Lynge Grusgrav Undersøgelse af deponeret

Transkript

1 Lynge Grusgrav Undersøgelse af deponeret jord September 2012 Region Hovedstaden Koncern Miljø Lynge Grusgrav Undersøgelse af deponeret jord Undersøgelsesrapport september 2012 RH journal nr Koncern Miljø Region Hovedstaden

2

3 PROJEKT Lynge Grusgrav Region Hovedstaden Udarbejdet af NIRAS A/S Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af TBJ/JAF Kontrolleret af HAB Godkendt af IAF Flyfoto udlånt af Farum Sten & Grus A/S

4

5 INDHOLD Sammenfatning Indledning og formål Baggrund og historik Geologi og hydrogeologi Geologi Hydrogeologi Tidligere grundvandsundersøgelser i området Den konceptuelle model Undersøgelsesaktiviteter Nye boringer Udtagning af jordprøver fra boringer Udtagning af vandprøver fra grundvandsmagasin Udtagning af porevandsprøver Udtagning af vandprøver fra eksisterende boringer Indmåling af boringer mv Bestemmelse af grundvandsstrømningen ved Lynge Grusgrav Prøvepumpning og volumenprøveudtagning Grundvandsmodel Udvaskningstests Overfladeprøver Udførte undersøgelser Delområde A - karakterisering og undersøgelser Delområderne B, C og D - karakterisering og undersøgelser Delområde E karakterisering og undersøgelser Opsummering af feltarbejde og analyser Resultater og risikovurdering Grundvand Delområde A grundvand, resultater og risikovurdering Delområde B grundvand, resultater og risikovurdering Delområde C grundvand, resultater og risikovurdering Delområde D grundvand, resultater og risikovurdering Delområde E grundvand, resultater og risikovurdering Opstrøms boringer grundvand, resultater og risikovurdering Grundvandsmodel Opsummering over risikoen over for grundvandsressourcen... 49

6 INDHOLD 8.2 Deponeret jord klassificering og grænseværdier Delområde A - jord, klassificering og risiko Delområde B - jord, klassificering og risiko Delområde C - jord, klassificering og risiko Delområde D - jord, klassificering og risiko Delområde E - jord, klassificering og risiko Opsummering af risici i forhold til deponeret jord Arealanvendelsen Delområde A - risiko ved rekreativ arealanvendelse Delområde B - risiko ved rekreativ arealanvendelse Delområde C - risiko ved rekreativ arealanvendelse Delområde D - risiko ved rekreativ arealanvendelse Delområde E - risiko ved rekreativ arealanvendelse Opsummering af risiko i forhold til arealanvendelse Referencer BILAG 1 Oversigtskort med alle delområder, boringer mv. 2 Analyseresultater 2a Vandprøver boringer 2b Vandprøver - porevand 2c Jordprøver fra boringer 2d Udvaskningstests 2e Overfladeprøver 3 Boringer 3a Skema med oplysninger om nye boringer 3b Borejournaler 4 Grundvandspotentiale 4a Potentialekort 4b Pejleresultater 5 Grundvandsmodelnotat 6 Analyserapporter 6a Vandprøver - boringer 6b Vandprøver - porevand 6c Jordprøver fra boringer 6d Udvaskningstests 6e Overfladeprøver 6f Poreluftprøve

7 Sammenfatning Baggrund Indvindingen af råstoffer i området ved Lynge Grusgrav begyndte omkring 1850 erne og foregik frem til Der er løbende foretaget en delvis reetablering af gravearealerne med betydelige mængder af udefra kommende jord, såvel som overjord fremkommet ved råstofgravning i andre dele af grusgraven Denne rapport vedrører resultaterne af en undersøgelse af jord, som er deponeret i dele af Lynge Grusgrav. Undersøgelsen omfatter et antal matrikler, hvor Farum Sten & Grus A/S (FSG) har deponeret jord i perioden Disse matrikler har været genstand for en klagesag, hvor Natur- og Miljøklagenævnet i marts 2012 har afgjort, at FSGs deponering ikke har ligget inden for jordforureningslovens rammer. Undersøgelsen skal danne grundlag for regionsrådets beslutning om lovliggørelse Region Hovedstaden er tilsynsmyndighed i forhold til deponering af jord i råstofgrave. Som følge af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse skal regionsrådet således træffe beslutning om lovliggørelse af deponeringen i Lynge Grusgrav. Denne undersøgelse er derfor iværksat af Region Hovedstaden med henblik på at skabe grundlag for regionsrådets beslutning om lovliggørelse. I undersøgelsen er der særligt fokuseret på belysning af eventuel risiko for påvirkning af grundvand og eventuel risiko forbundet med en fremtidig brug af arealerne til rekreative formål. Undersøgelsesstrategien er baseret på en konceptuel model Undersøgelsen tager udgangspunkt i en sammenstilling (konceptuel model) af foreliggende viden om bl.a. den deponerede jord, de lokale geologiske og grundvandsmæssige forhold, samt statistiske overvejelser omkring fordeling af mulig forurening i jorden. Det undersøgte areal er inddelt i 5 delområder (A E), hvor der totalt er deponeret i størrelsesordenen 2,5 mio. m 3 jord på et samlet areal på m 2. Ifølge en forundersøgelse /4/ kommer den deponerede jord fra mange forskellige adresser, og der er generelt tale om relativt små jordpartier på mellem 30 og 180 tons, svarende til 1-6 læs jord for en lastbil med hænger. Den tilførte jord skulle ifølge FSG være ren, dvs. klassificeret som klasse 1-jord /14/. Klasse 1-jord kan anvendes frit i industri-, by- og boligområder til bygge- og anlægsarbejder uden tilladelse efter miljølovgivningen, dog ikke til råstofgrave eller natur- og landbrugsarealer. Grænseværdier for klasse 1-jord modsvarer mange af Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier for fri anvendelse til boligformål, børnehaver og legepladser. 1

8 Resultater - karakterisering af den deponerede jord Det generelle billede er, at der i de undersøgte delområder hovedsagelig er deponeret (ren) klasse 1-jord (88,4 % af prøverne), som forventet ifølge oplysningerne fra Farum Sten & Grus A/S. Endvidere er gennemsnitskoncentrationen for de enkelte stoffer i jordprøverne væsentligt lavere end grænsen for klasse 1-jord. Dog er der i et mindre antal prøver (11,6 % af prøverne) fundet forurening med tunge kulbrinter, PAH er (dvs. tjærestoffer) og tungmetaller, som medfører klassificering i klasse 2-, 3- og 4-jord. Af stoffer, som kan udvaskes til grundvandet, er fyldjorden analyseret for benzen, toluen, ethylbenzen og xylener, og disse stoffer er ikke påvist i koncentrationer, som overskrider klasse 2-jord. To jordprøver (svarende til 0,5 % af det samlede antal jordprøver) er klassificeret som klasse 4-jord, grundet indhold af tunge kulbrinter (som ikke kan udvaskes til grundvandet). Forekomst af forurening i den deponerede jord er tillige påvist på delområde B og D, idet der i porevandsanalyser fra disse delområder er konstateret henholdsvis acetone og phenoler i så høje koncentrationer, at det kan berettige supplerende undersøgelser, som nærmere beskrevet nedenfor i afsnit om porevandsprøver. Resultater - risiko i forhold til grundvandet Modelberegninger viser samlet, at konstateret forurening i grundvand og porevand samt i udvaskningstest ikke giver anledning til, at der ud fra den deponerede jord i grusgravområdet strømmer forurening, som medfører overskridelser af grundvandskvalitetskriterierne i grundvandet syd for Slangerupvej. Ved analyse af grundvandsprøver og udvaskningstest af jordprøver er der ikke fundet indicer for, at den deponerede jord forårsager en betydende påvirkning af grundvandskvaliteten under delområde A, B, C D eller E. I delområde D er der fundet en mindre påvirkning af grundvandet med oliekomponenter i vandprøven fra én af boringerne, og der er i porevand fundet forurening, som vurderes at stamme fra kilder opstrøms delområdet, hvor bl.a. Lynge Losseplads og FSG Fyldplads ligger. Analyse af porevandsprøver fra delområderne B og D viser, at der forekommer udvaskning af vandopløselige stoffer fra fyldjorden, hvilket potentielt kan true grundvandet. Porevandsforureningen omfatter stofgrupperne phenoler og polære opløsningsmidler, som regnes for at være nedbrydelige under både iltrige og iltfattige forhold. Kilder til forurening af porevandet vurderes at være lokale men er ikke nærmere afgrænset med denne undersøgelse. Disse forureninger kan, jf. den konceptuelle model, antages at være forbundet med relativt små jordpartier. Da der er tale om relativt høje stofkoncentrationer (over 100x grundvandskvalitetskriteriet), kan det berettige udførelse af supplerende undersøgelser, således at forureningernes karakter, udbredelse og grundvandsrisiko kan belyses nærmere. 2

9 I delområde D er der fundet en mindre påvirkning af grundvandet med oliekomponenter i vandprøve fra én af boringerne, og der er ligeledes fundet forurening, som vurderes at stamme fra kilder opstrøms delområdet, hvor bl.a. Lynge Losseplads og FSG Fyldplads ligger. I forbindelse med denne undersøgelse er der opstillet en grundvandsmodel. Simuleringer baseret på grundvandsmodellen viser, at selv uden nedbrydning sker der væsentlige reduktioner i stofkoncentrationer i grundvandszonen. Modelberegninger viser endvidere, at udvaskning af fiktiv forurening i fyldjorden på delområde A vil resultere i grundvandsbetinget stoftransport til et område syd for Slangerupvej, dog forventes eventuel forurening fortyndet til koncentrationer som er lavere end grundvandskvalitetskriteriet. Der er med grundvandsmodellen udført stofspecifikke scenarieberegninger baseret på konstaterede forureningskoncentrationer fundet i porevand og grundvand på delområde B og D. Beregningerne viser, at grundvandskvalitetskriterierne overholdes før forureningsfanerne når frem til grusgravssøerne. Det betyder, at der ikke forventes at strømme forurenet grundvand til grusgravssøerne fra delområde B og D. Det forudsættes dog, at acetoneforurening i porevand fra delområde B nedbrydes under strømningsforløbet mod grusgravssøerne. Resultater - risiko i forhold til arealanvendelse til rekreative formål Da Lynge Grusgrav forventes anvendt til rekreative formål, er der udtaget 210 prøver fra jordoverfladen på de 5 delområder med henblik på at vurdere risikoen for kontakt med eller indtagelse af forurenet jord. På alle 5 delområder er der fundet nogle få, mindre overskridelser af Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier, men alle jordprøverne overholder Miljøstyrelsens afskæringskriterier. Afskæringskriterier er kriterier for, hvornår der bør ske en afskæring i forhold til kontakt med jorden. Dele af overfladejorden på de 5 delområder kan derfor betragtes som lettere forurenet svarende til, hvad der kan forventes i jordoverfladen i ældre bymæssige områder. Lettere forurenet jord vurderes ikke at udgøre en sundhedsmæssig risiko ved anvendelse til rekreative formål. På alle delområder er der i terrænoverfladen observeret tegn på, at noget af fyldjorden kan stamme fra byggeprojekter mv., idet der ses brokker, glas, plastik m.v., hvilket ikke harmonerer med en arealanvendelse til rekreative formål. Desuden er der stejle skråninger på visse delområder, hvilket kan være farligt ved fri offentlig adgang til området. 3

10 4

11 1 INDLEDNING OG FORMÅL Denne rapport vedrører resultaterne af en undersøgelse af jord som er deponeret i dele af Lynge Grusgrav i Allerød Kommune. Undersøgelsen omfatter således et antal matrikler, hvor Frederiksborg Amt i 1998 har meddelt Farum Sten & Grus A/S (FSG) afslag på dispensation til deponering af jord, og hvor FSG efterfølgende har foretaget deponering af jord. Natur og Miljøklagenævnet har den 27. marts 2012 /1/ stadfæstet Frederiksborg Amts dispensationsafslag, og har endvidere fastslået, at deponering med henvisning til opsættende virkning af klagen ikke var lovlig. Undersøgelsen er udført af NIRAS A/S for Region Hovedstaden i henhold til /2/ og /3/ samt i løbende dialog med Region Hovedstaden. Undersøgelsen er tilrettelagt med baggrund i en forundersøgelse /4/ som blev udført i vinteren 2012 og som havde til formål at indsamle foreliggende viden om kvalitet, mængde, beliggenhed mv. af den deponerede jord. Et oversigtskort for grusgraven ses på figur 1-1. Figur 1-1 Oversigtskort over Lynge Grusgrav (Luftfoto 2008, Blominfo) 5

12 Formålet med denne undersøgelse har været at vurdere, om den deponerede jord udgør en risiko for grundvandet og for områdets anvendelse til rekreative formål. Undersøgelsen skal dermed indgå i grundlaget for Region Hovedstadens beslutning vedrørende lovliggørelse af forholdet omkring den ulovligt deponerede jord. Region Hovedstaden har ønsket, at undersøgelsen skulle tilrettelægges ud fra statistiske overvejelser, og at der i undersøgelsen skulle fokuseres på følgende, prioriterede, problematikker /5/: 1. Risikovurdering af deponeringen i forhold til grundvandet under Lynge Grusgrav. 2. Risikovurdering af deponeringen i forhold til arealanvendelsen til rekreative formål. 3. Den deponerede jords indhold af miljøfremmede stoffer. Undersøgelsen har omfattet jord, som er deponeret i 4 delområder på matriklerne 15a, 15g, og 16k Uggeløse By, Uggeløse samt 3s og 3r Lynge by, Lynge.. Beliggenheden af disse 4 delområder, benævnt A, B, C og D, fremgår af Figur 1-2 og i bilag 1. Der er endvidere udført undersøgelser på dele af matrikel på 16k Uggeløse By, Uggeløse, hvor der er sket nedskridning af jord i en sø fra et højtliggende naboareal (Bjerget). Det areal, som er dannet ved nedskridningen, er i denne undersøgelse betegnet som delområde E, se Figur

13 Figur 1-2 Beliggenhed af delområderne A, B, C, D og E, som er omfattet af undersøgelsen). (Luftfoto 2008, Blominfo) I Lynge Grusgrav har Farum Sten & Grus A/S (FSG) foretaget deponering af overskudsjord på de delarealer som Region Hovedstaden har ønsket undersøgt. Endvidere har FSG, efter vilkår fastlagt af Frederiksborg Amt, udlagt overskudsjord på en miljøgodkendt fyldplads (her kaldet FSG Fyldplads), samt på et areal kaldet Bjerget og ved Julemosegård (matrikel 15i og 15k Uggeløse By, Uggeløse). Af miljømæssig interesse skal derudover nævnes, at der findes to mindre områder, som i en periode har været benyttet til lossepladser ( Lynge Losseplads og Losseplads Bjerget ), ligesom der er også sket en opfyldning ved Bregnebjerggård, syd for Lynge Grusgrav. Hverken FSG s fyldplads, Bjerget, Julemosegård, Bregnebjerggård eller Lynge Losseplads har indgået i nærværende undersøgelse. 7

14 2 BAGGRUND OG HISTORIK Indvindingen af råstoffer i området ved Lynge Grusgrav begyndte omkring 1850 erne og foregik frem til og med 2008 /4/, og der er op gennem årene foregået intensiv indvinding af kalk, ler og senest sand/grus i området. I takt med at indvindingen er afsluttet er der efterfølgende sket en delvis reetablering af gravearealerne, og der er i den forbindelse flere steder udlagt fyldjord i indtil 21 meters tykkelse. Ved retablering af de forskellige dele af Lynge Grusgrav har Farum Sten & Grus A/S (FSG) anvendt betydelige mængder af udefra kommende jord, såvel som overjord fremkommet ved råstofgravning i andre dele af grusgraven /4/. Siden 1998 har der ifølge jordforureningslovens 52 /6/ været forbud mod tilførsel af såvel forurenet som uforurenet jord til råstofgrave. FSG har i 1997 ansøgt om dispensation til modtagelse af ren jord på det område, som Region Hovedstaden har ønsket undersøgt. Frederiksborg Amt gav afslag på dispensationsansøgningen i 1998, hvorefter FSG påklagede afslaget til Miljøstyrelsen. I den mellemliggende periode og frem til december 2011, mens klagen er behandlet, har FSG formodet, at klagen havde opsættende virkning og FSG har derfor tilført jord til Lynge Grusgrav i forbindelse med reetablering af graveområderne. Som udgangspunkt er der kun tilført uforurenet jord til Lynge Grusgrav. FSG har således oplyst /4/, at modtagelse af jord er sket efter retningslinjer i et kvalitetssystem, hvorefter modtagelse af jord er sket med baggrund i kontrol af jordens oprindelse, visuel inspektion og fremsendte analyseresultater som skulle sikre, at jorden var uforurenet. Retningslinjerne for definition af ren jord, og krav til dokumentation for dette, har ligesom analysemetoder og kvalitetskriterier for jord ændret sig gennem årene. Derfor vil jord, der tidligere blev betragtet som ren, ikke nødvendigvis overholde de gældende kriterier i dag og omvendt. Ligeledes har lovgivningen på jordflytningsområdet ændret sig. Ved indførelsen af jordforureningsloven i 2000 indførtes anmeldepligt for jord fra forureningskortlagte ejendomme og offentlige vejarealer. I 2008 trådte Jordflytningsbekendtgørelsen /7/ i kraft ved en revision af jordforureningsloven, og i den forbindelse blev eksempelvis byjord som udgangspunkt betragtet som lettere forurenet, og der blev derfor stillet større krav til dokumentation af jord fra byområder end tidligere. Det er således risiko for, at Lynge Grusgrav før 2008 kan være tilført byjord på et ringere dokumentationsgrundlag, end hvad der har været krævet siden januar

15 3 GEOLOGI OG HYDROGEOLOGI Terrænkoten for grusgravsområdet varierer mellem kote + 32 m (omkring grusgravs-søerne) og kote m for toppen af skræntområderne. Vandspejl i grusgravssøerne er beliggende omkring kote m. 3.1 Geologi De naturlige geologiske forhold i området er karakteriseret ved (øverst) op til m aflejringer af moræneler. Helt lokalt omkring grusgravsområdet er dette lag dog typisk kun få meter tykt, grundet naturlige glaciale processer. Under moræneaflejringerne træffes smeltevandsaflejringer i form af sand og grus. I grusgraven er smeltevandsaflejringerne ikke afgrænset i dybden, men i dybere omkringliggende boringer er den prækvartære kalkoverflade påtruffet i ca. kote -5 m. I Lynge Grusgrav er smeltevandsaflejringerne i høj grad bortgravet. Grusgraven indeholder tre større søer, hvor der lokalt er gravet ned til dybder på 22 m under grundvandsspejlet svarende til ca. kote +10. Andre steder på grusgravsområdet, f.eks. delområde A, har der været tilladelse til at grave råstof ned til kote 32 m, svarende til et niveau ca. en meter over grundvandsspejlet. I forbindelse med nærværende undersøgelse er der udført 22 boringer indenfor det undersøgte område. Der blev i forbindelse med borearbejdet konstateret fyldjord i tykkelser på 5-21 m og som primært bestod af sandet ler. I delområderne A-D blev der i boringer konstateret mindre indhold af tegl i fyldjorden, og der er i enkelte boreprøver også påvist slagger. I overfladejorden i delområde B, C og D er der i varierende grad konstateret teglfragmenter, mur- og betonbrokker, plastik og glasskår, mens der i terrænoverfladen i delområde A lokalt blev konstateret plastikaffald og ledninger. I Figur 3-1 er der optegnet et geologisk profilsnit (fra sydvest til nordøst) for delområde A, til illustration af de geologiske forhold i området. 9

16 Figur 3-1 Profilsnit gennem delområde A 3.2 Hydrogeologi Det primære grundvandsmagasin i området (det grundvandsmagasin, hvorfra der kan foretages vandindvinding) udgøres af de prækvartære kalkaflejringer, samt til dels i de overliggende smeltevandsaflejringer (sand og grus). For området omkring Lynge Grusgrav gælder ifølge Region Hovedstadens potentialekort (2008) for kalkmagasinet, en generel syd-sydvestlig grundvandsstrømning med en relativt stor gradient. Dette potentialekort er imidlertid baseret på forholdsvis få pejlinger, hvilket gør det noget usikkert på lokal skala. For at forbedre kendskabet til de lokale strømningsforhold er der i forbindelse med nærværende undersøgelse gennemført en pejlerunde (jf. afsnit 6.5). Resultaterne fra pejlerunden er vedlagt i bilag 4b og optegnet på potentialekortet i Figur 3-2 (og bilag 4a). Det fremgår heraf, at grundvandet under Lynge Grusgrav strømmer i sydsydvestlig retning, og at vandspejlsniveauet i det primære grundvandsmagasin er beliggende i kote +33 i den nordlige del af grusgraven og kote ca. +32 i den sydlige del af grusgraven. Der er god overensstemmelse mellem de lokale pejlinger og regionens potentialekort. Der forventes dog nogen årstidsvariation. 10

17 Lynge Grusgrav Figur 3-2 Potentialekort for primære grundvandsmagasin med angivelse af den generelle strømningsretning i grundvandet under Lynge Grusgrav (udsnit fra bilag 4a) (KMS topografiske kortserie 2000) Boringer i området (eksempelvis B5A og B7A ved FSG Fyldplads, jf. bilag 1) indikerer, at der også træffes sekundært grundvand i området, eller våde indslag i fyldjorden. I forbindelse med nærværende undersøgelse er det forsøgt at udtage porevand, som er det vand, der findes mellem jordpartiklerne i den del af jorden, som ligger over grundvandsspejlet. Der er i den forbindelse enkelte steder påvist sekundære grundvandsforekomster, som dog ikke synes at danne sammenhængende magasiner. Der er i forbindelse med nærværende undersøgelse opstillet en grundvandsmodel for område omkring Lynge Grusgrav. Modellen er anvendt til risikovurdering i forhold til grundvandet (se bilag 5). 11

18 4 TIDLIGERE GRUNDVANDSUNDERSØGELSER I OMRÅDET Der er tidligere udført flere undersøgelser af grundvandet omkring Lynge Grusgrav med henblik på vurdering af udsivning fra fyldpladserne (FSG s fyldplads nord for grusgravsområdet og fyldpladsen ved Bregnebjerggård) samt de gamle lossepladser (hhv. Lynge Losseplads og Lossepladsen Bjerget). For beliggenhed af disse pladser henvises til bilag 1. Pladsernes beliggenhed og karakter betyder, at de kan være af betydning for grundvandskvaliteten omkring Lynge Grusgrav. Viden om disse pladser er derfor vigtig, når der skal skelnes mellem eventuel grundvandspåvirkning dels fra den deponerede jord og dels fra de nævnte fyldpladser og lossepladser. I det følgende er opsummeret resultater af tidligere undersøgelser af fyld- og lossepladserne. Grundvandsundersøgelser ved FSG s fyldplads Umiddelbart opstrøms delområderne C og D ligger FSG s fyldplads. Pladsen blev miljøgodkendt i 1980-erne til at modtage uforurenende inert affald, murbrokker, beton, gipsplader mv., samt uforurenet jord og sten. Endvidere skulle pladsen slutafdækkes med 1 m uforurenet jord. Ved fyldpladsen er der foretaget måling af vandkvaliteten i grundvandet siden I 2011 er der af to omgange udtaget prøver af grundvandet fra udvalgte boringer (B1A, B7A, B8, B9 og B10A). Boringernes beliggenhed fremgår af bilag 1. Grundvandet i disse boringer er tidligere vurderet at have hel eller delvis hydraulisk kontakt til det primære grundvand. Vandprøver fra disse boringer er analyseret for indhold af uorganiske forbindelser samt organisk mikroforurening såsom BTEXN (benzen, toluen, ethylbenzen, xylener og naphthalen), chlorerede opløsningsmidler og kulbrinter. Ved de seneste analyserunder i 2011 /8, 9/, blev der ikke fundet organisk mikroforurening, dog er der ved tidligere undersøgelser fundet lave koncentrationer af BTEXN (ca. 1 µg/l), kulbrinter (10 µg/l) og chlorerede opløsningsmidler (op til 0,6 µg/l) i nogle få boringer. De påviste maksimale stofkoncentrationer ligger på niveau med grundvandskvalitetskriteriet. Grundvandsundersøgelser ved Lynge Losseplads Lynge Losseplads har været i drift fra slutningen af 1960 erne og frem til midten af 1970 erne. Der foreligger oplysninger om deponering af bygningsaffald, jordfyld, haveaffald, køkkenaffald, slam fra Allerød Kommunes rensningsanlæg og industriaffald (blegejord fra Dansk Soyakagefabrik A/S). Der foreligger ligeledes oplysninger om, at der under dele af lossepladsen er udlagt en ca. 3 meter tyk lermembran, og der er endvidere etableret drænsystem i området for perkolatopsamling med i alt 3 samlebrønde. Ved en undersøgelse i 1994 blev der påvist høje koncentrationer af methan og kuldioxid i poreluften, og i visse jordprøver blev der påvist forhøjede indhold af bly og cadmium. Ved en undersøgelse i 2000 /10/ blev der i grundvandet under og umiddelbart nedstrøms lossepladsen målt koncentrationer af totalkulbrinter på µg/l, 12

19 BTEX er (1-10 µg/l), phenol (0,22-1,4 µg/l), chlorerede opløsningsmidler herunder primært trichlorethylen (TCE) (1-3 µg/l) og perchlorethylen (PCE) (op til 5 µg/l) og diisopropylether (op til 500 µg/l). De modsvarende grundvandskvalitetskriterier er: Totalkulbrinter (9 µg/l), sum af chlorerede opløsningsmidler (3 µg/l) og sum af phenoler (0,5 µg/l). For diisopropylether findes intet grundvandskvalitetskriterium. I 2011 blev der udtaget en prøve fra grundvandet i boring B1 (DGUnr ), /11/. Vandprøven viste ikke indhold af chlorerede opløsningsmidler, olieprodukter eller diisopropylether, hvilket i følge /11/ heller ikke har været tilfældet ved tidligere undersøgelser. Grundvandsundersøgelser ved lossepladsen ved Bjerget I den sydøstlige del af grusgravsområdet er deponeret overskudsjord til stor højde på et areal kaldet Bjerget. Forud for deponeringen af overskudsjord har der i perioden været losseplads på et mindre areal. Deponeringen skulle være foregået i en tidligere mose, og affaldet omfattede bygningsaffald samt industriaffald indeholdende olie- og kemikalieaffald fra blandt andet en farve- og lakfabrik. Bjerget er efterfølgende opstået i forbindelse med deponering af overskudsjord. Den tidligere losseplads i mosen er således tildækket og befinder sig nu under selve Bjerget /12/. Siden 1987 er der løbende foretaget monitering i to boringer syd for (nedstrøms) Bjerget. Det drejer sig om boringerne K1 (DGUnr ) (filtersat 14,7-20,7 og m.u.t.) og K2 (DGUnr ) (filtersat 16,7-21 og m.u.t.). Der er konstateret chlorerede opløsningsmidler i grundvandet i boring K1, primært TCE med koncentrationer på op til 2,9 µg TCE/l, men også PCE på op til 0,5 µg/l. Derudover er der målt indhold af diisopropylether på op til 19 µg/l. Såvel diisopropylether som TCE og PCE er også påvist i forbindelse med Lynge Losseplads, som ligger ca. 800 meter delvist opstrøms boring K1 og K2. Hvorvidt forureningen nedstrøms lossepladsen ved Bjerget stammer fra lossepladsen ved Bjerget eller fra Lynge Losseplads er uvist. Grundvandsundersøgelser ved fyldpladsen ved Bregnebjerggård Syd for den del af Lynge Grusgrav, der ønskes undersøgt, ligger Bregnebjerggård Fyldplads, som ligeledes er en opfyldning af et tidligere grusgravsområde. Siden 2004 er der foretaget monitering af grundvandet ved Bregnebjerggård og seneste målinger er fra januar 2011 /13/. Der bliver udtaget prøver af grundvandet fra boringerne B1, B3, B4, B5 og B6, hvis placering fremgår af bilag 1. Der er i moniteringsperioden ikke konstateret indhold af chlorerede kulbrinter, og der er tidligere kun påvist aromatiske kulbrinter i koncentrationer væsentligt under grundvandskvalitetskriterierne. I boring B1 er der siden 2007 konstateret stigende indhold af klorid og sulfat. Boring B6, som ligger opstrøms Bregnebjerggård fyldplads, men nedstrøms Lynge Grusgrav, viser ikke forhøjede indhold af klorid og sulfat. Disse analyser indikerer, at der sker nedsivning af perkolat fra Bregnebjerggård fyldplads. 13

20 5 DEN KONCEPTUELLE MODEL Som beskrevet i det følgende er denne undersøgelse tilrettelagt ud fra forståelsen af de foreliggende oplysninger kombineret med antagelser om bl.a. transport og spredning af forurenende stoffer der eventuelt er tilført grusgraven som følge af jorddeponeringen. Farum Sten & Grus A/S (FSG) har modtaget jord både til fyldpladserne ( Bjerget og FSG s Fyldplads) og til deponering i grusgraven i forbindelse med retablering af graveområderne. Forundersøgelsen /4/ har vist, at det ikke er muligt at redegøre for, hvor et givent jordparti er deponeret. Det er ligeledes heller ikke sikkert, at de enkelte jordlæs i et givent jordparti (dvs. jord fra samme lokalitet) er blevet deponeret samlet. Endvidere kan jorden efterfølgende være flyttet eller dozet rundt ved interne jordflytninger og derved blevet sammenblandet med andre jordpartier. Derudover kan den tilførte jord også være deponeret mellem partier af overjord fra grusgravningsaktiviteterne. Jorden, som er tilført grusgravsområdet, kommer fra mange forskellige adresser, og der er generelt tale om relativt små jordpartier, hvor 50 % af de anviste jordpartier er på mellem 30 og 90 tons, og 75 % af de anviste jordpartier er på mellem 30 og 180 tons /4/. Til orientering kan oplyses, at en lastbil med hænger eller en sættevogn typisk kan rumme ca. 30 tons jord som fylder ca. 2,6 x 2,6 x 2,6 m. Den beregnede maksimale totalmængde jord, som er deponeret på delområderne A, B, C, D og E (inkl. overjord fremkommet i forbindelse med råstofgravning), svarer således til, hvad der kan være på lastbiler med hænger. Med baggrund i forundersøgelsen /4/ kan de deponerede jordpartier i Lynge Grusgrav, ud fra en statistisk betragtning, antages at være stokastisk uafhængig. Denne antagelse har således ligget til grund for tilrettelæggelsen af denne undersøgelse og for den statistiske bearbejdning af undersøgelsesresultaterne. Deponeringen i delområde A er foretaget før Baseret på worst-case beregninger /4/, kan der være tale om, at der her er deponeret m 3 jord, svarende til tons jord. Risiko for tilkørsel af forurenet jord vurderes at være størst for delområde A, idet deponeringen i dette område er sket før Jordflytningsbekendtgørelsen /7/ trådte i kraft den 1. januar 2008, og dermed før byjord generelt blev betragtet som lettere forurenet. Dele af denne jord kan ligeledes være deponeret før ikrafttrædelsen af jordforureningsloven i 2000, dvs. før indførelsen af anmeldepligten. På delområderne B, C og D er deponeringen overvejende sket efter Baseret på worst-case beregninger /4/ kan der være tale om, at der er i alt deponeret m 3, svarende til tons jord, jord i disse tre områder. 14

21 Delområde E blev skabt som følge af et jordskred i 2007, hvor jord fra Bjerget skred ud i den tilgrænsende grusgravssø. Arealet udgør m², men jordmængden er ikke kendt. Siden 2008 er jordpartierne hovedsageligt (60%) kommet fra områdeklassificerede arealer (byjord), eller fra arealer, som anvendes som offentlig vej (20%) /4/. Den anviste jord er klasse 0 eller 1 jord i henhold til Sjællandsvejledningen /14/. Muligt forurenende stoffer i tilført jord Såfremt der i tidens løb er modtaget forurenet jord i grusgraven, kan jorden potentielt indeholde mange forskellige forureningskomponenter. Ved tilrettelæggelsen af denne undersøgelse er det søgt at indkredse og fokusere på stoffer som vurderes at være kritiske i forhold til grundvand og arealanvendelse. Erfaringsmæssigt skyldes forurening i et jordparti ofte et forhøjet indhold af f.eks. bly, tunge kulbrinter og PAH er, især benzo(a)pyren (BaP). Disse stoffer regnes dog ikke for at være mobile og forventes derfor ikke at udgøre en risiko for påvirkning af grundvandskvaliteten. Jord, som flyttes ved bygge- og anlægsprojekter analyseres typisk kun for ikkevandopløselige forureningskomponenter (dog analyseres for såvel lette som tunge kulbrinter) med mindre der er konkret mistanke om forurening med andre komponenter. Der er derfor risiko for, at jord klassificeret som såkaldt klasse 0 eller klasse -1 jord kan være forurenet med vandløselige stoffer såsom phenoler, chlorerede-, polære- og petrogene opløsningsmidler (xylener, toluen, cellulosefortyndere m.fl.). Stærkt forurenet jord med vandopløselige forureningskomponenter vil dog typisk stamme fra kortlagte ejendomme, og FSGs modtagekontrol og kvalitetsstyringssystem tilsiger, at der skal foretages særlige foranstaltninger for kontrol af jord fra sådanne ejendomme. Risikoen for forurening af grundvandet kan derfor antages at være relateret til de partier jord, som er udgravet fra ejendomme, hvor en forurening med vandopløselig forurening fandtes, men ikke blev opdaget. Da der for de fleste jordflytninger har været krav om analyse for kulbrinter (hvor der kan konstateres, men ikke identificeres visse former vandopløselige kulbrinter) og udført visuel kontrol, forventes det, at det kun vil dreje som om relativt få jordlæs med vandopløselige forureningskomponenter, som kan være tilført grusgraven. Koncentration og masse af muligt forurenende stoffer i deponeret jord Selvom der i et mindre jordvolumen måtte forekomme kraftig forurening vil den samlede forureningsmasse i den deponerede jord i delområde A - E sandsynligvis være forholdsvis lille, fordi det ifølge forundersøgelsen /4/ må forventes, at hovedparten af jorden er uforurenet og svarende til klasse 0 eller 1-jord. I forhold til en grundlæggende forståelse/konceptuel model for forholdene i Lynge Grusgrav er det den samlede masse af vandopløselige komponenter i jorddepotet, som er relevant ved vurdering af grundvandsrisikoen. Forholdene i Lynge Grusgrav afviger fra forholdene på forurenede industrigrunde mv., hvor der 15

22 foretages afgrænsning af forureningskilden, og der vil kunne observeres faldende koncentrationer i dybden med stigende afstand fra punktkilden (f.eks. et afgrænset område hvor der er sket et spild). På en forurenet industrigrund kan den samlede forureningsmasse dermed beregnes ud fra koncentrationerne og jordvolumenen. Ved deponering af evt. forurenede jordlæs på delområderne A-D er det ifølge forundersøgelsen /4/ ikke sandsynligt, at de enkelte jordlæs i et givent jordparti (dvs. jord fra samme lokalitet) er blevet deponeret samlet. Undersøgelsen af Lynge Grusgrav kan således ikke tage udgangspunkt i en strategi som forudsætter at forureningsmassen kan beregnes ved at udtage flere jordprøver til afgrænsning af forurening omkring en forurenet jordprøve, fordi bestemmelse af den samlede masse af forurening i den deponerede jord i Lynge Grusgrav vil kræve, at der udtages prøver med meget stor tæthed, hvilket ikke vil være hensigtsmæssigt, da volumen af den deponerede jord er meget stort og da deponeringen er sket på et meget stort areal. Bestemmelsen af forureningsmassen baseret på en vurdering af jordprøver er derfor ikke mulig på Lynge Grusgrav. Såfremt der i forholdsvis mange af de analyserede jordprøver konstateres forurening, vil det være indikationer på, at der kan være en større mængde forurenet jord i det pågældende delområde, men det er ikke muligt, ud fra jordprøverne, at omregne til en samlet forureningsmasse. Valg af undersøgelsesstrategi for grundvand I Lynge Grusgrav vil vurdering af grundvandsrisikoen på basis af jordprøver ikke være mulig. Derfor er denne undersøgelse tilrettelagt ud fra en strategi, hvor grundvandsrisikoen skal afklares ved en vurdering af porevand- og grundvandsprøver, idet disse prøver repræsenterer koncentrationer af de vandopløselige komponenter, som udvaskes fra et større jordvolumen. Såfremt der ved undersøgelsen af Lynge Grusgrav findes signifikante koncentrationer i vandprøver udtaget i eller under den deponerede jord vil det være tydelige tegn på tilstedeværelse af et større forurenet jordvolumen. Udvaskning og nedbrydning af muligt forurenende stoffer En forudsætning for at der kan ske udvaskning af forurening fra fyldjorden over grundvandsniveauet er, med mindre der er tale om fri fase forureninger, at der sker nedsivning af vand gennem fyldjorden. Grusgravsområdet er ubefæstet, hvorfor nedbøren som udgangspunkt må forventes at ville infiltrere gennem fyldjorden. I skræntområderne og på områder med store terrængradienter må infiltrationen antages at være ringe på grund af overfladeafstrømning. Skræntarealerne udgør dog kun en minimal del af det samlede opfyldte areal, hvorfor der generelt forventes at ske infiltration af nedbør. Såfremt der er deponeret jordlæs med vandopløselige forureningskomponenter vil der ske opløsning i det nedsivende regnvand, og forureningen vil nedsive med 16

23 porevandet, indtil forureningen når grundvandszonen. Porevandhastigheden i fyldjord kan typisk antages at være fra 0,8-2 m/år afhængigt af, om jorden er vandmættet eller ej. Både i den umættede zone og i grundvandszonen kan der ske fortynding og nedbrydning af forurenende stoffer, samt tilbageholdelse på grund af sorption. Sorptionen betyder primært, at transporthastigheden reduceres fordi forureningskomponenterne binder sig til jorden. Hermed har nedbrydningsprocesserne mere tid til at reducere koncentrationen, før forureningen når ned til vandspejlet eller evt. strømmer med grundvandet frem til vandindvindingsboringer. Såfremt der herved opnås lang transporttid, vil selv en lille nedbrydningskonstant kunne medføre en betydelig reduktion i forureningsmassen og grundvandskoncentrationerne. Teoretisk eksempel af konsekvens af nedbrydning (baseret på JAGG 1.5): Phenolkoncentration i porevand på µg/l Areal på m 2 og 150 m bredt, gradient på 0,0015 og hydraulisk ledningsevne på 1,3x10-4 Grundvandskoncentration (µg/l) 100 m nedstrøms kilden vil være følgende: Grundvandstransport 30 m/år Ingen nedbrydning (kun fortynding) 785 Halveringstid (t ½ ) på 700 dage (Nedbrydningskonstant 0,001 dage -1 ) Halveringstid (t ½ ) på 70 dage (Nedbrydningskonstant på 0,01 dage -1 ) 235 <0,1 Vandopløselige forureningsstoffer som phenoler, BTEXN og flere af de polære opløsningsmidler er nedbrydelige under aerobe (ilt-holdige) forhold og eventuelt langsomt nedbrydelige under anaerobe (ilt-frie) forhold. Derimod er chlorerede opløsningsmidler som perchlorethylen (PCE) og trichlorethylen (TCE) ikke nedbrydelig under aerobe forhold, men nedbrydes kun under stærkt anaerobe forhold. I Tabel 5-1 angives typiske halveringstider for en række forureningsstoffer. Halveringstiderne angiver den tid, som det naturligt tager at nedbryde det pågældende stof til den halve koncentration. Disse halveringstider indikerer, at grundvandskoncentrationer kan forventes at aftage med afstanden fra kilden, når blot kildestyrken er begrænset. 17

24 Tabel 5-1 Halveringstider for hyppigt forekommende organisk stoffer i grundvand under aerobe og anaerobe forhold Aerobe forhold (iltet vand) Anaerobe forhold (iltfrie) Halveringstider (t ½, dage) Polære opløsningsmidler Acetone Isopropanol ? Phenoler Phenol 2-20?-40 Methylphenoler ? Chlorphenoler Trichlorethylen Aromater Benzen Toluen Xylener Fra Miljøstyrelsen foreligger miljørapporter, som har vurderet udvaskning fra lettere forurenet jord /15, 16, 17/, og er der foretaget en vurdering af egnede grænseværdier ved genanvendelse af lettere forurenet jord ud fra ønsket om at beskytte grundvandet. Herudover er der blandt andet opstillet et afskæringskriterium (ASK) for tungere kulbrinter på 300 mg/kg TS baseret på en vurdering af udvaskning af kulbrinter og PAH fra olie- og PAH-forurenet jord /18/. Det er konkluderet i /18/, at såfremt stofkoncentrationer i jorden er lavere end jordkvalitetskriteriet (JKK), og såfremt der ikke er indhold af de flygtige kulbrinter (C 6 C 10 ), vil udvaskningen af kulbrinter og PAH er være meget begrænset (<10 µg/l). For de tunge kulbrinter i fraktion >C 20 vil udvaskning fra jordkoncentrationer på op til 10 gange jordkvalitetskriteriet (JKK) ligeledes være begrænset. Jorden i delområde A er deponeret før 2004, dvs. for mindst 8-10 år siden, og det forventes, at de eventuelle vandopløselige forureningskomponenter fra selv det øverste deponerede lag i delområde A vil være nedsivet med porevandet og have nået grundvandszonen på nuværende tidspunkt. Derimod er der ikke sikkert, at eventuel forurening i de nyere deponier ved B, C og D vil have nået grundvandszonen, medmindre evt. forurenede jordlæs måtte findes i den nederste del af deponiet. Terrænudformningen i område E skyldes et jordskred fra Bjerget omkring 2007, hvor jorden skred ud i søen. Der er antagelig tale om ren jord, som forudsat i Frederiksborg Amts tilladelse til deponering på Bjerget. Fyldtykkelsen er begrænset, men der vurderes at kunne ske overfladestrømning og udvaskning af eventuelt forurenende stoffer til søen og eventuelt til grundvandet. 18

25 6 UNDERSØGELSESAKTIVITETER 6.1 Nye boringer Der er i forbindelse med nærværende forureningsundersøgelse i Lynge Grusgrav udført 22 nye boringer (B101-B122). Placeringen af boringerne fremgår af bilag 1, og borejournalerne for boringerne er vedlagt i bilag 3b. Boringerne blev udført, dels med henblik på visuel bedømmelse af fyldjorden og den underliggende geologi, og dels med henblik på udtagning af jord- og grundvandsprøver. Den nærmere strategi for udformningen og placeringen af boringerne er beskrevet under de enkelte delområder, men den overordnede beskrivelse af boringerne opsummeres i dette afsnit. I forbindelse med borearbejdet har NIRAS tilsyn foretaget en geologisk bedømmelse af de gennemborede jordlag og har på den baggrund udarbejdet borejournaler. Borearbejdet er udført i perioden 29/3-9/ af boreentreprenøren Geo- og Miljøboringer ApS. Boringerne B119, B120 og B121 er dog udført som 2 meter dybe håndboringer af NIRAS den 27/ De dybe boringer (B101-B118 og B122) er som udgangspunkt udført som 6 - snegleboringer dog er tre boringer (B101, B102 og B122), som har indgået i en pumpetest (se afsnit 6.6), udført som 8 -snegleboring. Boringer, som er udført med henblik på filtersætning, jf. afsnit 6.1.2, er udført som forede boringer de øvrige er udført som uforede boringer. I bilag 3a findes oversigt over boringer som er udført ved denne undersøgelse, med angivelse af DGU nr., koordinater, filtersætning mv. Alle kemiske analyser af jord- og vandprøver er udført af MILANA A/S Udtagning af jordprøver fra boringer I alle de udførte boringer blev der for hver halve meter udtaget jordprøver i henholdsvis ét redcap-glas og én tørstofpose med henblik på eventuel kemisk analyse samt en prøve i rilsan-pose med henblik på screening for indhold af flygtige stoffer (PID-måling). PID-målingen blev foretaget hos NIRAS, efter jordprøverne var blevet tempereret ved stuetemperatur i et døgn. På baggrund af PID-resultaterne og de visuelle observationer af den opborede jord blev der udvalgt i alt 178 jordprøver fra boringerne til kemisk analyse for indhold af tungmetaller (bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink), PAH er, BTEXN er (benzen, toluen, ethylbenzen, xylener, naphthalen) samt totalkulbrinter. Derudover blev en enkelt jordprøve analyseret for cyanid, idet der blev konstateret en mindre blåfarvning i den pågældende jordprøve, hvilket kunne indikere tilstedeværelse af cyanid. 19

26 Jordprøverne blev analyseret med henblik på at foretage stikprøvekontrol af den deponerede jord Udtagning af vandprøver fra grundvandsmagasin 11 af boringerne blev ført ned til grundvandsmagasinet med henblik på filtersætning i intakte smeltevandsaflejringer, som forventes at have hydraulisk kontakt med det primære grundvandsmagasin i de dybereliggende kalklag. Boringerne blev som udgangspunkt filtersat i de øverste 2 meter af grundvandsmagasinet. For boringerne B105 (område A) og B106 (område B) har der dog været gravet til dybder under grundvandsspejlet, hvorfor disse boringer er filtersat i fyldet. De øvrige filtersatte boringer er filtersat i intakte sandaflejringer. Vandprøverne blev analyseret for indhold af kulbrinter, BTEXN, chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter, samt phenoler, chlorphenoler, polære opløsningsmidler og MTBE og nedbrydningsprodukter heraf. Derudover blev der for hvert af delområderne A, B, C og D analyseret én vandprøve for indhold af tungmetaller, PAH, NVOC, nitrat, sulfat, ammonium og ilt. Ved prøvetagningerne er der foretaget en række feltmålinger med henblik på en overordnet sammenligning af grundvandskemi. I forbindelse med pumpeforsøget, jf. afsnit 6.6, og udledning af det oppumpede vand herfra til søerne i grusgraven, stillede Allerød Kommune krav om supplerende analyser. Vandprøver fra B101 og B122 blev således også analyseret for cyanid, jern, opslemmede stoffer, samt 24 pesticider og deres nedbrydningsprodukter. 6.2 Udtagning af porevandsprøver I delområderne B, C og D er der primært deponeret jord i perioden , hvorfor det ikke er sikkert, at eventuel mobil forurening fra fyldjorden har nået ned i grundvandszonen. Som supplement til grundvandsprøverne er der derfor i disse tre delområder udtaget prøver af porevand, dvs. det vand, som findes i jorden over grundvandsspejlet. Prøverne er udtaget med henblik på at vurdere om der sker udvaskning af mobile miljøfremmede stoffer, som på sigt eventuelt vil kunne udgøre en risiko for grundvandet. I første omgang blev det forsøgt at udtage porevand direkte med Geoprobeteknik, hvormed der kan udtages niveauspecifikke vandprøver uden at efterlade permanente filtre. I forbindelse med arbejdet blev det imidlertid konstateret, at fyldjorden havde et begrænset vandindhold, hvorfor der blev installeret midlertidige Ø25mm filtre med henblik på senere vandprøvetagning, når/hvis der løb vand til filtrene. Placeringen af filtrene er angivet på oversigtskortet i bilag 1. Der blev truffet vand i 6 af de 12 porevandsfiltre. På grund af de relativt begrænsede mængder vand som løb til filtrene, blev der ikke forpumpet forud for prøvetagningen. Porevandsprøverne må således antages, at repræsentere worst-case 20

27 i forhold til forekomst af forurenende stoffer i porevandet på de pågældende steder. Vandprøverne fra porevandet blev som udgangspunkt analyseret for indhold af kulbrinter, BTEXN, chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter, phenoler, chlorphenoler, polære opløsningsmidler, MTBE og dennes nedbrydningsprodukter, tungmetaller, PAH, NVOC, nitrat, sulfat, ammonium og ilt. I enkelte porevandsfiltre var vandstanden så lav, at vandprøverne blev udtaget af flere omgange, og for nogle af boringerne var det ikke muligt at udtage tilstrækkeligt med vand til analyse for samtlige parametre. Detaljer vedrørende analyseparametre, resultater mv. fremgår af bilag 2c. 6.3 Udtagning af vandprøver fra eksisterende boringer Som tidligere nævnt er der tidligere udført boringer i området ved grusgraven. En del af disse boringer er prøvetaget indenfor de sidste år dog er ikke alle vandprøver analyseret for indhold af polære opløsningsmidler, phenoler og chlorphenoler. For at foretage en vurdering af, om en eventuel påvist forurening i boringer fra nærværende undersøgelse kommer fra mulige opstrøms beliggende forureningskilder (dvs. Lynge Losseplads og FSG Fyldplads), er ligeledes udtaget og analyseret vandprøver fra 4 udvalgte opstrøms boringer. Det drejer sig om boringerne B1 ( ), B1A ( ), B7A (intet DGU nr.) og B10A ( ). Placeringen af disse boringer fremgår af bilag 1. Vandprøver fra disse boringer er derfor analyseret for indhold af kulbrinter, BTEXN, chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter, samt phenoler, chlorphenoler og polære opløsningsmidler, samt MTBE og nedbrydningsprodukter heraf. 6.4 Indmåling af boringer mv. Alle nye boringer og porevandsfiltre er blevet indmålt med GPS med en nøjagtighed på ca. 1 cm. Derudover er der placeret pejlemærker ved bredden af de tre store grusgravssøer, således at vandspejlet i søerne også kunne indgå i pejlerunderne. 6.5 Bestemmelse af grundvandsstrømningen ved Lynge Grusgrav Med henblik på at bestemme grundvandets strømningsretning i området omkring Lynge Grusgrav blev der den 19/ foretaget pejling af grundvandsstanden i 26 boringer i og omkring grusgraven, se bilag Prøvepumpning og volumenprøveudtagning I delområde A er der deponeret jord frem til , hvorfor det antages, at eventuel forurening med vandopløselige stoffer i den deponerede jord vil være udvasket til grundvandet. Da der er tale om et stort område ( m 2, svarende til ca. 200 parcelhusgrunde) blev der udført pumpetest på to af boringerne med henblik på at indfange vand fra et større opland, end hvis der blot blev udtaget og analyseret en vandprøve fra boringerne. Med prøvepumpningen var det 21

28 ønsket, at tiltrække vand fra en øget afstand af boringerne og dermed undersøge, om der eventuelt forekom forurening inden for en vis radius fra boringerne. Prøvepumpning blev foretaget på boring B102 og B122, hvor der over en periode på 4 uger blev oppumpet grundvand med en ydelse som løbende blev målt til 2-3 m 3 /time. Der blev hver uge udtaget vandprøver til analyse. Sideløbende med prøvepumpningen blev der med loggerudstyr løbende registreret vandspejl i boringerne B101, B102, B105 og B122. Derudover blev der flere gange foretaget manuel pejling af vandspejl i boringerne og af vandspejl i den nærmeste sø ( Sø 1 ). Det var intentionen, at resultaterne fra prøvepumpningen skulle anvendes til kalibrering af grundvandsmodellen. Da der i forbindelse med prøvepumpningen ikke kunne registreres en grundvandssænkning i de omkringliggende boringer, fremkom der ikke data om de hydrauliske forhold, som kunne anvendes til kalibrering af grundvandsmodellen. Prøvepumpningen medførte dog, at der blev indfanget grundvand fra et større område, end hvis der kun var udtaget enkeltstående vandprøver. 6.7 Grundvandsmodel Med henblik på at vurdere/beregne risikoen for forureningsspredning til og i grundvandszonen er der som led i denne undersøgelse opstillet en lokal grundvandsmodel for området omkring grusgraven. I modellen, som er opstillet i Visual Modflow, er anvendt geologiske data fra boringer i området inkl. de nye boringer. Modellen er overordnet kalibreret i forhold til Region Hovedstadens potentialekort fra 2008 for kalkmagasinet og lokalt i forhold til potentialer målt i forbindelse med pejlerunden den 19/ Der er med modellen foretaget 7 scenarieberegninger af mulig forureningsspredning fra delområderne (A, B, C og D) på det undersøgte grusgravsområde. I det første scenarie (Scenarie 1) er valgt en worst-case betragtning, idet der beregnes spredning af et fiktivt stof, som hverken nedbrydes eller tilbageholdes i jorden. Scenarie 1 beregner den teoretiske forureningsspredning ved en kontinuert (vedvarende) udvaskning på 100 mg/l fra jordforurening på et areal svarende til en celle på 10 x10 m i hvert af delområderne A, B, C og D på det undersøgte grusgravsområde. I de efterfølgende 6 scenarier er der anvendt specifikke stoffer (benzen, phenol og acetone) med koncentrationer svarende til, hvad der konkret er målt i boringerne i denne undersøgelse. Beregninger er foretaget både med og uden nedbrydning Disse beregninger er anvendt som grundlag for risikovurderingen over for grundvandsressourcen, jf. afsnit