September Ledigheden i Storkøbenhavn

Transkript

1 September Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september I den sammen periode er ledighedsprocenten i regionen faldet med 0,6 pct. point således, at 5,2% af arbejdsstyrken i september 2005 var ledige. Ledighed i hele landet På landsplan var der i gennemsnit personer, som var ledige eller aktiverede i september Det er 13,6% færre end i september sidste år. I september 2005 var 5,0% af arbejdsstyrken på landsplan ledige. Således er ledighedsprocenten nu lavere på landsplan end i. Traditionelt indsnævres gabet i ledighedsprocenten imellem og resten af landet henover sommeren. Der er derfor formentlig tale om et sæsonbetinget fænomen. Sæsonkorrigerede ledighed Det sæsonkorrigerede ledighedstal (inkl. aktiverede) for var i september 2005 på Det er 900 færre end måneden før. På landsplan faldt den sæsonkorrigerede ledighed med personer i forhold til måneden før, svarende til at der var ledige og aktiverede på landsplan. Skema 1 Gns. antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret;, september 2001 september Faktiske antal ledige og aktiverede Sæsonkorrigeret antal ledige og aktiverede sep-05 jun-05 mar-05 dec-04 sep-04 jun-04 mar-04 dec-03 sep-03 jun-03 mar-03 dec-02 sep-02 jun-02 mar-02 dec-01 sep-01 Kilde: Danmarks Statistik og AF-.

2 2. Ledigheden fordelt på køn, alder og forsikringsstatus Ledigheden fordelt på alder I september 2005 faldt antallet af ledige og aktiverede på ét års sigt i alle aldersgrupper i. Dette var ligeledes tilfældet på landsplan. I aldersgruppen år faldt antallet af ledige og aktiverede mest, idet der var tale om et fald på 22,5% på ét års sigt. Blandt de årige faldt ledigheden med 17,1%, mens antallet af ledige og aktiverede i aldersgrupperne år og år faldt med ca. 10%. I de to aldersgrupper år og år faldt antallet af ledige og aktiverede relativt mindst, idet ledigheden i disse aldersgrupper faldt med henholdsvis 8,4% og 6,8% på ét års sigt. Aldersgruppen med det største ledighedsfald, dvs. de årige, havde samtidig den laveste ledighedsprocent i regionen. I september 2005 var blot 2,4% af arbejdsstyrken i den aldersgruppe ledige. Aldersgruppen år havde derimod den højeste ledighed, idet denne aldersgruppe i september 2005 havde en ledighedsprocent på 6,2%. Ledigheden fordelt på køn Antallet af ledige og aktiverede mænd faldt fra september 2004 til september 2005 med 13,4%. Tilsvarende faldt antallet af ledige og aktiverede kvinder med 10,8% på ét års sigt. Dermed faldt ledigheden mest blandt mændene. I september 2005 var ledighedsprocenten blandt mændene på 5,0% mod 5,4% blandt kvinder. Ledigheden fordelt på forsikringskategori Antallet af forsikrede ledige og aktiverede er i september 2005 faldet med 12,9% på ét års sigt. Antallet af ikke-forsikrede ledige faldt i den tilsvarende periode med 6,2%. Det er tredje gang i træk siden marts 2002, at antallet af ikke-forsikrede ledige er faldet på ét års sigt i regionen. Skema 2 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede samt ledighedsprocent fordelt på køn, alder og forsikringsstatus; september 2004 og september 2005 Hele landet Gennemsnitlig antal Ledige i procent Ændring i Gennemsnitlig antal Ledige i procent Ændring i ledige og aktiverede af arbejdsstyrken procent ledige og aktiverede af arbejdsstyrken procent sep-05 sep-04 sep-05 sep sep-05 sep-04 sep-05 sep Mænd ,0 5,7-13, ,2 5,0-17,3 Kvinder ,4 6,0-10, ,9 6,7-10, år ,4 3,0-22, ,2 3,9-20, år ,4 6,3-17, ,0 7,1-17, år ,2 6,9-10, ,5 6,3-13, år ,1 5,6-8, ,4 5,0-11, år ,0 6,3-11, ,9 6,6-11, år ,5 5,0-6, ,3 4,8-6,7 Forsikrede i alt ,3 7,0-12, ,4 6,2-13,8 Ikke forsikrede ,6 2,8-6, ,8 4,4-12,0 I alt ,2 5,8-12, ,0 5,8-13,6 Kilde: Danmarks Statistik og AF-. Anm: Pga. afrunding kan summerne variere. Note: Fra 2004 anvendes en ny definition (RAS2003) af arbejdsstyrken. Det bevirker, at ledighedsprocenterne i 2004 og 2005 er noget højere end de ville have været under den tidligere definition.

3 3. Ledigheden fordelt på a-kasser og a-kassegrupper I september 2005 var der 28 a-kasser (ud af 32 a-kasser), som havde et fald i antallet af ledige og aktiverede på ét års sigt. I august 2005 var der 29 a-kasser med faldende ledighed (inkl. aktiverede) på ét års sigt. Ud af de fire a-kasser med et stigende antal ledige og aktiverede på ét års sigt, hører de tre til Funktionærernes og Tjenestemændenes A-kassegruppe. Alle a-kassegrupper havde færre ledige og aktiverede i september 2005 sammenlignet med september Funktionærer og Tjenestemænd I Funktionærernes og Tjenestemændenes A- kassegruppe er antallet af ledige og aktiverede faldet med 7,6% fra september 2004 til september Det dækker over, at tre af de seks a-kasser i gruppen har haft en stigning i antallet af ledige og aktiverede. I BUPL, Danske Sundhedsorganisationer og Lærernes A-kasse er antallet af ledige og aktiverede steget på ét års sigt. Det drejer sig om relativt moderate stigninger på hhv. 1,3% i BUPL og 3,8% for Lærerne. I Danske Sundhedsorganisationer er der tale om en stigning på 28,0%, hvilket dog kun svarer til 26 personer. En af årsagerne til denne stigning er, at Danske Sundhedsorganisationers medlemsskare er blevet udvidet til også at omfatte ca jordemødre på landsplan (ca. 300 i ). De tre ovennævnte a-kasser har desuden haft en lille stigning i ledighedsprocenten fra september 2004 til september Ledighedsprocenterne er dog stadig relativt lav i alle tre a-kasser. De øvrige tre a-kasser i gruppen har alle haft fald i antallet af ledige og aktiverede i størrelsesordenen 7,8% (Socialpædagogernes A- kasse) til 17,4% (STA). I FTF-A er antallet af ledige og aktiverede faldet med 12,1%. Byggefagene I de fire Byggefags a-kasser er antallet af ledige og aktiverede samlet set faldet med 44,9% fra september 2004 til september På samme tid er ledighedsprocenten faldet fra 6,2% til 3,4%. I TIB er antallet af ledige og aktiverede faldet med 52,2% fra september 2004 til september Ledighedsprocenten er ligeledes blevet mere end halveret i denne periode fra 7,7% i september 2004 til 3,5% i september De øvrige tre byggefags a-kasser har alle haft et fald i antallet af ledige og aktiverede på mellem 35% og 41%. Ledighedsprocenterne er ligeledes faldet kraftigt. Den lave ledighed inden for bygge- og anlægsområdet giver sig også til kende på flaskehalslisten. Her er der 13 fagområder inden for byggebranchen, der pt. bliver regnet som flaskehalsområder. Det er blandt andet tilfældet for: murere, tømrere, elektrikere og VVSmontører. Akademikere Blandt akademikerne faldt antallet af ledige og aktiverede med 10,4% fra september 2004 til september Ledighedsprocenten er faldet fra 7,9% i september 2004 til 6,6% i september Det er kun 0,3 procentpoint højere end ledigheden blandt alle forsikrede. I september 2004 var forskellen 0,9 procentpoint. I Ingeniørernes A-kasse har der været fald i antallet af ledige og aktiverede på 16,5%. Det er det største fald blandt akademiker a- kasserne. I CA, økonomernes A-kasse har været et fald på 16%. I de tre øvrige a-kasser ligger de årlige fald i antallet af ledige og aktiverede på mellem 6,3% (A-kassen for Journalistik, Komm. og sprog) og 9,6% (Akademikernes A-kasse). Ledighedsprocenterne i gruppen varierer fra 4,3% blandt Ingeniørerne over 8,4% for medlemmerne af A-kassen for Journalistik, Komm. og Sprog til 10,4% blandt Magistrene. De to øvrige a-kasser har ledighedsprocenter mellem 5% og 6%.

4 Skema 3 Gennemsnitlig antal ledige samt gennemsnitlig antal aktiverede fordelt på a-kassegrupper og a-kasser; september 2004 og september 2005 Gennemsnitlig antal ledige Gennemsnitlig antal aktiverede Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede Ændring i procent sep-05 sep-04 sep-05 sep-04 sep-05 sep Selvstændige ,6 DANA ,4 ASE ,7 Akademikere ,4 Akademikernes A-kasse ,6 CA, Økonomernes A-kasse ,0 Ingeniører ,5 Journalistik, Komm. og Sprog ,3 Magistre ,7 Funktionærer og tjenestemænd ,6 Børne- og Ungdomspædagoger ,3 Danske Sundhedsorganisationer ,0 Lærerne ,8 Funktionærerne og Tjenestemænd ,1 Socialpædagogerne ,8 STA ,4 HK ,3 Tekniske funktionærer ,7 Sælgerne ,5 It-faget og Merkonomerne ,9 Funktionærerne og Servicefaget ,6 Lederne ,4 Teknikere ,5 Byggefagene ,9 Blik og Rørarbejderne ,8 El-faget ,5 Malerfaget og Maritime ,1 Træ-Industri-Byg ,2 Metalarbejderne ,5 Faglig Fælles A-kasse ,2 Nærings- og Nydelsesmiddelarb ,5 Offentligt Ansatte ,2 Øvrige ,2 Danske Lønmodtagere ,0 Frie Funktionærer ,9 Kristelige ,9 Pædagogiske medhjælpere ,4 RestaurationsBranchen ,5 Ikke-forsikrede ,2 Ukendt a-kasse ,0 I alt ,1 Kilde: Danmarks Statistik og AF-. Anm: Note: Pga. afrunding kan summerne variere. Danske Sygeplejerskers A-kasse har skiftet navn til Danske Sundhedsorganisationers A-kasse. Pr. 1. april 2005 er jordmødre (ca. 300 i ) overført fra Funktionærernes og Tjenestemændenes A-kasse til Danske Sundhedsorganisationers A-kasse på landsplan. Pr. 1. januar 2005 er SiD og KAD fusioneret under navnet Faglig Fælles A-kasse (3F) tallene for 3F er summen af SiD og KAD.

5 Skema 4 Gennemsnitlig antal ledige samt ledige i pct. af forsikrede fordelt på a- kassegrupper og a-kasser; september 2004 og september 2005 Hele landet Gennemsnitlig Ledige i procent af Ændring Ledige i procent af Ændring antal ledige antal forsikrede i procent antal forsikrede i procent sep-05 sep-04 sep-05 sep sep-05 sep Selvstændige ,0 5,3-5,9 3,6 3,8-7,6 DANA ,5 6,6-14,1 4,0 4,5-18,2 ASE ,6 4,8-1,7 3,5 3,6-4,0 Akademikere ,6 7,9-14,2 5,8 6,8-12,0 Akademikernes A-kasse ,7 6,8-12,8 5,0 5,8-10,9 CA, Økonomernes A-kasse ,2 6,5-18,0 4,9 6,3-20,2 Ingeniører ,3 5,8-25,1 4,0 5,1-20,4 Journalistik, Komm. og Sprog ,4 9,6-9,6 8,3 9,2-7,6 Magistre ,4 12,1-10,2 9,1 10,1-5,5 Funktionærer og tjenestemænd ,5 4,7-5,0 3,7 3,9-5,8 Børne- og Ungdomspædagoger ,1 3,9 4,2 5,0 5,0 1,6 Danske Sundhedsorganisationer ,9 0,8 42,5 1,0 0,9 28,3 Lærerne ,8 4,6 4,3 3,8 3,7 4,4 Funktionærerne og Tjenestemænd ,8 5,9-8,9 4,9 5,9-13,8 Socialpædagogerne ,6 6,0-6,7 5,5 5,6-0,6 STA ,2 3,9-19,5 2,9 3,5-18,0 HK ,0 7,6-11,4 6,4 7,4-15,6 Tekniske funktionærer ,0 6,7-13,1 4,6 5,4-15,9 Sælgerne ,1 5,7-10,6 4,1 4,7-12,8 It-faget og Merkonomerne ,6 7,3-25,5 5,7 7,3-23,7 Funktionærerne og Servicefaget ,7 7,5-14,7 4,9 5,9-19,9 Lederne ,4 4,2-20,6 3,0 3,4-14,5 Teknikere ,5 12,3 0,4 8,4 9,5-13,9 Byggefagene ,4 6,2-45,6 3,2 4,8-35,4 Blik og Rørarbejderne ,2 6,4-35,6 2,7 4,7-41,5 El-faget ,8 6,2-41,0 2,4 4,1-43,6 Malerfaget og Maritime ,6 2,6-40,8 2,6 3,7-33,4 Træ-Industri-Byg ,5 7,7-54,3 3,7 5,4-31,9 Metalarbejderne ,9 7,1-20,8 4,1 5,4-27,4 Faglig Fælles A-kasse ,8 10,5-11,1 7,6 8,7-16,8 Nærings- og Nydelsesmiddelarb ,4 9,4-15,5 7,1 7,7-13,7 Offentligt Ansatte ,1 4,1-4,6 4,0 4,2-1,8 Øvrige ,7 10,7-7,1 11,3 13,2-10,6 Danske Lønmodtagere ,9 4,6 48,3 4,4 4,3 34,9 Frie Funktionærer ,2 6,1-16,0 5,2 6,0-14,0 Kristelige ,8 9,9-8,9 7,4 8,5-9,4 Pædagogiske medhjælpere ,0 9,5-10,7 10,9 11,5-31,7 RestaurationsBranchen ,8 15,6-9,6 12,6 13,6-10,8 Forsikrede i alt ,3 7,0-11,2 5,4 6,2-13,6 Kilde: Danmarks Statistik og AF-. Anm: Note: Pga. afrunding kan summerne variere. Danske Sygeplejerskers A-kasse har skiftet navn til Danske Sundhedsorganisationers A-kasse. Pr. 1. april 2005 er jordmødre (ca. 300 i ) overført fra Funktionærernes og Tjenestemændenes A-kasse til Danske Sundhedsorganisationers A-kasse på landsplan. Pr. 1. januar 2005 er SiD og KAD fusioneret under navnet Faglig Fælles A-kasse (3F) tallene for 3F er summen af SiD og KAD.

6 4. Ledigheden fordelt på kommuner og amter I september 2005 havde alle kommuner i et fald i antallet af ledige og aktiverede på ét års sigt. Det er første gang i lang tid, at dette er tilfældet. I Københavns Kommune er antallet af ledige og aktiverede faldet med 11,7% fra september 2004 til september Det har fået ledighedsprocenten til at falde til 6,0% mod 6,7% i september På Frederiksberg er antallet af ledige og aktiverede faldet med 10,4%. Ledighedsprocenten er 5,2%, svarende til gennemsnittet i. I Københavns Amt har der været store fald i antallet af ledige og aktiverede i både Rødovre (34,5%) og Hvidovre (22,1%), mens otte andre kommuner alle har haft et fald i størrelsesordenen 10%-20%. I Gladsaxe, Herlev og Ishøj har der i de foregående måneder været en stigning i antallet af ledige og aktiverede på ét års sigt. I september 2005 er det dog vendt til små fald på ét års sigt. Alligevel havde Ishøj Kommune den højeste ledighedsprocent i regionen i september. Her var 8,6% af arbejdsstyrken ledige. I Ledøje- Smørum var kun 2,5% ledige, hvilket er lavest i regionen. Ikke-forsikrede i kommunerne Udviklingen i antallet af ikke-forsikrede ledige samt deres andel af samtlige ledige er vidt forskellig fra kommune til kommune. I Herlev Kommune er antallet af ikkeforsikrede steget med 136,0% på ét års sigt, svarende til 68 personer. I både Rødovre og Hvidovre er antallet af ikke-forsikrede ledige faldet på ét års sigt (med hhv. 76,6% og 49,3%). Dermed har de to kommuner med de relative største fald i antallet af ledige og aktiverede også haft de relativt største fald i antallet af ikke-forsikrede ledige. Skema 5 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede fordelt på kommuner; september 2004 og september 2005 Gennemsnitlig antal Ændring i Ledige i procent af Gns. antal Ændring i ledige og aktiverede pct. arbejdsstyrken ikke-forsikrede ledige pct. Andel sep-05 sep sep-05 sep-04 sep-05 sep sep-05 Københavns Kommune ,7 6,0 6, ,6 11,1 Frederiksberg Kommune ,4 5,2 5, ,4 16,1 Københavns Amt ,6 4,5 5, ,3 18,9 Albertslund ,1 6,1 6, ,6 23,6 Ballerup ,4 4,1 4, ,3 17,4 Brøndby ,1 5,9 6, ,7 18,8 Dragør ,0 3,2 3, ,3 6,5 Gentofte ,9 3,5 3, ,4 10,2 Gladsaxe ,2 5,1 5, ,0 28,5 Glostrup ,7 4,7 4, ,5 19,3 Herlev ,6 4,9 4, ,0 17,9 Hvidovre ,1 4,9 6, ,3 19,9 Høje-Taastrup ,7 5,0 5, ,9 16,7 Ishøj ,5 8,6 7, ,8 23,0 Ledøje-Smørum ,0 2,5 2, ,0 6,6 Lyngby-Taarbæk ,5 3,6 4, ,9 21,7 Rødovre ,5 4,4 6, ,6 13,1 Søllerød ,4 3,2 3, ,4 13,3 Tårnby ,5 4,6 5, ,4 21,5 Vallensbæk ,4 3,4 3, ,3 4,5 Værløse ,5 3,3 3, ,2 23,4 Korrektion ,1 5,2 5, ,2 14,8 Kilde: Danmarks Statistik Anm: Pga. afrunding hos Danmarks Statistik kan summerne variere.

7 5. Personer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Færre i aktivering i Antallet af personer i aktivering udgjorde i september Det er et fald på 19,3% i forhold til september Det dækker over et fald i bestanden i tre ud af fire instrumenter. Kun Virksomhedspraktik har haft en stigning i bestanden på ét års sigt. Antallet af personer i Vejledning er faldet med 30,2% svarende til 104 personer fra september 2004 til september For Uddannelse har der været et fald på 2,3% eller 88 personer. Det største fald har været inden for Job med løntilskud. Her er bestanden faldet med personer eller 37,1% af bestanden. En forklaring på det store fald i bestanden af personer i løntilskud er, at der i 2004 blev gennemført en landsdækkende kampagne på området. Det høje niveau, som kampagnen afstedkom, har dog ikke kunnet opretholdes, efter der i 2. kvartal 2005 blev strammet op for blanketgangen på løntilskudsområdet. Det har medført et markant fald i tilgangen af løntilskudsjob. På landsplan er tendenserne de samme. Dog har der også været en stigning i bestanden i Vejledning. Flere på orlov Antallet af personer på børnepasningsorlov faldt med 14,4% eller 131 personer fra september 2004 til september 2005 i. Antallet af ledige på orlov er ligeledes faldet. Her er der tale om et fald på 17,1%. Efterløn og Overgangsydelse Fra august 2004 til august 2005 faldt antallet af personer på Efterløn og i Overgangsydelse med 16,1%. Det dækker over et fald på 14,7% i antallet af personer på Efterløn, mens antallet af personer på Overgangsydelse er faldet med 54,7%. Skema 6 Gennemsnitlig antal personer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i og hele landet; september 2004 og september 2005 Hele landet sep-05 sep-04 Ændring Ændring sep-05 sep-04 i procent i procent Vejledning , ,0 Uddannelse , ,8 Job med løntilskud , ,2 Virksomhedspraktik , ,5 Aktivering i alt , ,8 Børnepasningsorlov , ,3 heraf ledige , ,1 Orlov I alt , ,3 heraf ledige , ,1 Efterløn , ,9 Overgangsydelse , ,4 Efterløn og Overgangsydelse i alt , ,3 Kilde: Anm: Danmarks Statistik og AF- Orlov er incl. Rotation og Job med løntilskud er incl. Individuel job med løntilskud.

8 6. Kontanthjælpsmodtagere mv. Af nedenstående tabel fremgår antallet af personer, som modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik i de storkøbenhavnske kommuner (kontanthjælpsmodtagere samt personer i revalidering). De seneste tal er fra juni I tabellen angives ligeledes antallet af kontanthjælpsmodtagere, som er tilmeldt AF. Data er udtrukket fra AMANDA den 14. november Skema 7 Antal personer, som modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, juni 2005, samt kontanthjælpsmodtagere som er tilmeldt AF, opgjort pr. 14/ Antal personer på Kontanthjælp Antal personer i Revalidering Antal aktiverede Kontanthjælpsmodtagere Antal modtagere af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik i alt Antal kontanthjælpsmodtagere tilmeldt AF i alt juni 2005 Status pr Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Albertslund Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Ledøje-Smørum Lyngby-Taarbæk Rødovre Søllerød Tårnby Vallensbæk Værløse Kilde: Note: Danmarks Statistik og AF- Kolonnen "Modtagere af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik" omfatter kontanthjælpsmodtagere, personer i revalidering samt aktiverede kontanthjælpsmodtagere, men ikke personer som modtager hjælp i særlige tilfælde