forgrunden. 9b. Opstablingsstade af træ. A: Låg med dækplade af plastic (B). C: Foderplade. D og E: Magasiner med tavler. F: Bund med trådvæv, flyvespalten vender bort på tegningen. G: Plade som stadet står på. 10 rammer med vokstavler. Stadet udvides ved at stable magasiner ovenpå de eksisterende. Det nederste magasin hviler på en bund med flyvespalte og trådbund til ventilation. Øverst er der et låg, der adskilles fra øverste magasin med en plasticplade med smalle spalter. Den hindrer bierne i at udvide tavlerne opefter og derved gøre det umuligt at tage låget af. De smalle spalter tjener til ventilation, for der er ventilationsåbninger i lågets kant. Ekstra isolation behøves ikke, for styropor og polyuretan er selv isolerende. Se video 9

4 10. Trugstade. A. Tag. B. Magasin med dækbrædder, isoleret med sæk. C. Dronningegitter delvist dækket med dækbrædder. D. Truget med tavler, isolering i vægge og bund. Flyvespalten kan lukkes med skydere. E. Stade set forfra med skydere. F. Taget åbnet. G. Tavleophænget i truget. Se video Trugstadet (fig. 10) er en stor kasse med flyvespalte og hængslet låg. Nede i kassen er der plads til rammer med vokstavler i to etager. Udvidelse sker ved at tilsætte flere tavler efter behov. Er der brug for mere plads, må man lade låget stå åbent og beskytte de øverste tavler med plastic. Trugstadet har ekstra isolering i form af måtter eller sække. De skal lægges omhyggeligt på efter hvert besøg. Fordele og ulemper ved opstablings og trugstader: Opstabling: Fordelene er, at det er let at flytte og undersøge stadet, fordi det kan skilles ad. Nemt at udvide. Skal ikke vedligeholdes, da det er af plastic. Ulemperne er, at det er svært at reparere. Fjerde og femte etage er svære at hente, når de er fyldt med honningtavler. Vægten er kilo pr. magasin afhængigt af rammemål. Trug: Fordelen er, at det er let at reparere og let at arbejde i, hvis man ikke har rygproblemer. Ulemperne er: Dyrt, fordi der er meget snedkerarbejde i det. Kræver vedligeholdelse, fordi det er af træ. Svært at flytte, da det er tungt. Ved stor honningtræk må låget stå åbent og magasinerne indpakkes vandtæt. NB: Bierne trives lige godt i begge stadetyper.

5 11a. Forskellige rammetyper og deres navne. Tabel over rammemål (mål i mm) Udv. Udv. Indv. Antal Vægt i kg bredde højde areal arbejder- fyldt med bundliste dm 2 * celler honning (begge ** sider)* 12 x , ,5 10 x , ,5 Lavnormal , ,1 Norsk mål , ,5 Langstroth , ,7 Dadant , ,8 * 1 dm 2 = 10 x 10 cm indeholder 400 arbejderceller på hver side, ialt 800 celler. ** Vægten kan ikke angives helt nøjagtigt, da bierne fylder cellerne forskelligt Rammer og rammemål Der findes forskellige rammemål, se tegning og tabel her på siden. Vægten af et fuldt honningmagasin er afgørende for valget, se tabellen. 11

6 12. Ramme 12x10. Øverst tv. afstandsklods. Nederst til venstre: Afstandsklodsernes placering; mål i mm. Tallene indenfor rammen viser rækkefølgen, man bruger, når man tråder rammen. Afstandsklodserne skal orienteres som på tegningen. Man kan slå et 20 mm søm i bundlisten (rødt), så det rager 2 mm ud. Tråden vikles omkring sømmet, der leder elektrisk strøm til tråden ved ilodning af kunsttavler. Klargøring af rammer Man kan købe rammerne færdige (fig. 12). Hver ramme hænger i en bæreliste, som bærer rammens vægt. I hjørnet af hver ramme sidder der afstandsklodser, der sikrer, at rammernes afstand er rigtig. Hvis det er tilfældet, forløber biernes trafik i stadet uden problemer. På sidelisten sidder afstandssøm, der gør, at siderne har en passende afstand fra stadets væg. Rammerne skal jo let kunne løftes ud og sættes på plads igen. Der er boret fine huller i bærelisten og bundlisten. Der sættes rustfri tråd i hullerne, og enderne sættes fast med søm i bærelisten eller bundlisten. En kunsttavle af bivoks (fig. 13b) med det rigtige rammemål lægges på trådene og smeltes fast med elektrisk strøm fra et loddeapparat. Trådene bliver varme og smelter sig ind i vokset, så det sidder fast. Det kaldes ilodning af tavler, fig. 13b. Brugte og vaskede rammer har ofte slappe tråde. De strammes og gøres bølgede med en trådstrammer, 13a. Se video 12 12

7 13a. Trådstrammer mellem to tråde i ramme. Trådene er bølgede, for de er strammede. Tråd forstørret mellem pilene. Arbejdstøj og værktøj Arbejdstøjet er en anorak eller heldragt med tilhørende hat med slør, handsker og gummistøvler, fig. 13c. Så er man helt beskyttet mod stik. Anorakken er oftest hvid og lavet af glat stof, som bierne kan kravle på uden at hænge fast. Foran ansigtet er der et net, som man kan kigge igennem. Det er sort, for det slører ikke synet, hvad et lyst net gør. Ved håndleddene er der elastik eller burrestof, der hindrer bierne i at kravle op i ærmet. Gummistøvler hindrer bierne i at kravle op i buksebenene. Handsker beskytter hænderne mod stik. De fleste biavlere arbejder uden hat med slør, for den varm. De bruger heller ikke støvler og handsker, eller kun tynde engangshandsker, der bare beskytter huden mod at blive klistret og snavset. Danske bier er normalt fredelige og stikker ikke, hvis man ar- 13b. Loddeapparat forbundet med ramme, hvori en kunsttavle venter på at blive smeltet fast. bejder med rolige bevægelser. Men selv fredelige bier kan blive aggressive, hvis biavleren har voldsomme bevægelser, hvis det blæser stærkt eller det trækker 13c. Biavler i fuldt arbejdstøj puster røg ned i åbnet magasin med røgpusteren. 13

8 14a. To stadeknive. 14b. Bibørste. 14c. Røgpuster med blæsebælg, ildkammer, tud og beskyttelsesnet. op til torden. Derfor har mange biavlere en hat med net med ned i bigården, for hvis nu... Bierne klistrer ofte rammerne fast til stadets sider med propolis eller bygger voks mellem rammen og bunden. Hver ramme løsnes med stadekniven, der tillader små, rolige bevægelser, fig. 14a. Den kan også bruges til at skrabe overflødig voks og propolis væk. Propolis ligner lak, for det skinner. Det er harpiks, som bierne henter på knopper af hestekasatnie, kirsebær eller nåletræer. De bruger det til at lukke huller i bistadet, f. eks. hvor det trækker, eller som lim. Propolis bruges som naturmedicin. Når man tager en tavle op, er den ofte helt dækket af bier. Man ryster tavlen eller slår på bærelisten med hånden, så bierne falder ned. Nu kan man se æg, larver, forseglet yngel, dronningeceller, pollen og honning. Hvis tavlens honning skal høstes, må der ikke være bier på den. De fjernes med en bibørste, fig. 14b. Røgpusteren Når bier mærker røg, forbereder de sig på skovbrand ved at fylde sig med honning og være klar til at flygte. Så er de beskæftiget med det. Derfor kan man styre bierne med røg fra en røgpuster. Det er en dåse af stål med blæsebælg og dobbelt bund, fig. 14c. Den nederste bund er lukket, den øverste sidder 1-2 cm højere og har mange huller. Øverst på dåsen er der et låg med en tud. Brændbart materiale, f.eks. strimler af en ren sæk eller tobaksbladribber, lægges på den gennemhullede bund og antændes. Så lukker man, ilden bliver til gløder, der holdes levende af blæsebælgen, som sender luft ind i dåsen for neden og videre op gennem den hullede bund. Nu kan man puste røg derhen, hvor man vil. Det er høfligst at banke på ved at sende lidt røg ind gennem flyvehullet ca. 1 minut, før man åbner stadet. Se video 14a 14 Se video 14b

9 15a. Sådan laver man vokslys af kunsttavler rullet omkring en væge. Når man er færdig, stopper man en tot frisk græs i tuden. Røgpusteren er brandfarlig, især i lyng og tørt græs. Voks Bivoks udvindes af gamle yngeltavler, som man sender til rensning og smeltning på vokstavlefabrikker. De sørger for, at voksen er helt ren. Biavleren kan få voks hjem igen i form af kunsttavler eller blokvoks, dvs. voks der er størknet i en spand. Af kunsttavlerne kan man rulle lys, af blokvoks kan man støbe lys og figurer. Industrien bruger bivoks i mange produkter, f.eks. kosmetik, salver, batik, voksmidler og bronzestøbning. 15b. Støbte vokslys. Formene købes hos bimaterielforhandlerne. Honning Honning er biernes vigtigste produkt. Den nyslyngede honning dufter fint og er meget værdsat. Mange biavlere reklamerer med den og har et godt salg. Det meste honning er forarbejdet. I Danmark røres den, så den bliver fast og smørbar; mange steder i udlandet behandler man den, så den forbliver flydende. I supermarkeder kan man som regel købe begge slags honning. 15

10 Det er værd at bemærke, at honningen har forskellig farve og smager forskelligt fra biavler til biavler, ja fra stade til stade. Smagen varierer også med årstiden. Alle blomsterarter har deres egen specielle duft og smag, for en bi vil helst holde sig til den blomsterart, den er begyndt at samle nektar og pollen i, og blomsterne gør det let for bierne at genkende dem på afstand ved at have deres specielle duft. Blomsternes form og farve hjælper også på genkendelsen. Da bierne sørger for befrugtningen ved at overføre pollen fra blomster til andre blomsters støvfang, er det nødvendigt, at bierne er blomstertro, altså trofaste overfor den art blomster, de besøger. Begynderpakken Svarre 1, se side 79 Danmarks Biavlerforening og Materielforhandlerforeningen hjælper begynderne i gang med en pakke, der indeholder: 1 bijakke 1 par gummihandsker med manchetter 1 stadekniv 1 bibørste 1 røgpuster 1 bistade med 4 magasiner 50 rammer til bistadet + 1 rulle rustfri tråd + 1 æske blå stifter eller 50 trådede rammer 5 kg vokstavler (kunsttavler) 1 dronnningegitter 1 skrællegaffel 1 spids si til sining af slynget honning 96 honningglas 1 Nassenheiderfordamper til varroabekæmpelse eller 1 krämerplade eller 2 bakker Apiguard. 100 honningetiketter med dit navn 1 Lærebog i biavl eller DVD en Biavl for begyndere Begynderpakken koster 3500 kr. incl. moms. Mulighed for tilkøb: Polyuretanstade Desuden får du brug for Loddeapparat til ilodning af kunsttavler Brændbart materiale til røgpuster (ren jutesæk, tørrede tobaksribber eller tørret rejnfan) Skrællebakke. Slynge. Rørepind eller boremaskine med snegl Se også Danmark Biavlerforenings hjemmeside. Spørg din biavlerforening om køb af bifamilier. Ved køb skal bierne synes af en kyndig biavler. Det er sælgers pligt at sørge for, at bifamilierne bliver synet. 16