Den regnskabsmæssige behandling af leasing

Transkript

1 HD Regnskab Afhandling april 2011 Den regnskabsmæssige behandling af leasing Aarhus Universitet Uarbejdet af: Handels- og IngeniørHøjskolen Annesophie Goul-Bansmann Vejleder: Peter Berg Studie nr

2 1. Indledning Problemformulering Opgavetekst Fortolkning Hovedspørgsmål Afgrænsning Metodevalg Opgavens struktur Kapitel 1 Indledning og problemformulering Kapitel 2 Regnskabsmæssig behandling af leasing Kapitel 3 Et retvisende billede Kapitel 4 Ny IAS regnskabsstandard Kapitel 5 Konklusion Definitioner Regnskabsmæssig behandling af leasing Leasing Finansiel leasing Operationel leasing Skitsering af årsregnskabsloven Leasing ifølge ÅRL Regnskabsklasse B Regnskabsklasse C Regnskabsvejledning Begrebsramme Klassifikation Første indregning Finansiel leasing Operationel leasing Grunde og bygninger Efterfølgende indregning og måling Eksempel på indregning og måling Oplysninger i årsrapporten Sale-and-lease-back Sale-and-lease-back finansiel leasing Sale-and-lease-back operationel leasing Skitsering af IFRS IAS Årsregnskabsloven kontra international regnskabsstandard Vurdering af den regnskabsmæssige behandling af leasing Delkonklusion Et retvisende billede Retvisende billede Kvalitetskrav Grundlæggende forudsætninger IAS ÅRL 11 Et retvisende billede i forhold til leasing... 52

3 3.1.5 IAS 1 Et retvisende billede i forhold til leasing Et retvisende billede nationale kontra internationale fortolkninger Nøgletal Soliditet Rentabilitet Regnskabsbrugere Kritik af den regnskabsmæssige behandling af leasing Et retvisende billede i forhold til klassifikation Delkonklusion Ny regnskabsstandard Oplæg til ny regnskabsstandard Leasingstandardens anvendelsesområde Ny leasingstandard for leasingtager Ny leasingstandard for leasinggiver Ny regnskabsstandard for sale-and-lease-back Noteoplysninger Analyse af en ny leasingstandard Løsning af kritik punkter til IAS Effekten af en ny regnskabsstandard FSR udtrykker skepsis Delkonklusion Konklusion Litteraturliste Faglitteratur Tryksager Artikler Bilag Regnskabsklasser Forskel mellem finansiel og operationel leasing Sale-and-lease-back i henhold til de internationale regnskabsstandarder Forskelle på årsregnskabsloven og internationale regnskabsstandarder Du-Pont pyramiden Adspurgte rådgivere og kreditgivere Sammenligning af IAS 17 med udkast til ny leasingstandard for leasingtager Indregning af operationel leasing som finansiel leasing Leasingkontrakt operationel Leasingkontrakt finansiel Den regnskabsmæssige behandling af finansielle leasingaftaler Den regnskabsmæssige behandling af operationelle leasingaftaler Den regnskabsmæssige behandling af sale-and-lease-back transaktioner (finansiel) Den regnskabsmæssige behandling af sale-and-lease-back transaktioner (operationel) Resultateffekt af sale-and-lease-back transaktioner

4 1. Indledning Leasing er et begreb, der i dag er særdeles udbredt inden for erhvervslivet. Rødderne til leasing kan spores flere hundrede år tilbage, hvor handelsmænd chartrede deres skibe i stedet for at købe disse. Typer af leasede aktiver har gennem tiderne været vidt forskellige. Efter 2. verdenskrig fik leasing en større udbredelse, især leasing af forskellige former for produktionsudstyr vandt indpas 1. I løbet af de senere år er leasing tilsyneladende blevet mere og mere udbredt som en alternativ finansieringsform for virksomhederne. Denne udbredelse er yderligere blevet forstærket af den aktuelle økonomiske krise, der tog sin begyndelse i andet halvår af 2008, hvor virksomhederne siden har haft svært ved at opnå den fornødne finansiering fra banker og andre långivere. Interesseorganisationen for danske finansieringsselskaber, Finans og Leasing, opgjorde i 2008 deres medlemmers nysalgsværdi af leasingkontrakter til 40 milliarder kroner 2. Begrundelsen for denne store udbredelse af leasing på bekostning af ordinære køb skal findes i virksomhedernes likviditetsmæssige forhold, som i mange tilfælde er svunden i takt med finanskrisens tiltag. Globaliseringen påvirker os i stigende omfang, hvilket også ses i lyset af førnævnte finanskrise, som har ramt den globale økonomi på rekordtid. Landegrænser flyder ud og virksomhederne arbejder og handler til stadighed mere og mere med hinanden på tværs af landegrænser. Konkurrencen og pengestrømmene på kapitalmarkedet bliver øget, og dermed får benchmarking samt sammenligning af virksomheders regnskaber øget fokus. Men det faktum at årsrapporterne for de enkelte selskaber udarbejdes ud fra national regnskabspraksis, medfører, at årsrapporterne på tværs af grænserne er svære at sammenligne. Derfor besluttede EU i 2002, at alle børsnoterede selskaber med regnskabsår, startende 1. januar 2005 eller senere, skal udarbejde koncernregnskaberne efter de internationale regnskabsstandarder IFRS 3. Dermed skabes der mere gennemskuelige og sammenlignelige regnskaber på tværs af landegrænser, som blandt andet har betydning for långivere når de skal kreditvurdere virksomheder. Det faktum at virksomhederne klassificerer og behandler leasingaftalerne ens i regnskaberne har naturligvis stor betydning for regnskabsbrugeren, når denne skal vurdere en virksomhed eller sammenligne årsrapporterne på tværs af virksomheder og landegrænser. 1 Finansiel leasing en form for finansiering, Morten Schwartz Nielsen m.fl., side International Financial Reporting Standards 1

5 På baggrund af ovenstående finder jeg det relevant at foretage en kritisk vurdering af den regnskabsmæssige behandling ved en leasingaftale. Har leasingtager mulighed for at designe en leasingaftale således, at den vil blive klassificeret efter virksomhedens ønske i regnskabet? Hvorledes ændrer klassifikationen af leasingaftaler nøgletallene og dermed informationsværdien for regnskabslæsere? Hvilken klassifikation vurderes at give det mest retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling jævnfør årsregnskabslovens 11? Det er interessante spørgsmål som disse, som ligger til grund for udarbejdelsen af denne afhandling. 1.1 Problemformulering I det følgende er der opstillet en problemformulering indeholdende opagavetekst, fortolkning og hovedspørgsmål, der præciserer og danner grundlag for afhandlingens indhold Opgavetekst Den regnskabsmæssige behandling af leasing Fortolkning Til belysning af den under punkt 1.2 anførte opgavetekst vil denne afhandling tage udgangspunkt i årsregnskabsloven (ÅRL), de danske regnskabsvejledninger (RV) nærmere RV 21 og de internationale regnskabsstandarder (IFRS) herunder IAS 4 17 og undersøge, hvorvidt der i bestemmelserne for indregning af leasing er uoverensstemmelser. RV 21 behandler både leasingtager og leasinggiver, men gennemgangen heraf ligger mest vægt på leasingtager, hvorfor denne vægtning vil have betydning for afhandlingens udformning. Undersøgelsen har til formål at identificere forskellige regnskabsmæssige problemstillinger samt at diskutere de forskellige indregningsmetoder og et retvisende billede. Årsrapporter skal udarbejdes således, at de støtter regnskabsbrugere i deres økonomiske beslutninger og give et retvisende billede. Det er pålagt virksomheder i regnskabsklasse D at anvende reglerne efter IFRS/IAS, samt virksomheder i regnskabsklasse B og C kan anvende reglerne såfremt de opfylder kravene herfor, for at opnå det mest retvisende billede Hovedspørgsmål Ovenstående fortolkning fører frem til følgende hovedspørgsmål: Hvilken betydning har det for et regnskab, herunder et retvisende billede, hvilken klassifikation, der anvendes ved indregning af leasingkontrakter? 4 IAS: International Accounting Standard 2

6 For at kunne besvare dette hovedspørgsmål kræver det en analyse af lovene og vejledningerne vedrørende leasing. Disse analyser vil for overskuelighedens skyld blive opbygget af opbygget af en række underspørgsmål, som danner basis for besvarelsen af hovedspørgsmålet. 1. Hvordan skal leasing behandles regnskabsmæssigt, og hvilke ligheder og forskelle er der fra de danske til de internationale bestemmelser? 2. Hvad er et retvisende billede, og hvilken klassifikation giver et mest retvisende billede for regnskabsbrugere? 3. Vil implementeringen af en ny IAS regnskabsstandard for leasing skabe mere informationsværdi for regnskabslæsere? Disse underspørgsmål tjener endvidere til at skabe struktur i opgaven, hvilket vil blive uddybet i afsnit 1.4. Følgende afsnit har til formål at afgrænse forskellige aspekter i forhold til afhandlingens emnevalg og problemstilling. 1.2 Afgrænsning Som tidligere nævnt omhandler denne afhandling den regnskabsmæssige behandling af leasing samt hvilke konsekvenser valget af klassifikation har for et retvisende billede. Der foretages alene gennemgang og analyse af leasing for virksomheder i regnskabsklasse B, C og D, hvorfor den øvrige regnskabsklasse A ikke vil blive gennemgået. Byggeklodsmodellen jævnfør bilag 7.1 inddeler virksomheder i Danmark i fire regnskabsklasser A til D. Virksomheder tilhørende regnskabsklasse A har de lempeligste rapporteringskrav, da det for disse virksomheder ikke er lovpligtig at aflægge årsrapporter. Dermed er det irrelevant for afhandlingen at behandle regnskabsklasse A. I den anden ende af skalaen findes virksomhederne tilhørende regnskabsklasse D, for hvem det er lovpligtig at aflægge årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder. Afhandlingen vil ligeledes ikke gennemgå den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler, hvor leasinggiver og leasingtager er inden for samme koncern. Grundet afhandlingens begrænsede omfang vil der ikke blive udarbejdet en analyse af den skattemæssige behandling af leasing, ligesom moms ikke vil blive behandlet. Af samme grund vil afhandlingen ikke omfatte det juridiske perspektiv vedrørende indgåelse af leasingkontrakter og eventuel misligholdelse heraf. Analysen af den regnskabsmæssige behandling af leasing vil tage udgangspunkt i regler for såvel danske regnskabsvejledninger som internationale standarder. I henhold til de internatio- 3

7 nale regnskabsstandarder ses der bort fra fortolkningsbidragene i SIC 15 og SIC 27 samt IFRIC 4, da det vurderes, at disse ikke vil ændre vurderingen af de internationale standarder. Særreglerne for investeringsejendomme vil ligeledes ikke blive inddraget i afhandlingen, da de ikke er indeholdt i IAS 17, men i stedet behandlet i IAS 40. Det vurderes ligeledes irrelevant at analysere på forlængelsesmuligheder af leasingkontrakter, da der er flere forskellige muligheder for den regnskabsmæssige behandling heraf. Dette vurderes for omfattende et område til opgavebesvarelsen, da denne tager udgangspunkt i den regnskabsmæssige behandling og klassifikation af operationelle og finansielle leasingaftaler, hvorfor dette er udeladt af afhandlingen. 1.3 Metodevalg Dette metodeafsnit har til hensigt at give et overblik over metoden og strukturen i denne afhandling. Dette gøres for, at læseren af denne afhandling får en forståelse af, hvordan opgaven er opbygget. Det kildemæssige materiale for afhandlingens grundlag er hovedsageligt offentligt tilgængeligt materiale på området såsom lovgivningsmateriale, publikationer, artikler samt anden litteratur og information fra Internettet. Den gældende regnskabsmæssige behandling af leasing vil først objektivt blive behandlet, hvorefter der fortages en kritisk analyse af denne. Herudover vil løsningen indeholde eksempler, som har til formål at belyse det praktiske islæt, samt danne grundlag for regnskabslæseres analyse og vurdering af årsrapporten i henhold til den regnskabsmæssige behandling af leasing. 1.4 Opgavens struktur Dette afsnit vil klarlægge afhandlingens struktur og kort skitsere hvert enkelt kapitels relevans i forhold til afhandlingens problemformulering og hovedspørgsmål. Figur 1 nedenfor giver et overblik over afhandlingens indhold og struktur. 4

8 Figur 1. Kilde: Egen tilvirkning Opgaven består således af 5 kapitler, hvor nedenstående gennemgang har til formål at bidrage til et bedre overblik over afhandlingens indhold, opbygning og struktur Kapitel 1 Indledning og problemformulering Det indledende afsnit omfatter opgavens problemformulering, der består af et hovedspørgsmål samt tre underspørgsmål Disse problemstillinger vil blive besvaret i kapitel 2, 3 og 4 og har til formål at bidrage til vurdering og diskussion af klassifikation for indregning af leasing. Kapitlet indeholder desuden både en afgrænsning, der viser, hvilke områder opgaven ikke vil behandle på grund af opgavens omfang, samt et metodevalg, der fortæller, hvilke metoder, der benyttes til at behandle de fremsatte spørgsmål Kapitel 2 Regnskabsmæssig behandling af leasing Dette kapitel vil omhandle leasing, herunder både operationel og finansiel leasing samt begrebet sale and lease back. Desuden vil regnskabsklasserne B, C og D kort blive beskrevet og betegnelserne leasingtager og leasinggiver vil desuden blive defineret. 5

9 Kapitlet har dermed til formål at give et overblik over de forskellige metoder for klassifikation af leasingkontrakter, samt en diskussion af problemstillingerne for hvornår leasingkontrakten indregnes og klassificeres som henholdsvis operationel eller finansiel leasing. Kapitlet vil således gennemgå årsregnskabsloven, de danske regnskabsvejledninger og de internationale standarder, samt sammenholde de ligheder og forskelle, der er i lovgivningerne. Dermed vil dette afsnit primært være et teoretisk afsnit, som endvidere vil ligge til grund for den videre analyse i kapitel 3 og Kapitel 3 Et retvisende billede Her vil definitionen af et retvisende billede blive belyst og diskuteret både i forhold til ÅRL og IAS. Det vil endvidere blive klarlagt, hvorledes klassifikationen af leasing påvirker nøgletallene, og hvad dette betyder for regnskabsbrugere. Endeligt vil klassifikationen af leasingaftalen blive diskuteret i forhold hertil. Kapitlet har dermed til formål at diskutere et retvisende billede i forhold til klassifikationen af leasingaftalen samt i forhold til, hvorledes denne påvirker årsrapportens nøgletal og informationsværdien for regnskabsbruger Kapitel 4 Ny IAS regnskabsstandard Dette kapitel vil fremstille udkastet for en ny IAS regnskabsstandard. Kapitlet vil herefter indeholde en diskussion af, om problemerne fra den nuværende IAS 17 vil blive løst ved implementering af en ny regnskabsstandard for leasing, samt om implementeringen af en ny regnskabsstandard for leasing vil skabe mere informationsværdi for regnskabsbrugerne Kapitel 5 Konklusion Ovenstående vil blive samlet i en konklusion, hvor der tages udgangspunkt i de problemidentificerende spørgsmål. 6

10 1.5 Definitioner Dette afsnit vil indeholde definitioner på nøglebegreber og fagudtryk, som er nødvendige at fastlægge for den rette forståelse for afhandlingens indhold. Aktiver 5 : Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. Forpligtelser 6 : Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele. Dagsværdi 7 : Det beløb, som et aktiv eller forpligtelse kan omsættes til ved kontant handel mellem villig køber og villig sælger. Amortiseret kostpris 8 : Den amortiserede kostpris opgøres som nutidsværdien af de fremtidige forventede pengestrømme over det finansielle aktivs levetid, tilbagediskonteret med aktivets effektive rente. Dermed indregnes eventuelle renteindtægter, renteudgifter, transaktionsomkostninger samt andre tillæg og fradrag 9. Grundidéen med dette er, at kurstab eller kursgevinster på et fastforrentet lån er udtryk for en rente og skal derfor indgå i målingen af værdien på aktivet, hvilket opnås ved at tilbagediskontere aktivet eller forpligtelsen med den interne rente, der kan beregnes på transaktionstidspunktet i forhold til det vederlag, der er ydet for aktivet eller modtaget som vederlag for forpligtelsen. Amortiseret kostpris svarer dermed i de følgende regnskabsperioder til kapitalværdien af de resterende fremtidige kontraktlige betalinger tilbagediskonteret med den interne rente. Nutidsværdi 10 : Nutidsværdi er for et aktiv den tilbagediskonterede værdi af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at kunne indbringe. 5 ÅRL bilag 1C, stk. 1 6 ÅRL bilag 1C, stk. 5 7 Revisorhåndbogen 2010, Regnskabsvejledning 21 nr Håndbog i årsrapport, Larz Kiertzner, side Afdrag, afskrivninger og nedskrivninger. 10 ÅRL bilag 1D, stk. 5 7

11 Nutidsværdi er for en forpligtelse den tilbagediskonterede værdi af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid. Intern rente i en leasingkontrakt 11 : Dette er den tilbagediskonteringsfaktor, som ved leasingkontraktens indgåelse får den samlede nutidsværdi af minimumsleasingydelserne og den ikke-garanterede restværdi til at være lig med det leasede aktivs dagsværdi. Nettoinvesteringen i en leasingkontrakt 12 : Dette er bruttoinvesteringen i en leasingkontrakt fratrukket ikke indtjente finansieringsomkostninger. En finansiel leasingkontrakt 13 : En finansiel leasingkontrakt er en leasingkontrakt, hvorved alle væsentlige risici og fordele forbundet med besiddelsen af et aktiv overdrages til leasingtager, uanset at ejendomsretten fortsat tilkommer leasinggiver og eventuelt overdrages til leasingtager ved leasingperiodens slutning. En operationel leasingkontrakt 14 : En operationel leasingkontrakt er enhver leasingkontrakt, der ikke er en finansiel leasingkontrakt. 11 Revisorhåndbogen 2010, Regnskabsvejledning 21 nr Revisorhåndbogen 2010, Regnskabsvejledning 21 nr Revisorhåndbogen 2010, Regnskabsvejledning 21 nr Revisorhåndbogen 2010, Regnskabsvejledning 21 nr. 8 8

12 2. Regnskabsmæssig behandling af leasing I dette kapitel vil der indledningsvist blive beskrevet, hvordan leasing kan forstås, da dette er grundlæggende for forståelsen af afhandlingens indhold. For overblikket skyld vil jeg endvidere kort beskrive regnskabsklasserne B, C og D for leasingtagers årsrapport og kort sammenholde disse med leasinggivers årsrapport. I det efterfølgende vil den regnskabsmæssige behandling af leasing blive beskrevet i henhold til ÅRL, de danske regnskabsvejledninger og IFRS. Jeg vil endvidere gennemgå ligheder og forskelle mellem de ovennævnte love og vejledninger. Kapitel 2 er meget detaljeret og teoretisk, da det danner den forståelsesramme der ligger til grund for den videre analyse. Kapitlet afrundes med en diskussion af problemstillinger indenfor leasingkontrakters indregning og klassifikation, samt en delkonklusion på underspørgsmål Leasing Leasing er en form for finansiering, der kan betragtes som en mellemting mellem leje og lånefinansiering. Transaktionen er kendetegnet ved, at der indgås en aftale, der giver den ene part brugsret til et aktiv mod betaling. Aftalen udarbejdes mellem to parter til brugsretten af et aktiv, hvor de to parter er henholdsvis leasinggiver og leasingtager. Leasinggiver kan betegnes som udlejer (sælger), som oftest er en finansinstitution, der har ejendomsretten over leasingaktivet. Leasingtager betegnes som en lejer (køber), der har brugsretten til leasingaktivet. En leasingaftale består således i at overdrage brugsretten af et bestemt aktiv fra leasinggiver til leasingtager. Dette sker for en aftalt periode, hvor leasingtager som modydelse skal erlægge en eller flere betalinger. Dermed overdrages brugsretten til leasingtager, mens den formelle ejendomsret til det leasede aktiv forbliver ved leasinggiver 15. Den centrale forskel mellem en leasingaftale og en købsaftale må derfor være, hvorvidt den formelle ejendomsret overdrages. Som før nævnt vil den juridiske ejendomsret ved leasing forblive ved leasinggiver, mens den ved et almindeligt køb overgår fra sælgeren til køberen. Forskellen mellem en leasingaftale og en lejeaftale ligger dermed i parternes bundethed. Ved en almindelig lejeaftale vil det være forholdsvist nemt for lejer at frigøre sig fra aftalen, hvorimod leasingtager vil være bundet i hele leasingperioden. 15 Finansiel rapportering teori og regulering, Jens O. Elling, side 227 9

13 Regnskabsmæssigt findes der to former for leasing, nemlig finansiel leasing og operationel leasing. De enkelte former for leasing vil blive uddybet nedenfor Finansiel leasing Ved finansiel leasing indkøber leasinggiver leasingaktivet af en leverandør på leasingtagers anvisning mod at stille brugsretten til rådighed for leasingtager i en uopsigelig periode mod leasingtagers betaling. Leasingtagers betaling af leasingydelserne finansierer dermed leasingselskabets køb af det aktuelle leasingaktiv samt en fortjeneste til leasinggiver for at stille midlerne til rådighed for leasingtager. Det primære formål med indgåelse af sådan en aftale er at opnå finansiering til anskaffelse af brugsretten til aktivet. Alternativet ville være at låne i banken til anskaffelsen af aktivet 16. En finansiel leasingaftale er dermed et alternativ til et almindeligt lånefinansieret køb. Ved denne finansieringsform overføres alle væsentlige risici og brugsrettigheder knyttet til besiddelsen af aktivet til leasingtager. Den juridiske ejendomsret til det leasede aktiv tilkommer fortsat leasinggiver. Der er følgende vejledende indikatorer for, om en kontrakt i regnskabsmæssig henseende kan klassificeres som en finansiel leasingaftale: Leasingperioden løber over en væsentlig del af aktivets levetid Ejendomsretten overdrages til leasingtager ved udløb af leasingperioden Leasingtager har en favorabel købspris efter aftalens udløb Nutidsværdien af minimumsleasingydelserne svarer stort set til aktivets dagsværdi på indgåelsestidspunktet 17. Såfremt en af ovenstående indikatorer er opfyldt ved leasingaftalen, vurderes aftalen som en finansiel leasingaftale og skal regnskabsmæssigt behandles herefter. Karakteristisk ved denne form for leasing er principielt, at nytteværdien af det leasede aktiv tilkommer leasingtager. En finansiel leasingaftale skal indregnes i leasingtagers balance, som et leasingaktiv med tilsvarende leasinggæld, og skal dermed regnskabsmæssigt behandles på samme måde, som om aktivet var købt af leasingtager. Dermed er den regnskabsmæssige behandling heraf umiddelbart i overensstemmelse med ovenstående indikatorer om, at en finansiel leasingaftale opfattes som og sidestilles med et køb. 16 Finansiel Leasing en form for finansiering, Morten Schwartz Nielsen m.fl., side Finansiel Leasing en form for finansiering, Morten Schwartz Nielsen m.fl., side

14 Denne form for leasing er ofte anvendt ved leasingaktiver af større værdi såsom fast ejendom, maskiner, fly, it-udstyr, biler og andre driftsmidler Operationel leasing Operationel leasing adskiller sig fundamentalt fra finansiel leasing på flere væsentlige punkter. En leasingkontrakt betragtes som en operationel leasingkontrakt, såfremt alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten over en genstand forbliver hos leasinggiver. Operationel leasing er endvidere kendetegnet ved, at leasinggiver sørger som udgangspunkt for service og vedligeholdelse af leasingaktivet. Leasingaktivet vil ved denne form for leasing som oftest kunne udskiftes i takt med den teknologiske udvikling. Leasingtagers formål ved indgåelsen af en sådan aftale vil oftest være begrundet i opfyldelsen af driftsmæssige behov frem for finansieringsbehovet. Dermed opfattes finansieringsbehovet ved operationel leasing som sekundært 19. Eksempel Operationel leasing kan illustreres ved en virksomhed, som leaser hele sin bilpark fra et leasingselskab inklusiv service, syn og vinterdæk med videre. Dermed undgår virksomheden at bekymre sig herom eller at administrere dette. Dette er meget anvendt for især større virksomheder, der leaser firmabiler til sine medarbejdere. Ved leasingaftalens udløb er leasingtager ikke forpligtet til at købe genstanden. Derfor kan operationel leasing betragtes som en lejeaftale, hvor leasingtager ikke umiddelbart har forpligtelser ved aftalens udløb. Denne form for leasing vælges for at tilgodese formål, der ikke har med finansiering at gøre. Som beskrevet ovenfor er denne form for leasing ikke er et alternativ til en købsaftale, hvorfor alle væsentlige risici og fordele ved aktivet ikke overføres til leasingtager. Leasingtager ønsker dermed kun at få rådighed over genstanden. Leasinggiver skal således kun sørge for at stille brugsretten af genstanden til rådighed for leasingtager, og skal dermed ikke finansiere et aktiv, ligesom ved finansiel leasing. Operationel leasing er et alternativ til et lånefinansieret køb, som endvidere giver virksomhederne gode tilpasningsmuligheder såfremt leasingkontrakten tillader dette. Hvis leasingaftaler opsiges før leasingaftalens udløb, og dette medfører et tab for leasinggiver, er det leasingtager, som skal afholde dette tab. Alligevel er det for virksomhederne i 18 Finansiel rapportering teori og regulering, Jens O. Elling, side Finansiel leasing en form for finansiering, Morten Schwartz Nielsen m.fl., side 14 11

15 vækst- eller nedgangsperioder nemmere og ofte billigere at tilpasse en leaset bilpark i forhold til hvis bilerne var ejet. 2.2 Skitsering af årsregnskabsloven Dette afsnit vil kort beskrive årsregnskabsloven, da denne lov danner grundlag for den efterfølgende gennemgang af den nationale regnskabsmæssige behandling af leasing. Årsregnskabsloven er en rammelov, hvis bestemmelser uddybes af de forskellige regnskabsstandarder. Ifølge årsregnskabsloven skal en årsrapport give et retvisende billede af virksomheden jævnfør ÅRL 11, som er et hovedprincip i loven. Årsrapporten skal endvidere udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger jævnfør ÅRL 12 stk. 2. Regnskabsbrugere kan for eksempel være virksomheder, organisationer, offentlige myndigheder, virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere med videre. Dermed skal årsrapporten oplyse om relevante forhold, således at den fremstår pålidelig for regnskabsbrugerne. Det er derfor særdeles vigtigt, at der i årsrapporten tages højde for leasingaftaler, da disse har stor betydning for virksomheders økonomiske formåen og hæftelser, idet leasingaftalerne kan indebære en længerevarende økonomisk forpligtelse. De operationelle leasingaftaler kan indebære en væsentlig længerevarende økonomisk forpligtelse og kan derfor have stor betydning for læsningen af regnskabet, hvorfor forpligtelsen af leasingaftalen skal noteoplyses. Årsregnskabsloven opdeler virksomheder i fire regnskabsklasser, hvilket har betydning for regnskabsaflæggelsen. Små virksomheder skal følge en række generelle krav til regnskabsaflæggelsen, mens større virksomheder skal følge flere og mere detaljerede krav. Afgørende for hvilken regnskabsklasse en virksomhed tilhører, er størrelsen af balancesum, nettoomsætning og antal ansatte. En virksomhed skal i to på hinanden følgende regnskabsår overstige henholdsvis ikke overstige mindst to af disse størrelser, før der skiftes regnskabsklasse jævnfør ÅRL 7, stk. 2. Af bilag 7.1 fremgår størrelsesgrænserne for regnskabsklasserne A-D. Virksomheder i regnskabsklasse D, som omfatter børsnoterede og statslige selskaber, skal dog eksplicit aflægge årsrapport efter IFRS jævnfør afsnit 2.5. Som førnævnt er de danske virksomheder opdelt i regnskabsklasse A, B, C og D jævnfør ÅRL 7, og indeholder forskellige bestemmelser og krav til indholdet i årsrapporten. Minimumsniveauet for indholdet til en årsrapport er regnskabsklasse A, som indbefatter de virksomheder, 12

16 der frivilligt aflægger årsrapport jævnfør ÅRL 4. Små virksomheder skal aflægge årsrapport efter bestemmelserne i regnskabsklasse B. Regnskabsklasse C omfatter de mellemstore virksomheder og for virksomheder, der ikke er omfattet af regnskabsklasse A-C, skal der ske regnskabsaflæggelse for regnskabsklasse D. Loven er opbygget efter en struktur, der kaldes byggeklodsmodellen. Princippet i denne model, er, at mindre virksomheder skal følge relativt få generelle krav, hvorimod større virksomheder er underkastet strammere og mere vidtgående krav Leasing ifølge ÅRL I det følgende vil der blive fokuseret på den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler for at klarlægge, hvorledes denne påvirker leasingtagers regnskab. Der tages i dette afsnit udgangspunkt i den danske lovgivning, Årsregnskabsloven. I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 448 af 7. juni 2001 om en ny årsregnskabslov blev det vedtaget, at finansielle leasingaftaler skulle optages i leasingtagers regnskab med virkning fra regnskabsåret, der startede den 1. januar 2002 eller senere. Angivelsen skulle ske i balancen. Baggrunden for denne nye lov, var, at bringe den danske regnskabsaflæggelse tættere på de internationale regnskabsstandarder, og dermed komme på niveau med den internationale udvikling, herunder udviklingen i de internationale regnskabsstandarder. ÅRL indeholder ikke nogen specifikke regler for den regnskabsmæssige behandling af leasing. Under materielle anlægsaktiver indregnes og reguleres finansielt leasede aktiver. Reguleringen foretages dermed ud fra årsregnskabslovens bestemmelser om: Definitionen på aktiver og forpligtelser Kravet om substans frem for formalia, ÅRL 13, stk. 1 Et retvisende billede, ÅRL 11 Aktiver er jævnfør årsregnskabsloven bilag 1C defineret i afsnit 1.5 og årsregnskabslovens bilag 1C anser endvidere anlægsaktiver som: Aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden. Årsregnskabslovens bilag 2 opdeler anlægsaktiver i følgende grupper: Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver 13

17 Under materielle anlægsaktiver indregnes finansielt leasede aktiver. I forbindelse med leasing er der vigtigt at bemærke formuleringen under virksomhedens kontrol jævnfør definitionen på et aktiv i afsnit 1.5, stilles der dermed ikke nogen krav til ejerskab i definitionen på et aktiv. Det er altså kontrol frem for formelt ejerskab, der er afgørende for, om der foreligger et aktiv, som skal indregnes i balancen. Aftaler, hvor kontrollen med et leaset aktiv reelt overgår til lejer, betegnes som finansielle leasingaftaler jævnfør afsnit Aftaler, hvor kontrollen med det leasede aktiv forbliver hos udlejer, betegnes som operationelle leasingaftaler jævnfør afsnit Som tidligere nævnt i afsnit 2.1.1, overføres alle væsentlige risici og brugsrettigheder knyttet til besiddelsen af et aktiv til leasingtager ved finansiel leasing. Det må hermed betyde, at virksomheden har kontrol over aktivet samt til brug for virksomheden. Denne bestemmelse stiller således ikke krav til ejerskab, hvilket ligeledes er i overensstemmelse med definitionen på et aktiv. På den måde er definitionen på et aktiv opfyldt for finansiel leasing, uanset om den juridiske ejendomsret fortsat tilkommer leasinggiver 20. Ud fra ovenstående kan det hermed udledes, at et leasingaktiv skal indregnes i balancen, så snart det er under virksomhedens kontrol, og det kan anses som sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele fra aktivet vil tilgå virksomheden, samt aktivets kostpris kan opgøres pålideligt. Årsregnskabsloven tager således sigte på aktiver, som er under virksomhedens kontrol, jævnfør årsregnskabslovens bilag 1C. Ved leasingaftaler har leasingtager overtaget samtlige væsentlige risici ved det leasede aktiv uden dog at være den juridiske ejer. Det såkaldte substanskriterium jævnfør ÅRL 13, stk. 2 stiller krav om, at der skal tages hensyn til reelle forhold, og ikke blot formaliteter, hvilket må betyde, at en virksomheds faktiske kontrol over og benyttelse af et aktiv kan medføre aktiveringspligt i henhold til årsregnskabslovens fremsatte bestemmelser. Hverken definitionen på aktiver jævnfør ÅRL bilag 1C eller indregningskriterierne i ÅRL 33 stiller krav om ejerskab af et aktiv som betingelse for aktivering. Et finansielt leaset aktiv vil være under leasingtagers kontrol og dermed omfattet af årsregnskabsloven. Der skal således tages hensyn til aftalens substans frem for formaliteterne jævnfør ÅRL 13, stk. 1, nr. 2. Ovenstående gennemgang har modsat betydning for leasinggiver, idet det er nøgleordet kontrol, der er afgørende for, om et aktiv skal indregnes i balancen. I henhold til afsnit forbliver alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten hos leasinggiver i de tilfælde, hvor der er tale om en operationel leasingaftale. Dermed skal leasinggiver kun indregne 20 Finansiel rapportering teori og regulering, Jens O. Elling, side

18 operationelt leasede aktiver i balancen under materielle anlægsaktiver, og ikke finansielt leasede aktiver, da det er leasingtager, der har kontrollen over aktivet ved finansielle leasingkontrakter. Af definitionen på forpligtelser, som jævnfør årsregnskabsloven bilag 1C defineret i afsnit 1.5, følger det, at der skal være gennemført begivenheder, som medfører en pligt på balancedagen, og som virksomheder ikke kan undgå at skulle udligne med ressourcer, der reducerer de økonomiske fordele i fremtiden. Det fremgår, at leasingtager er forpligtet til at betale leasingydelser, da leasingtager har en eksisterende forpligtelse til at betale leasingydelserne til leasinggiver. Denne forpligtelse er opstået fra tidligere begivenheder i forbindelse med indgåelse af leasingkontrakten og leveringen af det leasede aktiv. Dermed anses passivdefinitionen for at være opfyldt for et leasingaktiv. Samtidig vil betingelsen for indregning af forpligtelsen i henhold til ÅRL 33, stk. 2 være opfyldt ved blandt andet, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden, idet virksomheden ved indgåelse af leasingaftalen forpligtiger sig til at afdrage på leasingforpligtelsen. At leasingforpligtelsens værdi kan måles pålideligt, fremgår af afsnit og afsnit Undersøgelsen belyser, at indregningen af leasingaktiver i forbindelse med leasing varetages forskelligt afhængig af, om det er leasingtagers eller leasinggivers årsrapport. Indregning af leasing i årsrapporterne er behandlet i årsregnskabslovens 33 og 64 for regnskabsklasse B og 83a for regnskabsklasse C. Indregningen for henholdsvis regnskabsklasse B samt C vil efterfølgende blive gennemgået. Jævnfør afsnit 2.5 er virksomheder i regnskabsklasse D underlagt regelsættet efter IFRS Regnskabsklasse B I henhold til ovenstående afsnit, der omhandler leasing ifølge årsregnskabsloven, vil dette afsnit specifikt behandle loven i forhold til regnskabsklasse B. Ifølge ÅRL 33 skal der for regnskabsklasse B ske indregning efter følgende bestemmelser: Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt. Uanset definitionen på aktiver i bilag 1, C, nr. 1, kan virksomheden dog undlade at indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden, selv om virksomheden har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten over aktivet. 15

19 Det fremgår af ovenstående, at der ikke stilles nogen krav til ejerskab, hvilket er i overensstemmelse med definitionen på et aktiv jævnfør afsnit Endvidere følger det af ÅRL 33, at et aktiv skal indregnes i årsrapporten, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Over for en finansiel leasingaftale vil begge kriterier være opfyldt. På denne baggrund skal finansielle leasingaftaler indregnes og måles efter samme principper, som virksomhedens andre erhvervede aktiver. Det følger af ÅRL 33, stk. 1, at virksomheder omfattet af virksomhedsklasse B kan undlade at indregne finansielle leasingaftaler, da leasingtager ikke er den juridiske ejer af det leasede aktiv. Indregnes leasingaktivet alligevel i balancen, kræves det tillige oplyst i noterne, ifølge ÅRL 60, hvis en aktiv post ikke ejes af virksomheden. Indeholdt i oplysningen skal være værdien med hvilken, de finansielle leasingaftaler er indregnet. Det skal i den forbindelse ikke oplyses, hvem der er indehaver af ejendomsretten. Værdien af aktivet kan have væsentlig interesse for kreditorerne, eksempelvis virksomhedens samlede muligheder for at stille eventuel sikkerhed. Da det er valgfrit for virksomheder i klasse B at indregne finansielt leasede aktiver, bør det vurderes, om den manglende indregning vil medføre, at årsrapporten ikke giver et retvisende billede jævnfør ÅRL 11, stk. 1. Såfremt dette er tilfældet, er indregning af finansielt leasede aktiver nødvendigt. Dette er endvidere i overensstemmelse med kravet om substans frem for formalia jævnfør ÅRL 13, stk. 1, nr. 2. Såfremt en finansiel leasingaftale medtages som et aktiv, skal modposten til det leasede aktiv tillige indregnes i balancen, som er leasingforpligtelsen. Dermed indregnes den tilhørende betalingsforpligtelse over for leasinggiver som en forpligtelse, svarende til leasingydelserne gennem aftalens løbetid. Ud fra definitionen på en forpligtelse jævnfør afsnit 1. 5 gælder det, at leasingforpligtelsen skal indregnes i balancen på samme tidspunkt som leasingaktivet, jævnfør eksemplet i afsnit Den tilsvarende leasingforpligtelse skal på baggrund af ovenstående derfor indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, idet definitionen på en forpligtelse i henhold til afsnit må anses at være opfyldt for leasingforpligtelsen. I henhold til ÅRL 33, stk. 2 samt leasingaftalens indhold vil leasingforpligtelsen kunne opgøres pålideligt. Størrelsen af forpligtelsen vil på indgåelsestidspunktet svare til værdien af det indregnede aktiv. Undersøgelsen af regnskabs- 16

20 vejledningen på området vil indeholde nærmere herom, se afsnittet der vedrører første indregning. Ifølge ÅRL 26, stk. 3 skal leasinggæld indregnet som henholdsvis kortfristet som såvel langfristet leasingforpligtelse noteoplyses. Dermed adskiller behandlingen af finansielle leasingaftaler sig ikke fra øvrige finansielle forpligtelser. Den leasingydelse der skal betales, skal ved indregning af leasingforpligtelsen herefter kunne opdeles i finansieringsomkostninger og afdrag på gældsforpligtelsen. Forpligtelsen amortiseres ligesom et langfristet lån over leasingperioden. Finansieringsomkostningen skal indgå i resultatopgørelsen i de enkelte regnskabsår, således at resultatet kun belastes med den periodemæssige forrentning, mens afdragsdelen indregnes i balancen og gradvist nedbringer gældsforpligtelsen 21. Den indregnede leasingforpligtelse skal endvidere jævnfør ÅRL 63 noteoplyses, hvoraf virksomhedens samlede gældsforpligtelse, der forfalder efter 5 år, skal fremgå af. Udover renteomkostninger vil en finansiel leasingaftale også belaste resultatopgørelsen med afskrivningerne på det leasede aktiv. Finansielle leasingaktiver af- og nedskrives nemlig ligesom almindelige anlægsaktiver, da disse behandles ligesom almindelige køb. Aktivet vil maksimalt kunne afskrives over den forventede brugstid jævnfør ÅRL 43. Såfremt ejendomsretten ikke overgår til leasingtager ved leasingperiodens udløb, vil afskrivningsperioden være lig med leasingperioden 22. Størrelsen på afskrivningerne og afdragene på forpligtelsen vil oftest være to forskellige størrelser. Afdragene på lånet vil typisk være størst til sidst, da renteomkostningerne falder i takt med, at der afdrages herpå. Såfremt leasingaftalen ikke er en finansiel leasingaftale, betragtes den som en operationel leasingaftale, der ikke opfylder betingelserne i ÅRL 33. Da definitionen på et aktiv i henhold til lovgivningen ikke er opfyldt, skal leasingydelserne ikke aktiveres, men omkostningsføres i takt med betalingen. Dermed fremgår hverken aktivet eller den finansielle forpligtelse af cen 23. I forhold til operationelle leasingaftaler vil disse som udgangspunkt indirekte påvirke leasingtagers balance i årsrapporten, idet leasingydelserne vil blive udgiftsført lineært i resultatopgørelsen over leasingperioden. Det skal endvidere bemærkes, at resultatopgørelsen ved operationel leasing ikke påvirkes af afskrivninger fra aktivet, idet der som tidligere nævnt ikke 21 Årsrapporten, Steffensen m.fl., side Revisorhåndbogen 2010, Regnskabsvejledning 21 nr Finansiel rapportering teori og regulering, Jens O. Elling, side

21 indregnes noget aktiv ved denne form for leasing. Jævnfør ÅRL 64, stk. 2 skal der oplyses om størrelsen af eventualforpligtelsen, såfremt disse ikke er indregnet i balancen. Ved operationel leasing skal eventualforpligtelsen dermed oplyses. Oplysningskravet kan opfyldes ved enten at angive den maksimale forpligtelse ifølge indgåede aftaler, eventuelt suppleret med angivelse af tidsrummet, som aftalen løber over eller ved at angive den årlige betaling for det første år efter balancetidspunktet og det tidsrum, som aftalerne løber over. Selv om årsregnskabsloven ikke udtrykkelig kræver hvilke typer aktiver, som virksomheden leaser, bør dette anføres. Eksempel Note Eventualforpligtelser Operationel leasing Selskabet har indgået operationelle leje- og leasingaftaler for følgende beløb: Restløbetid i 36 mdr. med en gennemsnitlig ydelse på t.dkk 10, i alt t.dkk Regnskabsklasse C Nedenstående afsnit vil specifikt behandle den regnskabsmæssige behandling af leasing, som vedrører regnskabsklasse C. I henhold til byggeklodsmodellen se bilag 7.1 er større virksomheder underkastet strammere og mere vidtgående krav jævnfør afsnit 2.2. Der vil derfor i dette afsnit kun blive fremhævet yderligere krav vedrørende finansiel leasing til regnskabsklasse C. Finansielt leasede aktiver skal for leasingtager i regnskabsklasse C indregnes i balancen under materielle anlægsaktiver, mens det er frivilligt for klasse B jævnfør ÅRL 83a.: Virksomheden skal indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden, når virksomheden har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten. I henhold til ovenstående, kan det sammenfattes, at denne bestemmelse er direkte rettet mod finansiel leasing. Ifølge ovenstående paragraf skal der ligeledes skelnes mellem operationelle og finansielle leasingaftaler. Det bør bemærkes, at loven ikke stiller nogen krav om indregning af leasingforpligtelser, men i henhold til definitionen på et passiv jævnfør afsnit 1.5 skal finansieringen til leasingaktivet indregnes. I årsrapporten for regnskabsklasse C skal det yderligere specifik oplyses, hvor stor en del af leasingforpligtelsen, der forfalder mere end 5 år efter balancedagen jævnfør ÅRL

22 2.3 Regnskabsvejledning 21 Dette afsnit har til formål at skitsere den gældende regnskabsvejledning for leasing, RV 21. Da årsregnskabsloven er en rammelov, udarbejdes regnskabsvejledningerne med udgangspunkt i årsregnskabsloven, og er således et supplement hertil. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) udarbejder i samarbejde med en række organisationer regnskabsvejledningerne. Vejledningerne skal bidrage til en mere ensartet regnskabsaflæggelse og støtte regnskabsaflæggere i at udarbejde en årsrapport, der opfylder årsregnskabslovens overordnede krav til et retvisende billede. Regnskabsvejledning 21 omhandler den regnskabsmæssige behandling af såvel finansielle som operationelle leasingkontrakter og omfatter både leasingtager og leasinggiver. Nedenstående afsnit vil gennemgå de væsentligste hovedtræk for regnskabsvejledning 21. De danske regnskabsvejledninger er i øvrigt i høj grad inspireret af reglerne fra de internationale regnskabsstandarder, idet der er et ønske om, at det skal være muligt at sammenligne årsrapporter på tværs af landegrænser i forbindelse med den stigende globalisering som er omtalt i indledningen Begrebsramme I RV 21 defineres leasing som følgende: En leasingkontrakt er en aftale, ifølge hvilken leasinggiver overdrager brugsretten til et aktiv til leasingtager for en aftalt periode mod en eller flere betalinger 24. RV 21 finder anvendelse på den regnskabsmæssige behandling af alle leasingkontrakter med undtagelse af følgende: Leasingkontrakter for efterforskning og anvendelse af mineraler, olie, naturgas og lignende ikke gendannende ressourcer, og Licensaftaler vedrørende eksempelvis spillefilm, videooptagelser, skuespil, manuskripter, patenter og rettigheder Revisorhåndbogen 2010, Regnskabsvejledning 21 nr Revisorhåndbogen 2010, Regnskabsvejledning 21 nr. 5 19

23 Yderligere finder vejledningen ikke anvendelse som målegrundlag for: Ejendomme som besiddes af leasingtager, og som regnskabsmæssigt behandles som investeringsejendomme. Investeringsejendomme som udlejes af leasinggiver gennem en finansiel leasingkontrakt. Biologiske aktiver som besiddes af leasingtager gennem en finansiel leasingkontrakt, eller Biologiske aktiver som udlejes af leasinggiver gennem en operationel leasingkontrakt 26. Vejledningen anvendes på aftaler, der overfører brugsretten til aktiver, også selv om leasinggiver kan være pålagt at levere tjenesteydelser i forbindelse med driften og vedligeholdelse af aktiverne. Vejledningen finder derimod ikke anvendelse på servicekontrakter og aftaler, der ikke overlader brugsretten til aktiver til en anden part Klassifikation RV 21 opdeler leasingkontrakter i to kategorier, der som tidligere nævnt er operationel og finansiel leasing. Den regnskabsmæssige behandling af disse to kategorier er vidt forskellig, og det er derfor vigtigt at adskille de to. Finansiel leasing er jævnfør RV 21 klassificeret som følgende: En finansiel leasingkontrakt er en leasingkontrakt, hvorved alle væsentlige risici og fordele forbundet med besiddelsen af et aktiv overdrages til leasingtager, uanset at ejendomsretten fortsat tilkommer leasinggiver og eventuelt overdrages til leasingtager ved leasingperiodens slutning 28. Operationel leasing er afgrænset til enhver leasingkontrakt, der ikke er en finansiel leasingkontrakt 29. Alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten over et aktiv forbliver dermed hos leasinggiver ved operationel leasing Revisorhåndbogen 2010, Regnskabsvejledning 21 nr Revisorhåndbogen 2010, Regnskabsvejledning 21 nr Revisorhåndbogen 2010, Regnskabsvejledning 21 nr Revisorhåndbogen 2010, Regnskabsvejledning 21 nr Revisorhåndbogen 2010, Regnskabsvejledning 21 nr

24 For nærmere at klassificere om der er tale om finansiel leasing, er der anført følgende generelle kriterier 31 : Alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten over et aktiv overdrages til leasingtager 32. o Selvom at ejendomsretten til det leasede aktiv forbliver hos leasinggiver, er den økonomiske realitet af finansielle leasingaftaler, at leasingtager overtager de økonomiske fordele ved anvendelsen af det leasede aktiv såvel udgifter som indtægter i hele leasingperioden mod til gengæld at påtage sig en forpligtelse til at betale et beløb for denne rettighed af aktivet 33. Ejendomsretten over aktivet overgår til leasingtager ved leasingperiodens slutning. Prisen er oftest væsentlig lavere end dagsværdien for aktivet på tidspunktet for leasingkontraktens udløb. o En overgang af ejendomsretten vil for leasinggiver sikre, at aktivet betales via de leasingydelser, som leasingtager er forpligtet til at erlægge. o I praksis indeholder leasingaftaler til tider en anvisningspligt, hvorved leasingtager har pligt til at sikre, at aktivet sælges for et bestemt minimumsbeløb ved leasingperiodens afslutning. Prisen skal ikke medregnes i værdien af minimumsleasingydelserne, når aftalen skal klassificeres. Er der ved slutningen af leasingperioden ikke nogen købepligt, anses beløbet som en del af minimumsleasingydelserne. Beløbet vil således indgå ved beregningen af nutidsværdien af minimumsleasingydelserne, hvorved disse i praksis blive lig aktivets værdi ifølge leasingaftalen. Leasingperioden dækker den væsentligste del af aktivets økonomiske levetid. o Vejledningen indeholder ikke nærmere anvisninger på, hvor stor en del af den forventede økonomiske levetid kontrakten skal omfatte. Vurderingen vil dog ligge på 75 % af den forventede levetid Revisorhåndbogen 2010, Regnskabsvejledning 21 nr Revisorhåndbogen 2010, Regnskabsvejledning 21 nr Revisorhåndbogen 2010, Regnskabsvejledning 21 nr Årsrapporten, Henrik Steffensen m.fl., 4. udgave, side

25 Nutidsværdien af minimumsbetalingerne til leasinggiver svarer i al væsentlighed til aktivets dagsværdi. o Vejledningen indeholder ikke nærmere anvisninger på, hvor stor en del nutidsværdien af minimumsleasingydelserne skal omfatte af aktivets dagsværdi. Det vurderes til at være ca. 90 % af aktivets dagsværdi 35. Leasingaktivet er så specialiseret, at kun leasingtager kan anvende det 36. o Dette kan eksempelvis være en produktionsbygning opført ud fra leasingtagers specifikke ønsker. Ved dette eksempel må det forventes, at ejendomsretten overgår til leasingtager ved leasingperiodens udløb eller at leasingkontrakten forlænges for at leasinggiver vil finansiere den pågældende aftale og løbe en økonomisk risiko. En leasingkontrakt anses således som udgangspunkt som en finansiel leasingkontrakt, hvis et eller flere af ovenstående kriterier er opfyldt. Det fremgår endvidere, at kriterierne ikke altid fører til et entydigt svar, og klassificeringen afhænger således af skøn og vurderinger. Ud over ovenstående kriterier indeholder vejledningen nogle supplerende kriterier, som enkeltvis eller samlet kan medføre, at en leasingaftale klassificeres som en finansiel leasingkontrakt: Ved tidligt ophør af leasingaftalen bæres leasinggivers tab af leasingtager. Gevinst eller tab for udsving i dagsværdier herunder tab ved aktivets undergang tilfalder leasingtager. Leasingtager har mulighed for at forlænge leasingkontrakten i en yderligere periode mod at betale en leje, som er mindre end markedslejen 37. Disse sekundære kriterier sikrer leasingtagers økonomiske risici som følge af, at leasingtager vil udtræde for tidligt af kontrakten Første indregning Dette afsnit vil skitsere den første indregning af leasingaftalen herunder både leasingaktivet og leasingforpligtelsen, såfremt det er en finansiel leasingaftale. Den første indregning er vigtig, da det er denne som danner grundlaget for den fortsatte regnskabsmæssige behandling af leasingaftalen. Indregningen har desuden betydning for årsrapportens informationsværdi og nøg- 35 Årsrapporten, Henrik Steffensen m.fl., 4. udgave, side Revisorhåndbogen 2010, Regnskabsvejledning 21 nr Revisorhåndbogen 2010, Regnskabsvejledning 21 nr