Drikkevandskvalitet i Grønland. Grønlands Selvstyre. Miljø- og Beredskabsafdelingen Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Transkript

1 Drikkevandskvalitet i Grønland Grønlands Selvstyre Miljø- og Beredskabsafdelingen Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Marts 2015

2 Titel: Drikkevandskvalitet i Grønland Forsidebillede: Bygdevandværk med vintertank, Nuugaatsiaq Udgiver: Grønlands Selvstyre Departementet for Natur, Miljø og Justits, Miljø- og beredskabsafdelingen Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevaremyndigheden i Grønland År: Marts 2015

3 Indhold 1.0 Indledning Resumé Det offentlige tilsyn med drikkevand Resultater af det offentlige tilsyn Målopfyldelse for mikrobiologiske prøver Målopfyldelse for fysisk/kemiske prøver Tilsyn med vandværker Kvalitetsvurdering Registrering af resultaterne af vandprøverne Konklusion Vandkvalitet Myndighedshåndtering Forslag til forbedring af den offentlige kontrol og vandkvaliteten Bilag... 9 Bilag 1: Tabel over målopfyldelse for mikrobiologiske prøver og kogeanbefalinger Bilag 2: Tabel over målopfyldelse for fysisk/kemiske prøver... 9 Bilag 3: Kort med angivelse af vandværker med kogeanbefalinger i Referenceliste... 10

4 1.0 Indledning Miljø- og Beredskabsafdelingen har i samarbejde med Veterinær-og Fødevaremyndigheden i Grønland udarbejdet rapporten Drikkevandskvalitet i Grønland , der er den første af sin slags. Formålet er at orientere offentligheden og politikerne om drikkevandkvaliteten og den offentlige kontrol med drikkevandet gennem årene , herunder påpege uhensigtsmæssigheder samt komme med anbefalinger til optimering af indsatsen. Drikkevandets kvalitet overvåges gennem en lovbunden regelmæssig kontrol, som omfatter en fysiskkemisk kontrol og en mikrobiologisk kontrol. Organisering og omfang af kontrollen er defineret i: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 17. marts 2008 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Vandbekendtgørelsen). Det er denne regelmæssige kontrol, som er grundlaget for rapporten, som er udarbejdet i medfør af bekendtgørelsens Resumé Der er behov for at forbedre den offentlige kontrol med de grønlandske vandværker. I perioden fra har den offentlige kontrol med de grønlandske vandværker ikke i tilstrækkelig grad fulgt de fastlagte programmer, hvilket fremgår at skemaet herunder. Målopfyldelse Mikrobiologiske prøver 57% 52% 94% Fysisk/kemiske prøver 91% 72% 78% Tabel 1: Målopfyldelse for prøvetagning angivet i procent (hvor mange % af de planlagte prøver blev taget) Specielt i bygderne var målopfyldelsen for prøvetagning dårlig. Således blev der i 2012 kun taget bakteriologiske prøver fra 37% af bygdevandværkerne. 44% af bygdevandværkerne fik slet ikke taget prøver til bakteriologisk undersøgelse i hverken 2011 eller Drikkevandets fysisk/kemiske kvalitet er de fleste steder relativt god. Vandet fra mange vandværker er dog for surt, og kan indeholde jern og andre metaller i mængder, der er for store. Det er desuden almindeligt, at vandet specielt i flomperioder kan være misfarvet, hvilket øger risikoen for bakteriel forurening. Aluminiumssalte, som tilsættes vandet ved kemisk rensning, findes i enkelte tilfælde i drikkevandet i mængder, som overskrider drikkevandskravet. I vand, der kommer fra anlæg, som afsalter havvand, er der ofte for meget Bor. De bakteriologiske prøver har ført til, at der i 2013 måtte udstedes kogeanbefaling ved næsten hvert tredje vandværk. Dette er ikke tilfredsstillende. Det er især bygdevandværker, som har problemer; men også vandværker i byerne har været ramt. I bygderne tager det i mange tilfælde lang tid før problemerne, der har ført til kogeanbefaling, bliver løst. Der er eksempler på, at bygder har haft vedvarende kogeanbefalinger i flere år.

5 Der er behov for et databasesystem, som kan sikre et bedre overblik over vandprøveresultaterne fra de enkelte vandværker, herunder sikre at der kan udarbejdes statistisk materiale og foretages risikovurderinger. Reglerne i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 17. marts 2008 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg har vist sig at have visse mangler, som påvirker kontrollen med drikkevandet i negativ retning. Ansvaret for tilsyn og kontrol er delt mellem 5 forskellige myndigheder: Sundheds-, Veterinær- og Miljøområdet er centrale myndigheder, Sundhedsområdet er også decentral myndighed og Landslægeembedet er rådgivende myndighed. Ansvarsfordelingen er ikke entydigt beskrevet, hvilket medfører, at problemer ofte ikke bliver løst på bedste eller hurtigste måde. Det anbefales derfor, at der sker en revision af bekendtgørelsen og at ansvaret enten samles ved færre myndigheder eller beskrives tydeligere. 3.0 Det offentlige tilsyn med drikkevand Den offentlige kontrol omfatter den almene vandforsyning (offentlig vandforsyning af byer og bygder) og vandforsyningsanlæg, der leverer vand til levnedsmiddelvirksomheder. Kontrollen indebærer, at der tages vandprøver, som analyseres for bakterier og fysisk/kemiske egenskaber. Desuden fører det enkelte vandværk en egenkontrol, som skrives ned i en driftsjournal. Endelig føres der tilsyn med vandværker, råvandsforsyninger, vandspærrezoner samt vandlaboratoriet. Kontrolhyppigheden for vandprøver afhænger dels af den vandmængde, der leveres pr. døgn og dels af status som by eller bygd. Ved kravoverskridelser suppleres med en risikoanalyse. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland vurderer i samarbejde med Landslægeembedet alle mikrobiologiske prøveresultater, der udsendes fra vandlaboratoriet. Bedømmelsen tager i hvert tilfælde udgangspunkt i vandbekendtgørelsens kvalitetskrav samt i et fagligt skøn baseret på forsigtighedsprincippet. Ved overskridelser af de opstillede parametre tages kontakt til forsyningsselskabet for at få deres forklaring på overskridelsen. Er der tale om mindre overskridelser påbydes vandforsyningsselskabet at iværksætte en handlingsplan til fjernelse af forureningen fx øget klorering, rensning af ledningsnet, udskiftning af UV-enhed mv, hvorefter der udtages en ny prøve. Ved overskridelser, der vurderes at være til fare for folkesundheden, udsendes en kogeanbefaling til de berørte borgere. Først når en ny drikkevandsprøve viser tilfredsstileende resultat, ophæves kogeanbefalingen i det pågældende område. Miljø- og beredskabsafdelingen foretager en tilsvarende kontrol af de fysisk-kemiske prøveresultater. Når der konstateres kravoverskridelser, tages der kontakt til driftsherren med henblik på at fjerne årsagen til kravoverskridelsen. 4.0 Resultater af det offentlige tilsyn For at sikre drikkevandskvaliteten udføres der et offentligt tilsyn, som blandt andet indebærer at der tages forskellige typer vandprøver. Der skelnes mellem mikrobiologiske vandprøver og fysisk/kemiske vandprøver. Desværre er det ikke alle de prøver, som var programsat i perioden fra , som blev udført. I den

6 forbindelse taler man om målopfyldelse, som beskriver, hvor mange prøver, ud af det planlagte antal vandprøver, der er taget. Målopfyldelsen beskrives nærmere i det følgende for henholdsvis mikrobiologiske vandprøver samt fysisk/kemiske vandprøver Målopfyldelse for mikrobiologiske prøver Samtlige prøvetagninger fra er listet op i tabellen i bilag 1. Der var programsat 330 prøvetagninger pr. år. Desværre blev ikke alle de programsatte mikrobiologiske prøver i perioden taget. Dette ses af tabel 2, hvor den gennemsnitlige målopfyldelse for prøvetagning er omregnet til procent. Mikrobiologiske prøver Alle prøver 57% 52% 94% Bygder 48% 37% 96% Tabel 2: Gennemsnitlig målopfyldelse for alle de mikrobiologiske prøver angivet i procent. I de fleste byer var målopfyldelsen for udførelse af mikrobiologiske prøver rimelig god. Der er dog enkelte byvandværker, der var programsat til 12 prøver årligt, der har været helt nede på 2 eller ingen prøver i et år f.eks Maniitsoq, Nanortalik, og Kangaatsiaq. I bygderne har målopfyldelsen været dårlig i 2011 og I 2013 var målopfyldelsen til gengæld helt oppe på 96 % i bygderne (kun 2 ud af 54 bygdevandværker fik ikke taget prøver). Baggrunden for den markante stigning i antal udtagne vandprøver fra bygderne i 2013, kan henføres til reaktion fra Fødevarestyrelsen i Danmark. Fødevarestyrelsen er ansvarlig for de eksportautoriserede fødevarevirksomheder i Grønland. Fødevarestyrelsen henvendte sig i 2013 til Selvstyret med besked om, at eksportvirksomhederne ville miste deres autorisation, såfremt der i forbindelse med produktion ikke kunne dokumenteres en tilfredsstillende vandkvalitet. Dette medførte en forøget vandprøveudtagning, som resulterede i talrige fund af bakterier i bygdernes drikkevand. Resultatet af de mange fund var dels et stort antal kogeanbefalinger, dels at der blev taget mange opfølgende prøver (omprøver) ved bygdevandværkerne. Den forøgede aktivitet smittede kun i begrænset omfang af på målopfyldelsen for antal prøver for byerne. 4.2 Målopfyldelse for fysisk/kemiske prøver Samtlige fysisk/kemiske prøvetagninger fra er listet op i tabellen i bilag 2. Der var programsat prøvetagninger pr år. Den samlede målopfyldelse var nogenlunde i 2011; men knap så god i 2012 og Dette ses af tabel 3, hvor den gennemsnitlige målopfyldelse for alle byer og bygder er omregnet til procent. Målopfyldelse Alle prøver 91% 72% 78% Bygder 76% 59% 59% Tabel 3: Gennemsnitlig målopfyldelse for alle de fysisk/kemiske prøver angivet i procent. I de fleste byer var målopfyldelsen rimeligt god i hele perioden. I bygderne var målopfyldelsen i %. I 2012 og 2013 var målopfyldelsen i bygderne dårligere (22 ud af 54 bygdevandværker, fik ikke taget prøver).

7 4.3 Tilsyn med vandværker Der blev ikke ført tilsyn med vandværker i 2011 og I 2013 blev der ført tilsyn med vandværket i Uummannaq, samt 7 bygdevandværker i Uummannaq-distriktet. Tilsynet viste at vandværkerne som helhed var velindrettede og velfungerende. Driftsjournalerne kan forbedres væsentligt ved, at de føres på elektronisk medie. De daglige observationer af farve, lugt og smag skal beskrives mere præcist end hidtil. Desuden skal de regelmæssige rengøringer, eftersyn og udskiftninger beskrives nøjagtigt. 4.4 Kvalitetsvurdering - Råvandskvalitet De tre tilstandsparametre: farve, turbiditet (uklarhed) og NVOC (organisk kulstof), kan bruges til at vurdere hvor meget ler, organisk materiale og andre urenheder, der er i råvandet (det ubehandlede vand). For at lave en vurdering, som kan bruges til at vælge den rigtige vandbehandling, er det nødvendigt at have en tæt prøvetagning gennem et helt år. Derved vil man få viden om, hvor store variationer, der er i vandets kvalitet hen over året. Man vil også få et mål for, hvor slemt det er, i de perioder, hvor det er værst. Den offentlige kontrol med råvandskvaliteten har ikke en prøvetagningsfrekvens, som er tilstrækkelig tæt til at ovennævnte vurderinger kan foretages. Ved by-vandværker tages mellem 1 og 5 årlige råvandsprøver. Ved bygdevandværker tages ingen råvandsprøver, og kun én rentvandsprøve om året. Resultatet er, at flere vandværker sandsynligvis ikke har en vandrensning, som er god nok til at sikre tilfredsstillende vandkvalitet året rundt. 4.5 Registrering af resultaterne af vandprøverne Resultaterne af de fysisk/kemiske prøver indtastes i en database, hvorfra de senere kan udtrækkes ved behov. Der findes desværre ingen database i Grønland til indtastning af resultaterne af de mikrobiologiske prøver, hvilket har vist sig at være et problem i forhold til at udtrække data fra Det har derfor vist sig vanskeligt at vurdere den mikrobiologiske vandkvalitet med tilstrækkelig sikkerhed. 4.6 Kvalitetsvurdering - fysisk/kemisk kontrol med drikkevandet Ved 35 ud af 74 vandværker er der i perioden fra konstateret overskridelser af de kravværdier, som lovgivningen har fastsat. Den mest hyppige overskridelse (18 vandværker) er ph, som viser, at vandet er for surt. Det er meget vanskeligt at kontrollere vandets ph, når udgangsmaterialet er det meget bløde overfladevand, som er almindeligt i Grønland. Det er ikke noget stort problem, at vandet er lidt surt, men det sure vand er aggressivt og kan medføre korrosion på vandrør og øvrige installationer. Som resultat af korrosion ser man ved enkelte vandværker for højt indhold af jern (8 vandværker), mangan (2 vandværker), nikkel (1 vandværk) eller zink (4 vandværker). Nikkel og zink er uønsket af sundhedshensyn. De stammer fra galvaniserede rør og andre installationer, og kan fjernes ved at gennemgå installationerne og udskifte de dele, som er kilde til nikkel- eller zink-forureningen. Jern og mangan kan give afsmitning på kummer, gulve og vasketøj, men er ikke et sundhedsproblem. Begge metaller kan også stamme fra råvandet, hvor det findes opslæmmet i flom-vand eller opløst i iltfattigt vand.

8 Der er overskridelser på NVOC (organisk kulstof) i 6 vandværker. I samme vandprøver er der ofte også høje værdier for farvetal og turbiditet, som der ikke er fastsat kravværdier for. Begge dele er tegn på, at det kan være vand fra en flom-situation. Samtidig er det tegn på, at der kan være bakterier i vandet (de sidder gerne fast på små partikler). Det er ikke et sundhedsproblem i sig selv; men er et tegn på, at vandværket bør forbedre filtreringen og eventuelt forstærke desinficeringen ved UV-lys eller klor. Overskridelser af kravværdien for aluminium (3 vandværker) ser man en gang imellem, hvor der er ler opslæmmet i råvandet, samt på de vandværker, som har kemisk rensning af vandet. Det sker, når justering af tilsætning af de nødvendige kemikalier kommer ud af balance. Ofte er det vandværkets ph-justering, som bliver forkert på grund af fejl i det instrument, som måler ph. Resultatet er, at den kemiske rensning ikke virker, og de aluminiumssalte, som tilsættes vandet, ikke bliver fjernet, men ender i drikkevandet. Overskridelser for Bor (3 vandværker) findes en gang imellem i vandet fra afsaltningsanlæg, som bruger havet som råvandskilde. Bor er sundhedsskadelig. Når der findes overskridelser, justeres afsaltningsanlægget, så indholdet af Bor kommer under grænseværdien. Overskridelser for Trihalomethaner er fundet i Upernavik (nød-)vandværk. Trihalomethaner er sundhedsskadelige. De opstår, når vand med højt indhold af organisk materiale klorbehandles. Ved ny analyse var værdien under kravværdien. Der er nu bygget et nyt vandværk i Upernavik. Flourid har i 2011 givet et resultat, der ligger på grænseværdien ved Narsaq vandværk. Her er prøvehyppigheden forøget, for at sikre, at det bliver opdaget, hvis der sker overskridelser i fremtiden. Det forhøjede flourid indhold ved Narsaq er geologisk betinget. Grænseværdien er sat for at forhindre pletter på tænderne og (i sværere tilfælde) knogleforandringer. Der er en klar tendens til, at byvandværker har bedre kontrol med ph og har tilsvarende færre overskridelser for metallerne: jern, zink og nikkel i forhold til bygdevandværker. Der er enkelte kravoverskridelser for Aluminium i by-vandværker, hvor aluminiumssalt tilsættes vandet som led i den kemiske rensning. En enkelt bygd har overskridelse, som måske skyldes opslemmet ler. Bor volder kun problemer i bygder, som har anlæg, som afsalter havvand. Som hovedregel er der ikke forskel mellem byer og bygder på tilstandsparametrene (Turbiditet, Farvetal og NVOC). Måske har det betydning, at der er tendens til, at bygdernes vandprøver tages i sommermånederne, hvor flomhændelser er overstået. Hvis der i højere grad blev taget prøver fra bygdevandværkerne i flomperioderne, er det muligt, at der var flere høje værdier fra bygdevandværkerne. 4.7 Kvalitetsvurdering - mikrobiologi (overskridelser, kogeanbefalinger) Der findes som tidligere nævnt ingen database til indtastning af resultaterne af de mikrobiologiske prøver, hvorfor det har været et problem at indhente brugbare statistiske data fra Ligeledes har det ikke været muligt at fremskaffe data over udstedte kogeanbefalinger i den opgivne periode grundet manglende

9 arkivering. Dette sammenholdt med den manglende målopfyldelse for prøveudtagning, gør det vanskeligt at foretage en sikker vurdering af den mikrobiologiske vandkvalitet fra For 2013 er det udstedt 23 kogeanbefalinger(se bilag 3). Kogeanbefalingerne er typisk udstedt på baggrund af fund af mulige sygdomsfremkaldende mikroorganismer eller p.g.a. høje kimtal (kim er udtryk for mikrobiologisk aktivitet mm.). Det er bekymrende, at vandkvaliteten generelt er så dårlig specielt i bygderne. Flere steder har det desuden vist sig meget vanskeligt at komme vandforureningen til livs. 5.0 Konklusion 5.1 Vandkvalitet Resultatet af de bakteriologiske prøver førte til, at der i 2013 måtte udstedes kogeanbefaling ved næsten hvert tredje vandværk. Dette er ikke et tilfredsstillende resultat. Det er især bygdevandværker, som har problemer; men også vandværker i byerne har været ramt. Drikkevandets fysisk/kemiske kvalitet er de fleste steder relativt god. Dog viser de fysisk/kemiske prøver i mange tilfælde, at drikkevandet er for surt, hvilket kan resultere i korrosion af vandinstallationer og et forhøjet indhold af metaller i vandet. Aluminiumssalte, som tilsættes vandet ved kemisk rensning, findes i enkelte tilfælde i drikkevandet i mængder, som overskrider drikkevandskravet. Der er ofte for meget Bor i vand, der kommer fra anlæg, som afsalter havvand. Den offentlige kontrol med råvandskvaliteten har ikke en prøvetagningsfrekvens, som er tæt nok til, at man kender vandets indhold af ler og urenheder i flomsituationer. Der er meget, der tyder på, at det har ført til, at filtreringsanlæggene ved flere vandværker ikke er dimensioneret til at rense vandet tilstrækkeligt i flomperioder. Når det behandlede vand stadig er uklart, er der en stærkt forhøjet risiko for, at desinficering ved UV-behandling eller kloring ikke virker. Resultatet er, at flere vandværker sandsynligvis ikke har en tilstrækkelig vandrensning til at sikre tilfredsstillende vandkvalitet året rundt. 5.2 Myndighedshåndtering Der er behov for, at den offentlige kontrol med vandværkerne forbedres. Den offentlige kontrol med vandværkerne har ikke fulgt de fastlagte programmer i tilfredsstillende omfang. Der har manglet en rettidig kontrol med, om programmerne for prøvetagning blev fulgt. Uhensigtsmæssig dataopbevaring og manglende arkivering har ført til problemer med at foretage en tilfredsstillende vurdering af den mikrobiologiske vandkvalitet for Fordi der ikke findes en database til indtastning af resultaterne af de mikrobiologiske prøver, har det vist sig vanskeligt at udtrække data og vurdere den mikrobiologiske vandkvalitet med tilstrækkelig sikkerhed.

10 5.3 Forslag til forbedring af den offentlige kontrol og vandkvaliteten Denne rapport har vist, at der er brug for at forbedre den offentlige kontrol indenfor flere områder. Det skal sikres, at programmerne for prøvetagning bliver fulgt. Det skal også sikres, at de problemer, som opdages ved den offentlige kontrol, bliver løst hurtigt og effektivt, samt at mere grundlæggende problemer ved vandværker eller råvandsforsyning bliver løst efter en langsigtet plan. For at nå disse mål, er det desuden nødvendigt at ændre nogle strukturer og arbejdsgange, samt at investere i et tidssvarende databasesystem. Nedenfor er der opstillet forbedringsforslag. Forslag, der skal sikre, at de programsatte prøver bliver indsamlet 1. Der skal laves programmer for prøvetagning 2. Det skal kontrolleres at programmer følges.. 3. Bedre information til offentligheden om vandkvalitet på eget vandværk. Forslag, der skal styrke indsatsen for at finde og fjerne årsaget til konstateret dårlig vandkvalitet 4. Beredskabsplaner for hvert vandværk om reaktioner på vandkvalitetsproblemer. 5. Vandværksejer skal have økonomisk beredskab til hurtig løsning af kvalitetsproblemer. 6. Der skal investeres i et databasesystem, som også rummer mikrobiologiske analysedata og statistikpakke, og som kan støtte risikovurderinger og anbefalinger til vandværker. 7. vandbekendtgørelsen revideres med henblik på at samle det overordnede ansvar i én central myndighed, og at ændre det decentrale ansvar.. 8. Vandværkers og Fødevarevirksomheders ansvar for vandets kvalitet gøres klart. 6.0 Bilag Bilag 1: Tabel over målopfyldelse for mikrobiologiske prøver og kogeanbefalinger. Bilag 2: Tabel over målopfyldelse for fysisk/kemiske prøver Bilag 3: Kort med angivelse af vandværker med kogeanbefalinger i 2013

11 7.0 Referenceliste Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 17. marts 2008 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Nukissiorfiits internetbaserede system til administration af vanddata:

12 Bilag 3: Vandværker i Grønland. Kogeanbefalinger i 2013 er vist med rød signatur og angivet med navn.

13

14 Bilag 1: Tabel over målopfyldelse for mikrobiologiske prøver og kogeanbefalinger. By/Bygd Nr. Mikrobologisk jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec År-total Pligtig jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec År-total Pligtig jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec År-total Pligtig Nanortalik Årstotal for vandværk Aappilattoq Narsaq Kujalleq Årstotal for hele landet Tasiusaq Ammassivik Ingen prøver taget dette år Alluitsup Paa Qaqortoq Ingen prøver taget mindst 2 år i træk Saarloq Eqalugaarsuit Prøve udløser kogeanbefaling Qassimiut Narsaq Igaliku Qassiarsuk Narsarsuaq Paamiut Arsuk Nuuk Vandværk Nuussuaq vandværk Qinngorput Lufthavn Qeqerarsuatsiaat Kapisillit Færingehavn Maniitsoq Atammik Napasoq Kangaamiut Sisimiut Itilleq Sarfannguit Kangerlussuaq Kangaatsiaq Attu Iginniarfik Niaq Ikeras Aasiaat Akunnaaq Kitsis Qasigiannguit Ikamiut Ilulissat Oqaatsut Qeqertaq Saqqaq Ilimanaq Qeqertarsuaq Kangerluk Uummannaq Niaqornat Qaarsut Ikerasak Saattut Ukkusissat Illorsuit Nuugaatsiaq Upernavik Upernavik Kujalleq Kangersuatsiaq Aappilattoq Tasiusaq Nuussuaq Kullorsuaq Innaarsuit Qaanaaq Savissivik Siorapaluk Tasiilaq Sermiligaaq Isortoq Kulusuk Tiniteqilaaq Kuummiut Ittoqqortoormiit Når der er angivet en prøvetagning i tabellen, dækker det over, at der er taget én eller flere prøver på vandværk og tapsteder i vandværkets forsyningsområde. De grå felter viser årstotal og det programsatte antal (pligtig).

15

16 Bilag 2: Tabel over målopfyldelse for fysisk/kemiske prøver By/Bygd Nr jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Års topligtigbem Rå jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Års topligtig Bem Rå Rå-Pjan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Års topligtigbem Rå Pligt Nanortalik Fe ph 1 2 Årstotal for vandværk Aappilattoq Narsaq Kujalleq Årstotal for hele landet Tasiusaq ph Ammassivik ph Ingen prøver taget dette år Alluitsup Paa Qaqortoq Ingen prøver taget mindst 2 år i træk Saarloq ph B og høj ph ph Eqalugaarsuit ph Beskrivelse af overskridelse Qassimiut ph ph+fe ph Narsaq F Overskridelse af indikatorparameter Igaliku Qassiarsuk Overskridelse af sunhedsrelateret kravværdi Narsarsuaq Paamiut ph Arsuk Nuuk Vandværk Nuussuaq vandværk Qinngorput Lufthavn Qeqerarsuatsiaat Kapisillit ph Færingehavn Maniitsoq Atammik Napasoq Kangaamiut Sisimiut Itilleq Sarfannguit Kangerlussuaq Kangaatsiaq NVOC Attu Iginniarfik ph Zn ph Niaq NH Ikeras Aasiaat Al Zn ph Akunnaaq ph ph 0 1 Kitsis Qasigiannguit Ikamiut NVOC Ilulissat NVOC Al 2 5 Oqaatsut Qeqertaq Saqqaq ph,fe,nvoc Fe+NVOC Ilimanaq ph, NVOC Qeqertarsuaq Kangerluk ph Uummannaq Niaqornat Qaarsut Ikerasak NVOC NVOC Saattut Ukkusissat Fe, Al Illorsuit Nuugaatsiaq Upernavik Fe, NVOC Trihalom 2 2 Upernavik Kujalleq Kangersuatsiaq Bor 0 1 Aappilattoq Zn Tasiusaq ph Nuussuaq Ni 0 1 Kullorsuaq ph Innaarsuit ph +Fe Qaanaaq Savissivik ph høj 0 1 Siorapaluk Tasiilaq Sermiligaaq ph Isortoq ph ph ph Kulusuk ph, Zn ph,fe,mn Tiniteqilaaq ph, Fe ph+mn ph Kuummiut ph ph 0 1 Ittoqqortoormiit Når der er angivet en prøvetagning i tabellen, dækker det over, at der er taget én eller flere prøver på vandværk og tapsteder i vandværkets forsyningsområde. De grå felter viser årstotal og det programsatte antal (pligtig).