Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Transkript

1 Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl Salmer: Hinge kl.9: / ,v Vinderslev kl.10.30: / ,v Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. Og mens de holdt måltid Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham:»herre, vasker du mine fødder?«jesus svarede ham:»hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det.«peter sagde:»aldrig i evighed skal du vaske mine fødder.«jesus svarede:»hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig.«simon Peter sagde til ham:»herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!«jesus sagde til ham:»den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle.«han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene. Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem:»forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, 24/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 1

2 så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.«joh 13,1-15 Kære Gud, vil du nu tale dit ord til os ved din hellige Ånd, så vi ser den renhed, som alene du kan skænke, og så vi tager imod det, du gør for os. Amen. Det er ikke rart, når man sådan virkelig bliver udsat for noget, som gør én snavset! Da jeg før i tiden havde minikonfirmander, spurgte jeg dem på et tidspunkt, om nogen af dem havde oplevet det. De fleste havde ikke rigtig erfaringer på det område, men engang var der én, som fortalte, at hun en dag var faldet ned i en gylletank. Heldigvis var der nogle, som så det og fik hende reddet op med det samme, men efter sådan en omgang kan de fleste godt se, at det er nødvendigt med et bad. Her plejede jeg så at fortælle historien om den færøske præst, som var uheldig, da han var på vej i kirke. Da han rundede et hjørne, gled han og havnede i møddingen med præstekjole og det hele. Da var der også én, der virkelig trængte til et bad! Om Jesu disciple kunne se, at de trængte til et bad, ja, det er nok tvivlsomt. Ganske vist havde nogle af dem en mørk fortid, men alligevel var det jo ikke anderledes, end at de var stolte af at kende Jesus og være i hans nærhed. Så glemte de fuldstændig fortiden og gav sig i stedet til at diskutere, hvem af dem Jesus mon holdt mest af, og hvem der mon kunne se frem til 24/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 2

3 at få en slags ministerpost, når han en dag tog magten i landet og ville oprette en ny regering. De to brødre Jakob og Johannes tager endda deres mor med for at spørge, om de ikke godt må få pladsen ved hans højre og venstre side, når han en dag tiltræder magten. Ja, selv ved nadverbordet kommer de op at skændes om den sag, og derfor kan man jo godt få den tanke, om det mon ikke kniber lidt med selverkendelsen her? At de ligefrem var møgbeskidte og trængte til et bad nej, det var der vist ikke megen forståelse for! Vi er jo da Jesu disciple, udvalgt af ham til at være med, ikke sandt? Ikke desto mindre får vi at vide, at Jesus elskede dem, og det er jo egentlig ganske overraskende. Når de nu gang på gang afslørede, at de ikke forstod et kuk af det hele, men tværtimod havde store tanker om sig selv, ja, så kunne man da forstå, om han på et tidspunkt havde slået hånden af dem og ladet dem sejle deres egen sø. Kunne han ikke let have fundet nogle, som var mere velegnede? Men sandelig, om der ikke står, at han havde elsket sine egne, og at han elskede dem indtil det sidste. Mærkeligt! For at åbne deres øjne er det så, han giver sig til at vaske deres snavsede fødder. Se, det var det arbejde, som man plejede at sætte den ringeste slave til. Når folk kom ude fra de støvede veje med sandaler på fødderne, ja, så var det rart at få vasket fødderne, før man lagde sig til bords. Der var 24/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 3

4 bare ingen slave til at gøre det her, og hvem ville så ydmyge sig og påtage sig den ringeste opgave? Da er det, Jesus gør det, og Peter trækker uvilkårligt fødderne til sig, for det her kan da ikke have sin rigtighed. Jesus var jo deres herre og mester, som de havde fulgtes med gennem flere år. De havde set ham gøre de mest forunderlige ting, og han var den, som en dag skulle sidde på tronen og være konge. Jamen, så skulle han da ikke bære sig sådan ad? Og Peter er nok ikke den eneste, der sad med de tanker. Det er evangelisten Johannes, som beskriver denne begivenhed, som han selv var med til, og man kan ligefrem mærke, hvordan protesten også rejser sig i hans indre. For han følger Jesus med øjnene og dvæler ved hver eneste bevægelse. Jesus rejser sig fra bordet, han lægger sin kjortel, han tager et klæde og binder det om sig, han hælder vand op i et fad og går så i gang med at vaske disciplenes fødder og tørre dem med det klæde, han havde bundet om sig. Jo, der sker, at visse begivenheder er så overraskende, så vi uvilkårligt dvæler ved hver eneste lille ting. Hvor mange af os har f.eks. ikke i fjernsynet gang på gang set det øjeblik, hvor den amerikanske præsident John F.Kennedy bliver skudt i sin bil i Dallas? Vi husker det i detaljer. For tiden er der en række udsendelser i fjernsynet, hvor dronning Margrethe viser rundt på sine slotte. Overraskende at se selveste Dronning Margrethe stå i 24/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 4

5 køkkenet og ordne afklippede blomster til en rabalderbuket, som hun kaldte det! Ganske overraskende var det også, da hun i sidste uge arrangerede en stor fest for berømte danskere, hvor der også var sportsjournalister og fodboldspillere med! Jo, vi lægger mærke til den slags, og jo mere usædvanligt, desto mere hæfter vi os ved enkelthederne, sådan som evangelisten Johannes gør det her: Jesus rejser sig, lægger sin kjortel, tager et klæde og binder om sig, hælder vand op i et fad og går så i gang. Herre, vasker du mine fødder? lyder det fra apostlen Peter, som slet ikke forstår det her. Og sådan var det jo i det hele taget for Jesu disciple. Han havde selv udvalgt dem under bøn og guddommelige vejledning, og så får vi alligevel gang på gang at vide, at de ikke forstod meningen med det, der skete, sådan som det altså også er tilfældet med Peter her. Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det, siger Jesus, og med de ord sigter han jo ikke kun til selve fodvaskningen, men til hele den gerning, som han var kommet til denne verden for at udføre. At det hele i virkeligheden er sådan et bad, som er nødvendigt for at gøre os mennesker rene. Rene for den synd, som klæber ved os. Og det er vel at mærke ikke bare vand, der skal til her, men Jesu eget blod. Jesu, hans søns, blod renser os for al synd, 24/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 5

6 som evangelisten Johannes selv siger det ved en senere lejlighed. Det er det, fodvaskningen den sidste aften peger på, og det er dette bad i Jesu blod som er nødvendigt, for at vi kan blive rene. Helt rene! Og derfor peger denne begivenhed på en særlig måde på den hellige nadver, som navnlig samler os i dag, Skærtorsdag. Jo, for nadveren jo på en særlig måde stedet, hvor vi modtager Jesu legeme og Jesu blod. I en vis forstand går han fra den ene til den anden og vasker vore snavsede fødder. Du er det sande livets brød, skal vi synge om lidt, og lidt senere hedder det: Den vin, som skænkes i dit navn, er evig bod for alle savn. For sådan er det, når vi holder os til det, Jesus selv benyttede, da han indstiftede den hellige nadver, nemlig brød og vin. Gør vi det, så ved jeg, at nu er det Jesu legeme, jeg får, og nu er det Jesu blod, som skænkes i mit bæger. Det er ikke bare symboler, sådan som mange forstår det, og det er ikke bare til minde om Jesus, vi gør det. Nej, dette er Jesu legeme, dette er Jesu blod, lyder det, og da Martin Luther, vor kirkes reformator, i sin tid sad over for Ulrich Zwingli, som mente, der blot var tale om symboler, ja, så tog Luther et stykke kridt og skrev på bordet: Hoc est. Dette er! Men det afgørende det er jo dette: Har du set dig selv som en synder, der har behov for at blive renset? Har du set dig selv som den, der har været en tur i gylletanken, og som derfor i den grad har brug for et 24/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 6

7 bad? Og har du set, at Jesu blod renser for al synd, så du takket være hans lidelse og død er helt ren, og at denne renhed skænkes dig igen og igen, når du knæler ved nadverbordet, hvor han selv rækker dig sit legeme og sit blod? At her er der noget, du på ingen måde kan undvære, men som også du må have lod og del i? Og har du set, at der går en vej fra nadverbordet ud i verden? Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. Der har somme tider været dem, som mente, at Jesu mening med de ord var, at vi helt konkret skulle gøre det samme, som han gjorde den aften. Det har været gammel skik, at paven i Rom denne dag vasker nogle kardinalers fødder. Den nuværende pave gik et skridt videre og vaskede fødder på tolv indsatte- i et romersk fængsel! Og der er da ikke noget som helst i vejen for at gøre et eller andet i den retning. Alligevel er det nok lidt for nemt at slippe om ved det på den måde. Når Jesus siger, som han gør, så tror jeg ikke, han sigter til det rent konkrete, men at vi i overført betydning er sat til at vaske hinandens fødder. Når du nu har bøjet dine knæ ved nadverbordet, og når du her har fået lov til at opleve, at Jesu blod renser dig for al synd, så må det have konsekvenser, når du går ud af kirkedøren. Ikke for ingenting fortalte Jesus lignelsen om den gældbundne tjener, som kommer til sin Herre med en fuldkommen umulig gæld, hvor han 24/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 7

8 så oplever at få eftergivet det hele. Meningen var jo, at han så skulle bære sig ad på samme måde, når han om lidt mødte manden, der skyldte ham penge. Det skete bare ikke. I stedet griber han ham i struben og siger: Betal, hvad du skylder og kaster sin medtjener i fængsel, da han ikke har noget at betale med. Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, siger vi i Fadervor. Og ved samme lejlighed lærte Jesus sine disciple: Når du bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Se, det er at vaske hinandens fødder! Og det kan da godt være, der er én og anden her i kirken i dag, som skulle tage og gøre alvor af den sag. Få øjnene op for vejen fra alterbordet til din broder! Tage Jesu ord til hjerte, når han siger: Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. Amen. 24/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 8