Brotakster og Øresundsintegration
|
|
- Ella Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdsnotat til Handelskammeret Brotakster og Øresundsintegration - effekten af lavere brotakster på Erhvervslivets Øresundsindeks Copenhagen Economics Marts 2002
2 Arbejdsnotat Brotakster og Øresundsintegration - effekten af lavere brotakster på Erhvervslivets Øresundsindeks Indhold Sammenfatning for beslutningstagere... 3 Baggrund for beregninger... 5 Aktuelle takster... 7 Beregningsforudsætning... 7 Det anvendte datagrundlag Copenhagen Economics Side 2 af 10
3 10. marts HK Brotakst Arbejdsnotat Brotakster og Øresundsintegration - effekten af lavere brotakster på Erhvervslivets Øresundsindeks Sammenfatning for beslutningstagere Copenhagen Economics og Inregia har ved hjælp af Erhvervslivets Øresundsindeks anskueliggjort at integrationsprocessen er cirka halvvejs. Der er mange tiltag og initiativer der har betydning for fortsat integration i Øresundsregionen. En stribe tiltag har hver for sig en mindre effekt på integrationen, mens andre tiltag har stor enkeltstående effekt. En nedsættelse af brotaksten hører til den gruppe af initiativer der har relativ stor enkeltstående effekt. Erhvervslivets Øresundsindeks vil stige med 8 indeks-point, fra 53 til 61, såfremt brotaksten over en længere årrække holdes på et niveau der er 50 procent lavere end niveauet i Et indeks tal på 100 svarer til høj integration. En takstnedsættelse kan således lukke ca. 15 procent af gabet i forhold til høj integration. Dermed kan det illustreres, at brotaksten har betydning for integration af erhvervslivet i Øresundsregionen målt ved ændringen i Øresundsindekset. På kort sigt er effekterne cirka halvt så store som på lang sigt. Indekset vil da stige med 4 indeks-point fra 53 til 57. Selvom brotaksten sænkes med 50 procent vil den, sammen med andre barrierer, fortsat virke som en hindring for integrationen. Før en takstnedsættelse oversatte vi Copenhagen Economics Side 3 af 10
4 barriererne til at modsvare mindst 300 kilometers afstand. En 50 procents takstnedsættelse vil reducere denne mentale afstand til cirka 250 kilometer. Vi har til illustrationsformål undersøgt hvor langt man kan rejse med et DSB-månedskort, hvis man bruger de samme penge som et bilpendlerkort til broen koster (pr. marts 2002). Den nuværende brotakst (2400 kr/måned) svarer til et DSB-månedskort mellem København og Rødby Færge. Med en halvering af prisen svarer bilpendlerkortet til broen rent prismæssigt til et DSB kort mellem København og Ringsted. Et månedskort med tog til København-Malmø koster til sammenligning 1200 kr/måned. Biltrafikken over den faste forbindelse er den mest prisfølsomme rejseform og her vil effekten af en takstreduktion være størst. Det skyldes at en stor del af disse rejser er indkøbsrejser (ca. 65 procent) og disse er meget følsomme overfor ændringer i brotaksten. Pendlingen over Øresund påvirkes også positivt af lavere brotakster, men i mindre grad end de øvrige rejseformål. Dette tyder på at den manglende integration på arbejdsmarkedet ikke kan opnås alene ved takstændringer. Der vil derfor fortsat være behov for øgede integrationstiltag på arbejdsmarkedet - selv hvis brotaksten var nul. Opgørelsen af Erhvervslivets Øresundsindeks viste at den svenske side er tættere på niveauet for fuld integration end den danske. Der er en svag tendens til at danskerne vil reagere kraftigere på prisnedsættelser end svenskerne. Dette hænger sammen med at den danske side er mindre integreret i den nye region end den svenske. Københavns tiltrækningskraft i form af dens metropol-effekt gør at svenskerne allerede rejser oftere over Øresund. Denne tendens er dog ikke så betydelig at den vil slå igennem på Øresundsindekset opgjort for de to lande hver for sig. Samtidige takstændringer for lastbiler på den faste forbindelse og på færgerne vil kun have ganske ubetydelig effekt på den samlede handel og fragt af gods over Øresund. En ensidig takstnedsættelse på den faste forbindelse vil kunne tiltrække trafik fra færgerne, men der vil altovervejende være tale om omfordeling af trafik og ikke generering af ny og integrationsfremmende trafik. Copenhagen Economics Side 4 af 10
5 Baggrund for beregninger Prisen for at krydse Øresundsbroen med bil, tog eller lastbil har betydning for trafikken over broen. Lavere priser (brotakster) vil skabe mere trafik over Øresund generelt og mere trafik betyder flere og hyppigere kontakter mellem de to dele af regionen. Øget kontakt vil øge integrationen i regionen. Vi vurderer brotakstens betydning for dynamikken og integrationen i regionen ved at foretage en beregning af hvor meget højere Erhvervslivets Øresundsindeks ville være, hvis brotaksten blev nedsat med 50 procent 1. Et prisfald på 50 procent for både broen, færger og tog over Øresund forventes på langt sigt at medføre en stigning i Erhvervslivets Øresundsindeks med 8 point fra 53 til 61, jævnfør tabel 1a. Et indeks tal på 100 svarer til høj integration. En takstnedsættelse kan således lukke ca. 15 procent af gabet i forhold til høj integration. Brotaksten er således en væsentlig, men ikke alt afgørende faktor for integrationsprocessen. Der er ikke forskel på de to dele af regionen. Beregningen gælder under forudsætning af, at der ikke samtidig sker andre ændringer der fremmer integrationen. Såfremt der samtidig sker ændringer, på for eksempel arbejdsmarkedsområdet, vil effekten af lavere brotakster være større. Tabel 1a: Vi forventer følgende stigning i Erhvervslivets Øresundsindeks på lang sigt ved et generelt prisfald på 50 procent for rejser over Øresund 100 = høj integration DK S I alt ØRESUNDSINDEKS, før ØRESUNDSINDEKS, efter Forskel, indeks-point På kortere sigt (såfremt man benytter de seneste skøn for prisfølsomhed) vil integrationseffekten være mindre. Erhvervslivets Øresundsindeks vil på kort sigt stige med 4 indeks-point fra 53 til 57, jævnfør tabel 1b. Tabel 1b: Vi forventer følgende stigning i Erhvervslivets Øresundsindeks på kort sigt ved et generelt prisfald på 50 procent for rejser over Øresund 100 = høj integration DK S I alt ØRESUNDSINDEKS, før ØRESUNDSINDEKS, efter Forskel, indeks-point Vi vurderer ikke effekterne på broens finansiering og tager således ikke stilling til om der med en takstnedsættelse bliver behov for at øge andre skatter og afgifter for at dække en eventuelt manglende finansiering. Copenhagen Economics Side 5 af 10
6 Høj integration Erhvervslivets Øresundsindeks øget integration ved 50% lavere brotakst Lav integration 0 I dag Kort sigt Lang sigt Øresundsindekset består af en række indikatorer for integrationen og vi har inddelt disse indikatorer i fire hovedgrupper. Indikatorerne markeret med fed antages at være direkte påvirket af lavere takster. En takstnedsættelse vil have effekt på flere indikatorer i indekset. Dels selvfølgelig indikatoren "brotakst", men også indikatorerne pendling, trafik og handel kan forventes at blive påvirket af lavere takster. De øvrige indikatorer kan være indirekte påvirket af lavere brotakster. Denne indirekte effekt er ikke medregnet, hvorfor vores skøn for hvor meget det samlede indeks vil stige, vil undervurdere den faktiske effekt af takstnedsættelser en smule. De øvrige indikatorer, som kan påvirkes indirekte af brotaksten, er imidlertid underlagt andre betydelige barrierer som skal nedbrydes før en eventuel indirekte effekt kan slå igennem. Her tænkes på barrierer på arbejdsmarkedet i form af ugennemskuelige og uhensigtsmæssige skattesystemer, kulturelle barrierer, sprogbarrierer med videre. En nedsættelse af brotaksten kan ikke alene ændre ved disse forhold, men den kan indirekte påvirke en række af indikatorerne i Erhvervslivets Øresundsindeks Hovedgruppe 1: Arbejdsmarked Pendling Arbejdsløshedsprocenter Flytninger Annoncering over sundet Ansættelser over sundet Hovedgruppe 3: Handel & Samarbejde Import af varer og tjenester Eksport af varer og tjenester Samarbejde/Joint Ventures Udnyttelse af ressourcer Konjunkturkonvergens Hovedgruppe 2: Trafik Biltrafik over broen Lastbiltrafik over broen Togtrafik over broen Offentlige transportforbindelser (Broafgiften) Hovedgruppe 4: Forretningsomkostninger Husleje for kontorlokale Priser på kontorudrustning Priser for el, varme og telefon Priser for dagligvarer Øresunds BigMac indeks Copenhagen Economics Side 6 af 10
7 Aktuelle takster Fra og med 1. februar 2002 falder priserne allerede på Øresundsbroen for privat- og erhvervsaftaler. Prisændringerne indebærer prisfald på op til 14 procent. Prisen for pendlere sænkes og desuden indføres Minipendler, som en helt ny type aftale. Dette fremgår af nedenstående prissammenligning i tabel 2. Vi foretager en beregning af prisændringer på 50 procent i forhold til prisniveauet for Dermed er noget af prisændringen allerede gennemført ved indgangen til 2002, men der mangler forsat en stor del af prisfaldet som vi analyserer her. Tabel 2: Der er allerede gennemført følgende prisreduktioner på Øresundsbroen i 2002 Køretøj Pct.vis ændring DKK DKK Procent Motorcykler ,0% Personbiler < 6m ,3% Varebiler m fl ,0% *Busser > 9m ,0% *Lastbiler 9<12m ,0% *Lastbiler > 12m ,2% Pendlerkort ,3% Kilde: Beregningsforudsætning Det takstscenarie vi regner på består af een fælles procentsats som alle takster nedsættes med. Der er tale om et groft skøn, som alene baserer sig på eksisterende materiale og estimationer. Vores skøn baserer sig på følgende antagelser: Kun indikatorerne pendling, trafik og handel forventes at blive påvirket af lavere takster. Andre indikatorer forbliver uændret Indikatoren brotakst er taget ud af beregningen for at undgå selvopfyldende profetier. Indeks med og uden indikatoren brotakst giver samme resultat for 2001, nemlig 53. Prisfølsomheden for rejser over broen kan findes i modeldokumentationen for Øresundsmodellen samt nyere analyser af prisfølsomheden efter broens åbning Der ændres kun på priserne på den faste forbindelse og på Helsingør-Helsingborg færgerne For den faste forbindelse sænkes alle priser med 50 procent Vi fokuserer alene på den lokale trafik. Det vil sige trafikken mellem Hovedstadsregionen og Skåne - den trafik som forventes at medvirke til øget integration Alt andet lige betragtning i øvrigt. Copenhagen Economics Side 7 af 10
8 Vi behandler alene ændringen i Øresundsindeksets værdi og diskuterer kort takstens betydning for dynamikken og integrationen i regionen på den baggrund. Vi vil ikke beregne konsekvenser for broens økonomi af den hypotetiske takstnedsættelse. I tabel 3 viser vi hvilke takstændringer vi har analyseret. Tabel 3: Vi beregner ændringer i Øresundsindekset på baggrund af disse prisreduktioner Prisreduktioner ift 2001-takster pris før pris efter Reduktion i pct Pendler med bil, per tur 70 kr/overfart 35 kr/overfart - 50% Almindelig biltur, enkelt 230 kr/overfart 115 kr/overfart - 50% Lastbil, per tur 650 kr/overfart 325 kr/overfart - 50% Togtur, enkelt 60 kr/overfart 30 kr/overfart - 50% Note: Prisen pr tur for pendlere er beregnet på baggrund af 40 enkeltrejser pr måned For at kunne beregne adfærdseffekterne af disse prisreduktioner har vi studeret Øresundskonsortiets prognosemodel og forhørt os om de seneste estimationsresultater fra tidsserieanalyser på den faktiske trafik på Øresundsbroen. Estimationsresultater fra tidsserieanalyser er dog ikke offentliggjort endnu, men de tyder på at prisfølsomheden i den trafikmodel man anvendte inden broens åbning er større end den faktiske effekt man kan måle på broen efter dens åbning. Med andre ord tyder de seneste estimationsresultater på at priselasticiteterne er lavere end oprindeligt antaget. Der kan derfor være grundlag for at forkaste adfærdseffekterne i den oprindelige prognosemodel. Vi vælger i denne analyse at se på to sæt af elasticitetsestimater. Dels et sæt elasticiteter baseret på vores skøn for seneste udvikling i trafikken over broen. Dem kalder vi kort-sigts elasticiteter, idet de er målt inden for et kortere tidsrum. Kortsigtselasticiteterne er vores skøn baseret på samtaler med Øresundskonsortiet. Vi beregner også effekterne af lang-sigts elasticiteter. Dette sæt af elasticiteter svarer til dem der er anvendt i den oprindelige prognosemodel. De to sæt priselasticiteter fremgår af tabel 4. Tabel 4: Vi benytter to sæt priselasticiteter kort sigt og lang sigt Tidsserie Est., kort sigt Model, lang sigt DK S DK S Pendling -0,67-0,50-0,84-0,63 Biltrafik over broen -1,40-1,40-3,56-3,56 Lastbiltrafik over broen -0,13-0,13-0,13-0,13 Togtrafik over broen -1,40-1,40-1,50-1,50 Import af varer og tjenester -0,13-0,13-0,13-0,13 Eksport af varer og tjenester -0,13-0,13-0,13-0,13 Kilde kort sigt og fragt: Egen vurdering pba. Øresundskonsortiets resultater fra seneste tidsserieestimater pba observeret trafik Kilde lang sigt: Schauby (1999), "Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund", papir præsenteret på Trafikdage i Aalborg, august 1999 Kilde togtrafik: Egen vurdering. Der er ikke offentliggjort egenpriselasticiteter for togtrafikken over Øresund Det fremgår af tabel 4, at biltrafikken på lang sigt er meget følsom over for prisændringer der er en meget høj priselasticitet på -3,56. Det betyder, at en permanent prissænkning på 10 procent på lang sigt medfører en stigning i antallet af biler over broen med 35,6 procent. Prisfølsomheden for pendling er Copenhagen Economics Side 8 af 10
9 lavere end for biltrafik over broen. Det kan forklares med at pendling afhænger af en lang række andre forhold (skat, arbejdsmarked,... ) som ikke spiller ind på de andre rejseformål som fritid, indkøb, kulturbesøg med videre. Det skal samtidig bemærkes at priselasticiteten for danske Øresundspendlere (mod Sverige) er større end for svenske Øresundspendlere. Det afspejler den underliggende attraktivitet der er i de to områder. København virker i kraft af sin størrelse og varierede udbud som en stærkere attraktivitet end Skåne. Derfor vil rejser mod København være mere attraktive i sig selv og mindre følsomme overfor prisændringer. Et tilsvarende billede fremstår når man ser på andre rejseformål (indkøb, kultur, forretning). Her er prisfølsomheden også større for danske rejsende end for svenske rejsende. Dette fremgår også af tabel 5. Tabel 5: Sådan fordeler biltrafikken sig på rejseformål og prisfølsomhed Biltrafik over broen Formål Andel Prisfølsomhed Pendling 5-10% lav Fritidsrejser ca. 25% mellem Indkøbsrejser 65-70% høj Fragttrafikken vurderes at være ganske ufølsom overfor prisændringer når det gælder stigninger i den samlede godsmængde over Øresund mellem virksomheder i de to dele af regionen. Ensidige prisreduktioner for brooverfarten vil kunne tiltrække meget trafik fra færgerne, men der vil blot blive tale om en omfordeling af trafikken. Der vil således ikke skabes ny trafik og dermed heller ikke det store bidrag til integrationsprocessen. Det vurderes af Øresundskonsortiet, at prisreduktioner for lastbiler på broen og færger samtidig højst vil kunne genere ca. 5 procent ny trafik. Togtrafikken over Øresund vurderes, i lighed med anden kollektiv trafik, at være relativ ufølsom overfor prisændringer. Brobidraget for togpendlere (beregnet som forskellen mellem stationen lige før og lige efter broen) er stort set det samme for Storebælt som for Øresund når man tager udgangspunkt i København. Tabel 6: Så meget koster det ekstra at pendle med tog over Øresund hhv Storebælt Strækning Pris pr måned København-Korsør kr København-Nyborg kr Brobidrag Storebælt kr 820 København-Kastrup kr 330 København-Malmø kr Brobidrag Øresund kr 870 Kilde: Copenhagen Economics Side 9 af 10
10 Det anvendte datagrundlag DANMARK Observeret Scenario Scenario Benchmark* Indikator Enhed Kort sigt Lang sigt A1Pendling antal pendlere T1Biltrafik over broen biler/dag T2Lastbiltrafik over broen lastbiler/dag T3Togtrafik over broen pass./dag HS1Import af varer og tjenester andel af indkøb 1,8% 1,9% 1,9% 6% HS2Eksport af varer og tjenester andel af afsætning 1,7% 1,8% 1,8% 39% SVERIGE Observeret Scenario Scenario Benchmark* Indikator Enhed Kort sigt Lang sigt A1Pendling antal pendlere T1Biltrafik over broen biler/dag T2Lastbiltrafik over broen lastbiler/dag T3Togtrafik over broen pass./dag HS1Import af varer og tjenester andel af indkøb 2,3% 2,4% 2,4% 13% HS2Eksport af varer og tjenester andel af afsætning 3,4% 3,6% 3,6% 15% Copenhagen Economics Side 10 af 10
Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund
Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund Af analysechef Jarn Schauby Øresundskonsortiet, analyseafdelingen js@oresundskonsortiet.com For at beregne de samlede rejseomkostninger og dermed bestemme
Læs mereSITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN
i:\jan-feb-2001\trafik-02-01.doc RESUMÉ Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 12.- februar 2001 SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN Nu godt et halvt år efter Øresundsbroens åbning har der rejst
Læs mereØresundskonsortiets samlede trafikprognose barrierer og følsomheder
Øresundskonsortiets samlede trafikprognose barrierer og følsomheder Af økonom Agnete E. Fich Øresundskonsortiet, analyseafdelingen aef@oresundskonsortiet.com 1. INDLEDNING Øresundsmodellen beskriver den
Læs mereØ R E S U N D S R E G I O N E N
WWW.TENDENSORESUND.ORG Dansk version ØRESUNDSREGIONEN INDBYGGERNE I ØRESUNDSREGIONEN Øresundsregionen er hjem for 3,8 millioner indbyggere, og i de næste 20 år ventes befolkningstallet at vokse med yderligere
Læs mereBilag 1: Data og beregning af indeks
Bilag 1: Data og beregning af indeks Copenhagen Economics 1-1 bilag1 Bilag 1: Data og beregning af indeks 2004 COPENHAGEN ECONOMICS ØRESUNDSINDEKS= 60 (100 = høj integration) 2004 2003 2002 Enhed Observeret
Læs mereÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS
ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS Behov for fornyet øresundsintegration Öresundskomiteens nye integrationsindeks viser, at øresundsintegrationen ligger på et højt niveau men det er gået tilbage siden
Læs mereBilag 1: Data og beregning af indeks
Bilag 1: Data og beregning af indeks Copenhagen Economics Bilag 1 - side 1 af 25 bilag1 Bilag 1: Data og beregning af indeks 2005 COPENHAGEN ECONOMICS ØRESUNDSINDEKS= 64 (100 = høj integration) 2006 2005
Læs mereTrafikudvikling over Øresund
Trafikudvikling over Øresund Hvad vi har set i de sidste ti år handler ikke kun om trafik over Øresund. Vi er gået fra to lande uden sammenhæng til én region, hvor udveksling af arbejdskraft, erhverv,
Læs mereHalvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT Side 1/14 Dato J. nr. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste udvikling i transportsektoren. Indledningsvis sammenfattes seneste
Læs mereErhvervslivetsh Øresundsindeksh. hnäringslivets höresundsindex
Erhvervslivetsh Øresundsindeksh hnäringslivets höresundsindex 2002 Rapport udarbejdet for Øresund Industri & Handelskammare af Copenhagen Economics & Inregia Maj 2002 & Erhvervslivets Øresundsindeks -
Læs mereTRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI
R A P P O R T TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON 2000 2005 Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Fem år med Øresundsbron 2 Personrejsende mellem København og Malmö 5 Udviklingen på hele
Læs mereBilag 1: Data og beregning af indeks
Bilag 1: Data og beregning af indeks Copenhagen Economics Bilag 1 - side 1 bilag1 Bilag 1: Data og beregning af indeks 2007 COPENHAGEN ECONOMICS ØRESUNDSINDEKS= 72 (100 = høj integration) 2008 2007 2006
Læs mereBilag 1: Data og beregning af indeks
Bilag 1: Data og beregning af indeks Copenhagen Economics Bilag 1 - side 1 bilag1 Bilag 1: Data og beregning af indeks 2007 COPENHAGEN ECONOMICS ØRESUNDSINDEKS= 68 (100 = høj integration) 2007 2006 2005
Læs mereBilag 1: Data og beregning af indeks
Bilag 1: Data og beregning af indeks Copenhagen Economics Bilag 1 - side 1 bilag1 Bilag 1: Data og beregning af indeks 2010 COPENHAGEN ECONOMICS ØRESUNDSINDEKS= 69 (100 = høj integration) 2010 2008 2007
Læs mereERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE JUNI 2008
Øresund Industri & Handelskammare ERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX 2008 RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE JUNI 2008 KOLOFON Forfatter: Kunde: Dato: 11. juni
Læs mereET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND
62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del
Læs mereNOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus
Læs mereNY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT
14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende
Læs mereForbindelsen over Storebælt
Forbindelsen over Storebælt fakta 2010 Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere
Læs mereNOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.
Læs merePriser 5. april Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018
Priser 5. april 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2017 til januar 2018 faldt med 0,8 pct. Faldet i forbrugerpriserne skyldes primært
Læs mereERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE JUNI 2008
Øresund Industri & Handelskammare ERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX 2008 RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE JUNI 2008 KOLOFON Forfatter: Kunde: Dato: 11. juni
Læs mereTrafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030
Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...
Læs mereStatus på Øresundsintegrationen anno 2014
Status på Øresundsintegrationen anno 2014 SAMMANFATTNING Sydsvenska Industri- och Handelskammaren och Dansk Erhverv har sedan invigningen av Öresundsbron regelbundet mätt och analyserat integrationsgraden
Læs merePriser 9. oktober 2018
Priser 9. oktober 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2018 til juli 2018 steget med 0,3 pct. De halvårlige ændringer i procent i forbrugerpriserne
Læs mereNotat. Priselasticiteter på Storebælt
Notat Priselasticiteter på Til: Fra: Transport- og Bygningsministeriet DTU Transport og A/S Dato: 10. Maj 2016. Sammenfatning En beregning med den nuværende version af Landstrafikmodellen (LTM vers. 1.1)
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereTrafikken over Øresund
Jens Groth Lorentzen, COWI A/S Baggrund Øresundsforbindelsen åbnede for biler og tog den 1. juli 2000. DSB, Skånetrafiken, Scandlines og Øresundsbrokonsortiet har siden Øresundsbrons åbning gennemført
Læs mereTransport DTU 16. august 2017/nipi
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 473 Offentligt MEMO Til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Vedr Bidrag til spørgsmål 473 Fra Transport DTU 16.
Læs mere- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI
- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI Den 28. september 1997 blev der gennemført en nedsættelse af taksterne i den lokale og regionale kollektive
Læs mereSVT Sydnytt & Tv2/Lorry
SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2016 til januar 2017 steget med 0,1 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for
Læs mereHalvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT Side 1/14 Dato J. nr. 29. oktober 212 21-3373 Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste udvikling i transportsektoren. Indledningsvis
Læs mereØRESUNDSBRONS KUNDER OM INITIATIVER OG BARRIERER JUNI
R A P P O R T ØRESUNDSBRONS KUNDER OM INITIATIVER OG BARRIERER Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 5 a1 Indhold Status på Øresundsintegrationen 2 Øresundsbrons kunder om initiativer og barrierer
Læs mereBilag til rapporten Erhvervslivets Øresundsindeks 2003
Bilag til rapporten Erhvervslivets Øresundsindeks 2003 Maj 2003 Indholdsfortegnelse Bilagsrapport Bilag 1: Data og beregning af indeks 1-1 Bilag 2: Spørgeskema og svarfrekvenser 2-1 Bilag 1: Data og beregning
Læs mereStatus på Øresundsintegrationen anno 2014
Status på Øresundsintegrationen anno 2014 RESUME Det Sydsvenske Handelskammer og Dansk Erhverv har siden indvielsen af Øresundsbroen jævnligt målt og analyseret integrationsgraden imellem den danske og
Læs mereErhvervslivets Øresundsindeks. Näringslivets Öresundsindex. Rapport udarbejdet for Øresund Industri & Handelskammare af Copenhagen Economics.
Erhvervslivets Øresundsindeks Näringslivets Öresundsindex 2003 Rapport udarbejdet for Øresund Industri & Handelskammare af Copenhagen Economics Maj 2003 Side 1 Erhvervslivets Øresundsindeks - Maj 2003
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs merePriser 26. september 2017
Priser 26. september 2017 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2017 til juli 2017 steget med 1,2 pct., hvilket er større end i den tilsvarende
Læs merePrivate investeringer og eksport er altafgørende
Private investeringer og eksport er altafgørende for presset på arbejdsmarkedet Af, JSKI@kl.dk Side 1 af 22 Formålet med dette notat er at undersøge, hvilke dele af efterspørgslen i økonomien, der har
Læs merePÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION JUNI
R A P P O R T PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Sammenfatning 2 Taler du dansk eller svensk med din kollega eller nabo? 3 Grænseoplevelser
Læs mereKommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 190 Offentligt Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Vi har kun kort vurderet Femern A/S rentabilitetsberegninger og ønsker her at fremhæve et par
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2016 til juli 2016 steget med 0,2 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for et
Læs mereBilag 2: Spørgeskema og svarfrekvenser
Bilag 2: Spørgeskema og svarfrekvenser Spørgeskema Øresundsindeks marts 2006 Hvordan har udviklingen på følgende områder været for Deres virksomhed? Omsætning og handel Svar DK DK (=139) S (=253) 1a. Sammenlignet
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal marts 2014
Status på udvalgte nøgletal marts 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling 213 blev ikke et jubelår for Danmark hvad angår økonomisk vækst. Den første foreløbige opgørelse
Læs mereUdviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014
Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2014 December 2014 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering 2014 vedrørende udviklingen i den. Afrapporteringen
Læs mereSamkørslen falder blandt pendlere
NOTAT Samkørslen falder blandt pendlere 20-02-2018 EMN-2017-00261 1127894 Henrik Severin Hansen Danske Regioner har på baggrund af tal fra Transportvaneundersøgelsen (TU) undersøgt udviklingen i samkørsel
Læs merePå rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.
Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det
Læs merevejtrafikkens udvikling
vejtrafikkens udvikling >>> Trafikindikatorer for på de næste sider er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. HOVEDTENDENSER
Læs mereForudsætninger for trafikberegninger og anvendelse af LTM-resultater
Dato 15. februar 2019 Navn Mail Telefon Dokument Side 1/6 Forudsætninger for trafikberegninger og anvendelse af LTM-resultater Grundlæggende forudsætninger Hvilken trafikmodel er der anvendt til beregningerne?
Læs mereTeknisk gennemgang af Femern Bælttrafikprognosen
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 432 Offentligt 13. september 2018 Teknisk gennemgang af Femern Bælttrafikprognosen Femern A/S Trafikmodellen bag Femern-prognosen Trafikprognosen
Læs merePriser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015
Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år
Læs mereUdviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2013
Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2013 December 2013 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering i efteråret 2013 vedrørende udviklingen i
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereUdviklingen i centrale økonomiske indikatorer
Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2015 til januar 2016 steget med 0,7 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereStore anlægsprojekter skaber vækst
Markedsdirektør Søren Vikkelsø BaneBranchen 17. maj 2010. Store anlægsprojekter skaber vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.
Læs mereVælg de mest erhvervsvenlige projekter
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTrafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter
Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct.
Priser 2006:1 De grønlandske pristal pr. 1. januar 2006 Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Stigende forbrugerpriser først og fremmest i 2. halvår Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. fra 1. januar til
Læs mereDe samfundsøkonomiske tab ved grænsehandlen er relativt små og nettobeskæftigelsesvirkningen er tæt på nul.
i:\april-2001\skat-b-04-01.doc Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 25. april 2001 GRÆNSEHANDEL: NÆSTEN BALANCE En rapport fra Skatteministeriet over den samlede grænsehandel viser, at danskerne
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereNÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX
Øresund Industri & Handelskammare ERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX 21 HVOR LANGT ER INTEGRATIONEN NÅET? RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE MAJ 21 KOLOFON
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs mereTaksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:
Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereNotat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB
Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Optag og ledighed et opsummerende notat Dette notat opsummerer udviklingen i optag på landets fysioterapiuddannelser, udviklingen i ledigheden og forventningerne til
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereSTOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007
28. november 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 Både BNP og beskæftigelsen steg kraftigt i 3. kvartal 2007. Alt tyder på, at vi i 2007 får den
Læs merePristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal
Priser 2010:1 Pristallene pr. 1. januar 2010 Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Fra og med januar 2010 er nye vægte taget i brug i beregningen af forbrugerprisindekset og reguleringspristallet.
Læs merePræsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse
Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Morten Dam Jespersen, DAMVAD & Brian Gardner Mogensen, Grontmij Carl Bro 1 Vores opdrag - Bygge videre på eksisterende
Læs merePriser Pristallene pr. 1. januar 2015
Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken
Læs mereVejtrafikkens udvikling
Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, første kvartal 215 I nyhedsbrevet er samlet 12 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikkens
Læs merePristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne
Priser :3 Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 2,3 pct. i perioden
Læs merePriserne på bus og tog er steget voldsomt under VK
Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er
Læs mereVejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor
Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen
Læs mereUdlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere
Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereEn ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.
N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne
Priser :2 De grønlandske pristal pr. 1. juli Fortsat stigning i forbrugerpriserne Stigende forbrugerpriser også i forhold til tidligere Figur Forbrugerpriserne steg med 2,9 pct. fra 1. juli til 1. juli.
Læs mereAdministrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst
Administrerende direktør Leo Larsen April 2010 Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereVejtrafikkens udvikling
Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, I nyhedsbrevet er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikkens udvikling
Læs merePristallene pr. 1. juli 2011
Priser 2011:3 Pristallene pr. 1. juli 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 7 4. Metode 8 5. Udgivelser 9 1. Indledning Formålet med nærværende prisstatistik
Læs merePristallene pr. 1. januar Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne
Priser 2011:1 Pristallene pr. 1. januar 2011 Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 1,7
Læs mereTabel 1. Indvandrede til Københavns kommune i perioden efter indvandringsår og opholdsgrundlag 1, Danmark Statistik:
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 5. kontor - Økonomi og Resultater NOTAT Til BIU Bilag 2. Danskuddannelse takstanalyse Indledning Notatet skitserer kursistgrundlaget,
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereDemografi giver medvind til københavnske huspriser
2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs merePriser Pristallene pr. 1. januar 2014
Priser Pristallene pr. 1. januar 2014 Pristallene pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning
Læs mereSAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)
SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal maj 2014
Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste
Læs mere