Bygninger i fremtidens energisystem

Transkript

1 Bygninger i fremtidens energisystem Søren Dyck-Madsen

2 Første skift i det danske energisystem Fra decentral oliebaseret opvarmning til central kulfyret kraftvarme Fra central kulfyret kraftvarme til supplement med decentral produktion og vindkraft

3 Næste skift i det danske energisystem Vi får 50 % el fra vindkraft i skal el og varme produceres 100 % fra VE 2050 skal al energi i Danmark komme fra VE Det stiller krav om fjernelse af dagens energispild = energirenoveringer Det stiller krav om fleksibilitet, så forbruget kan ske, når der er rigelig el og varme med opbygning af lager til brug, når der er knaphed

4 Energibesparelser betaler sig En række danske virksomheder har med hjælp fra energinetselskaberne gennemført energispareprojekter med meget korte tilbagebetalingstider Dalum papir fik ventilationen tilpasset til nuværende udnyttelse af lagerrum og skiftet port m.v. Grundfos fik skiftet pumper til frekvensstyring, fik skiftet motorer bl.a. til samlebånd til frekvensstyring og fik skiftet lasersvejsere til moderne Novo Nordisk fandt masser af energibesparelser med meget kort tilbagebetalingstid

5 Solceller er blevet relevant Energibesparelser i form af solceller er meget rentable for private boliger og offentlige bygninger, som sparer el-prisen på 215 øre/kwh Også i let erhverv er det nu rentabelt, hvor der spares el-prisen time til time på ca. 157 øre / kwh TopDanmark valgte solceller i stedet for Vindstrøm, da man ville være sikker på at kunne fortælle en historie om additionel handling Det er (endnu) ikke rentabelt med solceller i industri med produktionsproces, hvor der er langt bedre økonomi i gammeldags energibesparelser

6 Klassisk behov for fleksibilitet Peak shaving and Valley filling i klassisk energisystem Kilde: Dansk Energi

7 Et el-system baseret på vindkraft Kilde: Smart Grid i Danmark rapporten

8 Elektrificeringen giver udfordringer Kapacitets problemer i el-nettet Kilde: Smart Grid i Danmark rapporten

9 Kapacitetsproblemerne Løsningen på kapacitetsproblemerne i el-nettet kan ske på flere måder: 1. Opgradering med flere og større kabler i både transmission og distribution 2. Styring af forbruget efter kapaciteten, således at reservekapacitet i ledningerne udnyttes bedst muligt og peaks undgås = Smart Grid

10 Smart grid og betydning for boliger Jordvarmepumper El-biler Dynamiske prissignaler Kilde: Dansk Energi

11 Nye betalingsformer for el Nye udfordringer for el- og fjernvarmesystemet = nye betalingsformer Der vil komme dynamiske tariffer = højere betaling for at få leveret el (og fjernvarme) når alle andre også vil have leveret og højere betaling jo højere maksimal effekt, man har brug for Der vil komme prisfleksible el-afgifter = lav el-pris, hvis man kan aftage el (og varme) når der er rigeligt og betydeligt højere el-priser, hvis man har bundet sig til at aftage i kogespidsen eller når vinden ikke blæser Virksomheder, som kan levere fleksibilitet / lager til energisystemet får en ekstra indtjeningsmulighed

12 VE off-site eller on-site? On-site produktion af energi = besparelse? Kilde: Dansk Energi Off-site produktion af energi

13 Udviklingen i bygninger Eksisterende har et rimeligt stort varmetab, som blev dækket af varmetilførsel fra fossile energikilder Gentagne bygningsreglementer har strammet kravene til energitabet Med stramningen af komponentkravene og energitabsrammen i lavenergiklasse 2015 og 2020 er vi ved at være i mål Moderne godt isolerede nye bygninger kan ikke mere komme af med varmen via simpelt varmetab heller ikke om vinteren Det samme gælder ved dybe renoveringer

14 Krav til fremtidens bygninger Balancen mellem tilført varme og tabt varme skal gennemtænkes for sommer, vinter og skuldersæsoner Sommer: Solen leverer rigeligt med varme til opvarmning og varmt vand løsningen vil være at undgå overophedning med solafskærmning Vinter: Solen leverer en smule varme, men det meste af opvarmningen skal ske med brug af energi via fjernvarme eller jordvarme løsningen vil være at have en tilstrækkelig god isolering af bygningen Efterår og forår: Solen leverer meget varme fra lav højde, når den skinner, intern varmeproduktion klarer næsten resten problemet er at styre tilførsel af varme fra en lavtstående sol, samt at få husets energisystem til at reagere hurtigt på sol on-off

15 Krav til fremtidens bygninger Godt termisk indeklima Bedre ventilation med varmegenvinding - tætheden bliver afgørende Mere dagslys også fra nord Individuel temperaturregulering i alle rum Luftvarme er ikke tilstrækkeligt Fjernvarme og jordvarme med solfangere og varmelager vil blive de vigtigste opvarmningsformer

16 Konsekvenser for bygninger Bygninger skal være energieffektive Bygninger skal have indbygget maksimal fleksibilitet, så energien kun bruges, når den er rigelig og billig når det blæser og om natten Det kræver lagring især som varme i konstruktioner, faseskiftende materialer, vandbaseret varmelager, fjernvarmen, jordlager m.v. Lavenergikrav 2020 kræver produktion af VE on site eller nearby Udestuer og inddækkede altaner giver højere energiforbrug

17 Konsekvenser for bygninger Minimering af det maksimale behov for el og varme vil reducere i de fremtidige energiomkostninger og gøre energisystemet billigere Interne systemer til udligning af varmeoverskud vil forhindre behov for køling f.eks. med faseskiftende materialer Hvis man kan flytte tidspunktet for forbruget fra en knap situation til en rigelig situation, så er et moderat højere energiforbrug OK Højisolerede bygninger og gulvvarme passer ikke godt sammen radiatorer er måske på vej tilbage Lavtemperatur er på vej ind også af økonomiske grunde

18 Konsekvenser for renoveringer Energirenovering med isolering, lufttæthed og ventilation med genanvendelse er fortsat udgangspunktet Mulighed for arkitektonisk forbedring, for forbedring af bygningens indretning og for et bedre indeklima og mere dagslys m.v. Energirenovering betaler sig bedst, når der alligevel skal gøres noget Der skal isoleres optimalt, når man er i gang der går mindst 20 år før næste gang er relevant og det er dyrere at gøre det af to omgange Ved delvise energirenoveringer må man ikke låse en effektiv energirenovering af andre bygningsdele EU Parlamentet stiller krav om dybe renoveringer i EED

19 Konsekvenser for renoveringer Etableres jordvarmepumpe (efter isolering) bør den suppleres af solfanger og varmelager og have en kapacitet, så den faktisk kan opvarme lageret det lille tab af effektivitet opvejes af lagermuligheden VE (solceller) kan herefter etableres på bygningen, men giver ikke løft i indeklima-kvaliteten VE på bygningen skal fastholde arkitekturen. Selv om bygningsintegrerede løsninger er lidt dyrere, kan de måske betale sig i det lange løb Husk at energieffektivitet i en tid med stigende energipriser er en stigende salgsparameter og afgørende for om bygningens kvalitet er tilfredsstillende på længere sigt

20 Solceller kan se mindre pænt ud

21 Solceller kan se rodet ud

22 Solceller kan også se pæne ud

23 Solceller kan være diskrete

24 Bygninger i fremtidens energisystem Tak for opmærksomheden Oplægget kan hentes på Soeren@ecocouncil.dk