Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning

Transkript

1 Befolkning og valg Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Befolkningens størrelse Siden midten af 1970 erne har Danmarks befolkning været på godt fem millioner indbyggere. Befolkningens størrelse har været langsomt, men støt stigende siden I en periode i begyndelsen af 1980 erne, var befolkningstallet dog faldende - bl.a. som følge af et fald i antallet af fødte. Befolkningens udviklingen afhænger af fire komponenter; antallet af levendefødte, antallet af døde, indvandrede og udvandrede. Som det kan ses i figur 1, er de seneste års befolkningstilvækst et resultat af dels en positiv naturlig tilvækst (fødte døde) og dels en positiv nettoindvandring (indvandrede udvandrede). En positiv nettoindvandring betyder, at der er flere, der er kommet til landet i forhold til dem, der er rejst ud af landet. Figur 1 Befolkningens udvikling Antal personer Fødte Døde Indvandrede Udvandrede Antallet af mænd og kvinder Selvom der hvert år bliver født flere drenge end piger, er lidt over halvdelen af Danmarks befolkning kvinder (50,6 pct.). Det skyldes, at der er større dødelighed blandt mænd. I alle aldre til og med 57 år er der flest mænd, men herefter kommer kvinderne i flertal. I alderen 95 år og derover er der næsten fire gange så mange kvinder som mænd. Befolkningens alder Danmarks befolkning bliver ældre og ældre. Gennemsnitsalderen i Danmark er 39,1 år pr. 1. januar For mændene er den 37,8 år og for kvinderne er den 40,3 år. Går man tilbage til 1980, var gennemsnitsalderen mere end to år lavere (36,7 år i alt, 35,5 år for mænd og 37,9 år for kvinder). Stigningen i gennemsnitsalderen skyldes, at der bliver flere gamle over 80 år. Men den skyldes også, at de store fødselsårgange fra midten af 1940 erne nu er nået op over 50 år. Statistisk Årbog

2 Befolkning og valg Figur 2 Befolkningen 1. januar 2000 Mænd Kvinder Hvor bor de ældre? Der er stor forskel på, hvordan aldersfordelingen er i kommunerne. Fx. er andelen af befolkningen, som er 65 år eller mere, kun på mellem 5 og 10 pct. i nogle kommuner, mens den i andre kommuner er over 20 pct. Det er især kommunerne på de mindre øer, som har en stor andel af personer over 65 år. Figur 3 Andel af ældre over 65 år fordelt på kommuner 1. januar 2000 Procent af befolkningen Under Ó Kort & matrikelstyrelsen (G. 5-00) 40 Statistisk Årbog 2000

3 Befolkning og valg 2. Forsørgerbyrden i Danmark Hvor mange skal fremover forsørges? Den demografiske forsørgerbyrde beregnes ved at tage udgangspunkt i aldersfordelingen. Forsørgerbyrden viser forholdet mellem antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder og antallet af personer, som skal forsørge dem - det vil sige dem i den erhvervsaktive alder. Hvis den erhvervsaktive alder sættes til år, kan forsørgerbyrden beregnes til 0,77. Det vil sige, at for hver 100 personer i den erhvervsaktive alder er der 77 personer, der skal forsørges. Hvis man tager udgangspunkt i de seneste befolkningsfremskrivninger, vil forsørgerbyrden vokse til 0,91 i år 2010 og til 1,0 i år Ser man på forsørgerbyrden i 1960, var den 0,79. I årene fremover er der altså flere og flere, der skal forsørges, hvilket hænger sammen med, at der fremover vil blive flere og flere ældre. Forsørgerbyrden i EU For 1996 er det muligt at sammenligne forsørgerbyrden hos medlemslandene af EU. Her er den erhvervsaktive alder også sat til år. Tallene viser, at Danmark er det land inden for EU, som har den laveste forsørgerbyrde, nemlig 0,65. Gennemsnittet for EU er 0,80. Irland har den højeste forsørgerbyrde på 0,95, hvorefter Sverige følger med en forsørgerbyrde på 0,87. I Irland svarer tallet til, at der stort set for hver erhvervsaktive person skal forsørges en anden. 3. Fødsler Hvor mange børn bliver født? Antallet af levendefødte børn i Danmark har i de senere år ligget på ca om året. Antallet af fødte i en periode afhænger både af, hvor mange kvinder der er i den fødedygtige alder, og hvor mange børn kvinderne får. Den samlede fertilitet, det vil sige det gennemsnitlige antal levendefødte børn en kvinde får, ligger i Danmark på 1,7. Med 1,7 barn pr. kvinde ligger Danmark blandt de lande i EU, som har den højeste fertilitet. I 1995 var den kun højere i Irland (1,9) og Finland (1,8), mens Italien og Spanien havde den laveste fertilitet, begge med 1,2. Ældre mødre Kvinderne er med tiden blevet ældre og ældre, inden de får børn. I 1999 var gennemsnitsalderen blandt de fødende kvinder 29,6 år. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var i ,7 år. Denne udvikling har været særlig kraftig siden 1970, hvor de førstegangsfødende i gennemsnit kun var 23,7 år og det samlede gennemsnit var 26,2 år. Ældre fædre Mænds gennemsnitlige alder ved fødslen af deres første barn har generelt ligget ca. to år højere end kvindernes. Dermed har også mændenes alder ved første barns fødsel været stigende siden Statistisk Årbog

4 Befolkning og valg 4. Samlivsformer Færre af os bliver gift Den måde vi danskere danner familie på, har forandret sig i løbet af de sidste 30 år. Samlivsformerne har ændret sig; ægteskabet var tidligere den altdominerende samlivsform, men det er det ikke længere. I 1960 var 91 pct. af alle 30-årige kvinder gift. Kvinderne var i gennemsnit 22,9 år, da de dengang blev gift første gang, mens mændene var 26,0 år. I dag er kvinder i gennemsnit 29,9 år ved første vielse, mens mændene er 32,4 år. Og faktisk er det kun lidt under halvdelen af de 30-årige kvinder i dag, der er gift. Vi lever alligevel i parforhold At personerne bliver ældre, inden de gifter sig, betyder ikke, at de venter med at danne par. Men det betyder, at det bliver mere almindeligt, at par lever sammen uden at være gift. Det gør sig især gældende hos de yngre. Færre enlige Efter mange år med flere og flere enlige er der de sidste par år tale om en lille nedgang. Men der er stadigvæk mere end 1/3 af alle voksne, der lever alene, og her er det flest kvinder, der bor alene. Af dem, som ikke har en partner bor 60 pct. af kvinderne og ca. halvdelen af mændene helt alene. Resten bor sammen med andre personer, som - afhængig af personens alder - tit er forældre eller børn. Figur 4 Voksne personers familietype 1. januar januar Antal personer (1.000) I ægteskab Enlige I andre partyper Yngre mænd og ældre kvinder bor mest alene Ser man på de yngre, er der flere yngre mænd end yngre kvinder, der bor alene. Det skyldes forskellige ting. For det første har enlige kvinder i større udstrækning end enlige mænd, børn boende hos sig. For det andet er mænd gennemgående et par år ældre end kvinder, når de indgår i et parforhold. Derudover er der også flere mænd end kvinder i de unge aldersklasser. Til gengæld er det i de ældre aldersklasser langt mere udbredt blandt kvinder end blandt mænd at bo alene. Det hænger sammen med, at der er flere kvinder i den alder, fordi mændene dør tidligere. 42 Statistisk Årbog 2000

5 Befolkning og valg Færre ægteskaber opløses ved død Af de ægteskaber, som blev indgået i 1950 var der efter 25 år ca. 11 pct., som var opløst ved, at en af parterne var død. Det tilsvarende tal for ægteskaber indgået i 1970 var godt 6 pct. Flere ægteskaber opløses ved skilsmisse Godt 18 pct. af ægteskaberne fra 1950 var opløst ved skilsmisse efter 25 år. Det var tilfældet for 36 pct. af ægteskaberne fra Allerede efter 10 års ægteskab var mere end 20 pct. af dem opløst ved skilsmisse. De ægteskaber, som blev indgået i 1985, når op på 20 pct. allerede efter 7 års forløb. Der ses altså en stigning i andelen ægteskaber som opløses ved skilsmisse. Det ser på nuværende tidspunkt ud til, at billedet vender for de ægteskaber, som er indgået i 1990 og senere. De viser indtil videre lavere skilsmissehyppigheder end ægteskaberne fra Figur 5 Den andel af ægteskaberne indgået i 1950, 1960, 1970, 1980, 1985 og 1990, som 5-25 år efter stadig består Procent Efter 5 år Efter 10 år Efter 15 år Efter 20 år Efter 25 år 5. Dødelighed De fleste af os passerer de 60 år Antallet af døde i Danmark har i de senere år ligget på ca personer om året. De fleste dør, når de er over 60 år. I 1999 skete godt 85 pct. af dødsfaldene i denne aldersgruppe. I så godt som alle aldersgrupper er der flest mænd, der dør. Mænd har altså en overdødelighed i forhold til kvinder. Dødeligheden for drengespædbørn er en tredjedel højere end for piger. Endnu større er forskellen i aldersgruppen år, hvor mændenes dødelighed er op til 2-3 gange så stor som kvindernes. Statistisk Årbog

6 Befolkning og valg Middellevetider - grund til bekymring Middellevetiden er et af de mest almindelige mål for befolkningens sundhed. Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, en person kan forventes at leve, hvis man tager udgangspunkt i de seneste tal for, hvornår folk dør. De seneste middellevetider er beregnet til 74,0 for mænd og 78,8 for kvinder. Udviklingen i middellevetiden har ikke været så gunstig i Danmark som i mange andre lande. Det er især hos kvinderne, at der kan konstateres en stagnerende middellevetid. Danmark var i 1960 erne blandt de lande i verden, som havde de højeste middellevetider, men i dag er de danske middellevetider blandt de laveste i Vesteuropa. Nogen entydig forklaring på den kedelige udvikling findes ikke, men sandsynligvis skal man finde forklaringen i danskernes livsstil - forstået bredt som arbejdsforhold, spise-, drikke- og rygevaner mv. Figur 6 Middellevetid i udvalgte lande Alder 82 Mænd Kvinder Sverige Sverige Sverige Sverige Island Island Island Island Norge Norge Norge Norge Storbritannien Storbritannien Storbritannien Storbritannien Frankrig Frankrig Frankrig Frankrig Danmark Danmark Danmark Danmark Tyskland Tyskland Tyskland Tyskland Portugal Portugal Portugal Portugal Frankrig Frankrig Frankrig Frankrig Sverige Sverige Sverige Sverige Island Island Island Island Norge Norge Norge Norge Tyskland Tyskland Tyskland Tyskland Storbritannien Storbritannien Storbritannien Storbritannien Portugal Portugal Portugal Portugal Danmark Danmark Danmark Danmark Kilde: EUROSTAT: Demographic Statistics 1999 En fjerdedel af alle dødsfald skyldes kræftsygdomme Kræftsygdomme, hjertesygdomme og karsygdomme i hjernen er de tre største dødsårsager. Knap to tredjedele af alle dødsfald skyldes en af disse sygdomme. Antallet af dødsfald som følge af hjertesygdomme er gået ned i de senere år, mens antallet af døde af kræftsygdomme viser den modsatte udvikling. Færre selvmord Antallet af selvmord har været nedadgående i en årrække og den seneste opgørelse viser 817 selvmord i 1997, hvilket svarer til ca. 1,4 pct. af alle dødsfald. Selvmord forekommer mere end dobbelt så hyppigt blandt mænd end blandt kvinder. 44 Statistisk Årbog 2000

7 Befolkning og valg Figur 7 Udviklingen i antal selvmord Antal personer Mænd Kvinder 6. Flytninger og vandringer Hver sjette person flytter Hvert år bliver der registreret mere end indenlandske flytninger. Det svarer til, at hver sjette person flytter en gang om året. Over personer flytter dog to gange eller mere i løbet af et år. Næsten to tredjedele af de registrerede flytninger er flytninger inden for den samme kommune. Vandringer til og fra udlandet Der er flere personer, som indvandrer til Danmark, end der udvandrer. Indvandringen ligger dog på et forholdsvis lavt niveau sammenlignet med lande som Sverige og Tyskland. Indvandring opfattes tit som indvandring af udenlandske statsborgere, men danskere kan også indvandre. Omkring halvdelen af alle indvandrede er danske statsborgere, som vender tilbage efter at have været i udlandet i kortere eller længere tid. Flere indvandrer fra fjerne lande De udenlandske statsborgere der tidligere indvandrede til Danmark, kom i stor udstrækning fra de andre nordiske lande, EU-landene eller USA og i en vis udstrækning fra Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien. I 1980 erne og 1990 erne kom fortsat en stor del af indvandrerne fra disse lande, men som noget nyt ses nu en stigende indvandring fra de asiatiske lande som fx Sri Lanka, Iran og Irak samt afrikanske lande som Somalia og Etiopien. Der er i stor udstrækning tale om flygtninge og deres familier, som har fået opholdstilladelse i Danmark. Statistisk Årbog

8 Befolkning og valg Figur 8 Indvandringer af danske statsborgere Udvandringer af danske statsborgere Indvandringer af udenlandske statsborgere Udvandringer af udenlandske statsborgere Udviklingen i antal ind- og udvandringer Antal personer Danskerne udvandrer - og genindvandrer Ser man på udvandringen fra Danmark, er størsteparten - ca. 2/3 - danske statsborgere. Der er især tale om personer, der for en periode rejser til udlandet for at studere eller arbejde. De fleste optræder således på et senere tidspunkt som indvandrere. Indvandrere og efterkommere For at belyse den del af den danske befolkning som har indvandrerbaggrund - inklusiv de personer som har skiftet statsborgerskab og nu er danske statsborgere - har man i statistikken afgrænset de statistiske begreber indvandrere og efterkommere. Indvandrere bliver defineret som personer, der er født i udlandet og hvis forældre begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvor ingen af dem er dansk statsborger født i Danmark. Indvandrere og efterkommere udgør omkring 7 pct. af den samlede befolkning - ca. 5,6 pct. er indvandrere og 1,5 pct. er efterkommere. Mere end halvdelen af alle indvandrere og efterkommere har deres oprindelse i et europæisk land. De fleste har Tyrkiet, det tidligere Jugoslavien eller Tyskland som oprindelsesland. Mange stammer dog også fra Libanon, Pakistan, Iran, Irak og Somalia. Indvandrere og efterkommere er ikke jævnt fordelt i Danmark. Indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande er koncentreret omkring storbyerne, og især i Hovedstadsområdet. Fx har Ishøj mere end 5 gange så stor en andel indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande som landsgennemsnittet. Indvandrere og efterkommere fra mere udviklede lande er mere jævnt fordelt over landet. 46 Statistisk Årbog 2000

9 Befolkning og valg Figur 9 Indvandrere og efterkommere fra mere udviklede lande 1. januar 2000 Indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande 1. januar 2000 Ó Kort & matrikelstyrelsen (G. 5-00) Andel af befolkningen (pct.) 7. Valgene Typer af valg Der offentliggøres statistik over en række forskellige valg; folketingsvalg, amtskommunale valg, kommunale valg, valg til Europaparlamentet og menighedsrådsvalg. Derudover laves opgørelser over folkeafstemninger. Folketingsvalg Valg til Folketinget afholdes hvert 4. år, men med mulighed for at udskrive valg med kortere intervaller. Valg til Folketinget sker samtidigt i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Der vælges i alt 175 medlemmer i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland. Siden 1970 har der været udskrevet 12 valg til folketinget. I 1970 erne var der 5 folketingsvalg, et hvert andet år. I 1980 erne var der fire valg og i 1990 erne tre valg - i 1990, 1994 og Stemmeprocenten Stemmeprocenten ved de første fire valg i 1970 erne var over 87 pct. Senere valg har vist mere svingende deltagelse med et minimum i 1990 på 82,8 pct. Ved det seneste folketingsvalg var der en stemmeprocent på 86,0. Statistisk Årbog

10 Befolkning og valg Figur 10 Udviklingen i stemmeprocenten ved folketingsvalg 90 Procent Opstillede og valgte partier Ved seneste folketingsvalg var der opstillet 11 partier i Danmark, hvoraf de 10 opnåede repræsentation i Folketinget. I 1987 opstillede 16 partier, men kun 9 kom ind i Folketinget. Opstillede og valgte personer Af de 175 valgte folketingsmedlemmer i 1998 var 66 kvinder. Det var en kvindeandel på ca. 38 pct. og den største indtil nu. I 1970 erne var kvindeandelen i Folketinget under 20 pct. Figur 11 Mandatfordelingen ved folketingsvalget i Antal Radikale Venstre Konservative Folkeparti Socialistisk Folkeparti Dansk Folkeparti Kristeligt Folkeparti Venstre Social- demokratiet Centrum- Demo- kraterne Fremskridts- partiet Enhedslisten Amtskommunale valg Amtskommunale valg afholdes hvert 4. år. Det seneste valg var i Stemmeprocenten ved de amtskommunale valg ligger som regel et pænt stykke under den for folketingsvalg. Ved det seneste valg var den amtskommunale stemmeprocent 71,4 for landet under ét. Den højeste procent blev nået i Bornholms Amt, hvor den var 77,4, mens den laveste var i Nordjyllands Amt med 68,4. 48 Statistisk Årbog 2000

11 Befolkning og valg 10 partier opstillede i alle amtskommuner, hvoraf kun de 3 opnåede valg i alle amterne. Andelen af valgte kvinder i det seneste amtskommunale valg var 29. Kommunale valg Kommunale valg bliver afholdt hvert 4. år sammen med valgene til de amtskommunale råd. Det seneste valg var i Stemmeprocenten ved de kommunale valg ligger ligesom ved de amtskommunale valg lavere end ved folketingsvalgene. Ved det seneste kommunalvalg var stemmeprocenten 70,1. Der var kandidater opstillet til det seneste kommunevalg. Af dem blev 4685 valgt. 27 pct. af de valgte var kvinder. Menighedsrådsvalg Menighedsrådsvalg afholdes hvert 4. år. Det seneste valg var i Der afholdes dog ikke afstemning i alle kredse. Ved det seneste valg var der kun afstemning i 331 af de menighedsrådskredse. Valg til Europa-parlamentet Valg til Europa-parlamentet bliver afholdt hvert 5. år. Det seneste valg var i Danmark vælger 16 medlemmer til parlamentet. Stemmeprocenten ved europaparlamentsvalg er lavere end ved de nationale valg. Ved det seneste valg var stemmeprocenten 50,5. Ved det seneste valg opstillede 11 partier og de 8 af dem blev repræsenteret. 37 pct. af de valgte kandidater var kvinder. Folkeafstemninger Der er siden 1920 afholdt 13 folkeafstemninger samt en vejledende folkeafstemning. Tre af afstemningerne har vedrørt ændringer af grundloven (1920, 1939 og 1953) og fem har vedrørt valgretsalderen (1953, 1961, 1969, 1971 og 1978). Fire afstemninger og en vejledende afstemning har vedrørt Danmarks forhold til EF - senere EU - (1972, 1992, 1993 og 1998). En afstemning, i 1963, vedrørte erhvervelse af landbrug og naturfredning. Stemmeprocenten ved folkeafstemningerne har svinget en del. Den højeste stemmeprocent - 90,1- var i 1972 ved afstemningen om Danmarks tiltrædelse af EF. Statistisk Årbog

12 Tabel 34 Danmarks folketal ved folketællingerne Hovedstaden 1 Øerne (uden Hovedstaden) Jylland I alt Årlig tilvækst i pct. Befolkningstæthed pr. km , ,30 21, ,74 23, ,86 33, ,97 36, ,37 41, ,10 45, ,03 50, ,03 55, ,16 62, ,26 70, ,26 79, , ,96 82, ,83 89, ,14 99, ,71 106, ,77 114, ,21 118, ,02 118, ,11 119, ,37 121, ,31 123,7 Anm. Folketallene omfatter det for Danmark ved Versaillestraktaten af 28. juni 1919 fastsatte område, mens tallene for de tidligere år gælder det for Danmark ved fredstraktaten af 30. oktober 1864 fastsatte område. 1 Frederiksberg og Gentofte kommuner er først medregnet til Hovedstaden fra henholdsvis 1860 og 1921; tidligere medregnet under sognekommuner. 2 Ekskl. Sønderjylland. Tabel 35 Folketal i byer og landdistrikter indbyggere Hele landet Hovedstadsområdet Byer i øvrigt med: over indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere Landdistrikter I 1999 er 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. 50 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2000

13 Tabel 36 Folketal, fødte, døde, ind- og udvandrede Beregnet folketal 1. juli Døde Levendefødte Tilflyttede fra udlandet Fraflyttede til udlandet Levendefødte Døde Døde u. 1 år i pct. af levendefødte pr indbyggere pct. 1851/60 gns ,4 20,6 13,0 1861/70 gns ,7 19,9 13,1 1871/80 gns ,4 19,4 13,3 1881/90 gns ,9 18,5 13,4 1891/00 gns ,2 17,5 13,4 1901/10 gns ,6 14,2 11,1 1911/20 gns ,9 13,0 9,2 1921/30 gns ,8 11,2 8,2 1931/40 gns ,9 10,7 6,6 1941/50 gns ,0 9,7 4,3 1951/60 gns ,1 9,1 2, ,6 9,4 2, ,7 9,7 2, ,6 9,8 1, ,7 9,9 1, ,0 10,1 1, ,4 10,3 1, ,8 9,9 1, ,3 9,7 1, ,6 9,8 1, ,4 9,8 1,4 1961/70 gns ,6 9,8 1, ,2 9,8 1, ,1 10,1 1, ,3 10,1 1, ,1 10,2 1, ,2 10,1 1, ,9 10,6 1, ,2 9,9 0, ,2 10,4 0, ,6 10,7 0, ,2 10,9 0,8 1971/80 gns ,3 10,3 1, ,4 11,0 0, ,3 10,8 0, ,9 11,2 0, ,1 11,2 0, ,5 11,4 0, ,8 11,3 0, ,0 11,3 0, ,5 11,5 0, ,0 11,6 0, ,3 11,9 0,7 1981/90 gns ,9 11,3 0, ,5 11,6 0, ,1 11,8 0, ,0 12,1 0, ,4 11,7 0, ,3 12,1 0, ,9 11,6 0, ,8 11,3 0, ,5 11,0 0, ,5 11,1 0,4 1 For de enkelte år, se Statistisk årbog Folketal 1. juli. Statistisk Årbog 2000 Befolkning og valg 51

14 Tabel 37 Folketal efter køn og alder 2000 Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 0 år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Befolkning og valg Statistisk Årbog 2000

15 Tabel 38 (fortsættes) Folketal i byer med over indbyggere 1990 og 2000 Folketal 1990 Folketal 2000 Folketal 1990 Folketal 2000 Hele Landet Brovst Brylle Hovedstadsområdet Bryrup Brædstrup Øvrige byer 805 Brønderslev Agerbæk Brørup Agerskov Bullerup Allinge-Sandvig Bylderup-Bov Allingåbro Børkop Almind Alslev Christiansfeld Annisse Nord Ans Dalby Ansager Dall Villaby Arden Dianalund Askov Dragør Asnæs Dronninglund Assens Durup Assens Dybbøl Assentoft Asaa Ebberup Augustenborg Ebeltoft Aulum Egebjerg Auning Egebæk Egernsund Balling Egtved Beder Ejby Bedsted St.by Ejby Bellinge Ejby Biersted Ejstrupholm Billund Elling Bindslev Engesvang Birkerød Erritsø heraf i Allerød Kommune Esbjerg heraf i Birkerød Kommune Eskilstrup heraf i Farum Kommune 1 6 Espergærde 1, Bjerringbro heraf i Fredensborg-Humlebæk Bjæverskov heraf i Helsingør Kommune Blistrup Blovstrød Fakse Bogense Fakse Ladeplads Bolderslev Farsø Bording Farum Borup Felsted Bramdrupdam Fensmark Bramming Fjerritslev Brande Fløng Bredebro Forlev Bredsten Framlev Brejning Fredensborg St.by Bremdal Fredericia Brenderup Frederiks Broager Frederiksberg Brobyværk Frederikshavn Hovedstadsområdet: I 1999 er 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. 2 Indgår i Kolding By. 3 Indgår i Fredericia By. 4 Udskilt af Helsingør By. Statistisk Årbog 2000 Befolkning og valg 53

16 Tabel 38 (fortsættes) Folketal i byer med over indbyggere 1990 og 2000 Folketal 1990 Folketal 2000 Folketal 1990 Folketal Frederikssund Havdrup Frederiksværk Hedensted Frejlev Hellebæk Fuglebjerg Helsinge Faaborg Helsingør Fårevejle St.by Herlufmagle Fårup Herning Fårvang Hillerød Hinnerup Gadevang Hirtshals Gadstrup Hjallerup Galten Hjerm Gammel Rye Hjordkær Gandrup Hjortshøj Ganløse Hjørring Gedser Hobro Gedsted Holbæk Gedved Holeby Gelsted Holme Olstrup Gelsted Holstebro Gevninge Holsted Gilleleje Hornbæk Gislev Hornslet Gislinge Hornsyld Gistrup Horsens Give Hov Gjellerup Kirkeby Hovedgård Gjern Humlebæk Glamsbjerg Hundested Glumsø Hurup Glyngøre Hvalsø Godthåb Hvidbjerg Gram Hvide Sande Gravens Højby Gredstedbro Højby Grenaa Højer Greve Strand Højslev St.by Grindsted Høng Græse Bakkeby Hørning Græsted Hørsholm Gråsten heraf i Søllerød Kommune Guderup heraf i Birkerød Kommune Gullestrup heraf i Hørsholm Kommune Gundsømagle heraf i Karlebo Kommune Gørding Høruphav Gørlev Hørve Haarby Haderslev Hårlev Hadsten Hadsund Idestrup Hals Ikast Hammel Ishøj Strand Hammerum Hanstholm Jebjerg Harboøre Jelling Hasle Jels Haslev Juelsminde Hatting Jyderup Hovedstadsområdet: I 1999 er 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. 54 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2000

17 Tabel 38 (fortsættes) Folketal i byer med over indbyggere 1990 og 2000 Folketal 1990 Folketal 2000 Folketal 1990 Folketal Jyllinge Marstal Jægerspris Mejrup Middelfart Kalundborg Mogenstrup Karise Morud Karrebæksminde Mou Karup Munkebo Kerteminde Møldrup Kibæk Mørke Kirke Hyllinge Mørkøv Kirke Såby Måløv Kirke Værløse heraf i Ballerup Kommune Kjellerup heraf i Værløse Kommune Klarup Mårslet Kliplev Kolding Nakskov Kolind Neder Holluf Kollund Neder Vindinge Kolt Nexø Kongerslev Nibe Korinth Nivå Korsør Nordborg Kruså Nordby Kulhuse Nors Kværndrup Ny Hammersholt Køge Nyborg Kås Nykøbing F Nykøbing M Langeskov Nykøbing S Langå Nyråd Lejre Nysted Lem Næsbyhoved Broby Lemvig Næstved Lille Skensved Nødebo heraf i Køge Kommune Nørager heraf i Solrød Kommune Nørre Alslev Lillerød Nørre Broby Lind Nørre Halne Lindved Nørre Lyndelse Liseleje Nørre Nebel Lund Nørre Snede Lunderskov Nørre Aaby Lynge Lystrup Odder Løgstrup Odense Løgstør Oksbøl Løgten Ollerup Løgumkloster Osted Løjt Kirkeby Otterup Løkken Over Hornbæk Løsning Over Jerstal Låsby Padborg Malling Pandrup Mariager Præstø Maribo Hovedstadsområdet: I 1999 er 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. 2 Indgår i Hedensted By. Statistisk Årbog 2000 Befolkning og valg 55

18 Tabel 38 (fortsættes) Folketal i byer med over indbyggere 1990 og 2000 Folketal 1990 Folketal 2000 Folketal 1990 Folketal Ramløse Snejbjerg Randers Snoghøj Rantzausminde Solbjerg Ranum Solrød Strand Regstrup Sommersted Resenbro Sorø Ribe Spentrup Ringe Spjald Ringkøbing Starup Ringsted Stavnsholt Rinkenæs Stavtrup Roskilde Stege Roslev Stenlille Rudkøbing Stenløse Ruds Vedby heraf i Stenløse Kommune Ry heraf i Ølstykke Kommune Ryomgård Stenstrup Ryslinge Stensved Rødby Stevnstrup Rødbyhavn Stige Rødding Stilling Rødekro Stoholm Rødkærsbro Store Heddinge Rødvig Store Merløse Rønde Storvorde Rønne Strandby Rønnede Strib Struer Sabro Strøby Egede Sakskøbing Stubbekøbing Sankt Klemens Stubbæk Seden Støvring Sengeløse Suldrup Silkeborg Sundby Sindal Sunds Skagen Svaneke Skals Svebølle Skanderborg Svejbæk Skibby Svendborg Skive Svenstrup Skjern Svenstrup Skodborg Svinninge Skodsborg Svogerslev Skovby Sæby Skælskør Søften Skærbæk Søllested Skærbæk Sønder Bjert Skævinge Sønder Felding Skørping Sønder Omme Skårup Sønderborg Slagelse Søndersø Slangerup Søvang Smørumnedre heraf i Ballerup Kommune Tarm heraf i Ledøje-Smørum Kommune Tarp Snedsted Taulov Hovedstadsområdet: I 1999 er 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. 2 Udskilt af Nykøbing F. 56 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2000

19 Tabel 38 Folketal i byer med over indbyggere 1990 og 2000 Folketal 1990 Folketal 2000 Folketal 1990 Folketal Terndrup Vemmedrup Them Vestbjerg Thisted Vester Hassing Thorsager Vester Nebel Thorsø Vester Sottrup Thurø Viborg Thyborøn Viby Thyregod Videbæk Tinglev Vig Tistrup St.by Vildbjerg Tisvilde Vindeby Tjæreborg Vinderup Toftlund Vindinge Tommerup Vipperød Tommerup St.by Virklund Tranbjerg Vissenbjerg Trige Vodskov Troense Vojens Trørød Vorbasse Tulstrup Vordingborg Tune Vrå Tvis Væggerløse Tylstrup Værløse Tølløse Tønder Ærøskøbing Tørring Tårs Ødsted Taastrup Ølgod heraf i Høje Taastrup Kommune Ølsted heraf i Ishøj Kommune Ølstykke St Ørbæk Ubby Ørslev Uldum Ørsted Ulfborg Ørum Ullerslev Østbirk Ulsted Øster Vrå Ulstrup Undløse Aabenraa Aabybro Vadum Ågerup Vamdrup Aakirkeby Varde Aalborg Veddelev Ålbæk Vejby Aalestrup Vejen Århus Vejle Aars Veksø Årslev Vemb Aarup Hovedstadsområdet: I 1999 er 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. Statistisk Årbog 2000 Befolkning og valg 57

20 Tabel 39 (fortsættes) Folketal i de enkelte kommuner/amter 2000 Folketal Folketal Byområder Befolkningstæthed Byområder Befolkningstæthed Hele Landet ,7 261 Lejre ,4 101 København ,0 263 Ramsø ,1 147 Frederiksberg ,5 265 Roskilde ,1 267 Skovbo ,9 15 Københavns Amt ,4 269 Solrød ,1 165 Albertslund ,0 271 Vallø ,7 151 Ballerup ,3 153 Brøndby ,6 30 Vestsjællands Amt ,9 155 Dragør ,0 301 Bjergsted ,2 157 Gentofte ,8 303 Dianalund ,5 159 Gladsaxe ,7 305 Dragsholm ,3 161 Glostrup ,8 307 Fuglebjerg ,6 163 Herlev ,8 309 Gørlev ,5 167 Hvidovre ,7 311 Hashøj ,5 169 Høje-Taastrup ,0 313 Haslev ,7 183 Ishøj ,1 315 Holbæk ,4 171 Ledøje-Smørum ,0 317 Hvidebæk ,9 173 Lyngby-Taarbæk ,7 319 Høng ,0 175 Rødovre ,5 321 Jernløse ,5 181 Søllerød ,6 323 Kalundborg ,0 185 Tårnby ,8 325 Korsør ,6 187 Vallensbæk ,6 327 Nykøbing-Rørvig ,0 189 Værløse ,3 329 Ringsted ,0 331 Skælskør ,4 20 Frederiksborg Amt ,1 333 Slagelse ,9 201 Allerød ,2 335 Sorø ,1 205 Birkerød ,1 337 Stenlille ,6 207 Farum ,2 339 Svinninge ,6 208 Fredensborg- 341 Tornved ,1 Humlebæk ,3 343 Trundholm ,3 209 Frederikssund ,5 345 Tølløse ,7 211 Frederiksværk ,7 213 Græsted-Gilleleje ,9 35 Storstrøms Amt ,3 215 Helsinge ,2 351 Fakse ,9 217 Helsingør ,2 353 Fladså ,0 219 Hillerød ,6 355 Holeby ,2 221 Hundested ,1 357 Holmegaard ,8 223 Hørsholm ,6 359 Højreby ,6 225 Jægerspris ,0 361 Langebæk ,4 227 Karlebo ,2 363 Maribo ,3 229 Skibby ,6 365 Møn ,1 231 Skævinge ,9 367 Nakskov ,0 233 Slangerup ,5 369 Nykøbing F ,6 235 Stenløse ,2 371 Nysted ,1 237 Ølstykke ,0 373 Næstved ,9 375 Nørre Alslev ,2 25 Roskilde Amt ,8 377 Præstø ,5 251 Bramsnæs ,7 379 Ravnsborg ,2 253 Greve ,0 381 Rudbjerg ,0 255 Gundsø ,0 383 Rødby ,8 257 Hvalsø ,7 385 Rønnede ,5 259 Køge ,7 387 Sakskøbing ,9 Anm. Ved byområder forstås sammenhængende bebyggelser med mindst 200 indbyggere. Til byområder henregnes tillige hovedstadsområdet. Ved befolkningstæthed forstås folketal pr km Befolkning og valg Statistisk Årbog 2000

21 Tabel 39 (fortsættes) Folketal i de enkelte kommuner/amter 2000 Folketal Byområder Folketal Befolk ningstæthed Byområder Befolk ningstæthed 389 Stevns ,9 509 Christiansfeld ,5 391 Stubbekøbing ,7 511 Gram ,9 393 Suså ,4 513 Gråsten ,3 395 Sydfalster ,4 515 Haderslev ,9 397 Vordingborg ,7 517 Højer ,3 519 Lundtoft ,4 40 Bornholms Amt ,3 521 Løgumkloster ,8 401 Allinge-Gudhjem ,6 523 Nordborg ,0 403 Hasle ,7 525 Nørre Rangstrup ,3 405 Nexø ,5 527 Rødding ,1 407 Rønne ,9 529 Rødekro ,2 409 Aakirkeby ,5 531 Skærbæk ,1 411 Christiansø ,5 533 Sundeved ,2 535 Sydals ,4 42 Fyns Amt ,4 537 Sønderborg ,2 421 Assens ,9 539 Tinglev ,5 423 Bogense ,0 541 Tønder ,8 425 Broby ,6 543 Vojens ,2 427 Egebjerg ,0 545 Aabenraa ,1 429 Ejby ,1 431 Faaborg ,3 55 Ribe Amt ,6 433 Glamsbjerg ,8 551 Billund ,0 435 Gudme ,9 553 Blåbjerg ,5 437 Haarby ,3 555 Blåvandshuk ,9 439 Kerteminde ,8 557 Bramming ,8 441 Langeskov ,8 559 Brørup ,2 443 Marstal ,8 561 Esbjerg ,6 445 Middelfart ,5 563 Fanø ,6 447 Munkebo ,1 565 Grindsted ,5 449 Nyborg ,5 567 Helle ,8 451 Nørre Aaby ,1 569 Holsted ,1 461 Odense ,4 571 Ribe ,5 471 Otterup ,2 573 Varde ,5 473 Ringe ,5 575 Vejen ,8 475 Rudkøbing ,0 577 Ølgod ,4 477 Ryslinge ,0 479 Svendborg ,3 60 Vejle Amt ,0 481 Sydlangeland ,5 601 Brædstrup ,2 483 Søndersø ,9 603 Børkop ,6 485 Tommerup ,3 605 Egtved ,0 487 Tranekær ,6 607 Fredericia ,5 489 Ullerslev ,7 609 Gedved ,6 491 Vissenbjerg ,9 611 Give ,0 493 Ærøskøbing ,4 613 Hedensted ,6 495 Ørbæk ,2 615 Horsens ,8 497 Årslev ,2 617 Jelling ,4 499 Aarup ,4 619 Juelsminde ,9 621 Kolding ,0 50 Sønderjyllands Amt ,3 623 Lunderskov ,0 501 Augustenborg ,9 625 Nørre Snede ,8 503 Bov ,4 627 Tørring-Uldum ,3 505 Bredebro ,4 629 Vamdrup ,6 507 Broager ,8 631 Vejle ,0 Statistisk Årbog 2000 Befolkning og valg 59

22 Tabel 39 Folketal i de enkelte kommuner/amter 2000 Folketal Folketal Byområder Befolkningstæthed Byområder Befolkningstæthed 65 Ringkøbing Amt ,2 76 Viborg Amt ,7 651 Aulum-Haderup ,0 761 Bjerringbro ,3 653 Brande ,7 763 Fjends ,3 655 Egvad ,3 765 Hanstholm ,8 657 Herning ,1 767 Hvorslev ,7 659 Holmsland ,4 769 Karup ,9 661 Holstebro ,2 771 Kjellerup ,7 663 Ikast ,2 773 Morsø ,5 665 Lemvig ,4 775 Møldrup ,7 667 Ringkøbing ,9 777 Sallingsund ,2 669 Skjern ,7 779 Skive ,4 671 Struer ,2 781 Spøttrup ,8 673 Thyborøn-Harboøre ,8 783 Sundsøre ,8 675 Thyholm ,4 785 Sydthy ,1 677 Trehøje ,0 787 Thisted ,3 679 Ulfborg-Vemb ,4 789 Tjele ,7 681 Videbæk ,7 791 Viborg ,7 683 Vinderup ,7 793 Aalestrup ,7 685 Åskov ,2 80 Nordjyllands Amt ,0 70 Århus Amt ,7 801 Arden ,0 701 Ebeltoft ,5 803 Brovst ,1 703 Galten ,9 805 Brønderslev ,4 705 Gjern ,7 807 Dronninglund ,9 707 Grenaa ,3 809 Farsø ,3 709 Hadsten ,8 811 Fjerritslev ,3 711 Hammel ,5 813 Frederikshavn ,1 713 Hinnerup ,0 815 Hadsund ,3 715 Hørning ,4 817 Hals ,1 717 Langå ,1 819 Hirtshals ,4 719 Mariager ,1 821 Hjørring ,0 721 Midtdjurs ,4 823 Hobro ,8 723 Nørhald ,2 825 Læsø ,1 725 Nørre Djurs ,3 827 Løgstør ,3 727 Odder ,4 829 Løkken-Vrå ,5 729 Purhus ,8 831 Nibe ,6 731 Randers ,4 833 Nørager ,7 733 Rosenholm ,2 835 Pandrup ,8 735 Rougsø ,8 837 Sejlflod ,1 737 Ry ,2 839 Sindal ,2 739 Rønde ,7 841 Skagen ,8 741 Samsø ,0 843 Skørping ,0 743 Silkeborg ,1 845 Støvring ,7 745 Skanderborg ,1 847 Sæby ,8 747 Sønderhald ,9 849 Aabybro ,6 749 Them ,9 851 Aalborg ,6 751 Århus ,6 861 Aars ,1 60 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2000

23 Tabel 40 Amternes folketal efter køn og alder år 7-16 år år år år 65 år + I alt Mænd og kvinder i alt Mænd i alt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Kvinder i alt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Statistisk Årbog 2000 Befolkning og valg 61

24 Tabel 41 Ændringer i amternes folketal 1999 Folketal Levendefødte Døde Fra indland Fra udland Tilvækst 1 Folketal Nettotilflytning I alt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Inkl. korrektioner som omfatter forsvundne og genfundne personer og desuden en afstemningspost. 62 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2000

25 Tabel 42 Udenlandske statsborgere efter statsborgerskab år år 65 år + I alt 0-14 år år 65 år + I alt mænd kvinder i alt I alt Europa Heraf: Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Island Italien Jugoslavien (tidl.) Litauen Norge Polen Rumænien Schweiz Sovjetunionen (tidl.) Spanien Storbritannien Sverige Tyrkiet Tyskland Østrig Afrika Heraf: Egypten Ethiopien Ghana Marokko Somalia Uganda Nordamerika Heraf: Canada USA Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Chile Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Israel Japan Jordan Kina Libanon Pakistan Sri Lanka Syrien Thailand Vietnam Oceanien Heraf: Australien Statsløse og uoplyst Statistisk Årbog 2000 Befolkning og valg 63

26 Tabel 43 Indvandrere og efterkommere efter oprindelsesland 2000 Indvandrere Efterkommere I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt Mere udviklede lande Mindre udviklede lande EU-lande Heraf: Storbritannien Sverige Tyskland Øvrige Europa Heraf: Jugoslavien (tidl.) Norge Polen Tyrkiet Afrika Heraf: Somalia Nordamerika Syd- og Mellemamerika Asien Heraf: Irak Iran Libanon Pakistan Vietnam Oceanien Statsløse og uoplyst Befolkning og valg Statistisk Årbog 2000

27 Tabel 44 Befolkningsregnskab for udenlandske statsborgere i Dk 1999 Antal Døde Levendefødte Indvandring Udvandring Naturalisationer Nettotilvækst Korrektioner Antal I alt Europa Heraf: Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Island Italien Jugoslavien (tidl.) Litauen Norge Polen Rumænien Schweiz Sovjetunionen (tidl.) Spanien Storbritannien Sverige Tyrkiet Tyskland Østrig Afrika Heraf: Egypten Ethiopien Ghana Marokko Somalia Uganda Nordamerika Heraf: Canada USA Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Chile Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Israel Japan Jordan Kina Libanon Pakistan Sri Lanka Syrien Thailand Vietnam Oceanien Heraf: Australien Statsløse og uoplyst Statistisk Årbog 2000 Befolkning og valg 65

28 Tabel 45 Fertilitets- og reproduktionstal Antal levendefødte Summarisk fertilitetskvotient Samlet fertilitet Generel fertilitetskvotient Bruttoreproduktion Nettoreproduktion ,4 61, ,2 65, ,1 65, ,3 61, ,1 60, ,2 61, ,9 55, ,2 52, ,2 51, ,6 49, ,2 46, ,4 42, ,3 42, ,9 40, ,1 40, ,5 42, ,8 43, ,0 43, ,5 45, ,0 47, ,3 48, ,5 49, ,1 51, ,0 51, ,4 53, ,3 53, ,9 52, ,8 52, ,5 52, ,5 52, Anm. Den gennemsnitlige alder for 1. gangsfødende kvinder var i 1970 og 1996 hhv. 23,7 år og 27,7 år. For levendefødte i alt var den hhv. 26,7 år i 1970 og 29,6 år i Tabel 46 Gennemsnitsalder for fødende kvinder Gennemsnitsalder for 1. gangsfødende kvinder 23,1 23,7 24,6 26,4 27, Gennemsnitsalder for alle fødende kvinder 27,0 26,7 26,8 28,5 29,3 29,4 29,5 29,6 66 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2000

29 Tabel 47 Aldersbetingede fertilitetskvotienter år år år år år år år ,4 130,4 130,8 66,0 24,7 5,4 0, ,0 138,9 142,8 69,1 24,2 4,4 0, ,1 139,2 141,7 68,6 23,8 4,2 0, ,0 131,2 136,7 64,5 20,9 3,9 0, ,5 133,3 133,7 62,8 20,2 3,7 0, ,8 136,6 137,0 61,8 18,1 3,3 0, ,1 121,1 126,0 57,8 18,0 3,2 0, ,1 115,2 120,6 54,8 16,4 2,8 0, ,3 113,4 125,1 55,8 16,6 2,4 0, ,1 107,6 120,8 55,1 16,1 2,5 0, ,8 101,7 117,9 54,6 15,7 2,4 0, ,3 92,4 111,0 52,3 14,9 2,3 0, ,4 87,7 112,9 54,8 15,3 2,3 0, ,6 80,0 111,6 55,7 15,1 2,2 0, ,1 77,5 113,3 59,2 17,4 2,3 0, ,1 76,7 118,1 64,1 18,4 2,8 0, ,2 75,1 120,0 68,3 20,0 3,2 0, ,4 71,2 122,3 71,3 21,9 3,0 0, ,1 71,3 128,1 76,7 23,4 3,2 0, ,4 71,5 131,6 82,6 25,4 3,6 0, ,1 71,4 134,8 86,9 27,3 3,9 0, ,8 68,8 135,2 89,7 29,8 4,2 0, ,5 67,9 140,6 98,4 31,8 4,5 0, ,8 65,2 137,3 99,8 33,5 5,0 0, ,7 63,4 141,0 106,2 36,6 5,2 0, ,3 61,6 139,1 108,5 38,5 5,3 0, ,0 58,9 132,6 106,1 38,2 5,6 0, ,4 55,7 132,1 108,2 40,2 5,7 0, ,7 53,6 128,3 108,4 40,6 5,9 0,2 Anm. Den gennemsnitlige alder for 1. gangsfødende kvinder var i 1970 og 1996 hhv. 23,7 år og 27,7 år. For levendefødte i alt var den hhv. 26,7 år i 1970 og 29,4 år i Tabel 48 Legale aborter efter kvindens alder og bopæl 1996 Kvindens alder Samlet abort år år år år år år år I alt kvotient abortkvotienter Hele landet Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Uoplyst abortkvotienter Pr kvinder 15,1 23,0 21,3 19,6 13,2 5,1 0,6 14,1 1 Heri medregnet 58 under 15 år. Statistisk Årbog 2000 Befolkning og valg 67

30 Tabel 49 (fortsættes) Dødsfald fordelt efter årsag 1997 Under 1 år 1-4 år 5-14 år år år år år 70 år + I alt I alt Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) Tuberkulose Ondartet svulst i mundhule og spiserør Ondartet svulst i mavesæk Ondartet svulst i tarme, undtagen endetarm Ondartet svulst i endetarm Ondartet svulst i strubehoved, luftrør, bronkier og lunger Ondartet svulst i knogler og hud Ondartet svulst i brystkirtel Ondartet svulst i livmoderhals Ondartet svulst i andre dele af livmoder Ondartet svulst i blærehalskirtel Ondartet svulst i andre og uspec. lokalisationer Ondartet svulst i lymfatiske og bloddannende væv Godartede svulster og svulster af uspec. natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner inkl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer Andre sygd. i urin- og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskomplikationer hos moderen Sygd. i hud, knogler, bevægelsessystem og bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme hos nyfødte Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Motorkøretøjsulykker Andre ulykker Selvmord Andre ydre årsager Dødsårsag ikke oplyst Anm. Fra og med 1. januar 1994 er brugt en ny klassifikation af dødsårsagerne (ICD-10). Tabellen kan derfor ikke direkte sammenlignes med dem fra tidligere år. 1 Omfatter personer med bopæl i Danmark, men døde i udlandet. mænd 68 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2000

31 Tabel 49 Dødsfald fordelt efter årsag 1997 Under 1 år 1-4 år 5-14 år år år år år 70 år + I alt I alt Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) Tuberkulose Ondartet svulst i mundhule og spiserør Ondartet svulst i mavesæk Ondartet svulst i tarme, undtagen endetarm Ondartet svulst i endetarm Ondartet svulst i strubehoved, luftrør, bronkier og lunger Ondartet svulst i knogler og hud Ondartet svulst i brystkirtel Ondartet svulst i livmoderhals Ondartet svulst i andre dele af livmoder Ondartet svulst i blærehalskirtel Ondartet svulst i andre og uspec. lokalisationer Ondartet svulst i lymfatiske og bloddannende væv Godartede svulster og svulster af uspec. natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner inkl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer Andre sygd. i urin- og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskomplikationer hos moderen Sygd. i hud, knogler, bevægelsessystem og bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme hos nyfødte Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Motorkøretøjsulykker Andre ulykker Selvmord Andre ydre årsager Dødsårsag ikke oplyst Omfatter personer med bopæl i Danmark, men døde i udlandet. kvinder Statistisk Årbog 2000 Befolkning og valg 69

32 Tabel 50 Døde efter køn og alder 1999 Mænd Kvinder I alt I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Tabel 51 Middellevetid efter dødelighedserfaringerne mænd kvinder 0 år 52,9 70,3 70,9 71,5 72,5 56,2 74,5 76,5 77,5 77,8 5 år 58,1 67,3 67,1 67,3 68,2 59,9 71,0 72,4 73,2 73,4 10 år 54,0 62,4 62,3 62,4 63,2 55,8 66,2 67,5 68,2 68,4 20 år 45,4 52,8 52,7 52,6 53,5 47,5 56,3 57,7 58,4 58,5 30 år 37,4 43,3 43,2 43,2 43,9 39,6 46,6 48,0 48,6 48,7 40 år 29,4 33,8 33,8 33,9 34,6 31,7 37,1 38,4 39,1 39,1 50 år 21,8 24,8 24,9 25,0 25,7 23,8 27,9 29,4 29,9 29,9 60 år 15,0 16,9 17,1 17,2 17,6 16,3 19,4 20,9 21,6 21,5 70 år 9,2 10,5 10,8 10,9 11,1 10,0 11,9 13,3 14,1 14,2 80 år 5,0 5,7 6,2 6,3 6,4 5,5 6,3 7,4 7,9 8,1 90 år 2,6 2,9 3,2 3,4 3,4 2,8 3,2 3,6 3,9 4,0 Anm. Restlevetiderne er beregnet på grundlag af dødelighedserfaringerne i den pågældende periode. 70 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2000

33 Tabel 52 Overlevelsestabel Over- Alders- Middel- Over- Alders- Middel- Over- Alders- Middel- Over- Alders- Middellevende klassens levetid 2 levende klassens levetid 2 levende klassens levetid 2 levende klassens levetid 2 døds- døds- døds- dødshyppig- hyppig- hyppig- hyppighed 1 hed 1 hed 1 hed 1 mænd kvinder mænd kvinder 0 år , ,80 50 år , ,61 1 år , ,18 51 år , ,70 2 år , ,21 52 år , ,80 3 år , ,23 53 år , ,91 4 år , ,24 54 år , ,03 5 år , ,25 55 år , ,16 6 år , ,26 56 år , ,30 7 år , ,27 57 år , ,45 8 år , ,27 58 år , ,60 9 år , ,28 59 år , ,76 10 år , ,29 60 år , ,94 11 år , ,30 61 år , ,14 12 år , ,31 62 år , ,34 13 år , ,31 63 år , ,56 14 år , ,32 64 år , ,81 15 år , ,33 65 år , ,06 16 år , ,34 66 år , ,33 17 år , ,35 67 år , ,61 18 år , ,37 68 år , ,91 19 år , ,38 69 år , ,23 20 år , ,40 70 år , ,56 21 år , ,41 71 år , ,90 22 år , ,43 72 år , ,25 23 år , ,44 73 år , ,60 24 år , ,46 74 år , ,97 25 år , ,47 75 år , ,35 26 år , ,49 76 år , ,75 27 år , ,50 77 år , ,17 28 år , ,51 78 år , ,60 29 år , ,53 79 år , ,04 30 år , ,56 80 år , ,50 31 år , ,58 81 år , ,98 32 år , ,61 82 år , ,48 33 år , ,64 83 år , ,00 34 år , ,66 84 år , ,53 35 år , ,69 85 år , ,08 36 år , ,72 86 år , ,64 37 år , ,76 87 år , ,23 38 år , ,80 88 år , ,84 39 år , ,84 89 år , ,48 40 år , ,88 90 år , ,14 41 år , ,94 91 år , ,82 42 år , ,00 92 år , ,55 43 år , ,06 93 år , ,32 44 år , ,12 94 år , ,09 45 år , ,19 95 år , ,87 46 år , ,26 96 år , ,68 47 år , ,34 97 år , ,47 48 år , ,42 98 år , ,27 49 år , ,51 99 år , ,13 1 Tallene angiver (i dele) hyppigheden af dødsfald i løbet af et år, fra en fødselsdag til den næste. 2 Gennemsnittet af de levetider som opnås af et antal jævnaldrende, der uddør efter dødelighedstavlen. Statistisk Årbog 2000 Befolkning og valg 71

34 Tabel 53 Dødelighed og erhverv Antal personer år 1/ Antal døde Antal personer år 1/ Antal døde Dødelighedsindeks Dødelighedsindeks mænd kvinder Alle i erhverv Selvstændige landbrug mv Heraf: Landbrug Fiskeri Selvstændige fremstillingsvirk Heraf: Tømrer- og snedkerforr Maskinindustri Selvstændige handel og servicevirk Heraf: Praktiserende læge Hotel- og restaurationsvirk Medhjælpende ægtefæller Heraf: Landbrug mv Hotel- og restaurationsvirk Overordnede funktionærer Heraf: Lærer ved højere undervisning Pilot, kaptajn, navigatør Ledende funktionærer Heraf: Lærer Arbejdsleder, formand Øvrige funktionærer Heraf: Bankassistent mv Plejer, sygehjælper mv Faglærte arbejdere Heraf: Træindustri Hotel- og restaurationsvirk Ikke-faglærte arbejdere Heraf: Landbrug og gartneri Hotel- og restaurationsvirk Lønmodtagere una Anm. Tabellen omfatter personer, der var år den Dødeligheden er observeret i perioden til og med Dødelighedsindekset måler dødeligheden i et erhverv i forhold til alle mænd/kvinder i erhverv. Ved beregningen er der taget højde for forskellen i aldersfordelingen mellem erhvervene. 72 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2000

35 Tabel 54 Ind- og udvandring efter statsborgerskab og land 1999 Danske statsborgere Statsborgere i til/fraflytningsland I alt Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede I alt Heraf: EU-lande Europa Heraf: Belgien Estland Finland Frankrig Færøerne Grønland Holland Irland Island Italien Letland Litauen Norge Polen Rusland Schweiz Spanien Storbritannien Sverige Tyrkiet Tyskland Østrig Uden for Europa Afrika Heraf: Ethiopien Kenya Marokko Somalia Sydafrika Nordamerika Heraf: Canada USA Syd- og Mellemamerika Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Israel Japan Kina Libanon Pakistan Syrien Thailand Vietnam Oceanien Heraf: Australien Uoplyst Anm. Inkl. vandringer til og fra Færøerne og Grønland. Grønland er her af praktiske grunde indplaceret under Europa og ikke under Nordamerika. 1 Inkl. Cypern. Statistisk Årbog 2000 Befolkning og valg 73

36 Tabel 55 Opholdstilladelser givet i Danmark I alt I asylsager Flygtningestatus Heraf: Konventionsstatus De facto-status Kvoteflygtninge Andet grundlag Heraf: Humanitær opholdstilladelse Familiesammenføring Ægtefæller og samlevende Mindreårige børn Forældre over 60 år EF/EØS-beviser Andre opholdstilladelser Anden nær familie Beskæftigelsesmæssige grunde Øvrige grunde (heru. uddannelse) Anm. Konventionsflygtninge skal opfylde de betingelser, der er opstillet i FN's Flygtningekonvention for, hvornår en person er flygtning. De facto flygtninge opfylder ikke betingelserne i FN's Flygtningekonvention, men kan få asyl efter de danske asylregler af "andre lignende eller i øvrigt tungtvejende" grunde. Kvoteflygtninge inviteres til landet via aftale med UNHCR. Kilde: Udlændingestyrelsen. Tabel 56 Indenlandske flytninger efter køn og alder 1999 Flytninger mellem kommuner Flytninger inden for kommuner Samtlige indenlandske flytninger Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Befolkning og valg Statistisk Årbog 2000

37 Tabel 57 Vielser efter ægtefællernes alder 1999 Brudens alder Under 20 år år år år år år 70 år + Uoplyst I alt Brudens gns. vielsesalder Brudgommens alder I alt ,3 Under 20 år , år , år , år , år , år ,0 70 år ,3 Uoplyst Brudg. gns. vielsesalder 19,0 27,1 34,2 44,3 54,2 64,0 75,9 35,9 Anm. Den gennemsnitlige vielsesalder var i 1999 ved første ægteskab 32,5 år for mænd og 30,2 år for kvinder. Tabel 58 De hyppigste anvendte navne til børn 1998 Antal Pr fødte drenge Placering i 1997 Antal Pr fødte piger Placering i 1997 drenge piger 1 Frederik (1) 1 Emma (2) 2 Mads (2) 2 Cecilie (1) 3 Christian (4) 3 Sofie (4) 4 Mathias (3) 4 Sarah (3) 5 Rasmus (6) 5 Julie (5) 6 Mikkel (5) 6 Katrine (6) 7 Jacob (10) 7 Caroline (10) 8 Andreas (12) 8 Camilla (7) 9 Emil (9) 9 Laura (12) 10 Jonas (11) 10 Emilie (8) 11 Kasper (7) 11 Maria (9) 12 Nicolai (8) 12 Ida (13) 13 Oliver (16) 13 Mathilde (17) 14 Simon (13) 14 Amalie (21) 15 Tobias (15) 15 Louise (11) 16 Magnus (21) 16 Anna (15) 17 Daniel (14) 17 Line (14) 18 Anders (17) 18 Josefine (25) 19 Nicklas (18) 19 Anne (18) 20 Martin (20) 20 Signe (16) Statistisk Årbog 2000 Befolkning og valg 75

38 Tabel 59 De hyppigste anvendte navne i Danmark 2000 Antal Pr mænd drengenavn Antal Pr kvinder pigenavn 1 Jens Kirsten Peter Anne Hans Hanne Niels Anna Lars Mette Jørgen Karen Michael Helle Søren Inger Henrik Inge Jan Else Erik Susanne Thomas Lene Ole Marianne Poul Bente Per Lone Martin Jette Christian Pia Morten Birthe Anders Maria Jesper Birgit Tabel 60 De hyppigste anvendte efternavne i Danmark 2000 Antal i 2000 Pr Antal i 1999 Pr Antal i 2000 Pr Antal i 1999 Pr Jensen Frederiksen Nielsen Laursen Hansen Henriksen Pedersen Lund Andersen Schmidt Christensen Eriksen Larsen Holm Sørensen Kristiansen Rasmussen Clausen Jørgensen Simonsen Petersen Svendsen Madsen Andreasen Kristensen Iversen Olsen Jeppesen Christiansen Mogensen Thomsen Lauridsen Poulsen Nissen Johansen Østergaard Knudsen Jespersen Mortensen Jepsen Møller Frandsen Jakobsen Vestergaard Jacobsen Kjær Olesen Nørgaard Mikkelsen Jessen Befolkning og valg Statistisk Årbog 2000

39 Tabel 61 Skilsmisser efter ægtefællernes alder 1998 Kvindens alder år år år år år år 70 år + Uoplyst I alt mandens alder I alt år år år år år år år Uoplyst Tabel 62 Skilsmisser efter ægteskabets varighed I alt Under 1 år år år år år år år år år år år år Uoplyst Statistisk Årbog 2000 Befolkning og valg 77

40 Tabel 63 Husstande efter antal personer i husstanden 2000 Enlig mand med/uden børn Enlig kvinde med/uden børn Ægtepar med/uden børn Par i øvrigt med/uden børn Ikke-hjemmeboende barn u. 18 år I alt Andre husstande i alt Husstande i alt husstande med 1 familie I alt person personer personer personer personer personer Tabel 64 Familier efter antal personer i familien 2000 Enlige 1 Ægtepar Andre par I alt Enlige Ægtepar Andre par I alt Familier i alt familier uden børn under 18 år familier med børn under 18 år I alt person personer personer personer personer personer Inkl. ikke hjemboende børn under 18 år. 78 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2000

41 Tabel 65 Adoptioner efter art og barnets alder 1999 Mandens adoption af ægtefællens barn Kvindens adoption af ægtefællens barn Reg. partners adoption af partners barn I alt Barnet født i Danmark Barnet født i udlandet I alt Adoptioner i alt familieadoptioner ikke familieadoptioner I alt Drenge Piger Barnets alder Under 1 år år år år år år Anm. Ved familieadoptioner forstås adoptioner, hvor den ene ægtefælle adopterer den anden ægtefælles barn. Tabel 66 Sterilisationer foretaget under hospitalsindlæggelse 1996 Sterilisationer Sterilisationer pr indbyggere i alderen år Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder antal I alt ,2 4,2 Københavns Kommune ,7 1,9 Frederiksberg Kommune ,6 2,0 Københavns Amt ,1 3,5 Frederiksborg Amt ,5 4,0 Roskilde Amt ,8 4,5 Vestsjællands Amt ,4 6,6 Storstrøms Amt ,3 4,8 Bornholms Amt ,7 5,4 Fyns Amt ,4 3,9 Sønderjyllands Amt ,3 4,4 Ribe Amt ,5 4,9 Vejle Amt ,5 5,1 Ringkøbing Amt ,0 6,0 Århus Amt ,7 3,5 Viborg Amt ,1 5,1 Nordjyllands Amt ,34,8 Udlandet Kilde: Sundhedsstyrelsen. Statistisk Årbog 2000 Befolkning og valg 79

42 Tabel 67 Befolkningsprognose på femårs aldersklasser Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Anm. Prognosen er baseret på følgende forudsætninger: Den samlede fertilitet stiger fra 1,74 i 1999 til 1,85 i år 2015 og frem. Dødeligheden tager udgangspunkt i med en middellevetid for mænd og kvinder på henholdsvis 73,68 år og 78,65 år. Middellevetiden forudsættes derefter at stige, så den i 2039 når op på henholdsvis 79 år og 83 år. Den årlige nettoindvandring stiger fra personer i 1999 til personer i år 2015, hvorefter den ligger konstant på dette niveau i resten af prognoseperioden. Tabel 68 Befolkningsprognose for Danmark 1. Bevægelserne periodens årsgennensnit Levendefødte Døde Nettoindvandring Befolkningstilvækst Pct.-vis befolkningstilvækst 0,34 0,32 0,36 0,28 1 Prognosen er baseret på følgende forudsætninger: Den samlede fertilitet stiger fra 1,74 i 1999 til 1,85 i år 2015 og frem. Dødeligheden tager udgangspunkt i med en middellevetid for mænd og kvinder på henholdsvis 73,68 år og 78,65 år. Middellevetiden forudsættes derefter at stige, så den i 2039 når op på henholdsvis 79 år og 83 år. Den årlige nettoindvandring stiger fra personer i 1999 til personer i år 2015, hvorefter den ligger konstant på dette niveau i resten af prognoseperioden. 80 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2000

43 Tabel 69 De værnepligtiges højde gns Forår Efterår Forår Efterår Værnepligtige i alt cm og derunder cm cm cm cm cm cm cm cm 200 cm + 4 Gennemsnitlig højde i cm 168,4 180,8 180,8 180,8 180, Anm. Den gennemsnitlige højde for perioden var 165,4 cm. Kilde: Værnepligtsstyrelsen Statistisk Årbog 2000 Befolkning og valg 81

44 Tabel 70 Folketingsvalgene. Oversigt september marts 1998 Danmark Færøerne Grønland Danmark Færøerne Grønland Vælgere Afgivne stemmer Ugyldige stemmer Gyldige stemmer Heraf personlige Stemmeprocent 84,3 62,3 58,7 86,0 66,1 64,2 Ugyldighedsprocent 0,98 0,53 3,42 0,76 0,70 2,11 Personlig stemmeprocent 51,0 93,0 97,7 48,0 91,8 97,3 Kandidater heraf kvinder Valgte heraf kvinder Anm. Færøerne og Grønland er hver en opstillingskreds. Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. Ugyldighedsprocenten er blanke og andre ugyldige stemmer i pct. af afgivne stemmer. Personlig stemmeprocent er personlige stemmer i pct. af gyldige. Kilde: Indenrigsministeriet. 82 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2000

45 Tabel 71 Valgte ved folketingsvalget på køn og amtskredse 11. marts 1998 I alt A B C D F O Q U V Z Ø Uden for partierne Hele landet Heraf kvinder Hovedstadens område Heraf kvinder Søndre Heraf kvinder Østre Heraf kvinder Vestre Heraf kvinder Øernes område Heraf kvinder Københavns Heraf kvinder Frederiksborg Heraf kvinder Roskilde Heraf kvinder Vestsjællands Heraf kvinder Storstrøms Heraf kvinder Bornholms Heraf kvinder Fyns Heraf kvinder Jyllands område Heraf kvinder Sønderjyllands Heraf kvinder Ribe Heraf kvinder Vejle Heraf kvinder Ringkøbing Heraf kvinder Århus Heraf kvinder Viborg Heraf kvinder Nordjyllands Heraf kvinder Anm. A: Socialdemokratiet. B: Radikale Venstre. C: Konservative Folkeparti. D: Centrum-Demokraterne. F: Socialistisk Folkeparti. O: Dansk Folkeparti. Q: Kristeligt Folkeparti. U: Demokratisk Fornyelse. V: Venstre. Z: Fremskridtspartiet. Ø: Enhedslisten. Kilde: Indenrigsministeriet. Statistisk Årbog 2000 Befolkning og valg 83

46 Tabel 72 (fortsættes) Folketingsvalget 11. marts 1998 Stemme Relativ stemmefordeling pct. A B C D F O Q U V Z ØUden for partierne Hele landet 86,0 35,9 3,9 8,9 4,3 7,6 7,4 2,5 0,3 24,0 2,4 2,7 0,1 København-Frederiksberg 82,3 34,6 6,6 9,0 3,9 12,8 7,6 1,5 0,4 14,5 1,2 7,9 0,0 Søndre Storkreds 80,0 35,5 6,4 7,4 3,7 13,2 7,3 1,4 0,4 14,5 1,3 8,9 0,0 Kbh.kr. Christianshavn 81,7 36,4 6,7 6,5 3,3 14,0 6,7 1,4 0,4 12,6 1,2 10,8 0,0 Kbh.kr. Rådhus 77,6 25,0 9,6 11,4 4,9 12,7 4,5 1,5 0,4 20,1 1,0 8,9 0,0 Kbh.kr. Sundby 79,3 42,4 3,8 6,2 3,2 11,5 10,1 1,5 0,4 13,5 1,5 5,9 0,0 Kbh.kr. Blågård 83,2 31,1 7,7 8,1 3,8 15,7 5,0 1,6 0,4 12,4 0,8 13,4 0,0 Kbh.kr. Amagerbro 79,4 40,4 4,7 5,4 3,3 13,0 9,3 1,4 0,4 13,4 1,6 7,1 0,0 Østre Storkreds 82,7 35,4 6,2 7,9 4,0 13,3 8,1 1,6 0,4 14,2 1,2 7,7 0,0 Kbh.kr. Ryvang 82,1 35,6 6,2 8,1 3,8 12,6 7,7 1,8 0,4 15,7 1,2 6,9 0,0 Kbh.kr. Østbane 86,7 26,5 9,4 10,3 4,8 14,5 4,5 1,9 0,3 18,6 0,8 8,4 0,0 Kbh.kr. Husum 82,7 42,1 3,8 6,1 3,7 12,8 11,4 1,3 0,4 10,6 1,7 6,1 0,0 Kbh.kr. Østerbro 85,2 28,9 8,2 10,7 5,0 12,8 5,5 1,7 0,4 18,0 0,9 7,9 0,0 Kbh.kr. Nørrebro 80,9 32,4 8,2 6,7 3,9 16,4 6,4 1,4 0,4 11,8 1,0 11,4 0,0 Kbh.kr. Bispeeng 80,9 37,5 6,1 6,2 3,4 14,6 8,1 1,4 0,4 11,9 1,1 9,3 0,0 Kbh.kr. Bispebjerg 78,1 40,6 4,3 7,0 3,4 11,7 10,2 1,7 0,4 12,6 1,6 6,5 0,0 Kbh.kr. Brønshøj 85,0 36,0 5,2 8,4 4,4 12,1 9,1 1,9 0,3 15,0 1,4 6,2 0,0 Vestre Storkreds 83,6 32,8 7,2 11,5 3,9 12,0 7,4 1,4 0,3 15,0 1,2 7,3 0,0 Kbh.kr. Valby 82,1 42,7 4,0 6,7 3,5 11,3 9,6 1,2 0,3 13,2 1,5 6,0 0,0 Kbh.kr. Vesterbro 83,4 30,8 10,3 5,5 3,4 17,9 5,5 1,0 0,4 10,0 1,0 14,2 0,0 Kbh.kr. Enghave 80,0 40,0 5,3 5,6 3,0 13,6 9,2 1,2 0,4 10,5 1,5 9,7 0,0 Frb.kr. Gl. Kongevej 87,2 24,6 9,0 18,0 4,8 10,6 5,4 1,4 0,3 18,9 0,9 6,1 0,0 Frb.kr. Slots 84,3 29,3 7,1 16,7 4,2 9,9 7,3 1,9 0,3 17,6 1,0 4,7 0,0 Frb.kr. Falkoner 86,1 27,2 8,7 15,4 4,7 10,2 6,2 1,7 0,3 19,2 1,0 5,4 0,0 Øerne 86,8 36,0 3,8 10,9 4,8 7,9 8,3 1,8 0,3 22,3 1,4 2,4 0,1 Københavns amtskreds 87,4 34,9 3,9 11,4 5,9 8,5 9,7 1,4 0,3 19,5 1,2 3,0 0,3 kr. Gentofte 88,5 19,9 5,8 20,9 7,2 7,0 7,1 1,9 0,2 26,4 0,8 2,6 0,2 kr. Lyngby 89,1 22,9 5,6 17,8 6,9 6,9 6,5 1,8 0,3 27,6 1,0 2,4 0,3 kr. Ballerup 89,3 36,1 4,0 9,7 6,0 9,5 9,7 1,3 0,3 19,3 1,3 2,6 0,2 kr. Glostrup 86,3 39,6 2,9 9,3 5,2 8,8 11,4 1,2 0,2 16,8 1,2 3,1 0,3 kr. Hellerup 87,9 14,6 6,1 23,4 6,7 5,7 5,4 1,9 0,3 32,4 0,9 2,5 0,1 kr. Gladsakse 86,9 37,2 4,1 8,2 7,6 9,9 9,6 1,5 0,3 15,6 1,2 4,5 0,3 kr. Hvidovre 85,8 43,9 2,8 6,8 4,5 9,1 11,7 1,1 0,3 14,4 1,5 3,6 0,3 kr. Amager 87,6 40,9 2,6 8,8 5,1 7,5 11,7 1,1 0,2 17,7 1,6 2,5 0,3 kr. Rødovre 86,5 42,4 3,1 8,1 4,9 9,8 10,9 1,8 0,2 14,1 1,3 3,2 0,2 Frederiksborg amtskreds 87,5 30,4 3,7 15,6 5,1 7,8 7,7 1,9 0,3 23,6 1,4 2,5 0,0 kr. Helsingør 84,4 36,5 3,4 17,1 4,3 8,3 8,1 1,3 0,2 16,7 1,4 2,7 0,0 kr. Fredensborg 87,9 24,8 4,4 19,9 5,1 6,9 6,8 2,0 0,2 26,3 1,2 2,3 0,1 kr. Hillerød 89,5 28,7 4,1 14,6 5,8 8,5 7,2 2,1 0,2 25,1 1,1 2,6 0,0 kr. Frederiksværk 86,7 35,5 2,7 10,8 4,8 7,8 9,1 1,9 0,3 23,0 1,7 2,4 0,0 Roskilde amtskreds 88,2 33,4 3,5 9,6 5,2 7,7 9,2 1,6 0,2 25,9 1,4 2,3 0,0 kr. Roskilde 87,4 33,7 4,5 10,3 4,8 10,3 7,5 1,8 0,2 22,4 1,3 3,2 0,0 kr. Køge 87,7 33,9 2,8 9,9 5,1 6,4 10,4 1,3 0,3 26,7 1,5 1,7 0,0 kr. Lejre 90,5 31,7 3,9 7,9 5,8 7,1 8,9 2,0 0,3 28,8 1,3 2,3 0,0 Anm. Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. Kilde: Indenrigsministeriet. 84 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2000

47 Tabel 72 (fortsættes) Folketingsvalget 11. marts 1998 Stemme Relativ stemmefordeling pct. A B C D F O Q U V Z ØUden for partierne Vestsjællands amtskreds 85,4 37,3 3,9 9,6 4,5 7,6 8,6 2,1 0,3 22,6 1,5 2,0 0,0 kr. Holbæk 86,1 35,6 5,9 10,8 4,5 8,3 7,1 1,8 0,2 21,9 1,3 2,5 0,1 kr. Nykøbing Sjælland 85,2 36,9 4,8 8,2 4,7 7,9 8,3 1,8 0,3 23,0 1,9 2,2 0,0 kr. Kalundborg 85,8 37,4 3,2 8,6 4,5 8,3 9,4 1,9 0,2 23,4 1,5 1,6 0,0 kr. Ringsted 86,6 36,8 3,3 7,8 5,0 7,3 9,0 2,6 0,5 24,5 1,4 1,8 0,0 kr. Sorø 85,4 34,9 3,6 9,2 4,6 7,2 7,9 2,9 0,4 25,7 1,4 2,1 0,1 kr. Slagelse 83,3 41,3 2,3 12,2 3,9 6,9 9,7 1,8 0,3 18,3 1,5 1,8 0,0 Storstrøms amtskreds 86,3 40,7 3,0 10,2 4,1 7,3 7,4 1,9 0,3 21,1 1,9 2,1 0,0 kr. Præstø 87,2 34,9 3,2 9,5 5,4 6,9 7,8 1,9 0,3 25,4 2,2 2,5 0,0 kr. Næstved 86,2 40,3 2,8 14,5 4,2 7,0 6,4 2,4 0,2 18,9 1,4 1,9 0,0 kr. Vordingborg 86,2 39,3 3,7 9,7 4,3 8,2 7,1 1,9 0,3 21,0 1,9 2,6 0,0 kr. Nakskov 84,7 48,2 2,2 7,1 3,1 8,4 8,1 1,4 0,3 17,3 2,1 1,7 0,1 kr. Maribo 86,1 43,5 2,7 7,7 3,3 7,2 7,4 1,6 0,3 22,6 2,0 1,7 0,0 kr. Nykøbing Falster 86,7 41,1 3,3 9,7 3,8 7,0 8,1 1,7 0,3 21,1 1,8 2,0 0,1 Bornholms amtskreds 84,8 40,0 2,1 2,9 2,4 5,5 5,4 4,9 0,5 32,6 1,4 2,3 0,0 kr. Rønne 84,7 44,3 2,0 3,3 2,6 5,8 5,3 4,4 0,3 28,7 1,3 2,0 0,0 kr. Åkirkeby 85,0 35,9 2,2 2,4 2,2 5,3 5,4 5,5 0,6 36,3 1,5 2,7 0,0 Fyns amtskreds 86,0 39,0 4,3 9,4 3,9 8,1 7,2 1,6 0,3 22,8 1,2 2,2 0,0 kr. Odense Øst 82,2 45,4 4,0 8,7 3,2 10,6 6,9 1,4 0,3 15,4 1,0 3,1 0,0 kr. Odense Vest 86,2 44,0 3,7 11,3 3,6 8,9 6,7 1,3 0,3 17,1 0,9 2,2 0,0 kr. Odense Syd 86,7 34,8 5,0 13,8 4,2 9,2 6,1 1,7 0,3 21,7 0,9 2,3 0,0 kr. Kerteminde 89,1 41,6 3,8 8,5 3,9 7,5 6,8 1,4 0,3 23,4 1,1 1,7 0,0 kr. Middelfart 87,4 38,2 5,1 7,9 4,0 6,7 8,2 1,9 0,3 25,0 1,3 1,4 0,0 kr. Otterup 87,0 38,7 3,7 8,0 3,7 6,0 7,8 1,8 0,4 27,4 1,3 1,2 0,0 kr. Nyborg 86,5 38,5 4,0 7,3 3,9 7,6 7,5 1,6 0,4 25,2 1,8 2,2 0,0 kr. Svendborg 85,5 37,2 4,7 7,3 4,0 9,1 7,4 1,5 0,3 24,1 1,4 3,0 0,0 kr. Fåborg 85,6 32,6 4,1 10,3 4,5 6,7 7,5 1,8 0,5 28,7 1,3 2,0 0,0 Jylland 86,1 36,2 3,3 7,1 3,9 6,0 6,5 3,4 0,3 27,8 3,7 1,8 0,0 Sønderjyllands amtskreds 85,7 34,4 2,7 7,0 3,9 4,6 9,1 3,2 0,6 30,9 2,6 1,0 0,0 kr. Haderslev 86,4 32,7 3,2 8,8 4,4 6,0 9,7 3,8 0,5 27,2 2,3 1,4 0,0 kr. Åbenrå 84,9 35,7 2,7 6,6 3,6 4,7 9,3 2,7 0,6 29,6 3,5 1,0 0,0 kr. Sønderborg 85,6 38,7 3,0 8,1 3,8 5,2 9,3 2,2 0,5 26,2 2,0 1,0 0,0 kr. Augustenborg 87,0 39,7 2,8 6,5 3,8 4,6 9,2 1,9 0,6 27,8 2,3 0,8 0,0 kr. Tønder 84,1 32,9 2,8 6,4 3,8 4,3 7,6 3,0 0,8 34,4 2,7 1,3 0,0 kr. Løgumkloster 84,9 28,5 2,5 6,0 3,7 2,9 9,1 5,5 0,8 36,8 3,4 0,8 0,0 kr. Rødding 86,7 31,5 2,0 5,5 3,7 4,0 8,6 3,6 0,6 37,5 2,1 0,9 0,0 Ribe amtskreds 85,9 35,4 2,5 6,6 3,5 4,7 6,5 3,1 0,3 34,2 1,9 1,3 0,0 kr. Varde 87,1 26,7 2,6 9,2 3,7 3,6 6,8 4,1 0,3 39,8 2,4 0,8 0,0 kr. Esbjerg 84,8 43,7 2,3 6,6 3,1 6,0 5,6 2,1 0,3 26,9 1,5 1,8 0,1 kr. Ribe 86,5 30,5 3,4 5,3 3,5 5,2 6,0 3,0 0,4 39,6 1,7 1,4 0,0 kr. Grindsted 86,1 32,6 2,3 5,5 3,8 3,0 8,1 3,9 0,3 37,5 2,2 0,8 0,0 Vejle amtskreds 85,8 35,2 3,1 7,2 4,4 7,4 8,3 3,1 0,3 27,9 1,5 1,6 0,0 kr. Fredericia 84,8 41,1 2,8 6,7 3,8 7,3 8,3 2,9 0,3 23,6 1,8 1,4 0,0 kr. Kolding 85,5 32,1 3,3 7,0 4,2 11,1 8,1 2,9 0,3 28,2 1,5 1,2 0,1 kr. Vejle 85,1 36,1 3,7 8,0 4,7 7,9 7,5 2,9 0,3 26,0 1,3 1,6 0,0 kr. Give 86,3 26,2 3,3 6,2 4,8 4,4 10,5 4,5 0,3 36,6 1,8 1,4 0,0 kr. Juelsminde 87,8 31,7 2,7 7,0 4,3 5,1 8,6 5,1 0,2 32,7 1,4 1,2 0,0 kr. Horsens 86,3 41,0 2,9 7,7 4,4 6,5 7,8 1,7 0,3 23,9 1,5 2,3 0,0 Ringkøbing amtskreds 87,2 29,7 2,6 6,9 3,8 5,0 7,3 7,8 0,3 33,7 2,1 0,8 0,0 kr. Ringkøbing 86,7 25,9 2,9 6,3 3,7 6,4 7,1 7,3 0,4 37,2 2,0 0,8 0,0 kr. Holstebro 87,3 34,1 2,6 7,1 3,7 6,1 7,1 6,5 0,2 29,9 1,8 0,9 0,0 kr. Herning 87,3 31,5 2,8 7,6 4,0 4,2 7,8 6,9 0,3 32,3 1,8 0,8 0,0 kr. Skjern 87,3 24,5 2,3 6,2 3,5 3,1 7,2 12,0 0,2 37,5 2,8 0,7 0,0 Statistisk Årbog 2000 Befolkning og valg 85

48 Tabel 72 Folketingsvalget 11. marts 1998 Stemme Relativ stemmefordeling pct. A B C D F O Q U V Z ØUden for partierne Århus amtskreds 86,6 39,2 3,9 7,2 4,3 7,5 6,1 2,4 0,3 24,7 1,5 2,9 0,0 kr. Århus Øst 87,1 34,6 6,4 8,8 4,6 10,6 4,3 2,2 0,4 22,3 1,0 4,8 0,0 kr. Århus Nord 85,2 42,4 5,1 6,5 4,0 10,0 5,5 2,3 0,4 18,4 1,1 4,3 0,0 kr. Århus Syd 87,7 37,6 4,7 8,4 4,6 8,7 5,4 2,1 0,4 23,4 1,2 3,5 0,0 kr. Århus Vest 86,3 42,1 3,7 7,0 3,9 8,5 7,3 2,2 0,4 20,1 1,3 3,5 0,0 kr. Mariager 87,1 39,6 2,4 6,7 4,1 4,0 7,2 2,9 0,3 29,1 2,4 1,3 0,0 kr. Randers 84,2 48,4 2,5 7,3 3,7 5,5 6,6 2,4 0,2 20,1 1,5 1,8 0,0 kr. Hammel 89,0 36,8 3,4 6,3 4,5 5,6 6,7 2,3 0,3 30,5 1,7 1,9 0,0 kr. Grenå 84,4 38,8 2,3 6,4 4,0 5,4 6,9 2,4 0,3 29,2 2,4 1,9 0,0 kr. Skanderborg 87,4 37,1 3,6 6,9 4,7 6,5 5,8 1,7 0,4 29,5 1,4 2,4 0,0 kr. Silkeborg 88,0 35,0 3,6 7,3 4,6 7,5 5,8 3,3 0,3 28,4 1,8 2,4 0,0 Viborg amtskreds 86,2 34,6 4,3 7,1 3,7 4,8 6,9 4,0 0,3 30,0 3,1 1,2 0,0 kr. Thisted 85,7 33,1 3,4 8,6 3,5 5,0 6,8 5,7 0,4 28,3 3,8 1,4 0,0 kr. Morsø 86,1 40,7 3,5 6,5 3,1 4,5 4,6 3,4 0,3 23,9 8,6 0,9 0,0 kr. Skive 86,7 37,0 7,0 7,3 3,5 5,1 7,3 2,7 0,3 26,6 2,2 1,0 0,0 kr. Viborg 86,1 32,4 3,7 6,7 4,0 5,1 6,9 3,3 0,3 34,2 2,0 1,4 0,0 kr. Kjellerup 86,4 33,1 3,3 6,1 4,2 3,5 8,0 5,1 0,3 33,3 2,3 0,8 0,0 Nordjyllands amtskreds 85,2 38,7 3,2 7,1 3,7 5,6 3,9 2,6 0,3 22,8 10,4 1,7 0,0 kr. Frederikshavn 82,7 42,1 2,2 5,6 3,6 4,8 4,3 2,7 0,2 23,2 9,9 1,4 0,0 kr. Sæby 86,0 37,2 2,7 7,4 3,3 4,8 3,5 3,4 0,3 24,3 11,9 1,2 0,0 kr. Hjørring 85,1 35,9 3,9 8,2 4,6 4,6 3,5 3,3 0,3 23,6 10,7 1,4 0,0 kr. Fjerritslev 84,8 34,8 3,2 6,3 3,6 4,2 3,4 3,8 0,4 24,6 14,3 1,4 0,0 kr. Ålborg Nord 86,5 43,3 2,5 6,4 3,4 5,4 3,9 2,2 0,3 19,1 11,8 1,7 0,0 kr. Ålborg Vest 85,3 37,0 4,1 9,9 3,8 7,9 3,4 1,7 0,3 20,2 9,0 2,7 0,0 kr. Ålborg Øst 85,0 44,0 3,7 6,6 3,7 7,8 3,9 2,0 0,3 16,6 8,8 2,6 0,0 kr. Hobro 85,8 38,8 3,3 6,1 3,5 5,1 4,7 2,1 0,3 25,6 9,0 1,5 0,0 kr. Års 85,4 31,8 3,3 6,9 3,7 4,1 4,5 3,1 0,3 31,2 9,8 1,3 0,0 86 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2000

49 Tabel 73 Folketingsvalg. Stemme- og kandidatfordeling september marts 1998 Stemmefordeling Kandidater Valgte Stemmefordeling Kandidater Absolut Pct. Absolut Pct. Valgte Danmark , , Socialdemokratiet , , Radikale Venstre , , Konservative Folkeparti , , Centrum-Demokraterne , , Socialistisk Folkeparti , , Dansk Folkeparti , Kristeligt Folkeparti , , Demokratisk Fornyelse , Venstre , , Fremskridtspartiet , , Enhedslisten , , Udenfor partierne , , Færøerne , , Arbejderbevægelsen ,3 3 - Folkeflokken , , Kristeligt Folkeparti 467 2, Republikanske Parti , , Sambandspartiet , , Selvstyrepartiet 469 2, ,7 3 - Socialdemokratiet , , Uden for partierne ,9 1 - Grønland , , Akulliit Partiiat , ,4 1 - Atàssut , ,0 4 1 Inuit Ataqatigiit ,6 3 - Siumut ,3 3 1 Udenfor partierne , ,6 3 - Kilde: Indenrigsministeriet. Statistisk Årbog 2000 Befolkning og valg 87

50 Tabel 74 Folkeafstemninger Vælgere Afgivne stemmer Stem- Pct. af gyldige Pct. af vælgerne me- I alt Ugyldige pct. Ja- Nej- Ja- Nejstem- stem- stem- stemmer mer mer mer Grundlovsændring 6/ ,6 96,9 3,1 47,6 2 23/ ,9 91,9 8,1 44,5 2 28/ ,1 78,8 21,2 45,8 2 Valgretsalder 28/5 1953: 25 til 23 el. 21 år ,1 54,6 1 45, /5 1961: 23 til 21 år ,3 55,0 45,0 2 16,6 24/6 1969: 21 til 18 år ,6 21,4 78,6 2 49,8 21/9 1971: 21 til 20 år ,2 56,5 43,5 2 36,5 19/9 1978: 20 til 18 år ,2 53,8 46,2 2 29,0 Andre spørgsmål 25/6 1963: Erhvervelse af landbrug Statshusmandslov Kommunal forkøbsret 2 38,4 61,6 44,5 2 73,0 38,6 61, ,3 39,6 60,4 Naturfredning ,6 42,6 57,4 2 41,5 2/ : Tiltrædelse af EF ,1 63,3 36,7 2 32,9 2/6 1992: Danm. tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union ,1 49,3 50,7 2 41,7 18/5 1993: Danm. tiltrædelse af Edinburghafgørelsen og Maastrichttraktaten ,5 56,7 43,3 2 37,0 28/5 1998: Danm. tiltrædelse af Amsterdamtraktaten ,2 55,1 44,9 2 33,6 Vejledende folkeafstemninger / : Salg af De vestindiske øer ,4 64,2 35, /2 1986: Danm. tiltrædelse af EF-pakken ,4 56,2 43,8 2 2 Specifikation af afstemningen 28/9 1988: Danm. tiltrædelse af Amsterdam-traktaten Hele landet ,2 55,1 44,9 2 33,6 København og Frederiksberg ,4 49,2 50,8 2 36,9 Øerne ,8 54,6 45,4 2 34,8 Jylland ,2 57,0 43,0 2 31,7 Anm. til Grundlovsændring: Afstemningerne om grundloven, der er inkl. Færøerne, afholdtes efter 93 i grundloven af 5/ efter ændringen af 10/ Til forslagets vedtagelse krævedes, at et flertal stemte for og mindst 45 pct. af alle folketingsvælgere. Ved 1939-afstemningen bortfaldt grundlovsforslaget. Ved grundloven af 5/ nedsattes den ovennævnte andel til 40 pct. ( 88), Grønland blev en del af riget og kvinder fik arveret til tronen. Anm. til Valgretsalder: Valgretsalderen til Folketinget nedsattes ved grundloven af 5/ fra 30 til 25 år, dog efter dens midlertidige bestemmelser således, at den var 29 år ved det førstkommende valg (22/4 1918) og derefter nedsattes med 1 år for hvert 4. år. Ved grundlovsændringen i 1920 bortfaldt den successive nedtrapning afstemningen om valgretsalderens nedsættelse fra 25 år til 23 eller 21 år, foretoges i medfør af lov nr. 50 af 25/ og afholdtes samtidig med grundlovsafstemningen; kolonne 6 og 7 skal for denne linie læses som»for 23 år«henholdsvis»for 21 år«. Ved afstemningen om valgretsalderen havde de årige stemmeret, og afstemningen var inkl. Færøerne. De følgende 4 afstemninger, der var inkl. Færøerne og Grønland, afholdtes i henhold til 29 i grundloven af 5/6 1953: Valgretsalderen kan ændres ved lov, men et af Folketinget vedtaget lovforslag herom skal undergives folkeafstemning efter 42, stk. 5. Ifølge 42, stk. 5 stemmes der ved en folkeafstemning Ja eller Nej til lovforslaget, og til dets bortfald kræves et flertal af Nej-stemmer, der mindst udgør 30 pct. af alle vælgere. - Ved 1969-afstemningen blev lovforslaget afvist. Anm. til Andre spørgsmål: Afstemningerne er afholdt efter grundloven af 5/6 1953, 1963-afstemningen i henhold til 42, stk. 1 og og 1992-afstemningen i henhold til 20. Ifølge 42, stk. 1 kan en trediedel af Folketingets medlemmer, når et lovforslag er vedtaget af Folketinget (og det ikke hører til de opregnede undtagelser), inden for en frist af 3 søgnedage begære lovforslaget til folkeafstemning; opretholdes lovforslaget, sættes det til afstemning efter reglerne i 42, stk. 5. Ifølge 20 kan beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, ved lov overlades til mellemfolkelige myndigheder, når lovforslaget vedtages af fem sjettedele af Folketingets medlemmer; opnår lovforslaget kun almindelig stemmeflerhed, kan det forelægges folketingsvælgerne til godkendelse eller afvisning efter reglerne i 42, stk. 5 (jf. anm. til b.). Ved 1963-afstemningen, der kun omfattede Danmark, bortfaldt alle 4 lovforslag. Ved 1972-afstemningen, der var inkl. Grønland, blev lovforslaget godkendt. Ved 1992-afstemningen, der var eksklusiv Færøerne og Grønland, bortfaldt lovforslaget. Ved 1993-afstemningen, der var eksklusiv Færøerne og Grønland, blev lovforslaget godkendt. Ved 1998-afstemningen, der var ekslusiv Færøerne og Grønland, blev lovforslaget godkendt. Anm. til Vejledende folkeafstemninger: Salget af De vestindiske øer blev efter lov nr. 204 og 336 af 30/9 henh. 10/ undergivet folkeafstemning; efter afstemningen skulle ratificering af overenskomsten forelægges Rigsdagen til fri forhandling, medmindre afstemningen gav et flertal imod salget, der i så fald skulle annulleres. Ved afstemningen benyttedes de udvidede valgretsbetingelser ifølge grundloven og valgloven af 1915 (der i øvrigt først sattes i kraft i foråret 1918), hvorved stemmeret blev tillagt kvinder, 29-årige og personer i privat tjenesteforhold uden egen husstand; vælgertallet (inkl. Færøerne) steg således fra folketingsvalget 7/ til 22/ fra til Vælgertallet ved 1916-afstemningen kan ikke konstateres, men anslås til ca inkl. Færøerne afstemningen afholdtes ifølge lov af 5/ Kolonnerne 6 og 7 skal for denne linie læses som»for 23 år«henh.»for 21 år«. 2 Procenten er ikke relevant. 88 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2000

51 Tabel 75 Amtskommunale valg. Oversigt november november 1997 Øerne Jylland I alt Øerne Jylland I alt Vælgere Afgivne stemmer Ugyldige stemmer Blanke stemmer Andre stemmer Gyldige stemmer Personlige stemmer Kandidater Mænd Kvinder Valgte Mænd Kvinder Stemmeprocent 72,4 72,0 72,2 71,6 71,1 71,4 Brevstemmeprocent 3,1 2,6 2,8 2,9 2,5 2,7 Ugyldighedsprocent 4,3 4,2 4,2 4,4 4,3 4,3 Personlig stemmeprocent 82,5 68,7 75,4 61,1 70,2 65,8 Kvindeprocent, kandidater 29,8 28,2 29,0 29,3 26,1 27,6 Kvindeprocent, valgte 34,4 27,7 31,0 33,9 24,6 29,1 Anm. Øerne omfatter ikke Københavns og Frederiksberg kommuner ved de amtskommunale valg. Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. Brevstemmeprocenten er brevstemmer i betragtning i pct. af afgivne stemmer. Ugyldighedsprocenten er ugyldige stemmer i pct. af afgivne. Personlig stemmeprocent er personlige stemmer i pct. af gyldige. Statistisk Årbog 2000 Befolkning og valg 89

52 Tabel 76 Amtskommunale valg 18. november 1997 Køben- Frd.- Ros- Vest- Stor- Born- Fyn Sdr.- Ribe Vejle Ring- År- Vi- Nordhavn borg kilde sjæl. strøm holm jyll. køb. hus borg jyll. Stemmeprocent 69,8 72,7 73,0 70,8 73,9 77,4 71,3 74,1 72,1 68,9 73,2 71,4 73,2 68,4 Stemmefordeling hver kolonne=100 pct. A 32,2 27,9 29,0 35,2 39,3 33,4 36,0 28,7 29,6 34,1 22,6 39,5 37,0 36,9 B 5,2 3,9 4,3 5,5 4,4 1,4 7,6 2,3 4,6 2,8 2,8 4,3 3,6 5,4 C 19,0 23,0 9,8 10,5 12,0 3,2 12,4 7,6 9,1 8,2 7,4 9,1 12,5 7,5 D 1,6 1,3 1,3 2,8 0,6 0,7 0,4 0,6 0,7 0,6 0,7 0,5 0,8 F 8,3 9,0 9,3 7,0 7,6 4,4 7,4 4,3 5,1 6,5 9,6 8,0 5,5 5,6 O 9,7 6,6 9,7 7,0 5,6 3,3 7,3 6,0 4,6 8,2 3,8 6,1 5,3 3,9 Q 0,7 1,1 1,0 0,8 0,6 5,5 0,7 2,2 2,1 2,2 7,0 1,2 2,7 2,4 S 3,3 U 0,1 0,3 V 16,4 23,3 31,2 23,4 24,5 35,6 20,9 35,8 40,1 32,1 42,3 24,8 28,3 26,6 Z 0,8 1,1 1,1 1,5 1,5 0,8 0,9 3,5 2,4 1,5 3,2 1,3 3,7 4,0 Ø 3,0 2,7 2,4 2,0 2,1 1,4 2,7 0,7 1,5 1,4 0,6 3,0 0,7 1,4 Andre 3,0 0,7 4,0 1,6 10,8 3,3 5,3 0,5 2,3 2,0 5,3 Valgte i alt Kvinde-pct. 32,3 23,8 34,8 34,5 41,9 35,3 32,3 24,1 19,0 32,3 19,0 32,3 18,5 22,6 A B C D F O Q S 1 U - - V Z Ø Andre Anm. A: Socialdemokratiet. B: Radikale Venstre. C: Konservative Folkeparti. D: Centrum-Demokraterne. F: Socialistisk Folkeparti. O: Dansk Folkeparti. Q: Kristeligt Folkeparti. S: Slesvigsk Parti. U: Demokratisk Fornyelse. V: Venstre. Z: Fremskridtspartiet. Ø: Enhedslisten. Tabel 77 Amtskommunale valg. Stemme- og kandidatfordeling november november 1997 Stemmefordeling Kandidater Valgte Stemmefordeling Kandidater Absolut Pct. Absolut Pct. Valgte I alt , , Socialdemokratiet , , Radikale Venstre , , Konservative Folkeparti , , Centrum-Demokraterne , , Socialistisk Folkeparti , , Dansk Folkeparti , Kristeligt Folkeparti , , Slesvigsk Parti , , Demokratisk Fornyelse 645 0,0 6 - Venstre , , Fremskridtspartiet , , Enhedslisten , , Andre , , Befolkning og valg Statistisk Årbog 2000

53 Tabel 78 Kommunale valg. Oversigt november november 1997 Øerne Jylland I alt Øerne Jylland I alt Vælgere Afgivne stemmer Ugyldige stemmer Blanke stemmer Andre stemmer Gyldige stemmer Personlige stemmer Kandidater Mænd Kvinder Valgte Mænd Kvinder Stemmeprocent 70,3 72,2 71,2 69,1 71,3 70,1 Brevstemmeprocent 3,9 3,0 3,5 3,1 2,5 2,8 Ugyldighedsprocent 1,5 1,3 1,4 1,5 1,4 1,5 Personlig stemmeprocent 72,4 80,4 76,1 73,2 82,6 77,5 Kvindeprocent, kandidater 31,0 28,4 29,6 30,2 27,0 28,6 Kvindeprocent, valgte 30,2 25,7 27,9 29,4 24,6 26,9 Anm. Københavns og Frederiksberg kommuner indgår under Øerne. Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. Brevstemmeprocenten er brevstemmer i betragtning i pct. af afgivne stemmer. Ugyldighedsprocenten er ugyldige stemmer i pct. af afgivne. Personlig stemmeprocent er personlige stemmer i pct. af gyldige. Tabel 79 Kommunale valg. Stemme- og kandidatfordeling november november 1997 Stemmefordeling Kandidater Valgte Stemmefordeling Kandidater Absolut Pct. Absolut Pct. Valgte I alt , , Socialdemokratiet , , Radikale Venstre , , Konservative Folkeparti , , Centrum-Demokraterne , , Socialistisk Folkeparti , , Dansk Folkeparti , Kristeligt Folkeparti , , Slesvigsk Parti , , Demokratisk Fornyelse 84 0,0 4 - Venstre , , Fremskridtspartiet , , Enhedslisten, De Rødgrønne , , Andre , , Statistisk Årbog 2000 Befolkning og valg 91

54 Tabel 80 Valg til Europa-Parlamentet. Oversigt juni juni 1999 Øerne Jylland I alt Øerne Jylland I alt Vælgere Afgivne stemmer Brevstemmer Ugyldige stemmer Blanke Andre Gyldige stemmer Heraf personlige Kandidater Mænd Kvinder Valgte Mænd Kvinder Stemmeprocent 54,6 50,9 52,9 52,4 48,2 50,5 Brevstemmeprocent 4,29 3,14 3,78 3,78 2,81 3,35 Ugyldighedsprocent 1,63 1,56 1,60 2,60 2,65 2,62 Personlige stemmepct. 77,9 78,5 78,1 77,5 75,5 76,6 Kvindepct.-kandidater , ,3 Kvindepct.-valgte , ,5 Anm. Danmark er ved EU-valget 1 valgkreds, hvor de opstillingsberettigede partier opstiller landslister. 1 Brevstemmer i betragtning. Kilde: Indenrigsministeriet. Tabel 81 Valg til Europa-Parlamentet. Stemme- og kandidatfordel juni juni 1999 Stemmefordeling Kandidater Valgte Stemmefordeling Kandidater Absolut Pct. Absolut Pct. Valgte I alt , , A Socialdemokratiet , , B Radikale Venstre , , C Konservative Folkeparti , , D Centrum-Demokraterne , , F Socialistisk Folkeparti , , J JuniBevægelsen , , N Folkebevægelsen mod EF , , O Dansk Folkeparti , Q Kristeligt Folkeparti , , V Venstre , , Z Fremskridtspartiet , , Anm. Mandatfordelingen foretages på grundlag af landslisternes samlede stemmetal. Valgforbund ved 1999-valget: CDV og JN; - ved 1994-valget: BQ, CDV og JN, - ved 1989-valget: AB, CV, DQ og FN. Kilde: Indenrigsministeriet. 92 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2000

55 Tabel 82 Menighedsrådsvalg 12. november 1996 Køben- Hel- Ros- Lolland- Fyn Hader- Ribe Århus Viborg Ål- Hele havn singør kilde Falster slev borg landet Menighedsrådskredse i alt Antal kredse Kandidater Mænd Kvinder Kvindeprocent 54,5 51,1 54,9 53,9 54,3 50,4 49,2 53,7 48,7 51,3 52,1 Valgte Mænd Kvinder Kvindeprocent 53,4 49,9 54,0 54,0 54,4 48,5 49,6 51,8 47,3 49,8 51,2 Kredse uden afstemning Antal kredse Valgte Mænd Kvinder Kvindeprocent 53,8 50,3 54,3 55,154,0 49,7 50,0 52,7 49,0 50,2 51,9 Kredse med afstemning Antal kredse i alt Vælgere Afgivne stemmer Ugyldige stemmer Gyldige stemmer Heraf personlige Stemmeprocent 11,1 11,9 16,4 17,5 15,1 18,1 20,4 14,5 20,2 17,4 16,1 Brevstemmeprocent 1,75 1,68 1,49 2,04 2,25 1,37 1,71 1,59 1,85 1,48 1,65 Ugyldighedsprocent 1,95 1,25 1,20 1,39 1,64 1,31 0,98 1,24 0,89 0,90 1,18 Personlig stemmeprocent 90,3 89,0 91,6 92,9 93,6 93,8 93,1 88,5 94,9 95,4 92,4 Kandidater Mænd Kvinder Kvindeprocent 49,8 50,2 49,9 38,6 52,7 47,0 48,150,5 45,0 48,9 48,7 Valgte Mænd Kvinder Kvindeprocent 51,148,9 51,7 33,3 56,5 46,148,148,4 41,9 48,0 48,0 Anm. For menighedsrådskredse uden afstemning opgøres vælgertallet ikke mere, hvorfor der heller ikke foreligger noget totaltal. stifter Statistisk Årbog 2000 Befolkning og valg 93