Grønt regnskab 2014 for Energinet.dk Gaslager A/S Ll. Torup Naturgaslager

Transkript

1 Grønt regnskab 2014 for Energinet.dk Gaslager A/S Ll. Torup Naturgaslager 19. marts 2015 CGS/CGS 1. Generel information om Energinet.dk Basisoplysninger Ledelsens redegørelse... 5 Redegørelse for valg af data og tekst... 5 Miljøpolitik... 5 Miljømål, handlinger og resultater... 5 Vedligeholdelsesudskylning af kaverne... 6 Medarbejderinddragelse... 6 Arbejdsmiljøforhold... 6 Vilkårsoverskridelser og miljøuheld... 7 Klager og henvendelser... 7 Interessentkontakt Oplysninger om miljøforhold Data for produktion, forbrug og emissioner Noter til Grønt regnskab Anvendt regnskabspraksis Resumé af egenkontrol Ordliste Dok. 14/ /19

2 1. Generel information om Energinet.dk Energinet.dk ejer eltransmissionsnettet på 400 kv niveau, og har pr. 1. januar 2012 overtaget ejerskabet af det resterende eltransmissionsnet (over 100 kv), men er stadig i gang med processen omkring overdragelsen. Energinet.dk er medejer af de elektriske forbindelser til Norden og Tyskland. Energinet.dk ejer også gastransmissionsnettet og gaslageret i Ll. Torup i Himmerland, og har pr. 1. januar 2015 overtaget ejerskabet af naturgaslageret i Stenlille på Sjælland. Som ejer af den overordnede infrastruktur, opretholder Energinet.dk forsyningssikkerheden og sikrer et velfungerende marked for el og gas. Energinet.dk's opgaver at opretholde den overordnede forsyningssikkerhed på el- og gasområdet på kort og lang sigt at udbygge den overordnede danske infrastruktur på el- og gasområdet at skabe objektive og gennemsigtige betingelser for konkurrence på energimarkederne og at overvåge, at konkurrencen fungerer at gennemføre en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning, som omfatter fremtidige behov for transmissionskapacitet og den langsigtede forsyningssikkerhed at støtte miljøvenlig elproduktion, samt udvikling og demonstration af teknologier til miljøvenlig energiproduktion at opgøre udledningen af stoffer til miljøet fra det samlede energisystem Datterselskab Energinet.dk Gaslager A/S er et datterselskab, der driver gaslageret i Ll. Torup. Selskabsform Energinet.dk er en selvstændig offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved Klima-, Energi- og bygningsministeriet og med egen bestyrelse. Bestyrelsen for Energinet.dk Gaslager A/S består af Peter A. Hodal, Peder Ø. Andreasen, Torben Glar Nielsen og Torben Thyregod. Virksomheden er etableret i kraft af Lov om Energinet Danmark fra december Dok. 14/ /19

3 2. Basisoplysninger Navn, beliggenhed og ejerforhold Energinet.dk, Gaslager A/S Rækkeborgvej Aalestrup Energinet.dk Gaslager A/S er et datterselskab i Energinet.dk-koncernen med adresse på Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia. I daglig tale benævnes virksomheden Ll. Torup gaslager. Dette navn er også benyttet i det grønne regnskab. Virksomhedsregistrering og miljøtilsynsmyndigheder CVR-nr P-nr Miljøstyrelsen i Århus er tilsynsmyndighed angående miljøforhold. Viborg Kommune er tilsynsmyndighed angående udledning af spildevand til Viborg Kommunes rensningsanlæg, samt ved brandmæssige forhold. Arbejdstilsynet er tilsynsmyndighed vedrørende arbejdsmiljømæssige forhold. Branche og listepunkt Branchenummer er distribution af gas. Ll. Torup gaslager er miljøgodkendt, jævnfør 35 i miljøbeskyttelsesloven, kapitel 5 og er omfattet af listepunkt C102 i bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 samt i-mærket som IPPCvirksomhed. Hovedaktivitet og væsentlige biaktiviteter Hovedaktiviteter for anlægget er oplagring af naturgas, dels for at udligne det varierende sommer- og vinterforbrug, dels som nødforsyningslager, hvis der sker afbrydelse af naturgasforsyningerne fra Nordsøen. Der er ingen væsentlige biaktiviteter. Indberetning og godkendelse af det grønne regnskab Indberetningen af det grønne regnskab til myndighederne udføres af Miljøkoordinator Christian Guldager Corydon på vegne af Gaslager- og vedligeholdelseschef Allan Therkelsen. Væsentlige miljøgodkendelser Miljøgodkendelser Gyldighedsdato Gasanlæg ved naturgaslager Revurderet miljøgodkendelse Indvindings- og Udledningstilladelser m.v. Gyldighedsdato Etablering af nedsivningsanlæg Regnvandsafledning Nedsivning af filterskyllevand Indvinding af vand Fornyelse af vandindvindingstilladelse Aflevering af spildevand Samletanke for afløb Anvisning af affald (aktivt kul) Etablering af nedsivningsanlæg Risikoanmeldelser m.v. Gyldighedsdato Risikoanmeldelse godkendt Opdateret udgave af sikkerhedsrapport Tilladelse til ubemandet drift Beskrivelse af anlæg Ll. Torup gaslager er en del af Energinet.dk's naturgastransmissionssystem og er med til at sikre stabile forsyninger af naturgas til kunderne året rundt. Om sommeren, hvor forbruget er lavt, fyldes lageret op. Om vinteren, hvor forbruget overstiger den daglige produktion fra Nordsøen, suppleres forbruget med gas fra lageret. Lageret blev taget i brug i Ved etablering af lageret er der pumpet mere gas ned i kavernerne, end der senere ved normal drift kan hentes op igen. Den mængde, der kan hentes op fra lageret, kaldes arbejdsgas, den samlede mængde kaldes totalgas. I Ll. Torup Naturgaslager er der plads til ca. 700 mio. Nm 3 totalgas, hvoraf ca. 440 mio. Nm 3 er arbejdsgas. Den resterende mængde gas opretholder trykket i kavernerne, så krybning minimeres. Denne benævnes cusiongas. Væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger De væsentligste miljøparametre anses for at være energiforbruget og de deraf afledte emissioner af CO 2, NO x og SO 2, samt afblæsning af uforbrændt naturgas, da hovedparten af naturgas består af metan. Disse parametre er valgt, da stofferne bidrager til blandt andet drivhuseffekt, sur regn og smog. Desuden anses forbrug Dok. 14/ /19

4 af en række kemikalier, der klassificeres som farlige, samt spildevand og affald for at være væsentlige miljøparametre. Dok. 14/ /19

5 3. Ledelsens redegørelse Redegørelse for valg af data og tekst Den væsentligste begrundelse for ledelsens valg af oplysningerne i dette grønne regnskab ligger i virksomhedens miljøpåvirkning af omgivelserne med udgangspunkt i de væsentligste ressourceog miljømæssige parametre som beskrevet ovenfor. Miljøpolitik Energinet.dk's politikker for "Kvalitet, arbejdsmiljø og miljø" er implementeret på Ll. Torup Naturgaslager, der desuden er omfattet af selskabets ISO9001-certificering i Norsk Veritas. Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø Med udgangspunkt i Energinet.dk's værdier vil vi transportere, oplagre og handle med energi og forbundne ydelser med fokus på kunderne og medarbejderne samt det omgivende samfund og miljø. Energinet.dk integrerer kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøaspekter i beslutninger og handlinger. Vi vil: Arbejde for, at vores kunder er tilfredse og give råd om hensigtsmæssig anvendelse af vores produkter Motivere, uddanne og inddrage medarbejderne i kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøarbejdet Arbejde for et sikkert og sundt arbejdsmiljø Arbejde for løbende at minimere ressourceforbrug og miljøpåvirkninger Prioritere leverandører og samarbejdspartnere, der har og efterlever en tilsvarende kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøpolitik Opstille mål, evaluere resultater og forbedre disse løbende samt være blandt de bedste i branchen Sikre, at lovgivningen efterleves og arbejde efter anerkendte normer og standarder Kommunikere åbent om kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljømål og resultater Miljømål, handlinger og resultater Energinet.dk s Hovedarbejdsmiljøudvalg godkendte arbejdsplan for 2014 og har opstillet konkrete arbejdsmiljømål, som man vil arbejde systematisk med. Arbejdsmiljømålene er: Optimering af APV handlingsplan Fokus på nærved hændelser HSE krav til alle leverancer Synliggørelse af arbejdsmiljøorganisationen Synliggørelse af snitflader og samarbejde med HR i forbindelse psykisk arbejdsmiljø Miljøkrav til leverandører Energinet.dk har en politik om at prioritere leverandører og samarbejdspartnere, der har og efterlever en tilsvarende kvalitets-, arbejdsmiljøog miljøpolitik. Det sikrer vi igennem kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøkrav til leverandører i Energinet.dk tilpasset leverancens størrelse og påvirkning på arbejdsmiljø og miljø. Energinet.dk stiller bl.a. krav til systematisk arbejde med kvalitet, arbejdsmiljø og miljø. Leverandørerne vil bl.a. blive valgt på deres evne til at gøre dette. For visse kritiske leverancer forventer Energinet.dk, at leverandøren kan dokumentere, at der arbejdes systematisk med kvalitet, arbejdsmiljø og miljø med certificerede ledelsessystemer. Der er i 2012 og 2013 er der arbejdet med at opstille HSE(Health, Safety and Environment) krav til leverandører til Energinet.dk og disse krav blev indført i løbet af Miljøforhold der medfører væsentlige Miljøpåvirkninger Energiforbruget og udledningerne fra naturgaslageret afhænger af den transporterede mængde naturgas gennem anlægget. Miljøpåvirkningerne kommer fra elforbruget til pumper i forbindelse med udskylning og kompressorer, der bruges til injektion af naturgassen i undergrunden. Der er desuden en miljøpåvirkning fra afbrænding af naturgas der benyttes til at forvarme naturgassen, når den hentes op fra undergrunden og sendes ud i transmissionssystemet. Dok. 14/ /19

6 Miljømål i forhold til væsentlige miljøforhold - og overvejelser om hvordan disse kan reduceres Der arbejdes løbende med optimering af procesanlæg og hjælpeanlæg, hvor energibesparelser indgår aktivt som en væsentlig del. Der har ikke i 2014 været opstillet specifikke mål. Indsats og resultater - set i forhold til miljømål Der er i 2014 ikke gennemført nogen større projekter. Redegørelse for vores løbende miljøteknologiske forbedringer Vores indsats har i 2014 har hovedsageligt været at anvende den kendte teknologi, dvs., styring, regulering og overvågning af vores processer. Derudover foregår der en løbende optimering af vores procesanlæg med nyt udstyr. Vedligeholdelsesudskylning af kaverne Det er nødvendigt, at vedligeholde kavernerne som nu har været i drift i år. Det betyder, at udstyret på terræn og ned til kavernen i ca meters dybde skal udskiftes. For at dette arbejde kan gennemføres er det nødvendigt, at fylde kavernen med vand for at udligne trykforskellen. Dette gøres ved at pumpe vand fra Hjarbæk Fjord til kavernen i Lille Torup. Samtidig med fyldning af kavernen tømmes den for gas som sendes ud til forbrugerne. Når kavernen er fyldt med vand kan vedligeholdelsesarbejdet gennemføres og dette består af udskiftning af wellhead (udstyr på kavernepladsen) udskiftning af produktionsrøret, hvor det nye rør svejses sammen imod tidligere at være skruet sammen (det betyder mindre risiko for lækager). Røret er ligeledes forspændt for at kunne klare temperaturændringer i forhold til tidligere, hvor der var anvendt en travel joint. Derudover bliver installeret en sikkerhedsventil 50 meter under terræn, som vil lukke, hvis der skulle forekommer skader på wellhead. Vandet i kavernen har i perioden, hvor vedligeholdelsesarbejdet pågår, opløst salt fra kavernes vægge. Vandfyldning blev påbegyndt den 19 december 2014 og pågår. Medarbejderinddragelse Alle medarbejdere er direkte involveret i det daglige miljøarbejde. Medarbejderne bidrager til det grønne regnskab ved registrering af data, såvel fra egne, som fra entreprenørers aktiviteter, evaluering af resultater samt ved at bidrage til den tekstmæssige formulering af regnskabet. Regnskabet er ligeledes genstand for gennemgang og drøftelse med arbejdsmiljørepræsentanter i de relevante arbejdsmiljøgrupper. Derudover skal der ved nye indkøb af forbrugsmaterialer konstant vurderes om der evt. findes nye, mindre miljøpåvirkende varer, som er tilgængelige, og som samtidig opfylder de tekniske, sikkerheds- og kvalitetsmæssige krav. Efterfølgende har dette medført udfasning af forskellige kemikalier, smøreolier og lign., som kunne erstattes af andre produkter og dermed minimere den totale påvirkning og risiko for fejlanvendelser. Desuden bliver alt affald kildesorteret i foruddefinerede affaldsgrupper. Gennem interne kurser i miljø- og sikkerhedsarbejde sikres vore medarbejdere indsigt i miljøforhold. Der er i 2014 gennemført performancesamtaler med medarbejderne og fokus har været på drift og vedligehold, optimering af processer, effektiviseringer og mindre brug af ressourcer samt gennemførelse af projekter. Det har betydet, at der er drøftet mange gode forslag til optimeringer, som der arbejdes på at gennemføre i Arbejdsmiljøforhold Energinet.dk's anlæg for naturgas udgør, ved brud på gasledninger m.v., en potentiel risiko for mennesker og miljø. Risikoen er dog yderst begrænset, blandt andet på grund af systematisk overvågning, forebyggende vedligehold og regelmæssig vurdering af anlæggenes tilstand. Dok. 14/ /19

7 Udslip af naturgas, der antændes, er den største risiko for mennesker i den daglige drift. Der har aldrig været alvorlige personulykker for tredjepart på lageret. Der skønnes ikke at være væsentlige arbejdsmiljømæssige forhold i forbindelse med forurenende stoffer. For stoffer, der er klassificeret som farlige, er der taget forholdsregler for beskyttelse af medarbejderne. For at forbedre arbejdsmiljøet yderligere har vi i 2013 gennemført følgende: Medarbejderne har gennemgået de lovpligtige uddannelser, dvs. førstehjælp, Personuheld brand- og røgdykkeruddannelse, køreteknik. I 2014 havde vi ingen personuheld med fravær. Anlægget er afspærret mod omgivelserne med hegn, og der er kun adgang gennem anlæggets aflåste indgange. Ved hjælp af computere overvåges og kontrolleres naturgaslageret døgnet rundt, både fra lagerets eget kontrolrum og fra Kontrolrum Gas i Egtved. Samtidig sørger en stab af teknikere for forebyggende vedligeholdelse af anlægget. I en nødsituation kan naturgaslageret lukkes ved hjælp af ventiler, der enten betjenes fra kontrolrummene eller manuelt på anlægget. Siden lageret er taget i brug, er der aldrig opstået en nødsituation. Lageret har kun været lukket i forbindelse med almindelig planlagt vedligeholdelse. Vi gennemfører løbende inspektioner af alt væsentligt udstyr, og observationer opsamles og katalogiseres. Hvert femte år laver vi i overensstemmelse med vores principper en tilstandsrapport for hele anlægget, som benyttes til at optimere vedligehold af anlægget. Der er senest udarbejdet en tilstandsrapport for gaslageret i Vores personale, der driver lageret, gennemgår regelmæssigt sikkerhedsinstruktion, og der afholdes jævnligt varslede og uvarslede øvelser for at sikre beredskabet. Personalet rapporterer på alle sikkerheds- og miljøhændelser, og hændelserne evalueres for at undgå gentagelser. Afvigelser registreres i Energinet.dk's afvigelsessystem benævnt Gets better. Vilkårsoverskridelser og miljøuheld Ll. Torup Naturgaslager er godkendt i henhold til gældende lovgivning for miljø og arbejdsmiljø. Den daglige drift sker i overensstemmelse med en række love og myndighedsvilkår. I afsnittet om "Resume af egenkontrol" er de væsentligste vilkår listet sammen med resultatet af årets egenkontrolmålinger. Der har i 2014 ikke været overskridelse af vilkår i miljøgodkendelsen. Miljøuheld Der har ikke været miljøuheld på naturgaslageret i Ordinær udledning Mængden af kontrolleret ordinær udledning af naturgas er listet i tabellen for produktion, forbrug og emissioner, under punktet Gasforbrug til afblæsning. Klager og henvendelser Der har i forbindelse med tillæg til miljøgodkendelse, ikke været indgivet klager i Dette skyldes den sene godkendelse pr. 19. december 2014, og der er udløb for klagefristen pr. 31. januar Interessentkontakt Naboerne til Lille Torup Gaslager var igen i februar 2014 inviteret på besøg. Naturgaslageret har derudover haft besøg af 104 gæster i Dok. 14/ /19

8 Information om udskylningsprojektet kan findes på: PROJEKTER/Anlaegsprojektergas/Vedligeholdelse-af- gaslager/sider/vedligeholdelse-af-gaslager.aspx Orientering Der er siden gaslagerets start gennemført målinger over sætninger i undergrunden og disse målinger gennemføres hvert 5. år og senest i Resultatet af målingerne i 2008 viste sætninger på i alt 9 millimeter i forhold til 2003 og samlet 39 millimeter for hele perioden. Konklusionen fra målingerne i 2013: På baggrund af de opnåede resultater kan vi konkluderer, at salthorst området hæver sig i forhold til kontrolmålingerne fra De lokale vertikale ændringer på selve salthorsten viser dog den samme tendens som ved tidligere målinger. Det vil sige, at området med gaslageret fortsat hæver sig mindre end de omkringliggende arealer. Næste måling finder sted i Dok. 14/ /19

9 4. Oplysninger om miljøforhold Udvikling i udvalgte miljøpåvirkninger Da energiforbruget og udledningerne fra naturgaslageret afhænger af den transporterede mængde naturgas gennem anlægget, vurderer vi udviklingen ved at betragte energiforbruget og udledningerne i forhold til den transporterede naturgasmængde, der passerer gennem anlægget. Elforbrug i forhold til injiceret gasmængde er vist som procent af energi. Grafen illustrerer, at andelen af energi, der benyttes til nedpumpning af naturgassen, er meget lav i forhold til den mængde energi, der oplagres. Elforbruget målt som en relativ værdi, var højere i 2012 pga. arbejdet med at udskylle en kaverne på gaslageret. Elforbruget i 2013 var markant højere end de tidligere år, målt på absolut niveau (se side 10), idet den udskyllede kaverne skulle fyldes med gas igen. Som relativ værdi er elforbruget dog på niveau med tidligere år. Det relative elforbrug i 2014 var markant højere en tidligere år, til dels pga. en lidt unormal drift som følge af vedligehold på gaslageret og dels som følge af den sidste del af udskylningsprojektet. Lugt Det vurderes, at naturgaslageret ikke giver anledning til væsentlige lugtgener for omgivelserne. Støv Det vurderes at naturgaslageret ikke giver anledning til støvgener for omgivelserne. Støj Lageret afgiver støj i den daglige drift, men overholder myndighedernes vilkår (55/45/40 db(a)). Vi afblæser naturgas af sikkerhedsgrunde i forbindelse med anlægsarbejder, inspektion og vedligehold. Afblæsning af naturgas er den væsentligste kilde til støj fra anlægget. Gasforbrug i forhold til udtrukket gasmængde angiver forbruget af gas, der benyttes til opvarmning af udtrukket naturgas, relateret til den samlede mængde udtrukket naturgas. Kondensat benyttet til opvarmning er vist med det skraverede område på grafen. Når naturgas trækkes op fra kavernerne, vil en del af de tungere kulbrinter i naturgassen kondensere. Denne væske kaldes kondensat, og afbrændingen af denne, samt en del af naturgassen, bruges til at opvarme den resterende naturgas. Der har generelt været en lav mængde gas igennem lageret i 2014, hvilket giver lidt dårligere effektivitet og derfor både hørere relative forbrug af både el og gas. Dok. 14/ /19

10 5. Data for produktion, forbrug og emissioner I skemaet på næste side er opgjort væsentlig forbrug af energi, vand og materialer til driften samt udledning af væsentlige luftarter og mængder af forurenende stoffer. Skemaet er opdelt i emnerne: Produktion, forbrug, udledninger, affald og forurenende stoffer. Tallene er opgjort for 2014, endvidere er anført tal for de foregående fire år. Data er afrundet til nærmeste hele tal. I opgørelsen er der medtaget forurenende stoffer, der forekommer på listen over forurenende stoffer (Bilag A i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2/2003). Desuden er lagt vægt på fareklassificeringen (listen over farlige stoffer). Noter til regnskabet følger efter datatabellen. Note-afsnittet beskriver de væsentligste ændringer i indeværende år sammenlignet med forrige år. Efter noteafsnittet er et afsnit om anvendt regnskabspraksis. I afsnittet om anvendt regnskabspraksis beskrives opgørelsesmetoderne for relevante poster i datatabellen. Dok. 14/ /19

11 Datatabel - Grønt Regnskab 2014 Data for produktion, forbrug og emissioner 1 Enhed Metode Produktion Transporteret gas injiceret til naturgaslager mio. Nm M Transporteret gas udtrukket fra naturgaslager mio. Nm M Forbrug Energi Gasforbrug til kedler Nm M/A Gasforbrug til afblæsning m.v. Nm B Samlet gasforbrug (forbrug til kedler+afblæsning) Nm B Elforbrug 2 MWh M Diesel (nødgenerator) m M Drivmidler Benzin m 3 <1 <1 <1 <1 <1 M Diesel m M Vand m M Gasbehandling Kølevæske (MEG og TEG) 3 ton M Aktivt kul 4 ton M Overfladebehandling 5 Maling, primer og lign. m M Smøre/hydraulikolier og lign. m M Gasser til driften 6 Nitrogen -N 2 ton M Emissioner Til luft: CH 4 - ved afblæsning 7 ton B NMVOC - ved afblæsning 7 ton B CO 2 emission ved elforbrug 8 ton B CO 2 emission ved gasforbrug plus benzin, diesel 9 ton B Samlet CO 2 emission (i CO 2 ækvivalenter) 9 ton B NO x - kvælstofoxider ved gasforbrug, benzin og diesel 9 ton B SO 2 - svovldioxid ved gasforbrug, benzin og diesel 9 ton <1 <1 <1 <1 <1 B Samlet røggasvolumen 10 Nm B Udledninger Til vand: Dræn- og regnvand (COD<1000mg/l) 11 m M Spildevand til rensningsanlæg (COD mg/l) 11 m M Spildevand til NORD (COD>10.000mg/l) 11 m M Til jord: Spild eller udledning til jord m M Affald Olie- og kemikalieaffald: 12 Affaldstype: Mineralolieaffald A ton M Organisk kemisk affald u. halogener/svovl H ton M Andet affald K+C+Z+X+B ton <1 M Brændbart affald: 13 Diverse affald (kontoraffald) ton M Aktivt kul ton M Genbrugsaffald til oparbejdning: 14 Papiraffald ton M Beton og asfalt ton M Diverse affald ton M Overskudsjord - Kategori 1 ton M Deponerbart affald til kontrolleret losseplads: 15 Diverse affald ton M Samlet affaldsmængde 16 ton B Forurenende stoffer i naturgas: Svovlbrinte - H 2 S 17 mg/nm M Dok. 14/ /19

12 6. Noter til Grønt regnskab 2014 Noterne uddyber væsentlige ændringer i 2014 i forhold til sidste års regnskabstal. Note 1: Densiteter I datatabellen er der anvendt følgende densiteter: Nitrogen 0,9669 kg/nm 3 Beton kg/m 3 Jord kg/m 3 PVC kg/m 3 Spildevand kg/m 3 Alle densiteter er fra Note 2: Elforbrug Som det fremgår af figuren på side 8, har elforbruget pr. injiceret Nm 3 naturgas været markant højere i 2014, på trods af et markant fald i det samlede elforbrug. Dette skyldes, at den totale mængde gas injiceret i 2014 har været meget lav, hvilket har givet en mindre optimal drift. Note 3: Kølevæske TEG, MEG Når der produceres naturgas fra naturgaslageret, følger der vand med op fra undergrunden. Der tilsættes TEG (Triethylenglykol) for at undgå at vand i gasrørene fryser som følge af temperaturfaldet ved gassens udvidelse. Desuden benyttes TEG til tørring af gassen. Der arbejdes meget med at reducere TEG-forbruget, blandt andet ved at trække gas fra kaverner med en temperatur over 16 C, hvor der ikke skal tilsættes TEG. MEG (Monoethylenglykol) er en kølevæske, der tilsættes kompressorerne. Der er ikke anvendt TEG i Note 4: Aktiv kul Når gassen pumpes op fra lageret, følger der vand med op fra kavernerne. Et tidligere forsøg på at binde og holde vandet i kavernen ved hjælp af stoffet opanol har medført, at der følger opanol op med gassen. Opanol skaber problemer, hvis det overføres til gassystemerne, og gassen skal derfor renses. Til denne rensning anvendes aktivt kul. Der er ikke skiftet aktivt kul i Det forventes at der fremover kun skal skiftes aktivt kul hver 6. år. Note 5: Overfladebehandling Smøreolier bruges hovedsageligt til kompressorerne. Posterne Maling, primer og lign. og Smøre-/hydraulikolier og lign, angives af leverandørerne i m 3. Note 6: Nitrogen N 2 Kvælstof benyttes til at fjerne naturgas fra rørene før en eventuel inspektion eller reparation. Forbruget i 2014 var tilbage på samme niveau som forbruget før udskylningsprojektet. Nitrogenet bruges til at gennemskylle rørene efter de er tømt for naturgas. Note 7: CH 4 (Metan) og NMVOC (non-methane volatile organic compound) Metan udgør cirka 90 mol-% af naturgas. NMVOC er flygtige organiske forbindelser i naturgassen, og de udgør tilsammen ca. 10 mol-% af naturgassen. Naturgassens sammensætning opgøres som et årsgennemsnit og offentliggøres på Energinet.dk's hjemmeside. Udledning af metan og NMVOC beregnes på basis af afblæst naturgas. Note 8: CO 2 -emission ved elforbrug Udledning af CO 2 ved elforbrug beregnes på baggrund af miljødeklarationen for el, som offentliggøres på Energinet.dk's hjemmeside hvert år d. 1. marts. Note 9: CO 2, NO x og SO 2 Udledning af CO 2, NO x og SO 2 er beregnet ud fra forbrug af naturgas til kedler m.v., samt diesel og benzin ved benyttelse af officielle nøgletal, der er indhentet hos DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi det tidl. DMU). Den samlede udledning i CO 2 - ækvivalenter er beregnet vha. ækvivalensfaktorer for de enkelte komponenter i den afblæste gas, sum- Dok. 14/ /19

13 meret med de andre direkte udledninger af CO 2 (fra elforbrug, diesel/benzin og afbrænding af gas) Note 10: Samlet røggasvolumen Fra 2008 og frem, er opgørelsen af røggasvolumen beregnet af Energinet.dk, ud fra Miljøstyrelsens Luftvejledning. Tidligere års røggasvolumen indregner kun voluminet af de enkelte emissionskomponenter (CO 2, SO 2 og NO x ). Note 11: Industrispildevand samt regn- og drænvand Industrispildevand stammer primært fra opsamling af regnvand fra potentielt forurenede områder. Ved opsamling måles COD (chemical oxygen demand) samt andre parametre, da disse er bestemmende for om vandet karakteriseres som industrispildevand eller regn- og drænvand. Til opgørelsen/indberetningen til Miljøstyrelsen anvendes TOC (Total Organic Carbon) denne beregnes ud fra COD værdien med en faktor 3. TOC = COD/3 Note 12: Olie- og kemikalieaffald Bogstavkoder for klassificering af olie- og kemikalieaffald afspejler NORDs (Kommunekemi har skiftet navn til NORD) affaldskategorisering. Alt farligt affald er sendt til NORD. Fordeling på de enkelte affaldsgrupper varierer ud fra et individuelt skøn fra indrapportørens side. Mængden af H-affald var tilbage på et normalt niveau i 2014 efter højere mængder i ifm. udskylningsprojektet. Note 13: Brændbart affald I "Diverse affald (kontoraffald)" opgørelsen for 2014 er der indeholdt 14 ton grenaffald. Note 14: Genbrugsaffald til oparbejdning I punktet Diverse affald indgår bl.a. elektronikskrot fra gaslageret. Note 15: Deponerbart affald til kontrolleret losseplads Indeholdt i dette tal er bl.a. bortskaffelse af sandblæsningssand. Note 16: Samlet affaldsmængde Alt affald kildesorteres og afleveres i henhold til kommunens affaldsregulativ. Efter aftale med Viborg Kommune transporteres Ll. Torup Gaslagers farlige affald som kondensat, spildevand og olieaffald til NORD (Kommunekemi har skiftet navn til NORD). Det øvrige affald kildesorteres og afhentes af renovationsselskabet REVAS i Viborg. Fordeling på de enkelte affaldsgrupper er foretaget ud fra et individuelt skøn med evt. efterfølgende korrektion i henhold til affaldsmodtagerens opgørelser. Note 17: Svovlbrinte Naturgassens svovlbrinteindhold måles kontinuerligt på DONG Energys målestation i Nybro. Svingninger i svovlbrinteindholdet er betinget af forholdene ved produktion af gassen i Nordsøen. På Energinet.dk's hjemmeside opgøres hvert år naturgassens kvalitet og sammensætning. Det gennemsnitlige indhold af svovlbrinte for 2014 var 3,5 mg/nm 3. Dok. 14/ /19

14 7. Anvendt regnskabspraksis I lighed med sidste år er medtaget: Opgørelse over de sidste 5 års grønne regnskabsdata Opgørelse over den samlede mængde røggas på anlægget Opgørelse over den samlede affaldsmængde på anlægget. Nedenfor er opgørelsesmetoderne beskrevet for posterne anført i datatabellen. Vores Grønne Regnskab beskriver produktion, forbrug, emissioner, udledninger og affald samt udslip fra vores anlæg og aktiviteter. Vi registrerer systematisk miljødata fra den daglige drift inklusive fra leverandører, der arbejder for os. Leverandørerne opgør materialeforbrug inklusive diesel og affald, mens elforbrug og emissioner fra maskiner og andet materiel brugt af leverandørerne ikke opgøres. Vi registrerer udslip af miljøskadelige stoffer samt affald. Desuden registreres forbrug af energi og vand. En række udvalgte hovedforbrugsstoffer registreres uanset forbrugets størrelse. Det samme gælder de kemikalier, der jævnfør Miljøministeriets lister over forurenende stoffer (Bilag A i vejledning nr. 2 af 2003) og farlige stoffer er forurenende eller miljøbelastende og mærkningspligtige. Produktion Mængden af gas transporteret ind og ud af Ll. Torup Naturgaslager aflæses på tre hovedmålere. Data registreres elektronisk som målte timeværdier. Gasforbrug Registreringen af naturgasforbrug omfatter forbrug til kedlerne og gasforbrug ved afblæsninger. Kedelforbrug er baseret på aflæsning af 2 forskellige målere, en spildgasmåler og en fuelgasmåler. Begge målere aflæses i drifts m 3 og omregnes til Nm 3. Gasforbrug ved afblæsning kan ikke måles, men beregnes på basis af tryk og dimension på de pågældende rør. Forbrug af vand og elektricitet El- og vandforbrug er måleraflæst. Forbrug af benzin og diesel Benzin- og dieselopgørelser, fx kvitteringer og årsopgørelser over benzinkort, er baseret på målte værdier. Forbrug af gasser til driften, materialer til gasbehandling samt overfladebehandling Disse materialer er alle opgjort som målte mængder i henhold til fakturaer. Emissioner Udledninger til luft beregnes på basis af målte forbrugs-data. Beregningerne er baseret på emissionsfaktorer og nøgletal fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) for 2013/2014, og fra Energinet.dk's miljødeklaration for 1 kwh for Data på gassammensætning for 2014 offentliggøres på Energinet.dk's hjemmeside. Afblæst naturgas omregnes desuden til CO 2 -ækvivalenter. Der anvendes de samme ækvivalensfaktorer som benyttes i de andre af Energinet.dk s miljøopgørelser. Udledninger til vand og jord Den samlede spildevandsmængde måles og opgøres på fakturaer fra Dok. 14/ /19

15 rensningsanlæg og NORD (Kommunekemi har skiftet navn til NORD). Affald Affald registreres ud fra vejesedler og fakturaer fra modtagestationer. Den samlede affaldsmængde er en beregnet sum af opgjorte affaldsmængder Forurenende stoffer i naturgas Svovlbrinteindholdet i naturgassen måles automatisk af en gaskromatograf i Nybro. Dok. 14/ /19

16 8. Resumé af egenkontrol De væsentligste miljøgodkendelser for Ll. Torup Naturgaslager er listet i afsnittet om basisoplysninger på side 3. Krav og vilkår fra disse miljøgodkendelser samt relevante måleresultater er samlet i nedenstående skema. Egenkontrol Type af vilkår Krav til omfang af egenkontrol Måleresultater af egenkontrol Antal målte overskridelser Vandindvindingstilladelse ( ) Vandindvindingsmængden Måles kontinuerligt, kvartalsrapportering, max 6000 m 3 /år Forbrug i 2014 er m 3 Ingen Pejling af borehuller I januar, april, juli og oktober pejles de 3 boringer. 12 pejlinger/år Højeste værdi 14,6 meter Laveste værdi 13,8 meter Ingen Vandkvalitetsanalyse af drikkevandsboring Iht. alm. kontrolprogram udføres 1 analyse/år Analyse udført af Eurofins den 4. dec ingen Miljøgodkendelse af naturgaslageret ( rev ) Emissionsmålinger - NO x - fra gasfyrede kedler Måles efter aftale med myndighederne. Maks. 250 mg. pr. Nm 3 Brænderindregulering 2 gange pr. år. Ingen krav til målinger i Ingen Imissionskoncentrationsbidraget af NO x Måles efter aftale med myndighederne. Maks. 0,2 mg/m 3 Brænderindregulering 2 gange pr. år. Ingen krav til målinger i Ingen Støjmålinger Måles efter aftale med myndighederne. 55/45/40 db(a) Der er ikke udført målinger i Ingen Affald Aktivt kul: Repræsentative prøver udtages og opbevares i 6 mdr. Der er ikke udskiftet kul i Ingen Tilladelse til udledning af overfladevand dels via faskiner, dels via brinebassin til Lovns Bredning ( ) COD-værdier analyse af overfladevand fra opsamlingsbassiner Kontrol ved 40 % bassinvolumen dvs. før tømning. Maks mg/l. Maks. målt i 2014 er 926 mg/l Ingen Salinitet ved udledning via brinebassin til Lovns Bredning. Der er krav til registrering af udledt saltmængde ved fremtidig skylning. Maks. 4 w /w %. Overvåges kontinuerligt. Se hjemmesiden for data om udskylningsprojektet Udlednings-tilladelse for spildevand til Viborg kommunes rensningsanlæg ( ) COD-værdier analyse af overfladevand fra opsamlingsbassiner Kontrol ved 40 % bassinvolumen dvs. før tømning. Maks mg/l. Der er ikke udledt spildevand til kommunens rensningsanlæg i Ingen Dok. 14/ /19

17 9. Ordliste Afblæsning af gas. Kontrolleret afblæsning af gas til atmosfæren uden afbrænding (flaring). Arbejdsgas. Mængden af naturgas det er muligt at trække ud af gaslageret under normale driftsforhold. Bar(g). Betegnelse for overtryk. Brine. Saltholdigt vand fra udskylning af kaverner. CH 4. Metan. Metan eller sumpgas er den enkleste og letteste af kulbrinterne. Metan-molekylet består af ét kulstofatom og 4 brintatomer. Naturgas fra den danske del af Nordsøen består af ca. 87 mol-% metan. Metan bidrager blandt andet til drivhuseffekten i form af uforbrændt naturgas med faktor 25 baseret på vægt i forhold til CO 2. CO 2. Kuldioxid. Udvikles blandt andet ved forbrænding af fossile brændsler som naturgas, olie og kul. CO 2 bidrager til drivhuseffekten. CO 2 -ækvivalenter. Emissioner som fx CO 2, CH 4 og NMVOC kan omregnes til CO 2 -ækvivalenter, som udtryk for deres drivhuseffekt. 1 ton CO 2 -ækvivalent svarer til drivhuseffekten af 1 ton CO 2. COD. Chemical Oxygen Demand. Mængden af ilt forbrugt ved biologisk og ikke biologisk nedbrydning af materiale i vand. Se også under TOC. Cusiongas. Mængden af naturgas der skal være i kavernerne, for at opretholde trykket, så krybning minimeres. Distribution. Transport af naturgas til villakunder og mindre erhvervskunder i plastledninger med et tryk på 0,1-4 bar(g) og i stålledninger med et tryk på bar(g). Drivhuseffekt. Drivhuseffekten opstår som følge af udledningen af såkaldte drivhusgasser, blandt andet CO 2 og CH 4, der ophobes i jordens atmosfære. Derved forhindres solens varmestråler i at forlade atmosfæren. Det kan medføre en forøgelse af atmosfærens temperatur og på lang sigt en stigning af vandstanden i verdenshavene, fordi en øget global temperatur får dele af polerne til at smelte. DR-station. Distriktsregulator-station. DR-stationerne leverer gassen til kunderne. Trykket i lavtryksnettet reguleres yderligere ned fra fire bar(g) til 0,1 bar(g). Emission. Udledning, for eksempel af CO 2, ved forbrænding af naturgas. Flaring. Afbrænding af gas. Formationsvand. Vand der hentes med gassen op fra et naturgaslager. Fossile brændsler. Brændsler, der er dannet af organisk materiale for millioner af år siden, som naturgas, olie og kul. GJ. Gigajoule. En mia. joule. Joule er en energienhed, og 4,186 joule = 1 kalorie. Energiindholdet i 25,2 Nm 3 naturgas svarer til 1 GJ. Godstykkelse. Angiver tykkelsen af stålet på gasledningerne. Tykkelsen afhænger blandt andet af trykket i den pågældende ledning, placering af ledningen mv. HCFC-22. Freon. Chlordifluormetan har en ozonlagsnedbrydende effekt på 0,04 i forhold til CFC-11 og en drivhuseffekt, der er gange større end CO 2. HCl - Hydrogenchlorid. Saltsyre. Kaverne. Et kammer/hulrum udskyllet i undergrunden til opbevaring af naturgas. Kondensat. Naturgas indeholder, ud over metan, en række tungere kulbrinter. Når naturgassen trækkes op fra kavernerne, vil en del af disse kulbrinter kondensere til en væske. Denne væske kaldes kondensat. Dok. 14/ /19

18 Korrosionsinhibitor. Doseres til ledninger og rør for at hindre indvendig tæring (korrosion). Kulbrinter. En fælles betegnelse for olie og naturgas og lignende stoffer, der består af forskellige kombinationer af kul- og brintatomer. Eksempel: Cirka 87 mol-% af naturgassen består af metan (CH 4 ), der for hvert kulatom (C) har fire brintatomer (H). Krybning. Kavernernes geometriske volumen mindskes, på grund af trykket i undergrunden. Linieventilstation. Ventiler fordelt på gasledninger. Ventilerne gør det nemmere at lukke for dele af ledningerne i tilfælde af eventuelle reparationer. Livscyklus. Er betegnelsen for et produkts forløb fra produktion til bortskaffelse efter endt brug også kaldet fra vugge til grav. LPG. Liquefied Petroleum Gas. Flydende gas/flaskegas. Fremstilles som et biprodukt i forbindelse med raffinering af råolie. Den flydende gas består primært af de tungere kulbrinter propan og butan og er tungere end atmosfærisk luft. LPG indeholder ikke kulilte og er ligesom naturgas ikke giftig. m 3. Kubikmeter. MEG. Monoetylenglykol er en kølevæske, som anvendes i kompressorerne. Ved komprimering af gassen i forbindelse med nedpumpning i kavernerne, udvikles der store mængder varme, hvorfor køling er nødvendig. Metan. Se CH 4 ovenfor. M/R-station. Måle- og regulatorstation. M/R-stationerne leverer gassen fra Energinet.dk's højtryksnet til de regionale distributionsselskabers lavtryksnet. Det er her, gasmængden måles, og trykket reduceres. Samtidig tilsættes odorant, som er et lugtstof THT (tetrahydrothiophen). M/R-stationerne er ubemandede. MWh. Mega Watt-time. Måleenhed for energi. Svarer til en million Watt-timer eller tusind kilowatt-timer (kwh). 1 MWh svarer til energiindholdet i 90,9 Nm 3 naturgas. NaOH - Natriumhydroxid. Benyttes til afkalkning af kedelfødevand samt neutralisering af spildevand før det ledes til renseanlæg. N 2 - Nitrogen. Kvælstof er ubrændbart og ugiftigt. Atmosfærisk luft indeholder ca. 78 volumenprocent nitrogen. Nm 3. Normalkubikmeter. Volumen målt ved 0 Celsius og 1 atm. tryk NMVOC. Non Methane Volatile Organic Compound. Flygtige organiske forbindelser uden metan. NO x. Kvælstofoxider. Udvikles blandt andet ved forbrænding af fossile brændsler som naturgas, olie og kul. Opanol. I et forsøg på ikke at få vand og urenheder fra bunden af kavernen (også kaldet sumpen) op sammen med gassen, har man tidligere pumpet opanol ned i en kaverne. Stoffet skulle så ligge som et låg på sumpen. ppm. parts per million. 1 ppm = 0,0001 procent. Reinjiceret vand/gas. (Her:) Vand/gas der er hentet op fra undergrunden/kaverner og efterfølgende pumpes ned igen. Smog. Forurening af de nedre atmosfæriske luftlag med emissioner som fx. CO 2, CH 4 og NMVOC. SO 2. Svovldioxid. Udvikles blandt andet ved forbrænding af kul og olie, men stort set ikke ved forbrænding af naturgas. Sur regn. NO X og SO 2 bidrager til forsuring af regnen, der kan skade skove, vandmiljøer og bygninger. Dok. 14/ /19

19 TEG. Trietylenglykol. Fungerer som kølervæske og forhindrer frysning i rør og udstyr, når der hentes naturgas op fra lagrene. Desuden benyttes TEG til at tørre gassen. TEG er iltforbrugende. Ved nedbrydning i naturen kan det give anledning til iltsvind og vækst af mikroorganismer. TEG er ikke mærkningspligtigt. TOC. Total Organic Carbon. Er et mål for mængden af kulstof bundet i organiske forbindelser. Bruges som en ikke-specifik indikator for vandkvalitet. Indberetning til Miljøstyrelsen sker som TOC og ikke COD. Omregnes som TOC = COD/3 Totalgas. Summen af arbejdsgas og cusiongas. Udtrækstog. Et samlet procesanlæg til udtræk af gas fra naturgaslagrene til transmissionsnettet. VOC. Volatile Organic Compound. Flygtige organiske forbindelser inklusiv metan. VVM-undersøgelse. Vurdering af Virkning på Miljøet for et anlægsprojekt. Vurderingen foretages af myndighederne i samarbejde med virksomheden for at inddrage miljøhensyn så tidligt som muligt i projektfasen. Dok. 14/ /19

20 pwc Den uafhængige revisors erklæring til regnskabsbrugerne af grønt regnskab for Lille Torup Naturgaslager Vi har gennemgået det grønne regnskab for 2014 for Lille Torup Naturgaslager, der er ejet af Energinet.dk Gaslager A/S. Kriterier for udarbejdelse af grønt regnskab Lille Torup Naturgaslagers grønne regnskab for 2014 er udarbejdet på grundlag af de krav til oplysninger, som stilles i miljøbeskyttelseslovens 35 a med tilhørende bekendtgørelse nr. 210 af 03/03/2010 (bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger), og suppleret med yderligere af Energinet.dk tilvalgte data og oplysninger. Data for produktion, forbrug og emissioner er indarbejdet i det grønne regnskab efter de indregningsog målemetoder, der er beskrevet under anvendt regnskabspraksis med tilknyttede kommentarer i noterne. Ansvarsforhold Selskabets ledelse har ansvaret for udarbejdelsen af det grønne regnskab. Vores ansvar er på grundlag af vores arbejde at afgive en erklæring om det grønne regnskab. Det udførte arbejde Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde i overensstemmelse med den internationale revisionsstandard ISAE 3000 vedrørende "andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger", og med det formål at: opnå begrænset sikkerhed for, hvorvidt det lovpligtige grønne regnskab for 2014 for Lille Torup Naturgaslager, beliggende Rækkeborgvej 4, 9620 Aalestrup, er aflagt efter de krav til oplysninger, som stilles i miljøbeskyttelseslovens 35 a med tilhørende bekendtgørelse nr. 210 af 03/03/2010 (bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger). opnå begrænset sikkerhed for, at de præsenterede data i det grønne regnskab for 2014 er opgjort omhyggeligt og pålideligt i overensstemmelse med de under anvendt regnskabspraksis med tilknyttede noter anførte metoder for indregning og måling. Den opnåede sikkerhed er begrænset, idet vores arbejde har været begrænset, sammenlignet med en revisionsopgave. Vores arbejde har således først og fremmest omfattet regnskabstekniske analyser og forespørgsler om procedurer for datafangst og -transaktioner samt om interne kontroller for sikring af pålidelig indregning af data i overensstemmelse med anvendt regnskabspraksis, herunder stikprøvevis test af data og underliggende dokumentationsmateriale. Indeholdt i dette arbejde har været stikprøvevis kontrol af beregninger og konferering til grundlaget for data samt stikprøvevis efterprøvning af relevant sammenhæng til registrerings- og informationssystemer hos Energinet.dk. Endvidere har vi kontrolleret, om regnskabet er aflagt, således at oplysningspligten i lovgivningen er opfyldt. Det er vores vurdering, at den indhentede dokumentation udgør et tilfredsstillende grundlag for vores konklusion. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr Strandvejen 44, 2900 Hellerup T: , F: ,