Tlf.:

Transkript

1 Regionshuset Viborg Hinnerup Kollegiet Stadion Allè Hinnerup Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel [email protected] Anmeldt tilsyn på Høskolebakken, Hinnerup Kollegiet Udført den Dato Camilla Rebekka Rask Tel [email protected] Side 1 Hinnerup Kollegiet Stadion Allé 8382 Hinnerup Målgruppe Tlf.: [email protected] Forstander: Lars Aarup Jensen Hinnerup kollegiet er et bo-og arbejdstilbud til voksne mennesker med en diagnose indenfor Autisme Spektret. Foruden en administrationsafdeling og en udviklingsenhed udgøres Hinnerup Kollegiet af 12 afdelinger, som tilbyder varierende støttetilbud, der er tilrettelagt, så den enkelte bruger får et livslangt støtteforløb med vejledning, udviklingsmuligheder og grundlag for et trygt og meningsfuldt voksenliv. Afdelinger Botilbuddet, Stadion Allé 1, 8382 Hinnerup Engstien, Stadion Allé 3, 8382 Hinnerup Ådalen, Stadion Allé 5, 8382 Hinnerup Dagtilbuddet, Stadion Allé 1, 8382 Hinnerup Bag Værket, Markedsgade og Vestervold, Markedsgade 16 F, 8900 Randers Bag Værket, Hobrovej 8900 Randers Bag Værket Fabersvej, Fabersvej 1, Bag Værket, Østervold 8900 Randers Bagland Dagtilbud og Backstage, Vestergade 10, 8900 Randers Gødvad Botilbud, Stavagervej 13 A 8600 Silkeborg Lena Birgitte Holst Sørensen Pia Glyngø Jensen Konst. Anita Gregersen Lars Edvard Kilt Rikke H. Hansen Helle Rødbro Per Hyllested Martin Grysbæk

2 Driftscenter Gødvad Beskæftigelses- og Uddannelsescenter GBU Stavagervej 13 C 8600 Silkeborg Højskolebakken, Højskolebakken 23, 8832 Skals Dannebrogsgade 1. og 2. sal Dannebrogsgade Viborg Autismefokus Udviklingsenhed Stadion Allé 1, 8382 Hinnerup Center for Voksensocial Tingvej 15B, 3. sal 8800 Viborg Lone Jensen Suzanne Amalie Thomassen Lone Tholstrup [email protected] Tidligere tilsyn Listen omfatter tilsyn fra 2011 og senere. Alle tilsynsrapporter kan ses på Anmeldt Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Højskolebakken Ådalen og Engstien Gødvad Botilbud samt GBU Bag Værket Hobrovej Bag Værket Markedsgade og Vestervold Aktuelt tilsyn Grundlag for tilsynet Anmeldt tilsyn på Hinnerup Kollegiet, afdeling Højskolebakken den 30. august 2012 Tilsynet udføres efter Vejledning til tilsyn på det sociale område, som er godkendt af Regionsrådet i Region Midtjylland. Vejledningen kan ses på Tilsynsbesøget var rekvireret af direktionen på baggrund af to verserende klagesager, hvoraf tilsynet kender indholdet af den ene klage. Tilsynet blev varslet den , således at både forstander, afdelingsleder, tre medarbejdere med forskellig faglig baggrund samt en beboerrepræsentant kunne interviewes på tilsynsdagen den Pårørende blev ikke interviewet i forbindelse med tilsynet. Tilsynet behandlede ikke klagerne eksplicit i tilsynet, men klagernes indhold dannede udgangspunkt for tilsynets undersøgelse af følgende temaer: Organisering af afdelingen. Målgruppe, faggruppesammensætning, teams, mødevirksomhed, fremmøde, stabilitet (udskiftning) samt aktuelle organisatoriske udfordringer, som øver indflydelse på opgaveløsningen. Pædagogisk indsats, herunder de bærende principper, indhold, tilgang samt hvordan der arbejdes med at understøtte selvbestemmelse/inddragelse, ligebehandling/kompensation og kontakt/kommunikation/stabilitet. Side 2

3 Magtanvendelse og risikovurderinger, herunder tilgang og pædagogiske/etiske overvejelser over den (givne) magtrelation mellem medarbejdere og beboere samt anvendelse af screeningsmetoder til gennemførsel af sikkerhedsvurderinger. Pårørendesamarbejde, herunder tilgang, udfordringer og dilemmaer, det gode samarbejde samt hvilke overvejelser/tiltag klagerne har givet anledning til. De fysiske rammer, herunder besigtigelse af en tom beboerlejlighed, fællesarealer og aktivitetsrum samt vurdering af om de fysiske rammer understøtter opgaveløsningen Forud for tilsynsbesøget havde tilsynsteamet bedt om fremsendelse af to forudsætningsanalyser og to individuelle planer for to beboere. Tilsynet havde desuden søgt informationer i tidligere fremsendte sagsakter, tilsynsrapporter, i ESDH (elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem) og på hjemmesiden. Seneste tilsynsrapport fra den på Gødvad Botilbud samt Gødvad Beskæftigelses- og uddannelsescenter gav anledning til følgende opmærksomhedspunkter: I henhold til vejledning om tilsyn, som er godkendt af Regionsrådet, skal der udarbejdes en handleplan for opmærksomhedspunkterne senest en måned efter, at tilsynsrapporten er afleveret. Tilsynsteamet er ikke bekendt med en handleplan for tilsynsbesøget den Vold og trusler om vold: Gødvad Botilbud og GBU bør fortsat have fokus på registrering, opfølgning og forebyggelse, evt. ved anvendelse af Arbejdstilsynets elektroniske anmeldesystem EASY. Deltagere i tilsynet Program for tilsynet Ledelse: Lars Aarup Jensen, Forstander Suzanne Amalie Thomassen, afdelingsleder af Højskolebakken Souschef Maria Høgh Jensen(deltog i opsamlingen) Medarbejdere: Medarbejderrepræsentanten var til stede og havde mulighed for at tale med tilsynet. Der var ikke fastansatte medarbejdere i Botilbuddet på arbejde. Navnet er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten Pædagog, AMO Pædagog Psykolog. Brugere/beboere: En beboer, mand Pårørende: Der deltog ikke pårørende i dette uanmeldte tilsyn Tilsynet ankom kl og forlod tilbuddet igen kl Der blev foretaget et gruppeinterview med ledelsen, et gruppeinterview med medarbejderne samt et interview med en beboer. Under beboerinterviewet var en medarbejder tilstede på anmodning fra beboeren. Tilsynet fik en rundvisning på tilbuddet og gav en tilbagemelding på tilsynets fund til afdelingslederen og dennes stedfortræder, før tilsynsteamet forlod Højskolebakken. Tilsynet er udført af Trine K. Birkemose Tilsynskonsulent [email protected] Tlf.: Side 3

4 Tilsynets samlede vurdering Camilla Rebekka Rask Tilsynskonsulent Tlf.: Højskolebakken arbejder med udgangspunkt i TEACCH (Treatment and Education of Autistic and Communication Handicapped Children) og med adfærdsmodificerende metoder sammenlignelige med elementer ABA (Applied Behavior Analysis) samt gængse relationsteknikker. Der lægges vægt på grundige udredninger (forudsætningsanalyser), et genkendeligt og stabilt dagsprogram for den enkelte beboer, og et kontaktteam som omsætter virksomme og koordinerede handlinger til gavn for den enkelte beboer. Både medarbejdere og ledelse kunne på tilsynsdagen komme med en række eksempler på, hvordan den pædagogiske tilgang praktiseres, hvilket umiddelbart gav tilsynet vished for at den pædagogiske tilgang både tilgodeser beboerne ret til ligebehandling og kompensation, kontakt/kommunikation/ stabilitet samt inddragelse og medindflydelse. Sidstnævnte dokumenteres ligeledes i to forudsætningsanalyser, to individuelle planer, og et dagsprogram, som tilsynet modtog i forbindelse med besøget. Tilsynet talte med en beboer, som gav udtryk for tilfredshed med den hjælp og støtte, han modtager i dagligdagen. Der har ikke været nogen magtanvendelser i indeværende år. Udgangspunktet er at medarbejderne altid trækker sig, såfremt der en konflikt under optræk. En grundig handicap- og kommunikationsforståelse forebygger anvendelse af magt og magtmisbrug. De fleste medarbejdere har gennemgået et Studie III kursus, som er et kursus i udvikling og planlægning af i ikkekonfronterende adfærdshåndtering overfor beboerne. Tilsynet modtog et udførligt eksempel på en strategi for konflikthåndtering på en tilfældig udvalgt beboer. Tilsynet finder at Højskolebakken har en tilfredsstillende og reflekteret tilgang til anvendelsen af magt. Ledelsen tilkendegiver at der aktuelt arbejdes på, at få implementeret risikovurderinger på samtlige beboere med virkning fra 1. oktober 2012, som understøtter mere valide observationer af beboergruppen. Foruden Bròset Violence Checklist, implementeres tillige SOAS- R = Staff Observation Aggression Scale- Revised. Tilsynet modtog et eksempel på en udfyldt Bròset Violence Checklist, som aktuelt anvendes på en beboer på tilbuddet. Tilsynet vurderer i lighed med tilbuddet at risikovurderinger skal implementeres i forhold til målgruppen, som foruden en diagnose indenfor autismespektret tillige kan have en dobbelt diagnose, problemskabende adfærd eller misbrug. Aktuelt har to beboere en behandlingsdom. Pårørendesamarbejdet tilrettelægges individuelt og der tilstræbes en anerkendende og inkluderende tilgang, da pårørende anses som væsentlige bidragsydere ind i beboerens trivsel på tilbuddet. Udfordringen i samarbejdet er, at nogle pårørende stiller sig undrende overfor eller ikke ønsker at understøtte den pædagogiske indsats, hvilket kolliderer med den faglige vurdering af den mest virksomme indsats over for beboerne. Højskolebakken har ikke nogen retningslinjer for, hvordan pårørendesamarbejdet kan tilrettelægges på den mest virksomme måde. Tilsynet anbefaler derfor at tilbuddet gør sig overvejelser om, indenfor hvilke områder pårørende har hhv. medbestemmelsesret og høringsret, således at der foreligger klare aftaler ved indskrivning af en beboer. Aftalens hovedformål er at tilvejebringe den mest understøttende indsats for beboeren, samt rammesætte hvordan eventuelle uenigheder mellem pårørende og personale håndteres. Tilsynet anbefaler ligeledes at de anbringende kommuner inddrages som ak- Side 4

5 tive aktører, også når aftaler om pårørendesamarbejdet indgås, da pårørendes eventuelle manglende samarbejde om den pædagogiske indsats kan forhindre Højskolebakken i at levere den, som pågældende kommune har købt. De fysiske rammer vurderes som værende understøttende for opgaveløsningen. Der er gode pladsforhold, som åbner muligheden for en skærmet, konfliktreducerende og individualiseret tilgang. Bygningerne fremstår nyrenoverede og lyse, og tilbuddet fremstår rent og ryddeligt ved tilsynsbesøget. Opmærksomhedspunkter Tilsynet blev ikke præsenteret for forhold, som gav anledning til opmærksomhedspunkter. Organisatoriske forhold Målgruppe Intern organisering Pr.1.oktober er der fuld belægning på samtlige 8 pladser på Højskolebakken. Målgruppen er normalt begavende personer, som har en diagnose indenfor autismespektret, men hvis liv yderligere kompliceres af en dobbelt diagnose (fx autisme og skizofreni), problemskabende adfærd eller en psykiatrisk overbygning (fx personlighedsforstyrrelser), misbrug (cannabis og benzodiazepiner) eller dom til behandling, som følge af berigelseskriminalitet eller personfarlig kriminalitet. Ud af den samlede beboergruppe har tre beboere en behandlingsdom. Målgruppen har ofte flere mislykkede anbringelser bag sig og/eller en lang behandlingshistorie indenfor psykiatrien. Beboergruppen ligger i aldersgruppen 20 til 35 år. Beboerne har behov for en intensiv, individualiseret og ofte skærmet indsats. Kompleksiteten i beboernes behov imødekommes af tværfagligt sammensatte teams i tilknytning til den enkelte beboer. Der er etableret fire teams. Herforuden tæller personalegruppen en afdelingsleder, en stedfortræder samt en psykolog. Stedfortræderen varetager den pædagogiske ledelse af personalet, mens psykologen forestår intern supervision, og indgår i afgrænsede samtaleforløb med både pårørende og beboerne. Psykologen forestår tillige grundige udredninger i form af forudsætningsanalyser af beboerne i forbindelse med indflytning. Forudsætningsanalyserne beskriver beboernes livshistorie, kognitive, individuelle, kommunikative og sociale forudsætninger, interesse og aktivitetsmønster samt plusperspektiv. Beskrivelserne informerer de pædagogiske overvejelser, hypoteser og vurderinger, der danner grundlaget for den individuelle plan og beboernes specifikke dagsprogrammer. De individuelle planer og dagsprogrammerne understøtter de mål, som relaterer sig til den enkelte beboers personlige udvikling, bostøtte, arbejde, fritid, sundhed og inddragelse. Der foregår overlap på daglig basis for afgående og kommende personale mellem til 15.00, og der afholdes teammøder hver 14. dag. Ved temamøderne er indlagt gruppesupervision med tilbuddets psykolog. Der er nedsat en udviklingsgruppe, hvis fokus er at facilitere sammenhæng mellem forudsætningsanalyserne og den pædagogiske praksis. Personaleforhold Fælles personalemøde gennemføres månedligt og kan, foruden driftsspørgsmål og orienteringer, behandle faglige temaer relevant for indsat- Side 5

6 Organisatoriske forhold sen på Højskolebakken. Personalegruppen, som tæller ca. 20 medarbejdere, består primært af pædagoger og ergoterapeuter. Fire medarbejdere har ikke nogen kompetencegivende socialfaglig uddannelse, dog er to af disse fire medarbejdere meritstuderende på pædagoguddannelsen. Generelt modtages mange ansøgninger til vakante stillinger. Ansøgere mangler ofte specialviden og praksiserfaring, hvorfor der lægges vægt på en grundig oplæring og vejledning ved ansættelsesstart blandt andet ved tilbuddets interne psykolog og ved lokale føl/mentorordninger, deltagelse i Autismepilotuddannelse samt undervisning i medicinhåndtering. Tilbuddet har været udfordret af regionens ansættelsesstop, som har begrænset muligheden for ansættelse af kvalificerede medarbejdere. Den faglige indsats Den pædagogiske tilgang Ligebehandling/kompensation Den pædagogiske tilgang hviler primært på TEACCH og ABA samt gængse relationsteknikker. Tidligere anvendtes tillige KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik), som imidlertid er blevet afviklet, da resultater I forhold til målgruppen med den metode udeblev. Metoderne beskrives af medarbejderne som det gulv, som beboerne kan danse på, og som tages i anvendelse i takt med at beboerne læres at kende. Det primære formål er at træne beboerne i ønskede kontakt- og adfærdsmønstre, som understøtter beboerens udvikling og tager udgangspunkt i at beboerne ofte udviser en uhensigtsmæssig adfærd, ofte bryder omgangsregler og ikke altid er sociale nok til at udvise tolerance overfor andre folk. På Højskolebakken er handicapforståelsen omdrejningspunktet for ligebehandling og kompensation. Støtten tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i den enkelte beboer, som støttes, hjælpes og kompenseres med udgangspunkt i beboerens egne mål og muligheder. Kompensationen ligger i hele aktivitetsperspektivet. Over for de fleste borgere opstilles belønningssystemer, fx gennem anvendelse af poletter eller smileys, som fremmer understøttelse af ønsket adfærd og opnåelse egne mål, som fx kan være et restaurantbesøg eller en Tysklandstur. At anvende poletter til at anerkende og understøtte ønsket adfærd og hermed afvikle tidligere indlærte adfærdsmønstre, fx at slå folk, har vist sig virksom som kompensationsstrategi. En kompensationsstrategi som også gør det muligt at give borgere lige adgang til fx deltagelse i aktiviteter uden for tilbuddet. Kontakt/kommunikation/ stabilitet/ kontinuitet Ledelse og medarbejdere pointerer væsentligheden af at udvikle stabile (og neutrale) kontaktmønstre med beboerne, som er understøttende for beboernes individuelle udvikling. Udgangspunktet er at konteksten altid er bestemmende for, hvilken kommunikation og adfærd medarbejderne udviser. Den samme medarbejder kan således agere forskelligt alt afhængig af både situationen og beboeren. Det anses ikke som virksomt, at medarbejderne tilkendegiver egne holdninger til beboernes adfærd, Side 6

7 Den faglige indsats men derimod alene tilrettelægger kommunikationen så den både stiller sig på beboernes handicap og samtidig understøtter beboernes udvikling. Fx når en beboere er vred har det vist sig virksomt at gå ind i lejligheden, stå på de grønne fodspor og kigge i en bestemt retning, mens kommunikationen foregår. Sidstnævnte fremhæves af ledelsen som et eksempel på, hvordan kommunikationen kan tilrettelægges, så den både er konflikt-nedtrappende og understøtter genkendelighed, forudsigelighed og troværdighed. Ro og rammer både i form af kontaktpersonteam tilknyttet den enkelte borger, samt en detaljeret og individualiseret dagsstruktur fremmer ligeledes stabilitet og kontinuitet. Selvbestemmelse/inddragelse Understøttelse af borgerens ret til selvbestemmelse og inddragelse beskrives som en udfordring, qua borgernes handicap. Ifølge både ledelse og medarbejdere tages der altid udgangspunkt i, hvor beboerens motivation ligger, dvs. når de giver udtryk for hvad de vil, mødes beboerne altid der. Men selvbestemmelse og inddragelse kan være en udfordring, hvis forudsætningsanalysen viser at borgeren har megalomane forestillinger og ønsker at styre verden omkring sig. Sidstnævnte kalder ifølge ledelsen på en række overvejelser om, hvordan indsatsen bedst tilrettelægges, så den både tilgodeser beboerens selvbestemmelsesret og de autistiske vanskeligheder, som beboerens ønsker taler ind i. Tilgangen er at der opstilles en rækkes hypoteser, som tilknyttes praksishandlinger, der afprøves, fx kan en borger have et mål om at tage på Cafe i nærliggende storby. Cafebesøget sættes som mål, og der aftales hvordan forløbet skal foregå, hvad personalet kommer til at gøre, og hvilke forventninger beboeren skal kunne indfri. Målet kan afføde en række delmål, som skal være opfyldt forud for indfrielse af det overordnede mål. Magtanvendelser og risikovurderinger Magtanvendelser Risikovurderinger Der har ikke været nogen magtanvendelse i indeværende år. Udgangspunktet er at medarbejderne altid trækker sig, såfremt der en konflikt under optræk. Ledelsen er af den overbevisning at en grundig handicap- og kommunikationsforståelse forebygger anvendelse af magt og magtmisbrug, da beboerens adfærd altid kan relateres til deres handicap. Antagelsen er at beboerne ikke kan lære noget af en magtanvendelse. De fleste medarbejdere har gennemgået et Studie III kursus, som er et kursus i udvikling og planlægning af ikke-konfronterende adfærdshåndtering overfor beboerne. Tilsynet modtog et eksempel på en strategi for konflikthåndtering på en tilfældig udvalgt beboer. Ledelsen tilkendegiver at der aktuelt arbejdes på at få implementeret risikovurderinger på samtlige beboere med virkning fra 1. oktober 2012, som understøtter mere valide observationer af beboergruppen. Foruden Bròset Violence Checklist, hvis formål er at forudse voldelig og aggressiv adfærd inden for det kommende døgn, forventes ligeledes implementeret SOAS- R = Staff Observation Aggression Scale- Revised, som belyser fem delaspekter af aggression. Tilsynet modtog et eksempel på en udfyldt Bròset Violence Checklist, som aktuelt anvendes på en beboer på tilbuddet. Side 7

8 Beboervurdering Tilsynet talte med en beboer, som under interviewet ønskede medarbejderdeltagelse. Beboeren fortalte at han følger en dagsstruktur, hvor han modtager smileys, hvis han udviser ønsket adfærd i forbindelse med de aktiviteter han indgår i. Han kan komme med forslag til indholdet i dagsstrukturen, og han kan udtrykke hvis der forhold han er uenige med personalet i. Han beskriver at han selv håndterer sin økonomi, har opnået scooterkørekort under opholdet, og er tilfreds med den lejlighed, som han bebor. Medarbejderne husker ham på at indtage sin medicin og hjælper ham med at lave mad. Han har kontakt med sin familie, som imidlertid ikke aktuelt kommer på besøg, da de synes lejligheden er for rodet. Pårørendesamarbejde Pårørendesamarbejdet beskrives som tilbuddets største udfordring aktuelt og skal ses i lyset af de to verserende klagesager. I lighed med den pædagogiske tilgang tilrettelægges pårørendesamarbejdet individuelt og tager afsæt i en inkluderende og anerkendende tilgang. Udgangspunktet er at forældrene er dem, som derfor har kendt deres børn længst, og derfor er væsentlige bidragsydere i forhold til deres børns trivsel. Det er beboerens kontaktteam, som tilrettelægger og varetager kontakten til den/de pårørende, forudsat der foreligger et beboersamtykke. Det tilstræbes at opnå en koordineret forståelse sammen med de pårørende, fx tilbydes flere pårørendesamtaler ligeledes samtaler ved tilbuddets psykolog for at understøtte et udviklingsfremmende samarbejde om beboeren. Nogen gange er det imidlertid ikke muligt at opnå et tilfredsstillende samarbejde. Der er ifølge både ledelse og medarbejdere flere mulige forklaringer på, hvorfor samarbejdet med nogen forældre kan vanskeliggøres, fx manglende forståelse for deres barns handicap, ønsker til at deres barn kan leve og fungere som andre normale unge, manglende forståelse for at barnet skal trænes i kontakt, og at familierne har været vant til at leve på deres barns præmisser gennem flere år. Overnævnte vanskeligheder i samarbejdet kan resultere i manglende forældreforståelse for den struktur, der lægges for de aktiviteter deres barn indgår i. Nogen forældre stiller sig generelt uforstående overfor den pædagogiske tilgang, hvilket betyder at både ledelse og medarbejdere modtager en del skæld ud. Medarbejdere og ledelse ser forældrenes manglende forståelse som udtryk for, at tilbuddet skal blive bedre til at formulere, hvilke pædagogiske principper tilbuddet hviler på over for de pårørende. Tilbuddet kan tillige med fordel inddrage anbringende sagsbehandler som en mere aktiv medspiller, som understøtter og fastholder den pædagogiske linje, som de har valgt at købe til pågældende borger. Forstanderen oplyser at der planlægges påbegyndt en uddannelse, for pårørende til autisme spektrum lidelser. Aktuelt gennemføres et prøveforløb for pårørende tilknyttet Dannebrogsgade (afdeling i Viborg) Intentionen er at skabe en koordineret (handicap)forståelse til gavn for den samlede tilgang til personer med autisme spektrum lidelser. Side 8

9 De fysiske rammer Højskolebakken, som er det tidligere Håndarbejdsseminarium, er beliggende i Skals. Højskolebakken, som består af to lejlighedsfløje, bindes sammen af en midterfløj, hvor der er et stort fælles personalekontor med arbejdsstationer og fælles mødebord, souschefens kontor, et separat møderum samt soverum for nattevagt. Beboerlejlighederne er mellem kvm, rummer to til tre rum med køkken/stue/alrum, soveværelse og evt. et værelse. Beboerne har egen vaskemaskine og tørretumbler. I kælderetagen er der adgang til beboernes fælleskøkken og opholdsfaciliteter, motionsrum, computerrum, depotrum, toilet- og badefaciliteter samt vagtværelse. Der er etableret et kontor med mulighed for etablering af en arbejdsplads for en beboer. Der er dobbelt trappeløb mellem etagerne. Til Højskolebakken hører store udenomsarealer og en garage med muligheder for beskæftigelsesaktiviteter. For nuværende er der etableret en arbejdsplads for en beboer i garagen. Bygningerne fremstår nyrenoverede og lyse, og tilbuddet fremstår rent og ryddeligt ved tilsynsbesøget. Side 9