-Og FJDs markvildtpris 2015 gik til Knud Overgaard, Vildbjerg!

Transkript

1 -Og FJDs markvildtpris 2015 gik til Knud Overgaard, Vildbjerg! Vi var et par håndfulde mennesker, som medio jjuni var forsamlet hos Knud på dagen, hvor formanden for FJD, Christian Johansen, overrakte den prestigefyldte pris, med hvilken der fulgte et flot diplom og en check på kr.10,000,-. 1

2 I sin motivation for prisen fremhævede Christian det store og omfattende arbejde Knud har lagt for dagen som igangsætter og inspirator for agerlandets fauna. Han har været ankermand i rigtig mange sammenhænge. Arbejdet utrætteligt med udsætning af familieflokke af agerhøns og her været far til mange projekter langt ud over Midt-og Vestjylland. Han har været rigtig god til at snakke med lodsejere og landbrugskonsulenter og fået dem gjort interesserede, og det er selvsagt af største betydning for nye tiltag. Folderen er lavet i samarbejde mellem de grønne organisationer og landbruget i Herning Kommune. 2

3 -Senest så vi her i foråret resultatet at det målrettede arbejde i det midt-vestjyske. Ved pointerklubbens hovedprøve sås langt over 200 par høns, så det er intet under, at mange klubber gerne vil have foden inden for til markprøver i Vildbjerg og omegn, sagde Christian Johansen. Knud er netop fyldt 75 år og indbød her til et åbenthus arrangement, og på en af de meget få sommerdage var vi en masse gæster, som havde en festlig eftermiddag/aften hos Tulle og Knud, hvor fødselaren blev gjort til bedste i et par sprudlende taler. Jeg har længe pønset på at få en snak med Knud om hans mange gøremål, og nu lykkedes det så. Knud fortæller, at han i 1945 begyndte at løbe efter sin far på jagt. Faren var snedker og jagede mest med pointere. Han stammede fra en gård i Nøvling, hvor han havde jagten. Dengang gik man mest 2-3 stykker sammen på jagt og kunne på en 100 tønderland skyde harer om året foruden selvfølgelig agerhøns og lidt fasaner. I området var der en 30 tønderland mose, hvor der stod stykker råvildt, som man fredede. Knud var bydreng hos en kioskejer, som havde en pointer. Han kommer i lære som kommis. Det var i hine tider, man var i mesterlære uden så mange dikkedarer. Senere bliver han kommis i en butik i Grønbjerg. En lidt fattig egn. Her kom jægere og solgte vildt. 3 kr,- for en gammel agerhøne, 6 kr,- for en ung. Vildtet blev sendt pr. bane til Møller og Meldgaard i København. Samme forsendelse gjaldt gråænder skudt i august. Jo, de gode københavnere fik mørt kød. Nogle skød agerhønseflokkene ned og kom med 1-2 fugle ad gangen. Det var helt givet en indtægt af betydning. - Men I dag er der også jægere, som driver rovdrift på rådyr og kronvildt for pengenes skyld, og det er forargerligt.. 3

4 Det er uanstændigt, hvis folk ikke vil spise/aftage det vildt, der er nedlagt på en jagt, siger Knud. I 1955 får Knud en setterhvalp, Per. Han ville have en lidt anderledes hund end kioskmandens pointer. Efter 4 år har han fået styr på Per, der bliver toer på en kredsprøve. I øvrigt efter pointermanden Jens Høje Kristensen Per kommer også på eliteprøve. Nogle år senere stifter Knud, Steen Boilesen, Allan Petersen, Svend Markquart og Ib Jensen Kennel Sikas. Steen Boilesen har fortalt mig, at Kennelklubben i første omgang var noget afvisende for den konstruktion. Fordelen ved dette samarbejde var, at så kunne vi selv aftage hvalpene, siger Knud. -Det var selvfølgelig svært at blive enige hele tiden, hvad der da også førte til, at vi tabte målet af syne ind imellem. Målet var det kendte: Flotgående og dresserbare hunde. Det har jo alle, siger vor mand, men det er helt afgørende, hvem hvalpen kommer ud til. For nogle handler det kun om at vinde, men vi skal huske at avle hunde til jægerne. Gode jagthunde er et mål i avlen Det er ofte sådan, at en enkelt hund lyser op i et kuld, og hvis talent og opdrag går hånd i hånd, får man en stjerne. I 1970 blev Knud markprøvedommer stærkt tilskyndet af Engelsk Setterklub. Nogle gange har han været presset i forholdet mellem egne hundes tarv og dommerarbejdet. Forårssæsonen er jo ikke lang. Men det har været skønt at komme ud at se andres hunde og bedømme deres forskellige niveauer. Omkring vinderklasser var det, sådan, da Knud startede, at når de tre dommere samledes til frokost, så var hundene rangerede i en eller 3.præmie. Man valgte på grundlag heraf eftermiddagens hunde og foretog lodtrækning, og så lod man hundene gå i længere slip end i dag, hvor man nogle gange har afviklet eftermiddagens afprøvning i løbet af nul komma fem. -Jeg holdt mig for øje som dommer, at den hund, jeg helst ville gå på jagt med, burde være vinder, siger Knud -Det nuværende ABC system blev opfundet af Børge Hesseldahl og var tænkt til derbyet, og kunne måske være godt nok her tll at skelne differencer mellem de bedste, hvor flere fugle kunne rykke i placeringer. Men så bredte pesten sig, så det nu er sådan, at tilfældige regler lavet af mennesker gør, at en stortgående 2A er bliver slået af en småtgående 1 b er hund. Desto flere regler, vi får, desto mere bøvl logikken bliver sat ud af kraft. Husk nu, at en hund i vk har vist rejsning for at kunne starte. Man skal selvfølgelig have lov til at gå op på siden af sin hund ved rejseordre, det ved enhver jæger da, og markprøve skulle vel dybest set afspejle jagt. Omkring dette vil der nok altid være brøndpissere, som de siger i Norge. Knud harcelerer lidt over, at man på dommerkonferencer altid diskuterer ud fra tænkte situationer. Man har ikke haft mandsmod til at tage fat i en aktuel prøve, selv om man her kunne have lært noget reelt af det fremfor surrogatsnak om mere eller mindre tænkte hændelser. 4

5 Sidst i 197o erne bliver Knud ankermand for lokalprøver i Herning Jagtforening. Kommunen havde opkøbt store arealer omkring Herning, hvor gud og hvermand trænede tidligt og silde. Efter et møde med samtlige hundefolk i kommunen bliver træningen sat i system i Man bliver delt op i hold, og må træne visse dage på forskellige terræner. Man betalte et kontingent til vildtpleje. Senere kommer Knud i spidsen som prøveleder for FJD forårsprøver med udgangspunkt fra Ørre Jagtcenter og herfra holdes også brugsprøve. Sidstnævnte bliver for alvor populær, da de rykkes ud på heden. Et år var 80 tilmeldt. Prøven blev afviklet på udsatte fugle, som havde god dækning i lyngen. Det var selvfølgelig et surrogat, siger Knud, men det var ligeså godt som i dag, hvor der måske ligger en to medbragte høns på paraden. Hønsenes opførsel i heden var betydelig bedre end høns i en roemark i dag. -VM på heden i 2006 var en meget stor oplevelse, men det krævede et stort forarbejde med at indhente tilladelser. Finn Møller Jørgensen var her en uvurderlig samarbejdspartner. Vi høstede megen ros for arrangementet. Her var en sjælden mulighed for at give hundene samme arbejdsbetingelser inden for en overskuelig radius. Terrænledere og skytter sled bravt i det med udsætning af høns og fasaner, og det funkede bare. 5

6 FCI prøver blev en øjenåbner for mangen dansk hundefører, som nok trak lidt på smilebåndet over tramp og lyde ved rejseordre. Men vi så mange flotgående hunde af stort format. Nye regler for udsætning gjorde det pinende nødvendig at tænke i nye baner. Knud sammenkaldte terrænlederne til et møde på Gilmosegård, hvor en ung mand fra Kølkjær -egnen fortalte om erfaring med familieflokke. Det lød spændende. -Vi besluttede at prøve metoden,og St.bedeag i2006 gik vi i gang med at lave volierer på samlebånd. 45 stk. blev det til, og de blev fordelt mellem terrænlederne. Det blev en succes allerede det første år, og efterfølgende blev begejstringen ikke mindre, da vi fandt ud af, at de udsatte fugle var i stand til at yngle og opfostre egne kuld. Prægningen var lykkedes, siger Knud. I 2006 er det også, at agerhønsecd en kommer ud til samtlige jordbrugere. Takket være et stort benarbejde af Erling Clausen, Flemming Fuglede, Flemming Østergaard og Knud Overgaard. CD en blev introduceret på Jægerforbundets stand på Landsskuet i Herning i Her har Vildbjerggruppen nu snart i mange år haft en stand, hvor de fortæller om 6

7 projekt agerhøne og i bredere forstand agerlandets fauna. FJD s markvildtudvalg tager sagen op og arrangerer agerhønsetællinger forår og efterår i ni områder. Flemming Østergaard er en engageret ankermand, og han kan levere dugfriske tællinger til Jørgen Pagh, DCI, som siger, at disse tal er de bedste og mest relevante, man har. I Herning Kommune er landboforeningen, Heden og Fjorden, kommet på banen sammen med kommunen, der har støttet økonomisk med kr.20,000,- et par gange. Der har rigtig mange gange været tvivl om, hvad man egentlig måtte mht. vildtstriber og brakmarker. Nu er det blevet sådan i kommunen, at man kan få konsulenten til at indtegne striber på agerjord. I år er der sået 12 km striber á 3 meter af en maskinstation, og der er selvsået 14 km. Kommunen har her givet kr.20,000,- til frø. Egenbetalingen er kr.2400,- for 800 m. I 1971 var der et møde mellem alle jagtforeninger i Midtjylland. Anledningen var problemer med flugtskydning. Man enes om at gå sammen om flugtskydning i Ørre, hvor Herning Jagtcenter ser dagens lys. I de første år var målet køb af lerduer. Centret voksede støt, og da Knud efter 26 år som formand trak sig, købte man 400,000 lerduer. Siden da er centret fortsat blevet udvidet, så man i dag køber 800,000 lerduer. Som den nuværende formand Jens Holt siger: - Hvad ku det ikke være blevet til, hvis du havde holdt noget før, Knud, siger sidstnævnte med et smil. Terrænledergruppen nyder i høj grad gavn af Knuds kontakter her, når vi ca. hvert tredje år 7

8 indbyder lodsejerne til grillaften her. Der kommer hver gang mennesker fra Herning - Sunda i øst til Tvis- Mejrup i vest. Den første lodsejerfest blev holdt i 1989 Det er sådanne aftener, hvor vi kan give lodsejerne lidt tilbage for deres aldrig svigtende velvilje, når vi terrænleder beder om lov til at bruge deres arealer. Det er meget hyggelige og fornøjelige aftener, som giver markprøverne megen goodwill -Vi har i terrænledergruppen bestemt, at det koster kr.500,- pr terræn at afholde markprøve. Prisen er ikke til diskussion, og den er åbenbar heller ikke for høj, for mange klubber/organisationer henvender sig og vil gerne afholde prøve. Terrænkassen giver også tilskud til udsætning af familieflokke på diverse terræner, hvor der afholdes skydeprøver, ligesom der også er købt frø til vildtstriber. I øvrigt er det glædeligt, at flere og flere arealer er ved at blive selvbærende med fugle, og det er selvfølgelig målet. Hos Svend Erik og John Kjærgaard i Lysgård har man i flere år været med helt fremme med vildtstriber m.m. Og her har der flere gange været afholdt velbesøgte og givende demonstrationsaftener. 8

9 Jeg ville gerne have et billede af Knud og hundene og foreslog, vi kørte ud til John. Også vildtstriben bar præg af mangel på den sommer, som vi endnu har til gode. 9

10 Markvildtprisen var en overraskelse for ham. Han er glad for den, men siger eftertænksomt, at har der været andre i forslag kan de jo føle sig forbigået. -Hvis den stående hund skal have en fremtid, må vi alle gøre en indsats. EU love og forordninger er bureaukratiske og mangen gang uforståelige og har betydet, at landmænd ofte har været/er i vildrede med, hvad man må og ikke må. Det har dog bedredes på det sidste jvf.folder på side 2. Det allerbedste er dog, at vi ikke længere skal fare rundt med kasser af fugle om morgenen, siger Knud med glød i stemmen. Han ærgrer sig over, at Naturstyrelsen laver modstridende love mht. fældefangst fx må man fx ikke må bruge en norsk kragefælde. Fældefangst er omgærdet med meget bureaukrati. I 33 år var Knud repræsentant i Sunlight Vinolia, et Unilever selskab. Her startede han som sælger af vaskemidler og toiletartikler og endte som inspektør. Det var et dejligt arbejde, siger han, selvom det var et 7-22 job. Med et smil fortæller Knud, hvordan han efter et todages salgsmøde beroligede unge nervøse sælgere med ordene: -Husk på, at købmanden ikke ved, hvad du har glemt at sige! Spændende var det at snakke med Knud i nogle timer. Han er ikke kun en igangsætter, nej, han er også særdeles vedholdende i sine mange gøremål. Visionerne og mulighederne står nærmest i kø hos ham Han er bestemt ikke en mand, som sidder på sine meninger. Han mener, at man ikke skal være konfliktsky. Alle terrænledere m.fl. har før heller siden fået skideballer af ham, hvis de fx kom for sent hjem til frokost. Han er dog blevet lidt mildere med årene, og det var visse-vasse, da netop Knuds hold kom ret så meget for sent i fjor, og flere ikke undlod at påtale det. Niels Mølgaard Ovesen Mejrup 10