Oktober Ledigheden i Storkøbenhavn

Transkript

1 Oktober Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober I den samme periode er ledighedsprocenten i regionen faldet med 0,6 pct. point således, at 5,1% af arbejdsstyrken i oktober 2005 var ledige. Ledighed i hele landet På landsplan var der i gennemsnit personer, som var ledige eller aktiverede i oktober Det er 14,4% færre end i oktober sidste år. I oktober 2005 var 5,0% af arbejdsstyrken på landsplan ledige. Således er ledighedsprocenten nu lavere på landsplan end i. Dette har været tilfældet siden juni Sæsonkorrigerede ledighed Det sæsonkorrigerede ledighedstal (inkl. aktiverede) for var i oktober 2005 på Det er 300 færre end måneden før. På landsplan faldt den sæsonkorrigerede ledighed med personer i forhold til måneden før, svarende til at der var ledige og aktiverede på landsplan. Skema 1 Gns. antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret;, oktober 2001 oktober Faktiske antal ledige og aktiverede Sæsonkorrigeret antal ledige og aktiverede okt-05 jul-05 apr-05 jan-05 okt-04 jul-04 apr-04 jan-04 okt-03 jul-03 apr-03 jan-03 okt-02 jul-02 apr-02 jan-02 okt-01 Kilde: Danmarks Statistik og AF-.

2 2. Ledigheden fordelt på køn, alder og forsikringsstatus Ledigheden fordelt på alder I oktober 2005 faldt antallet af ledige og aktiverede på ét års sigt i alle aldersgrupper i. Dette var ligeledes tilfældet på landsplan. De yngste aldersgrupper er dem, som har haft det største fald i antallet af ledige og aktiverede på ét års sigt. Blandt de årige og årige faldt antallet af ledige og aktiverede med henholdsvis 20,5% og 17,8%. I aldersgruppen år faldt antallet af ledige og aktiverede med 5,2%. Det er lavest af alle aldersgrupper. Aldersgruppen med det største ledighedsfald, dvs. de årige, havde samtidig den laveste ledighedsprocent i regionen. I oktober 2005 var blot 2,3% af arbejdsstyrken i den aldersgruppe ledige. Aldersgrupperne år og år havde derimod den højeste ledighed, idet disse aldersgrupper i oktober 2005 havde en ledighedsprocent på 6,0%. Ledigheden fordelt på køn Antallet af ledige og aktiverede mænd faldt fra oktober 2004 til oktober 2005 med 14,2%. Tilsvarende faldt antallet af ledige og aktiverede kvinder med 10,5% på ét års sigt. Dermed faldt ledigheden mest blandt mændene. I oktober 2005 var ledighedsprocenten blandt mændene på 5,0% mod 5,3% blandt kvinder. Ledigheden fordelt på forsikringskategori Antallet af forsikrede ledige og aktiverede er i oktober 2005 faldet med 13,8% på ét års sigt. Antallet af ikke-forsikrede ledige faldt i den tilsvarende periode med 0,7%. Det er fjerde gang i træk siden marts 2002, at antallet af ikke-forsikrede ledige er faldet på ét års sigt i regionen. Fortsat er faldet dog væsentligt mindre end på landsplan. Skema 2 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede samt ledighedsprocent fordelt på køn, alder og forsikringsstatus; oktober 2004 og oktober 2005 Hele landet Gennemsnitlig antal Ledige i procent Ændring i Gennemsnitlig antal Ledige i procent Ændring i ledige og aktiverede af arbejdsstyrken procent ledige og aktiverede af arbejdsstyrken procent okt-05 okt-04 okt-05 okt okt-05 okt-04 okt-05 okt Mænd ,0 5,6-14, ,1 5,0-18,6 Kvinder ,3 5,7-10, ,9 6,6-11, år ,3 2,8-20, ,1 3,8-21, år ,1 5,9-17, ,7 6,9-18, år ,0 6,8-11, ,4 6,4-14, år ,0 5,5-9, ,4 5,1-12, år ,0 6,3-11, ,9 6,7-12, år ,5 5,0-5, ,4 4,8-4,0 Forsikrede i alt ,2 6,9-13, ,3 6,2-14,8 Ikke forsikrede ,6 2,6-0, ,7 4,3-12,2 I alt ,1 5,7-12, ,0 5,8-14,4 Kilde: Danmarks Statistik og AF-. Anm: Pga. afrunding kan summerne variere. Note: Fra 2004 anvendes en ny definition (RAS2003) af arbejdsstyrken. Det bevirker, at ledighedsprocenterne i 2004 og 2005 er noget højere end de ville have været under den tidligere definition.

3 3. Ledigheden fordelt på a-kasser og a-kassegrupper I oktober 2005 var der 28 a-kasser (ud af 32 a-kasser), som havde et fald i antallet af ledige og aktiverede på ét års sigt. Antallet af a- kasser med et faldende antal ledige og aktiverede på ét års sigt har dermed været rimeligt konstant i de seneste 4-5 måneder. Hvis der ses bort fra Offentligt Ansatte (se nedenfor) så havde alle a-kassegrupper færre ledige og aktiverede i oktober 2005 sammenlignet med oktober Pædagogmedhjælpere I Pædagogmedhjælpernes A-kasse er antallet af ledige og aktiverede faldet markant fra oktober 2004 til oktober Det skyldes, at PMF ophører som selvstændig a-kasse fra 31/ og i stedet bliver en del af FOA. En stor del af Pædagogmedhjælpernes medlemmer ( på landsplan) er dog allerede blevet overflyttet til Offentligt Ansattes A- kasse i september og oktober. De personer som stadig står registreret som medlemmer af Pædagogmedhjælpernes A-kasse, vil i de kommende måneder ligeledes blive overflyttet til Offentligt Ansattes A-kasse. I har overflytningen betydet, at Offentligt Ansattes A-kasse har fået ca nye medlemmer. Heraf var ca ledige. Samlet set betyder ændringen i a- kassestrukturen, at antallet af ledige og aktiverede er steget med 20,2% på ét års sigt. Det har bevirket, at ledighedsprocenten i FOA er steget fra 4,1% i oktober 2004 til 4,6% i oktober Akademikere I Akademikernes A-kassegruppe er antallet af ledige og aktiverede faldet med 12,9% på ét års sigt. Det dækker over et, i forhold til tidligere, mere ensartet ledighedsfald i de fem a- kasser. Størst har faldet været i CA, Økonomernes A-kasse, her er der blevet 18,2% færre ledige og aktiverede fra oktober 2004 til oktober. I den modsatte ende finder man Magistrenes A-kasse, hvor antallet af ledige og aktiverede er faldet med 10,2% i den samme periode. Blandt Ingeniørerne er antallet af ledige og aktiverede faldet med 17,7%, mens Akademikernes A-kasse og A-kassen for Journalistik, Komm. og sprog har haft fald på henholdsvis 11,2% og 12,0%. Ledighedsprocenten er for tre af de fem a-kassers vedkommende lavere end blandt alle forsikrede. Det drejer sig om: Ingeniørernes A-kasse (4,4%), CA, Økonomernes A-kasse (5,1%) samt Akademikernes A-kasse (5,6%). I både A-kassen for Journalistik, Komm. og Sprog og Magistrenes A-kasse er ledighedsprocenten markant højere (hhv. 8,2% og 10,3%). Byggefagene I de fire Byggefags a-kasser er antallet af ledige og aktiverede samlet set faldet med 44,9% fra oktober 2004 til oktober På samme tid er ledighedsprocenten faldet fra 6,1% til 3,4%. I TIB er antallet af ledige og aktiverede faldet med 51,2% fra oktober 2004 til oktober Ledighedsprocenten har ligeledes oplevet at blive mere end halveret i denne periode. I oktober 2004 var 7,9% ledige, mens der i oktober 2005 var 3,6% ledige. I Malerfaget og Maritim A-kasse er antallet af ledige og aktiverede faldet med 31,0% på ét års sigt. Det er det mindste fald på ét års sigt blandt byggefags a-kasserne. Ledighedsprocenten i a-kassen er til gengæld lavest blandt byggefagene. I oktober 2005 var kun 1,6% af a-kassens medlemmer ledige. Kun Danske Sundhedsorganisationer har en lavere ledighed. I de to øvrige a-kasser er antallet af ledige og aktiverede faldet med mellem 35,0% (Blik og Rør) og 44,2% (El-faget). Ledighedsprocenten er henholdsvis 4,2% og 3,4% mod 6,0% for begge a-kasser i oktober Den lave ledighed inden for bygge- og anlægsområdet giver også udslag på flaskehalslisten. Her er der i 1. kvartal fagområder inden for byggebranchen, som bliver regnet som flaskehalsområder. Det er blandt andet tilfældet for: murere, tømrere, elektrikere og VVS-montører.

4 Skema 3 Gennemsnitlig antal ledige samt gennemsnitlig antal aktiverede fordelt på a-kassegrupper og a-kasser; oktober 2004 og oktober 2005 Gennemsnitlig Gennemsnitlig Gennemsnitlig antal Ændring i procent antal ledige antal aktiverede ledige og aktiverede okt-05 okt-04 okt-05 okt-04 okt-05 okt Selvstændige ,0 DANA ,4 ASE ,2 Akademikere ,9 Akademikernes A-kasse ,2 CA, Økonomernes A-kasse ,2 Ingeniører ,7 Journalistik, Komm. og Sprog ,0 Magistre ,7 Funktionærer og tjenestemænd ,3 Børne- og Ungdomspædagoger ,0 Danske Sundhedsorganisationer ,9 Lærerne ,5 Funktionærerne og Tjenestemænd ,1 Socialpædagogerne ,9 STA ,5 HK ,5 Tekniske funktionærer ,4 Sælgerne ,3 It-faget og Merkonomerne ,1 Funktionærerne og Servicefaget ,4 Lederne ,8 Teknikere ,1 Byggefagene ,9 Blik og Rørarbejderne ,0 El-faget ,2 Malerfaget og Maritime ,2 Træ-Industri-Byg ,2 Metalarbejderne ,4 Faglig Fælles A-kasse ,9 Nærings- og Nydelsesmiddelarb ,8 Offentligt Ansatte ,2 Øvrige ,9 Danske Lønmodtagere ,8 Frie Funktionærer ,1 Kristelige ,2 Pædagogiske medhjælpere ,4 RestaurationsBranchen ,0 Ikke-forsikrede ,7 Ukendt a-kasse ,9 I alt ,4 Kilde: Danmarks Statistik og AF-. Anm: Pga. afrunding kan summerne variere. Note: Danske Sygeplejerskers A-kasse har skiftet navn til Danske Sundhedsorganisationers A-kasse. Pr. 1. april 2005 er jordmødre (ca. 300 i ) overført fra Funktionærernes og Tjenestemændenes A-kasse til Danske Sundhedsorganisationers A-kasse på landsplan. Pr. 1. januar 2005 er SiD og KAD fusioneret under navnet Faglig Fælles A-kasse (3F) tallene for 3F er summen af SiD og KAD.

5 Skema 4 Gennemsnitlig antal ledige samt ledige i pct. af forsikrede fordelt på a- kassegrupper og a-kasser; oktober 2004 og oktober 2005 Hele landet Gennemsnitlig Ledige i procent af Ændring Ledige i procent af Ændring antal ledige antal forsikrede i procent antal forsikrede i procent okt-05 okt-04 okt-05 okt okt-05 okt Selvstændige ,8 5,1-7,1 3,5 3,7-7,5 DANA ,1 6,5-17,5 3,8 4,4-18,7 ASE ,4 4,6-1,8 3,4 3,5-3,5 Akademikere ,5 7,6-12,0 5,7 6,6-11,2 Akademikernes A-kasse ,6 6,5-9,4 4,8 5,6-9,2 CA, Økonomernes A-kasse ,1 6,4-17,7 4,7 6,0-19,4 Ingeniører ,4 5,5-21,3 3,9 4,9-18,9 Journalistik, Komm. og Sprog ,2 9,4-10,2 7,9 9,2-12,1 Magistre ,3 11,6-8,3 8,9 9,6-4,0 Funktionærer og tjenestemænd ,3 4,5-5,8 3,6 3,9-6,7 Børne- og Ungdomspædagoger ,8 3,5 7,2 4,7 4,7 0,9 Danske Sundhedsorganisationer ,7 0,7-2,3 0,9 0,9 5,9 Lærerne ,9 4,8 1,1 3,9 3,8 4,6 Funktionærerne og Tjenestemænd ,4 5,8-8,4 5,1 6,1-14,9 Socialpædagogerne ,2 5,6-7,2 5,2 5,5-3,8 STA ,4 4,1-19,6 3,3 3,6-9,6 HK ,8 7,5-11,6 6,4 7,4-15,9 Tekniske funktionærer ,8 6,4-11,2 4,5 5,3-16,9 Sælgerne ,9 5,2-6,1 4,1 4,7-12,0 It-faget og Merkonomerne ,3 6,6-23,3 5,3 6,7-23,3 Funktionærerne og Servicefaget ,8 7,7-14,7 5,1 6,1-19,4 Lederne ,3 3,9-15,4 2,9 3,4-15,3 Teknikere ,8 11,5 0,0 7,8 9,2-17,2 Byggefagene ,4 6,1-45,5 3,0 4,9-39,3 Blik og Rørarbejderne ,2 6,0-34,4 2,6 4,4-42,1 El-faget ,4 6,0-45,0 2,2 3,9-45,8 Malerfaget og Maritime ,6 2,2-31,0 2,8 4,5-40,8 Træ-Industri-Byg ,8 7,9-51,9 3,5 5,5-36,5 Metalarbejderne ,8 6,9-19,7 3,9 5,6-32,2 Faglig Fælles A-kasse ,9 10,7-11,3 7,7 9,0-18,1 Nærings- og Nydelsesmiddelarb ,3 9,3-15,7 7,5 8,4-15,9 Offentligt Ansatte ,6 4,1 25,4 4,5 4,3 10,7 Øvrige ,5 10,0-18,0 11,4 12,8-17,8 Danske Lønmodtagere ,0 5,0 37,9 4,4 4,6 27,0 Frie Funktionærer ,1 6,2-19,2 5,0 6,1-18,6 Kristelige ,6 9,9-11,6 7,3 8,6-12,2 Pædagogiske medhjælpere ,6 8,9-99,1 9,4 11,2-67,3 RestaurationsBranchen ,3 16,6-11,7 13,6 14,9-12,6 Forsikrede i alt ,2 6,9-11,1 5,3 6,2-14,8 Kilde: Danmarks Statistik og AF-. Anm: Pga. afrunding kan summerne variere. Note: Danske Sygeplejerskers A-kasse har skiftet navn til Danske Sundhedsorganisationers A-kasse. Pr. 1. april 2005 er jordmødre (ca. 300 i ) overført fra Funktionærernes og Tjenestemændenes A-kasse til Danske Sundhedsorganisationers A-kasse på landsplan. Pr. 1. januar 2005 er SiD og KAD fusioneret under navnet Faglig Fælles A-kasse (3F) tallene for 3F er summen af SiD og KAD.

6 4. Ledigheden fordelt på kommuner og amter I oktober 2005 havde samtlige kommuner i et fald i antallet af ledige og aktiverede på ét års. I Københavns Kommune er antallet af ledige og aktiverede faldet med 13,0% på ét års sigt. Ledighedsprocenten er faldet fra 6,6% i oktober 2004 til 5,9% i oktober I Københavns Amt er antallet af ledige og aktiverede faldet med 12,3% på ét års sigt. Det dækker over store fald i Hvidovre, Rødovre og Ledøje-Smørum (henholdsvis 23,8%, 27,2% og 20,7%). Ledøje-Smørum er dermed fortsat den kommune i, som har den laveste ledighedsprocent i regionen (2,3%). Den højeste ledighedsprocent i regionen var i oktober 2005 i Ishøj Kommune. Her var 8,3% ledige mod 7,5% i oktober Den højere ledighedsprocent i oktober 2005 sammenlignet med oktober 2004 skyldes, at antallet at ledige er steget med 7,6% på ét års sigt. Til gengæld er antallet af aktiverede faldet med 37,8%, hvilket samlet set har fået antallet af ledige og aktiverede til at falde med 4,0%. Ikke-forsikrede i kommunerne I oktober 2005 var der i gennemsnit ikke-forsikrede arbejdsmarkedsparate ledige i. Det er et lille fald i forhold til oktober Udviklingen i antallet af ikke-forsikrede ledige samt deres andel af samtlige ledige er vidt forskellig fra kommune til kommune. I både Rødovre og Hvidovre Kommune, hvor antallet af ledige og aktiverede er faldet kraftigt på ét års sigt, er antallet af ikke-forsikrede ledige faldet markant (hhv. 60,9% og 51,9%). I modsætning hertil findes kommuner som Gladsaxe og Herlev, hvor antallet af ikkeforsikrede ledige er steget med hhv. 50,9% og 101,7%. Skema 5 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede fordelt på kommuner; oktober 2004 og oktober 2005 Gennemsnitlig antal Ændring i Ledige i procent af Gns. antal Ændring i ledige og aktiverede pct. arbejdsstyrken ikke-forsikrede ledige pct. Andel okt-05 okt okt-05 okt-04 okt-05 okt okt-05 Københavns Kommune ,0 5,9 6, ,4 11,5 Frederiksberg Kommune ,7 5,1 5, ,6 15,6 Københavns Amt ,3 4,5 4, ,0 18,8 Albertslund ,5 6,1 6, ,4 24,0 Ballerup ,4 3,9 4, ,3 16,4 Brøndby ,1 5,8 6, ,1 20,1 Dragør ,1 3,1 3, ,3 6,2 Gentofte ,3 3,4 3, ,1 11,6 Gladsaxe ,5 4,9 4, ,9 28,1 Glostrup ,7 4,4 4, ,9 17,2 Herlev ,8 5,0 4, ,7 17,5 Hvidovre ,8 4,8 6, ,9 18,9 Høje-Taastrup ,8 5,1 5, ,8 16,4 Ishøj ,0 8,3 7, ,9 23,7 Ledøje-Smørum ,7 2,3 2, ,0 4,3 Lyngby-Taarbæk ,0 3,6 3, ,2 21,4 Rødovre ,2 4,2 5, ,9 13,2 Søllerød ,7 3,1 3, ,1 11,7 Tårnby ,6 4,6 5, ,3 22,6 Vallensbæk ,7 3,5 3, ,4 4,3 Værløse ,3 3,2 3, ,4 24,0 Korrektion ,4 5,1 5, ,7 15,0 Kilde: Danmarks Statistik Anm: Pga. afrunding hos Danmarks Statistik kan summerne variere.

7 5. Personer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Færre i aktivering i Antallet af personer i aktivering udgjorde i oktober Det er et fald på 23,2% i forhold til oktober Det dækker over et fald i bestanden i samtlige instrumenter. Antallet af personer i Vejledning er faldet med 32,6%, svarende til 118 personer fra oktober 2004 til oktober For Uddannelse har der været et fald på 12,7% eller 566 personer. Det største fald har været inden for Job med løntilskud. Her er bestanden faldet med personer eller 35,8% af bestanden. En forklaring på det store fald i bestanden af personer i løntilskud er, at der i 2004 blev gennemført en landsdækkende kampagne på området. Det høje niveau, som kampagnen afstedkom, har dog ikke kunnet opretholdes, efter der i 2. kvartal 2005 blev strammet op for blanketgangen på løntilskudsområdet. Det har medført et markant fald i tilgangen af løntilskudsjob. På landsplan har der, ligesom i, været et fald i bestanden i aktiveringstilbudene Uddannelse og Job med løntilskud. I Vejledning og Virksomhedspraktik har der derimod været et fald. Flere på orlov Antallet af personer på børnepasningsorlov faldt med 16,0% fra oktober 2004 til oktober 2005 i. Antallet af ledige på orlov er ligeledes faldet. Her er der tale om et fald på 24,7%. Efterløn og Overgangsydelse Fra oktober 2004 til oktober 2005 faldt antallet af personer på Efterløn og i Overgangsydelse med 17,3%. Det dækker over et fald på 16,0% i antallet af personer på Efterløn, mens antallet af personer på Overgangsydelse er faldet med 55,1%. Skema 6 Gennemsnitlig antal personer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i og hele landet; oktober 2004 og oktober 2005 Hele landet okt-05 okt-04 Ændring Ændring okt-05 okt-04 i procent i procent Vejledning , ,9 Uddannelse , ,1 Job med løntilskud , ,1 Virksomhedspraktik , ,6 Aktivering i alt , ,6 Børnepasningsorlov , ,5 heraf ledige , ,0 Orlov I alt , ,5 heraf ledige , ,0 Efterløn , ,7 Overgangsydelse , ,6 Efterløn og Overgangsydelse i alt , ,0 Kilde: Anm: Danmarks Statistik og AF- Orlov er incl. Rotation og Job med løntilskud er incl. Individuel job med løntilskud.

8 6. Kontanthjælpsmodtagere mv. Af nedenstående tabel fremgår antallet af personer, som modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik i de storkøbenhavnske kommuner (kontanthjælpsmodtagere samt personer i revalidering). De seneste tal er fra september I tabellen angives ligeledes antallet af kontanthjælpsmodtagere, som er tilmeldt AF. Data er udtrukket fra AMANDA den 21. december Skema 7 Antal personer, som modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, juni 2005, samt kontanthjælpsmodtagere som er tilmeldt AF, opgjort pr. 21/ Antal personer på Kontanthjælp Antal personer i Revalidering Antal aktiverede Kontanthjælpsmodtagere Antal modtagere af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik i alt Antal kontanthjælpsmodtagere tilmeldt AF i alt september 2005 Status pr Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Albertslund Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Ledøje-Smørum Lyngby-Taarbæk Rødovre Søllerød Tårnby Vallensbæk Værløse Kilde: Danmarks Statistik og AF- Note: Kolonnen "Modtagere af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik" omfatter kontanthjælpsmodtagere, personer i revalidering samt aktiverede kontanthjælpsmodtagere, men ikke personer som modtager hjælp i særlige tilfælde