TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
|
|
|
- Tina Mikkelsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning fra Riisvej i Favrskov Kommune, via Blåvej ved Sabro til Aarhus Havn. HMN foreslår et forløb, hvor ledningen løber langs med E45 og via Hasselager helt ned på havnen. På udvalgsmødet, hvor forslaget blev drøftet, blev der efterlyst et notat som belyste: Hvilke typer af virksomheder vil kunne anvende gas som procesenergi? Hvad betyder det potentielt for luftkvalitet og klima (CO2 regnskab)? Hvad betyder ledningen strategisk for Aarhus kommune? TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Planafdeling Kalkværksvej Aarhus C Telefon: Direkte telefon: [email protected] Direkte [email protected] Sag: gasledning til havnen Sagsbehandler: Ole Gregor Oplysningerne, som er baseret på dialog med HMN og deres rådgiver, fremgår af dette notat. 2. Indhold Virksomheder På havnen er der flere virksomheder med et stort energibehov, og på sigt kan der blive behov for LNG (flydende naturgas) til skibe og til godstransport. Ligesom det er muligt at etablere flere MR-stationer, eksempelvis ved transportcenteret i Årslev. Ledningen vil give virksomhederne i nærheden af MR-stationerne et alternativ til olie eller flaskegas. Eksempler på virksomheder med betydeligt energiforbrug er:
2 Korn- og foderstoffirmaer, som bruger energi til korntørring/foderproduktion. Asfalt- og bitumenvirksomhed Protein- og oliefabrik Transportvirksomheder (godstransport) Færgeterminal (LNG) Bageri, kafferisteri Og evt. busdrift Side 2 af 5 Der er i dag ikke kendte alternativer til olie/gas i forbindelse med opvarmning til procesformål. El er meget dyrt og vil desuden kræve en meget betydelig udbygning af elnettet, der pt. ikke er planlagt. Affaldvarme Aarhus er ved at undersøge, om der er tilstrækkeligt biogas (fra renseanlæg og biogasanlægget ved Spørring) til, at det kan dække behovet, hvis det besluttes at konvertere bybusserne til gasdrift. Anvendelsen af naturgas til busdrift er derfor ikke afklaret. Luftkvalitet og CO2 Overgang fra olie (dieselolie, fyringsolie, heavy fuel) til naturgas og potentielt bionaturgas, giver mulighed for en reduktion i luftforurening og CO2- udledningen fra virksomhederne. Energiforbrug i form af brændselsanvendelse medfører grundlæggende en luftforurening, der i vid udstrækning overføres til jord- og vandområder. Miljøbelastningen fra energiforbruget forurener luften på tre niveauer: Global luftforurening: Fælles for globalt luftforurenende stoffer er, at de bidrager til drivhuseffekten. Der er primært tale om stofferne kuldioxid (CO2) og metan (CH4) samt lattergas (N2O) og visse kølemidler (CFC). Regional luftforurening: En række luftforurenende stoffer kan spredes over større afstande og give skader som fx forsuring på dyre- og plantelivet samt bygninger. Der er tale om stofferne svovldioxid (SO2), kvælstofoxider (NOx) og kulbrinter (HxCx). Lokal luftforurening: De stoffer, der hovedsagelig bidrager hertil, er SOx, NOx, CO, CxHx, PAH (PolyAromatiske Hydrocarboner) og partikler. Dansk Gasteknisk Center har udarbejdet opgørelser over emissioner fra store kedler og emissioner fra industrielle processer ved anvendelse af forskellige energikilder baseret på følgende nøgletal:
3 1 : Pr m3 Energikilde Energiindhold GJ/ton CO2 potentiale kg/gj Naturgas 1 39,9 56,9 Fuelolie 40,7 78,0 Biogas 1 23,0 0,0 Side 3 af 5 Nedenstående figurer viser de af Dansk Gasteknisk Center beregnede emissioner for hhv. store kedler (1-15 MW) og industrielle processer, hvor fuelolie, gasolie (fyringsolie og diesel) og naturgas sammenlignes. Figurerne viser en reduceret emission af CO2 og SO2 ved overgang fra fuelolie og gasolie til naturgas, mens emission af NOx og CO vil være af samme størrelsesorden. Emission af partikler og PAH, som er væsentlige miljøbelastende faktorer ved forbrænding af diesel og fuelolie, er derimod meget lav ved forbrænding af naturgas. En opgørelse af den forventede reduktion i CO2-emission ved etablering af naturgasforsyning til Aarhus Havn afhænger af hvilke virksomheder, der overgår til naturgas, og hvilke energiformer de anvender i dag. Ifølge Energistyrelsen anvendes følgende nøgletal for CO2 pr. kwh: Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kwh F-gas: 0,234 kg CO2 pr. kwh Fyringsolie: 0,2665 kg CO2 pr. kwh Fuelolie: 0,281 kg CO2 pr. kwh
4 De potentielle kunder, som HMN forventer vil konvertere fra F-gas, gasolie og fuelolie til naturgas, vil ved et estimeret forbrug på tons F-gas, m³ gasolie og tons fuelolie betyde en samlet CO2-reduktion i størrelsesordenen tons. Side 4 af 5 Heri er ikke medregnet CO2-reduktion vedr. eventuel LNG-terminal, Aarhus- Samsø færge, tankstationer (biler - herunder Aarhus sporveje) samt AarhusKarlshamn. Strategisk betydning Aarhus Kommune bliver mere attraktiv for industrivirksomheder, som bruger energi til produktion, idet naturgas er billigere end fuelolie, gasolie og F-gas. Ledningen vil tilbyde virksomhederne i nærheden af målerstationerne et alternativ til at anvende olie som procesenergi og dermed reducere CO2- udledningen ift. den nuværende udledning. Det vil også bidrage til, at produktionsvirksomheder i Aarhus området, som anvender procesenergi, ikke bliver dårligere stillet end virksomheder andre steder i landet. Anvendelse af naturgas frem for olie vil give mindre luftforurening og begrænse vejtransporten af råstoffer til procesformål. Naturgassen vil dermed bidrage til at gøre Aarhus Kommune til en mere "grøn" kommune, idet naturgas er mindre miljøbelastende end olie. Hertil kommer, at der kan købes CO2-neutral naturgas, hvis virksomhederne ønsker det. Strategisk vil det også være muligt at etablere en LNG-terminal på Aarhus Havn, ligesom der vil være et potentiale for en evt. Aarhus - Samsø færge, som ville kunne sejle på naturgas/bionaturgas. Det vil også være muligt at reducere forbrug af dieselolie til bybusser, rutebiler og renovationsbiler ved konvertering fra diesel til naturgas/bionaturgas. Ligeledes vil det være muligt at etablere gastankstationer i Aarhus Kommune ved f.eks. motorvej E45, i Hasselager og ved Aarhus havn. Ved skift til gasbusser vil der skulle etableres nye tankanlæg. Der er i dag biogasanlæg, som renser biogassen, så den kan distribueres via naturgasnettet, og på sigt forventes der at blive flere anlæg og dermed en stigende mængde biogas.
5 Der er leveringsgaranti for naturgas. Biogas er der endnu ikke leveringsgaranti for, men det forventes at udviklingen vil gå mod, at dette kan gennemføres inden for den nærmeste fremtid. Side 5 af 5 Samlet set vurderes naturgas/biogas til procesenergi at være et godt bidrag til vores klima- og miljømålsætninger på kort og mellemlangt sigt. På nuværende tidspunkt er el ikke et reelt alternativ men kan blive en løsning på langt sigt. Bente Lykke Sørensen
Ny naturgasledning til Aarhus Havn via Hasselager
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 9. november 2015 Ny naturgasledning til Aarhus Havn via Hasselager Der foreslås igangsat planlægning og VVM for en ny naturgasledning
indkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Naturgasledning til Hasselager og Aarhus Havn Baggrund for høringen Det er i dag ikke muligt at få leveret naturgas som procesenergi
Driving Green Biogas til transport 28. august 2014 Frank Rosager Chef for planlægning og udvikling
Driving Green Biogas til transport 28. august 2014 Frank Rosager Chef for planlægning og udvikling 28. august 2014 1 150 mio. Nm3 Gas til transport i Sverige Der er 152 offentlige tankstationer i april
Naturgas/biogas til transport
Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken [email protected] Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser
Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Biogas til tunge køretøjer. Aalborg Trafikdage 2015 Christian Ege, sekretariatsleder
Biogas til tunge køretøjer Aalborg Trafikdage 2015 Christian Ege, sekretariatsleder Støttede projekter Trafikstyrelsen har støttet: Projekt i Københavns kommune: 4 skraldebiler og en tankstation Det Økologiske
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken [email protected] Agenda Hvor skal
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager [email protected] Bionaturgas
PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
HMN Naturgas A/S. Gastekniske dage 2016, Transportsektoren Henrik Rousing
HMN Naturgas A/S Gastekniske dage 2016, Transportsektoren Henrik Rousing Titel; HMN en status for CNG til biogas til transport, enzymer og LNG Titlen burde være; - Drukner biogas i mediebilledet? - Bør
Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden
Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken
Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup
Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet
Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:
Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...
SKIVES BILER OG BUSSER PÅ BIOGAS. 15-01-20154 Teresa Rocatis, Projektleder 1
SKIVES BILER OG BUSSER PÅ BIOGAS 15-01-20154 Teresa Rocatis, Projektleder 1 19-01-2015 Teresa Rocatis, Projektleder 2 Madsen Bioenergi I/S Biogasanlægget vil årligt få tilført: - ca. 100.000 tons kvæg-
Gasselskabernes Rolle
Gasselskabernes Rolle Hvorfor skal Biogassen ind i naturgasnettet og Hvad bør kommuner og region gøre? 16 september 2014 Frank Rosager 23-09-2014 1 Indhold : 1.Hvorledes leveres biogas ud gennem naturgasnettet
Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge
Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel
Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse
HVOR ER BIOGASSEN? i fremtidens energisystem. Niels Træholt Franck, Gassystemudvikling. Dokument 17/ Biogas Økonomiseminar
HVOR ER BIOGASSEN? i fremtidens energisystem Niels Træholt Franck, Gassystemudvikling Dokument 17/08124-28 Biogas Økonomiseminar 11.12.2017 1 DANMARK ÅR 2050 EU målsætning 80-95% CO 2 - reduktion Regeringens
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
NGF Nature Energy Seminar om grøn bilflåde
NGF Nature Energy Seminar om grøn bilflåde 03-10-2014 1 DISPOSITION Fra bionaturgas til grøn transport Kort om NGF Nature Energy Kort status CNG i Danmark CNG ring Fyn en vision Tidsplan NGF NATURE ENERGY
Grontmij. Mulighedsanalyse for grøn omstilling af bybusser i Aarhus. TINV 20/3-14, Odense. Johnny Iversen Ellen Holbek
1 Copyright 2014 2012 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Mulighedsanalyse for grøn omstilling af bybusser i Aarhus TINV 20/3-14, Odense Johnny Iversen Ellen Holbek Analysens overordnede rammer Formål:
Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.
Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.
eklarationfor fjernvarme1990-201 14
Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2014 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,
CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K [email protected] www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Miljøregnskab HERNINGVÆRKET
Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:
Klimaplan del 1 - Resumé
Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Miljøredegørelse 2015 Indholdsfortegnelse
Ribe BioGas a/s Miljøredegørelse 215 Miljøredegørelse 215 Indholdsfortegnelse 1 Indledende oplysninger... 3 2 Ledelsens beretning... 3 3 Beskrivelse af Ribe BioGas... 4 4 Redegørelse for medarbejderinddragelse...
Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi
Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME
Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01
PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 3 MULIGHEDSANALYSE FOR BYBUSSER I RANDERS
PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 3 MULIGHEDSANALYSE FOR BYBUSSER I RANDERS November 2015 1 Mulighedsanalyse for bybusser i Randers Mulighedsanalysen for regionale ruter
GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.
GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag
Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet
Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet Torben Kvist ([email protected]) Temamøde i Dansk Netværk for Gas til transport 12.11.2013 Overskrifter Kort om DGC Hvilke gasser taler vi om? Krav til gaskvalitet Sikkerhed
LNG Flydende Natur Gas
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 (Omtryk - 21/06/2012 - Opdateret materiale vedlagt) ERU alm. del Bilag 292 Offentligt LNG Flydende Natur Gas -som alternativ for dieselolie i den maritime sektor
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a.
Klima og Planlægning Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Næstved Kommune Rune Nielsen www.næstved.dk Dato 2.7.2014 Sagsnr. 13.03.01-P00-1-12 CPR-nr. Sagsbehandler Rune Nielsen Projektgodkendelse for projektforslaget
CO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Beregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva
Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vejen til mere miljøvenlig kollektiv trafik Arriva pionerer nye energiformer i kollektiv trafik med miljøet på første række operation af biogas
PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.
PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. 16. juli 2013 Indholdsfortegnelse: Side: 1.0 Indledning:... 3 2.0 Redegørelse
En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Råd og vejledning. Energi håndbogen
Råd og vejledning Energi håndbogen Energihåndbogen med råd og vejledning Oktober 2002 Foreningen for Energi & Miljø Energihåndbogen med råd og vejledning er udgivet af Foreningen For Energi & Miljø 1.udgave,
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk
MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
