Vedvarende energi i bygningsreglementets rammer. Søren Dyck-Madsen
|
|
|
- Helle Michelsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vedvarende energi i bygningsreglementets rammer Søren Dyck-Madsen
2 På vej mod en tredje fase i bygningsreglementet??
3 1: Bygningsregulering Fra 1962 og især efter de to energikriser i 70 erne havde de danske bygningsreglementer fokus på varmetabsrammer og fastlæggelse af energikrav til de komponenter, som indgik i bygningen
4 2: Bygningsregulering Fra 2006 med skub fra EU s Bygningsdirektiv, skiftede fokus i de danske bygningsreglementer til tilført energi El-forbrug til bygningens drift skulle medregnes El blev frem til Bygningsklasse 2020 pålagt en primær energifaktor på 2,5, da der medgik 2,5 enheder brændsel til at producere en enhed el Fjernvarme fik en lavere primær energifaktor i BR15 baseret på spildvarme fra kraftvarme, overskydende procesvarme og på skift til solvarme og el får en lavere primær energifaktor i 2020 Varmetab via luftskifte blev medtaget i energirammen VE produceret på eller nær ved matriklen blev medregnet i energirammen efter skiftende regler
5 3: Bygningsregulering ? Nye bygninger har meget lidt behov for opvarmning Det danske energisystem vil blive og er i høj grad omlagt til at basere sig på VE - på en omkostningseffektiv måde Kraftvarme bliver til varmekraft fra spildvarme til spild-el? Stort behov for energieffektivisering af eksisterende bygninger Behov for at bygninger spiller sammen med energisystemet med fleksibelt energiforbrug og lagringsmuligheder Skift af fokus fra årsgennemsnit til marginaler og peak-effekt Behov for en del nytænkning af reguleringen i BR20
6 Forudsætningerne i denne rapport
7 Forudsætninger Energibesparelser i slutforbruget skal nødvendigvis ske, hvor energien bruges 2. VE-varme produktion hænger fortsat tæt sammen med bygningen, evt. via fjernvarmesystemet 3. VE-el produktion kan ske overalt i det samlede energisystem Projektets hovedformål er at se på effekten af, hvis BR20 regulerer bygningers energiforbrug men ikke regulerer placering af VE-el produktionen VE-el kan fortsat produceres på bygninger hvis bygningsejeren ønsker dette Det bør være de økonomiske rammebetingelser, som (eventuelt) giver incitament til placering af VE-el produktion på bygninger ikke kravene i bygningsreglementet
8 Forudsætninger - 2 Arbejdet med BR15 gav udfordringer for frit teknologivalg, som effekt af reguleringen af medregning af VE-el i energirammen og udsigt til større udfordringer i 2020 Den sidste af de tre stramningen på 25 % i energirammen for Bygningsklasse 2020 skabte en manko, som i praksis skulle udfyldes med opsætning af VE på bygningen Energifaktorerne reduceres for fjernvarme i BR15 og for fjernvarme og el i Bygningsklasse 2020 BR15 giver mulighed for indregning af 25 kwh/m 2 regnet i primærenergi for alle bygninger uanset varmeforsyning også for renoveringsklasserne
9 Centrale konstateringer og anbefalinger
10 Centrale konstateringer - 1 Fuld anvendelse af muligheden for indregning af VE-el med de nye energifaktorer betyder, at varmekravet i bygninger stort set er konstant fra BR15 og Bygningsklasse 2020 (og BR10) Dette vil betyde, at for BR15 og Bygningsklasse 2020 vil energirammen ikke være snærende, hvis VE-el udnyttes maksimalt Komponentkravene vil være styrende BR15 stiller placering af VE-el i fjernvarmen ringere end placering af VE-el på bygningen i medtælling i energirammen Krav i BR om placering af VE-el produktion på bygninger er ikke (nødvendigvis) omkostningseffektivt for samfundet
11 Centrale konstateringer - 2 Indregning af 25 kwh/m 2 VE-el i BR15 stiller teknologierne ens i BR, men flugter ikke mere med de økonomiske rammebetingelser Energifaktorerne er krævet i Bygningsdirektivet, men giver flere og flere udfordringer i dansk sammenhæng Udtag af VE-el for standardbygninger peger mod en energiramme på ca. 28 kwh/m 2 for boliger og 35 kwh/m 2 for andre Der vil være behov for kompensationsordning for især store bygninger med andre krav udover dem, som allerede kan medregnes ekstra
12 Centrale konstateringer - 3 Energifaktorernes anvendelse i de to renoveringsklasser gør det sværere for renoverede bygninger i fjernvarmeområder at opnå samme energimærke som nye bygninger Kravene om VE-el og energifaktorer er ufleksible i det gældende Bygningsdirektiv og VE-direktiv Konsekvenserne af en national nedjustering af de primære energifaktorer er ikke forudset i Bygningsdirektivet Danske ønsker til en 3. fase regulering af bygninger i bygningsreglementet kræver fleksibilitet i direktiverne
13 Centrale anbefalinger - 1 Ved udtag af VE-el af energirammen bør energirammen i BR20 justeres op i forhold til Bygningsklasse For standardbygninger er behovet omkring 28 kwh/m 2 for boliger og 35 kwh/m 2 for andre bygninger - regnet i primær energi - med energifaktorer på 0,6 for fjernvarme og 1,8 for el Der bør igangsættes et arbejde omkring energifaktorer med henblik på justering i direktiver og bygningsreglement Der bør arbejdes med effekten af reducerede energifaktorer og eventuelt udtag af VE-el for forskel mellem nye, renoverede og gamle bygninger for både energirammekrav og energimærkning
14 Centrale anbefalinger - 2 Ved udtag af VE-el og øgning af energiramme er der behov for kompensationsordning for ikke-standard bygninger Der bør udforskes forskellige muligheder, men tilstræbes at en kompensationsordning bygger på bygningers levering af fleksibilitet i energibehov og energilagringsmulighed Hvis der ikke kan nås tilstrækkelig fleksibilitet i direktiverne, så bør udtag af VE-el alligevel ske i så høj grad som muligt Ændrede forventninger til BR20 i forhold til Bygningsklasse 2020 bør udmeldes snarest muligt men endelige krav kan komme til at afvente revisionen af Bygningsdirektivet og VE-direktivet
15 Og hvad så?
16 Hvordan kommer vi videre? Roadmap for BR20 Dansk Byggeri med støtte fra Energifonden Dansk indsats for at skabe fleksibilitet i virkemidler for VE-el og energifaktorer ved revisionen af Bygningsdirektivet og VE-direktivet Transport og Byggestyrelsen Snarlig inddragelse af en bred kreds af aktører på centrale områder for BR20? Udredning af effekt af reduktioner af energifaktorer (og udtag af VEel, som vores rapport beskæftiger sig mest med)? Udredning om løsninger på forskellige energigrundlag for nye og renoverede bygninger i opfyldelse af energiramme? Udredning af konsekvenser af forskellige energigrundlag for nye og eksisterende bygninger ved energimærkning?
17 KOMPAGNISTRÆDE 22, KØBENHAVN K [email protected]
HOVEDRAPPORT VEDVARENDE ENERGI I BYGNINGSREGLEMENTETS ENERGIRAMMER
HOVEDRAPPORT VEDVARENDE ENERGI I BYGNINGSREGLEMENTETS ENERGIRAMMER VEDVARENDE ENERGI I BYGNINGSREGLEMENTETS ENERGIRAMMER Fordele og ulemper ved Bygningsreglementets bestemmelser om medregning af VE-el-produktion
- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING
ROADMAP - BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING OM PUBLIKATIONEN Publikationen er en PIXI-udgave af en rapport udarbejdet i projektet Roadmap 2030: Bygningers rolle i den grønne omstilling, støttet
Indførelse af stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og bygninger med fjernvarme eller naturgas
BR15 ENERGIAFTALERNE Reduktion af energiforbruget i bygninger: For nye bygninger gennemføres stramning med mindst 25 pct. i 2010, mindst 25 pct. i 2015 og mindst 25 pct. i 2020, i alt en reduktion med
BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper
Udviklingstendenser frem mod BR 2020
Udviklingstendenser frem mod BR 2020 2020 på vej mod 2050 2050 er frygtelig langt at kigge fremad, men dagens nybyggerier skal være fuldt funktionsdygtige i 2050 Vi har to vigtige pejlemærker for 2050:
Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Kommer der gang i de store eldrevne varmepumper, hvis PSO-tariffen fjernes? Christian Holmstedt Hansen Source: By Kuebi = Armin Ku belbeck Grøn Energi
BR15 og kommende krav til varmepumpe
BR15 og kommende krav til varmepumpe Temadag om Ecodesign, BR15 og krav forkøleanlæg og varmepumper 7. oktober 2015 på Teknologisk Institut, Aarhus Oplæg v. Asser Simon Chræmmer Jørgensen PROGRAM - BAGGRUND
Kører du altid 110? Af Seniorkonsulent Uwe Hansen, Metro Therm 17.02.2016. Hvor svært kan det være at vælge varmtvandsbeholder til en-familieboligen?
Kører du altid 110? Af Seniorkonsulent Uwe Hansen, Metro Therm 17.02.2016 Hvor svært kan det være at vælge varmtvandsbeholder til en-familieboligen? Kravene til en varmtvandsbeholder har ændret sig gennem
Energikrav til nybyggeriet 2020
Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Færdigt udkast 2011.05.30 klar til layout og udgivelse Søren Aggerholm SBi 2011:xx Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Forord Analyserne
SBi 2008:22. Analyse af energimærker for parcelhuse
SBi 2008:22 Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Kim Wittchen SBi 2008:22 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel Analyse af energimærker
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3
Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg
Tagboliger i København. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Tagboliger i København Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kommunens fordele ved flere tagboliger Den eksisterende by behøver ikke ny dyr infrastruktur Nye tagboliger medvirker til energiforbedring af
principper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri
Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk
BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.
BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Bygningsreglementet 2015
Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS
Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen
Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra EBST Energistrategi og bygningsreglementet Forslag til ændring af byggeloven Sagsbehandlingstider og gebyrer Strategi for reduktion
Overordnede bemærkninger
Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Den 20. marts 2015 Center for Byggeri Svar sendt pr. mail senest den 20. marts 2015 til: [email protected] samt [email protected]. HØRINGSVAR VEDRØRENDE UDKAST TIL FORSLAG
Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Teknisk følgegruppe BR15
Teknisk følgegruppe BR15 Teknisk følgegruppe Mål: Solidt og fremtidssikret bygningsreglement, som realiserer strategi for energirenovering i bygninger og baner vejen for nealy zero bygninger. Åben inddragelse.
Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S
Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet
Notat om Bygningsreglement 2020
Notat om Bygningsreglement 2020 Behovet for at nytænke bygningsreglementet er stærkt voksende Formål Energistyrelsen har netop udsendt et forslag til nyt bygningsreglement 2015, som forventes endeligt
Beregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF
Skab en SucceSfuld forening med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF NÅ I MÅL MED TO STÆRKE MEDSPILLERE! 2 DGI og DIF har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor
INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015
INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 - For beslutningstagere i energi- og transportsektoren DATO: 19-20 August STED: Comwell Sorø inviteres til Energifondens Summer School fordi du er Du blandt dem, der har
BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR
BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er
SKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF
SKAB EN SUCCESFULD FORENING med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF Som mange andre roklubber har vi medlemsnedgang og den udvikling skal vi vende! Vi er startet på udviklingsforløbet med DGI
Skal jeres ejendom have et løft?
Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om tætte vinduer, nyt tag, toilet og bad i lejligheden, eller har I ideer til spændende energirigtige projekter? Bæredygtig Byfornyelse for alle københavnere
Perspektiver for solceller i energiforsyningen. 31. oktober 2014
Perspektiver for solceller i energiforsyningen 31. oktober 2014 Introduktion Dansk Solcelleforening er en interesseorganisation der arbejder for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark Brancheforeningen
Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
DANSKE FYSIOTERAPEUTER REGION MIDTJYLLAND
DANSKE FYSIOTERAPEUTER REGION MIDTJYLLAND Region Midtjylland Primær Sundhed Att. Lisbeth Ulberg Poulsen Skottenborg 26 8800 Viborg 25. marts 2009 Høringssvar til udkast til praksisplan. Danske Fysioterapeuter
BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri
70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed
ENERGIRENOVERING AF HORNEMANNS VÆNGE 1-55 - opnår bygherren de energibesparelser, der forventes og investeres i?
ENERGIRENOVERING AF HORNEMANNS VÆNGE 1-55 - opnår bygherren de energibesparelser, der forventes og investeres i? Marie Sellebjerg Møller og Vivian Johman Wissenberg A/S Seminar 19. januar 2015 Hornemanns
Den almene boligsektor i 2050
Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes
Hvem er EnergiTjenesten?
Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap
Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 [email protected] www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1
BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse
Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi
Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er
Varmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri
Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger
