Transkript

1 Befolkning og valg Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen Mio. 5,5 5,4 5,3 5,2 5,1 5,0 4,9 4, Figur Befolkningens størrelse Siden starten af 1970'erne har der boet over fem millioner indbyggere i Danmark. Befolkningens størrelse har været langsomt, men støt stigende siden 1970 og var 1. januar 2006 på 5,4 mio. I begyndelsen af 1980'erne var befolkningstallet dog faldende, da der blev født færre børn. Kvinderne er i overtal Selvom der hvert år bliver født flere drenge end piger, lever der flere kvinder end mænd i Danmark (50,5 pct. er kvinder). Det skyldes, at mændene dør tidligere end kvinderne. I alle aldre til og med 60 år er der flest mænd, men herefter kommer kvinderne i flertal. I alderen 95 år og derover er der mere end fire gange så mange kvinder som mænd. Flere fødte end døde Befolkningens udvikling afhænger af fire bevægelser: Antallet af levendefødte, antallet af døde, indvandrede og udvandrede. De seneste års befolkningstilvækst et resultat af dels en positiv naturlig tilvækst (fødte døde) og dels en positiv nettoindvandring (indvandrede udvandrede). En positiv nettoindvandring betyder flere indvandrede end udvandrede. Befolkningens bevægelser Antal personer Fødte Døde Indvandrede Udvandrede Vi bliver ældre og ældre Danmarks befolkning bliver ældre og ældre. Gennemsnitsalderen i Danmark var 39,7 år pr. 1. januar For mænd var den 38,6 år, og for kvinder var den 40,8 år. Går man tilbage til 1980, var gennemsnitsalderen næsten 3 år lavere (36,7 år i alt, 35,5 år for mænd og 38,0 år for kvinder). Stigningen i gennemsnitsalderen skyldes, at der bliver flere gamle over 80 år, og at de store fødselsårgange fra Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 19

2 Befolkning og valg midten af 1940'erne nu er omkring 60 år. Endvidere skyldes det, at de store årgange fra midten af 1960'erne også bliver ældre og erstattes af mindre årgange. Figur 3 Befolkningen 1. januar 2006 Mænd Alder Kvinder Antal personer (i tusinde) 2. Forsørgerbyrden i Danmark Den demografiske forsørgerbyrde Den demografiske forsørgerbyrde beregnes ved at tage udgangspunkt i aldersfordelingen. Forsørgerbyrden viser forholdet mellem antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder og antallet af personer, som skal forsørge dem det vil sige dem i den erhvervsaktive alder. Forsørgerbyrden vokser de kommende år Hvis den erhvervsaktive alder sættes til år, kan forsørgerbyrden i 2006 beregnes til 0,85. Det vil sige, at for hver 100 personer i den erhvervsaktive alder er der 85 personer, der skal forsørges. Hvis man tager udgangspunkt i de seneste befolkningsfremskrivninger, vil forsørgerbyrden vokse til 0,91 i år 2010 og til 1,1 i år Ser man på forsørgerbyrden i 1960, var den 0,79. I årene fremover er der altså flere, der skal forsørges, da der bliver flere og flere ældre. Lav forsørgerbyrde sammenlignet med andre lande i EU For 2000 er det muligt at sammenligne forsørgerbyrden for EU s medlemslande. Her er den erhvervsaktive alder også sat til år. Tallene viser, at Danmark er blandt de lande inden for EU, som havde den laveste forsørgerbyrde, nemlig 0, Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

3 Befolkning og valg Holland havde den allerlaveste forsørgerbyrde med 0,74. Sverige havde den højeste forsørgerbyrde med 0,86 fulgt af Irland med 0,85. Irland er det eneste land i EU, hvor hovedparten af dem, der skal forsørges, er unge i alderen 0-19 år. Gennemsnittet for EU var 0, Fødsler Hvor mange børn bliver født? Antallet af levendefødte børn i Danmark har i de seneste par år ligget på ca om året svarende i gennemsnit til 180 om dagen. Antallet af fødte i en periode afhænger både af, hvor mange kvinder der er i den fødedygtige alder, og hvor mange børn kvinderne får. Den samlede fertilitet, det vil sige det gennemsnitlige antal levendefødte børn, en kvinde får, ligger i Danmark på 1,8 barn pr. kvinde. Figur 4 2,2 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Island Irland Frankrig Norge Finland Danmark Sverige Storbritannien Holland Luxembourg For at befolkningen skal reproducere sig selv, kræves en fertilitet på ca. 2,1. Igennem 50 erne og det meste af 60 erne lå fertiliteten over dette niveau. Fra sidst i 60 erne faldt fertiliteten og nåede det laveste niveau i 1983 med 1,4. Derefter har fertiliteten været stigende, og det ser nu ud til, at den er stabiliseret på ca.1,8. Høj fertilitet i Danmark i forhold til EU-gennemsnit Med 1,8 barn pr. kvinde ligger Danmark blandt de lande i EU, som har den højeste fertilitet. I 2004 var den samlede fertilitet for hele EU 1,5. Irland havde den højeste fertilitet (2,0), mens to af de nye EU-lande, Polen og Tjekkiet, havde den laveste (1,2). Til sammenligning har Somalia en samlet fertilitet på 7,2, Irak på 5,4, Kina på 1,7 og USA på 2,0. Fertilitet i europæiske lande 2004 Belgien Cypern Portugal Schweiz Østrig Estland Tyskland Malta Italien Spanien Grækenland Ungarn Litauen Slovakiet Letland Tjekkiet Polen Slovenien Mødrene bliver stadig ældre Kvinderne er med tiden blevet ældre og ældre, inden de får børn. I 2004 var gennemsnitsalderen blandt de fødende kvinder 30,2 år. Denne udvikling har været særlig kraftig siden 1970, hvor de fødende i gennemsnit kun var 26,7 år. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var 28,9 år i Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 21

4 Befolkning og valg 4. Adoptioner 5. Samlivsformer Halvdelen af adoptivbørnene er født i udlandet I de senere år har antallet af adoptioner ligget mellem og per år. I ca. halvdelen af tilfældene er der tale om adoption af ægtefællens eller den registrerede partners barn. Ca. halvdelen af de adopterede børn kommer fra udlandet. I 2005 var der 625 ud af adopterede børn, som var født i udlandet. De seneste år er flest børn kommet fra Kina og Indien, men også Colombia og Sydkorea har bidraget med mange børn. Vi gifter os senere Den måde, vi danskere danner familie på, har forandret sig i løbet af de sidste 30 år. Samlivsformerne har ændret sig, men ægteskabet er stadig den dominerende samlivsform, idet 78 pct. af alle par, der bor sammen, er gift. Andelen af dem, der gifter sig, er imidlertid faldende, især blandt de yngre. I 1970 var 88 pct. af alle 30- årige kvinder gift, mens det i 2006 kun er gældende for 44 pct. Sideløbende hermed er den gennemsnitlige alder ved første ægteskabsindgåelse steget for kvinder fra 22,8 år til 31,4 år og for mænd fra 25,1 år til 33,7 år. men lever alligevel i parforhold Når personerne bliver ældre, inden de gifter sig, betyder det ikke, at de venter med at danne par. Det betyder derimod, at det bliver mere almindeligt, at par lever sammen uden at være gift. Det gør sig især gældende for de yngre. Mange bor alene Mere end en tredjedel af alle voksne lever som enlige dvs. ikke i parforhold, og 53 pct. af dem er kvinder. Af de enlige bor 62 pct. af kvinderne og 60 pct. af mændene helt alene. Resten bor sammen med andre personer, som afhængig af personens alder tit er forældre eller børn. Figur 5 Voksne personers familietype Antal personer (tusinde) Ægteskab Enlige Andre partyper Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

5 Befolkning og valg Flere ægteskaber opløses ved skilsmisse Godt 18 pct. af ægteskaberne fra 1950 var blevet opløst ved skilsmisse efter 25 år, mens det var tilfældet for 37 pct. af ægteskaberne fra Der ses altså en stigning i andelen af ægteskaber, der bliver opløst ved skilsmisse. Mere end halvdelen af alle skilsmisser sker inden for de første 9 år af ægteskabet. Hyppigst sker skilsmissen efter 3-4 års ægteskab. Figur 6 Skilsmisser efter ægteskabets varighed Varighed (år) 6. Dødelighed Figur 7 Personer på 100 år og derover 1. januar 2006 De fleste af os passerer de 60 år Antallet af døde i Danmark har i de senere år ligget på ca personer om året. I 2004 skete godt 86 pct. af dødsfaldene i aldersgruppen over 60 år Mænd Kvinder Flere bliver over 100 år Antallet af personer på 100 år og derover har været voksende de seneste år. 1. januar 2006 var der 680 personer (581 kvinder og 99 mænd) på 100 år og derover. I 1980 var kun 158 personer (40 mænd og 118 kvinder) 100 år eller ældre. Der er altså sket mere end en tredobling i løbet af 25 år. I 2035 viser befolkningsfremskrivningen, at der vil leve ca danskere over 100 år. Mænd har en overdødelighed i forhold til kvinder I så godt som alle aldersgrupper er risikoen for at dø størst for mænd. De har altså en såkaldt overdødelighed i forhold til kvinder. Dødeligheden for drengespædbørn er en tredjedel højere end for piger. Endnu større er forskellen i aldersgruppen år, hvor mændenes dødelighed er op til 2-3 gange så stor som kvindernes. Et mål for befolkningens sundhed Middellevetiden er et af de mest almindelige mål for befolkningens sundhed. Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, en person kan forvente at leve, hvis man tager udgangspunkt i de seneste tal for, hvornår folk dør. De seneste middellevetider er beregnet til 75,6 for mænd og 80,2 for kvinder. Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 23

6 Befolkning og valg Danskerne lever kortere end andre europæere Udviklingen i middellevetiden har i en årrække ikke været så gunstig i Danmark som i mange andre lande. Det var især hos kvinderne, man så en tendens til stagnerende middellevetid. Danmark var i 1960'erne blandt de lande i verden, som havde de højeste middellevetider, men fik siden hen nogle af de laveste i Vesteuropa. I de seneste år er der igen god stigning i middellevetiderne. En sammenligning mellem dødeligheden i 1995/1996 og 2004/2005 viser øget middellevetid for mænd på 2,9 år og for kvinder på 2,2 år. Figur 8 Middellevetid i udvalgte lande 2004 Mænd Kvinder Alder Island Schweiz Sverige Norge Spanien Frankrig Finland Danmark Ungarn Letland Spanien Frankrig Schweiz Sverige Island Finland Norge Danmark Letland Ungarn En fjerdedel af alle dødsfald skyldes kræftsygdomme Kræftsygdomme, hjertesygdomme og karsygdomme i hjernen er de tre største dødsårsager. Knap to tredjedele af alle dødsfald skyldes en af disse sygdomme. Antallet af dødsfald som følge af hjertesygdomme er gået ned i de senere år, mens antallet af døde af kræftsygdomme viser den modsatte udvikling. Færre selvmord Antallet af selvmord har været nedadgående i mange år, og den seneste opgørelse viser 727 selvmord i 2001, hvilket svarer til ca. 1,3 pct. af alle dødsfald. Selvmord forekommer mere end dobbelt så ofte blandt mænd som blandt kvinder. Figur 9 Antal selvmord Kvinder Mænd Antal personer Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

7 Befolkning og valg 7. Vandringer og flytninger Vandringer til og fra udlandet Der er flere personer, som indvandrer til Danmark, end der udvandrer. Indvandringen ligger dog på et forholdsvis lavt niveau sammenlignet med lande som Sverige og Tyskland. Indvandring opfattes normalt som indvandring af udenlandske statsborgere, men danskere kan også indvandre. Lidt mindre end halvdelen af alle indvandrede er danske statsborgere, som vender tilbage efter at have været i udlandet i kortere eller længere tid. Figur 10 Ind- og udvandringer Antal personer Indvandringer af danske statsborgere Udvandringer af danske statsborgere Indvandringer af udenlandske statsborgere Udvandringer af udenlandske statsborgere Danskerne udvandrer og genindvandrer Ser man på udvandringen fra Danmark, er størsteparten danske statsborgere. Der er især tale om personer, der for en periode rejser til udlandet for at studere eller arbejde. De fleste optræder således på et senere tidspunkt som indvandrere. Flere indvandrer fra fjerne lande De udenlandske statsborgere, der tidligere indvandrede til Danmark, kom i stor udstrækning fra de andre nordiske lande, EU-landene eller USA og i en vis udstrækning fra Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien. I 1980'erne og 1990'erne kom fortsat en stor del af indvandrerne fra disse lande, men som noget nyt sås en stigende indvandring fra asiatiske lande som fx Iran, Irak og Afghanistan samt afrikanske lande som Somalia og Etiopien. Der var i stor udstrækning tale om flygtninge og deres familier, som havde fået opholdstilladelse i Danmark. Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 25

8 Befolkning og valg Figur 11 Indvandrere og efterkommere efter oprindelsesland 2006 Antal personer (tusinde) Efterkommere Indvandrere Irak Tyrkiet Tyskland Libanon Bosnien- Hercegovina Pakistan Jugoslavien (eks.) Somalia Norge Polen Sverige Iran Vietnam Stor- Afghanistabritannien Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere udgør 8,5 pct. af den samlede befolkning ( personer) ca. 6,5 pct. er indvandrere, og 2,0 pct. er efterkommere. Mere end halvdelen af alle indvandrere og efterkommere har deres oprindelse i et europæisk land. De fleste har Tyrkiet, Tyskland eller Irak som oprindelsesland. Mange stammer dog også fra Norge, Sverige, Libanon, Bosnien-Hercegovina, Pakistan, Iran og Somalia. 8. Valg Figur 12 Hver sjette person flytter I 2005 blev der registreret mere end indenlandske flytninger. Det svarer til, at hver sjette person flytter i løbet af et år. Over personer flytter dog to gange eller mere i løbet af et år. Næsten to tredjedele af de registrerede flytninger er flytninger inden for den samme kommune. Folketingsvalg Der offentliggøres statistik over en række forskellige valg: Folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og amtsråd, valg til Europa-Parlamentet og menighedsrådsvalg. Derudover laves opgørelser over folkeafstemninger. Valg til Folketinget afholdes hvert 4. år, men med mulighed for at udskrive valg med kortere intervaller. Der vælges i alt 175 medlemmer i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland. Siden 1970 har der været udskrevet 14 valg til Folketinget. I 1970'erne var der fem folketingsvalg, et hvert andet år. I 1980'erne var der fire valg og i 1990'erne tre valg i 1990, 1994 og Det seneste folketingsvalg var i Mandatfordelingen ved de to seneste folketingsvalg Socialdemokratiet 9 Radikale venstre Konservative folkeparti Socialistisk folkeparti Dansk folkeparti 4 0 Kristeligt folkeparti Venstre 4 6 Enhedslisten 26 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

9 Befolkning og valg Opstillede og valgte partier Ved seneste folketingsvalg var der opstillet 10 partier i Danmark, hvoraf de 7 opnåede repræsentation i Folketinget. I 1987 opstillede 16 partier, men kun 9 kom ind i Folketinget. Stemmeprocenten Stemmeprocenten ved de første fire parlamentsvalg i 1970'erne var over 87 pct. Senere valg har vist mere svingende deltagelse med et minimum i 1990 på 82,8 pct. Ved det seneste folketingsvalg var der en stemmeprocent på 84,5. Stemmeprocenten ved de danske parlamentsvalg ligger blandt de højeste i Europa. Figur 13 Stemmeprocenten ved de seneste parlamentsvalg Procent Belgien Danmark Finland Frankrig Grækenland Holland Sverige Irland Italien Luxembourg Portugal Spanien Storbritannien Tyskland 80 Østrig Valg til Europa-Parlamentet Valg til Europa-Parlamentet bliver afholdt hvert 5. år. Det seneste valg var i Danmark vælger 14 medlemmer til parlamentet. Stemmeprocenten ved europaparlamentsvalg er lavere end ved de nationale valg. Ved det seneste valg var stemmeprocenten 47,9. 9 partier opstillede, og de 8 af dem blev repræsenteret. 36 pct. af de valgte kandidater var kvinder. Folkeafstemninger Der er siden 1920 afholdt 14 folkeafstemninger samt to vejledende folkeafstemninger. Tre af afstemningerne har vedrørt ændringer af grundloven (1920, 1939 og 1953) og fem har vedrørt valgretsalderen (1953, 1961, 1969, 1971 og 1978). Fire afstemninger og en vejledende afstemning har vedrørt Danmarks forhold til EF senere EU (1972, 1992, 1993, 1998 og 2000). Én afstemning i 1963 vedrørte erhvervelse af landbrug og naturfredning. Stemmeprocenten ved folkeafstemningerne har svinget en del. Den højeste stemmeprocent (90,1) var i 1972 ved afstemningen om Danmarks tiltrædelse af EF. Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 27

10 Tabel 12 i landsdele Hovedstaden 1 Øerne (uden Hovedstaden) Jylland I alt Årlig tilvækst i pct. Befolkningstæthed pr. km , ,30 21, ,74 23, ,86 33, ,97 36, ,37 41, ,10 45, ,03 50, ,03 55, ,16 62, ,26 70, ,26 79, , ,96 82, ,83 89, ,14 99, ,71 106, ,77 114, ,21 118, ,02 118, ,11 119, ,37 121, ,31 123, ,36 124, ,36 124, ,28 124, ,26 125, ,26 125, ,30 125,9 Anm. lene efter omfatter det for Danmark ved Versaillestraktaten af 28. juni 1919 fastsatte område, mens tallene for de tidligere år gælder det for Danmark ved fredstraktaten af 30. oktober 1864 fastsatte område. 1 København, Frederiksberg og Gentofte kommuner. Frederiksberg og Gentofte kommuner er først medregnet til Hovedstaden fra henholdsvis 1860 og Ekskl. Sønderjylland. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Flere tal og oplysninger findes på Tabel 13 i byer og landdistrikter indbyggere Hele landet Hovedstadsområdet Byer i øvrigt med: over indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere Landdistrikter I 1999 er 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort efteråret Flere tal og oplysninger findes på 28 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

11 Tabel 12 i landsdele Hovedstaden 1 Øerne (uden Hovedstaden) Jylland I alt Årlig tilvækst i pct. Befolkningstæthed pr. km , ,30 21, ,74 23, ,86 33, ,97 36, ,37 41, ,10 45, ,03 50, ,03 55, ,16 62, ,26 70, ,26 79, , ,96 82, ,83 89, ,14 99, ,71 106, ,77 114, ,21 118, ,02 118, ,11 119, ,37 121, ,31 123, ,36 124, ,36 124, ,28 124, ,26 125, ,26 125, ,30 125,9 Anm. lene efter omfatter det for Danmark ved Versaillestraktaten af 28. juni 1919 fastsatte område, mens tallene for de tidligere år gælder det for Danmark ved fredstraktaten af 30. oktober 1864 fastsatte område. 1 København, Frederiksberg og Gentofte kommuner. Frederiksberg og Gentofte kommuner er først medregnet til Hovedstaden fra henholdsvis 1860 og Ekskl. Sønderjylland. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Flere tal og oplysninger findes på Tabel 13 i byer og landdistrikter indbyggere Hele landet Hovedstadsområdet Byer i øvrigt med: over indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere Landdistrikter I 1999 er 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort efteråret Flere tal og oplysninger findes på 28 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

12 Tabel 14, fødte, døde, ind- og udvandrede Beregnet folketal 1. juli Levendefødte Døde Tilflyttede fra udlandet Fraflyttede til udlandet Levendefødte Døde Døde u. 1 år i pct. af levendefødte tusinde pr. tusinde indbyggere pct. 1851/60 gns ,4 20,6 13,0 1861/70 gns ,7 19,9 13,1 1871/80 gns ,4 19,4 13,3 1881/90 gns ,9 18,5 13,4 1891/00 gns ,2 17,4 13,4 1901/10 gns ,6 14,2 11,4 1911/20 gns ,9 13,0 9,4 1921/30 gns ,8 11,2 8,2 1931/40 gns ,9 10,7 6,6 1941/50 gns ,0 9,7 4,3 1951/60 gns ,1 9,1 2,5 1961/70 gns ,6 9,8 1, ,2 9,8 1, ,1 10,1 1, ,3 10,1 1, ,1 10,2 1, ,2 10,1 1, ,9 10,6 1, ,2 9,9 0, ,2 10,4 0, ,6 10,7 0, ,2 10,9 0,8 1971/80 gns ,3 10,3 1, ,4 11,0 0, ,3 10,8 0, ,9 11,2 0, ,1 11,2 0, ,5 11,4 0, ,8 11,3 0, ,0 11,3 0, ,5 11,5 0, ,0 11,6 0, ,3 11,9 0,7 1981/90 gns ,9 11,3 0, ,5 11,6 0, ,1 11,8 0, ,0 12,1 0, ,4 11,7 0, ,3 12,1 0, ,9 11,6 0, ,8 11,3 0, ,5 11,0 0, ,4 11,1 0, ,6 10,9 0,5 1991/2000 gns ,8 11,5 0, ,2 10,9 0, ,9 10,9 0, ,0 10,7 0, ,9 10,3 0, ,9 10,1 0,4 1 For de enkelte år, se Statistisk årbog juli. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Flere tal og oplysninger findes på bef6 og hisb3 Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 29

13 Tabel 15 fordelt efter køn og alder 2006 Pr. 1. januar Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Flere tal og oplysninger findes på 30 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

14 Tabel 16 (fortsættes) i byer med over indbyggere Kommune kode 1. januar januar 2004 Kommune kode 1. januar januar 2004 Hele Landet Brylle Bryrup Hovedstadsområdet Brædstrup Brønderslev Øvrige byer 559 Brørup Agerbæk Bullerup Agerskov Bylderup-Bov Allinge-Sandvig Børkop Allingåbro Almind Christiansfeld Alslev Annisse Nord Dalby Ans Dall Villaby Ansager Dianalund Arden Dragør Askov Dronninglund Asnæs Durup Assens Dybbøl Assens Assentoft Ebberup Asaa Ebeltoft Augustenborg Egebjerg Aulum Egebæk Auning Egernsund Egtved Balling Ejby Beder Ejby Bedsted Ejby Bellinge Ejstrupholm Biersted Elling Billund Engesvang Bindslev Esbjerg Birkerød Eskilstrup Heraf i Birkerød Kommune Espergærde 1, Heraf i Allerød Kommune Heraf i Fredensborg-Humlebæk Heraf i Farum Kommune Heraf i Helsingør Kommune Bjerringbro Bjæverskov Fakse Blistrup Fakse Ladeplads Blovstrød Farsø Bogense Farum Bolderslev Felsted Bording Fensmark Borup Fjerritslev Bramming Fløng Brande Forlev Bredebro Framlev Bredsten Fredensborg St.by Brejning Fredericia Bremdal Frederiks Brenderup Frederiksberg Broager Frederikshavn Brobyværk Frederikssund Brovst Frederiksværk Anm. Kommunekoderne kan bruges til at finde den kommune byerne ligger i. 1 Hovedstadsområdet: I 1999 er 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. 2 Udskilt af Helsingør By. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort oktober Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 31

15 Tabel 16 (fortsættes) i byer med over indbyggere Kommune kode 1. januar januar 2004 Kommune kode 1. januar januar Frejlev Havdrup Fuglebjerg Hedensted Faaborg Hejnsvig Fårevejle St.by Hellebæk Fårup Helsinge Fårvang Helsingør Herlufmagle Gadevang Herning Gadstrup Hillerød Galten Hinnerup Gammel Rye Hirtshals Gandrup Hjallerup Ganløse Hjerm Gedved Hjordkær Gelsted Hjortshøj Gelsted Hjørring Gevninge Hobro Gilleleje Holbæk Gislev Holeby Gislinge Holme Olstrup Gistrup Holstebro Give Holsted Gjellerup Hornbæk Gjern Hornslet Glamsbjerg Hornsyld Glumsø Horsens Glyngøre Hov Godthåb Hovedgård Gram Humlebæk Gravens Hundested Gredstedbro Hurup Grenaa Hvidbjerg Greve Strand Hvide Sande Grindsted Højby Græse Bakkeby Højby Græsted Højer Gråsten Højslev St.by Guderup Høng Gullestrup Hørning Gundsømagle Hørsholm Gørding Heraf i Søllerød Kommune Gørlev Heraf i Birkerød Kommune Gårdslev Heraf i Hørsholm Kommune Heraf i Karlebo Kommune Haderslev Høruphav Hadsten Hørve Hadsund Haarby Hals Hårlev Hammel Hammerum Idestrup Hanstholm Ikast Harboøre Ishøj Strand Hasle Haslev Jebjerg Hatting Jelling Tidligere benævnt Gjellerup Kirkeby. 2 Hovedstadsområdet: I 1999 er 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. 32 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

16 Tabel 16 (fortsættes) i byer med over indbyggere Kommune kode 1. januar januar 2004 Kommune kode 1. januar januar Jels Malling Juelsminde Mariager Jyderup Maribo Jyllinge Marstal Jægerspris Mejrup Middelfart Kalundborg Mogenstrup Karise Morud Karrebæksminde Mou Karup Munkebo Kerteminde Møldrup Kibæk Mørke Kirke Hvalsø Mørkøv Kirke Hyllinge Måløv Kirke Sonnerup Måløv Heraf i Ballerup Kommune Kirke Såby Måløv Heraf i Værløse Kommune Kirke Værløse Mårslet Kjellerup Klarup Nakskov Kliplev Neder Holluf Kolding Neder Vindinge Kolind Nexø Kollund Nibe Kolt Nivå Kongerslev Nordborg Korinth Nordby Korsør Nors Kruså Nyborg Kulhuse Ny Hammersholt Kværndrup Nykøbing F Køge Nykøbing M Kås Nykøbing S Nyråd Langeskov Nysted Langå Næsbyhoved Broby Lejre Næstved Lem Nødebo Lemvig Nørager Lille Skensved Nørre Alslev Heraf i Køge Kommune Nørre Broby Heraf i Solrød Kommune Nørre Halne Lillerød Nørre Lyndelse Lind Nørre Nebel Lindved Nørre Snede Liseleje Nørre Aaby Lund Lunderskov Odder Lynge Odense Lystrup Oksbøl Løgstrup Ollerup Løgstør Osted Løgten Otterup Løgumkloster Over Holluf Løjt Kirkeby Over Hornbæk Løkken Over Jerstal Låsby Tidligere benævnt Hvalsø. 2 Hovedstadsområdet: I 1999 er 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. 3 Indgår 1. januar 2004 i Århus By. Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 33

17 Tabel 16 (fortsættes) i byer med over indbyggere Kommune kode 1. januar januar 2004 Kommune kode 1. januar januar Padborg Slangerup Pandrup Smørumnedre Præstø Heraf i Ballerup Kommune Heraf i Ledøje-Smørum Kommune Ramløse Snedsted Randers Snejbjerg Rantzausminde Snoghøj Ranum Solbjerg Regstrup Solrød Strand Resenbro Sommersted Ribe Sorø Ringe Spentrup Ringkøbing Spjald Ringsted Starup Rinkenæs Stavnsholt Roskilde Stavtrup Roslev Stege Rudkøbing Stenlille Ruds Vedby Stenløse Ry Heraf i Stenløse Kommune Ryomgård Heraf i Ølstykke Kommune Ryslinge Stenstrup Rødby Stensved Rødbyhavn Stevnstrup Rødding Stige Rødekro Stilling Rødkærsbro Stoholm Rødvig Store Heddinge Rønde Store Merløse Rønne Storvorde Rønnede Strandby Rørvig Strib Struer Sabro Strøby Egede Sakskøbing Stubbekøbing Sankt Klemens Stubbæk Seden Støvring Sengeløse Suldrup Silkeborg Sundby Sindal Sunds Skagen Svaneke Skals Svebølle Skanderborg Svejbæk Skibby Svendborg Skive Svenstrup Skjern Svenstrup Skodborg Svinninge Skodsborg Svogerslev Skovby Sæby Skælskør Søften Skærbæk Søllested Skærbæk Sønder Bjert Skævinge Sønderborg Skørping Sønder Felding Skårup Sønder Omme Slagelse Søndersø Hovedstadsområdet: I 1999 er 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. 34 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

18 Tabel 16 (fortsat) i byer med over indbyggere Kommune kode 1. januar januar 2004 Kommune kode 1. januar januar Sørbymagle Veksø Søvang Vemb Vemmedrup Tarm Vestbjerg Tarp Vester Hassing Taulov Vester Nebel Tejn Vester Sottrup Terndrup Viborg Them Viby Thisted Videbæk Thorsager Vig Thorsø Vildbjerg Thurø Vindeby Thyborøn Vinderup Thyregod Vindinge Tinglev Vipperød Tistrup Virklund Tisvilde Vissenbjerg Tjæreborg Vodskov Toftlund Voel Tommerup Vojens Tommerup St.by Vorbasse Tranbjerg Vordingborg Trige Vrå Troense Væggerløse Trørød Værløse Tulstrup Tune Ærøskøbing Tvis Tylstrup Ødsted Tølløse Ølgod Tønder Ølsted Tørring Ølstykke St Tårs Ørbæk Taastrup Ørslev Heraf i Høje Taastrup Kommune Ørsted Heraf i Ishøj Kommune Ørum Ubby Østbirk Uldum Øster Vrå Ulfborg Ullerslev Aabenraa Ulsted Aabybro Ulstrup Ågerup Vadum Aakirkeby Vamdrup Aalborg Varde Ålbæk Veddelev Aalestrup Vejby Århus Vejen Aars Vejle Årslev Vejle Aarup Hovedstadsområdet: I 1999 er 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. 2 Revision af byen. 3 Fra 1. januar 2004 inkl. Kolt By. Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 35

19 Tabel 17 (fortsættes) i de enkelte kommuner/amter 2006 Kommune kode 1. januar Byområder Befolkningstæthed 2 Kommune kode 1. januar Byområder Befolkningstæthed 2 Hele Landet ,9 261 Lejre ,4 101 Københavns ,8 263 Ramsø ,2 147 Frederiksberg ,8 265 Roskilde ,6 267 Skovbo ,2 15 Københavns Amt ,9 269 Solrød ,1 165 Albertslund ,9 271 Vallø ,7 151 Ballerup ,6 153 Brøndby ,5 30 Vestsjællands Amt ,0 155 Dragør ,1 301 Bjergsted ,7 157 Gentofte ,9 303 Dianalund ,4 159 Gladsaxe ,4 305 Dragsholm ,0 161 Glostrup ,1 307 Fuglebjerg ,0 163 Herlev ,4 309 Gørlev ,1 167 Hvidovre ,2 311 Hashøj ,1 169 Høje Taastrup ,9 313 Haslev ,9 183 Ishøj ,6 315 Holbæk ,2 171 Ledøje-Smørum ,6 317 Hvidebæk ,6 173 Lyngby-Taarbæk ,1 319 Høng ,3 175 Rødovre ,0 321 Jernløse ,6 181 Søllerød ,6 323 Kalundborg ,8 185 Tårnby ,4 325 Korsør ,9 187 Vallensbæk ,6 327 Nykøbing-Rørvig ,5 189 Værløse ,2 329 Ringsted ,2 331 Skælskør ,2 20 Frederiksborg Amt ,0 333 Slagelse ,9 201 Allerød ,4 335 Sorø ,4 205 Birkerød ,9 337 Stenlille ,2 207 Farum ,8 339 Svinninge ,0 208 Fredensborg- 341 Tornved ,2 Humlebæk ,1 343 Trundholm ,5 209 Frederikssund ,8 345 Tølløse ,0 211 Frederiksværk ,0 213 Græsted-Gilleleje ,3 35 Storstrøms Amt ,3 215 Helsinge ,9 351 Fakse ,0 217 Helsingør ,4 353 Fladså ,3 219 Hillerød ,0 355 Holeby ,5 221 Hundested ,5 357 Holmegaard ,6 223 Hørsholm ,9 359 Højreby ,5 225 Jægerspris ,6 361 Langebæk ,9 227 Karlebo ,8 363 Maribo ,4 229 Skibby ,2 365 Møn ,8 231 Skævinge ,0 367 Nakskov ,3 233 Slangerup ,0 369 Nykøbing F ,3 235 Stenløse ,1 371 Nysted ,6 237 Ølstykke ,9 373 Næstved ,9 375 Nørre Alslev ,1 25 Roskilde Amt ,9 377 Præstø ,6 251 Bramsnæs ,1 379 Ravnsborg ,7 253 Greve ,1 381 Rudbjerg ,2 255 Gundsø ,8 383 Rødby ,1 257 Hvalsø ,9 385 Rønnede ,7 259 Køge ,6 387 Sakskøbing ,7 1 Ved byområder forstås sammenhængende bebyggelser med mindst 200 indbyggere. Til byområder henregnes tillige hovedstadsområdet. 2 Ved befolkningstæthed forstås folketal pr km 2. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort oktober Flere tal og oplysninger findes på 36 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

20 Tabel 17 (fortsættes) i de enkelte kommuner/amter 2006 Kommune kode 1. januar Byområder Befolkningstæthed 2 Kommune kode 1. januar Byområder Befolkningstæthed Stevns ,9 515 Haderslev ,9 391 Stubbekøbing ,4 517 Højer ,0 393 Suså ,5 519 Lundtoft ,8 395 Sydfalster ,1 521 Løgumkloster ,8 397 Vordingborg ,6 523 Nordborg ,3 525 Nørre Rangstrup ,5 400 Bornholms Region ,6 527 Rødding ,2 400 Bornholms Region ,5 529 Rødekro ,3 411 Christiansø ,0 531 Skærbæk ,9 533 Sundeved ,2 42 Fyns Amt ,2 535 Sydals ,0 421 Assens ,6 537 Sønderborg ,3 423 Bogense ,8 539 Tinglev ,0 425 Broby ,3 541 Tønder ,6 427 Egebjerg ,1 543 Vojens ,9 429 Ejby ,6 545 Aabenraa ,9 431 Faaborg ,8 433 Glamsbjerg ,8 55 Ribe Amt ,6 435 Gudme ,4 551 Billund ,9 437 Haarby ,3 553 Blåbjerg ,3 439 Kerteminde ,9 555 Blåvandshuk ,6 441 Langeskov ,7 557 Bramming ,8 445 Middelfart ,9 559 Brørup ,2 447 Munkebo ,4 561 Esbjerg ,8 449 Nyborg ,0 563 Fanø ,3 451 Nørre Aaby ,7 565 Grindsted ,8 461 Odense ,1 567 Helle ,8 471 Otterup ,4 569 Holsted ,5 473 Ringe ,2 571 Ribe ,5 475 Rudkøbing ,6 573 Varde ,6 477 Ryslinge ,7 575 Vejen ,9 479 Svendborg ,1 577 Ølgod ,7 481 Sydlangeland ,4 483 Søndersø ,7 60 Vejle Amt ,4 485 Tommerup ,8 601 Brædstrup ,0 487 Tranekær ,0 603 Børkop ,2 489 Ullerslev ,5 605 Egtved ,7 491 Vissenbjerg ,0 607 Fredericia ,3 492 Ærø ,0 609 Gedved ,3 495 Ørbæk ,8 611 Give ,9 497 Årslev ,1 613 Hedensted ,1 499 Aarup ,8 615 Horsens ,3 617 Jelling ,8 50 Sønderjyllands Amt ,1 619 Juelsminde ,7 501 Augustenborg ,4 621 Kolding ,1 503 Bov ,4 623 Lunderskov ,2 505 Bredebro ,2 625 Nørre Snede ,4 507 Broager ,7 627 Tørring-Uldum ,8 509 Christiansfeld ,4 629 Vamdrup ,5 511 Gram ,1 631 Vejle ,8 513 Gråsten ,4 1 Ved byområder forstås sammenhængende bebyggelser med mindst 200 indbyggere. Til byområder henregnes tillige hovedstadsområdet. 2 Ved befolkningstæthed forstås folketal pr km 2. 3 Inkl. Christiansø. 4 Ærø er en sammenlægning af Marstal og Ærøskøbing. Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 37

21 Tabel 17 (fortsat) i de enkelte kommuner/amter 2006 Kommune kode 1. januar Byområder Befolkningstæthed 2 Kommune kode 1. januar Byområder Befolkningstæthed 2 65 Ringkøbing Amt ,7 76 Viborg Amt ,0 651 Aulum-Haderup ,3 761 Bjerringbro ,8 653 Brande ,4 763 Fjends ,9 655 Egvad ,1 765 Hanstholm ,5 657 Herning ,9 767 Hvorslev ,5 659 Holmsland ,9 769 Karup ,3 661 Holstebro ,2 771 Kjellerup ,9 663 Ikast ,5 773 Morsø ,7 665 Lemvig ,4 775 Møldrup ,3 667 Ringkøbing ,6 777 Sallingsund ,9 669 Skjern ,1 779 Skive ,4 671 Struer ,5 781 Spøttrup ,5 673 Thyborøn-Harboøre ,0 783 Sundsøre ,2 675 Thyholm ,0 785 Sydthy ,6 677 Trehøje ,8 787 Thisted ,5 679 Ulfborg-Vemb ,8 789 Tjele ,7 681 Videbæk ,9 791 Viborg ,4 683 Vinderup ,0 793 Aalestrup ,0 685 Åskov ,6 80 Nordjyllands Amt ,2 70 Århus Amt ,0 801 Arden ,4 701 Ebeltoft ,5 803 Brovst ,2 703 Galten ,6 805 Brønderslev ,4 705 Gjern ,7 807 Dronninglund ,1 707 Grenaa ,1 809 Farsø ,0 709 Hadsten ,1 811 Fjerritslev ,1 711 Hammel ,2 813 Frederikshavn ,4 713 Hinnerup ,4 815 Hadsund ,5 715 Hørning ,3 817 Hals ,3 717 Langå ,6 819 Hirtshals ,1 719 Mariager ,0 821 Hjørring ,4 721 Midtdjurs ,7 823 Hobro ,5 723 Nørhald ,3 825 Læsø ,4 725 Nørre Djurs ,4 827 Løgstør ,8 727 Odder ,8 829 Løkken-Vrå ,8 729 Purhus ,3 831 Nibe ,1 731 Randers ,0 833 Nørager ,2 733 Rosenholm ,4 835 Pandrup ,9 735 Rougsø ,2 837 Sejlflod ,8 737 Ry ,1 839 Sindal ,0 739 Rønde ,5 841 Skagen ,4 741 Samsø ,1 843 Skørping ,1 743 Silkeborg ,0 845 Støvring ,6 745 Skanderborg ,5 847 Sæby ,0 747 Sønderhald ,0 849 Aabybro ,7 749 Them ,0 851 Aalborg ,6 751 Århus ,3 861 Aars ,9 1 Ved byområder forstås sammenhængende bebyggelser med mindst 200 indbyggere. Til byområder henregnes tillige hovedstadsområdet. 2 Ved befolkningstæthed forstås folketal pr km Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

22 Tabel 18 fordelt efter køn og alder i amter 2006 Pr. 1. januar 0-6 år 7-16 år år år år 65 år + I alt Mænd i alt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Kvinder i alt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Inkl. Christiansø. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Flere tal og oplysninger findes på Tabel 19 Ændringer i amternes folketal Levendefødte Døde Fra indland nettotilflytning Fra udland nettotilflytning Tilvækst I alt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Inkl. korrektioner som omfatter forsvundne og genfundne personer og desuden en afstemningspost. 2 Inkl. Christiansø. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 39

23 Tabel 20 Udenlandske statsborgere fordelt efter statsborgerskab 2006 Mænd Kvinder I alt Pr. 1. januar 0-14 år år 65 år + I alt 0-14 år år 65 år + I alt I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU-lande Heraf: Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Letland Litauen Polen Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Østrig Øvrige Europa Heraf: Bosnien-Hercegovina Island Jugoslavien (eks.) Makedonien Norge Rumænien Rusland Schweiz Serbien-Montenegro Tyrkiet Ukraine Afrika Heraf: Ghana Marokko Somalia Nordamerika Heraf: Canada USA Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Japan Jordan Kina Libanon Pakistan Sri Lanka Thailand Vietnam Oceanien Heraf: Australien Statsløse og uoplyst Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Flere tal og oplysninger findes på 40 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

24 Tabel 21 Indvandrere og efterkommere fordelt efter oprindelsesland 2006 Indvandrere Efterkommere I alt Pr. 1. januar Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU-lande Heraf: Finland Frankrig Holland Italien Litauen Polen Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Ungarn Øvrige Europa Heraf: Bosnien-Hercegovina Island Jugoslavien (eks.) Makedonien Norge Rumænien Rusland Schweiz Serbien-Montenegro Sovjetunionen (eks.) Tyrkiet Ukraine Afrika Heraf: Egypten Ghana Marokko Somalia Nordamerika Heraf: Canada USA Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Israel Jordan Kina Kuwait Libanon Pakistan Sri Lanka Syrien Thailand Vietnam Oceanien Statsløse og uoplyst Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 41

25 Tabel 22 Befolkningsregnskab for udenlandske statsborgere i Danmark 2005 Antal Levendefødte Døde Indvandring Naturalisationer Udvandring Nettotilvækst Korrektioner Antal I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU-lande Heraf: Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Letland Litauen Polen Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Østrig Øvrige Europa Heraf: Bosnien-Hercegovina Island Jugoslavien (eks.) Makedonien Norge Rumænien Rusland Schweiz Serbien-Montenegro Tyrkiet Ukraine Afrika Heraf: Ghana Marokko Somalia Nordamerika Heraf: Canada USA Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Japan Jordan Kina Libanon Pakistan Sri Lanka Thailand Vietnam Oceanien Heraf: Australien Statsløse og uoplyst Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Flere tal og oplysninger findes på van21a og van22a 42 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

26 Tabel 23 Fertilitets- og reproduktionstal Antal levendefødte Summarisk fertilitetskvotient Samlet fertilitet Generel fertilitetskvotient Bruttoreproduktion Nettoreproduktion ,2 46, ,4 42, ,3 42, ,9 40, ,1 40, ,5 42, ,8 43, ,0 43, ,5 45, ,0 47, ,3 48, ,5 49, ,1 51, ,0 51, ,4 53, ,3 53, ,9 52, ,8 52, ,5 52, ,4 52, ,6 53, ,2 52, ,9 51, ,0 52, ,0 52, ,9 51, Anm. Den gennemsnitlige alder for 1. gangsfødende kvinder var i 1980 og 2004 hhv. 24,6 år og 28,9 år. Gennemsnitalderen for alle fødende kvinder var den hhv. 26,8 år i 1980 og 30,2 år i Nye tal til tabellen forventes offentliggjort april Flere tal og oplysninger findes på og fod4 Tabel 24 Gennemsnitsalder for fødende kvinder Gennemsnitsalder for 1. gangsfødende kvinder 23,1 23,7 24,6 26,4 27,8 28,0 28,1 28,3 28,5 28,7 28,9... Gennemsnitsalder for alle fødende kvinder 27,0 26,7 26,8 28,5 29,5 29,6 29,7 29,7 29,9 30,1 30,2 30,2 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort april Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 43

27 Tabel 25 Aldersbetingede fertilitetskvotienter år år år år år år år ,8 101,7 117,9 54,6 15,7 2,4 0, ,3 92,4 111,0 52,3 14,9 2,3 0, ,4 87,6 112,9 54,8 15,3 2,3 0, ,6 80,0 111,6 55,7 15,1 2,2 0, ,1 77,5 113,3 59,2 17,4 2,3 0, ,1 76,7 118,1 64,1 18,4 2,8 0, ,2 75,1 120,0 68,4 20,0 3,2 0, ,4 71,2 122,3 71,4 21,9 3,1 0, ,1 71,3 128,0 76,7 23,4 3,2 0, ,4 71,5 131,5 82,5 25,4 3,6 0, ,1 71,5 134,8 86,7 27,3 3,9 0, ,9 68,8 135,4 89,5 29,7 4,2 0, ,5 67,7 140,5 98,5 31,8 4,5 0, ,8 65,2 137,3 99,8 33,5 5,0 0, ,7 63,4 141,0 106,2 36,6 5,2 0, ,3 61,6 139,1 108,5 38,5 5,3 0, ,0 58,9 132,6 106,1 38,2 5,6 0, ,4 55,7 132,1 108,2 40,2 5,7 0, ,7 53,6 128,3 108,4 40,6 5,9 0, ,7 52,4 126,9 111,3 42,6 6,0 0, ,8 51,7 128,3 116,7 43,0 6,7 0, ,6 50,9 126,3 114,3 43,4 6,7 0, ,7 47,8 122,2 115,7 45,0 7,1 0, ,2 45,6 124,6 120,8 46,6 7,5 0, ,9 44,3 125,1 125,7 48,3 7,4 0, ,8 43,3 125,1 127,0 50,4 8,0 0,3 Anm. Den gennemsnitlige alder for 1. gangsfødende kvinder var i 1980 og 2004 hhv. 24,6 år og 28,9 år. Gennemsnitsalderen for alle fødende kvinder var hhv. 26,8 år i 1980 og 30,2 år i Nye tal til tabellen forventes offentliggjort april Flere tal og oplysninger findes på Tabel 26 Legale aborter efter kvindens alder og bopæl 2005 Kvindens alder Samlet år år år år år år år I alt abortkvotient Hele landet Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt abortkvotienter Pr. tusinde kvinder 15,8 21,1 17,2 16,2 13,0 5,1 0,4 12,2 Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriet. 44 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

28 Tabel 27 (fortsættes) Dødsfald fordelt efter årsag 2001 Under 1 år 1-4 år 5-14 år år år år år 70 år + I alt I alt Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) Tuberkulose Ondartet svulst i mundhule og spiserør Ondartet svulst i mavesæk Ondartet svulst i tarme, undtagen endetarm Ondartet svulst i endetarm Ondartet svulst i strubehoved, luftrør, bronkier og lunger Ondartet svulst i knogler og hud Ondartet svulst i brystkirtel Ondartet svulst i livmoderhals Ondartet svulst i andre dele af livmoder Ondartet svulst i blærehalskirtel Ondartet svulst i andre og uspec. lokalisationer Ondartet svulst i lymfatiske og bloddannende væv Godartede svulster og svulster af uspec. natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner inkl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer Andre sygd. i urin- og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskomplikationer hos moderen Sygd. i hud, knogler, bevægelsessystem og bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme hos nyfødte Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Motorkøretøjsulykker Andre ulykker Selvmord Andre ydre årsager Dødsårsag ikke oplyst Omfatter personer med bopæl i Danmark, men døde i udlandet. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort oktober Flere tal og oplysninger findes på mænd Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 45

29 Tabel 27 (fortsat) Dødsfald fordelt efter årsag 2001 Under 1 år 1-4 år 5-14 år år år år år 70 år + I alt I alt Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) Tuberkulose Ondartet svulst i mundhule og spiserør Ondartet svulst i mavesæk Ondartet svulst i tarme, undtagen endetarm Ondartet svulst i endetarm Ondartet svulst i strubehoved, luftrør, bronkier og lunger Ondartet svulst i knogler og hud Ondartet svulst i brystkirtel Ondartet svulst i livmoderhals Ondartet svulst i andre dele af livmoder Ondartet svulst i blærehalskirtel Ondartet svulst i andre og uspec. lokalisationer Ondartet svulst i lymfatiske og bloddannende væv Godartede svulster og svulster af uspec. natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner inkl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer Andre sygd. i urin- og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskomplikationer hos moderen Sygd. i hud, knogler, bevægelsessystem og bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme hos nyfødte Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Motorkøretøjsulykker Andre ulykker Selvmord Andre ydre årsager Dødsårsag ikke oplyst Omfatter personer med bopæl i Danmark, men døde i udlandet. kvinder 46 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

30 Tabel 28 Ikke-naturlige dødsfald Dødsårsag Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt Motorkøretøjsulykker, i alt Heraf: Person i personbil i kollision Fodgænger i kollision Cyklist i kollision Motorcyklist i kollision Person i uspecificeret køretøjsulykke Andre ulykker, i alt Heraf: Faldulykker Forgiftning med lægemidler og biologiske stoffer Kvælning Ild Drukning Selvmord, i alt Heraf: Hængning, strangulation og kvælning Forgiftning med kemikalier og toksiske stoffer Skud fra skydevåben Drukning Spring fra højde Andre ydre årsager, i alt Heraf: Forgiftning med kemikalier og toksiske stoffer Voldshandling Ild Drukning Kontakt med skarp genstand Uvist om ulykke eller forsætlig handling. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort oktober Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 47

31 Tabel 29 Døde fordelt efter køn og alder 2005 Mænd Kvinder I alt I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts Flere tal og oplysninger findes på Tabel 30 Middellevetid fordelt efter dødelighedserfaringerne mænd kvinder 0 år 56,2 70,9 71,5 72,6 75,1 59,2 76,5 77,5 77,9 79,7 5 år 60,0 67,1 67,3 68,2 70,6 61,6 72,4 73,1 73,4 75,1 10 år 55,6 62,3 62,3 63,3 65,6 57,2 67,5 68,2 68,5 70,2 20 år 46,7 52,7 52,6 53,5 55,8 48,4 57,7 58,4 58,6 60,3 30 år 38,4 43,2 43,2 44,0 46,2 40,2 48,0 48,6 48,8 50,4 40 år 30,2 33,8 33,9 34,7 36,7 32,0 38,4 39,0 39,2 40,7 50 år 22,4 24,9 25,0 25,7 27,7 24,0 29,4 29,9 29,9 31,4 60 år 15,3 17,1 17,2 17,7 19,4 16,4 20,9 21,6 21,5 22,6 70 år 9,4 10,8 10,9 11,1 12,2 9,9 13,3 14,1 14,2 14,8 80 år 5,1 6,2 6,3 6,4 6,8 5,3 7,4 7,9 8,1 8,6 90 år 3,0 3,2 3,4 3,3 3,5 2,8 3,6 3,9 3,9 4,2 Anm. Tabellen viser det antal år en person i en given alder kan forvente at leve, hvis dødelighedserfaringerne fra den pågældende periode forbliver konstante. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort april Flere tal og oplysninger findes på 48 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

32 Tabel 31 Dødelighedstavle Over- Alders- Middel- Over- Alders- Middel- Over- Alders- Middel- Over- Alders- Middellevende klassens levetid 2 levende klassens levetid 2 levende klassens levetid 2 levende klassens levetid 2 døds- døds- døds- dødshyppig- hyppig- hyppig- hyppighed 1 hed 1 hed 1 hed 1 mænd kvinder mænd kvinder 0 år , ,89 50 år , ,50 1 år , ,21 51 år , ,60 2 år , ,25 52 år , ,70 3 år , ,27 53 år , ,81 4 år , ,28 54 år , ,93 5 år , ,29 55 år , ,05 6 år , ,30 56 år , ,18 7 år , ,30 57 år , ,31 8 år , ,31 58 år , ,45 9 år , ,31 59 år , ,59 10 år , ,32 60 år , ,75 11 år , ,32 61 år , ,93 12 år , ,33 62 år , ,10 13 år , ,34 63 år , ,28 14 år , ,35 64 år , ,47 15 år , ,36 65 år , ,68 16 år , ,37 66 år , ,89 17 år , ,38 67 år , ,11 18 år , ,39 68 år , ,36 19 år , ,40 69 år , ,63 20 år , ,41 70 år , ,92 21 år , ,43 71 år , ,23 22 år , ,45 72 år , ,56 23 år , ,47 73 år , ,90 24 år , ,48 74 år , ,27 25 år , ,50 75 år , ,64 26 år , ,52 76 år , ,01 27 år , ,54 77 år , ,40 28 år , ,55 78 år , ,80 29 år , ,56 79 år , ,22 30 år , ,58 80 år , ,65 31 år , ,60 81 år , ,12 32 år , ,62 82 år , ,61 33 år , ,64 83 år , ,11 34 år , ,66 84 år , ,64 35 år , ,69 85 år , ,18 36 år , ,72 86 år , ,74 37 år , ,75 87 år , ,31 38 år , ,78 88 år , ,92 39 år , ,81 89 år , ,55 40 år , ,85 90 år , ,20 41 år , ,88 91 år , ,90 42 år , ,93 92 år , ,62 43 år , ,98 93 år , ,37 44 år , ,03 94 år , ,11 45 år , ,09 95 år , ,87 46 år , ,16 96 år , ,67 47 år , ,23 97 år , ,48 48 år , ,31 98 år , ,28 49 år , ,40 99 år , ,12 1 Tallene angiver (i dele) hyppigheden af dødsfald i løbet af et år, fra en fødselsdag til den næste. 2 Gennemsnittet af de levetider som opnås af et antal jævnaldrende, der uddør efter dødelighedstavlen. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort april Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 49

33 Tabel 32 Dødelighed og erhverv Antal personer år 1/ Antal døde Antal personer år 1/ Antal døde Dødelighedsindeks Dødelighedsindeks mænd kvinder Alle i erhverv Selvstændige Heraf: Landmænd Fiskere Detailhandel Restaurationsvirksomhed Medhjælpende ægtefæller Topledere Lønmodtagere på højeste niveau Heraf: Læger på hospitaler Lærere på gymnasier Lærere i folkeskoler Journalister Lønmodtagere på mellemniveau Heraf: Sygeplejersker, sundhedsvæsen Pædagoger mv Programmører Kaptajner, lodser Lønmodtagere på grundniveau Heraf: Kontorassistenter Kokke, tjenere Plejepersonale, hospital Bagere, konditorer Øvrige lønmodtagere Anm. Tabellen omfatter personer, der var år den Dødeligheden er observeret i perioden til og med Dødelighedsindekset måler dødeligheden i et erhverv i forhold til alle mænd/kvinder i erhverv. Ved beregningen er der taget højde for forskellen i aldersfordelingen mellem erhvervene. 50 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

34 Tabel 33 Ind- og udvandring fordelt efter statsborgerskab og land 2005 Danske statsborgere Udenlandske statsborgere I alt Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU-lande Heraf: Belgien Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Letland Litauen Polen Spanien Storbritannien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Østrig Øvrige Europa Heraf: Færøerne Grønland Island Norge Rumænien Rusland Schweiz Serbien-Montenegro Tyrkiet Ukraine Afrika Nordamerika Heraf: Canada USA Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Asien Heraf: Filippinerne Indien Irak Iran Japan Kina Libanon Malaysia Pakistan Thailand Vietnam Oceanien Heraf: Australien New Zealand Statsløse og uoplyst Anm. Inkl. vandringer til og fra Færøerne og Grønland. Grønland er her af praktiske grunde indplaceret under Europa og ikke under Nordamerika. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Flere tal og oplysninger findes på og van22a Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 51

35 Tabel 34 Opholdstilladelser givet i Danmark I alt I asylsager Flygtningestatus Heraf: Konventionsstatus De facto-status Kvoteflygtninge Andet grundlag Heraf: Humanitær opholdstilladelse Familiesammenføring Ægtefæller og samlevende Mindreårige børn Forældre over 60 år EF/EØS-beviser Andre opholdstilladelser Anden nær familie Beskæftigelsesmæssige grunde Øvrige grunde (heru. uddannelse) Anm. Konventionsflygtninge skal opfylde de betingelser, der er opstillet i FN's Flygtningekonvention for, hvornår en person er flygtning. De facto flygtninge opfylder ikke betingelserne i FN's Flygtningekonvention, men kan få asyl efter de danske asylregler af "andre lignende eller i øvrigt tungtvejende" grunde. Kvoteflygtninge inviteres til landet via aftale med UNHCR. Tallene for familiesammenføringer indeholder ikke tilladelser til børn født i Danmark. Kilde: Udlændingestyrelsen. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort april Flere tal og oplysninger findes på Tabel 35 Indenlandske flytninger fordelt efter køn og alder 2005 Flytninger mellem kommuner Flytninger inden for kommuner Samtlige indenlandske flytninger Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Flere tal og oplysninger findes på og fly6 52 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

36 Tabel 36 Vielser fordelt efter ægtefællernes alder 2004 Under 20 år år år Brudgommens alder år år år 70 år + Brudens gns. Uoplyst I alt vielsesalder Brudens alder I alt ,6 Under 20 år , år , år , år , år , år ,6 70 år ,2 Uoplyst Brudg. gns. vielsesalder 19,0 27,4 34,4 44,3 54,6 63,5 76,0 37,2 Anm. Den gennemsnitlige vielsesalder var i 2004 ved første ægteskab 33,7 år for mænd og 31,4 år for kvinder. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i maj Flere tal og oplysninger findes på Tabel 37 De hyppigste anvendte navne til børn født i 2004 Antal Pr. tusinde fødte drenge Placering i 2003 Antal Pr. tusinde fødte piger Placering i 2003 drenge piger 1 Lucas (8) 1 Mathilde (2) 2 Mathias (3) 2 Emma (1) 3 Magnus (6) 3 Laura (5) 4 Mikkel (2) 4 Sofie (4) 5 Frederik (1) 5 Julie (3) 6 Oliver (4) 6 Ida (7) 7 Mads (5) 7 Caroline (6) 8 Emil (11) 8 Freja (9) 9 Nikolaj (9) 9 Sarah (8) 10 Tobias (16) 10 Anna (11) 11 Rasmus (10) 11 Josefine (12) 12 Sebastian (18) 12 Emilie (13) 13 Christian (7) 13 Cecilie (10) 14 Victor (14) 14 Katrine (15) 15 Marcus (15) 15 Amalie (14) 16 Jacob (13) 16 Clara (16) 17 Jonas (12) 17 Signe (18) 18 Kasper (17) 18 Maja (17) 19 Simon (19) 19 Lærke (20) 20 Noah (22) 20 Maria (21) Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 53

37 Tabel 38 De hyppigste anvendte navne i Danmark 2006 Pr. 1. januar Antal Pr. tusinde mænd Antal Pr. tusinde kvinder drengenavn pigenavn 1 Jens Kirsten Peter Anne Lars Hanne Michael Mette Niels Anna Henrik Helle Søren Karen Hans Susanne Jørgen Lene Thomas Inge Jan Inger Martin Else Erik Marianne Ole Bente Christian Maria Per Lone Anders Pia Morten Jette Jesper Camilla Poul Charlotte Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Flere tal og oplysninger findes på Tabel 39 De hyppigste anvendte efternavne i Danmark 2006 Pr. 1. januar Antal i 2006 Pr. tusinde Antal i 2005 Pr. tusinde Antal i 2006 Pr. tusinde Antal i 2005 Pr. tusinde 1 Jensen Frederiksen Nielsen Laursen Hansen Henriksen Pedersen Lund Andersen Schmidt Christensen Eriksen Larsen Holm Sørensen Kristiansen Rasmussen Clausen Jørgensen Simonsen Petersen Svendsen Madsen Andreasen Kristensen Iversen Olsen Jeppesen Thomsen Østergaard Christiansen Mogensen Poulsen Lauridsen Johansen Nissen Knudsen Jespersen Mortensen Jepsen Møller Frandsen Jakobsen Vestergaard Jacobsen Kjær Olesen Nørgaard Mikkelsen Jessen Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Flere tal og oplysninger findes på 54 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

38 Tabel 40 Skilsmisser fordelt efter ægtefællernes alder 2004 Kvindens alder år år år år år år 70 år + Uoplyst I alt mandens alder I alt år år år år år år år Uoplyst Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i maj Flere tal og oplysninger findes på Tabel 41 Skilsmisser fordelt efter ægteskabets varighed I alt Under 1 år år år år år år år år år år år år Uoplyst Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i maj Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 55

39 Tabel 42 Husstande fordelt efter antal personer i husstanden 2006 Pr. 1. januar Enlig mand med/uden børn Enlig kvinde med/uden børn Ægtepar med/uden børn Par i øvrigt med/uden børn Ikke-hjemmeboende barn u. 18 år I alt Andre husstande i alt Husstande i alt husstande med 1 familie I alt person personer personer personer personer personer Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts Flere tal og oplysninger findes på Tabel 43 Familier fordelt efter antal personer i familien 2006 Pr. 1. januar Enlige Ægtepar Andre par I alt Enlige Ægtepar Andre par I alt Ikkehjemmeboende børn under 18 år Familier i alt familier uden børn under 18 år familier med børn under 18 år I alt person personer personer personer personer personer Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts Flere tal og oplysninger findes på 56 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

40 Tabel 44 Adoptioner fordelt efter art og barnets alder 2005 Mandens adoption af ægtefællens barn Kvindens adoption af ægtefællens barn Reg. partners adoption af partners barn I alt Barnet født i Danmark Barnet født i udlandet I alt Adoptioner i alt stedbarnsadoptioner andre adoptioner I alt Drenge Piger Barnets alder Under 1 år år år år år år Anm. Ved stedbarnsadoptioner forstås adoptioner, hvor den ene ægtefælle adopterer den anden ægtefælles barn. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Tabel 45 De værnepligtiges højde gns Værnepligtige i alt cm og derunder cm cm cm cm cm cm cm cm 200 cm Gennemsnitlig højde i cm 168,4 180,6 180,8 180,9 180,9 Anm. Den gennemsnitlige højde for perioden var 165,4 cm. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Tabel 46 Befolkningsfremskrivning for Danmark. Bevægelserne Levendefødte Døde Indvandring Udvandring Befolkningstilvækst Procentvis befolkningstilvækst 0,28 0,16 0,09 0,09 0,08 0,02-0,04-0,09-0,10-0,09 Anm. Fremskrivningen er baseret på følgende forudsætninger: For indvandrere fra ikke-vestlige lande vil fertiliteten frem til 2030 falde til 2,10 barn pr. kvinde. For alle øvrige befolkningsgrupper stiger den samlede fertilitet til den i 2030 når op på 1,80 barn pr. kvinde. Efter 2030 holdes fertiliteten konstant. Dødeligheden tager udgangspunkt i middellevetiden for 2003/04 for mænd på 75,2 år og for kvinder 79,9 år. Middellevetiden forudsættes i fremskrivningerne at stige og nå op på 82 år for mænd og 85 år for kvinder i Indvandringen forudsættes at stige fra i 2005 til i 2030 fordelt på de forskellige befolkningsgrupper. Efter 2030 holdes indvandringen konstant. Udvandringen er beregnet som hyppigheder betinget af alder og persongruppe. Det er forudsat, at udvandringshyppighederne stiger med 0,75 pct. årligt for indvandrergrupperne og 0,5 pct. for de øvrige grupper. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 57

41 Tabel 47 Befolkningsfremskrivning på femårs aldersklasser Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Anm. Fremskrivningen er baseret på følgende forudsætninger: For indvandrere fra ikke-vestlige lande vil fertiliteten frem til 2030 falde til 2,10 barn pr. kvinde. For alle øvrige befolkningsgrupper stiger den samlede fertilitet til den i 2030 når op på 1,80 barn pr. kvinde. Efter 2030 holdes fertiliteten konstant. Dødeligheden tager udgangspunkt i middellevetiden for 2003/04 for mænd på 75,2 år og for kvinder 79,9 år. Middellevetiden forudsættes i fremskrivningerne at stige og nå op på 82 år for mænd og 85 år for kvinder i Indvandringen forudsættes at stige fra i 2005 til i 2030 fordelt på de forskellige befolkningsgrupper. Efter 2030 holdes indvandringen konstant. Udvandringen er beregnet som hyppigheder betinget af alder og persongruppe. Det er forudsat, at udvandringshyppighederne stiger med 0,75 pct. årligt for indvandrergrupperne og 0,5 pct. for de øvrige grupper. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Flere tal og oplysninger findes på Tabel 48 Befolkningsfremskrivning fordelt efter herkomst og landegruppe I alt Vestlige lande: Indvandrere Efterkommere Ikke-vestlige lande: Indvandrere Efterkommere Personer med dansk oprindelse Anm Fremskrivningen er baseret på følgende forudsætninger: For indvandrere fra ikke-vestlige lande vil fertiliteten frem til 2030 falde til 2,10 barn pr. kvinde. For alle øvrige befolkningsgrupper stiger den samlede fertilitet til den i 2030 når op på 1,80 barn pr. kvinde. Efter 2030 holdes fertiliteten konstant. Dødeligheden tager udgangspunkt i middellevetiden for 2003/04 for mænd på 75,2 år og for kvinder 79,9 år. Middellevetiden forudsættes i fremskrivningerne at stige og nå op på 82 år for mænd og 85 år for kvinder i Indvandringen forudsættes at stige fra i 2005 til i 2030 fordelt på de forskellige befolkningsgrupper. Efter 2030 holdes indvandringen konstant. Udvandringen er beregnet som hyppigheder betinget af alder og persongruppe. Det er forudsat, at udvandringshyppighederne stiger med 0,75 pct. årligt for indvandrergrupperne og 0,5 pct. for de øvrige grupper. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Flere tal og oplysninger findes på 58 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

42 Tabel 49 Folketingsvalgene. Oversigt 20. november februar 2005 Danmark Færøerne Grønland Danmark Færøerne Grønland Vælgere Afgivne stemmer Ugyldige stemmer Gyldige stemmer Heraf personlige Stemmeprocent 87,1 80,0 61,5 84,5 73,0 59,4 Ugyldighedsprocent 1,0 0,4 2,4 0,8 0,4 1,9 Personlig stemmeprocent 46,5 89,4 98,6 50,3 94,0 96,9 Kandidater Heraf kvinder Valgte Heraf kvinder Anm. Færøerne og Grønland er hver en opstillingskreds. Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. Ugyldighedsprocenten er blanke og andre ugyldige stemmer i pct. af afgivne stemmer. Personlig stemmeprocent er personlige stemmer i pct. af gyldige. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 59

43 Tabel 50 Valgte ved folketingsvalget efter køn og amtskredse 8. februar 2005 I alt A B C D F K M O V Ø Uden for partierne Hele landet Heraf kvinder Hovedstadens område Heraf kvinder Søndre Heraf kvinder Østre Heraf kvinder Vestre Heraf kvinder Øernes område Heraf kvinder Københavns Heraf kvinder Frederiksborg Heraf kvinder Roskilde Heraf kvinder Vestsjællands Heraf kvinder Storstrøms Heraf kvinder Bornholms Heraf kvinder Fyns Heraf kvinder Jyllands område Heraf kvinder Sønderjyllands Heraf kvinder Ribe Heraf kvinder Vejle Heraf kvinder Ringkøbing Heraf kvinder Århus Heraf kvinder Viborg Heraf kvinder Nordjyllands Heraf kvinder Anm. A: Socialdemokratiet. B: Radikale Venstre. C: Konservative Folkeparti. D: Centrum-Demokraterne. F: Socialistisk Folkeparti. K: Kristendemokraterne. M: Minoritetspartiet. O: Dansk Folkeparti. V: Venstre. Ø: Enhedslisten. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 60 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

44 Tabel 51 (fortsættes) Folketingsvalget 8. februar 2005 Stem- Relativ stemmefordeling me pct. A B C D F K M O V Ø Uden for partierne Hele landet 84,54 25,8 9,2 10,3 1,0 6,0 1,7 0,3 13,3 29,0 3,4 0,0 København-Frederiksberg 81,22 23,3 18,2 9,6 1,1 10,1 1,1 0,5 10,4 16,4 9,3 0,0 Søndre Storkreds 79,59 24,2 17,6 7,7 1,1 11,5 1,0 0,5 9,9 17,0 9,4 0,1 Kbh.kreds Christianshavn 81,57 25,0 17,6 6,8 1,0 12,0 0,8 0,6 9,6 15,6 10,9 0,1 Kbh.kreds Rådhus 78,03 17,5 22,5 11,9 1,1 10,2 1,0 0,4 5,6 20,8 9,0 0,0 Kbh.kreds Sundby 77,52 29,2 12,0 6,3 1,0 10,5 1,2 0,4 14,5 18,0 6,8 0,1 Kbh.kreds Blågård 82,85 20,8 22,8 7,3 1,3 13,6 1,0 0,7 6,4 12,7 13,4 0,0 Kbh.kreds Amagerbro 79,03 26,6 15,4 6,4 1,3 11,6 1,2 0,5 12,0 16,8 8,1 0,1 Østre Storkreds 81,08 23,5 18,0 8,5 1,2 9,8 1,1 0,6 11,1 15,9 10,3 0,0 Kbh.kreds Ryvang 79,99 23,6 17,6 8,9 1,2 9,4 1,2 0,6 10,8 17,4 9,3 0,0 Kbh.kreds Østbane 86,27 19,0 22,3 11,8 0,9 9,6 1,1 0,4 6,1 18,4 10,4 0,0 Kbh.kreds Husum 79,55 29,5 11,5 6,4 1,0 9,8 1,0 0,6 17,1 14,4 8,7 0,0 Kbh.kreds Østerbro 83,34 18,9 21,2 11,6 1,1 8,7 1,1 0,4 7,7 19,7 9,6 0,0 Kbh.kreds Nørrebro 80,47 20,9 24,0 6,8 1,4 11,9 0,9 1,0 7,5 11,7 13,9 0,0 Kbh.kreds Bispeeng 80,26 23,8 20,0 6,7 1,1 10,9 1,0 0,7 10,6 12,9 12,2 0,1 Kbh.kreds Bispebjerg 75,51 26,9 15,0 7,3 1,2 9,6 1,5 0,8 14,0 14,2 9,5 0,0 Kbh.kreds Brønshøj 83,74 23,8 15,3 9,4 1,2 9,0 1,3 0,4 12,7 17,7 9,2 0,0 Vestre Storkreds 82,77 22,5 18,8 12,4 1,1 9,4 1,0 0,5 10,0 16,4 7,9 0,0 Kbh.kreds Valby 79,64 28,1 14,1 7,9 1,1 10,1 0,9 0,4 14,5 15,7 7,2 0,0 Kbh.kreds Vesterbro 82,97 20,5 26,6 6,5 1,1 13,0 0,8 0,6 6,1 11,4 13,4 0,0 Kbh.kreds Enghave 78,90 27,1 16,6 6,9 1,3 11,0 1,0 0,7 12,4 13,0 10,0 0,0 Frb.kreds Gl. Kongevej 86,40 17,7 20,9 17,8 1,0 8,2 0,8 0,3 7,4 19,1 6,8 0,0 Frb.kreds Slots 84,08 21,2 17,5 16,8 1,0 7,5 1,2 0,4 10,0 18,8 5,6 0,0 Frb.kreds Falkoner 85,89 19,2 19,5 17,1 1,0 7,8 1,0 0,4 8,3 19,6 6,1 0,0 Øerne 85,20 25,7 8,9 11,8 1,1 5,9 1,1 0,2 14,4 27,6 3,2 0,1 Københavns amtskreds 85,81 25,4 9,5 13,3 1,2 6,2 1,0 0,3 14,9 24,5 3,7 0,0 Kreds Gentofte 87,13 13,7 13,4 26,0 1,2 5,3 1,0 0,2 9,0 27,2 3,0 0,0 Kreds Lyngby 88,64 15,8 12,9 20,2 1,2 5,1 1,1 0,2 9,2 31,4 2,9 0,0 Kreds Ballerup 88,49 28,5 9,0 12,6 1,1 6,3 1,0 0,2 14,4 23,7 3,2 0,0 Kreds Glostrup 84,55 28,6 7,4 9,5 1,1 6,3 0,9 0,3 18,2 23,6 4,0 0,1 Kreds Hellerup 88,09 10,0 12,7 28,5 1,0 4,2 1,1 0,2 7,5 32,2 2,6 0,0 Kreds Gladsakse 85,32 26,5 11,4 10,5 1,9 8,0 1,1 0,3 14,0 21,2 5,1 0,0 Kreds Hvidovre 83,05 31,8 7,9 7,4 1,1 6,7 0,8 0,2 19,3 20,4 4,3 0,1 Kreds Amager 85,40 27,0 7,0 10,3 1,2 6,0 0,7 0,2 18,8 25,5 3,3 0,0 Kreds Rødovre 83,86 33,3 8,0 8,7 1,2 7,0 1,4 0,3 16,7 19,4 4,0 0,0 Frederiksborg amtskreds 86,27 20,0 11,5 12,3 1,1 5,4 1,3 0,2 13,4 31,7 3,1 0,0 Kreds Helsingør 83,09 24,7 12,2 11,9 1,3 5,7 0,9 0,3 14,0 25,4 3,6 0,0 Kreds Fredensborg 86,96 15,6 12,6 15,0 1,0 4,6 1,3 0,2 12,1 34,8 2,8 0,0 Kreds Hillerød 88,58 19,1 12,2 12,5 1,1 5,8 1,6 0,2 12,0 32,3 3,2 0,0 Kreds Frederiksværk 84,73 23,4 9,0 9,0 1,0 5,3 1,2 0,2 16,3 31,4 3,2 0,0 Roskilde amtskreds 86,99 22,6 8,8 9,5 1,1 5,7 1,0 0,2 15,5 32,7 2,9 0,0 Kreds Roskilde 86,95 23,0 11,3 10,4 1,1 7,8 1,2 0,3 12,6 28,3 4,0 0,0 Kreds Køge 86,00 22,9 7,3 9,2 1,1 4,6 0,8 0,2 17,8 33,9 2,2 0,0 Kreds Lejre 89,40 21,4 8,9 8,9 1,1 5,1 1,2 0,2 14,4 36,0 2,8 0,0 Anm. 1 Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. Anm. 2 A: Socialdemokratiet. B: Radikale Venstre. C: Konservative Folkeparti. D: Centrum-Demokraterne. F: Socialistisk Folkeparti. K: Kristendemokraterne. M: Minoritetspartiet. O: Dansk Folkeparti. V: Venstre. Ø: Enhedslisten. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 61

45 Tabel 51 (fortsættes) Folketingsvalget 8. februar 2005 Stem- Relativ stemmefordeling me pct. A B C D F K M O V Ø Uden for partierne Vestsjællands amtskreds 83,71 25,8 7,7 8,4 1,1 6,3 1,1 0,2 15,8 31,0 2,6 0,0 Kreds Holbæk 84,44 25,3 10,1 9,7 1,3 6,5 1,2 0,2 13,0 29,5 3,2 0,0 Kreds Nykøbing Sjælland 83,42 25,9 8,3 7,7 1,0 6,6 0,8 0,3 15,9 30,4 3,1 0,0 Kreds Kalundborg 83,99 27,4 6,4 7,0 0,9 6,1 0,9 0,2 16,4 32,7 2,0 0,0 Kreds Ringsted 84,82 24,6 7,7 8,7 1,1 6,2 1,3 0,3 16,3 31,4 2,4 0,0 Kreds Sorø 84,58 22,8 7,7 8,8 1,0 6,2 1,1 0,2 15,3 34,2 2,7 0,0 Kreds Slagelse 81,31 28,4 5,8 8,1 0,9 6,3 0,9 0,2 17,9 29,2 2,3 0,0 Storstrøms amtskreds 84,04 30,0 6,6 9,6 1,1 6,1 0,9 0,3 15,0 27,6 2,8 0,0 Kreds Præstø 85,38 23,9 6,6 10,6 1,2 5,3 0,8 0,2 15,5 32,9 3,0 0,0 Kreds Næstved 84,25 30,5 6,8 12,6 1,1 5,3 1,1 0,2 13,7 26,2 2,5 0,0 Kreds Vordingborg 84,98 26,9 7,6 9,7 1,1 7,5 0,8 0,4 14,8 27,7 3,5 0,0 Kreds Nakskov 81,17 36,6 5,4 6,2 0,9 8,1 0,7 0,3 17,3 21,9 2,6 0,0 Kreds Maribo 83,12 32,7 5,7 6,7 0,9 5,4 0,8 0,3 15,2 29,5 2,7 0,1 Kreds Nykøbing-Falster 84,13 31,8 7,0 9,1 1,2 6,0 1,0 0,2 15,0 26,1 2,6 0,0 Bornholms amtskreds 83,38 33,1 4,1 2,9 0,7 4,0 4,0 0,2 9,9 34,8 4,4 1,9 Kreds Rønne 82,72 36,9 4,1 3,1 0,7 4,1 3,8 0,2 10,0 31,5 4,1 1,5 Kreds Aakirkeby 84,00 29,6 4,2 2,7 0,6 3,9 4,1 0,3 9,7 37,9 4,7 2,3 Fyns amtskreds 84,49 28,9 8,4 15,0 0,9 6,1 1,0 0,2 13,3 23,2 3,0 0,0 Kreds Odense Øst 79,72 35,6 10,4 12,9 1,2 7,4 1,0 0,3 12,0 15,1 4,1 0,0 Kreds Odense Vest 84,11 32,0 8,3 17,4 1,0 7,0 0,8 0,2 12,7 17,5 3,1 0,0 Kreds Odense Syd 85,74 25,8 10,2 19,8 0,9 6,7 1,2 0,2 11,5 20,7 3,0 0,0 Kreds Kerteminde 87,59 30,4 6,9 14,2 0,9 5,6 1,1 0,2 14,5 24,1 2,1 0,0 Kreds Middelfart 85,77 28,5 8,1 13,6 0,9 4,7 1,1 0,3 13,7 26,9 2,2 0,0 Kreds Otterup 86,09 28,5 6,0 16,2 0,7 4,5 0,9 0,2 14,7 26,4 1,9 0,0 Kreds Nyborg 84,64 27,9 8,2 11,8 1,0 6,1 0,9 0,3 13,7 26,9 3,2 0,0 Kreds Svendborg 83,93 26,7 8,8 13,2 0,9 6,6 0,8 0,3 14,4 24,3 4,0 0,0 Kreds Faaborg 84,81 24,8 7,4 14,5 1,0 5,3 1,0 0,2 13,2 29,9 2,7 0,0 Jylland 84,72 26,5 7,4 9,0 0,9 5,1 2,5 0,2 12,8 33,3 2,3 0,0 Sønderjyllands amtskreds 83,95 24,6 5,5 7,8 0,9 4,0 2,2 0,2 15,7 37,6 1,5 0,0 Kreds Haderslev 84,14 24,0 6,6 8,4 0,8 5,3 2,6 0,2 15,2 35,2 1,7 0,0 Kreds Aabenraa 83,99 25,6 5,7 7,8 0,9 4,4 1,9 0,2 15,5 36,4 1,6 0,0 Kreds Sønderborg 84,01 27,6 6,3 8,8 0,7 4,0 1,6 0,2 16,9 32,2 1,7 0,0 Kreds Augustenborg 85,50 27,5 5,1 6,9 0,8 3,3 1,2 0,2 17,2 36,5 1,3 0,0 Kreds Tønder 82,45 24,0 5,7 7,5 1,1 3,7 2,1 0,3 13,4 40,4 1,8 0,0 Kreds Løgumkloster 82,74 20,0 4,2 8,1 1,0 2,9 3,5 0,2 16,1 42,8 1,2 0,0 Kreds Rødding 84,57 22,3 4,5 6,9 0,9 4,0 2,4 0,3 15,0 42,5 1,2 0,0 Ribe amtskreds 83,68 24,6 5,6 7,1 0,9 4,5 2,3 0,2 14,1 39,1 1,6 0,0 Kreds Varde 84,86 18,9 5,6 8,7 0,8 3,1 2,9 0,2 13,5 45,3 1,0 0,0 Kreds Esbjerg 82,23 31,2 5,4 6,5 0,9 6,0 1,6 0,2 14,7 31,3 2,2 0,0 Kreds Ribe 84,97 21,3 6,4 6,5 0,9 4,9 2,2 0,3 12,8 42,8 1,9 0,0 Kreds Grindsted 84,11 21,5 5,2 6,9 1,1 3,2 2,8 0,2 14,5 43,6 1,0 0,0 Vejle amtskreds 84,37 23,3 7,0 8,7 0,9 6,3 2,3 0,2 15,0 34,1 2,1 0,1 Kreds Fredericia 82,75 27,8 6,8 8,6 0,8 6,2 2,5 0,2 15,4 29,5 2,2 0,0 Kreds Kolding 83,69 21,1 7,6 9,1 0,8 8,9 2,1 0,2 13,9 34,6 1,7 0,0 Kreds Vejle 84,11 23,9 8,4 10,1 1,2 6,6 2,3 0,3 14,3 30,7 2,2 0,0 Kreds Give 85,87 17,4 6,2 7,6 0,9 4,2 2,9 0,2 17,3 41,8 1,5 0,0 Kreds Juelsminde 86,99 19,6 5,5 7,6 0,9 4,5 3,7 0,2 15,7 40,7 1,6 0,0 Kreds Horsens 84,09 27,5 6,9 8,7 0,9 5,8 1,3 0,3 14,4 31,1 3,0 0,1 Ringkøbing amtskreds 85,90 20,1 6,1 6,9 0,9 4,5 5,7 0,2 12,7 41,6 1,3 0,0 Kreds Ringkøbing 85,60 17,9 5,8 6,8 0,9 6,1 5,3 0,1 12,6 43,0 1,5 0,0 Kreds Holstebro 86,50 23,5 6,4 6,3 0,9 5,3 4,1 0,1 11,3 40,7 1,4 0,0 Kreds Herning 85,61 20,2 7,1 7,6 0,9 3,6 4,8 0,2 13,9 40,5 1,2 0,0 Kreds Skjern 85,78 17,1 4,4 7,1 0,7 2,7 10,7 0,2 13,0 43,0 1,1 0,0 62 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

46 Tabel 51 (fortsat) Folketingsvalget 8. februar 2005 Stem- Relativ stemmefordeling me pct. A B C D F K M O V Ø Uden for partierne Århus amtskreds 85,78 29,0 9,7 9,6 1,0 6,1 1,8 0,3 10,9 27,9 3,7 0,0 Kreds Århus Øst 86,54 24,6 16,1 11,4 1,2 8,3 1,7 0,4 7,0 23,8 5,5 0,0 Kreds Århus Nord 84,93 32,2 13,4 8,6 1,3 8,3 2,2 0,4 8,9 19,6 5,1 0,0 Kreds Århus Syd 87,64 28,1 11,7 11,5 1,0 6,9 1,4 0,3 8,9 25,8 4,4 0,0 Kreds Århus Vest 84,85 32,5 10,9 9,2 1,0 6,7 1,9 0,4 11,7 21,4 4,3 0,0 Kreds Mariager 86,33 28,9 5,2 8,1 0,8 3,7 2,0 0,2 14,1 35,1 1,9 0,0 Kreds Randers 81,97 36,7 5,6 8,3 0,7 4,6 1,9 0,2 13,2 26,3 2,5 0,0 Kreds Hammel 88,23 26,2 7,9 9,7 0,9 4,5 1,6 0,2 12,4 34,2 2,4 0,0 Kreds Grenaa 83,21 30,3 5,8 7,5 0,7 4,8 1,3 0,3 13,4 33,3 2,6 0,0 Kreds Skanderborg 87,00 27,9 7,8 10,0 1,0 5,1 1,3 0,3 10,6 33,1 2,9 0,0 Kreds Silkeborg 86,98 24,4 8,7 10,3 1,0 6,1 2,2 0,2 11,3 32,4 3,4 0,0 Viborg amtskreds 84,98 26,8 6,1 7,5 0,8 4,6 2,4 0,1 12,5 37,7 1,5 0,0 Kreds Thisted 84,67 27,1 5,4 7,9 0,7 4,7 3,5 0,2 13,1 35,6 1,8 0,0 Kreds Morsø 84,23 30,2 5,9 6,4 0,7 4,3 2,0 0,2 12,9 35,8 1,6 0,0 Kreds Skive 85,09 28,0 7,2 6,7 0,7 5,3 1,5 0,1 12,8 36,5 1,2 0,0 Kreds Viborg 85,00 26,0 6,4 8,0 0,8 4,8 2,1 0,1 10,9 39,3 1,6 0,0 Kreds Kjellerup 85,59 24,6 5,3 7,6 0,9 3,3 3,2 0,1 13,6 40,2 1,2 0,0 Nordjyllands amtskreds 83,68 30,7 7,7 11,7 1,0 4,2 2,0 0,2 12,1 28,2 2,2 0,0 Kreds Frederikshavn 80,85 33,4 5,5 12,0 0,9 3,4 2,0 0,2 15,2 25,5 1,8 0,1 Kreds Sæby 84,40 29,9 6,1 12,6 0,7 3,5 2,5 0,2 12,7 30,2 1,5 0,1 Kreds Hjørring 83,25 27,8 7,8 16,1 1,3 3,5 2,3 0,2 11,6 27,6 1,7 0,1 Kreds Fjerritslev 83,24 28,8 6,5 10,9 0,9 3,5 2,6 0,2 13,0 31,7 1,8 0,1 Kreds Aalborg Nord 84,88 34,9 7,1 10,1 0,8 4,3 2,0 0,2 12,5 25,8 2,3 0,0 Kreds Aalborg Vest 83,80 28,6 10,7 14,0 1,1 5,6 1,5 0,2 9,9 25,2 3,1 0,1 Kreds Aalborg Øst 83,66 34,8 10,2 10,3 1,1 5,9 1,9 0,3 11,0 21,1 3,3 0,1 Kreds Hobro 84,54 32,3 7,0 9,7 0,8 3,7 1,4 0,2 12,0 31,0 1,9 0,0 Kreds Aars 84,02 24,5 6,5 9,8 0,9 3,6 2,0 0,2 11,8 39,2 1,5 0,0 Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 63

47 Tabel 52 Folketingsvalg. Stemme- og kandidatfordeling 20. november februar 2005 Stemmefordeling Kandidater Valgte Stemmefordeling Kandidater Absolut Pct. Absolut Pct. Valgte Danmark , , Socialdemokratiet , , Radikale Venstre , , Konservative Folkeparti , , Centrum-Demokraterne , , Socialistisk Folkeparti , , Kristendemokraterne , , Minoritetspartiet , Dansk Folkeparti , , Venstre , , Fremskridtspartiet , Enhedslisten , , Udenfor partierne , , Færøerne , , Folkeflokken , , Sambandspartiet , , Socialdemokratiet , , Selvstyrepartiet 434 1, ,4 7 - Republikanske Parti , , Centerpartiet 569 2, , Uden for partierne 306 1,2 2 - Grønland , , Atàssut , ,4 4 - Demokraatit ,3 2 - Inuit Ataqatigiit , ,0 4 1 Siumut , ,7 4 1 Udenfor partierne , ,6 2 - Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 64 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

48 Tabel 53 Folkeafstemninger Vælgere Afgivne stemmer Stem- Pct. af gyldige Pct. af vælgerne me- I alt Ugyldige pct. Ja- Nej- Ja- Nejstem- stem- stem- stemmer mer mer mer Grundlovsændring 6/ ,6 96,9 3,1 47,5 1,5 23/ ,9 91,9 8,1 44,5 3,9 28/ ,1 78,8 21,2 45,8 12,3 Valgretsalder 28/5 1953: 25 til 23 el. 21 år ,1 54,6 1 45,4 1 29,9 1 24,9 1 30/5 1961: 23 til 21 år ,3 55,0 45,0 20,3 16,6 24/6 1969: 21 til 18 år ,6 21,4 78,6 13,5 49,8 21/9 1971: 21 til 20 år ,2 56,5 43,5 47,4 36,5 19/9 1978: 20 til 18 år ,2 53,8 46,2 33,8 29,1 Andre spørgsmål 25/6 1963: Erhvervelse af landbrug Statshusmandslov Kommunal forkøbsret Naturfredning ,0 38,4 38,6 39,6 42,6 2/ : Tiltrædelse af EF ,1 63,3 36,7 56,7 32,9 2/6 1992: Danm. tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union ,1 49,3 50,7 40,5 41,7 18/5 1993: Danm. tiltrædelse af Edinburghafgørelsen og Maastrichttraktaten ,5 56,7 43,3 48,6 37,0 28/5 1998: Danm. tiltrædelse af Amsterdamtraktaten ,2 55,1 44,9 41,2 33,6 Vejledende folkeafstemninger / : Salg af De Vestindiske Øer ,4 64,2 35,8 23,6 13,2 27/2 1986: Danm. tiltrædelse af EF-pakken ,4 56,2 43,8 41,9 32,7 Specifikation af afstemningen 28/9 2000: Fælles valuta Hele landet ,6 46,8 53,2 40,5 46,1 København og Frederiksberg ,3 45,7 54,3 37,9 45,1 Øerne ,4 46,4 53,6 40,6 46,9 Jylland ,6 47,4 52,6 41,0 45,6 Anm. til Grundlovsændring: Afstemningerne om grundloven, der er inkl. Færøerne, afholdtes efter 93 i grundloven af 5/ efter ændringen af 10/ Til forslagets vedtagelse krævedes, at et flertal stemte for og mindst 45 pct. af alle folketingsvælgere. Ved 1939-afstemningen bortfaldt grundlovsforslaget. Ved grundloven af 5/ nedsattes den ovennævnte andel til 40 pct. ( 88), Grønland blev en del af riget og kvinder fik arveret til tronen. Anm. til Valgretsalder: Valgretsalderen til Folketinget nedsattes ved grundloven af 5/ fra 30 til 25 år, dog efter dens midlertidige bestemmelser således, at den var 29 år ved det førstkommende valg (22/4 1918) og derefter nedsattes med 1 år for hvert 4. år. Ved grundlovsændringen i 1920 bortfaldt den successive nedtrapning afstemningen om valgretsalderens nedsættelse fra 25 år til 23 eller 21 år, foretoges i medfør af lov nr. 50 af 25/ og afholdtes samtidig med grundlovsafstemningen; kolonne 6 og 7 skal for denne linie læses som»for 23 år«henholdsvis»for 21 år«. Ved afstemningen om valgretsalderen havde de årige stemmeret, og afstemningen var inkl. Færøerne. De følgende 4 afstemninger, der var inkl. Færøerne og Grønland, afholdtes i henhold til 29 i grundloven af 5/6 1953: Valgretsalderen kan ændres ved lov, men et af Folketinget vedtaget lovforslag herom skal undergives folkeafstemning efter 42, stk. 5. Ifølge 42, stk. 5 stemmes der ved en folkeafstemning Ja eller Nej til lovforslaget, og til dets bortfald kræves et flertal af Nej-stemmer, der mindst udgør 30 pct. af alle vælgere. - Ved 1969-afstemningen blev lovforslaget afvist. Anm. til Andre spørgsmål: Afstemningerne er afholdt efter grundloven af 5/6 1953, 1963-afstemningen i henhold til 42, stk. 1 og og 1992-afstemningen i henhold til 20. Ifølge 42, stk. 1 kan en trediedel af Folketingets medlemmer, når et lovforslag er vedtaget af Folketinget (og det ikke hører til de opregnede undtagelser), inden for en frist af 3 søgnedage begære lovforslaget til folkeafstemning; opretholdes lovforslaget, sættes det til afstemning efter reglerne i 42, stk. 5. Ifølge 20 kan beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, ved lov overlades til mellemfolkelige myndigheder, når lovforslaget vedtages af fem sjettedele af Folketingets medlemmer; opnår lovforslaget kun almindelig stemmeflerhed, kan det forelægges folketingsvælgerne til godkendelse eller afvisning efter reglerne i 42, stk. 5 (jf. anm. til b.). Ved 1963-afstemningen, der kun omfattede Danmark, bortfaldt alle 4 lovforslag. Ved 1972-afstemningen, der var inkl. Grønland, blev lovforslaget godkendt. Ved 1992-afstemningen, der var eksklusiv Færøerne og Grønland, bortfaldt lovforslaget. Ved 1993-afstemningen, der var eksklusiv Færøerne og Grønland, blev lovforslaget godkendt. Ved 1998-afstemningen, der var ekslusiv Færøerne og Grønland, blev lovforslaget godkendt. Anm. til Vejledende folkeafstemninger: Salget af De vestindiske øer blev efter lov nr. 204 og 336 af 30/9 henh. 10/ undergivet folkeafstemning; efter afstemningen skulle ratificering af overenskomsten forelægges Rigsdagen til fri forhandling, medmindre afstemningen gav et flertal imod salget, der i så fald skulle annulleres. Ved afstemningen benyttedes de udvidede valgretsbetingelser ifølge grundloven og valgloven af 1915 (der i øvrigt først sattes i kraft i foråret 1918), hvorved stemmeret blev tillagt kvinder, 29-årige og personer i privat tjenesteforhold uden egen husstand; vælgertallet (inkl. Færøerne) steg således fra folketingsvalget 7/ til 22/ fra til Vælgertallet ved 1916-afstemningen kan ikke konstateres, men anslås til ca inkl. Færøerne afstemningen afholdtes ifølge lov af 5/ Kolonnerne 6 og 7 skal for denne linie læses som»for 23 år«henh.»for 21 år«. 61,6 61,4 60,4 57,4 27,7 27,9 28,6 30,8 44,5 44,3 43,7 41,5 Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 65

49 Tabel 54 Regionsvalg. Oversigt 15. november 2005 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Vælgere Afgivne stemmer Ugyldige stemmer Blanke stemmer Andre stemmer Gyldige stemmer Personlige stemmer Kandidater Mænd Kvinder Valgte Mænd Kvinder Stemmeprocent 65,6 70,4 71,3 72,2 69,0 69,4 Ugyldighedsprocent 4,1 5,1 5,5 4,2 3,6 4,5 Personlig stemmeprocent 46,9 31,2 45,0 44,6 46,4 60,7 Kvindeprocent, kandidater 34,7 26,4 26,0 26,8 27,6 28,3 Kvindeprocent, valgte 43,9 26,8 34,1 34,1 29,3 33,7 Anm. Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. Ugyldighedsprocenten er ugyldige stemmer i pct. af gyldige stemmer. Personlig stemmeprocent er personlige stemmer i pct. af gyldige. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i november Flere tal og oplysninger findes på 66 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

50 Tabel 55 Regionsvalg 15. november 2005 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Stemmeprocent 65,6 70,4 71,3 72,2 69,0 hver kolonne = 100 pct. Socialdemokratiet 31,0 31,9 32,2 37,8 45,5 Radikale Venstre 10,2 5,9 4,4 5,0 3,3 Konservative Folkeparti 14,8 7,4 12,9 5,9 5,8 Socialistisk Folkeparti 8,3 7,4 6,1 5,8 4,9 Dansk Folkeparti 7,6 9,7 7,6 6,3 5,9 Venstre 17,7 30,6 30,0 32,2 27,4 Enhedslisten 6,4 2,9 2,1 2,3 1,6 Andre 4,2 4,3 4,7 4,6 5,6 Valgte i alt valgte kvinder i pct. Socialdemokratiet 46,2 14,3 35,7 25,0 30,0 Radikale Venstre 60,0 50,0-100,0 - Konservative Folkeparti 33,3 66,7 16,7 - - Socialistisk Folkeparti 33,3 33,3 50,0 50,0 50,0 Dansk Folkeparti 66,7 50,0 66,7 100,0 - Venstre 25,0 23,1 30,8 28,6 41,7 Enhedslisten 66,7-100,0 - - Andre ,0 - Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i november Flere tal og oplysninger findes på Tabel 56 Regionsvalg. Stemme- og kandidatfordeling 15. november 2005 Stemmefordeling Absolut Pct. Kandidater Valgte I alt , Socialdemokratiet , Radikale Venstre , Konservative Folkeparti , Socialistisk Folkeparti , Dansk Folkeparti , Venstre , Enhedslisten , Andre , Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i november Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 67

51 Tabel 57 Kommunale valg. Oversigt 15. november 2005 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Vælgere Afgivne stemmer Ugyldige stemmer Blanke stemmer Andre stemmer Gyldige stemmer Personlige stemmer Kandidater Mænd Kvinder Valgte Mænd Kvinder Stemmeprocent 65,7 70,5 71,4 72,3 69,1 69,5 Ugyldighedsprocent 1,1 1,2 1,2 1,0 1,1 1,1 Personlig stemmeprocent 73,0 80,5 84,5 82,9 85,1 80,3 Kvindeprocent, kandidater 33,7 29,6 26,6 29,2 27,0 29,6 Kvindeprocent, valgte 35,2 26,3 24,7 23,6 22,6 27,3 Anm. Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. Ugyldighedsprocenten er ugyldige stemmer i pct. af afgivne. Personlig stemmeprocent er personlige stemmer i pct. af gyldige. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i november Flere tal og oplysninger findes på Tabel 58 Kommunale valg. Stemme- og kandidatfordeling 20. november november 2005 Stemmefordeling Kandidater Valgte Stemmefordeling Kandidater Absolut Pct. Absolut Pct. Valgte I alt , , Socialdemokratiet , , Radikale Venstre , , Konservative Folkeparti , , Centrum-Demokraterne , Socialistisk Folkeparti , , Dansk Folkeparti , , Kristeligt Folkeparti , Slesvigsk Parti , , Venstre , , Fremskridtspartiet , Enhedslisten, De Rødgrønne , , Andre , , Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i november Flere tal og oplysninger findes på 68 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006

52 Tabel 59 Valg til Europa-Parlamentet. Oversigt 10. juni juni 2004 Øerne Jylland I alt Øerne Jylland I alt Vælgere Afgivne stemmer Brevstemmer Ugyldige stemmer Blanke Andre Gyldige stemmer Heraf personlige Kandidater Mænd Kvinder Valgte Mænd Kvinder Stemmeprocent 52,4 48,2 50,5 49,4 46,1 47,9 Brevstemmeprocent 3,8 2,8 3,4 5,1 3,8 4,5 Ugyldighedsprocent 2,6 2,7 2,6 1,4 1,4 1,4 Personlige stemmepct. 77,5 75,5 76,6 82,2 82,6 82,4 Kvindepct.-kandidater , ,2 Kvindepct.-valgte , ,7 Anm. Danmark er ved EU-valget 1 valgkreds, hvor de opstillingsberettigede partier opstiller landslister. 1 Brevstemmer i betragtning. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i juni Tabel 60 Valg til Europa-Parlamentet. Stemme- og kandidatfordeling 10. juni juni 2004 Stemmefordeling Kandidater Valgte Stemmefordeling Kandidater Absolut Pct. Absolut Pct. Valgte I alt , , A Socialdemokratiet , , B Radikale Venstre , , C Konservative Folkeparti , , D Centrum-Demokraterne , F Socialistisk Folkeparti , , J JuniBevægelsen , , K Kristendemokraterne , , N Folkebevægelsen mod EU , , O Dansk Folkeparti , , V Venstre , ,4 9 3 Z Fremskridtspartiet , Anm. Mandatfordelingen foretages på grundlag af landslisternes samlede stemmetal. Valgforbund ved 2004-valget: AF, BK, CV og JN; - ved 1999-valget: CDV og JN. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i juni Statistisk Årbog 2006 Befolkning og valg 69

53 Tabel 61 Menighedsrådsvalg 9. november 2004 Køben- Hel- Ros- Lolland- Fyn Hader- Ribe Århus Viborg Aal- Hele havn singør kilde Falster slev borg landet Antal provstier i alt Antal provstier med afstemning Antal sogne i alt Antal sogne med afstemning Antal sogne med afstemning, pct. 9,2 10,6 6,0 7,9 8,0 10,0 11,3 6,7 12,8 11,7 9,3 Stemmeberettigede Afgivne stemmer Stemmeprocent 13,3 13,6 15,8 19,8 18,9 19,2 20,1 16,5 20,8 18,0 17,5 Højeste stemmeprocent 40,6 27,0 68,0 67,2 42,1 50,6 58,0 40,6 52,9 53,3 68,0 Laveste stemmeprocent 6,2 9,9 7,5 14,6 9,1 10,4 7,5 8,8 11,8 5,6 5,6 Kilde: Kirkeministeriet. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i stifter 70 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2006