Lynge Grusgrav Undersøgelse af deponeret

Transkript

1 Lynge Grusgrav Undersøgelse af deponeret jord September 2012 Region Hovedstaden Koncern Miljø Lynge Grusgrav Undersøgelse af deponeret jord Undersøgelsesrapport september 2012 RH journal nr Koncern Miljø Region Hovedstaden

2

3 PROJEKT Lynge Grusgrav Region Hovedstaden Udarbejdet af NIRAS A/S Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af TBJ/JAF Kontrolleret af HAB Godkendt af IAF Flyfoto udlånt af Farum Sten & Grus A/S

4

5 INDHOLD Sammenfatning Indledning og formål Baggrund og historik Geologi og hydrogeologi Geologi Hydrogeologi Tidligere grundvandsundersøgelser i området Den konceptuelle model Undersøgelsesaktiviteter Nye boringer Udtagning af jordprøver fra boringer Udtagning af vandprøver fra grundvandsmagasin Udtagning af porevandsprøver Udtagning af vandprøver fra eksisterende boringer Indmåling af boringer mv Bestemmelse af grundvandsstrømningen ved Lynge Grusgrav Prøvepumpning og volumenprøveudtagning Grundvandsmodel Udvaskningstests Overfladeprøver Udførte undersøgelser Delområde A - karakterisering og undersøgelser Delområderne B, C og D - karakterisering og undersøgelser Delområde E karakterisering og undersøgelser Opsummering af feltarbejde og analyser Resultater og risikovurdering Grundvand Delområde A grundvand, resultater og risikovurdering Delområde B grundvand, resultater og risikovurdering Delområde C grundvand, resultater og risikovurdering Delområde D grundvand, resultater og risikovurdering Delområde E grundvand, resultater og risikovurdering Opstrøms boringer grundvand, resultater og risikovurdering Grundvandsmodel Opsummering over risikoen over for grundvandsressourcen... 49

6 INDHOLD 8.2 Deponeret jord klassificering og grænseværdier Delområde A - jord, klassificering og risiko Delområde B - jord, klassificering og risiko Delområde C - jord, klassificering og risiko Delområde D - jord, klassificering og risiko Delområde E - jord, klassificering og risiko Opsummering af risici i forhold til deponeret jord Arealanvendelsen Delområde A - risiko ved rekreativ arealanvendelse Delområde B - risiko ved rekreativ arealanvendelse Delområde C - risiko ved rekreativ arealanvendelse Delområde D - risiko ved rekreativ arealanvendelse Delområde E - risiko ved rekreativ arealanvendelse Opsummering af risiko i forhold til arealanvendelse Referencer BILAG 1 Oversigtskort med alle delområder, boringer mv. 2 Analyseresultater 2a Vandprøver boringer 2b Vandprøver - porevand 2c Jordprøver fra boringer 2d Udvaskningstests 2e Overfladeprøver 3 Boringer 3a Skema med oplysninger om nye boringer 3b Borejournaler 4 Grundvandspotentiale 4a Potentialekort 4b Pejleresultater 5 Grundvandsmodelnotat 6 Analyserapporter 6a Vandprøver - boringer 6b Vandprøver - porevand 6c Jordprøver fra boringer 6d Udvaskningstests 6e Overfladeprøver 6f Poreluftprøve

7 Sammenfatning Baggrund Indvindingen af råstoffer i området ved Lynge Grusgrav begyndte omkring 1850 erne og foregik frem til Der er løbende foretaget en delvis reetablering af gravearealerne med betydelige mængder af udefra kommende jord, såvel som overjord fremkommet ved råstofgravning i andre dele af grusgraven Denne rapport vedrører resultaterne af en undersøgelse af jord, som er deponeret i dele af Lynge Grusgrav. Undersøgelsen omfatter et antal matrikler, hvor Farum Sten & Grus A/S (FSG) har deponeret jord i perioden Disse matrikler har været genstand for en klagesag, hvor Natur- og Miljøklagenævnet i marts 2012 har afgjort, at FSGs deponering ikke har ligget inden for jordforureningslovens rammer. Undersøgelsen skal danne grundlag for regionsrådets beslutning om lovliggørelse Region Hovedstaden er tilsynsmyndighed i forhold til deponering af jord i råstofgrave. Som følge af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse skal regionsrådet således træffe beslutning om lovliggørelse af deponeringen i Lynge Grusgrav. Denne undersøgelse er derfor iværksat af Region Hovedstaden med henblik på at skabe grundlag for regionsrådets beslutning om lovliggørelse. I undersøgelsen er der særligt fokuseret på belysning af eventuel risiko for påvirkning af grundvand og eventuel risiko forbundet med en fremtidig brug af arealerne til rekreative formål. Undersøgelsesstrategien er baseret på en konceptuel model Undersøgelsen tager udgangspunkt i en sammenstilling (konceptuel model) af foreliggende viden om bl.a. den deponerede jord, de lokale geologiske og grundvandsmæssige forhold, samt statistiske overvejelser omkring fordeling af mulig forurening i jorden. Det undersøgte areal er inddelt i 5 delområder (A E), hvor der totalt er deponeret i størrelsesordenen 2,5 mio. m 3 jord på et samlet areal på m 2. Ifølge en forundersøgelse /4/ kommer den deponerede jord fra mange forskellige adresser, og der er generelt tale om relativt små jordpartier på mellem 30 og 180 tons, svarende til 1-6 læs jord for en lastbil med hænger. Den tilførte jord skulle ifølge FSG være ren, dvs. klassificeret som klasse 1-jord /14/. Klasse 1-jord kan anvendes frit i industri-, by- og boligområder til bygge- og anlægsarbejder uden tilladelse efter miljølovgivningen, dog ikke til råstofgrave eller natur- og landbrugsarealer. Grænseværdier for klasse 1-jord modsvarer mange af Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier for fri anvendelse til boligformål, børnehaver og legepladser. 1

8 Resultater - karakterisering af den deponerede jord Det generelle billede er, at der i de undersøgte delområder hovedsagelig er deponeret (ren) klasse 1-jord (88,4 % af prøverne), som forventet ifølge oplysningerne fra Farum Sten & Grus A/S. Endvidere er gennemsnitskoncentrationen for de enkelte stoffer i jordprøverne væsentligt lavere end grænsen for klasse 1-jord. Dog er der i et mindre antal prøver (11,6 % af prøverne) fundet forurening med tunge kulbrinter, PAH er (dvs. tjærestoffer) og tungmetaller, som medfører klassificering i klasse 2-, 3- og 4-jord. Af stoffer, som kan udvaskes til grundvandet, er fyldjorden analyseret for benzen, toluen, ethylbenzen og xylener, og disse stoffer er ikke påvist i koncentrationer, som overskrider klasse 2-jord. To jordprøver (svarende til 0,5 % af det samlede antal jordprøver) er klassificeret som klasse 4-jord, grundet indhold af tunge kulbrinter (som ikke kan udvaskes til grundvandet). Forekomst af forurening i den deponerede jord er tillige påvist på delområde B og D, idet der i porevandsanalyser fra disse delområder er konstateret henholdsvis acetone og phenoler i så høje koncentrationer, at det kan berettige supplerende undersøgelser, som nærmere beskrevet nedenfor i afsnit om porevandsprøver. Resultater - risiko i forhold til grundvandet Modelberegninger viser samlet, at konstateret forurening i grundvand og porevand samt i udvaskningstest ikke giver anledning til, at der ud fra den deponerede jord i grusgravområdet strømmer forurening, som medfører overskridelser af grundvandskvalitetskriterierne i grundvandet syd for Slangerupvej. Ved analyse af grundvandsprøver og udvaskningstest af jordprøver er der ikke fundet indicer for, at den deponerede jord forårsager en betydende påvirkning af grundvandskvaliteten under delområde A, B, C D eller E. I delområde D er der fundet en mindre påvirkning af grundvandet med oliekomponenter i vandprøven fra én af boringerne, og der er i porevand fundet forurening, som vurderes at stamme fra kilder opstrøms delområdet, hvor bl.a. Lynge Losseplads og FSG Fyldplads ligger. Analyse af porevandsprøver fra delområderne B og D viser, at der forekommer udvaskning af vandopløselige stoffer fra fyldjorden, hvilket potentielt kan true grundvandet. Porevandsforureningen omfatter stofgrupperne phenoler og polære opløsningsmidler, som regnes for at være nedbrydelige under både iltrige og iltfattige forhold. Kilder til forurening af porevandet vurderes at være lokale men er ikke nærmere afgrænset med denne undersøgelse. Disse forureninger kan, jf. den konceptuelle model, antages at være forbundet med relativt små jordpartier. Da der er tale om relativt høje stofkoncentrationer (over 100x grundvandskvalitetskriteriet), kan det berettige udførelse af supplerende undersøgelser, således at forureningernes karakter, udbredelse og grundvandsrisiko kan belyses nærmere. 2

9 I delområde D er der fundet en mindre påvirkning af grundvandet med oliekomponenter i vandprøve fra én af boringerne, og der er ligeledes fundet forurening, som vurderes at stamme fra kilder opstrøms delområdet, hvor bl.a. Lynge Losseplads og FSG Fyldplads ligger. I forbindelse med denne undersøgelse er der opstillet en grundvandsmodel. Simuleringer baseret på grundvandsmodellen viser, at selv uden nedbrydning sker der væsentlige reduktioner i stofkoncentrationer i grundvandszonen. Modelberegninger viser endvidere, at udvaskning af fiktiv forurening i fyldjorden på delområde A vil resultere i grundvandsbetinget stoftransport til et område syd for Slangerupvej, dog forventes eventuel forurening fortyndet til koncentrationer som er lavere end grundvandskvalitetskriteriet. Der er med grundvandsmodellen udført stofspecifikke scenarieberegninger baseret på konstaterede forureningskoncentrationer fundet i porevand og grundvand på delområde B og D. Beregningerne viser, at grundvandskvalitetskriterierne overholdes før forureningsfanerne når frem til grusgravssøerne. Det betyder, at der ikke forventes at strømme forurenet grundvand til grusgravssøerne fra delområde B og D. Det forudsættes dog, at acetoneforurening i porevand fra delområde B nedbrydes under strømningsforløbet mod grusgravssøerne. Resultater - risiko i forhold til arealanvendelse til rekreative formål Da Lynge Grusgrav forventes anvendt til rekreative formål, er der udtaget 210 prøver fra jordoverfladen på de 5 delområder med henblik på at vurdere risikoen for kontakt med eller indtagelse af forurenet jord. På alle 5 delområder er der fundet nogle få, mindre overskridelser af Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier, men alle jordprøverne overholder Miljøstyrelsens afskæringskriterier. Afskæringskriterier er kriterier for, hvornår der bør ske en afskæring i forhold til kontakt med jorden. Dele af overfladejorden på de 5 delområder kan derfor betragtes som lettere forurenet svarende til, hvad der kan forventes i jordoverfladen i ældre bymæssige områder. Lettere forurenet jord vurderes ikke at udgøre en sundhedsmæssig risiko ved anvendelse til rekreative formål. På alle delområder er der i terrænoverfladen observeret tegn på, at noget af fyldjorden kan stamme fra byggeprojekter mv., idet der ses brokker, glas, plastik m.v., hvilket ikke harmonerer med en arealanvendelse til rekreative formål. Desuden er der stejle skråninger på visse delområder, hvilket kan være farligt ved fri offentlig adgang til området. 3

10 4

11 1 INDLEDNING OG FORMÅL Denne rapport vedrører resultaterne af en undersøgelse af jord som er deponeret i dele af Lynge Grusgrav i Allerød Kommune. Undersøgelsen omfatter således et antal matrikler, hvor Frederiksborg Amt i 1998 har meddelt Farum Sten & Grus A/S (FSG) afslag på dispensation til deponering af jord, og hvor FSG efterfølgende har foretaget deponering af jord. Natur og Miljøklagenævnet har den 27. marts 2012 /1/ stadfæstet Frederiksborg Amts dispensationsafslag, og har endvidere fastslået, at deponering med henvisning til opsættende virkning af klagen ikke var lovlig. Undersøgelsen er udført af NIRAS A/S for Region Hovedstaden i henhold til /2/ og /3/ samt i løbende dialog med Region Hovedstaden. Undersøgelsen er tilrettelagt med baggrund i en forundersøgelse /4/ som blev udført i vinteren 2012 og som havde til formål at indsamle foreliggende viden om kvalitet, mængde, beliggenhed mv. af den deponerede jord. Et oversigtskort for grusgraven ses på figur 1-1. Figur 1-1 Oversigtskort over Lynge Grusgrav (Luftfoto 2008, Blominfo) 5

12 Formålet med denne undersøgelse har været at vurdere, om den deponerede jord udgør en risiko for grundvandet og for områdets anvendelse til rekreative formål. Undersøgelsen skal dermed indgå i grundlaget for Region Hovedstadens beslutning vedrørende lovliggørelse af forholdet omkring den ulovligt deponerede jord. Region Hovedstaden har ønsket, at undersøgelsen skulle tilrettelægges ud fra statistiske overvejelser, og at der i undersøgelsen skulle fokuseres på følgende, prioriterede, problematikker /5/: 1. Risikovurdering af deponeringen i forhold til grundvandet under Lynge Grusgrav. 2. Risikovurdering af deponeringen i forhold til arealanvendelsen til rekreative formål. 3. Den deponerede jords indhold af miljøfremmede stoffer. Undersøgelsen har omfattet jord, som er deponeret i 4 delområder på matriklerne 15a, 15g, og 16k Uggeløse By, Uggeløse samt 3s og 3r Lynge by, Lynge.. Beliggenheden af disse 4 delområder, benævnt A, B, C og D, fremgår af Figur 1-2 og i bilag 1. Der er endvidere udført undersøgelser på dele af matrikel på 16k Uggeløse By, Uggeløse, hvor der er sket nedskridning af jord i en sø fra et højtliggende naboareal (Bjerget). Det areal, som er dannet ved nedskridningen, er i denne undersøgelse betegnet som delområde E, se Figur

13 Figur 1-2 Beliggenhed af delområderne A, B, C, D og E, som er omfattet af undersøgelsen). (Luftfoto 2008, Blominfo) I Lynge Grusgrav har Farum Sten & Grus A/S (FSG) foretaget deponering af overskudsjord på de delarealer som Region Hovedstaden har ønsket undersøgt. Endvidere har FSG, efter vilkår fastlagt af Frederiksborg Amt, udlagt overskudsjord på en miljøgodkendt fyldplads (her kaldet FSG Fyldplads), samt på et areal kaldet Bjerget og ved Julemosegård (matrikel 15i og 15k Uggeløse By, Uggeløse). Af miljømæssig interesse skal derudover nævnes, at der findes to mindre områder, som i en periode har været benyttet til lossepladser ( Lynge Losseplads og Losseplads Bjerget ), ligesom der er også sket en opfyldning ved Bregnebjerggård, syd for Lynge Grusgrav. Hverken FSG s fyldplads, Bjerget, Julemosegård, Bregnebjerggård eller Lynge Losseplads har indgået i nærværende undersøgelse. 7

14 2 BAGGRUND OG HISTORIK Indvindingen af råstoffer i området ved Lynge Grusgrav begyndte omkring 1850 erne og foregik frem til og med 2008 /4/, og der er op gennem årene foregået intensiv indvinding af kalk, ler og senest sand/grus i området. I takt med at indvindingen er afsluttet er der efterfølgende sket en delvis reetablering af gravearealerne, og der er i den forbindelse flere steder udlagt fyldjord i indtil 21 meters tykkelse. Ved retablering af de forskellige dele af Lynge Grusgrav har Farum Sten & Grus A/S (FSG) anvendt betydelige mængder af udefra kommende jord, såvel som overjord fremkommet ved råstofgravning i andre dele af grusgraven /4/. Siden 1998 har der ifølge jordforureningslovens 52 /6/ været forbud mod tilførsel af såvel forurenet som uforurenet jord til råstofgrave. FSG har i 1997 ansøgt om dispensation til modtagelse af ren jord på det område, som Region Hovedstaden har ønsket undersøgt. Frederiksborg Amt gav afslag på dispensationsansøgningen i 1998, hvorefter FSG påklagede afslaget til Miljøstyrelsen. I den mellemliggende periode og frem til december 2011, mens klagen er behandlet, har FSG formodet, at klagen havde opsættende virkning og FSG har derfor tilført jord til Lynge Grusgrav i forbindelse med reetablering af graveområderne. Som udgangspunkt er der kun tilført uforurenet jord til Lynge Grusgrav. FSG har således oplyst /4/, at modtagelse af jord er sket efter retningslinjer i et kvalitetssystem, hvorefter modtagelse af jord er sket med baggrund i kontrol af jordens oprindelse, visuel inspektion og fremsendte analyseresultater som skulle sikre, at jorden var uforurenet. Retningslinjerne for definition af ren jord, og krav til dokumentation for dette, har ligesom analysemetoder og kvalitetskriterier for jord ændret sig gennem årene. Derfor vil jord, der tidligere blev betragtet som ren, ikke nødvendigvis overholde de gældende kriterier i dag og omvendt. Ligeledes har lovgivningen på jordflytningsområdet ændret sig. Ved indførelsen af jordforureningsloven i 2000 indførtes anmeldepligt for jord fra forureningskortlagte ejendomme og offentlige vejarealer. I 2008 trådte Jordflytningsbekendtgørelsen /7/ i kraft ved en revision af jordforureningsloven, og i den forbindelse blev eksempelvis byjord som udgangspunkt betragtet som lettere forurenet, og der blev derfor stillet større krav til dokumentation af jord fra byområder end tidligere. Det er således risiko for, at Lynge Grusgrav før 2008 kan være tilført byjord på et ringere dokumentationsgrundlag, end hvad der har været krævet siden januar

15 3 GEOLOGI OG HYDROGEOLOGI Terrænkoten for grusgravsområdet varierer mellem kote + 32 m (omkring grusgravs-søerne) og kote m for toppen af skræntområderne. Vandspejl i grusgravssøerne er beliggende omkring kote m. 3.1 Geologi De naturlige geologiske forhold i området er karakteriseret ved (øverst) op til m aflejringer af moræneler. Helt lokalt omkring grusgravsområdet er dette lag dog typisk kun få meter tykt, grundet naturlige glaciale processer. Under moræneaflejringerne træffes smeltevandsaflejringer i form af sand og grus. I grusgraven er smeltevandsaflejringerne ikke afgrænset i dybden, men i dybere omkringliggende boringer er den prækvartære kalkoverflade påtruffet i ca. kote -5 m. I Lynge Grusgrav er smeltevandsaflejringerne i høj grad bortgravet. Grusgraven indeholder tre større søer, hvor der lokalt er gravet ned til dybder på 22 m under grundvandsspejlet svarende til ca. kote +10. Andre steder på grusgravsområdet, f.eks. delområde A, har der været tilladelse til at grave råstof ned til kote 32 m, svarende til et niveau ca. en meter over grundvandsspejlet. I forbindelse med nærværende undersøgelse er der udført 22 boringer indenfor det undersøgte område. Der blev i forbindelse med borearbejdet konstateret fyldjord i tykkelser på 5-21 m og som primært bestod af sandet ler. I delområderne A-D blev der i boringer konstateret mindre indhold af tegl i fyldjorden, og der er i enkelte boreprøver også påvist slagger. I overfladejorden i delområde B, C og D er der i varierende grad konstateret teglfragmenter, mur- og betonbrokker, plastik og glasskår, mens der i terrænoverfladen i delområde A lokalt blev konstateret plastikaffald og ledninger. I Figur 3-1 er der optegnet et geologisk profilsnit (fra sydvest til nordøst) for delområde A, til illustration af de geologiske forhold i området. 9

16 Figur 3-1 Profilsnit gennem delområde A 3.2 Hydrogeologi Det primære grundvandsmagasin i området (det grundvandsmagasin, hvorfra der kan foretages vandindvinding) udgøres af de prækvartære kalkaflejringer, samt til dels i de overliggende smeltevandsaflejringer (sand og grus). For området omkring Lynge Grusgrav gælder ifølge Region Hovedstadens potentialekort (2008) for kalkmagasinet, en generel syd-sydvestlig grundvandsstrømning med en relativt stor gradient. Dette potentialekort er imidlertid baseret på forholdsvis få pejlinger, hvilket gør det noget usikkert på lokal skala. For at forbedre kendskabet til de lokale strømningsforhold er der i forbindelse med nærværende undersøgelse gennemført en pejlerunde (jf. afsnit 6.5). Resultaterne fra pejlerunden er vedlagt i bilag 4b og optegnet på potentialekortet i Figur 3-2 (og bilag 4a). Det fremgår heraf, at grundvandet under Lynge Grusgrav strømmer i sydsydvestlig retning, og at vandspejlsniveauet i det primære grundvandsmagasin er beliggende i kote +33 i den nordlige del af grusgraven og kote ca. +32 i den sydlige del af grusgraven. Der er god overensstemmelse mellem de lokale pejlinger og regionens potentialekort. Der forventes dog nogen årstidsvariation. 10

17 Lynge Grusgrav Figur 3-2 Potentialekort for primære grundvandsmagasin med angivelse af den generelle strømningsretning i grundvandet under Lynge Grusgrav (udsnit fra bilag 4a) (KMS topografiske kortserie 2000) Boringer i området (eksempelvis B5A og B7A ved FSG Fyldplads, jf. bilag 1) indikerer, at der også træffes sekundært grundvand i området, eller våde indslag i fyldjorden. I forbindelse med nærværende undersøgelse er det forsøgt at udtage porevand, som er det vand, der findes mellem jordpartiklerne i den del af jorden, som ligger over grundvandsspejlet. Der er i den forbindelse enkelte steder påvist sekundære grundvandsforekomster, som dog ikke synes at danne sammenhængende magasiner. Der er i forbindelse med nærværende undersøgelse opstillet en grundvandsmodel for område omkring Lynge Grusgrav. Modellen er anvendt til risikovurdering i forhold til grundvandet (se bilag 5). 11

18 4 TIDLIGERE GRUNDVANDSUNDERSØGELSER I OMRÅDET Der er tidligere udført flere undersøgelser af grundvandet omkring Lynge Grusgrav med henblik på vurdering af udsivning fra fyldpladserne (FSG s fyldplads nord for grusgravsområdet og fyldpladsen ved Bregnebjerggård) samt de gamle lossepladser (hhv. Lynge Losseplads og Lossepladsen Bjerget). For beliggenhed af disse pladser henvises til bilag 1. Pladsernes beliggenhed og karakter betyder, at de kan være af betydning for grundvandskvaliteten omkring Lynge Grusgrav. Viden om disse pladser er derfor vigtig, når der skal skelnes mellem eventuel grundvandspåvirkning dels fra den deponerede jord og dels fra de nævnte fyldpladser og lossepladser. I det følgende er opsummeret resultater af tidligere undersøgelser af fyld- og lossepladserne. Grundvandsundersøgelser ved FSG s fyldplads Umiddelbart opstrøms delområderne C og D ligger FSG s fyldplads. Pladsen blev miljøgodkendt i 1980-erne til at modtage uforurenende inert affald, murbrokker, beton, gipsplader mv., samt uforurenet jord og sten. Endvidere skulle pladsen slutafdækkes med 1 m uforurenet jord. Ved fyldpladsen er der foretaget måling af vandkvaliteten i grundvandet siden I 2011 er der af to omgange udtaget prøver af grundvandet fra udvalgte boringer (B1A, B7A, B8, B9 og B10A). Boringernes beliggenhed fremgår af bilag 1. Grundvandet i disse boringer er tidligere vurderet at have hel eller delvis hydraulisk kontakt til det primære grundvand. Vandprøver fra disse boringer er analyseret for indhold af uorganiske forbindelser samt organisk mikroforurening såsom BTEXN (benzen, toluen, ethylbenzen, xylener og naphthalen), chlorerede opløsningsmidler og kulbrinter. Ved de seneste analyserunder i 2011 /8, 9/, blev der ikke fundet organisk mikroforurening, dog er der ved tidligere undersøgelser fundet lave koncentrationer af BTEXN (ca. 1 µg/l), kulbrinter (10 µg/l) og chlorerede opløsningsmidler (op til 0,6 µg/l) i nogle få boringer. De påviste maksimale stofkoncentrationer ligger på niveau med grundvandskvalitetskriteriet. Grundvandsundersøgelser ved Lynge Losseplads Lynge Losseplads har været i drift fra slutningen af 1960 erne og frem til midten af 1970 erne. Der foreligger oplysninger om deponering af bygningsaffald, jordfyld, haveaffald, køkkenaffald, slam fra Allerød Kommunes rensningsanlæg og industriaffald (blegejord fra Dansk Soyakagefabrik A/S). Der foreligger ligeledes oplysninger om, at der under dele af lossepladsen er udlagt en ca. 3 meter tyk lermembran, og der er endvidere etableret drænsystem i området for perkolatopsamling med i alt 3 samlebrønde. Ved en undersøgelse i 1994 blev der påvist høje koncentrationer af methan og kuldioxid i poreluften, og i visse jordprøver blev der påvist forhøjede indhold af bly og cadmium. Ved en undersøgelse i 2000 /10/ blev der i grundvandet under og umiddelbart nedstrøms lossepladsen målt koncentrationer af totalkulbrinter på µg/l, 12

19 BTEX er (1-10 µg/l), phenol (0,22-1,4 µg/l), chlorerede opløsningsmidler herunder primært trichlorethylen (TCE) (1-3 µg/l) og perchlorethylen (PCE) (op til 5 µg/l) og diisopropylether (op til 500 µg/l). De modsvarende grundvandskvalitetskriterier er: Totalkulbrinter (9 µg/l), sum af chlorerede opløsningsmidler (3 µg/l) og sum af phenoler (0,5 µg/l). For diisopropylether findes intet grundvandskvalitetskriterium. I 2011 blev der udtaget en prøve fra grundvandet i boring B1 (DGUnr ), /11/. Vandprøven viste ikke indhold af chlorerede opløsningsmidler, olieprodukter eller diisopropylether, hvilket i følge /11/ heller ikke har været tilfældet ved tidligere undersøgelser. Grundvandsundersøgelser ved lossepladsen ved Bjerget I den sydøstlige del af grusgravsområdet er deponeret overskudsjord til stor højde på et areal kaldet Bjerget. Forud for deponeringen af overskudsjord har der i perioden været losseplads på et mindre areal. Deponeringen skulle være foregået i en tidligere mose, og affaldet omfattede bygningsaffald samt industriaffald indeholdende olie- og kemikalieaffald fra blandt andet en farve- og lakfabrik. Bjerget er efterfølgende opstået i forbindelse med deponering af overskudsjord. Den tidligere losseplads i mosen er således tildækket og befinder sig nu under selve Bjerget /12/. Siden 1987 er der løbende foretaget monitering i to boringer syd for (nedstrøms) Bjerget. Det drejer sig om boringerne K1 (DGUnr ) (filtersat 14,7-20,7 og m.u.t.) og K2 (DGUnr ) (filtersat 16,7-21 og m.u.t.). Der er konstateret chlorerede opløsningsmidler i grundvandet i boring K1, primært TCE med koncentrationer på op til 2,9 µg TCE/l, men også PCE på op til 0,5 µg/l. Derudover er der målt indhold af diisopropylether på op til 19 µg/l. Såvel diisopropylether som TCE og PCE er også påvist i forbindelse med Lynge Losseplads, som ligger ca. 800 meter delvist opstrøms boring K1 og K2. Hvorvidt forureningen nedstrøms lossepladsen ved Bjerget stammer fra lossepladsen ved Bjerget eller fra Lynge Losseplads er uvist. Grundvandsundersøgelser ved fyldpladsen ved Bregnebjerggård Syd for den del af Lynge Grusgrav, der ønskes undersøgt, ligger Bregnebjerggård Fyldplads, som ligeledes er en opfyldning af et tidligere grusgravsområde. Siden 2004 er der foretaget monitering af grundvandet ved Bregnebjerggård og seneste målinger er fra januar 2011 /13/. Der bliver udtaget prøver af grundvandet fra boringerne B1, B3, B4, B5 og B6, hvis placering fremgår af bilag 1. Der er i moniteringsperioden ikke konstateret indhold af chlorerede kulbrinter, og der er tidligere kun påvist aromatiske kulbrinter i koncentrationer væsentligt under grundvandskvalitetskriterierne. I boring B1 er der siden 2007 konstateret stigende indhold af klorid og sulfat. Boring B6, som ligger opstrøms Bregnebjerggård fyldplads, men nedstrøms Lynge Grusgrav, viser ikke forhøjede indhold af klorid og sulfat. Disse analyser indikerer, at der sker nedsivning af perkolat fra Bregnebjerggård fyldplads. 13

20 5 DEN KONCEPTUELLE MODEL Som beskrevet i det følgende er denne undersøgelse tilrettelagt ud fra forståelsen af de foreliggende oplysninger kombineret med antagelser om bl.a. transport og spredning af forurenende stoffer der eventuelt er tilført grusgraven som følge af jorddeponeringen. Farum Sten & Grus A/S (FSG) har modtaget jord både til fyldpladserne ( Bjerget og FSG s Fyldplads) og til deponering i grusgraven i forbindelse med retablering af graveområderne. Forundersøgelsen /4/ har vist, at det ikke er muligt at redegøre for, hvor et givent jordparti er deponeret. Det er ligeledes heller ikke sikkert, at de enkelte jordlæs i et givent jordparti (dvs. jord fra samme lokalitet) er blevet deponeret samlet. Endvidere kan jorden efterfølgende være flyttet eller dozet rundt ved interne jordflytninger og derved blevet sammenblandet med andre jordpartier. Derudover kan den tilførte jord også være deponeret mellem partier af overjord fra grusgravningsaktiviteterne. Jorden, som er tilført grusgravsområdet, kommer fra mange forskellige adresser, og der er generelt tale om relativt små jordpartier, hvor 50 % af de anviste jordpartier er på mellem 30 og 90 tons, og 75 % af de anviste jordpartier er på mellem 30 og 180 tons /4/. Til orientering kan oplyses, at en lastbil med hænger eller en sættevogn typisk kan rumme ca. 30 tons jord som fylder ca. 2,6 x 2,6 x 2,6 m. Den beregnede maksimale totalmængde jord, som er deponeret på delområderne A, B, C, D og E (inkl. overjord fremkommet i forbindelse med råstofgravning), svarer således til, hvad der kan være på lastbiler med hænger. Med baggrund i forundersøgelsen /4/ kan de deponerede jordpartier i Lynge Grusgrav, ud fra en statistisk betragtning, antages at være stokastisk uafhængig. Denne antagelse har således ligget til grund for tilrettelæggelsen af denne undersøgelse og for den statistiske bearbejdning af undersøgelsesresultaterne. Deponeringen i delområde A er foretaget før Baseret på worst-case beregninger /4/, kan der være tale om, at der her er deponeret m 3 jord, svarende til tons jord. Risiko for tilkørsel af forurenet jord vurderes at være størst for delområde A, idet deponeringen i dette område er sket før Jordflytningsbekendtgørelsen /7/ trådte i kraft den 1. januar 2008, og dermed før byjord generelt blev betragtet som lettere forurenet. Dele af denne jord kan ligeledes være deponeret før ikrafttrædelsen af jordforureningsloven i 2000, dvs. før indførelsen af anmeldepligten. På delområderne B, C og D er deponeringen overvejende sket efter Baseret på worst-case beregninger /4/ kan der være tale om, at der er i alt deponeret m 3, svarende til tons jord, jord i disse tre områder. 14

21 Delområde E blev skabt som følge af et jordskred i 2007, hvor jord fra Bjerget skred ud i den tilgrænsende grusgravssø. Arealet udgør m², men jordmængden er ikke kendt. Siden 2008 er jordpartierne hovedsageligt (60%) kommet fra områdeklassificerede arealer (byjord), eller fra arealer, som anvendes som offentlig vej (20%) /4/. Den anviste jord er klasse 0 eller 1 jord i henhold til Sjællandsvejledningen /14/. Muligt forurenende stoffer i tilført jord Såfremt der i tidens løb er modtaget forurenet jord i grusgraven, kan jorden potentielt indeholde mange forskellige forureningskomponenter. Ved tilrettelæggelsen af denne undersøgelse er det søgt at indkredse og fokusere på stoffer som vurderes at være kritiske i forhold til grundvand og arealanvendelse. Erfaringsmæssigt skyldes forurening i et jordparti ofte et forhøjet indhold af f.eks. bly, tunge kulbrinter og PAH er, især benzo(a)pyren (BaP). Disse stoffer regnes dog ikke for at være mobile og forventes derfor ikke at udgøre en risiko for påvirkning af grundvandskvaliteten. Jord, som flyttes ved bygge- og anlægsprojekter analyseres typisk kun for ikkevandopløselige forureningskomponenter (dog analyseres for såvel lette som tunge kulbrinter) med mindre der er konkret mistanke om forurening med andre komponenter. Der er derfor risiko for, at jord klassificeret som såkaldt klasse 0 eller klasse -1 jord kan være forurenet med vandløselige stoffer såsom phenoler, chlorerede-, polære- og petrogene opløsningsmidler (xylener, toluen, cellulosefortyndere m.fl.). Stærkt forurenet jord med vandopløselige forureningskomponenter vil dog typisk stamme fra kortlagte ejendomme, og FSGs modtagekontrol og kvalitetsstyringssystem tilsiger, at der skal foretages særlige foranstaltninger for kontrol af jord fra sådanne ejendomme. Risikoen for forurening af grundvandet kan derfor antages at være relateret til de partier jord, som er udgravet fra ejendomme, hvor en forurening med vandopløselig forurening fandtes, men ikke blev opdaget. Da der for de fleste jordflytninger har været krav om analyse for kulbrinter (hvor der kan konstateres, men ikke identificeres visse former vandopløselige kulbrinter) og udført visuel kontrol, forventes det, at det kun vil dreje som om relativt få jordlæs med vandopløselige forureningskomponenter, som kan være tilført grusgraven. Koncentration og masse af muligt forurenende stoffer i deponeret jord Selvom der i et mindre jordvolumen måtte forekomme kraftig forurening vil den samlede forureningsmasse i den deponerede jord i delområde A - E sandsynligvis være forholdsvis lille, fordi det ifølge forundersøgelsen /4/ må forventes, at hovedparten af jorden er uforurenet og svarende til klasse 0 eller 1-jord. I forhold til en grundlæggende forståelse/konceptuel model for forholdene i Lynge Grusgrav er det den samlede masse af vandopløselige komponenter i jorddepotet, som er relevant ved vurdering af grundvandsrisikoen. Forholdene i Lynge Grusgrav afviger fra forholdene på forurenede industrigrunde mv., hvor der 15

22 foretages afgrænsning af forureningskilden, og der vil kunne observeres faldende koncentrationer i dybden med stigende afstand fra punktkilden (f.eks. et afgrænset område hvor der er sket et spild). På en forurenet industrigrund kan den samlede forureningsmasse dermed beregnes ud fra koncentrationerne og jordvolumenen. Ved deponering af evt. forurenede jordlæs på delområderne A-D er det ifølge forundersøgelsen /4/ ikke sandsynligt, at de enkelte jordlæs i et givent jordparti (dvs. jord fra samme lokalitet) er blevet deponeret samlet. Undersøgelsen af Lynge Grusgrav kan således ikke tage udgangspunkt i en strategi som forudsætter at forureningsmassen kan beregnes ved at udtage flere jordprøver til afgrænsning af forurening omkring en forurenet jordprøve, fordi bestemmelse af den samlede masse af forurening i den deponerede jord i Lynge Grusgrav vil kræve, at der udtages prøver med meget stor tæthed, hvilket ikke vil være hensigtsmæssigt, da volumen af den deponerede jord er meget stort og da deponeringen er sket på et meget stort areal. Bestemmelsen af forureningsmassen baseret på en vurdering af jordprøver er derfor ikke mulig på Lynge Grusgrav. Såfremt der i forholdsvis mange af de analyserede jordprøver konstateres forurening, vil det være indikationer på, at der kan være en større mængde forurenet jord i det pågældende delområde, men det er ikke muligt, ud fra jordprøverne, at omregne til en samlet forureningsmasse. Valg af undersøgelsesstrategi for grundvand I Lynge Grusgrav vil vurdering af grundvandsrisikoen på basis af jordprøver ikke være mulig. Derfor er denne undersøgelse tilrettelagt ud fra en strategi, hvor grundvandsrisikoen skal afklares ved en vurdering af porevand- og grundvandsprøver, idet disse prøver repræsenterer koncentrationer af de vandopløselige komponenter, som udvaskes fra et større jordvolumen. Såfremt der ved undersøgelsen af Lynge Grusgrav findes signifikante koncentrationer i vandprøver udtaget i eller under den deponerede jord vil det være tydelige tegn på tilstedeværelse af et større forurenet jordvolumen. Udvaskning og nedbrydning af muligt forurenende stoffer En forudsætning for at der kan ske udvaskning af forurening fra fyldjorden over grundvandsniveauet er, med mindre der er tale om fri fase forureninger, at der sker nedsivning af vand gennem fyldjorden. Grusgravsområdet er ubefæstet, hvorfor nedbøren som udgangspunkt må forventes at ville infiltrere gennem fyldjorden. I skræntområderne og på områder med store terrængradienter må infiltrationen antages at være ringe på grund af overfladeafstrømning. Skræntarealerne udgør dog kun en minimal del af det samlede opfyldte areal, hvorfor der generelt forventes at ske infiltration af nedbør. Såfremt der er deponeret jordlæs med vandopløselige forureningskomponenter vil der ske opløsning i det nedsivende regnvand, og forureningen vil nedsive med 16

23 porevandet, indtil forureningen når grundvandszonen. Porevandhastigheden i fyldjord kan typisk antages at være fra 0,8-2 m/år afhængigt af, om jorden er vandmættet eller ej. Både i den umættede zone og i grundvandszonen kan der ske fortynding og nedbrydning af forurenende stoffer, samt tilbageholdelse på grund af sorption. Sorptionen betyder primært, at transporthastigheden reduceres fordi forureningskomponenterne binder sig til jorden. Hermed har nedbrydningsprocesserne mere tid til at reducere koncentrationen, før forureningen når ned til vandspejlet eller evt. strømmer med grundvandet frem til vandindvindingsboringer. Såfremt der herved opnås lang transporttid, vil selv en lille nedbrydningskonstant kunne medføre en betydelig reduktion i forureningsmassen og grundvandskoncentrationerne. Teoretisk eksempel af konsekvens af nedbrydning (baseret på JAGG 1.5): Phenolkoncentration i porevand på µg/l Areal på m 2 og 150 m bredt, gradient på 0,0015 og hydraulisk ledningsevne på 1,3x10-4 Grundvandskoncentration (µg/l) 100 m nedstrøms kilden vil være følgende: Grundvandstransport 30 m/år Ingen nedbrydning (kun fortynding) 785 Halveringstid (t ½ ) på 700 dage (Nedbrydningskonstant 0,001 dage -1 ) Halveringstid (t ½ ) på 70 dage (Nedbrydningskonstant på 0,01 dage -1 ) 235 <0,1 Vandopløselige forureningsstoffer som phenoler, BTEXN og flere af de polære opløsningsmidler er nedbrydelige under aerobe (ilt-holdige) forhold og eventuelt langsomt nedbrydelige under anaerobe (ilt-frie) forhold. Derimod er chlorerede opløsningsmidler som perchlorethylen (PCE) og trichlorethylen (TCE) ikke nedbrydelig under aerobe forhold, men nedbrydes kun under stærkt anaerobe forhold. I Tabel 5-1 angives typiske halveringstider for en række forureningsstoffer. Halveringstiderne angiver den tid, som det naturligt tager at nedbryde det pågældende stof til den halve koncentration. Disse halveringstider indikerer, at grundvandskoncentrationer kan forventes at aftage med afstanden fra kilden, når blot kildestyrken er begrænset. 17

24 Tabel 5-1 Halveringstider for hyppigt forekommende organisk stoffer i grundvand under aerobe og anaerobe forhold Aerobe forhold (iltet vand) Anaerobe forhold (iltfrie) Halveringstider (t ½, dage) Polære opløsningsmidler Acetone Isopropanol ? Phenoler Phenol 2-20?-40 Methylphenoler ? Chlorphenoler Trichlorethylen Aromater Benzen Toluen Xylener Fra Miljøstyrelsen foreligger miljørapporter, som har vurderet udvaskning fra lettere forurenet jord /15, 16, 17/, og er der foretaget en vurdering af egnede grænseværdier ved genanvendelse af lettere forurenet jord ud fra ønsket om at beskytte grundvandet. Herudover er der blandt andet opstillet et afskæringskriterium (ASK) for tungere kulbrinter på 300 mg/kg TS baseret på en vurdering af udvaskning af kulbrinter og PAH fra olie- og PAH-forurenet jord /18/. Det er konkluderet i /18/, at såfremt stofkoncentrationer i jorden er lavere end jordkvalitetskriteriet (JKK), og såfremt der ikke er indhold af de flygtige kulbrinter (C 6 C 10 ), vil udvaskningen af kulbrinter og PAH er være meget begrænset (<10 µg/l). For de tunge kulbrinter i fraktion >C 20 vil udvaskning fra jordkoncentrationer på op til 10 gange jordkvalitetskriteriet (JKK) ligeledes være begrænset. Jorden i delområde A er deponeret før 2004, dvs. for mindst 8-10 år siden, og det forventes, at de eventuelle vandopløselige forureningskomponenter fra selv det øverste deponerede lag i delområde A vil være nedsivet med porevandet og have nået grundvandszonen på nuværende tidspunkt. Derimod er der ikke sikkert, at eventuel forurening i de nyere deponier ved B, C og D vil have nået grundvandszonen, medmindre evt. forurenede jordlæs måtte findes i den nederste del af deponiet. Terrænudformningen i område E skyldes et jordskred fra Bjerget omkring 2007, hvor jorden skred ud i søen. Der er antagelig tale om ren jord, som forudsat i Frederiksborg Amts tilladelse til deponering på Bjerget. Fyldtykkelsen er begrænset, men der vurderes at kunne ske overfladestrømning og udvaskning af eventuelt forurenende stoffer til søen og eventuelt til grundvandet. 18

25 6 UNDERSØGELSESAKTIVITETER 6.1 Nye boringer Der er i forbindelse med nærværende forureningsundersøgelse i Lynge Grusgrav udført 22 nye boringer (B101-B122). Placeringen af boringerne fremgår af bilag 1, og borejournalerne for boringerne er vedlagt i bilag 3b. Boringerne blev udført, dels med henblik på visuel bedømmelse af fyldjorden og den underliggende geologi, og dels med henblik på udtagning af jord- og grundvandsprøver. Den nærmere strategi for udformningen og placeringen af boringerne er beskrevet under de enkelte delområder, men den overordnede beskrivelse af boringerne opsummeres i dette afsnit. I forbindelse med borearbejdet har NIRAS tilsyn foretaget en geologisk bedømmelse af de gennemborede jordlag og har på den baggrund udarbejdet borejournaler. Borearbejdet er udført i perioden 29/3-9/ af boreentreprenøren Geo- og Miljøboringer ApS. Boringerne B119, B120 og B121 er dog udført som 2 meter dybe håndboringer af NIRAS den 27/ De dybe boringer (B101-B118 og B122) er som udgangspunkt udført som 6 - snegleboringer dog er tre boringer (B101, B102 og B122), som har indgået i en pumpetest (se afsnit 6.6), udført som 8 -snegleboring. Boringer, som er udført med henblik på filtersætning, jf. afsnit 6.1.2, er udført som forede boringer de øvrige er udført som uforede boringer. I bilag 3a findes oversigt over boringer som er udført ved denne undersøgelse, med angivelse af DGU nr., koordinater, filtersætning mv. Alle kemiske analyser af jord- og vandprøver er udført af MILANA A/S Udtagning af jordprøver fra boringer I alle de udførte boringer blev der for hver halve meter udtaget jordprøver i henholdsvis ét redcap-glas og én tørstofpose med henblik på eventuel kemisk analyse samt en prøve i rilsan-pose med henblik på screening for indhold af flygtige stoffer (PID-måling). PID-målingen blev foretaget hos NIRAS, efter jordprøverne var blevet tempereret ved stuetemperatur i et døgn. På baggrund af PID-resultaterne og de visuelle observationer af den opborede jord blev der udvalgt i alt 178 jordprøver fra boringerne til kemisk analyse for indhold af tungmetaller (bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink), PAH er, BTEXN er (benzen, toluen, ethylbenzen, xylener, naphthalen) samt totalkulbrinter. Derudover blev en enkelt jordprøve analyseret for cyanid, idet der blev konstateret en mindre blåfarvning i den pågældende jordprøve, hvilket kunne indikere tilstedeværelse af cyanid. 19

26 Jordprøverne blev analyseret med henblik på at foretage stikprøvekontrol af den deponerede jord Udtagning af vandprøver fra grundvandsmagasin 11 af boringerne blev ført ned til grundvandsmagasinet med henblik på filtersætning i intakte smeltevandsaflejringer, som forventes at have hydraulisk kontakt med det primære grundvandsmagasin i de dybereliggende kalklag. Boringerne blev som udgangspunkt filtersat i de øverste 2 meter af grundvandsmagasinet. For boringerne B105 (område A) og B106 (område B) har der dog været gravet til dybder under grundvandsspejlet, hvorfor disse boringer er filtersat i fyldet. De øvrige filtersatte boringer er filtersat i intakte sandaflejringer. Vandprøverne blev analyseret for indhold af kulbrinter, BTEXN, chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter, samt phenoler, chlorphenoler, polære opløsningsmidler og MTBE og nedbrydningsprodukter heraf. Derudover blev der for hvert af delområderne A, B, C og D analyseret én vandprøve for indhold af tungmetaller, PAH, NVOC, nitrat, sulfat, ammonium og ilt. Ved prøvetagningerne er der foretaget en række feltmålinger med henblik på en overordnet sammenligning af grundvandskemi. I forbindelse med pumpeforsøget, jf. afsnit 6.6, og udledning af det oppumpede vand herfra til søerne i grusgraven, stillede Allerød Kommune krav om supplerende analyser. Vandprøver fra B101 og B122 blev således også analyseret for cyanid, jern, opslemmede stoffer, samt 24 pesticider og deres nedbrydningsprodukter. 6.2 Udtagning af porevandsprøver I delområderne B, C og D er der primært deponeret jord i perioden , hvorfor det ikke er sikkert, at eventuel mobil forurening fra fyldjorden har nået ned i grundvandszonen. Som supplement til grundvandsprøverne er der derfor i disse tre delområder udtaget prøver af porevand, dvs. det vand, som findes i jorden over grundvandsspejlet. Prøverne er udtaget med henblik på at vurdere om der sker udvaskning af mobile miljøfremmede stoffer, som på sigt eventuelt vil kunne udgøre en risiko for grundvandet. I første omgang blev det forsøgt at udtage porevand direkte med Geoprobeteknik, hvormed der kan udtages niveauspecifikke vandprøver uden at efterlade permanente filtre. I forbindelse med arbejdet blev det imidlertid konstateret, at fyldjorden havde et begrænset vandindhold, hvorfor der blev installeret midlertidige Ø25mm filtre med henblik på senere vandprøvetagning, når/hvis der løb vand til filtrene. Placeringen af filtrene er angivet på oversigtskortet i bilag 1. Der blev truffet vand i 6 af de 12 porevandsfiltre. På grund af de relativt begrænsede mængder vand som løb til filtrene, blev der ikke forpumpet forud for prøvetagningen. Porevandsprøverne må således antages, at repræsentere worst-case 20

27 i forhold til forekomst af forurenende stoffer i porevandet på de pågældende steder. Vandprøverne fra porevandet blev som udgangspunkt analyseret for indhold af kulbrinter, BTEXN, chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter, phenoler, chlorphenoler, polære opløsningsmidler, MTBE og dennes nedbrydningsprodukter, tungmetaller, PAH, NVOC, nitrat, sulfat, ammonium og ilt. I enkelte porevandsfiltre var vandstanden så lav, at vandprøverne blev udtaget af flere omgange, og for nogle af boringerne var det ikke muligt at udtage tilstrækkeligt med vand til analyse for samtlige parametre. Detaljer vedrørende analyseparametre, resultater mv. fremgår af bilag 2c. 6.3 Udtagning af vandprøver fra eksisterende boringer Som tidligere nævnt er der tidligere udført boringer i området ved grusgraven. En del af disse boringer er prøvetaget indenfor de sidste år dog er ikke alle vandprøver analyseret for indhold af polære opløsningsmidler, phenoler og chlorphenoler. For at foretage en vurdering af, om en eventuel påvist forurening i boringer fra nærværende undersøgelse kommer fra mulige opstrøms beliggende forureningskilder (dvs. Lynge Losseplads og FSG Fyldplads), er ligeledes udtaget og analyseret vandprøver fra 4 udvalgte opstrøms boringer. Det drejer sig om boringerne B1 ( ), B1A ( ), B7A (intet DGU nr.) og B10A ( ). Placeringen af disse boringer fremgår af bilag 1. Vandprøver fra disse boringer er derfor analyseret for indhold af kulbrinter, BTEXN, chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter, samt phenoler, chlorphenoler og polære opløsningsmidler, samt MTBE og nedbrydningsprodukter heraf. 6.4 Indmåling af boringer mv. Alle nye boringer og porevandsfiltre er blevet indmålt med GPS med en nøjagtighed på ca. 1 cm. Derudover er der placeret pejlemærker ved bredden af de tre store grusgravssøer, således at vandspejlet i søerne også kunne indgå i pejlerunderne. 6.5 Bestemmelse af grundvandsstrømningen ved Lynge Grusgrav Med henblik på at bestemme grundvandets strømningsretning i området omkring Lynge Grusgrav blev der den 19/ foretaget pejling af grundvandsstanden i 26 boringer i og omkring grusgraven, se bilag Prøvepumpning og volumenprøveudtagning I delområde A er der deponeret jord frem til , hvorfor det antages, at eventuel forurening med vandopløselige stoffer i den deponerede jord vil være udvasket til grundvandet. Da der er tale om et stort område ( m 2, svarende til ca. 200 parcelhusgrunde) blev der udført pumpetest på to af boringerne med henblik på at indfange vand fra et større opland, end hvis der blot blev udtaget og analyseret en vandprøve fra boringerne. Med prøvepumpningen var det 21

28 ønsket, at tiltrække vand fra en øget afstand af boringerne og dermed undersøge, om der eventuelt forekom forurening inden for en vis radius fra boringerne. Prøvepumpning blev foretaget på boring B102 og B122, hvor der over en periode på 4 uger blev oppumpet grundvand med en ydelse som løbende blev målt til 2-3 m 3 /time. Der blev hver uge udtaget vandprøver til analyse. Sideløbende med prøvepumpningen blev der med loggerudstyr løbende registreret vandspejl i boringerne B101, B102, B105 og B122. Derudover blev der flere gange foretaget manuel pejling af vandspejl i boringerne og af vandspejl i den nærmeste sø ( Sø 1 ). Det var intentionen, at resultaterne fra prøvepumpningen skulle anvendes til kalibrering af grundvandsmodellen. Da der i forbindelse med prøvepumpningen ikke kunne registreres en grundvandssænkning i de omkringliggende boringer, fremkom der ikke data om de hydrauliske forhold, som kunne anvendes til kalibrering af grundvandsmodellen. Prøvepumpningen medførte dog, at der blev indfanget grundvand fra et større område, end hvis der kun var udtaget enkeltstående vandprøver. 6.7 Grundvandsmodel Med henblik på at vurdere/beregne risikoen for forureningsspredning til og i grundvandszonen er der som led i denne undersøgelse opstillet en lokal grundvandsmodel for området omkring grusgraven. I modellen, som er opstillet i Visual Modflow, er anvendt geologiske data fra boringer i området inkl. de nye boringer. Modellen er overordnet kalibreret i forhold til Region Hovedstadens potentialekort fra 2008 for kalkmagasinet og lokalt i forhold til potentialer målt i forbindelse med pejlerunden den 19/ Der er med modellen foretaget 7 scenarieberegninger af mulig forureningsspredning fra delområderne (A, B, C og D) på det undersøgte grusgravsområde. I det første scenarie (Scenarie 1) er valgt en worst-case betragtning, idet der beregnes spredning af et fiktivt stof, som hverken nedbrydes eller tilbageholdes i jorden. Scenarie 1 beregner den teoretiske forureningsspredning ved en kontinuert (vedvarende) udvaskning på 100 mg/l fra jordforurening på et areal svarende til en celle på 10 x10 m i hvert af delområderne A, B, C og D på det undersøgte grusgravsområde. I de efterfølgende 6 scenarier er der anvendt specifikke stoffer (benzen, phenol og acetone) med koncentrationer svarende til, hvad der konkret er målt i boringerne i denne undersøgelse. Beregninger er foretaget både med og uden nedbrydning Disse beregninger er anvendt som grundlag for risikovurderingen over for grundvandsressourcen, jf. afsnit

29 For yderligere beskrivelse af grundvandsmodellen henvises til modelnotatet i bilag Udvaskningstests Eventuelt forurenet fyldjord vil udelukkende udgøre en risiko for grundvandsressourcen, hvis forureningen udvaskes til grundvandet. Idet deponeringen af fyldjord i områderne B, C og D er foregået frem til 2011, er det muligt, at eventuel forurening i jorden ikke er sivet ned til grundvandet endnu, jf. den konceptuelle model i afsnit 5. Med henblik på at vurdere om der i fyldjorden findes forureninger, som potentielt kan udvaskes til grundvandet, er der derfor udført udvaskningstests. Ved udvaskningstests screenes et større jordvolumen for indhold af vandopløselige og mobile forureningskomponenter. Testene blev foretaget på fyldjorden fra henholdsvis 14 boringer (B101, B104, B106-B111, B113-B118), samt på en sammenblandet prøve fra de korte boringer (B119, B120 og B121). Prøverne blev sammenblandet af ca. 700 gram jord fra jordprøver fra forskellige dybder i hver enkelt boring, således at hele boreprofilet var repræsenteret i blandeprøven. På hver af de 15 blandeprøver blev der udført en batchudvaskningstest i henhold til standarden DS/EN Ved batchudvaskningstestene blev jorden bragt i kontakt med en bestemt mængde ekstraktionsvæske (0,001 M CaCl2 i MilliQ-vand), svarende til et væske-/faststof forhold på 2 L/kg. Batchen blev rystet i 24 timer, hvorefter væskeog faststoffasen adskilles ved centrifugering. Ved metalanalyse er væsken også filtreret gennem en 0,45 µm filter. Væskefasen blev efterfølgende analyseret for kulbrinter, BTEX, phenoler og chlorphenoler, polære opløsningsmidler, BTEXN, MTBE og dennes nedbrydningsprodukter, samt chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf. Desuden blev vandet fra udvaskningstesten analyseret for indhold af tungmetaller, PAH, NVOC, nitrat, sulfat, ammonium og ledningsevne. 6.9 Overfladeprøver Lynge Grusgrav skal i fremtiden anvendes til rekreative formål. Såfremt der er forurenet jord i de terrænnære jordlag, kan der derfor være risiko for kontakt med eller indtagelse af forurenet jord. Til afklaring af om overjorden er forurenet, blev der i forbindelse med nærværende undersøgelse udtaget overfladeprøver i alle 5 delområder (A-E) fra de øverste 10 cm af jorden. Prøverne blev udtaget områdevis som enkeltprøver fordelt over hele det pågældende delområde. Dog blev der i områderne B, C og D, af sikkerhedsmæssige årsager, ikke udtaget overfladeprøver fra skrænterne. Ud fra resultaterne af forundersøgelsen og ud fra statistiske overvejelser og konceptuelle modelantagelser forventes der ikke at forekomme forurening i form af punktkilder. Dermed er det ikke hensigten med overfladeprøverne at opspore eller afgrænse eventuelle arealer med kraftig forurening (hotspots), men derimod 23

30 at se på den generelle belastning af det enkelte delområde. Af samme årsag er felter for udtagning af overfladeprøver ikke indmålt og optegnet på kortene i denne rapport. Overfladeprøverne er analyseret for indhold af tungmetaller, PAH er, BTEXN og totalkulbrinter. 24

31 7 UDFØRTE UNDERSØGELSER I forbindelse med nærværende undersøgelse er den undersøgte del af Lynge Grusgrav inddelt i 5 delområder, benævnt delområde A, B, C, D og E. Beliggenhed af delområderne fremgår af Figur 7-1 samt af bilag 1. N D A C Julemosegård B E Bjerget Figur 7-1 Oversigt over de undersøgte delområder (DDO Land DDO, COWI) I delområderne A, B, C og D er der deponeret jord i forbindelse med efterbehandlingen af grusgraven. Område E er opstået ved, at der er nedskredet jord fra Bjerget. Det er jorden i disse fem delområder som ønskes undersøgt i forhold til, om eventuel forurening i jorden udgør en risiko for grundvandet eller for anvendelsen af arealerne til rekreative formål. Som nævnt tidligere, er efterbehandlingen af delområderne foregået i forskellige perioder, og der kan således være forskel på, om eventuel forurening i den deponerede jord er udvasket til grundvandet. Undersøgelserne er derfor tilpasset i forhold til, hvornår deponeringen i de enkelte områder er sket. Generelt gælder, at delområde A er opfyldt frem til ca. 2004, mens områderne B, C og D er overvejende opfyldt i perioden De enkelte delområder er således undersøgt ud fra kendskabet til deponeringstidspunktet. I det følgende beskrives de udførte undersøgelser i de enkelte delområder, og i afsnit 7.4 opsummeres det samlede udførte undersøgelsesomfang samt omfanget af kemiske analyser. 25

32 7.1 Delområde A - karakterisering og undersøgelser Delområde A er det største af de 5 undersøgte delområder. Det udgør ca m², hvilket svarer til ca. 200 parcelhusgrunde. Frem til er der her deponeret m³ jord i form af udefra kommende jord, samt overjord som er fremkommet ved gravning i andre dele af Lynge Grusgrav. I forbindelse med grusgravningen antages det, at der er gravet til ca. 1 meter over grundvandsspejlet (jf. vilkår i gravetilladelsen), som træffes omkring kote +32. Luftfotos fra 1995 og 1999 illustrerer, hvor intensivt der er blevet gravet i delområde A, jf. luftfotos i Figur 7-2. Luftfoto 1984 (Region Hovedstaden) Luftfoto 1995 (DDO Land - DDO, COWI) Lavning Luftfoto 1999 (DDO Land - DDO, COWI) Luftfoto 2005 (DDO Land - DDO, COWI) Figur 7-2 Luftfotos fra udvalgte år for område A (udlånt fra Region Hovestaden) 26

33 I delområde A er der ikke sket en fuldstændig opfyldning, idet der i dag findes en lavning (en dal), hvis omtrentlige placering fremgår af luftfotoet fra Lavningen fremgår desuden af Figur 3-1 i afsnit 3. Grundvandsrisiko Til vurdering af risiko over for grundvand i område A er udført 6 boringer som er filtersat i det primære grundvandsmagasin (B101-B105 og B122), jf. Figur 7-2. Tre af boringerne er udført i den sydlige del af delområdet A, dvs. nedstrøms i forhold til grundvandsstrømningen gennem delområdet. Heraf er én af boringerne (B102) placeret lige nord for ridebanen ved Julemosegård, mens boringerne B101 og B122 er placeret øst for hestefolden tilhørende Julemosegård. Formålet med disse boringer var, dels at afklare om der forekom forurening i den deponerede jord, og dels om grundvandet under fyldjorden var forurenet. Til sidstnævnte formål blev der udtaget vandprøver fra alle boringerne samt udført prøvepumpning på B102 og B122, som beskrevet i afsnit 6.6. Til afklaring af, om grundvandskvaliteten under område A var påvirket af eventuelle forureningskilder uden for delområdet (dvs. opstrøms) blev der også foretaget analyser af det grundvand, som løber til området, dvs. fra nord-nordøst. Til dette formål blev der udført to boringer i den nordlige del af delområde A, nemlig boringerne B103 og B104. Derudover blev der også udført en kort boring (B105) i den centrale og lavtliggende del af delområdet og udtaget vandprøve fra denne boring. Med henblik på at vurdere potentialet for udvaskning af eventuel forurening i fyldjorden blev der fra B101 og B104 udtaget jordprøver til udvaskningstest, som beskrevet i afsnit 6.8. Resultaterne fra vandanalyser, pumpetest og udvaskningstest er derpå benyttet til vurdering af, om den deponerede jord medfører risiko for påvirkning af grundvandskvaliteten. Risiko over for arealanvendelse Til afklaring af, om der i delområde A findes forurenet jord, som kan udgøre en risiko ved indtagelse eller direkte kontakt med jorden, blev der udtaget og analyseret 70 prøver af overfladejorden efter fremgangsmåden beskrevet i afsnit 6.9. Formålet med prøvetagning og analyse af overfladejorden har ikke været at opspore eller afgrænse eventuelle punktkilder/hotspots, men derimod at vurdere den generelle belastning af delområdet. Forundersøgelsen /4/, statistiske betragtninger og den konceptuelle model taler for, at der ikke kan forventes punktkilder i den deponerede jord, se kapitel 5. Deponeret jord I forhold til vurdering af forureningsindholdet i den deponerede jord blev udvalgte jordprøver fra boringerne i område A analyseret. Jordprøverne blev udvalgt med henblik på at repræsentere fyld jord i alle dybder, dvs. både prøver med forureningsindikationer (PID-udslag eller visuelt tegn på forurening) såvel som tilsyneladende uforurenede jordprøver. 27

34 7.2 Delområderne B, C og D - karakterisering og undersøgelser I delområderne B, C og D er der primært deponeret jord i perioden , hvilket betyder at evt. nedsivning af mobile stoffer kun er sket gennem en kortere periode. Det er derfor usikkert om evt. mobil forurening er nået ned til grundvandszonen. Luftfotos fra forskellige år afspejler (se Figur 7-3) aktiviteterne i delområderne, og det fremgår bl.a. heraf, at der i delområde B er gravet under grundvandsspejlet, og at der formentlig kun er gravet i begrænset omfang i delområde C, hvor der overvejende er udlagt jord omkring/efter Luftfoto 1984 (Region Hovedstaden) Luftfoto 1995 (DDO Land - DDO, COWI) Luftfoto 2002 (DDO Land - DDO, COWI) Figur 7-3 fortsættes på næste side Luftfoto 2005 (DDO Land - DDO, COWI) 28

35 Luftfoto 2010 (DDO Land - DDO, COWI) Figur 7-3 Luftfotos fra udvalgte år for delområde B, C og D Grundvandsrisiko Til vurdering af risikoen for påvirkning af grundvandskvaliteten i delområde B, C og D er i forbindelse med denne undersøgelse udført i alt 5 filtersatte boringer med henblik på at vurdere, om eventuel forurening i den deponerede jord var udvasket til grundvandet. Det er i Tabel 7-1 i afsnit 7.4 angivet hvilke boringer, der er udført i hvilke områder. Derudover er alle udførte boringer mv. i områderne B, C og D, angivet i Figur 7-3 og i bilag 1. Opstrøms delområde D og C ligger Lynge Losseplads og FSG fyldplads. Til afklaring af, om eventuel forurening i grundvandet i delområde C og D kan skyldes deponeret jord i disse delområder eller skyldes opstrøms forureningskilder, blev der udtaget og analyseret vandprøver fra 4 tidligere udførte boringer som ligger opstrøms delområde C og D, dvs. fra boringerne B1 ( ), B1A ( ), B7A (nyere boring fra 2008, 2 m fra ) og B10A ( ). Placeringen af disse boringer fremgår af Figur 7-3 og bilag 1. 29

36 Da deponeringen af jord i delområderne B-D er sket frem til december 2011 kan der være tvivl om, hvorvidt en evt. vandopløselig forurening er nået ned til grundvandszonen. Der er derfor i dette område analyseret prøver af porevandet. Porevandsprøverne er udtaget som beskrevet i afsnit 6.2. Til vurdering af risikoen for nedsivning af forurening til grundvandet, blev der også fra delområderne B, C og D udvalgt jordprøver til udvaskningstest, som beskrevet i afsnit 6.8. Risiko over for arealanvendelse Til afklaring af, om der i delområderne B, C og D findes forurenet jord, som kan udgøre en risiko ved indtagelse eller ved direkte kontakt med jorden, blev der fra hvert delområde udtaget og analyseret 35 prøver af overfladejorden, jf. beskrivelsen i afsnit 6.9. Prøvetagningspunkterne blev fordelt ud over de respektive delområder, men punkterne er ikke indmålt, da formålet med undersøgelsen ikke har været at opspore eller afgrænse eventuelle punktkilder/hotspots, men derimod at vurdere den generelle belastning af delområderne. Forundersøgelsen /4/, statistiske betragtninger og den konceptuelle model taler således for, at der ikke kan forventes punktkilder i den deponerede jord, se kapitel 5. Deponeret jord I forhold til vurdering af forureningsindholdet i den deponerede jord blev udvalgte jordprøver fra boringerne analyseret. Jordprøverne blev udvalgt med henblik på at repræsentere fyldjord i alle dybder, dvs. både prøver med forureningsindikationer (PID-udslag eller visuelt tegn på forurening) såvel som tilsyneladende uforurenede jordprøver. 7.3 Delområde E karakterisering og undersøgelser Terrænudformningen i delområde E skyldes et jordskred omkring 2007, hvor deponeret jord på Bjerget er skredet ned i grusgravssøen. Der er tale om et relativt lille areal (ca m²). Delområdets beliggenhed fremgår af Figur 7-4. Grundvandsrisiko Grundvandskvaliteten under delområde E må antages at være stærkt påvirket af vandkvaliteten i grusgravssøen. Derfor er der ikke udført filtersatte boringer eller udtaget vandprøver til bestemmelse af, om jorden i område E udgør en risiko for grundvandet. Derimod er der udført 3 håndboringer til 2 meter. Der er udtaget jordprøver fra disse tre boringer og udført en samlet udvaskningstest for jorden fra alle tre boringer til vurdering af, om jorden indeholder forurenende stoffer, som kan udgøre en risiko for påvirkning af grundvandskvaliteten. 30

37 Figur 7-4 Oversigt over delområde E (Luftfoto 2010 DDO Land - DDO, COWI) Risiko over for arealanvendelse Til afklaring af, om der i delområde E findes forurenet jord, som kan udgøre en risiko ved indtagelse eller ved direkte kontakt med jorden, blev der udtaget og analyseret 35 prøver af overfladejorden efter fremgangsmåden beskrevet i afsnit 6.9 Prøvetagningspunkterne blev, som det var tilfældet med områderne B, C og D, fordelt ud over området og prøvetagningspunkterne er ikke indmålt, da formålet med undersøgelsen ikke har været at opspore eller afgrænse eventuelle punktkilder/hotspots, men derimod at vurdere den generelle belastning af delområdet. Forundersøgelsen /4/, statistiske betragtninger og den konceptuelle model taler således for, at der ikke kan forventes punktkilder i den deponerede jord, se kapitel 5. Deponeret jord I forhold til vurdering af forureningsindholdet i den deponerede jord blev udvalgte jordprøver fra boringerne analyseret for indhold af forurenende stoffer. 31

38 7.4 Opsummering af feltarbejde og analyser I Tabel 7-1 gives en oversigt over det udførte prøvetagningsarbejde for hvert delområde, mens der i Tabel 7-2 findes en oversigt over de udførte analyser. Tabel 7-1 Oversigt over det udførte feltarbejde Delområde Areal (m 2 ) Jordmængde (m 3 ) /4/ Fokus på risiko for grundvand Fokus på risiko for arealanvendelse Fokus på risiko for deponeret jord A filtersatte boringer 8 til 22,5-28 m (B101, B102, B122) Prøvepumpning fra B102 og B overfaldeprøver (OP_Ax) 45 jordprøver fra boringer til analyse 1 filtersat boring 6 til 5,5 m (B105) 2 filtersat boring 6 til m (B103, B104) 2 udvaskningstests (fra B101 og B104) B filtersat boring 6 til 12,5 m (B106) 2 boringer til 9 m udelukkende med jordprøveudtagning (B107, B108) 35 overfladeprøver (OP_Bx) 33 jordprøver til analyse 4 geoprobe-sonderinger til ca. 6 m med udtagning af porevand (B1,B2,B3,B4) 3 udvaskningstests (fra B106, B107, B108) C filtersat boring 6 til 20 m (B110) 2 boringer til 12 m udelukkende med jordprøveudtagning (B109, B111) 2 geoprobe-sonderinger til 10 m med udtagning af porevand (C1, C2) 3 udvaskningstests (fra B109, B110, B111) 35 overfladeprøver (OP_Cx) 35 jordprøver til analyse D filtersatte boringer 6 til m (B112, B113, B114) 35 overfladeprøver (OP_Dx) 56 jordprøver til analyse 4 boringer til 7-9 m udelukkende med jordprøveudtagning (B115, B116, B117, B118) 6 geoprobe-sonderinger til ca.10 m med udtagning af porevand (D1, D2, D3, D4, D5, D6) 6 udvaskningstests (B113, B114, B115, B116, B117, B118) E 7.000? 3 håndboringer til 2 m (B119, B120, B121) 1 udvaskningstest baseret på jord fra alle 3 håndboringer (B119/B120/B121) 35 overfladeprøver (OP_Ex) 9 jordprøver til analyse Opstrøms Vandprøvetagning fra 4 tidligere udførte boringer (B1, B1A, B7A, B10A) 32

39 Tabel 7-2 Oversigt over udførte analyser Vandprøver boringer Område A B C D E Tidl. udførte opstrøms boringer I alt Vandpakke 1 - kulbrinter, BTEXN, phenoler og chlorphenoler, polære opløsningsmidler, MTBE og dennes nedbrydningsprodukter samt chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter Vandpakke 2 - tungmetaller, PAH, NVOC, nitrat, sulfat, ammonium og ilt Vandpakke 3 - cyanid og pesticider Vandprøver porevand Vandpakke 1 - kulbrinter, BTEXN, phenoler og chlorphenoler, polære opløsningsmidler, MTBE og dennes nedbrydningsprodukter samt chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter Vandpakke 2 - tungmetaller, PAH, NVOC, nitrat, sulfat, ammonium og ilt Udvaskningstests Vandpakke 1 - kulbrinter, BTEXN, phenoler og chlorphenoler, polære opløsningsmidler, MTBE og dennes nedbrydningsprodukter samt chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter 12 (1) (2) Vandpakke 2 - tungmetaller, PAH, NVOC, nitrat, sulfat, ammonium og ilt Overfladeprøver Jordpakke 1 - kulbrinter, BTEXN, tungmetaller og PAH'er Deponeret jord Jordpakke 1- kulbrinter, BTEXN, tungmetaller og PAH'er Jordpakke cyanid (1) Heraf er 6 vandprøver gentagelser i 2 af boringerne i forbindelse med pumpetest (2) Pga. begrænset vandmængde blev der ikke analyseret for PAH'er 33

40 34

41 8 RESULTATER OG RISIKOVURDERING Alle resultater af kemiske analyser fra nærværende undersøgelse er vedlagt i bilag 2a-2e. Samtlige analyserapporter er vedlagt i bilag 6a-6e. 8.1 Grundvand Ved vurdering af, om grundvandskvaliteten er påvirket som følge af udvaskning af stoffer i den deponerede fyldjord på delområderne A E er der taget stilling til, om grundvandet overholder Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterier (GVK) /19/. Grundvandskvalitetskriterierne er udarbejdet for magasiner, som indeholder grundvand, der aktuelt udnyttes til drikkevandsforsyning, eller som vil kunne anvendes til drikkevandsforsyning. Kvalitetskriterierne for grundvand er for visse stoffer sat til et lavere niveau end kvalitetskriteriet for drikkevand. Der er kun udtaget vandprøver fra delområderne A, B, C og D, idet delområde E har et begrænset areal og ligger i umiddelbar forbindelse med en grusgravssø. Oversigt over de udførte boringer i delområderne er vist i Figur 8-1. Grundvand analyser I bilag 2a findes en oversigt over alle grundvandsanalyser udtaget i det primære magasin. Til sammenligning er ligeledes i bilag 2a vist grundvandskvalitetskriterier for de stoffer, for hvilke der findes kriterier. I bilaget er desuden markeret, såfremt der er påvist overskridelser af grundvandskvalitetskriterierne. For flertallet af analyserne gælder det, at der ikke er påvist indhold af organiske stoffer i koncentrationer som ligger over de respektive analytiske detektionsgrænser. Porevand - analyser I bilag 2b findes en oversigt over analyser af porevand udtaget i den deponerede fyldjord i niveauer over det primære grundvandsspejl. Placering af porevandsfiltrene fremgår af Figur 8-1. Flere af porevandsfiltrene var tørre, og nogle havde så ringe vandtilstrømning at vandprøver til analyserne skulle udtages i flere omgange. I nogle filtre var der ikke tilstrækkeligt med vand til analyse for alle de ønskede parametre. Udvaskningstest - analyser I bilag 2d findes en oversigt over resultater for udvaskningstests for i alt 15 blandeprøver bestående af prøver fra forskellige dybder i boringer på delområderne A-E. Der er kun i nogle få prøver konstateret udvaskning af stoffer i koncentrationer, som overskrider grundvandskvalitetskriterierne. I de følgende afsnit opsummeres resultater og risikovurdering i forhold til grundvandet i delområderne A, B, C, D og E, samt for boringer beliggende opstrøms for delområderne. 35

42 Figur 8-1 Oversigt over boringer og porevandsfiltre. (Luftfoto 2010 DDO Land - DDO, COWI) 36

43 Delområde A grundvand, resultater og risikovurdering Organisk forurening Indenfor delområde A er der analyseret for pesticider i to vandprøver fra henholdsvis B101 og B102. Der er fundet relativt lave koncentrationer af BAM (nedbrydningsprodukt af sprøjtemidlet dichlobenil) i begge vandprøver, dog er grundvandskvalitetskriteriet overskredet i vandprøve fra B102. Ved prøvepumpning af B102 er der konstateret en mindre overskridelse af grundvandskvalitetskriteriet for i 4-chlor-3-methylphenol efter oppumpning af ca m³ vand efter 17 dage, svarende til en influensradius på ca. 18 m. Efter i alt 31 dage svarende til en influensradius på ca. 22 m er der imidlertid ikke konstateret indhold af hverken phenoler eller chlorphenoler i koncentrationer over grundvandskvalitetskriterierne. Tungmetaller I delområde A er der ikke påvist tungmetaller i vandprøver i koncentrationer som overskrider grundvandskvalitetskriterierne. Grundvandskemi Indenfor delområde A noteres det, at grundvandsprøver fra de vestlige boringer, B102 og B103, er iltfattige. Derimod er grundvandet ved B101, B122, B105 og til dels B104 iltholdigt (aerobt). Aerobe forhold kan indikere, at grundvandet visse steder er påvirket af infiltration af iltholdig nedbør og/eller, at grundvandet delvis stammer fra eller er influereret af grundvandssøerne. De aerobe forhold i grundvandet bekræftes af nitratog sulfatindholdet i B101. De aerobe grundvandsforhold kan således understøtte en nedbrydning af eventuelle organiske mikroforureninger. Ledningsevnen er et mål for vandets indhold af uorganiske opløste salte og er nogenlunde på samme niveau for alle grundvandsprøver i delområde A. Indholdet af ikke-flygtige organisk kulstof (NVOC) i B101 er på 3 mg/l, hvilket svarer til det forventelige niveau for grundvandet i området. Porevandsprøver Der er ikke udtaget porevandsprøver fra delområde A, hvor deponeringen er relativt gammel, hvorfor eventuelle mobile forurenende stoffer må forventes at være sivet ned i grundvandszonen, og dermed sporbare i grundvandsanalyser. Udvaskningstests Der er udført 2 udvaskningstests fra delområde A. Testene er udført på jordprøver fra boring B101 og B104. I eluatet er der konstateret overskridelse af grundvandskvalitetskriteriet for PAH er og for kulbrinter. Kulbrinteblandingen består af nogle få toppe, som ikke kan identificeres, men formentlig skyldes nogle tungere kulbrinter (kogepunktsinterval C). Risikovurdering Der er ikke fundet forurening i grundvandet eller ved udvaskningstests, som indikerer, at den deponerede jord forårsager en betydende påvirkning af grundvandskvaliteten under delområde A. Forekomsten af BAM kan skyldes brug af pesticider opstrøms delområde A, og/eller at sprøjtemidlet forekommer i den deponerede jord. Deponering af landbrugsjord i råstofgrave er usædvanlig, hvilket taler for, at kilden(erne) til forekomsten af BAM skal søges opstrøms delområde A. Manglende genfinding af phenoler eller chlorphenoler i koncentrationer over grundvandskvalitetskriteriet kan tyde på, at den deponerede jord kun indeholder(t) de pågældende stoffer i ubetydeligt omfang. 37

44 Delområde B grundvand, resultater og risikovurdering Organisk forurening I en grundvandsprøve fra B106 er der fundet mindre overskridelse af grundvandskvalitetskriteriet for indhold af PAH er. Boringen er imidlertid nyetableret, hvorfor en mindre overskridelse må forventes at kunne forekomme på grund af partikulært materiale. Tungmetaller I vandprøven fra boring B106er der konstateret en mindre overskridelser af grundvandskvalitetskriteriet for nikkel. Vandprøven er filtreret i felten før analysen, men boringen er nyetableret, hvorfor mindre overskridelser af tungmetaller erfaringsmæssigt kan forekomme. Grundvandskemi Grundvandsprøven fra delområde B er iltfattig med lavt indhold af nitrat, men et forholdsvis højt sulfatindhold. NVOC i B106 B er højt (40 mg/l), hvilket indikerer en betydelig organisk påvirkning. Ligeledes er ledningsevnen i B106 forhøjet, hvilket kan indikere udvaskning fra fyldlaget. Porevandsprøver Der er forsøgt udtaget porevand fra 4 porevandsfiltre placeret i ca. 5-7,5 m s dybde, men kun i to af filtrene (B2 og B3) løb der vand til filtret. Der var overtryk i porevandsfilteret i B2, hvorfor vandet fra filtret løb over filterafslutningen, som var over terræn. Porevandet fra B2 var kraftigt forurenet og grundvandskvalitetskriterierne for acetone, isopropanol, phenoler, chlorphenoler, benzen, kulbrinter og nikkel var væsentligt overskredet. Ligeledes blev der konstateret højt organisk indhold med en NVOC på 79 mg/l. Til kontrol af de høje koncentrationer af phenoler og polære opløsningsmidler blev der udtaget nye prøver fra B2 efter 3 uger. De nye analyser bekræftede de første resultater. I porevand fra B3 blev der fundet forurening med phenoler, chlorphenoler, PAH er og kulbrinter, men i væsentligt lavere koncentrationer end i B2. Det organiske indhold i B3 var dog højt (118 mg/l). Udvaskningstests Der er udført 3 udvaskningstest på jordprøver fra delområde B, bestående af jord fra henholdsvis B106, B107 og B108. I eluatet er der fundet mindre overskridelse af grundvandskvalitetskriteriet for PAH er. Risikovurdering Fund af forurening i porevandet i B2 og til dels i B3 indikerer, at der foregår udvaskning af forurening fra fyldjord, som potentielt kan true grundvandet. Ved transport igennem fyldlag og ved den initiale opblanding i toppen af grundvandsmagasin, sker der dog en række processer som sorption, nedbrydning og fortynding, som kan reducere den samlede masseflux til grundvandet således, at bidraget til grundvandet bliver mindre betydeligt. Der er ikke fundet forurening i grundvandet eller ved udvaskningstests, som indikerer, at den deponerede jord i delområde B aktuelt forårsager en betydende påvirkning af grundvandskvaliteten under delområde B. Derimod indikerer porevandsprøver fra B2, at der findes vandopløselig forurening i den deponerede jord i delområde B. Da der her er deponeret jord indenfor de sidste år, kan der være risiko for at forurening med vandopløselige stoffer i fyldjorden med tiden vil kunne vaskes ned i grundvandszonen. Der er ikke kendskab til forureningskilder omkring eller i umiddelbar nærhed af delområde B og f.eks. Lynge Losseplads vil ikke kunne medføre forurening i porevandet i delområde B. 38

45 Delområde C grundvand, resultater og risikovurdering Organisk forurening I delområde C er der ved analyse af vand fra boring B110 ikke fundet organiske stoffer i koncentrationer som overskrider grundvandskvalitetskriterierne. Tungmetaller Der er fundet en mindre overskridelse af grundvandskvalitetskriterier for bly i vandprøver fra boring B110. Vandprøven er filtreret i felten før analysen, men boringen er nyetableret, hvorfor forhøjet indhold af tungmetaller erfaringsmæssigt kan forekomme. Grundvandskemi Vandprøverne fra delområde C er iltfattige med lavt indhold af nitrat. NVOC og ledningsevne i vandprøver fra B110 svarer til det normale baggrundsniveau for grundvand i området (henholdsvis 3,2 mg/l og µs/cm). Porevandsprøver Der er forsøgt udtaget porevand fra 2 porevandsfiltre i niveauer ned til 10 m s dybde, men kun ét af de 2 filtre gav vand (C2). Da der var ringe tilstrømning af vand til filteret i C2 er vandprøverne til analyserne udtaget i flere omgange og der var ikke tilstrækkeligt vand til analyse af alle de ønskede parametre. I den første porevandsprøve blev påvist acetone, isopropanol, benzen og nikkel i koncentrationer over grundvandskvalitetskriterierne, men NVOC var kun på 30 mg/l. Da prøven var udtaget lige efter prøvetagning fra B2 (som var meget forurenet) er der udført kontrolanalyse efter 3 uger for indhold af polære opløsningsmidler for at afklare, om der var sket krydskontaminering. Denne kontrolanalyse viste, at porevandet var uforurenet, hvorfor det er vurderet, at den første vandprøve var forurenet grundet påvirkning af prøvetagningsudstyret fra den foregående prøvetagning af vand i boring B2. Udvaskningstests Der er udført 3 udvaskningstest fra delområde C med jord fra B109, B110 og B111. I eluatet er der konstateret en mindre overskridelse af grundvandskvalitetskriteriet for PAH er. Risikovurdering Der er ikke fundet forurening i hverken grundvand, porevand eller ved udvaskningstests, som indikerer, at den deponerede jord i delområde C giver anledning til en betydende påvirkning af grundvandskvaliteten under delområde C. 39

46 Delområde D grundvand, resultater og risikovurdering Organisk forurening I delområde D er der i vandprøver fundet overskridelser af grundvandskvalitetskriterierne for organiske stoffer i både B112 og B113, men ikke i B114. I B112 er der fundet både indhold af benzen, toluen og xylener såvel som kulbrinter, og derfor er der indikationer for et olieprodukt som benzin. Desuden er der i B112 fundet 110 µg diisopropylether/l (intet grundvandskvalitetskriterie). I boring (B2) som ligger ca. 50 m fra B112 er der i forbindelse med en undersøgelse i 2000 /10/ fundet op til 500 µg diisopropylether/l, jf. afsnit 4. Ved revurdering af Lynge Losseplads i 2011 /11/ kunne boring B2 ikke lokaliseres. Tungmetaller Der er påvist en mindre overskridelse af grundvandskvalitetskriteriet for nikkel i B113. Grundvandskemi Vandprøverne fra delområde D er iltfattige med lavt indhold af nitrat, men et forholdsvis højt sulfatindhold. NVOC-indholdet på 4,8 mg/l i vandprøven fra B113 er svagt forhøjet i forhold til det normale niveau for grundvand i området. Både B112 og B113 har en forhøjet ledningsevne (mere end µs/cm), hvilket kan indikere udvaskning fra fyldlag eller evt. (ved B112) en påvirkning af perkolat fra Lynge Losseplads. I 2000 er der tidligere noteret forhøjet ledningsevne (mere end µs/cm) ved undersøgelse af Lynge Losseplads. Porevandsprøver Der er forsøgt udtaget porevand fra 6 porevandsfiltre, placeret i ca m s dybde, men kun filtrene i D2 og D6 gav porevand. Da der kun var ringe tilstrømning af vand til filtret i D6 er vandprøver til analyser udtaget i flere omgang. I den første porevandsprøve fra D6 var grundvandskvalitetskriterier for acetone og isopropanol overskredet og NVOC var på 86 mg/l. Da prøven var udtaget lige efter prøvetagningen i B2, som var meget forurenet, kan det ikke afvises, at indholdet af acetone og isopropanol i prøven fra D6 skyldes krydskontaminering. Herudover er grundvandskvalitetskriterierne for phenoler, chlorphenoler, kulbrinter og nikkel overskredet i både D2 og D6. Der var ingen tilstrømning af vand til D4, men der var konstateret olielugt fra filtret, hvorfor der blev udtaget prøve af poreluften i stedet. Poreluftprøven fra filteret viste et relativt højt indhold af kulbrinter på 17 mg/m³ samt indhold af benzen, toluen, ethylbenzen, xylener og C 9 - C 10 aromater, som tydeligt indikerer tegn på forekomst af et forholdsvis flygtigt olieprodukt. Udvaskningstests Der er udført 6 udvaskningstest på jordprøver fra boring B113-B118. I eluatet er der fundet mindre overskridelse af grundvandskvalitetskriteriet for PAH er samt en kraftig overskridelse for kulbrinter i B113, hvilket vurderes at skyldes indhold af phthalater. Risikovurdering Delområde D grænser op til Lynge Losseplads, hvorfor grundvandsprøver fra delområde D kan forventes at være påvirket af perkolat fra lossepladsen. Vandprøven fra B112 antages således at være påvirket af lossepladsperkolat. Der er ikke fundet forurening i grundvandet eller ved udvaskningstests, som indikerer, at den deponerede jord kan medføre en betydende påvirkning af grundvandskvaliteten under delområde D. Imidlertid indikerer porevandsprøver fra D2 og D6, og poreluft fra D4, at der findes forurening med vandopløselige stoffer i delområde D. Da der er deponeret jord indenfor de seneste år, kan der være risiko for, at forurening med vandopløselige stoffer i den deponerede jord med tiden vil kunne vaskes ned i grundvandszonen. 40

47 Delområde E grundvand, resultater og risikovurdering Organisk forurening I delområde E er der ikke udtaget prøver fra grundvandet, idet delområde E omfatter et begrænset areal og ligger i direkte forbindelse med én af grusgravens søer. Søvandet vil dermed i varierende grad kunne påvirke vandkvaliteten under delområdet. Tungmetaller I delområde E er der ikke udtaget grundvandsprøver. Grundvandskemi I delområde E er der ikke udtaget grundvandsprøver. Porevandsprøver I delområde E er der ikke udtaget porevandsprøver. Udvaskningstests Der er udført 1 udvaskningstest på jordprøver fra delområde E, bestående af en blandeprøve fra B119-B121. I eluatet er der påvist en mindre overskridelse af grundvandskvalitetskriteriet for PAH er. Risikovurdering Udvaskningstests har ikke påvist forurenende stoffer i koncentrationer som kan indikere, at den deponerede jord forårsager en betydende påvirkning af grundvandskvaliteten under delområde E. 41

48 Opstrøms boringer grundvand, resultater og risikovurdering Organisk forurening Der udtaget prøver af grundvandet i fire opstrøms boringer; benævnt B1/B8, B7A, B1A og B10A. I prøven af grundvand fra B7A er der påvist en mindre overskridelse af grundvandskvalitetskriteriet m.h.t. indhold af phenoler og chlorphenoler. Tungmetaller Der er ikke analyseret for tungmetaller i opstrøms boringer. Grundvandskemi Vandprøverne fra opstrøms boringer er iltfattige. Ledningsevnen er på det forventelige niveau for grundvand i området for B1/B8, B1A og B10A, men ligger lidt højt i B7A. Porevandsprøver Der er ikke udtaget porevandsprøver opstrøms for delområde A-E. Udvaskningstests Der er ikke udtaget foretaget udvaskningstests for jord opstrøms for delområde A-E. Risikovurdering I grundvandet er der umiddelbart ikke fundet forurenende stoffer i koncentrationer, som kan indikere en væsentlig påvirkning af grundvandskvaliteten opstrøms for delområde A-E. Dog vurderes det, at vandkvaliteten i boring B112 på delområde D er påvirket af perkolat fra Lynge Losseplads. På Lynge Losseplads er der ved en analyse i 2000 /10/ af vandkvaliteten i boring (B2) blandt andet konstateret diisopropylether i koncentrationer op til 500 µg/l. Der findes imidlertid ikke et grundvandskvalitetskriterium for diisopropylether. Denne forurenede lossepladsboring ligger ca. 50 m fra boring B112 på delområde D. Omvendt vurderes grundvandsprøve fra område B (B106) ikke at være påvirket af perkolat fra Lynge Losseplads. 42

49 8.1.7 Grundvandsmodel Ved risikovurdering i forhold til grundvand på forurenede lokaliteter anvendes ofte Miljøstyrelsens screeningsværktøj - JAGG1.5 - i de indledende vurderinger (JAGG: Regneark for risikovurdering i forhold til Jord, Afdampning, Gas og Grundvand /20/). Ved den trinvise risikovurdering foretages en konservativ vurdering af den kildenære opblanding umiddelbart under forureningskilden (trin 1), og derpå vurdering af transport og fortynding nedstrøms for kilden (trin 2) i en afstand svarende til grundvandets transportafstand på et år (teoretisk beregningspunkt). Værktøjet anvendes til vurdering af, om grundvandskriterierne er overholdt i et teoretisk beregningspunkt nedstrøms kilden. Såfremt stofnedbrydning er sandsynligt og kan dokumenteres, kan der i beregningen inddrages konsekvenser af dispersion, sorption og nedbrydning af forureningen under transporten (trin 3). JAGG1.5 er et forholdsvis simpelt værktøj som kan anvendes selv ved et ret begrænset datagrundlag. JAGG1.5 anvendes primært til vurdering af, om der er behov for yderligere undersøgelser og dataindsamling, herunder behov for en mere detaljerede vurderinger af spredning i et grundvandsmagasin. JAGG1.5 kan ikke modellere forureningsspredning i et grundvandsmagasin, hvorfor der i forbindelse med nærværende undersøgelse er opstillet en kalibreret grundvandsmodel for Lynge Grusgrav. Opsætningen af modellen og resultaterne herfra er beskrevet i bilag 5. I forbindelse med grundvandsmodellen er potentialet for det primære grundvandsmagasin i kalken simuleret, og der ses en fin overensstemmelse med Region Hovedstadens potentialekort fra 2008 samt for det simulerede potentiale i den nedre del af sandmagasinet, jf. Figur 8-2. Ved sammenligning af grundvandsmodellen med potentialekortet for kalk- og nedre sandmagasin, er den overordnede grundvandsstrømning ens i syd-sydvestlig retning, men potentialet ligger omkring 1-3 meter højere i sandlaget end i kalken. 43

50 Figur 8-2 Simuleret grundvandspotentiale i nedre sandmagasin (KMS 2000) Med den kalibrerede grundvandsmodel er der udført beregninger af forureningsspredning fra de 4 undersøgte delområder med fyldjord i Lynge Grusgrav (delområderne A-D). Beregningerne er foretaget med det formål at vurdere, om den deponerede fyldjord i Lynge Grusgrav kan påvirke grundvandsressourcen. Der er udført 7 scenarieberegning til simulering af eventuel udvaskning fra forurenet jord. Scenarieberegningerne er beskrevet i detaljer i bilag 5. Scenarie 1 Punktforurening Scenarie 1 tager udgangspunkt i en antagelse om, at der på hvert af de 4 delområder A-D findes en kontinuert (vedvarende) udvaskning fra jordforurening på et areal svarende til en celle på 10 x10 m og som omtales i det følgende afsnit og i modelnotatet som en teoretisk punktkilde. Kildestyrken i porevandet i fyldlaget sættes til 100%, og den simulerede forureningsudbredelse efter 100 år beregnes, under antagelse af at stoffet er konservativt, dvs. at det hverken nedbrydes eller tilbageholdes i jorden. 44

51 Risikovurderingen foretages dels overfor grundvandsressourcen generelt (vurdering af faneudbredelse) og dels over for indvindinger i sandformationen på m³/år (svarende til et gennemsnitligt vandforbrug ved markvanding) fra fiktive indvindingsboringer placeret lige syd for Slangerupvej, dvs. nedstrøms de teoretiske punktkilder og centralt i fanen. Påvirkningen af grundvandsressourcen vurderes i forhold til risikoen for overskridelse af grundvandskvalitetskriterier for udvalgte stoffer i de fiktive indvindinger. Ved antagelse af kontinuert udvaskning fra 4 forurenede arealer (10 x 10 m) på hhv. delområde A, B, C og D viser modelberegningerne, at der kun vil ske strømning fra den teoretiske punktkilde på delområde A og til de fiktive indvindingsboringer syd for Slangerupvej, idet udvasket stof fra de andre 3 teoretiske punktkilder strømmer til grusgravssøerne, jf. Figur 8-3. Ved strømning til grusgravssøerne fortyndes forureningen til mindre end 0,1% af kildestyrken. Der vil i en vis grad ske en udveksling mellem søerne og grundvandsmagasinet, men omfanget af udvekslingen kendes ikke, og grundvandsmodellen tager ikke højde for denne udveksling. De simulerede grundvandskoncentrationer i toppen af grundvandsmagasinet lige under punktkilderne er afhængige af de lokale forhold på delområdet, herunder blandt andet magasintykkelse, strømningsforhold og grundvandsdannelse. I Tabel 8-1 er de simulerede koncentrationer for de 4 fiktive punktkilder vist. Tabel 8-1 Beregnede koncentrationer under og nedstrøms fiktive punktkilder i fyldlag Kildekoncentrationen i porevand i fyldlag Max. grundvandskoncentrationen under punktkilden Max. grundvandskoncentration i fiktivt punkt lige syd for Slangerupvej Reduktion i forhold til kildekoncentrationen Delområde A B C D 100% 100% 100% 100% 9,1% 27,8% 43,2% 25,7% 0,6% 170 gange <0,1% (i søen) gange <0,1% (i søen) gange <0,1% (i søen) gange Mobile stoffer i en eventuel punktkilde på delområde A vil spredes syd for Slangerupvej. I tilfælde med en vedvarende kilde vil der opnås stationære forhold efter ca. 50 år og den maksimale koncentration vil i et punkt syd for Slangerupvej være på ca. 0,6% af kildestyrken (reduktion på 170 gange af startkoncentrationen). Dette betyder, at en punktkildekoncentration på f.eks. 500 µg/l i porevand i toppen af fyldlaget indenfor et areal på 100 m² (0,07% af delområde A) vil kunne nå en teoretisk maksimal koncentration på ca. 46 µg/l i toppen af grundvandmagasinet lige under punktkilden og efter 50 år vil koncentrationen være ca. 3 µg/l i en fiktiv indvinding lige syd af Slangerupvej. Stofgennembruddet i det fiktive punkt syd for Slangerupvej ses dog først efter 8 år. Simuleringerne er foretaget som worst case uden hensyn til evt. stofnedbrydning, men der må efter al sand- 45

52 synlighed forventes væsentlige fald i stofkoncentrationer på grund af nedbrydning i både fyldlag og i grundvandsmagasinet. Figur 8-3 Simuleret forureningsspredning (efter 50 år) i det primære grundvandsmagasin som følge af fiktive punktkilder på delområde A, B, C og D. Markvandingsboringen er vist med rødt og grusgravssøerne er vist med blå. (kort - KMS 2000) I Tabel 8-2 er opsummeret de konstaterede overskridelser af grundvandskvalitetskriterier (GVK) ved fund af forurening i henholdsvis grundvand, porevand og under udvaskningstests. Som det ses af tabellen er de største overskridelser af GKV konstateret i porevandsprøver fra delområde B og D, gældende for stofgrupperne phenoler og polære opløsningsmidler. Disse to stofgrupper er nedbrydelige under både aerobe og anaerobe forhold, og med en grundvandsstrømningshastighed på ca. 30m/år i sandmagasinet kan der forventes en væsentlig stofreduktion, jf. afsnit 5 og Tabel

53 Tabel 8-2 Oversigt over modelbaserede forventelige overskridelser af grundvandskvalitetskriterier (GVK) i grundvandet lige syd af Slangerupvej eller i grusgravssøerne som følge af konstateret forurening. Påvist forurening - stofgruppe Max gange påvist overskridelse af GVK i prøve Mulighed for nedbrydning aerobt GV anaerobt GV Forventelig overskridelse nedstrøms for Slangerupvej eller grusgravssøerne i hht. Grundvandsmodel (uden nedbrydning) A Grundvand Chlorphenol 1x?? <GVK Udvaskning BAM 2x?? <GVK Uidentificerede tunge kulbrinter 8x?? <GVK PAH 3x?? <GVK B Grundvand PAH 5x?? <GVK Porevand Phenoler 900x ja ja Omkring GVK men strømmer til søen Chlorphenoler 7x ja <GVK Kulbrinter 13x ja ja <GVK Isopropanol 24x ja ja <GVK Acetone 73x ja ja <GVK Nikkel 13x nej nej <GVK Udvaskning PAH 3x?? <GVK C Grundvand Bly 7x nej nej <GVK Porevand Benzen 2x ja ja <GVK Nikkel 2x nej nej <GVK Udvaskning PAH 5x?? <GVK D Grundvand Chlorerede opløsningsmidler 3x nej ja <GVK Benzen 3x ja ja <GVK Kulbrinter 9x ja ja <GVK Phenoler 7x ja ja <GVK Chlorphenoler 3x ja ja <GVK Nikkel 1x nej nej <GVK Porevand Kulbrinter 10x ja ja <GVK Udvaskning Phenoler 122x ja ja <GVK Chlorphenoler 4x ja <GVK Isopropanol 3x ja ja <GVK Acetone 7x ja ja <GVK Nikkel 2x nej nej <GVK Kulbrinter (phthalater) 18x?? <GVK PAH 12x?? <GVK E Udvaskning PAH 2x?? <GVK De højeste koncentrationer af vandopløselige stoffer ses i porevand fra delområde B. Belastningen af grundvandsressourcen vil imidlertid være begrænset, idet stofkoncentrationerne ved grusgravssøen vil være på niveau med eller under GVK. Det skyldes dels en væsentlig fortynding ved nedsivning til grundvandszonen (reduktion på ca. 3-4 gange af startkoncentrationen) og dels at stofferne (polære opløsningsmidler) er nedbrydelige under både aerobe og anaerobe forhold. Grundvandet under delområde B strømmer hovedsagelig til grusgravssø- 47

54 en, hvor der kan forventes gode nedbrydningsforhold og en meget væsentlig fortynding. Som det ses af Tabel 8-2 er de konstaterede overskridelser af grundvandskvalitetskriterierne i henholdsvis grundvand og porevand væsentligt mindre end de tilsvarende beregnede koncentrationer for fiktive forureningskilder, jf. Tabel 8-1. Derfor vurderes det ikke, at den konstaterede forurening i hverken grundvand, porevand, fyldjord eller i udvaskningstest vil medføre overskridelse af grundvandskvalitetskriterierne i grundvandet syd for Slangerupvej. Scenarier 2-7 Modellering af fundne forurening i grundvand og porevand Der er desuden foretaget 6 modelberegninger for 3 specifikke stoffer (benzen, phenol og acetone) med koncentrationer svarende til, hvad der konkret er målt i boringerne og i porevandet. Beregninger er foretaget både med og uden nedbrydning, jf. bilag 5. Resultaterne er opsummeret i Tabel 8-3. Tabel 8-3 Beregnede koncentrationer under og nedstrøms de udvalgte boringer B Delområde B2 B113 B112 Stof (konstateret i grundvand/porevand) Acetone Benzen Phenol Nedbrydningskonstant 0 0,04 dage ,001 dage ,001 dage -1 Nedsivningsareal (fiktivt) 400 m² 400 m² 400 m² 400 m² 400 m² 400 m² Målt koncentration i porevand i fyldlag (kildekoncentration) Målt koncentrationen i grundvand i boring (kildekoncentration) Max. beregnet grundvandskoncentration i fiktivt punkt ved søbredden. 730 µg/l 730 µg/l D 2,7 µg/l 2,7 µg/l 2,0 µg/l 2,0 µg/l 23 µg/l 0 µg/l 0,9 µg/l 0,2 µg/l 0,36 µg/l 0,09 µg/l Ligevægt ved fiktivt punkt opnås efter år år 5-10 år år år Maksimal udbredelse (beregnet) 300 m 50 m 100 m 90 m 100 m 80 m Strømningsretning Grundvandskvalitetskriterier: Acetone (10 µg/l), benzen (1 µg/l), sum af phenoler (0,5 µg/l) Forureningsfanen strømmer til grusgravssøerne Den maksimale beregnede forureningsspredning nedstrøms for de udvalgte boringer er illustreret på kortene i bilag 5, men spredning af acetone fra B2 er vist i Figur

55 Uden nedbrydning Med nedbrydning (0,04 dage -1 ) Figur 8-4 Beregnet spredning af acetone i grundvand efter 100 år som følge af konstateret acetoneindhold i porevandet i B2. Den yderste koncentrationskurve er 1 µg/l. Den fiktive observationsboring er vist med rød-hvidt symbol, grusgravssøerne er vist med blå streg. (Kort KMS 2000) De stofspecifikke scenarieberegninger viser, at mobile stoffer i boring B112 og B113 strømmer mod grundvandssøerne og grundvandskoncentrationerne for benzen og phenol reduceres (uden nedbrydning) til koncentrationer som er lavere end grundvandskriterierne (GVK hhv.1 og 0,5 µg/l) før fanen når frem til grusgravssøen. Såfremt der sker nedbrydning vil grundvandskoncentrationerne ved grusgravssøerne være endnu lavere. Med udgangspunkt i den konstaterede acetoneforurening i porevand i B2 vil nedsivning af porevand med en koncentration af 730 µg acetone/l over et fiktivt areal på 400 m² medføre en grundvandskoncentration på 23 µg/l (GVK er 10 µg/l) ved et fiktivt punkt ved søbredden. Hvis der imidlertid sker nedbrydning kan det beregnes, at forureningen vil være totalt nedbrudt før den når frem til grusgravssøen Opsummering over risikoen over for grundvandsressourcen Modelleringen viser, at hverken den påviste forurening i grundvand, eller i udvaskningstest indebærer risiko for, at der ud fra deponeret jord i grusgravområdet strømmer forurening, som medfører overskridelser af grundvandskvalitetskriterierne i grundvandet syd for Slangerupvej. Derimod indikerer porevandsprøver, at der findes vandopløselige forureninger i især delområde B, men også i delområde D og evt. C. Ved transport igennem fyldlagene og under den initiale opblanding i toppen af grundvandsmagasin sker der dog en række processer som sorption, nedbrydning og fortynding, som kan reducere den samlede masseflux til grundvandet, således at bidraget til grundvandet reduceres. Da der er deponeret jord indenfor de seneste år, er det ikke sikkert, at udvaskningen fra en evt. forurening i fyldjorden vil have nået grundvandszonen endnu. Endvidere skal bemærkes, at de største konstaterede overskridelser af grundvandskvalitetskriterierne i porevandsprøverne fra delområde B og D er for stof- 49

56 grupperne phenoler og polære opløsningsmidler, som regnes for at være nedbrydelige under både aerobe og anaerobe forhold. Udvaskede stoffer fra punktkilder i delområde B, C og D vil hovedsagelig strømme til grusgravssøen, hvor der kan forventes gode nedbrydningsforhold og en meget væsentlig fortynding. Simuleringer baseret på grundvandsmodellen viser, at selv uden nedbrydning sker der væsentlige reduktioner i stofkoncentrationer i grundvandszonen under teoretiske punktkilder i fyldlag. De stofspecifikke scenarieberegninger baseret på konkrete forureningskoncentrationer påvist i vandprøver fra 2 boringer og ét porevandsfilter viser, at stofkoncentrationerne vil være reduceret til niveauer under grundvandskriterierne inden forureningsfanerne når frem til grusgravssøerne, for acetoneforurening i porevandsfilter B2 forudsættes dog, at der sker nedbrydning under strømningsforløbet mod grusgravssøerne. Ved eventuel udvaskning af forurening i fyldjorden på delområde A vil der i grundvandet ske stoftransport til et område syd for Slangerupvej, men simulering ved hjælp af grundvandsmodellen viser, at forurening kan forventes fortyndet til koncentrationer som er lavere end grundvandskvalitetskriteriet. Desuden er det sandsynligt, at nedbrydning vil forhindre stofgennembrud til grundvandsmagasinet nedstrøms for Slangerupvej. 8.2 Deponeret jord klassificering og grænseværdier Vurdering af jordens forureningsgrad kan ske ud fra forskellige kriterier, alt efter hvilken sammenhæng vurderingen sker i. Sker vurderingen i forbindelse med en risikovurdering i forhold til mennesker og miljø foretages den ud fra Miljøstyrelsens kriterier for jord. Miljøstyrelsen har to sæt af kriterier - Jordkvalitetskriteriet (JKK), som angiver de koncentrationer, hvorunder jorden frit kan anvendes i eksempelvis private haver, børneinstitutioner eller offentlige legepladser. For nogle immobile forureningskomponenter findes ligeledes et afskæringskriterium (ASK), og hvis forureningsniveauet i jorden overstiger ASK, bør der ske en afskærmning, f.eks. ved udlægning af fliser, så det ikke umiddelbart er muligt at få kontakt med den forurenede jord. Miljøstyrelsens kriterier anvendes kun i forbindelse med risikovurdering af jord, som ikke skal flyttes. I forbindelse med jordflytning findes der andre kriterier til klassificering af jordens forureningsgrad. Tidligere blev jorden i forbindelse med jordflytninger klassificeret i henhold til Vejledning i håndtering og bortskaffelse af renset og forurenet jord på Sjælland og Lolland-Falster (Sjællandsvejledningen) /14/, som opererede med 4 jordklasser, hvor klasse 1 var ren jord, og klasse 4 var den mest forurenede jord. Der er i Tabel 8-4 oplistet kriterierne for henholdsvis Sjællandsvejledningen og Miljøstyrelsens kriterier. 50

57 Tabel 8-4 Kriterier for forureningsklasser i henhold til /14/ og Miljøstyrelsens kriterier /19/ jordkvalitetskriterier (JKK) og afskæringskriterier (ASK). Sjællandsvejledningen Miljøstyrelsen Stof Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 JKK ASK Bly (Pb) > Cadmium (Cd) 0,5 1 5 >5 0,5 5 Chrom Total (Cr total) > Kobber (Cu) > Nikkel (Ni) > Zink (Zn) > Benzen* 0,1 1,5 2,5 >2,5 1,5 Naphthalen* 0, >10 Benzo(a)pyren 0,3 1 5 >5 0,3 3 Dibenz(a,h)anthracen 0,3 1 5 >5 0,3 3 PAH total > Flygtige kulbrinter (C 6 -C 10 )* >50 25 Lette kulbrinter (C 10 -C 15 ) >80 40 Lette kulbrinter (C 15 -C 20 ) > Tunge kulbrinter (C 20 -C 35 ) > Sum af kulbrinter (C 6 -C 35 ) > Cyanid total > *Mobile stoffer som forholdsvis let kan udvaskes til grundvand Ved modtagelse af jord i Lynge Grusgrav har Farum Sten & Grus A/S stillet krav om, at jorden skulle være ren, dvs. klassificeret som klasse 1-jord iht. /14/. Klasse 1-jord kan ofte anvendes frit i industri-, by- og boligområder til bygge- og anlægsarbejder uden tilladelse efter miljølovgivningen, dog er der undtagelse for tilførsel af jord til råstofgrave samt til natur- og landbrugsarealer. I perioden fra 1998 til 2010 er der sket ændringer i klasseinddelingen samt i parametre og analysemetoder til klassificering af jord. Det betyder, at klasseinddelingen ved en analyse i 2012 kan afvige fra klasseinddelingen ved en analyse før i tiden. Siden jordforureningslovens indførelse i januar 2000 har flytning af al jord fra forureningskortlagte arealer og offentlige vejarealer skulle anmeldes og anvises via kommunerne. Såfremt der ikke foreligger oplysninger om, at jorden kommer fra en kortlagt ejendom, fra offentlige vejarealer, eller fra en ejendom, hvor der er konstateret jordforurening, vil det typisk blive antaget, at der er tale om ren jord, og jordprøver skal som minimum analyseres for totalkulbrinter, PAH (herunder BaP), og tungmetallerne (Cd, Cu, Pb og Zn). Sjællandsvejledningens /14/ krav til dokumentation af (et parti) ren jord er, at der udtages og analyseres én blandingsprøve (sammenstukket af 5 enkeltprøver) pr. 30 tons for de første 900 tons og herefter én prøve pr. 100 tons. Ved større jordpartier med ensartet forurening, kan miljømyndigheden eventuelt acceptere en mindre prøvetagningsfrekvens. Siden den 1. januar 2008 har der skulle foretages anmeldelse af jord, som flyttes fra områdeklassificerede arealer (lettere forurenet jord i byområder) og fra jordbehandlingsanlæg. Disse regler og en nye kategorisering af jord er udmøntet i jordflytningsbekendtgørelsen /7 /. 51

58 Klassificering af deponeret jord i Lynge Grusgrav Ved vurdering af den deponerede jord på delområde A-E er der i forbindelse med denne undersøgelse taget stilling til, om jorden overholder krav til de nuværende klasseinddelinger ved jordhåndtering på Sjælland /14/, jf. Tabel 8-4. Grænseværdier for klasse 1-jord modsvarer mange af Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier for fri anvendelse til boligformål, børnehaver og legepladser (Jordkvalitetskriteriet), jf. Tabel 8-4. Dog svarer jordkvalitetskriterierne for nogle parametre til klasse 2-jord. Miljøstyrelsens afskæringskriterier modsvarer klasse 2/3 jord for en række parametre som bly, PAH og tungere kulbrinter. Risikoen, som skyldes det deponerede jord i forhold til arealanvendelse, er behandlet i afsnit 8.3. De fleste stoffer i Tabel 8-4 er forholdsvis lav-mobile stoffer, som ikke opløses i porevand eller udvaskes til grundvandet. Blandt de mere mobile stoffer kan nævnes benzen, naphthalen og flygtige kulbrinter, og disse stoffer er dermed vigtige i relation til grundvandsrisiko. Jordprøverne fra delområderne A-E er udtaget som enkeltprøver fra de udførte boringer med det formål at vurdere forurening langs boreprofil i forhold til evt. observationer eller beskrivelse af fyld. Ved udvælgelse af jordprøver til analyse er der fra hver boring valgt jordprøver som er jævnt fordelt i fyldlaget. Fund af klasse 2, 3 eller 4-jord er ikke relateret til særlige fyldforhold, f.eks. kan en fyldprøve beskrevet som ler, sandet, tegl, grå-brun-blå-gul med en PID-udslag på 7,5 være uforurenet, mens en fyldprøve beskrevet som ler uden PID-udslag kan være forurenet i klasse 4 med tunge kulbrinter. Generelt er der ved nærværende undersøgelse ikke fundet indikationer på tilstedeværelse af flygtige kulbrinter vurderet ud fra PID-screening. Der er dog nogle jordprøver med PID-udslag på mere end 1 og op til 12. Jordprøven med den højeste PID udslag på 12 fra B111 delområde C er analyseret og er ikke konstateret forurenet. Herudover er der udtaget og analyseret enkelt-jordprøver fra ca. 10 cm dybde i jordoverfladen, fordelt jævnt over alle 5 delområder. Ved jordklassificering udtages jordprøver som blandingsprøver sammenstukket af 5 enkeltprøver, og derfor kan enkeltværdier for jordprøver ved nuværende undersøgelse være højere, end hvis prøverne blev udtaget som blandingsprøver.. 52

59 Delområde A - jord, klassificering og risiko Der er analyseret i alt 115 jordprøver fra delområde A. I bilag 2 opsummeres alle analyseresultater. Akkrediterede analyserapporter findes i bilag 6. I Figur 8-5 vises klasseinddeling for jordprøverne, og i Tabel 8-5 er der en oversigt over fordelingen for de enkelte parametre med angivelse af hvilke parametre, der er årsagen til klasseinddeling i klasse 2, 3 eller 4. Som det ses af Tabel 8-5, er jorden hovedsagelig uforurenet klasse 1-jord, dog med nogle få prøver i klasse 2 (Cr, PAH, tunge kulbrinter) og 3 (PAH og tunge kulbrinter)). De jordprøver, som medfører klassificering i klasse 2 og 3 stammer alle sammen fra én boring, nemlig B102. Delområde A - Jordklassificering 2,6% 1,7% 95,7% 115 jordprøver Klasse 1-jord Klasse 2-jord Klasse 3-jord Klasse 4-jord Risikovurdering Der er ikke fundet indikationer på, at fyldjord i delområde A er forurenet med mobile stoffer i koncentrationer eller mængder (antal prøver), som vil kunne medføre en risiko for grundvandet. For vurdering af risiko for grundvand i relation til vandprøver henvises til afsnit 8.1. For vurdering af risiko for arealanvendelse i relation til overfladejordprøver henvises til afsnit 8.3. Figur 8-5 Klasseinddeling for jord fra område A Tabel 8-5 Resultater for jordprøver fra fyldjord i delområde A 25% 75% Hvilke parametre og prøveantal min median max antal* fraktil fraktil medfører inddeling i klasse: mg/kg TS Bly (Pb) Cadmium (Cd) 115 0,06 0,15 0,18 0,21 0, Chrom Total (Cr total) 115 4,6 8,6 9, Kobber (Cu) ,6 8, Nikkel (Ni) Zink (Zn) , Benzen* , Naphthalen* , Benzo(a)pyren ,037 1, Dibenz(a,h)anthracen ,01 0, Sum af MST-PAH ,12 0,39 7, Flygtige kulbrinter (C 6 -C 10 )* Lette kulbrinter (C 10 -C 15 ) Lette kulbrinter (C 15 -C 20 ) Tunge kulbrinter (C 20 -C 35 ) Sum af kulbrinter (C 6 -C 35 ) Cyanid 1 0,2 *Mobile stoffer som forholdsvis let kan udvaskes til grundvand - ikke påvist Klasse 1-jord Klasse 2-jord Klasse 3-jord Klasse 4-jord 53

60 Delområde B - jord, klassificering og risiko Der er analyseret i alt 68 jordprøver fra delområde B. I bilag 2 opsummeres alle resultater. Akkrediterede analyserapporter findes i bilag 6. I Figur 8-6 vises klasseinddeling for jordprøverne, og i Tabel 8-6 er der vist en oversigt over fordelingen for de enkelte parametre med angivelse af, hvilke parametre der er årsagen til klasseinddeling i klasse 2, 3 eller 4. Som det ses af Tabel 8-6, er jorden hovedsageligt uforurenet klasse 1-jord, dog med nogle få prøver i klasse 2 (Pb, Ni, PAH og tunge kulbrinter) og 3 (PAH og tunge kulbrinter). Alle tre boringer B106-B108 på delområde B har nogle få jordprøver i klasse 2, mens B106 har én jordprøve, som skyldes tunge kulbrinter i klasse 3. Ligeledes har én jordprøve fra overfladen et indhold af PAH (benzo(a)pyren) i klasse 3, men Miljøstyrelsens afskæringskriterieret (ASK) overskrides ikke. Delområde B - Jordklassificering 7%3% 68 jordprøver Klasse 1-jord Klasse 2-jord 90% Klasse 3-jord Klasse 4-jord Risikovurdering Der er ikke fundet indikationer på, at fyldjorden er forurenet med mobile stoffer i koncentrationer eller mængder (antal prøver), som vil kunne medføre risiko for grundvandet. For vurdering af risiko for grundvand i relation til vandprøver henvises til afsnit 8.1. For vurdering af risiko for arealanvendelse i relation til overfladejordprøver henvises til afsnit 8.3. Figur 8-6 Klasseinddeling for jord fra område B Tabel 8-6 Resultater for jordprøver fra fyldjord i delområde B 25% 75% Hvilke parametre og prøveantal min median max antal* fraktil fraktil medfører inddeling i klasse: mg/kg TS Bly (Pb) Cadmium (Cd) 68 0,08 0,14 0,16 0,19 0,39 68 Chrom Total (Cr total) 68 5,9 9, Kobber (Cu) 68 6, , Nikkel (Ni) , Zink (Zn) ,5 54, Benzen* Naphthalen* Benzo(a)pyren 68 0,015 0, ,0985 0,18 1, Dibenz(a,h)anthracen 68-0,018 0,029 0,048 0, Sum af MST-PAH 68-0,4725 0,7 1, Flygtige kulbrinter (C 6 -C 10 )* Lette kulbrinter (C 10 -C 15 ) Lette kulbrinter (C 15 -C 20 ) Tunge kulbrinter (C 20 -C 35 ) Sum af kulbrinter (C 6 -C 35 ) , Cyanid *Mobile stoffer som forholdsvis let kan udvaskes til grundvand - ikke påvist Klasse 1-jord Klasse 2-jord Klasse 3-jord Klasse 4-jord 54

61 Delområde C - jord, klassificering og risiko Der er analyseret i alt 70 jordprøver fra delområde C. I bilag 2 opsummeres alle resultater. Akkrediterede analyserapporter findes i bilag 6. I Figur 8-7 vises klasseinddeling for jordprøverne, og i Tabel 8-7 er der vist en oversigt over fordelingen for de enkelte parametre med angivelse af hvilke parametre, der er årsagen til klasseinddeling i klasse 2, 3 eller 4. Som det ses af Tabel 8-7, er jorden hovedsageligt uforurenet klasse 1-jord, dog med nogle få prøver i klasse 2 (Cd, PAH og tunge kulbrinter) og 3 (Cd). Delområde C - Jordklassificering 11,4% 1,4% 70 jordprøver Risikovurdering Der er ikke fundet indikationer på, at fyldjorden er forurenet med mobile stoffer i koncentrationer eller mængder (antal prøver), som vil kunne medføre risiko for grundvandet. 87,1% Klasse 1-jord Klasse 2-jord Klasse 3-jord Klasse 4-jord For vurdering af risiko for grundvand i relation til vandprøver henvises til afsnit 8.1. For vurdering af risiko for arealanvendelse i relation til overfladejordprøver henvises til afsnit 8.3. Figur 8-7 Klasseinddeling for jord fra område C Tabel 8-7 Resultater for jordprøver fra fyldjord i delområde C 25% 75% Hvilke parametre og prøveantal min median max antal* fraktil fraktil medfører inddeling i klasse: mg/kg TS Bly (Pb) , Cadmium (Cd) 70 0,05 0,15 0,2 0,26 1, Chrom Total (Cr total) 70 4,7 8,8 9, Kobber (Cu) 70 2,1 14, Nikkel (Ni) , Zink (Zn) Benzen* Naphthalen* ,7 69 Benzo(a)pyren 70-0,07 0,12 0,18 0, Dibenz(a,h)anthracen 70-0,02 0,04 0,05 0,13 70 Sum af MST-PAH 70-0,43 0,75 1,075 3,6 70 Flygtige kulbrinter (C 6 -C 10 )* Lette kulbrinter (C 10 -C 15 ) Lette kulbrinter (C 15 -C 20 ) ,2 70 Tunge kulbrinter (C 20 -C 35 ) , Sum af kulbrinter (C 6 -C 35 ) Cyanid *Mobile stoffer som forholdsvis let kan udvaskes til grundvand - ikke påvist Klasse 1-jord Klasse 2-jord Klasse 3-jord Klasse 4-jord 55

62 Delområde D - jord, klassificering og risiko Der er analyseret i alt 91 jordprøver fra delområde D. I bilag 2 opsummeres alle resultater. Akkrediterede analyserapporter findes i bilag 6. I Figur 8-8 vises klasseinddelingen for jordprøverne, og i Tabel 8-8 er der vist en oversigt over fordelingen for de enkelte parametre med angivelse af hvilke parametre, der er årsagen til klasseinddeling i klasse 2, 3 eller 4. Som det ses af Tabel 8-8, er jorden hovedsageligt uforurenet klasse 1-jord, dog med nogle få prøver i klasse 2 (Pb, PAH og tunge kulbrinter) og 3 (Cu, PAH og tunge kulbrinter) og 4 (tunge kulbrinter i B114 og B118). Delområde D - Jordklassificering 4,4% 2,2% 13,2% 80,2% 91 jordprøver Klasse 1-jord Klasse 2-jord Klasse 3-jord Klasse 4-jord Risikovurdering Der er ikke fundet indikationer på, at fyldjorden er forurenet med mobile stoffer i koncentrationer eller mængder (antal prøver), som vil kunne medføre risiko for grundvandet. For vurdering af risiko for grundvand i relation til vandprøver henvises til afsnit 8.1. For vurdering af risiko for arealanvendelse i relation til overfladejordprøver henvises til afsnit 8.3. Figur 8-8 Klasseinddeling for jord fra område D Tabel 8-8 Resultater for jordprøver fra fyldjord i delområde D 25% 75% Hvilke parametre og prøveantal min median max antal* fraktil fraktil medfører inddeling i klasse: mg/kg TS Bly (Pb) , Cadmium (Cd) 91 0,07 0,14 0,18 0,22 0,43 91 Chrom Total (Cr total) 91 4,7 9, Kobber (Cu) 91 8, Nikkel (Ni) Zink (Zn) Benzen* ,06 91 Naphthalen* ,09 91 Benzo(a)pyren 91-0,05 0,09 0,20 2, Dibenz(a,h)anthracen 91-0,01 0,03 0,05 0, Sum af MST-PAH 91-0,29 0,56 1, Flygtige kulbrinter (C 6 -C 10 )* Lette kulbrinter (C 10 -C 15 ) Lette kulbrinter (C 15 -C 20 ) Tunge kulbrinter (C 20 -C 35 ) Sum af kulbrinter (C 6 -C 35 ) , Cyanid *Mobile stoffer som forholdsvis let kan udvaskes til grundvand - ikke påvist Klasse 1-jord Klasse 2-jord Klasse 3-jord Klasse 4-jord 56

63 Delområde E - jord, klassificering og risiko Der er analyseret i alt 44 jordprøver fra delområde E. I bilag 2 opsummeres alle resultater. Akkrediterede analyserapporter findes i bilag 6. I Figur 8-9 vises klasseinddeling for jordprøverne, og i Tabel 8-9 er der vist en oversigt over fordelingen for de enkelte parametre medangivelse af hvilke parametre, der er årsagen til klasseinddeling i klasse 2, 3 eller 4. Som det ses af Tabel 8-9, er jorden hovedsageligt uforurenet klasse 1- jord, dog med nogle få prøver i klasse 2 (Pb, Cd, PAH og tunge kulbrinter) og 3 (Pb og PAH-benzo(a)pyren). Delområde E - Jordklassificering 7% 7% 44 jordprøver Klasse 1-jord Klasse 2-jord Klasse 3-jord 86% Klasse 4-jord Risikovurdering Der er ikke fundet indikationer på, at fyldjorden er forurenet med mobile stoffer i koncentrationer eller mængder (antal prøver), som vil kunne medføre risiko for grundvandet. For vurdering af risiko for grundvand i relation til vandprøver henvises til afsnit 8.1. For vurdering af risiko for arealanvendelse i relation til overfladejordprøver henvises til afsnit 8.3. Figur 8-9 Klasseinddeling for jord fra område E Tabel 8-9 Resultater for jordprøver fra fyldjord i delområde E 25% 75% Hvilke parametre og prøveantal min median max antal* fraktil fraktil medfører inddeling i klasse: mg/kg TS Bly (Pb) , Cadmium (Cd) 44 0,05 0,12 0,14 0,153 0, Chrom Total (Cr total) 44 6,7 9,28 9, Kobber (Cu) 44 8, Nikkel (Ni) Zink (Zn) , Benzen* Naphthalen* Benzo(a)pyren 44-0,040 0,068 0,1 1, Dibenz(a,h)anthracen ,018 0,023 0,24 44 Sum af MST-PAH 44 0,056 0,22 0,35 0,525 5, Flygtige kulbrinter (C 6 -C 10 )* Lette kulbrinter (C 10 -C 15 ) Lette kulbrinter (C 15 -C 20 ) Tunge kulbrinter (C 20 -C 35 ) Sum af kulbrinter (C 6 -C 35 ) , Cyanid *Mobile stoffer som forholdsvis let kan udvaskes til grundvand - ikke påvist Klasse 1-jord Klasse 2-jord Klasse 3-jord Klasse 4-jord 57

64 Opsummering af risici i forhold til deponeret jord Jordklassificering i delområder A - E 388 jordprøver 8,0% 3,1% 0,5% Klasse 1-jord Klasse 2-jord Klasse 3-jord 88,4% Klasse 4-jord Figur 8-10 Klasseinddeling for jord fra delområde A-E I fyldjorden i delområderne A - E er der hovedsagelig fundet klasse 1- jord /14/, dog er der i et mindre antal prøver (11,6 % af prøverne) også tunge kulbrinter, PAH er og tungmetaller, som medfører klassificering i klasse 2-, 3- og 4-jord, Figur Der findes ingen mobile stoffer i de prøver, der overskrider klasse 2- jord, og klassificering af de to jordprøver (0,5%) som er klasse 4-jord skyldes indhold af tunge kulbrinter, jf. Tabel Forureningsklasser er vist i Tabel 8-4. Der er ikke fundet indikationer på, at fyldjorden er forurenet med mobile stoffer i koncentrationer eller mængder (antal prøver), som vil kunne medføre risiko for grundvand. Der er dog kun analyseret for de forholdsvis almindelige parametre, der normalt analyseres for ved jordhåndtering af fyldjord. Derfor viser analyserne ikke, om der kan være andre vandopløselige stoffer tilstede i specifikke jordpartier. Det generelle billede er dog, at der hovedsagelig er tale om klasse 1-jord (88,4% af prøverne), som angivet i dokumentationen fra Farum Sten & Grus A/S. Endvidere er gennemsnitskoncentrationen for de enkelte stoffer væsentligt lavere end grænsen for klasse 1-jord. Resultaterne er illustreret i Figur 8-10, og i Tabel 8-10 er der en oversigt over fordelingen for de enkelte parametre, og angivelse af hvilke parametre der er årsagen til inddeling i klasse 2, 3 eller 4. Tabel 8-10 Resultater for jordprøver fra fyldlag i delområde A-E antal* min 25% fraktil median 75% fraktil max Gennemsnit % som overskrider mg/kg TS klasse 1 klasse 2 klasse 3 Bly (Pb) ,8 2,6 0,3 0 Cadmium (Cd) 388 0,05 0,14 0,17 0,21 1,3 0,2 1,0 0,3 0 Chrom Total (Cr total) 388 4,6 9 9, ,2 0,0 0,0 0 Kobber (Cu) 388 2,1 9, ,6 0,3 0,3 0 Nikkel (Ni) ,5 0,3 0,0 0 Zink (Zn) ,7 0,0 0,0 0 Benzen* ,056 0,1 0,8 0,0 0 Naphthalen* ,42 0,1 1,0 0,0 0 Benzo(a)pyren 388-0,019 0,072 0,14 2,3 0,1 6,4 1,3 0 Dibenz(a,h)anthracen 388-0,01 0,019 0,04 0,43 0,0 1,0 0,0 0 Sum af MST-PAH 388-0,2 0,51 0, ,8 2,3 0,3 0 Flygtige kulbrinter (C 6 -C 10 )* ,1 0,0 0,0 0 Lette kulbrinter (C 10 -C 15 ) ,1 0,0 0,0 0 Lette kulbrinter (C 15 -C 20 ) ,7 0,3 0,0 0 Tunge kulbrinter (C 20 -C 35 ) ,5 2,3 1,0 0,5 Sum af kulbrinter (C 6 -C 35 ) ,5 2,8 1,3 0,5 Cyanid 1 0,2 - ikke påvist * Mobile stoffer som forholdsvis let kan udvaskes til grundvand Se Tabel 8-4 for forureningsklasser 58

65 8.3 Arealanvendelsen Ved vurdering af risiko forbundet med arealanvendelse til rekreative formål er der udtaget jordprøver af overfladejord (0,1 m under terræn) og resultater af de kemiske analyser er vurderet i forhold til Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier og afskæringskriterier /19/, jf. bilag 2e. Jordkvalitetskriteriet (JKK) er den grænseværdi, som angiver den højeste koncentration af kemiske stoffer, ved hvilken der ikke forventes negative effekter på miljøet eller på menneskers sundhed. Heller ikke, hvis man er udsat for stofferne gennem et helt liv. Hvis jordkvalitetskriterierne ikke er overskredet, betragtes et areal som uforurenet, hvad angår arealanvendelsen, og der skal ikke tage særlige forholdsregler i den daglige omgang med jorden /19/. Afskæringskriteriet (ASK) angiver det forureningsniveau, hvor man bør fjerne forureningen eller afdække med fast belægning, som for eksempel fliser, så mennesker ikke kommer i kontakt med jorden, hvis grunden bruges til boliger, børneinstitutioner eller legepladser. Der er kun fastlagt afskæringskriterier for visse immobile og forholdsvist persistente kemikalier (tungmetaller og polyaromatiske kulbrinter (PAH) samt tunge kulbrinter) /19/. Er der et eller flere stoffer i jorden, der overskrider jordkvalitetskriteriet, men ligger under afskæringskriteriet, så betegnes jorden som lettere forurenet. Lettere forurenet jord skal hverken kortlægges eller fjernes. Men Miljøstyrelsen anbefaler /21/ at man undgår unødvendig kontakt til lettere forurenet jord. Dette gøres for eksempel ved at vaske hænder efter kontakt/leg med jord samt vaske frugt, bær og grøntsager grundigt inden de spises /21/. 59

66 Delområde A - risiko ved rekreativ arealanvendelse Fysiske karakteristika Delområde A omfatter et areal på m² og er karakteriseret ved, at der er en veletableret bevoksning af græs og buske samt mindre træer på arealet. Der er ikke tilført jord i dette område siden ca Som det ses af Figur 8-11 findes overfladevand i den laveste del af område A, men der samles også mange små vandpytter i terrænet efter regneskyl og i vinterperioden. I nogle områder er der et rolig terrænfald mod den centrale del af område A, men der er også delområder med stejle skråninger. Der er observeret enkelte tegn på, at noget af fyldjorden kan stamme fra byggeprojekter, idet der lokalt ses brokker, plast eller ledninger i overfladen, men overfladen er hovedsagelig bevokset. Figur 8-11 Fotos af terrænoverfladen i delområde A 60

67 Kemiske resultater delområde A I Tabel 8-11 er angivet oversigt over de kemiske resultater for det øverste jordlag (0,1 m) i delområde A. I bilag 2 opsummeres alle resultater, og de akkrediterede analyserapporter findes i bilag 6. I delområde A er der udtaget og analyseret 75 jordprøver fra jordoverfladen. I enkelte jordprøver er der fundet mindre overskridelser af jordkvalitetskriterier (JKK), men alle jordprøver overholder afskæringskriteriet (ASK). Ved et konfidensinterval på 95% vurderes det, at den sande andel af forurenede jordprøver, som overskrider jordkvalitetskriterierne (JKK) vil være mindre end 5%, dog 7% for cadmium og PAH. Det betyder, at såfremt der forekommer forurenet jord på delområde A, som ikke er konstateret ved den nuværende undersøgelse, kan det forventes, at den forurenede andel at udgøre mindre end 5-7% af arealet. I Figur 8-12 og Figur 8-13 vises henholdsvis % jordprøver opdelt over eller under JKK og ASK /19/ samt klasseinddeling i forhold til kriterier for jordhåndtering /14/. Tabel 8-11 Resultater for overfladeprøver fra delområde A JKK ASK min median maks. % prøver mg/kg TS mg/kg TS >JKK Konfidensinterval for sande % andel af forurenede prøver >JKK Bly (Pb) % 0-5 Cadmium (Cd) 0,5 5 0,06 0,19 0,79 1,3 1-7 Chrom Total (Cr total) , Kobber (Cu) , Nikkel (Ni) Zink (Zn) Benzen* 1, Benzo(a)pyren 0, ,4 1,3 1-7 Dibenz(a,h)anthracen 0, ,32 1,3 1-7 Sum af MST-PAH ,7 1,3 1-7 Flygtige kulbrinter (C 6 -C 10 )* Lette kulbrinter (C 10 -C 15 ) Lette kulbrinter (C 15 -C 20 ) , Tunge kulbrinter (C 20 -C 35 ) Sum af kulbrinter (C 6 -C 35 ) , *Mobile stoffer som forholdsvis let kan udvaskes til grundvand % Under JKK % Lettere forurenede jord % Over ASK - Ikke påvist Delområde A % lettere forurenet jord Overfladejord delområde A - Jordklassificering 1,3% 98,7% % under JKK % lettere forurenet jord % over ASK 1% 99% Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Figur 8-12 % lettere forurenede jord for delområde A Figur 8-13 Klasseinddeling af overfladejord i delområde A Risikovurdering Analyseresultaterne viser, at den deponerede jord på delområde A ikke udgør en sundhedsmæssig risiko ved en arealanvendelse til rekreative formål, fordi alle resultaterne overholder afskæringskriteriet, og de fleste analyser viser stofkoncentrationer som er lavere end jordkvalitetskriterierne. 61

68 Delområde B - risiko ved rekreativ arealanvendelse Fysiske karakteristika Delområde B omfatter et areal på m 2 og er karakteriseret ved, at der er deponeret eller omfordelt deponeret jord inden for de seneste år. Jordoverfladen er forholdsvis bar og uden nævneværdig bevoksning. Som det ses af Figur 8-14 er der et roligt terrænfald mod søen, dog med stejle skråninger visse steder. Der er på overfladen observeret tegn på, at noget af fyldjorden kan stamme fra byggeprojekter, idet der ses brokker, glas, plastik m.v. i overfladen. Figur 8-14 Fotos af terrænoverfladen i delområde B 62

69 Kemiske resultater delområde B I Tabel 8-12 er angivet oversigt over de kemiske resultater for det øverste jordlag (0,1 m) i delområde A. I bilag 2 opsummeres alle resultater, og de akkrediterede analyserapporter findes i bilag 6. I delområde B er der er udtaget og analyseret 38 jordprøver fra jordoverfladen. I enkelte jordprøver er der fundet mindre overskridelser af jordkvalitetskriterier (JKK), men alle jordprøver overholder afskæringskriteriet (ASK). Ved et konfidensinterval på 95% vurderes det, at den sande andel af forurenede jordprøver, som overskrider jordkvalitetskriterier vil være mindre end 9%, dog 13% for bly og PAH. Dette betyder, at såfremt der forekommer forurenet jord på delområde B, som ikke er konstateret ved den nuværende undersøgelse, forventes den forurenede andel at udgøre mindre end 9-13% af arealet. I Figur 8-15 og Figur 8-16 vises henholdsvis % jordprøver opdelt over eller under JKK og ASK /19/ samt klasseinddeling i forhold til kriterier for jordhåndtering /14/. Tabel 8-12 Resultater for overfladeprøver fra delområde B JKK ASK min median maks % prøver mg/kg TS >JKK Konfidensinterval for sande % andel af forurenede prøver >JKK Bly (Pb) ,5 44 2, Cadmium (Cd) 0,5 5 0,08 0,16 0, Chrom Total (Cr total) , Kobber (Cu) , Nikkel (Ni) Zink (Zn) Benzen* 1, Benzo(a)pyren 0,3 3 0,015 0,0965 1,1 2, Dibenz(a,h)anthracen 0,3 3-0,027 0,33 2, Sum af MST-PAH ,11 0,635 4,5 2, Flygtige kulbrinter (C 6 -C 10 )* Lette kulbrinter (C 10 -C 15 ) Lette kulbrinter (C 15 -C 20 ) Tunge kulbrinter (C 20 -C 35 ) Sum af kulbrinter (C 6 -C 35 ) *Mobile stoffer som forholdsvis let kan udvaskes til grundvand % Under JKK % Lettere forurenede jord % Over ASK - Ikke påvist Delområde B % lettere forurenet jord Overfladejord delområde B - Jordklassificering 2,6% 97,4% % under JKK % lettere forurenet jord % over ASK 2,6% 2,6% 94,7% Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Figur 8-15 % lettere forurenede jord for delområde B Figur 8-16 Klasseinddeling af overfladejord i delområde B Risikovurdering Analyseresultaterne viser, at den deponerede jord på delområde B ikke udgør en sundhedsmæssig risiko ved en anvendelse til rekreative formål, fordi alle resultaterne overholder afskæringskriteriet, og de fleste analyser viser stofkoncentrationer som er lavere end jordkvalitetskriterierne. 63

70 Delområde C - risiko ved rekreativ arealanvendelse Fysiske karakteristika Delområde C omfatter et areal på m 2, og er karakteriseret ved, at der er deponeret eller omfordelt deponeret jord indenfor de seneste år. Jordoverfladen har en spredt bevoksning med græs m.v. Som det ses af Figur 8-17 udgør delområde C et relativt fladet plateau med bratte skråninger mod vest og syd. Der er observeret tegn på overfladen på, at noget af fyldjorden kan stamme fra byggeprojekter, idet der ses brokker, plast m.v. i overfladen. Figur 8-17 Fotos af terrænoverfladen i delområde C 64

71 Kemiske resultater delområde C I Tabel 8-13 er angivet oversigt over de kemiske resultater for det øverste jordlag (0,1 m) i delområde A. I bilag 2 opsummeres alle resultater, og de akkrediterede analyserapporter findes i bilag 6. I delområde C er der er udtaget og analyseret 38 jordprøver fra jordoverfladen. I enkelte jordprøver er der fundet mindre overskridelser af jordkvalitetskriteriet (JKK) for benzo(a)pyren, men alle jordprøver overholder afskæringskriteriet (ASK). Ved et konfidensinterval på 95% vurderes det, at den sande andel af forurenede jordprøver, som overskrider jordkvalitetskriterier er mindre end 9%, dog 27% for benzo(a)pyren. Dette betyder, at såfremt der forekommer forurenet jord på delområde C, som ikke er konstateret ved den nuværende undersøgelse, forventes den forurenede andel at udgøre mindre end 9-27% af arealet. I Figur 8-18 og Figur 8-19 vises henholdsvis % jordprøver opdelt over eller under JKK og ASK /19/ samt klasseinddeling i forhold til kriterier for jordhåndtering /14/. Tabel 8-13 Resultater for overfladeprøver fra delområde C JKK* ASK** min median maks % prøver mg/kg TS >JKK Konfidensinterval for sande % andel af forurenede prøver >JKK Bly (Pb) Cadmium (Cd) 0,5 5 0,13 0,21 0, Chrom Total (Cr total) ,2 9, Kobber (Cu) , Nikkel (Ni) Zink (Zn) Benzen* 1, Benzo(a)pyren 0,3 3 0,013 0,15 0, Dibenz(a,h)anthracen 0,3 3-0,041 0, Sum af MST-PAH ,079 0,83 3, Flygtige kulbrinter (C 6 -C 10 )* Lette kulbrinter (C 10 -C 15 ) Lette kulbrinter (C 15 -C 20 ) , Tunge kulbrinter (C 20 -C 35 ) Sum af kulbrinter (C 6 -C 35 ) *Mobile stoffer som forholdsvis let kan udvaskes til grundvand % Under JKK % Lettere forurenede jord % Over ASK - Ikke påvist Delområde C % lettere forurenet jord Overfladejord delområde C - Jordklassificering 13% 87% % under JKK % lettere forurenet jord % over ASK 13% 87% Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Figur 8-18 % lettere forurenede jord for delområde C Figur 8-19 Klasseinddeling af overfladejord i delområde C Risikovurdering Analyseresultaterne viser, at den deponerede jord på delområde C ikke udgør en sundhedsmæssig risiko ved en anvendelse til rekreative formål, fordi alle resultaterne overholder afskæringskriteriet, og de fleste analyser viser stofkoncentrationer som er lavere end jordkvalitetskriterierne. 65

72 Delområde D - risiko ved rekreativ arealanvendelse Fysiske karakteristika Delområde D omfatter et areal på m 2 og er karakteriseret ved, at der er deponeret eller omfordelt deponeret jord indenfor de seneste år. Jordoverfladen er ubevokset mod vest, dog med en spredt bevoksning med græs m.v. mod øst. Som det ses af Figur 8-20 udgør området et relativt fladt plateau med bratte skråninger mod søen. Der er observeret tegn på overfladen på, at noget af fyldjorden kan stamme fra byggeprojekter, idet der ses brokker, plast m.v. i overfladen. Figur 8-20 Fotos af terrænoverfladen i delområde D 66

73 Kemiske resultater delområde D I Tabel 8-14 er angivet oversigt over de kemiske resultater for det øverste jordlag (0,1 m) i delområde A. I bilag 2 opsummeres alle resultater, og de akkrediterede analyserapporter findes i bilag 6. I delområde D er der er udtaget og analyseret 42 jordprøver fra jordoverfladen. I enkelte jordprøver er der fundet mindre overskridelser af jordkvalitetskriterierne, men alle jordprøver ligger under afskæringskriteriet. Ved et konfidensinterval på 95% vurderes det, at den sande andel af forurenede jordprøver, som overskrider jordkvalitetskriterierne vil være mindre end 8%, dog henholdsvis 12% og 27% med hensyn til overskridelser af jordkvalitetskriteriet for bly og benzo(a)pyren samt PAH er. Det betyder, at såfremt der forekommer forurenet jord på delområde D, som ikke er konstateret ved den nuværende undersøgelse, forventes den forurenede andel at udgøre mindre end 8-27% af arealet. I Figur 8-21 og Figur 8-22 vises henholdsvis % jordprøver opdelt over eller under JKK og ASK /19/ samt klasseinddeling i forhold til kriterier for jordhåndtering /14/. Tabel 8-14 Resultater for overfladeprøver fra delområde D JKK* ASK** min median maks % prøver mg/kg TS >JKK Konfidensinterval for sande % andel af forurenede prøver >JKK Bly (Pb) Cadmium (Cd) 0,5 5 0,07 0,2 0, Chrom Total (Cr total) ,7 9, Kobber (Cu) , Nikkel (Ni) Zink (Zn) Benzen* 1,5 0,04 0,04 0, Benzo(a)pyren 0,3 3 0,01 0,105 2, Dibenz(a,h)anthracen 0,3 3 0,01 0,034 0, Sum af MST-PAH , Flygtige kulbrinter (C 6 -C 10 )* Lette kulbrinter (C 10 -C 15 ) Lette kulbrinter (C 15 -C 20 ) Tunge kulbrinter (C 20 -C 35 ) Sum af kulbrinter (C 6 -C 35 ) *Mobile stoffer som forholdsvis let kan udvaskes til grundvand % Under JKK % Lettere forurenede jord % Over ASK - Ikke påvist Delområde D % lettere forurenet jord Overfladejord delområde D - Jordklassificering 14,3% 85,7% % under JKK % lettere forurenet jord 14,3% 2,4% % over ASK 83,3% Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Figur 8-21 % lettere forurenede jord for delområde D Figur 8-22 Klasseinddeling af overfladejord i delområde D Risikovurdering Analyseresultaterne viser, at den deponerede jord på delområde D ikke udgør en sundhedsmæssig risiko ved en anvendelse til rekreative formål, fordi alle resultaterne overholder afskæringskriteriet, og de fleste analyser viser stofkoncentrationer som er lavere end jordkvalitetskriterierne. 67

74 Delområde E - risiko ved rekreativ arealanvendelse Fysiske karakteristika Delområde E omfatter et areal på m 2 og er dannet ved, at der fra Bjerget er sket jordskred ned i grusgravssøen omkring Der er en veletableret bevoksning af græs og ukrudt, jf. Figur Som det ses af billederne er der et roligt terrænfald mod søen. Der er observeret tegn på overfladen på, at noget af fyldjorden kan stamme fra byggeprojekter, idet der ses brokker m.v. i overfladen. Figur 8-23 Fotos af terrænoverfladen i delområde E 68

75 Kemiske resultater delområde E I Tabel 8-15 er angivet oversigt over de kemiske resultater for det øverste jordlag (0,1 m) i delområde A. I bilag 2 opsummeres alle resultater, og de akkrediterede analyserapporter findes i bilag 6. I delområde E er der er udtaget og analyseret 38 jordprøver fra jordoverfladen. I enkelte jordprøver er der fundet mindre overskridelser af jordkvalitetskriterierne, men alle jordprøver overholder afskæringskriteriet. Ved et konfidensinterval på 95% vurderes det, at den sande andel af forurenede jordprøver, som overskrider jordkvalitetskriterier er mindre end 9% dog 13% for bly, cadmium og tunge kulbrinter. Dette betyder, at såfremt der forekommer forurenet jord på delområde E, som ikke er konstateret ved den nuværende undersøgelse, forventes den forurenede andel at udgøre mindre end 9-13% af arealet. I Figur 8-24 og Figur 8-25 vises henholdsvis % jordprøver opdelt over eller under JKK og ASK /19/ samt klasseinddeling i forhold til kriterier for jordhåndtering /14/. Tabel 8-15 Resultater for overfladeprøver fra delområde E JKK* ASK** min median maks % prøver mg/kg TS >JKK Konfidensinterval for sande % andel af forurenede prøver >JKK Bly (Pb) Cadmium (Cd) 0,5 5 0,05 0,14 0, Chrom Total (Cr total) ,7 9, Kobber (Cu) , Nikkel (Ni) Zink (Zn) , Benzen* 1,5 0,04 0,04 0, Benzo(a)pyren 0,3 3 0,01 0,066 0, Dibenz(a,h)anthracen 0,3 3 0,01 0,015 0, Sum af MST-PAH ,33 1, Flygtige kulbrinter (C 6 -C 10 )* Lette kulbrinter (C 10 -C 15 ) Lette kulbrinter (C 15 -C 20 ) Tunge kulbrinter (C 20 -C 35 ) Sum af kulbrinter (C 6 -C 35 ) *Mobile stoffer som forholdsvis let kan udvaskes til grundvand % Under JKK % Lettere forurenede jord % Over ASK - Ikke påvist Delområde E % lettere forurenet jord Overfladejord delområde E - Jordklassificering 3% 97% % under JKK % lettere forurenet jord % over ASK 3% 5% 92% Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Figur 8-24 % lettere forurenede jord for delområde E Figur 8-25 Klasseinddeling af overfladejord i delområde E Risikovurdering Analyseresultaterne viser, at den deponerede jord på delområde E ikke udgør en sundhedsmæssig risiko ved en anvendelse til rekreative formål, fordi alle resultaterne overholder afskæringskriteriet, og de fleste analyser viser stofkoncentrationer som er lavere end jordkvalitetskriterierne.. 69

76 8.3.6 Opsummering af risiko i forhold til arealanvendelse På alle 5 delområder er der fundet nogle få, mindre, overskridelser af Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier, men alle jordprøverne overholder Miljøstyrelsens afskæringskriterier /19/. Dele af overfladejorden på de 5 delområder kan derfor betragtes som lettere forurenet i en grad, svarende til hvad der kan forventes i jordoverfladen i bymæssige områder. Ifølge Miljøstyrelsen vurderes lettere forurenet jord ikke at udgøre en sundhedsmæssig risiko ved anvendelse til rekreative formål. På alle delområder er der i terrænoverfladen observeret tegn på, at noget af fyldjord kan stamme fra byggeprojekter, idet der i varierende grad ses brokker, glasskår, plastik m.v., hvilket ikke harmonerer med en arealanvendelse til rekreative formål. Desuden findes lokalt stejle skråninger som kan være farlige ved fri offentlig adgang. 70

77 9 REFERENCER /1/ "Afgørelse i sag om afslag på dispensation til tilførsel af jord i råstofgrav efter 52 i jordforureningsloven. Natur- og Miljøklagenævnet, 27. marts 2012." /2/ Region Hovedstaden., 3540 Lynge. Tilbud af 12. marts NIRAS. /3/ Region Hovedstaden., 3540 Lynge. Tilpasning af ydelsen. 26. marts NIRAS. /4/ Region Hovedstaden, Koncern Miljø. Deponeret jord i Lynge Grusgrav: Forundersøgelse, 13. februar 2012 udarbejdet af NIRAS /5/ Region Hovedstaden. Bilag 0: Sagsspecifikke forhold i relation til undersøgelserne i Lynge Grusgrav. Udbudsmateriale af 13. februar /6/ Miljøministeriet. Bekendtgørelse nr af 4. december 2009 af lov om forurenet jord (Jordforureningsloven). /7/ Miljøministeriet. Bekendtgørelse nr af 12. december 2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. /8/ Farum Sten & Grus A/S. Miljøteknisk rapport. Grundvandsmonitering af Farum Sten & Grus A/S. Fyldplads, Stensøvej 2, 3540 Lynge. Juni Poul Falkenberg ApS. /9/ Farum Sten & Grus A/S. Miljøteknisk rapport. Grundvandsmonitering af Farum Sten & Grus A/S. Fyldplads, Stensøvej 2, 3540 Lynge. December Poul Falkenberg ApS. /10/ Frederiksborg Amt. Supplerende undersøgelser. Undersøgelse af perkolatudsivning fra depoter. Lynge Losseplads. Maj /11/ Region Hovedstaden. Koncern Miljø. Revurdering Lynge losseplads. Udkast, februar /12/ Region Hovedstaden. Koncern Miljø. Revurdering Bjerget. Udkast, februar /13/ Bregnebjerggård. Grundvandsmonitering, Årsrapport for grundvandsmonitering Februar /14/ Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland. April 2001 med revision fra 2004, 2006, 2008 og /15/ Hjelmar, O., Holm J., Oberender, A., Hansen E.A. og Hansen, J.B Håndtering af lettere forurenet jord. Fase 1. Miljøprojekt nr /16/ Hansen, J.B., Oberender, A., Hjelmar, O., Asmussen; O. og Klem; S Håndtering af lettere forurenet jord. Supplerende data for udvaskning af uorganiske og organisk stoffer fra jord. Miljøprojekt nr /17/ Hansen, J.B., Hjelmar, O., Hansen, E. Aa., Oberender, A.; og Grøn. C Håndtering af lettere forurenet jord. Konsekvensvurdering. Miljøprojekt nr

78 /18/ Grøn, C., Borling, P., Andersen, L., Cohr, K-H., Hansen, J.B. og Oberender, A., Nissen, S. V.; Lund; U. og Falkenberg, J.A Olie i jord forslag til analysemetode og justering af jordkvalitetskriterier, samt grundlag for afskæringskriterier. Miljøprojekt nr /19/ Miljøstyrelsen. Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand. Opdateret juni og juli /20/ Miljøstyrelsen. Regneark til risikovurdering af jord, afdampning, gas og grundvand. /21/ Miljøstyrelsen. Informationsmateriale om lettere forurenet jord. En hverdag med jord i byen. Gode råd. t+forurenede+grunde/informationsmateriale+om+lettere+forurenet+jord/ 72