Plantesundhed for gartnerlinjen

Transkript

1 Plantesundhed for gartnerlinjen Kapitel 1: love og krav Undervisningen i Plantesundhed For at kunne bestå faget er det meget vigtigt at du gør følgende: Møder op til undervisningen hver gang. Medvirker aktivt i undervisningen, hele tiden! Læser det, der gives for i lektier fra gang til gang. Laver alle øvelser og opgaver omhyggeligt, grundigt og til tiden. Tager notater og holder orden i notaterne de skal bruges under prøven. 24/41 Kapitel 1, Love og krav 2 Døesvej Holstebro. Telefon

2 Krav om Sprøjtecertifikat 1. Medarbejdere i: landbrug, skovbrug, gartneri, planteskole, anlægsgartneri og maskinstation 2. Ansatte i stat, regioner og kommuner 3. Selvstændige indenfor erhverv nævnt i punkt 1, hvis bedrift er oprettet efter 1 januar 1991, herunder: Maskinstationsejere, greenkeepere og anlægsgartnermestre der selv udfører sprøjtning 4. Krav om opfølgningskursus og fornyelse af certifikat hvert 4. år 24/41 Kapitel 1, Love og krav 3 Krav om Sprøjtebevis Selvstændige etableret før 1/ og som kun sprøjter i egen bedrift, indenfor: landbrug skovbrug gartneri planteskole Anlægsgartneri Ansatte der: Udfører bekæmpelse mindre end 4 timer om året Alene udbringer repellenter ved påsmøring Forventes udfaset i 2015 og erstattet af et særligt kursus for brugere af ryg- og håndholdte sprøjter, kurset ventes at blive på 20 timers varighed og med opfølgningskursus hvert 4 år 24/41 Kapitel 1, Love og krav 4 Døesvej Holstebro. Telefon

3 Dispensationsmuligheder Personer med udenlandsk uddannelse, som kan sidestilles med uddannelsen til sprøjtecertifikat eller bevis. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om unges arbejde fastslår følgende: Ingen unge under 18 må arbejde med farlige stoffer og materialer. Dvs. stoffer der er mærket på følgende måde: Dog gælder følgende undtagelse: Unge under 18 år der er i gang med en uddannelse af mindst 2 års varighed, må arbejde med stofferne, hvis det er et nødvendigt led i deres uddannelse og for at få praktisk erfaring. Må kun ske, under effektivt opsyn af person over 18 år, som er i besiddelse af et opdateret sprøjtebevis eller sprøjtecertifikat. 24/41 Kapitel 1, Love og krav 5 Særlig uddannelse og sanktioner Krav om særlig uddannelse eller kurser ved: Rottebekæmpelse og bekæmpelse af skadegører i korn mv. (RX-midler) Muldvarpe og mosegrise (MX-midler) Jorddesinfektion (JX-midler) Sanktioner ved manglende certifikat eller bevis: Kommunens miljøtilsynsmyndighed, er primær kontrolmyndighed Plantedirektoratet Arbejdstilsynet er tilsynsmyndighed. Straffes med bøde og evt. reduktion af støtte fra EU s landbrugsordning 24/41 Kapitel 1, Love og krav 6 Døesvej Holstebro. Telefon

4 Køb og anvendelse af bekæmpelsesmidler I løbet af 2015 afløses dette af et centralt register hvor alle med gyldigt sprøjtecertifikat er registreret, man kan herefter on-line bestille (købe) en autorisation, som giver adgang til køb af pesticider, ved forevisning eller oplysning af autorisationsnummer. Autorisationen vil kunne inddrages ved overtrædelse af gældende regler i forbindelse med sprøjtning Midler der kræver autorisation vil fra 26. november være mærket, se bogen side 11. Med sprøjtecertifikat: Alle kategorier bekæmpelsesmidler i erhvervsmæssig sammenhæng Med sprøjtebevis: Alle kategorier bekæmpelsesmidler undtagen meget giftige ude og inde, samt giftige midler indendørs i egen bedrift. Med sprøjtebevis og X-middelcertifikat: Alle kategorier bekæmpelsesmidler i egen bedrift. 24/41 Kapitel 1, Love og krav 7 Restriktioner for meget giftige og giftige midler For meget giftige og giftige midler gælder at de ikke må anvendes: I private haver I offentlige haver, parker, anlæg og lignende, der er tilgængelige for publikum I skel der grænser op til offentlige veje, private haver og lign. Til behandling omkring boligbyggeri, institutioner og børnehaver, mv. Dvs. de kan kun købes og anvendes erhvervsmæssigt 24/41 Kapitel 1, Love og krav 8 Døesvej Holstebro. Telefon

5 Begrebet bekæmpelsesmidler Defineres som biologisk eller kemisk aktive stoffer som bruges til at: Slå uønskede organismer ihjel Virke afskrækkende på uønskede organismer Regulere planters vækst I lovgivningen skelnes mellem: Plantebeskyttelsesmidler (Pesticider/sprøjtemidler/ sprøjtgifte/bekæmpelsesmidler/planteværnsmidler) Biocider (Fluegift, muse- og rottegift, myggebalsam og utøjsmidler, tekstilskadedyr, træbukke og trænedbrydende svampe) 24/41 Kapitel 1, Love og krav 9 Grupper af bekæmpelsesmidler Herbicider (Ukrudtsmidler) Fungicider (Svampemidler) Insekticider (Insektmidler) Acaricider (Midemidler) Molluscicider (Sneglemidler) Repellanter (Afskrækningsmidler) Vækstregulatorer(vækstreguleringsmidler) Flydende gødninger, forskellige additiver, desinfektionsmidler og rengøringsmidler er ikke bekæmpelsesmidler og kræver derfor ikke sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis. 24/41 Kapitel 1, Love og krav 10 Døesvej Holstebro. Telefon

6 Godkendelse af bekæmpelsesmidler For at et bekæmpelsesmiddel kan anvendes skal det: Godkendes af Miljøstyrelsen i Danmark, på baggrund af: EU zoneopdelt, hvis et middel er godkendt i et land i zonen gælder godkendelsen hele zonen. Danmark i zone med: Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen. EU godkender aktivstofferne, som sættes på positivlisten (Annex 1 til direktiv 91/414) Pt. ca. 165 aktivstoffer på positivlisten. (revurderede og nye aktivstoffer) Forsynet med en godkendt dansk etikette 24/41 Kapitel 1, Love og krav 11 Godkendte og forbudte midler i DK Bekæmpelsesmidler der ikke længere må sælges, i Danmark, deles op i 4 kategorier: Liste A: Midler er uacceptable for sundheden og / eller miljøet Liste B: Midler med for høj restkoncentration i høstet afgrøde. Liste C: Midler hvor aktivstoffet ikke længere er optaget på positivlisten. Liste D: Midler der i mange år har været forbudt i hele EU. Lister over klassificering af de enkelte midler kan findes følgende steder: Godkendte bekæmpelsesmidler, findes på Vejledning i planteværn (håndbog) Forenklet oversigt findes på (opdelt i godkendte og forbudte midler). App til android mobiler/tablets kan bruges hvis man har abonnement på DLBR 24/41 Kapitel 1, Love og krav 12 Døesvej Holstebro. Telefon

7 Dispensation og Off-Labelgodkendelse Undtagelser i loven, som muliggør brug af forbudte eller ikke godkendte bekæmpelsesmidler: Dispensation: Gives meget sjældent og der knyttes skrappe vilkår til brugen af midlet, som er individuelle for hver dispensation der gives. Off-label-godkendelse/Godkendelse til Mindre anvendelse: Speciel godkendelse som gør det muligt at bruge bekæmpelsesmidlet i en kultur der ikke fremgår af etiketten. (oversigt på Søges enten af den enkelte virksomhedsejer eller af avlerorganisationer (DEG, DPF eller Landscentret) og udstedes af Miljøstyrelsen. Bruges til nichekulturer eller til begrænsede angreb på større arealer. Der skal anvendes en særlig off-label-vejledning, som fås hos forhandler eller producent af bekæmpelsesmidlet 24/41 Kapitel 1, Love og krav 13 Anerkendelse af bekæmpelsesmidler Frivillig, forældet ordning, som viser: Midlets egnethed over for en klart defineret skadegører På definerede afgrøder Under veldefinerede forhold Ordningen ophørt, da er blevet en del af godkendel-sesproceduren. Begynder med ordlyden Anerkendt af Danmarks Jordbrugsforskning til.. Mærket med et kornaks -> 24/41 Kapitel 1, Love og krav 14 Døesvej Holstebro. Telefon

8 Bier Bier vigtige for alle planteavlere, som bestøvere! Sprøjtefører har særlig pligt til at tage hensyn til bier. Fødevareministeren fastsætter hvilke bekæmpelsesmidler der er farlige for bier. Farligheden angives på etiketten, fulgt af en advarselstekst, som skal følges. Bifaresymboler: Ved biforgiftning har man plig til at kontakt følgende: Alle biavlere i området og orientere om skaden Lokal plante- og biavlskyndig voldgiftsmand Yderligere informationer kan fås på: Videncenter for Landbrug, Planter og Miljø Landscentret eller Lokale landboforening/familiebrug Danmarks Biavlerforening Aarhus Universitet, institut for Agrarøkologi, offentlig bisygdomsbekæmpelse Voldgift afgør skyldsspørgsmål og fastsætter en evt. erstatnings størrelse 24/41 Kapitel 1, Love og krav 15 Sprøjtejournal Alle bedrifter over 10 ha., undtaget arealer kun til skovbrug. Alle bedrifter under 10 ha. Medmindre der kun dyrkes landbrugsaf-grøder eller arealerne er taget ud af produktion. Indberetning skal ske for et vækstår og ske digitalt Dvs. der skal altid føres sprøjtejournal for arealer der bruges til følgende formål: Landbrugs afgrøder over 10 ha. Væksthusgatrneri Frilandsgrønsager Juletræskultur under 10 år og over 10 ha Planteskole Eksempel på sprøjte journal (husk CVR-nummer) Pyntegrøntkultur under 10 år og over 10 ha 24/41 Kapitel 1, Love og krav 16 Døesvej Holstebro. Telefon

9 Eftersyn af sprøjter Foretages på autoriserede synssteder, ved syn kontrolleres følgende: Kraftoverføringsdele: Skal være monteret, fungere uhindret og være intakte Pumpe: Kapacitet tilpasset udstyr, fungere stabilt og korrekt, være tæt Omrøring: Skal sikre god cirkulation og dermed jævn fordeling af pesticidet Tank til sprøjtevæske: Skal være tæt, påfyldningsudstyr, filtre, tømnings- og rensningsanordninger og indikator for tankindhold skal fungere, så udslip, ujævn fordeling, restindhold og kontakt med væske minimeres. Måle-, styre- og reguleringssystemer, skal være kalibreret korrekt og være uden utætheder. Det skal være nemt at betjene trykregulering under sprøjtningen. Trykket skal kunne holdes konstant ved konstant pumpeomdrejningstal. 24/41 Kapitel 1, Love og krav 17 Eftersyn af sprøjter (fortsat) Rør og slanger, skal være i god stand og tætte ved det højest mulige tryk, så udslip og forstyrrelse af væskestrømmen undgås. Filtrering: Hulstørrelse skal svare til dysestørrelsen, filtre skal være i god stand og system til angivelse af filtertilstopning skal fungere korrekt, hvis monteret Sprøjtebom: Skal være i god stand, og stabil i alle retninger, skal kunne indstilles til afgrødens højde og fastgøring og justering mv. skal fungere korrekt Dyser, Skal fungere korrekt, så der ikke sker dryp, når sprøjtning indstilles, ydelsen må ikke afvige betydeligt fra dyseydelsestabellen og fra evt. andre dyser monteret på bom Væskefordeling, skal ske jævnt i målområdet, både lodret og til siderne Luftblæserudstyr, hvor sprøjtevæsken fordeles vha. luft, blæser skal være i god stand og sikre en stabil, pålidelig og tilstrækkelig luftstrøm 24/41 Kapitel 1, Love og krav 18 Døesvej Holstebro. Telefon

10 Eftersyn af sprøjter (fortsat) Frister for sprøjtekontroller: Marksprøjter og Tågesprøjter: CVR-nr. ender på: Frist for lovpligtigt syn: 0, 1, November , 4, 5, November , 8, November 2016 For alle andre sprøjter, der anvendes erhvervsmæssigt, gælder at de senest skal være synet 26. november hvis de ikke er synet må de ikke bruges efter denne dato. Sprøjterne skal indtil 2020 synes senest hvert 5 år, efter første syn. Efter 2020 skal de synes hvert 3. år, fremadrettet. Sprøjter købt efter 31. december 2013 gælder at de først skal synes 5 år efter købsdatoen, første gang, herefter hvert 3. år. Eneste undtagelse er håndholdte sprøjter på 25 liter eller derunder, rygsprøjter og skovningsmaskiner hvorpå der er monteret pesticidsprøjter 24/41 Kapitel 1, Love og krav 19 Sanktioner ved overtrædelse af regler Hvis der modtages støtte gennem EU s landbrugsordning, vil der pt. ske reduktion eller bortfald af støtten hvis regler om følgende overtrædes: Opbevaring af bekæmpelsesmidler Anvendelse af bekæmpelsesmidler Besiddelse af ulovlige bekæmpelsesmidler Overskridelse af dosering Anvendelse ud over det etiketten foreskriver Manglende eller ikke fyldestgørende sprøjtejournal Manglende overholdelse af randzonekrav i forhold til vandmiljøet Der kan derudover idømmes bødestraf i særligt grove og forsætlige tilfælde. 24/41 Kapitel 1, Love og krav 20 Døesvej Holstebro. Telefon

11 Bekæmpelsesmidler i det offentlige og på kirkegårde Brug af bekæmpelsesmidler på offentlige arealer: Aftalt fra 1/ at undgå brug af pesticider på alle offentlige arealer Gælder arealer ejet af, vedligeholdt og drevet af kommune, region og stat Muligt at anvende pesticider i følgende tilfælde: Væsentlige sikkerhedsmæssige eller driftsmæssige problemer. Konflikt med gældende lovgivning Forudsætning: Brug lavest mulig effektive dosering af pesticid og arbejde aktivt på at finde skånsomme alternativer. Brug af bekæmpelsesmidler på kirkegårde: På folkekirkens kirkegårde: Må der ikke anvendes herbicider På kommunale kirkegårde: Afgør kommunalbestyrelsen om der må bruges herbicider. Følgende er ikke omfattet af disse bestemmelser: Insekticider, Fungicider, Repellanter 24/41 Kapitel 1, Love og krav 21 Beregning af sprøjtemiddelforbruget i Danmark Behandlingshyppighed: Mål for antal mange gange landbrugsarealet kan behandles med den solgte mængde bekæmpelsesmiddel (gammel metode) eller aktivstof (ny metode), i et kalenderår, med normaldosering. Behandlingsindeks: Mål for hvor meget der rent faktisk kan bruges, i den enkelte bedrift, i vækstsæsonen, ud fra en vægtning af midlets belastningsgrad i forhold til miljøet. (PBI og fladebelastning) 24/41 Kapitel 1, Love og krav 22 Døesvej Holstebro. Telefon

12 Afgiftsklasser: Afgiftsklasser og afgiftsfastsættelse For at nedbringe og styre forbruget, har Danmark indført afgifter på bekæmpelsesmidler. Systemet bygger på en vurdering af midlets belastning i forhold til : Sundhed Miljøadfærd Miljøeffekt Herudfra dannes en karakter/faktor som beskriver deres belastningsgrad Afgiften revurderes en gang om året, ud fra ny videnskabelig dokumentation Afgiftsberegning: (Se side 29 i Grundbog for sprøjteførere bind 1 ) Beregnes ud fra summen af de 3 belastningsgrader og gange dette tal med 107 kr. Hertil lægges midlets indhold af aktivstof udregnet i procent ganget med 50 kr. Moms lægges på bagefter, dvs. der betales moms af nettopris og afgifter. Pris incl. afgift og moms skal være angivet på bekæmpelsesmidlet med prismærke. Ulovligt at sælge bekæmpelsesmidlet til højere pris end angivet på prismærket. 24/41 Kapitel 1, Love og krav 23 Hvad skal Danmark gøre for at opfylde EU s krav Gennemføre national pesticidplan, for at begrænse risikoen og påvirkningen ved anvendelse af pesticider Anvende økonomiske instrumenter til at styre og nedbringe forbruget af pesticider Forbedre uddannelse og efteruddannelse af forhandlere, sprøjtefører og brugere af bekæmpelsesmidler Regelmæssig og lovpligtig kontrol af sprøjteudstyr, som anvendes til erhvervsmæssig brug Krav til nyt sprøjteudstyr før det kan sendes ud på markedet Opfylde EU s vandrammedirektiv, herunder etablering af randzoner Begrænsning i anvendelsen af pesticider på offentlige arealer Skrappere regler for håndtering og opbevaring af pesticidemballage og pesticidrester Tilskyndelse til at anvende IPM, bla gennem varslingssystemer og information 24/41 Kapitel 1, Love og krav 24 Døesvej Holstebro. Telefon

13 Plantesundhed for gartnerlinjen Kapitel 6: Dyser og rygsprøjter Faktorer der spiller ind på fordeling af væsken 24/41 Kapitel 1, Love og krav 26 Døesvej Holstebro. Telefon

14 Dråbestørrelsens betydning 24/41 Kapitel 1, Love og krav 27 Spredebilleder 24/41 Kapitel 1, Love og krav 28 Døesvej Holstebro. Telefon

15 Dyser Ældre dysetyper (hydrauliske dyser): Hvirvelkammerdyser (Runddyser): består af en svirvel og selve hvirvelkammerdysen. Svirvlen er en plade med 2 huller i som sætter væsken i rotation. Herved skabes et vifteformet spredebillede (set fra siden) og et rundt spredebillede (set fra oven) Viften har normalt en spredevinkel på 110. Forskellige kombinationer af dyser og svirvler er med til at ændre på dråbestørrelsen. Er meget vindfølsom og upræcis. Tokammerdyser: er en videreudvikling af runddysen, hvor svirvel og dyse er bygget sammen. Er meget vindfølsom og upræcis. Fladsprededyser: Har vifteformet spredebillede normalt med en spredevinkel på 110 (set fra siden). Set fra oven er spredebilledet er enten elliptisk eller båndformet. Er ret vindfølsom Refleksdyser: Et forsøg på at lave en fladsprededyse som er meget lidt vindfølsom. Væsken kommer ud af siden af dysen og er skærmet af en lille plade. Vifteformet spredebillede. Vær opmærksom på at der er meget forskel på viftens spredevinkel. 24/41 Kapitel 1, Love og krav 29 Dyser Nye dysetyper placerer sprøjtevæsken mere præcist og ikke er så følsomme overfor vinddrift: Lavdriftdyser laver større dråber end alm. Fladsprededyser. Dråber deles til mindre når de rammer bladoverfladen. Kan erstatte alm. fladsprededyser. Luftinjektionsdyser laver større dråber, med luftboble indeni, end fladsprededyser. Dråber slås let itu når de rammer bladoverfladen og bladet dækkes af bittesmå dråber. Virker godt ved fungicider, varierende resultater med herbicider, især hvis ukrudtet har tykt kutikula eller hårlag. Vinkling af dyser især bekæmpelse af skimmel i kartofler og græsukrudt i korn, ses god effekt især ved lav bomhøjde 24/41 Kapitel 1, Love og krav 30 Døesvej Holstebro. Telefon

16 Spredevinkel set ifht. dysenummer Dysenumre; Fladsprededyser Hardi 4110-XX ISO-dyser Hardi ISO-110-XX Luftinjektionsdyse LU 120-XX Refleksdyse TeeJet TT 110xx Tallet 110 eller 120 angiver den vinkel i grader, spredeviften har ISO-nummeret angiver dysens ydelse i gallons/minut, ved et konstant tryk på 3 bar 24/41 Kapitel 1, Love og krav 31 ISO dyser ISO Dyser ny standard til marksprøjter og bomsprøjter, ofte forsynet med kliklåsesystem ISO dyser er navngivet på følgende måde (Fx ISO F ): F : Standard dyse LD: Lavdriftdyse Nummer fx 02, 025, 03: angiver ydelsen i gallons ved 3 bar i 1 minut Det sidste nummer angiver sprede-vinklen, på spredebilledets vifte fx. 90, 110, /41 Kapitel 1, Love og krav 32 Døesvej Holstebro. Telefon

17 Vindhastighed 24/41 Kapitel 1, Love og krav 33 Anvendelsesområde for rygsprøjten Pletbehandling af ukrudt og begyndende angreb af insekter og svamp Sprøjtning på ufremkommelige steder Behandling af kulturer på små arealer i væksthuse eller på friland Sprøjtning i haver eller på gårdspladser Sprøjtning mod barkbiller og vedborer i tømmerstabler Arbejder normalt ved tryk mellem 0,5 og 3 bar 24/41 Kapitel 1, Love og krav 34 Døesvej Holstebro. Telefon

18 Gennemførelse af sprøjteopgaven Check af: utætheder, dysecheck, dyseydelse, manometer fejl rettes. Valg af personlige værnemidler, ud fra etikette, leverandørbrugsanvisning og folde-ud-skema Indstilling af sprøjten Kalibrering af sprøjten Evt. justering af sprøjten og kalibrering igen Beregning af væskemængde og bekæmpelsesmiddelmængde, tryk, dysevalg og hastighed. Opmåling af bekæmpelsesmiddel, blanding af sprøjtevæsken og oprydning. Udsprøjtning af sprøjtevæsken Rengøring af sprøjten og oprydning Personlig rengøring og tøjskift 24/41 Kapitel 1, Love og krav 35 Check af utætheder og dysecheck Sæt sprøjten under fuldt tryk, dvs. pump af al kraft. Se efter om der kommer vand ud ved samlinger, pakninger, slanger og håndtag Åben for sprøjtehåndtaget, mens dysen er ca. 50 cm over jordoverfladen og se om der er utætheder ved sprøjtehåndtag, lanse eller dyse Se om spredebilledet er i orden (dysecheck) Hvis der ingen utætheder er og dysen giver det rigtige spredebillede forsættes opgaven, ellers skal det rettes og afprøvning gentages. 24/41 Kapitel 1, Love og krav 36 Døesvej Holstebro. Telefon

19 Dyseydelsescheck Dyse ydelse: Der sprøjtes i målebæger i præcis 1 minut. Der aflæses og sammenlignes med tabelydelsen i sprøjtebogen. Dyseydelsen må max. afvige +/- 15 % fra den aflæste tabelydelse (en ny dyse) for hver dyse, for at dysen kan accepteres. Ellers skiftes dysen og testen gentages. Dyseydelsen må max afvige +/- 5 % fra den gennemsnitlige dyseydelse, hvis der anvendes sprøjtebom eller flere dyser på samme tid. 24/41 Kapitel 1, Love og krav 37 Manometertest Manometertest: ny dyse isættes. Kør i et minut med samme tryk. Sammenlign med tabel ydelsen. Den målte værdi skal være under +/- 5% fra tabelydelsen. Eller højest +/- 0,25 bar ved et tryk på 1,0-5,0 bar, Eller højest +/- 0,5 bar ved et tryk på over 5 bar. Hvis ikke værdien ligger inden for det tilladte prøves igen med en ny dyse. Er der stadig for stor forskel mellem det målte og tabelydelsen skiftes manometeret. 24/41 Kapitel 1, Love og krav 38 Døesvej Holstebro. Telefon

20 Kalibrering af rygsprøjten Der fyldes vand i sprøjten til den er mere end ¾ fuld. Sprøjten sættes på en vandret og jævn overflade. Der sættes mærke med blyant på sprøjten, præcis ud for vandoverfladen. Der sprøjtes et areal, med kendt størrelse og som er mindst 100 m² stort. Der anvendes almindelig ganghastighed og jævnt tempo. Tag tid på en tur Sprøjtelansens spids (dysen) holdes frem foran kroppen i en højde på ca. 50 cm over toppen af afgrøden. Hvis der er tale om en fladsprededyse skal spredebilledet vende på tværs af gangretningen Der sprøjtes med lidt overlap, så hver sprøjtebane er 50 cm bred. Efter sprøjtning efterfyldes sprøjten, præcis op til blyantmærket med et målebæger, hvori der nøjagtigt afmåles 2 liter vand pr. gang Når efterfyldningen er slut kan det fremkomne resultat omregnes til ltr. Pr ha og ml pr m², samt gang hastighed 24/41 Kapitel 1, Love og krav 39 Tilberedning af sprøjtevæsken Bør forgå udendørs eller i et velventileret rum Der anvendes kontraventil på hanestuds og slangen holdes min 10 cm over påfyldningsstuds på sprøjten. Vandur anvendes ved større sprøjter Målebægre mv. bruges kun til bekæmpelsesmiddel og skal skylles i min. 3 hold vand straks efter opblanding, skyllevand kommes i sprøjtetanken. Undgå spild af bekæmpelsesmiddel, brug præparatfyldeudstyr, hvis monteret Sæt bekæmpelsesmiddelbeholder, målebægre mv. på en bakke med kant, som står stabilt. Spildt koncentreret bekæmpelsesmiddel, samles straks op med kattegrus eller lign Tilbered kun så meget sprøjtevæske, der skal bruges arealet der skal behandles og kun så meget, som kan sprøjtes ud på en dag Tjek vejrudsigt for lokalområdet for at undgå afbrydelse i sprøjtningen Rester, tom emballage og spild fjernes straks efter opblandingen og anbringes utilgængeligt for børn Fyldt sprøjte må ikke efterlades uden opsyn 24/41 Kapitel 1, Love og krav 40 Døesvej Holstebro. Telefon

21 Dyseydelse og trykberegning Beregning af nyt tryk: ny ydelse kendt ydelse 2 kendt tryk = Nyt tryk Beregning af ny ydelse: kendt ydelse ny tryk kendt tryk = ny ydelse 24/41 Kapitel 1, Love og krav 41 Døesvej Holstebro. Telefon