Artikler. Mellemholdingreglen efter L 84
|
|
- Helena Lauridsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 4480 Artikler 669 Mellemholdingreglen efter L 84 Af advokatfuldmægtig Poul Erik Lytken og advokat Arne Riis, Bech-Bruun Ved lov nr. 254 af 30. marts 2011 ("L 84") er foretaget en række ændringer og justeringer i anvendelsen af værnsreglen i aktieavancebeskatningslovens 4 A og 4 B mod pyramidestrukturer. Forfatterne gennemgår i denne artikel ændringerne og påpeger de forhold, som fortsat er uafklarede. 1. Indledning Mellemholdingreglen blev indført i forbindelse med skattereformen i Reglen skal forhindre, at der etableres såkaldte pyramidestrukturer eller "omvendte juletræer" gennem hvilke porteføljeselskabsaktionærer reelt opnår at blive datterselskabsaktionærer og dermed skattefrie af udbytter og avancer. L 84 indebærer en omskrivning af ordlyden af mellemholdingreglen i aktieavancebeskatningslovens 4 A, stk. 3, men bygger stadig på de samme bærende principper som hidtil. De omfattende fortolkningsbidrag, der findes til den hidtidige formulering, vil derfor i vidt omfang stadig være aktuelle. 1 Ændringerne i mellemholdingreglen som følge af L 84 vil i denne artikel blive opdelt og gennemgået i følgende rækkefølge: Undtagelser for porteføljeaktionærer i mellemholdingselskabet og for mellemholdingselskaber med helejede datterselskaber Lukning af mulighed for at omgå værnsreglen ved hjælp af en A/B-aktiemodel Indførelse af interne skattemellemregninger, når mellemholdingreglen finder anvendelse De nyeste tilføjelser til mellemholdingregelsættet har ikke gjort anvendelsen af reglen lettere. Det må forventes, at reglerne næppe i praksis vil blive administreret helt korrekt, da det er et fåtal af selskaber samt rådgivere, som rent faktisk vil besidde tilstrækkelig med kendskab til reglerne til at kunne anvende dem som tiltænkt. Også for SKAT må det forventes at være forbundet med betydelige vanskeligheder at administrere og påse den korrekte ligning af selskaber mv., som mellemholdingregelsættet bliver aktuelt for. De ændrede regler om mellemholdingselskaber har virkning fra og med indkomstår, som starter den 31. marts 2011 eller senere. Dog har værnsreglen mod omgåelse via udbyttepræferenceaktier virkning tilbage fra den 24. november Eksisterende strukturer, der rammes af denne ændring, bør derfor afvikles eller justeres hurtigst muligt, da værdistigninger og udbytter i den mellemliggende periode vil være skattepligtige. 2. Indskrænkninger i anvendelsesområdet 2.1 Porteføljeaktionærer i mellemholdingselskaber Efter den tidligere formulering af mellemhol- TfS 2011, 669 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 24/
2 4481 dingreglen ville porteføljeaktionærer i et mellemholdingselskab blive beskattet både af deres forholdsmæssige andel af udbytteudlodninger fra driftsselskabet til mellemholdingselskabet (som følge af mellemholdingreglen) samt ved videreudlodningen af udbyttet fra mellemholdingselskabet til porteføljeaktionærerne (som følge af den almindelige regel om beskatning af udbytter på porteføljeaktier). Med ændringerne i L 84 vil porteføljeaktionærer i et mellemholdingselskab ikke længere blive anset for at eje aktierne i det underliggende datterselskab direkte, selvom værnsreglen finder anvendelse på mellemholdingselskabet, jf. ordlyden af 4 A, stk. 3, 1. pkt., hvoraf fremgår, at der er krav om et ejerskab på mindst 10 i hvert led. Tidligere førte værnsreglen som nævnt til dobbeltbeskatning af porteføljeaktionærer, idet porteføljeaktionærer allerede er skattepligtige af aktierne i mellemholdingselskabet. Problemstillingen kan illustreres på følgende måde: B Porteføljeaktionærerne i MH i eksemplet vil nu ikke længere blive anset for at eje aktier i direkte. Porteføljeaktionærerne vil dermed ikke være skattepligtige af udbytte og avancer, som MH måtte realisere på aktierne i. De vil dog naturligvis fortsat være skattepligtige af de udbytter og avancer, som de selv måtte realisere på aktierne i MH. Man kan overveje, hvorvidt mellemholdingreglen stadigvæk i det konkrete eksempel ovenfor, vil føre til en dobbeltbeskatning af udbytter, der udloddes fra til porteføljeaktionærerne via mellemholdingselskabet. Efter mellemholdingreglens ordlyd skal en del af mellemholdingselskabets 10-s-aktiebesiddelse i således fortsat anses for direkte ejet af moderselskabsaktionærerne i mellemholdingselskabet - i eksemplet vil det sige 60. Hvis denne andel på 60 som følge af, at den skal anses for ejet direkte af moderselskabet, fratrækkes i mellemholdingselskabets ejerandel i driftsselskabet, opfylder selve mellemholdingselskabet ikke længere betingelserne for at modtage skattefrie udbytter (10-6 = 4 ). Problemet kan illustreres som følger: 60% 5 x B% A MH 90% 10% Ejerandele i A B MH Samlet Mulighed (reel ejerandel) 106 Mulighed (korrigeret ejerandel) Tidsskrift for Skatter og Afgifter 24/ TfS 2011, 669
3 A, stk. 4, anfører, at hvis de samme aktier som følge af mellemholdingreglen ejes direkte af flere selskabsaktionærer, anses aktierne for ejet direkte af den øverste aktionær. Bestemmelsen sigter mod at undgå, at aktierne anses for at være ejet i flere led (over mellemholdingselskabet), da den umiddelbare formulering af 4 A, stk. 3, 1. pkt., peger på, at det er samtlige direkte og indirekte aktionærer i hvert led, som skal anses som ejere. Bemærkningerne til stk. 4 i L 84 peger dog på, at bestemmelsen ikke skal fortolkes således, at der i eksemplet ovenfor skal ske en reduktion af MH's aktiebesiddelse i som følge af anvendelsen af mellemholdingreglen. Bemærkningerne til L 84 illustrerer stk. 4 med følgende eksempel: MH2 MH1 3 x 33, Både MH 1 og MH 2 bliver efter mellemholdingreglen kvalificeret som mellemholdingselskaber. Herefter angives det, at aktieavancebeskatningsloven 4 A, stk. 4, medfører, at selvom MH 2 isoleret set skal anses for at eje 9 (60 af 15 ) af aktierne i direkte i medfør af mellemholdingreglen, så skal disse aktier i i stedet anses for direkte ejet af selskabsaktionærerne i MH 2, da MH 2 også bliver kvalificeret som et mellemholdingselskab. Derimod angives det ikke, om der skal bortses fra en andel af MH 1 's direkte ejede aktier i ved opgørelsen af, om MH 1 kan modtage skattefrie udbytter (af hensyn til de øvrige aktionærer i MH 1 ). Formålet med mellemholdingreglen er at forhindre, at selskabsaktionærer omgår ejerskabskravene ved at eje aktierne via et fælles holdingselskab. 2 Henset til bl.a. den ovenfor nævnte ændring af mellemholdingreglen af hensyn til at undgå dobbeltbeskatning af porteføljeaktionærer, må mellemholdingreglen, herunder stk. 4, fortolkes i overensstemmelse med sit formål således, at den ikke kan medføre en egentlig omkvalificering eller ændret behandling af mellemholdingselskabets egne forhold, men blot indeholder en regulering af mellemholdingselskabets aktionærers skattemæssige forhold. Aktieavancebeskatningslovens 4 A, herunder stk. 4, kan således ikke medføre, at reelle aktiebesiddelser bliver elimineret, men blot at der skal bortses fra visse "kunstige" aktiebesiddelser, som mellemholdingreglen ellers umiddelbart statuerer. Af forarbejderne fremgår det da også generelt, at "det alene er moderselskabets moderselskabsaktionærer, der berøres af værnsreglen ". Mellemholdingselskabet må dermed fortsat anses for at eje samme ejerandel af driftsselskabet uanset anvendelsen af mellemholdingreglen, når det skal vurderes, hvorvidt mellemholdingselskabet som sådan er skattefri af udbytter eller avancer oppebåret på aktier i driftsselskabet. De øvrige aktionærer opnår ingen fordel herved, i forhold til hvis de alternativt havde ejet aktierne direkte. Resultatet bliver altså, at et mellemholdingselskab fortsat vil kunne modtage skattefrie udbytter, i tilfælde hvor den reelle ejerandel i driftsselskabet er mindst 10, uanset om en andel af aktiebesiddelsen bliver beskattet hos mellemholdingselskabets direkte og indirekte aktionærer. Løsningen på ovenstående eksempler må i øvrigt også blive styrende for resultatet i følgende struktur: TfS 2011, 669 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 24/
4 MH 2 MH1 2 x Problemstillingen drejer sig her om, hvordan den personlige aktionær i MH 2 spiller ind ved kvalifikationen af MH 1. Det er umiddelbart klart, at 40 af den nominelle aktiekapital i MH 1 er ejet af en fysisk aktionær, mens 30 (50 af 60 ) ultimativt er ejet af en selskabsaktionær, som ikke ville kunne modtage skattefrie udbytter fra (30 af 20 = 6 ). Afgørende for kvalifikationen af MH 1 bliver derfor de sidste 30, som skal anses for ejet af MH 2, da der er en fysisk aktionær i næste led. Umiddelbart ejer MH 2 12 af (60 af 20 ) og aktiebesiddelsen burde derfor blive kvalificeret som en "god" aktiebesiddelse, hvorefter MH 1 ikke skal behandles som et mellemholdingselskab. Hvis halvdelen af MH 2 's ejerandel i MH 1 imidlertid i stedet anses for ejet af selskabsaktionæren i MH 2, vil der blot være en ejerandel på 30 tilbage (50 af 60 ). I så fald vil MH 2 ikke have en tilstrækkelig stor indirekte ejerandel i. Som nævnt, bør denne situation løses på samme måde som den ovenstående problemstilling, således at den reelle, faktiske ejerandel i MH 1 ikke reduceres, når MH 2 's egne forhold skal vurderes. Ordlyden af bestemmelsen tager ikke stilling til spørgsmålet, og heller ikke i forarbejder eller praksis er der taget direkte eller entydigt stilling hertil. 3 Da mellemholdingreglen imidlertid er en undtagelse til hovedreglen om behandlingen af 10-'s-aktiebesiddelser, må den i mangel af andre holdepunkter fortolkes indskrænkende. 2.2 Helejede datterselskaber L 84 medfører derudover, at mellemholdingreglen ikke skal finde anvendelse, når mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i det underliggende datterselskab. Dette gælder dog ikke hvis datterselskabet ikke er hjemmehørende i Danmark, og hverken (i) kvalificerer som et "selskab i en medlemsstat" efter moder-/datterselskabsdirektivet eller (ii) er berettiget til at påberåbe sig en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ændringen medfører, at MH 1 i nedenstående eksempel ikke længere skal kvalificeres som et mellemholdingselskab. 50 MH2 MH Ændringen muliggør at et selskab, som fungerer som finansieringsselskab (fx MH 1 i ovenstående eksempel) i forbindelse med et opkøb af et selskab eller en koncern (som ikke er beliggende i et skattelyland), får mulighed for at servicere sin gæld via udbytteudlodninger fra driftsselskabet - uden at der skal indeholdes udbytteskat eller ske beskatning af direkte eller indirekte danske selskabsaktionærer. Tidsskrift for Skatter og Afgifter 24/ TfS 2011, 669
5 Ny værnsregel mod omgåelse ved A/B-aktiemodel 3.1 Den nye værnsregel Reelt kunne mellemholdingreglen før L 84 omgås ved, at de personlige aktionærer i de ultimative selskabsaktionærer ejede en andel af aktiekapitalen i det underliggende mellemholdingselskab personligt. Ved hjælp af en differentiering af udbytterettigheder mellem personer og selskaber kunne udbytter på denne måde kanaliseres skattefrit op i det personlige holdingselskab. Ud over ovenstående justeringer tilfører L 84 derfor et vigtigt nyt element i mellemholdingregelsættet, nemlig at der i visse tilfælde, hvor der er tillagt selskabsaktionærer udbyttepræferencer, skal tages højde for eventuelle aktiebesiddelser ejet af nærstående. Følgende struktur, hvor A A/S og B A/S er tillagt en fortrinsret til udbytteudlodninger fra MH, illustrerer formålet med reglen: nominelle aktiekapital i MH er ejet af selskaber, som ikke ville kunne modtage skattefrie udbytter ved et direkte ejerskab af aktierne i, tillægges aktiebesiddelser, som ejes af nærstående (se nærmere nedenfor). Dette gælder dog kun i det omfang, selskabsaktionærerne er tillagt udbyttepræferencer. I eksemplet vil værnsreglen i praksis føre til, at 100 af aktierne i MH skal anses for at være ejet af selskabsaktionærer. I forhold til følgende struktur vil den nye værnsregel ikke medføre en ændret materiel behandling, uanset om C A/S og D A/S er tillagt en udbyttepræferenceret: CA/S MH DA/S 4 x 25 AA/S BA/S 20 MH 4 x Som udgangspunkt skal der i strukturen ikke ses igennem MH. Dette skyldes, at alene 50 af den nominelle aktiekapital i MH er ejet af selskaber, mens den resterende andel er ejet af personer. Efter formuleringen af mellemholdingreglen, som den var før L 84, gjorde dette sig gældende, uanset om der var tillagt selskaberne udbyttepræferencer. 4 Den nye værnsreglen fungerer ved, at der ved opgørelsen af, hvorvidt mere end 50 af den C A/S og D A/S ejer hver indirekte 5 af og har en udbyttepræferenceret i MH. Samtidig er hovedaktionærerne i de to selskaber personlige aktionærer i MH. Herefter skal de personlige nominelle aktiebesiddelser medregnes sammen med holdingselskabernes nominelle aktiebesiddelser ved opgørelsen efter aktieavancebeskatningslovens 4 A, stk. 3, nr. 5, jf. stk. 5. Dette medfører imidlertid, at C A/S vil blive anset for at eje 50 ( ) af MH og dermed indirekte 10 i. I henhold til stk. 3, nr. 5, skal C A/S herefter kvalificeres som en "god" selskabsaktionær, da C A/S ville kunne modtage skattefrie udbytter fra ved et direkte ejerskab. Det samme gør sig gældende for D A/S - og MH vil derfor ikke skulle kvalificeres som et mellemholdingselskab. TfS 2011, 669 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 24/
6 De omfattede "nærtstående" personer De nærtstående personer, som der i visse tilfælde skal tages højde for i forbindelse med opgørelsen af 50-s-grænsen i aktieavancebeskatningslovens 4 A, stk. 3, nr. 5 (antallet af hhv. "gode" og "dårlige" aktionærer i mellemholdingselskabet), er opregnet i 4 A, stk. 5, nr Det drejer sig om: 1. Aktiebesiddelser tilhørende personlige aktionærer med bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens 16 H, stk. 6, i selskabsaktionæren. 2. Aktiebesiddelser tilhørende personer, der er nærtstående til de personlige aktionærer, jf. ligningslovens 16 H. 3. Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende selskaber m.v., hvorover personkredsen nævnt i nr. 1 og 2 har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens 16 H, stk Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende fonde m.v. stiftet af personkredsen nævnt i nr. 1 og 2, jf. ligningsloven 16 H, stk. 6. Nr. 1 og 2 vedrører alene aktier ejet af fysiske personer (og i vidt omfang den samme personkreds 5 ), mens nr. 3 og 4 alene vedrører aktier ejet af juridiske personer og alene porteføljeaktiebesiddelser. Bestemmende indflydelse i henhold til ligningslovens 16 H, stk. 6, foreligger, hvis den personlige aktionær direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Derudover medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af selskabsdeltagere, med hvem den skattepligtige har en aftale om udøvelse af kontrol. Det må kunne lægges til grund, at der næppe er tilsigtet en forskel mellem henvisningen til ligningslovens 16 H (i nr. 2) i forhold til henvisningerne til ligningslovens 16 H, stk. 6 (i nr. 1, 3 og 4). 6 Hvis der både er selskabsaktionærer med og uden udbyttepræference, er det alene nærstående til den eller de selskabsaktionærer, som rent faktisk er tillagt en udbyttepræference, der skal medregnes og ikke eventuelle nærtstående til selskabsaktionærer, som ikke er tillagt udbyttepræferencer. Følgende eksempel kan illustrere 4 A, stk. 5, nr. 3 og 4: 100 CA/S 25 50/50 FA/S 5 MH 100 DA/S To ikke-nærtstående personer ejer hvert et holdingselskab (hhv. E A/S og G A/S) med en 25- s-ejerandel i et muligt mellemholdingselskab, MH. Derudover ejer de to personer i fællesskab holdingselskabet F A/S, som ejer 5 af aktierne i MH. E A/S og G A/S er tillagt en udbyttepræference. De resterende aktier i MH er ejet af andre, fysiske personer. E A/S og G A/S' ejer tilsammen 50 af MH og ville ikke kunne modtage skattefrit udbytte fra ved et direkte ejerskab. Hvis F A/S' ejerandel på 5 medregnes E A/S og G A/S' samlede ejerandel iht. 4 A, stk. 5, nr. 3, vil MH blive kvalificeret som et mellemholdingselskab. I så tilfælde vil E A/S og G A/S være skattepligtige af deres indirekte ejerandele (ekskl. F A/S' ejerandel) i, mens F A/S fortsat alene vil skulle betragtes og beskattes som aktionær i MH. Hvis de to aktionærer i F A/S har "en aftale om udøvelse af kontrol", jf. ligningslovens 16 H, Tidsskrift for Skatter og Afgifter 24/ TfS 2011, 669
7 4486 stk. 6, 5. pkt., vil F A/S' aktier i MH skulle tælles med, mens det næppe vil være tilfældet, hvis der ikke er en sådan aftale, jf. ligningslovens 16 H, stk. 6, modsætningsvis. 3.3 Definition af udbyttepræference Med udbyttepræferenceaktie menes efter forarbejderne aktier, hvor selskabsaktionæren på en eller anden måde har fortrinsret til udbytteudlodninger, herunder også situationer, hvor der kun er fortrinsstilling vedrørende nogle udlodninger. Der vil f.eks. være tale om en udbyttepræferenceaktie efter skatteministerens opfattelse, selvom udbytte uddeles efter ejerforholdet, hvis selskabsaktionæren har fortrinsret ved likvidationsudlodninger. 7 Det kan diskuteres, hvorvidt denne fortolkning generelt kan siges at ligge inden for ordlyden af bestemmelsen, da en "udbyttepræference" almindeligvis må kvalificeres med hensyntagen til det skatteretlige begreb "udbytte", jf. ligningslovens 16 A og 16 B. Bemærkningerne til L 84 benytter således også konsekvent begrebet udbytte - uden i øvrigt at nævne aktieavancer, herunder likvidationsprovenuer. Umiddelbart synes skatteministeren at ønske et begreb, der nærmer sig begrebet "fortrinsstilling", som er benyttet i relation til kapitalfondspartnere og carried interest i hhv. aktieavancebeskatningslovens 17 A og ligningslovens 16 I. En analog anvendelse af disse to begreber, hvor ordlyd og omstændigheder tillader det, vil også kunne være hensigtsmæssigt. Konkret er det derfor vores opfattelse, at det er tvivlsomt, om der i lovens ordlyd er tilstrækkelig belæg for skatteministerens udtalelse, bortset fra i de tilfælde, hvor et likvidationsprovenu skatteretligt skal behandles som udbytte. Som følge af ovenstående vil en udbyttepræference foreligge i alle tilfælde, hvor selskabsaktionæren potentielt kan modtage udbytter (herunder likvidationsprovenu, som skatteretligt skal behandles som udbytte), som forholdsmæssigt overstiger, hvad de øvrige selskabsaktionærer modtager. Der må være tale om en gennemsnitsbetragtning, således at der er tale om en præference, hvis selskabsaktionæren i en given situation vil kunne modtage et forholdsmæssigt udbytte, som overstiger det gennemsnitlige udbytte for den samlede aktiekapital i selskabet. Hvis en enkelt aktionær således i visse situationer er efterstillet de øvrige, vil de øvrige aktionærer som udgangspunkt blive betragtet som havende en udbyttepræference. Der synes kun at være meget lille rum til at inddrage andre momenter i vurderingen af, hvorvidt der er tale om en udbyttepræference, herunder fx den reelle værdi af den tillagte, potentielle præferencerettighed. 4. Nye skattemellemregninger afledt af mellemholdingreglen Endelig indføres der med L 84 en pligt for selskabsaktionærerne til at betale skatteværdien af udbytte til mellemholdingselskabet, når skatten betales via datterselskabets indeholdelse af udbytteskat ved udlodning til mellemholdingselskabet. Forpligtelsen skal sikre mod diskrimination af minoritetsaktionærerne i mellemholdingselskabet. Der er med rette blevet rejst en del kritik mod denne del af loven sammenholdt med forpligtelsen til at indeholde udbytteskat. 8 Det vil således blandt andet i forbindelse med revision af de berørte selskaber kunne volde store vanskeligheder og kræve store ressourcer på tilfredsstillende vis at kunne "opdage" og vurdere eventuelle skattemellemregninger, der er opstået mellem et holdingselskab og en minoritetsaktionær længere oppe i strukturen. For advokater vil regelsættet imidlertid også kunne være vanskeligt at håndtere i ejeraftaler mv. på en tilfredsstillende vis. Disse mellemregninger kan således opstå mellem helt uafhængige parter på vilkårlige tidspunkter. Hverken mellemholdingselskabet eller den ultimative aktionær vil almindeligvis have en afgørende indflydelse på, hvornår og i hvilket omfang der udloddes udbytte fra driftsselskabet. Dette nye og komplekse område, som en revisor vil skulle forholde sig til ved en revision af selskaber i en dansk ejerstruktur, stemmer meget dårligt overens med den siddende regerings erklærede mål om at nedbringe de administrative byrder for erhvervslivet. TfS 2011, 669 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 24/
8 Konklusion Det er efter vedtagelsen af L 84 aktuelt som aldrig før at indrette ejerstrukturer på en måde, så de er solide og modstandsdygtige over for mellemholdingreglen, ikke blot i nuet men også i tilfælde af senere ændringer i ejerkreds mv. Reglerne om og konsekvenser af at være omfattet af mellemholdingregelsættet er generelt så komplekse, at det almindeligvis må tilrådes, at ejerkredsen undgår at blive omfattet af reglen. Dette er sandsynligvis også en stor del af formålet med de meget komplekse regler - at virke afskrækkende. 9 Reglerne er dog stadig forholdsvis nye og som følge af deres kompleksitet fortsat ikke komplette. I de tilfælde, hvor værdierne i en ejerstruktur er tilstrækkeligt høje, må man derfor stadig forvente, at det godt kan betale sig at undersøge mulighederne for at indrette ejerstrukturen på en måde, så der skattefrit kan udbetales udbytte fra driftsselskabet til dets ejere - samtidig med at den skattemæssige robusthed i forhold til mellemholdingreglen fastholdes. Noter 1. I forarbejderne udtrykkes det således, at der ikke ændres på værnsreglens grundlæggende formål og virkemåde, jf. L 84, bemærkningerne til 1, nr Jf. L 84, bemærkningerne til lovforslagets 1, nr Det nærmeste man kommer en stillingtagen, er Skatteministeriets manglende stillingtagen i sidste kommentar i pkt. B.2 i TfS 2010, 295 i relation til en struktur, som involverer et mellemholdingselskab med dels en personlig aktionær, dels nogle selskabsaktionærer. Det skal dog bemærkes, at den omhandlede struktur ikke reelt aktualiserede problemstillingen, hvorfor Skatteministeriets manglende kommentering heraf ikke uden videre kan tillægges betydning til støtte for et bestemt resultat. 4. Dette resultat når Skatterådet også frem til i TfS 2011, Se hertil bilag 1, side 30 f, og bilag 20, side 12 f, til L Se hertil skatteministerens kommentar i bilag 20 til L 84, s. 12 f, hvor Skatteministeriet tilsyneladende overser netop dette spørgsmål. 7. Jf. bilag 20 til L 84, side Se særligt FSR's kritik og Skatteministeriets forholdsvis kortfattede kommentarer hertil gengivet i bilag 1 og 20 til L Se hertil Skatteministeriets kommentar nederst på side 32 i bilag 1 til L Tidsskrift for Skatter og Afgifter 24/ TfS 2011, 669
Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt
Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre
Læs mereSelskabers aktieavancebeskatning m.v.
Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering
Læs mereL Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning
J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og
Læs mereSkatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt
Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91
Læs mereFolketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 13. maj L 202 Supplerende spørgsmål
Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: fsr@fsr.dk
Læs mereSkatteudvalget L Bilag 24 Offentligt
Skatteudvalget L 110 - Bilag 24 Offentligt J.nr. 2006-411-0064 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 110- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven
Læs mereVedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009
Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Hvad Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der
Læs mereArtikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater
978 Artikler 229 De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater De ny transparensregler i aktieavancebeskatningsloven
Læs mereSkatteudvalget L Bilag 58 Offentligt
Skatteudvalget L 202 - Bilag 58 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellig andre
Læs mereDe nye holdingregler
www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført
Læs merePorteføljeaktier før og efter vedtagelsen af L202
Copenhagen Business School Hovedopgave HD (R) December 2011 Porteføljeaktier før og efter vedtagelsen af L202 Udarbejdet af: Betina Victoria Thane Vejleder: Henrik Meldgaard 1. Indledning...3 2. Problemformulering...5
Læs mereForslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love
Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2009-10 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven,
Læs mereSKATTE- OG AFGIFTSRET
NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 20 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: den 21. februar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven
Læs mereTfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt?
TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/5 1993 et nyt opgørelsestidspunkt? Af statsaut. revisor Jan Flemming Hansenadvokat Niels Schiersing Efter indførelsen af de
Læs mereSkatteudvalget L 202 - Bilag 19 Offentligt
Skatteudvalget L 202 - Bilag 19 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91
Læs mereSkatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 15 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne supplerende høringssvar
Læs mereSkatteudvalget L Svar på Spørgsmål 5 Offentligt. Til Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget L 110 - Svar på Spørgsmål 5 Offentligt J.nr. 2006-411-0064 Dato: 23. februar 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 110 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven,
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag.
Skatteudvalget 2011-12 L 29 Bilag 8 Offentligt J.nr. 2011-411-0043 Dato: 12-12-2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 29 Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter for forsknings- og
Læs mereOverordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K
Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. maj 2007.
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 263 Offentligt J.nr. 2007-418-0431 Dato: 27. juni 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 259-265 af 31. maj 2007. (Alm.
Læs mereGrovboller og Generationsskifte. Øjvind Hulgaard Dir. tlf og mobil
Grovboller og Generationsskifte Omvendte juletræer 11 d b 2009 11. december 2009 Øjvind Hulgaard Dir. tlf. 38 40 42 44 og mobil 28 19 39 93 hu@hulgaardadvokater.dk NN1 NN2 NN3 NN4 NN5 A1 A2 A3 A4 A5 Holdingkonstruktion
Læs mereSKATTE- OG AFGIFTSRET
NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Skattereform - fremsatte lovforslag. Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Skatteministeren har onsdag
Læs mereSkatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt
Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre
Læs mere2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.
2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-411-0028 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag.
Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 36 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 25. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven
Læs mereNiels Winther-Sørensen Martin Poulsen
www.pwc.dk Justering af erhvervsbeskatning og tilpasning i forhold til EUretten m.v. Lovforslag (høringsudkast af 5. oktober 2015) Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen ID: 10827557 Revision. Skat. Rådgivning.
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2017-18 L 237 A endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 27. august 2018 J.nr. 2018-1675 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 237 A - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven
Læs mereLANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB
13. januar 2012 LANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB Det har hidtil været en almindeligt forekommende opkøbsstruktur hos udenlandske kapitalfonde, at danske
Læs mereKontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse. Danmarks Skatteadvokater 19.
Kontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse Danmarks Skatteadvokater 19. Maj 2017 Overblik Det skattemæssige kontrolbegreb i dansk ret er vidt forgrenet,
Læs mereKontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse
Kontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse Danmarks Skatteadvokater 19. Maj 2017 Overblik Det skattemæssige kontrolbegreb i dansk ret er vidt forgrenet,
Læs mereDatterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde
NYT Nr. 10 årgang 6 OKTOBER 2009 SKAT generationsskifte omstrukturering I denne måneds nyhedsbrev omtaler vi følgende: Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den
Skatteudvalget L 98 - Bilag 11 O Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt følger ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandling af Forslag til lov om
Læs mereSkatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt
Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 10. december 2012 Vedrørende L 10 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven
Læs mereSkatteministeriet har den 23. oktober 2006 udbedt sig bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Skatteministeriet Att.: SkatErhverv Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskerh@skm.dk 14. november 2006 KKo Deres sagsnr.: 2006-411-006464 Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,
Læs mereL 49 - Skattefritagelse af avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier mv.
Skatteudvalget 2012-13 L 49 Bilag 7 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 23. november 2012 mbl (H:\Fagligt Center\MBL\SU\Henvendelse til FT SAU L49.doc) L 49 - Skattefritagelse
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2018-19 L 28, L 28 A, L 28 B Offentligt 12. december 2018 J.nr. 2017-1461 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,
Læs mereHvis ovenstående besvares bekræftende bedes det oplyst, om betingelsen om, at transaktionerne:
Skatteudvalget 2018-19 L 28 Bilag 9 Offentligt I
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
20. april 2018 J.nr. 2018-656. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven (Beskatning
Læs mereGenerationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.
- 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.
Læs mereAktieavancebeskatning for selskaber
Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. Semester Efteråret 2010 Aktieavancebeskatning for selskaber - Herunder virksomhedens tilpasning af de nye regler omkring koncern-,
Læs mereFSRs kommentarer til L10 og L49 (FT 2012/2013)
Skatteministeriet Att. Ivar Nordland Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 9. august 2013 FSRs kommentarer til L10 og L49 (FT 2012/2013) Folketinget har d. 14. december 2012 vedtaget L10 og L49 (lov
Læs mereSpaltning - ophørsspaltning - pengetankreglen
TfS 2008, 76 SR Emne: Spaltning - ophørsspaltning - pengetankreglen Resume: Skatterådet bekræftede, at den påtænkte spaltning af A ApS - som er et pengetankselskab - opfylder betingelserne om skattefri
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes supplerende ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag.
Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 19 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: den 21. februar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven
Læs mereSkatteudvalget L 10 Bilag 8 Offentligt. Skatteudvalg den 28. november 2012
Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 8 Offentligt L 10 teknisk gennemgang i Folketingets Skatteudvalg den 28. november 2012 Lovforslaget indeholder 3 elementer: 1. Omgåelse af udbyttebeskatning 2. Gennemstrømningsselskaber
Læs mereUdbyttestrømme i koncernstrukturer med hybride selskaber
676 313 Udbyttestrømme i koncernstrukturer med hybride selskaber Af lektor, ph.d. CBS og partner, Jakob Bundgaard, Deloitte og senior konsulent Morten Reinholdt Nielsen, Deloitte Med udgangspunkt i et
Læs mereJeg skal for god ordens skyld understrege, at jeg på grund af min tavshedspligt ikke har mulighed for at kommentere på enkeltsager.
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) J.nr. 14-0262799 Den 30. januar 2014 Talepapir samråd om avancer og udbytter til skattely Samrådsspørgsmål A Indledning
Læs mereMellemholdingreglen Selskabets primære funktion Indskud af udlejningsejendom
NYT Nr. 7 årgang 7 JULI 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e omstrukturering INDHOLD Mellemholdingreglen Selskabets primære funktion Indskud af udlejningsejendom Mellemholdingreglen Reel økonomisk
Læs mereSkatteudvalget L 202 - Bilag 41 Offentligt
Skatteudvalget L 202 - Bilag 41 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellig andre
Læs mereHøring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast
Læs mereSkatteudvalget 2008-09 L 23 Bilag 4 Offentligt
Skatteudvalget 2008-09 L 23 Bilag 4 Offentligt Stine Hindsgaul Hansen Fuldmægtig Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sendt pr. e-mail til sh@skm.dk med cc til jlv@skm.dk og pskerh@skm.dk.
Læs mereNYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009
NYT Nr. 5 årgang 3 april 2009 SKAT FORÅRSPAKKEN 2.0 Fredag den 20. marts blev 11 forslag om Forårspakken 2.0. sendt i ekstern høring. Høringsfristen udløb den 26. marts, og vi forventer, at egentlige lovforslag
Læs mereSkattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009
- Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien
Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster
Læs mereSalg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.
- 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2010-11 L 76 Bilag 13 Offentligt J.nr. 2010-353-0034 Dato: 3. december 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 76 - Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven
Læs mereSkatteudvalget L Bilag 9 Offentligt
Skatteudvalget L 110 - Bilag 9 Offentligt J.nr. 2006-411-0064 Dato: 27. marts 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 110 Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven,
Læs mereServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte)
Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Nr. 11 Side: 1 af 5 Introduktion For en ejer af et driftsselskab kan der være flere formål med at etablere et holdingselskab, som fremover helt eller
Læs mereVærnsreglen mod mellemholdingselskaber før og efter L84/2010
Afhandling Aarhus School of Business Erhvervsjuridisk Institut (EJUR) Aarhus Universitet 2011 Værnsreglen mod mellemholdingselskaber før og efter L84/2010 Cand.merc.aud Udarbejdet af Vejleder Liselotte
Læs mereDriftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR
- 1 Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret anerkendte ved en dom af 29/11 2011, jf. tidligere TfS 2010, 265 ØL, at
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 27. august 2007.
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt J.nr. 2007-418-0020 Dato: 17. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 350-359 af 27. august 2007.
Læs merePorteføljeaktier i eget selskab
Porteføljeaktier i eget selskab Generelt Denne gennemgang giver et overblik over de nye beskatningsregler for porteføljeaktier, der er ejet af et selskab. Denne artikel er derfor relevant for dig, der
Læs mereREVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1342 af 4/
REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1342 af 4/10 2018 Lovforslag om skatteregler for trusts Skatteministeren har fremsat lovforslag om Mere robuste skatteregler for trusts som en opfølgning
Læs mereSkatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af
Skatteudvalget L 213 - Bilag 34 Offentligt Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skatteloven (CFC-beskatning
Læs mereHenvendelse vedr. L237 - Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder mv.
Skatteudvalget 2017-18 L 237 Bilag 11 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 14. maj 2018 Henvendelse vedr. L237 - Justering af reglerne om fast driftssted ved investering
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
J.nr. 2010-511-0045 Dato: 13. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende fornyet høring over visse af elementerne
Læs mere2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.
2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)
Læs mereCopenhagen Business School Hovedopgave HD(R) 16. maj 2011
Copenhagen Business School Hovedopgave HD(R) 16. maj 2011 Udarbejdet af: Charlotte Kjersgaard Olesen Vejleder: Pernille Pless 1. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Formål med opgaven... 2 3. Problemformulering...
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 13-0172525
Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven
Læs mereSkatteministeriet J.nr Den
Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 128 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og
Læs mereForældrekøb - lejlighed i hovedaktionærselskab - fikseret leje - SKM2013.488.VL, jf. tidligere SKM2012.502.BR
- 1 Forældrekøb - lejlighed i hovedaktionærselskab - fikseret leje - SKM2013.488.VL, jf. tidligere SKM2012.502.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en dom af
Læs mereNYT GENERATIONSSKIFTE OMSTRUKTURERING
NYT GENERATIONSSKIFTE OMSTRUKTURERING APRIL 2011 INDHOLD Skattefritagelse af iværksætteraktier nu fremsat som lovforslag L 194 Indberetningspligten ved successionsoverdragelse af virksomhed ikke længere
Læs mereN O T AT 15. marts 2011
Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 L 87, endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt N O T AT 15. marts 2011 J.nr. 2203/1190-0082 Ref. Bak/BGI/CFE/TBB/IL Energiforsyning L 87 - Dansk Energi s modeller til
Læs mereFraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST.
- 1 Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM2016.191.SANST. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteankestyrelsen
Læs mereInvesteringsforeninger
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra
Læs mereINTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED
INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED SELVANGIVELSEN 2014 United International Enterprises Limited United Plantations Berhad Indhold Til selskabernes aktionærer 3 Selvangivelsen 2014 3 UIE United International
Læs mereSkattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst
23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer
Læs mereBeskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier.
Skatteudvalget Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Til Skatteministeriet Pioner Allé 1 Departementet 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail: jesper.kiholm@skat.dk Tønder, den 26. marts 2009 Høringssvar
Læs mereCFC-beskatning af selskaber
CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)
Læs mereOPHÆVELSE AF IVÆRKSÆTTERSKATTEN Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S
OPHÆVELSE AF IVÆRKSÆTTERSKATTEN Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Som et led i sidste sommers brede forlig mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti
Læs mereNyhedsbrev. Selskabs- og fondsret
Nyhedsbrev Selskabs- og fondsret 05.07.2017 REVIDERET VEJLEDNING: NYE REGLER OM REELLE EJERE SKAL FORHINDRE HVIDVASK OG TERROR 5.7.2017 Den 23. maj 2017 trådte nye regler om virksomheders pligt til at
Læs mereBindende svar - Skattefri ophørsspaltning uden tilladelse
AFG nr 10292 af 28/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 6. august 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: 14-5244033 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Bindende svar - Skattefri ophørsspaltning
Læs mereArtikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning
1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte
Læs mereVentureselskaber management fee TfS 40924
1 Ventureselskaber management fee TfS 40924 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret har ved en dom af 15/1 2010 ændret Landsskatterettens kendelse ref. i TfS 2008, 868, idet landsretten
Læs mereEuropaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt
Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets
Læs mereDatterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering
NYT Nr. 8 årgang 7 AUGUST 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e omstrukturering INDHOLD Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering Værdiansættelse unoterede
Læs mereSkatteudvalget L 123 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 123 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 123 - Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget L 116 - Bilag 8 Offentligt J.nr. 2005-411-0057 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 116 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering
Læs mereSkatteministeriet har 24. november 2010 fremsendt ovennævnte forslag med anmodning om bemærkninger.
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: fsr@fsr.dk
Læs mere10 Spaltning af investeringsselskaber en kommentar til TfS 2010, 150
10 Spaltning af investeringsselskaber en kommentar til TfS 2010, 150 R&R nr. 10 2010 Spaltning af investeringsselskaber en kommentar til TfS 2010, 150 Resumé Skatterådet har i TfS 2010, 150 truffet afgørelse
Læs mereFolketingets Skatteudvalg
Skatteudvalget L 78 - Bilag 13 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).
Læs mereÆndring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer)
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 20. april 2018 Ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer) Skatteministeriet har
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2011-12 L 199 Bilag 11 Offentligt J.nr. 12-0173763 Dato:30. august 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 27 Offentligt J.nr. 11-0296888 Dato: 13-12-2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 10 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven (Omgåelse
Læs mereRentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM ØLR
- 1 Rentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et flertal i Østre Landsret
Læs mereBeskatning af selskabernes beholdning af aktier efter skattereformen 2009. Thomas Pannerup Cand. Merc. Aud. studerende
Beskatning af selskabernes beholdning af aktier efter skattereformen 2009. Thomas Pannerup Cand. Merc. Aud. studerende Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Problemformulering 5 1.2 Afgrænsning 6 1.3
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2018-19 L 27 Bilag 2 Offentligt 12. november 2018 J.nr. 2018-2528. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mereÆndringsforslag. til 2. behandling af
Skatteudvalget L 202 - Bilag 61 Offentligt Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Ændringsforslag stillet den 25. maj 2009 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov
Læs mereFremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til
Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige
Læs mere