Vejledninger til Overenskomst om psykologhjælp

Transkript

1 Vejledninger til Overenskomst om psykologhjælp Dansk Psykolog Forening Juni 2016

2 Indhold 2.1. Epikriser Elektronisk journalføring Praksisplanlægning Samarbejdsudvalgets kompetence og opgaver Lokalaftaler Praksisdeklaration Handicaptilgængelighed Kvalitet og effekt Den Danske Kvalitetsmodel for psykologpraksis Efteruddannelse Kvalitets- og efteruddannelsesfond Teknologibaserede psykologydelser Praksiskandidatordning Vandelsbestemmelse Lige adgang til psykologhjælp Omkostnings- og indtjeningsundersøgelse Minimumsafregning Omsætningsgrænse A. Afsluttende konsultation og opfølgning på epikriser C.4. Lukning af henvisninger

3 2.1. Epikriser Aftaletekst Parterne er enige om, at sammenhæng i den samlede behandlingsindsats for de klienter, der bliver behandlet i psykologpraksis, skal understøttes ved, at relevant viden om den enkelte klients behandling i psykologpraksis tilgår den praktiserende læge, som varetager rollen som tovholder for klienten. Det er en fælles målsætning, at alle psykologer sender epikriser til den praktiserende læge i forbindelse med de af psykologen afsluttede behandlingsforløb ved udgangen af Parterne er enige om, at der halvårligt i overenskomstperioden skal følges op på psykologernes fremsendelse af epikriser til praktiserende læge. Metoden herfor er beskrevet i bilag A. Endvidere er parterne enige om at revidere udformningen af epikrisen samt indholdet heri, således at den indeholder oplysninger om: Effekten af behandlingen (f.eks. tydelig bedring, moderat (en vis) bedring, ubetydelig eller ingen bedring samt forværring ) Hvilken relevant og nødvendig information der er fra behandlingsforløbet til lægen, herunder eksempelvis interventionsform, fokuspunkter, hensigt med behandlingen og anbefalinger til den videre behandling af klienten Epikrisen udarbejdes i forbindelse med den afsluttende konsultation. Opsummering Der er indgået aftale om ny revideret og let udbygget epikrise. Fremover skal psykologen udfylde et fritekstfelt med oplysninger til lægen om eksempelvis fokuspunkter, anbefalinger til videre behandling o.lign., når det er relevant og nødvendigt for det videre behandlingsforløb hos lægen. Epikrisen skal fortsat udfyldes sammen med klienten i forbindelse med den sidste konsultation. Dette betyder Hvad er det nye i epikriserne? Du skal nu, ud over en vurdering af klientens udbytte af behandlingen, også sende relevant information om klienten til lægen. Du kan se eksempler på, hvad det kan være, nedenfor. Hvornår skal jeg lave en epikrise? Du skal lave en epikrise, hver gang du afslutter et forløb. Vi anbefaler, at du i forbindelse med den sidste konsultation aftaler med klienten, hvilken information du sender til lægen. På den måde sikrer du dig også klientens samtykke. En klient er pludselig stoppet med at komme, skal jeg sende en epikrise Du skal udfylde epikriseformularen og vælge Behandlingsforløbet er afsluttet uden drøftelse af epikrise. Således sikrer du, at du overholder din tavshedspligt. Skal jeg altid sende epikriser? 2

4 Når du afslutter et forløb, skal du sende en epikrise, og hvis en klient holder op hos dig, skal du sende information om, at forløbet er afsluttet, men ikke sende en epikrise. Du skal ikke sende en epikrise, hvis klienten blot holder pause i behandlingen, og den ikke er afsluttet endnu. Hvad er relevant information til lægen? Du kan i eksemplerne nedenfor se, hvad der menes med omfang og indhold af relevant information til lægen. Hvor meget tid skal jeg bruge på en epikrise? Det er vurderingen, at en epikrise i gennemsnit vil tage 10 minutter at lave, men nogle kan tage længere og andre kortere tid. Vi anbefaler, at du bruger tid af den sidste konsultation i et forløb med at skrive, drøfte og gennemgå epikrisen med klienten. OBS Man er som psykolog med ydernummer forpligtet til at udfylde epikriserne ved afslutning af et klientforløb. Det betyder, at man skal lave epikriser. Dette gælder for alle henvisningskategorier. Regionerne vil i perioden lave opfølgende statistik over andelen epikriser i forhold til antal behandlingsforløb. 3

5 Indhold af epikrisen EPIKRISE FRA PSYKOLOG TIL PRAKTISERENDE LÆGE Blanket nr. Dato Psykologens navn og klinikadresse (afsender) [fra system] CPR nummer (klient) [fra system] Lægens navn og klinikadresse (modtager) [fra system] Henvisningsårsag (klientkategori 1-11) [fra system] Antal samtaler på denne henvisning [fra system] Påbegyndt dato [fra system] Afsluttet dato [fra system] Samtykke (afkrydsning) Klienten har givet samtykke til videregivelse af oplysninger [ ] Klienten har ikke ønsket at give samtykke til videregivelse af oplysninger om behandlingsforløb (resten af blanket sendes uudfyldt) [ ] Behandlingsforløbet er afsluttet uden drøftelse af epikrise (resten af blanket sendes uudfyldt) [ ] Behandlingsevaluering Tydelig bedring (afkrydsning) [ ] Moderat (evt. en vis) bedring [ ] Ubetydelig eller inden bedring [ ] Forværring [ ] Relevant (og nødvendig) information til egen læge 1 (Fritekst felt, som psykologen skal udfylde) Denne tekst skal indeholde relevante oplysninger til egen læge om eksempelvis interventionsform, fokuspunkter (problemstillinger), hensigt med behandlingen, samt anbefalinger til den videre behandling. Genhenvisning kun for klienter i kategori 10 og 11 Psykologen finder pga. nedenstående behov for genhenvisning af klienten [ ] Baggrund for behovet for genhenvisning: (Fritekst felt, som psykologen udfylder) 1 Se eksempler på næste side 4

6 Eksempler på udfyldte fritekstfelter relevant information til lægen Eksempel 1: XX har haft et godt udbytte af behandlingen, som er afsluttet, da XX ikke længere er i risiko for at udvikle en vedvarede sorgreaktion, men er i gang med en normal sorgproces. Fokus har været på bearbejdelse af reaktioner i forbindelse med mors pludselige død, samt på strategier for hvordan XX kan tage vare på sig selv og benytte relevant netværk, når sorgen bliver for påtrængende, og hun har svært ved daglige gøremål. Eksempel 2: Min behandling med XX er afsluttet. XX har haft et godt udbytte af behandlingen, hvor fokus har været på de bagvedliggende faktorer for udløsning af depression, samt på strategier for stressreduktion mhp. forebyggelse af tilbagefald af depression. XXs depression var udløst af længerevarende stress/vedvarende belastning, hvorfor XX er sårbar over for ekstra belastninger. Eksempel 3: Hermed til orientering: XX har nu haft de konsultationer, der er mulige med tilskud fra den offentlige sygesikring. XX har profiteret af den psykoterapeutisk behandling, men har grundet sin situation og samlede problemstillinger, herunder angst, fortsat brug for psykologbehandling. Vi har derfor talt om muligheden for at blive henvist til et længerevarende behandlingsforløb, som jeg hermed anbefaler. Eksempel 4: Hermed anbefales, at XX henvises til gruppebehandling som en forlængelse af den individuelle behandling. XX og jeg har en god kontakt, og XX har et godt udbytte af den individuelle psykoterapeutiske behandling med fokus på håndtering af angst. XX er nu nået til et punkt i behandlingen, hvor det kunne være godt at blive udfordret og afprøvet i relation til andre mennesker. Dvs. et behandlingstilbud, hvor hun kan arbejde med sin sociale angst direkte ift. andre mennesker. Herudover har fokus været på at støtte XX i at kunne gennemføre det uddannelsesforløb, hun er begyndt på. Det er fortsat vigtigt at støtte ift. gennemførelse af uddannelsesforløbet, da den sociale angst her er et stort handicap. Eksempel 5: Det psykologiske behandlingsforløb er hermed afsluttet, da XX har det godt og er fri af de angstsymptomer, som var årsagen til henvisningen. XX har haft et godt udbytte af behandlingen, som primært har haft fokus på bearbejdelse af de belastende livsbegivenheder, som XX har oplevet og som var udløsende for angstsymptomerne, samt strategier for angsthåndtering. Eksempel 6: XX og jeg har aktuelt ikke kontakt, da XX pt. udredes neuropsykologisk. Hun har aktuelt ikke behov for flere psykologsamtaler hos mig, men er orienteret om, at hun kan henvende sig efter behov. Det er muligt, at der efterfølgende kan komme reaktioner, hvor det vil være relevant at genoptage behandlingen, eksempelvis angst, søvnforstyrrelser eller andre reaktioner som følge af overfaldet. De 3 samtaler, vi har haft, har haft et psykoedukativt fokus angående hvad, der er normale reaktioner i forbindelse med at blive overfaldet. 5

7 2.3 Elektronisk journalføring Aftaletekst Parterne har ved seneste overenskomstforhandling aftalt, at det er en fælles målsætning, at psykologerne fører elektronisk journal, samt at der ved denne overenskomstforhandling skal fastsættes konkrete mål for indførelsen af elektronisk journal på området. Parterne er i forlængelse heraf enige om, at 25, stk. 6 udgår, og følgende bestemmelse tilføjes: X, stk. x Minimum 75 procent af alle psykologer med ydernummer skal anvende elektronisk journalføring inden udgangen af Opsummering Med aftalen skal flere psykologer end hidtil bruge elektronisk journalføring. En undersøgelse, som blev gennemført for nylig, viste, at omkring 50 % af ydernummerpsykologerne bruger elektronisk journalføring. Aftalen medfører, at yderligere 25 % skal bruge elektronisk journalføring inden udgangen af I et forlænget perspektiv vil vi kunne forvente, at samtlige ydernummerpsykologer skal føre elektronisk journal, men endnu så længe er det landet på 75%. Der er allerede i dag elektronisk journalføringsmulighed i de afregningssystemer, som foreligger, men der foreligger ikke krav på særlige systemer, udover at dit system selvfølgelig skal være sikkert. At journalføre elektronisk kan gøres på forskellige vis. Dels kan det betyde, at man skriver journalteksten direkte ind i et teknisk system, herunder eksempelvis dit afregningssystem. Det kan også betyde, at du, hvis du er vandt til at skrive journalen i hånden, bare indscanner den håndskrevne journal på computeren. Hermed foreligger den håndskrevne journal i elektronisk form. Dette betyder Vi anbefaler, at man så vidt muligt enten fører journal direkte ind i et sikkert computersystem eller at man, såfremt man skriver journalerne for hånd, indscanner den håndskrevne journal på computer, således at den forefindes i elektronisk format på din computer. Det skal understreges, at adgangsmulighederne til journalmateriale i elektronisk form overhoved ikke ændres på grund af denne nye bestemmelse. Det er således ikke andre end dig selv som psykolog, som har adgang til det elektroniske journalmateriale. Journalmateriale vil således f.eks. ikke blive publiceret eller lagt op på sundhedsportaler eller lignende på grund af den nye bestemmelse om elektronisk journalføring. 6

8 3. Praksisplanlægning Aftaletekst Parterne er enige om at tydeliggøre regionernes planlægningskompetence i overenskomsten. På den baggrund tilføjes følgende: X. Praksisplanlægning Stk. 1 Regionen udarbejder en plan for tilrettelæggelsen af det fremtidige psykologtilbud i regionen. Stk. 2 Praksisplanen danner grundlag for regionens beslutning om bl.a. behandlingskapacitet, placering af ydernumre, udviklingen i samarbejdet med øvrige sundhedstilbud og kvalitetsudvikling inden for rammerne i overenskomsten. Stk. 3 Indskrænkning i antallet af ydernumre kan kun ske ved klinikindehaveres naturlige afgang eller i de tilfælde, hvor en klinikindehaver får frataget sit ydernummer som følge af manglende efterlevelse af overenskomstens bestemmelser. Ved naturlig afgang forstås, at psykologens ejerforhold ophører. En indskrænkning i antallet af ydernumre kræver indtil 30. juni 2019, at samarbejdsudvalget behandler den konkrete indskrænkning, og at der i samarbejdsudvalget er enighed om dette. Stk. 4 Som en del af grundlaget for praksisplanen udarbejder regionen en beskrivelse af det eksisterende psykologtilbud i regionen. Stk. 5 Regionens udkast til praksisplan forelægges samarbejdsudvalget med henblik på bemærkninger hertil. Psykologerne i samarbejdsudvalget kan i givet fald fremsætte selvstændige bemærkninger til udkastet til praksisplan. Bemærkningerne forelægges regionsrådet sammen med udkastet til praksisplan. Stk. 6 Den af regionsrådet vedtagne praksisplan fremsendes til samarbejdsudvalget og Landssamarbejdsudvalget til orientering. Nuværende 5 (kapacitetsplanlægning) og 6 (indskrænkning i kapaciteten) udgår dermed. Opsummering Med aftalen får regionerne frem over den fulde planlægningskompetence. Det samme har regionerne fået på alle andre praksisområder. Det betyder, at det er regionerne, der udarbejder praksisplanen, som i sidste ende skal godkendes af Regionsrådet. Praksisplanen handler som hidtil om antal ydernumre, placering af ydernumre, samarbejde med øvrige sundhedstilbud o.lign. 7

9 Regionerne får også kompetence til at nedlægge ydernumre, men først pr. 1. juli Nedlæggelse af ydernumre kan på det tidspunkt kun ske ved naturlig afgang, dvs. når en psykolog selv vælger, at klinikken skal ophøre. Psykologerne i samarbejdsudvalget er høringsberettigede og vil få forelagt udkast til praksisplanen. Psykologsidens eventuelle bemærkninger skal forelægges Regionsrådet før endelig vedtagelse af planen. Rigsrevisionen har meget stort fokus på hele praksissektoren og på at pengene anvendes til de rigtige formål. Det var derfor vigtigt for regionerne at få den fulde planlægningskompetence, da det er regionerne, der har det såkaldte myndighedsansvar for ordningen. Der er regionerne, der afholder udgifterne, og dermed skal forvalte skattekronerne korrekt. Dette betyder Hvad betyder ændringen for den enkelte psykolog? Ændringen får ingen betydning for den enkelte psykologs arbejde ude i praksis. Hvad betyder ændringen for samarbejdsudvalget? I dag og til og med d. 30. juni 2019 skal der være enighed i samarbejdsudvalget om indskrænkning af ydernumre, og dermed er Dansk Psykolog Forenings repræsentanter i de regionale samarbejdsudvalg med til at beslutte, om der kan ske indskrænkning i antallet af ydernumre. Fra 1. juli 2019 skal der ikke længere være enighed, og psykologerne i samarbejdsudvalget vil kun være høringsberettigede i forhold til beslutning om nedlæggelse af ydernumre. Skal vi være bekymrede for, at denne ændring vil føre til færre ydernumre fremover? Ændringen kan i princippet godt komme til at føre til færre ydernumre. Men da regionerne fortsat vil have en interesse i at sikre høj tilgængelighed alle steder i landet, vurderer vi ikke, at det bliver et hyppigt problem. 8

10 4. Samarbejdsudvalgets kompetence og opgaver Aftaletekst På nuværende tidspunkt forbehandler samarbejdsudvalgene klager fra patienter og psykologer, inden der træffes endelig afgørelse i Landssamarbejdsudvalget. Det betyder bl.a., at klageren hvad enten det er patienten eller psykologen fratages en mulig for at anke, da Landssamarbejdsudvalget i sådanne tilfælde ikke fungerer som ankeinstans for samarbejdsudvalgene. Der er således kun en førstebehandling af forholdet. Parterne er på den baggrund enige om i perioden at flytte denne beslutningskompetence fra Landssamarbejdsudvalget til samarbejdsudvalgene. Parterne er desuden enige om, at det er afgørende, at afgørelser truffet i samarbejdsudvalgene på tværs af regionerne er ensartede af hensyn til såvel patienternes som psykologernes retssikkerhed. Parterne vil derfor evaluere erfaringerne fra samarbejdsudvalgenes afgørelser i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger med henblik på at fastsætte den fremtidige kompetencefordeling mellem samarbejdsudvalgene og Landssamarbejdsudvalget. I forlængelse heraf tilføjes nedenstående til 32, stk. 4: Stk. 4 Udvalget kan kun træffe afgørelse i enighed. I øvrige tilfælde skal sagen forelægges Landssamarbejdsudvalget. Afgørelser om iværksættelse af sanktioner sker i henhold til 33, stk. 8. Parterne er desuden enige om at ændre 33, stk. 3 og 5 samt tilføje et nyt stk. 8 som beskrevet i følgende: Stk. 3 Samarbejdsudvalget drøfter et af regionen udarbejdet udkast til praksisplan. Udkastet forelægges til godkendelse i regionen med samarbejdsudvalgets og eventuelt psykologernes særskilte bemærkninger, jf. X, stk. x (om praksisplanlægning, se ovenfor). Stk. 5 Samarbejdsudvalget behandler klager fra patienter og psykologer, jf. 38 stk. 1 og 2. Stk. 8 Samarbejdsudvalget har ved en psykologs misligholdelse eller overtrædelse af overenskomsten eller af lokale aftaler adgang til: 1) At tildele advarsel eller udtale misbilligelse 2) At indstille til Landssamarbejdsudvalget: a. at psykologen skal betale/tilbagebetale et af samarbejdsudvalget foreslået beløb til regionen; b. at psykologen pålægges en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål; c. at psykologen udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten Samarbejdsudvalgets afgørelser under punkt 1 sendes til Landssamarbejdsudvalget til orientering. 9

11 Opsummering Samarbejdsudvalgene, RSU, får med den nye aftale delegeret mere kompetence, sådan at RSU ikke kun som nu forbehandler klager, men også kan afgøre klagesager, der fører til en udtalelse om advarsel eller misbilligelse. Sådanne klagesager vil fremover kunne ankes og indbringes for Landssamarbejdsudvalget, LSU. Psykologer, der indklages, vil derfor fremover kunne få prøvet sagen ved to instanser. Alvorligere klagesager, der handler om udmåling af bod eller fratagelse af ydernummer, skal fortsat alene forbehandles i RSU. Disse afgøres fortsat endeligt i Landssamarbejdsudvalget. Dansk Psykolog Forenings repræsentanter i RSU kan få hjælp og rådgivning i sekretariatet i relation til klagesagsbehandling. Denne nye ordning skal evalueres forud for næste overenskomstfornyelse med henblik på ved POK-19 at beslutte, om ordningen skal fortsætte, justeres eller helt ændres. Dette betyder Ændringen har kun betydning i de tilfælde, hvor man som psykolog oplever, at der er en klagesag mod en. Man vil nu kunne få prøvet sin sag først i det regionale samarbejdsudvalg, og derefter igen i Landssamarbejdsudvalget. Det betyder, at man kan klage til Landssamarbejdsudvalget over den afgørelse, som RSU har truffet. Det kan for eksempel være, at man ikke mener, at en kritik fra RSU var berettiget. Man kan så få sagen genvurderet i Landssamarbejdsudvalget. 10

12 5. Lokalaftaler Aftaletekst Parterne er enige om som forsøgsordning at flytte beslutningskompetencen til at indgå lokalaftaler fra overenskomstens parter til de lokale parter i regionerne. I forlængelse heraf ændres 40. Aftaler vedrørende psykologhjælp til følgende: Stk. 1 Der kan lokalt indgås aftaler vedrørende psykologhjælp ud over denne overenskomst mellem regionen og Dansk Psykolog Forenings repræsentanter i regionen. Sådanne aftaler skal indsendes til overenskomstens parter til orientering. Stk. 2 Såfremt der indgås individuelle aftaler med en enkelt psykolog eller mindre grupper af psykologer, skal de(n) pågældende psykolog(er) underskrive aftalen som tredje part. Alle underskrifter skal være på aftalen, inden den/de fremsendes til overenskomstens parters orientering. ANMÆRKNING TIL 40: De lokale parter må ikke indgå lokalaftaler, som er overenskomststridige. Parterne er enige om at udarbejde en vejledning til de lokale parter om rammerne for lokalaftaler, herunder også de økonomiske rammer. Denne ordning er en forsøgsordning i perioden. Hvorvidt ordningen skal gøres permanent besluttes ved de kommende overenskomstforhandlinger. Opsummering De lokale parter i samarbejdsudvalget, RSU, får også tillagt mere kompetence i relation til indgåelse af lokalaftaler. Det er aftalt som en forsøgsordning i overenskomstperioden, at RSU kan indgå lokalaftaler om psykologbehandling under den offentlige ordning. Lokalaftaler skal naturligvis være i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser, og der vil blive udarbejdet en vejledning til de lokale parters brug. Dansk Psykolog Forenings repræsentanter i RSU kan også på dette område få hjælp og rådgivning i sekretariatet i forbindelse med disse lokalaftaler. Dette betyder Reelt betyder ændringen, at det regionale samarbejdsudvalg selv kan beslutte at indgå lokalaftaler i modsætning til nu, hvor disse først skal godkendes af Landssamarbejdsudvalget. Oplever du, at der kommer lokalaftaler, som du mener er i strid med overenskomsten, eller er du i tvivl om, hvordan de skal forstås, bør du kontakte Dansk Psykolog Forening, som så vil hjælpe med en afklaring. Du skal som psykolog underskrive aftalen, hvis du bliver berørt af den. 11

13 6.1. Praksisdeklaration Aftaletekst Parterne er enige om at understøtte borgernes adgang til psykologpraksis og valg af psykolog ved at tilføje supplerende oplysninger på praksisdeklarationen på sundhed.dk. På den baggrund tilføjes nedenstående i overenskomsten: X. Information til brug for valg af psykolog (Praksisdeklaration) Stk. 1 Med henblik på at tilvejebringe uddybende information til brug for patientens valg af psykolog, er der for hver psykolog en praksisdeklaration, som er tilgængelig på sundhed.dk. Stk. 2 Psykologen er forpligtet til at vedligeholde egne oplysninger i praksisdeklarationen. Oplysningerne redigeres på sundhed.dk, og der logges på med brug af digital signatur. Stk. 3 I praksisdeklarationen vil følgende oplysninger fra regionens yderregister fremgå: praksisnavn, konsultationsadresse og telefonnummer navn, alder og køn på indehaver af klinikken Psykologen skal selv oplyse: hvis praksis tilbyder elektronisk kommunikation, herunder tidsbestilling og -aflysning, med patienterne og oplysning om, hvordan man som patient får adgang til at anvende dette (hjemmeside og adresse) aktuelle konsultations- og telefontider evt. i hvilke tidsrum, hvor det er henholdsvis svært eller let at opnå telefonisk kontakt med klinikken at der kan opkræves gebyr ved udeblivelse eller ved afbud efter kl. 16 dagen inden konsultationen samt størrelsen på det eventuelle gebyr, jf. 20 oplysning om ferie og længerevarende fravær, sygdom og kurser mv. om udvendige og indvendige adgangsforhold samt toiletfaciliteter tilgodeser bevægelseshæmmede patienter parkeringsforhold, herunder om der er mulighed for handicapparkering oplysninger om ikke-akut ventetid til 1. konsultation opdelt på hhv. henvisningsårsag 1-9 og navn, alder og køn på eventuelt ansatte praksiskandidater samt en angivelse af, hvad en praksiskandidat er. Endvidere skal psykologen oplyse om eventuelle særlige arbejds- og interesseområder. Disse oplysninger skal vedligeholdes af den enkelte psykolog. Stk. 4 12

14 Psykologen skal oplyse den skønnede, gennemsnitlige ventetid til første konsultation for ikke-akutte patienter opdelt på henvisningsårsag 1-9 og henvisningsårsag i praksisdeklarationen. Ventetidsoplysningerne skal opdateres minimum hver anden måned. Parterne er enige om, at de nuværende tekniske problemer med at ændre ventetid på sundhed.dk skal afhjælpes så snart det er muligt, således at det bliver muligt at registrere den samme ventetid flere på hinanden følgende gange, og at dette registreres som en opdatering. Parterne vil derfor rette henvendelse til sundhed.dk herom, når praksys.dk er implementeret. I samme forbindelse ønskes der en afklaring af muligheden for, at psykologerne kan adviseres, når det er tid til at ændre ventetidsoplysninger på praksisdeklarationen. Parterne er enige om i fællesskab at formulere en standardtekst omkring udeblivelsesgebyrets størrelse samt angivelsen af, hvad en praksiskandidat er, som psykologerne kan sætte ind i fritekstfeltet på deres praksisdeklaration. ANMÆRKNING TIL X, stk. 3 Hvis en patienten ikke opnår kontakt med psykologen via de angivne kontaktmuligheder i psykologens praksisoplysning inden for den givne træffetid, skal psykologen normalt kontakte patienten næstfølgende hverdag, efter patientens henvendelse, dog senest inden for to hverdage. Opsummering For at gøre information om psykologpraksis mere synligt for borgerne skal forskellige oplysninger om din praksis publiceres på sundhed.dk. Du er ifølge aftalen forpligtet til at vedligeholde oplysningerne. Oplysninger om praksisnavn, konsultationsadresse, telefonnummer samt navn, alder og køn på indehaver af klinikken bliver automatisk udfyldt via sundhed.dk. Øvrige oplysninger skal du selv registrere, såfremt du tilbyder dem. Vedrørende ventetid for de to grupper af henvisningsårsager skal denne fortsat opdateres hver anden måned, også selv om du har samme ventetid når det er tid til opdatering. Aftaleparterne er opmærksomme på de tekniske udfordringer forbundet med dette, og der arbejdes på en forbedring af systemet. Der vil endvidere udarbejdes standardtekster vedrørende gebyr ved udeblivelse samt definition af praksiskandidat. Vedrørende besvarelse af henvendelser fra klienter, skal disse besvares så snart du har mulighed for det, og senest 2 hverdage efter henvendelsen. Dette betyder Vi anbefaler, at du grundigt gennemgår de områder, som du selv skal oplyse om, således at det bliver så nemt og overskueligt for borgere som muligt at få overblik over din profil. For at opdatere oplysningerne skal du logge ind på sundhed.dk med digital signatur. Dels vil der være tale om information, der vil blive hentet automatisk, jf. stk. 2, og dels information som du selv oplyser, jf. stk. 3. I forbindelse med at du markerer oplysningerne i stk. 3, skal du have in 13

15 mente, at de forskellige ikoner alene vil vises på din profilside, såfremt du klikker ja. Hvis du eksempelvis ikke har specifikke telefontider, vil ikonet ikke vises på din profilside. Husk at opdatere dine oplysninger vedrørende ventetid for de to grupper af henvisningsårsager hver anden måned. Vi har fået oplyst af Danske Regioner, at systemet er ved at blive opdateret. Så snart vi har yderligere information vedrørende dette, vil I blive orienteret. 14

16 6.2. Handicaptilgængelighed Aftaletekst Parterne er enige om, at der i videst muligt omfang skal sikres adgang til psykologpraksis for bevægelseshæmmede patienter. På den baggrund tilføjes nedenstående bestemmelse: X. Retningslinjer for handicapvenlig adgang Stk. 1 Ved etablering af nye kliniklokaler i forbindelse med tiltrædelse af overenskomsten, ved nybygning, flytning og væsentlig ombygning af praksis skal der være handicapadgang i overensstemmelse med byggelovgivningens regler på området, dog skal der samtidig tages stilling til det konkrete behov for handicapforbedrende tiltag under specifik hensyntagen til de økonomiske konsekvenser for psykologen i forbindelse hermed. Stk. 2 Der skal i forbindelse med vurderingen af den handicapvenlige adgang ved tiltrædelse af overenskomsten i nye lokaler og ved ansøgning om flytning tages hensyn til de eksisterende lokaleforhold i det område, som ydernummeret er knyttet til. Stk. 3 I forbindelse med tiltrædelse af overenskomsten, hvor psykologen allerede har etableret kliniklokaler, kan der ikke stilles krav om forbedring af adgangsforholdene forud for tiltrædelse. ANMÆRKNING TIL 8, stk. 1 I forbindelse med vurdering af tiltrædelse af overenskomsten skal psykologfaglige kvalifikationer vægtes højere end andre kriterier for de psykologer, der derudover opfylder 8, stk. 1. Den nuværende anmærkning til 11 stk. 2 samt anmærkning 2 til 11 stk. 5 udgår som i forlængelse heraf, og 11 tilrettes i overensstemmelse med nedenstående: 11. Vilkår vedrørende praksis efter overenskomsten Stk. 1 En psykolog, der tiltræder overenskomsten, har pligt til at yde psykologhjælp til den i overenskomsten fastsatte betaling og på de ifølge overenskomsten i øvrigt gældende betingelser. Psykologen har pligt til at holde sig orienteret om overenskomstens bestemmelser og administration heraf. Stk. 2 Psykologen er forpligtet til regelmæssigt at yde psykologhjælp efter overenskomsten på klinikadressen. I særlige tilfælde, hvor patientens helbredstilstand tilsiger det, kan psykologhjælpen efter aftale mellem psykologen og den henvisende læge ydes i patientens hjem. Stk. 3 15

17 Psykologen kan kun praktisere efter overenskomsten fra én praksisadresse. Klinikken skal indeholde et konsultationslokale, der udelukkende anvendes til praksis, og der skal i umiddelbar tilknytning hertil være adgang til toilet og håndvask. Stk. 4 De til overenskomsten tilmeldte psykologer har pligt til at yde psykologhjælp til patienter inden for alle henvisningsårsager inden for en i forhold til patientens situation rimelig frist, efter at denne har henvendt sig til psykologen. Stk. 5 Det påhviler psykologen, at patientens egen læge underrettes ved psykologbehandlingens iværksættelse og afslutning. Når psykologbehandlingen afsluttes, sender psykologen uanset henvisningsårsag en elektronisk epikrise med relevant information til patientens praktiserende læge. Epikrisen udarbejdes i forbindelse med, at psykologen afslutter en konsultation. Såfremt patienten skal genhenvises til psykologbehandling, hvilket alene er muligt inden for henvisningsårsag 10 og 11, skal begrundelsen for psykologens anbefaling af dette fremgå af epikrisen. Alle epikriser skal følge den overenskomstgodkendte standard for epikriser samt den til enhver tid gældende MedCom standard. ANMÆRKNING TIL 11, stk. 4 Såfremt psykologen har klienter på venteliste til behandling, skal psykologen orientere sig om ventetiden på behandling hos andre psykologer i området og orientere klienten om, hvor pågældende kan søge behandling eller finde yderligere oplysninger herom. Opsummering Der har under hele forhandlingsforløbet været et udtalt krav fra RLTNs side, at der skal etableres flere handicapvenlige psykologpraksis i ordningen. Vi har i forbindelse med dette i løbet af forhandlingerne gjort RLTN opmærksom på den økonomiske byrde, som dette ville risikere at medføre for den enkelte psykolog, hvorfor der har været mange forskellige løsninger på bordet. Dette betyder I nogle tilfælde, vil der på baggrund af de nye regler, foreligge et krav om handicaptilgængelighed. Disse tilfælde er følgende: Når man tiltræder overenskomsten, dvs. når man er blevet tildelt et ydernummer Ved nybygning, dvs. hvis man bygger nyt, der hvor ens ydernummeradresse er tilknyttet, eller ved væsentlig ombygning af praksis Ved flytning I alle ovenstående situationer, skal der dog altid tages hensyn til dels det behov, som de facto foreligger i området, samt dels hvor meget handicaptilgængeligheden vil koste den enkelte ydernummerindehaver. Heri ligger en slags rimelighedsvurdering ud fra et økonomisk aspekt. Der er endvidere indført en helt ny bestemmelse i overenskomsten vedrørende vægtning af kriterier i forbindelse med ansøgning af ydernummer. Det er nu aftalt, at så snart man som ansøger har opfyldt 16

18 de grundlæggende krav for at ansøge om ydernummer jf. 8, stk. 1, så skal ansøgernes psykologfaglige kvalifikationer derefter vægtes højere end alle andre kriterier. 17

19 7. Kvalitet og effekt Aftaletekst Sundhedsstyrelsen har i deres Evaluering og perspektivering af tilskudsordningen til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper fra september 2015 fundet, at det på en række områder ikke har været muligt at identificere data vedrørende effekt og kvalitet i psykologordningen. Sundhedsstyrelsen anbefaler på den baggrund, at der udvikles et bedre datagrundlag til at dokumentere aktiviteter og resultater af psykologordningen. Herudover er der i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet for aftalt, at der skal igangsættes initiativer for at sikre monitorering og dataopsamling om behandlingsmetoder og effekt. Parterne er enige om, at der er behov for at etablere et bedre vidensgrundlag om aktiviteter, kvalitet og behandlingseffekt i ordningen, at understøtte kvalitetsudvikling af ordningen samt undersøge ordningens udbytte. Parterne er enige om, at dette løses bedst ved at etablere en klinisk kvalitetsdatabase samt at iværksætte et forskningsprojekt. Etablering af klinisk kvalitetsdatabase Parterne er derfor enige om at forpligte sig på at indgå i et arbejde omkring etablering af en klinisk kvalitetsdatabase vedrørende tilskudsordningen til psykologbehandling i praksissektoren, som igangsættes efter overenskomstens ikrafttræden. Formålet med kvalitetsdatabasen er at dokumentere aktiviteterne omkring behandlingen af den enkelte patient og kvalitet og effekt heraf samt at give viden om henvisningsmønstre og interventionsformer på aggregeret niveau. Kvalitetsdatabasen skal indeholde standarder og indikatorer inden for følgende overordnede kategorier: a) information om klienten (alder, køn etc.), henvisningsårsag og behandlingsvarighed baseret på registerdata b) psykologens vurdering af om patienten opfylder henvisningskriterierne c) Overordnet information om patientens mentale tilstand ifm. udarbejdelse af anamnese og ved behandlingens afslutning d) information om indsatser ifm. etablering og fastholdelse af den terapeutiske alliance e) information om interventionsformer f) information om gennemførelse og afslutning af behandlingsforløb, herunder samarbejde med almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen g) øvrige relevante oplysninger fra klienten, eksempelvis medicinbrug og patienttilfredshed h) helhedsvurdering af patientens tilstand f.eks. epikrise kriterierne. Parterne er enige om at anmode Sundhedsstyrelsen om at etablere en arbejdsgruppe, hvori indgår relevante deltagere, herunder repræsentanter fra Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner, som skal beskrive det konkrete indhold af de enkelte standarder og indikatorer. 18

20 Parterne er endvidere enige om at anbefale, at Sundhedsstyrelsen inddrager professionsfaglige medarbejdere med kendskab til psykologordningen, viden om psykologbehandling samt kompetencer til at forholde sig til effekt af psykologbehandling og kvalitetsudvikling af psykologernes arbejde. Parterne finder det relevant, at behovet for en pilottest af den kliniske kvalitetsdatabase, med henblik på at sikre hensigtsmæssig organisatorisk og praktisk implementering, drøftes i arbejdsgruppen. I forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsdatabasen afdækkes hvilke data, der kan hentes fra eksisterende registre, ligesom der ved oprettelse af indikatorer tages stilling til, om muligt udbytte af indikatorerne står mål med registreringsopgaven i psykologpraksis. Forskningsprojekt om effekt af psykologbehandling Parterne er enige om at etablere et forskningsprojekt. Forskningsprojektet skal afdække den del af effekten af psykologbehandling under den offentlige tilskudsordning, som ikke er indeholdt i kvalitetsdatabasen. Forskningsdesignet udarbejdes sideløbende med kvalitetsdatabasen, således det kan iværksættes umiddelbart efter, at databasens indikatorer om effekt er definerede. Forskningsprojektet skal blandt andet belyse socioøkonomisk effekt af psykologbehandling baseret på oplysninger registreret i eksisterende datakilder. Resultatindikatorer skal belyses gennem klientens afrapportering og psykologens vurdering af graden af symptomreduktion, eksempelvis gennem audit. Desuden skal relevante data fra den kliniske kvalitetsdatabase inddrages. Eksempler på vigtige forhold, der kan belyses med socioøkonomiske faktorer: Uddannelsesparathed/uddannelsesfastholdelse Arbejdsstatus/Arbejdsmarkedstilknytning, herunder perioder med sygemelding (sygedagpenge og sygedage) Forbrug af sundhedsydelser, herunder medicinforbrug, lægebesøg og indlæggelser Forbrug af kommunale ydelser og førtidspension Kontakter med det sociale system Parterne er enige om, at typer af og indsamling af data skal ske i henhold til gældende lovgivning og godkendes af relevante myndigheder. Parterne er enige om at nedsætte en følgegruppe med medlemmer udpeget af Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening. Forskningsprojektet finansieres ved midler fra Kvalitets og efteruddannelsesfonden og vurderes at andrage 4 mio. kr. Parterne identificerer i fællesskab, hvem der skal stå for forskningsprojektet. Parterne noterer sig, at der foreligger et notat udarbejdet i forbindelse med forhandlinger om en ny overenskomst, der har gennemgået relevant forskning vedr. kvalitet- og effektmåling af psykoterapi. Dette notat indgår i forskningsprojektet. 19

21 Indrapportering til klinisk kvalitetsdatabase Parterne er enige om, at psykologerne i ordningen er forpligtigede til at indrapportere til den kliniske kvalitetsdatabase, når den er etableret. Følgende bestemmelse tilføjes derfor i overenskomsten: X. Rapportering til nationale kliniske kvalitetsdatabaser Stk. x Kvalitetsdatabasen vedrørende tilskudsordning til psykologbehandling i praksissektoren er at betragte som en national klinisk kvalitetsdatabase, og psykologen er forpligtet til at indberette til den. Opsummering Det var meget vigtigt for Dansk Psykolog Forening, at der etableres solid og velfunderet forskning om den offentlige psykologordning. Det er derfor aftalt, at der skal udvikles og etableres en klinisk kvalitetsdatabase og gennemføres et forskningsprojekt om psykologordningen. Der er afsat 4 mio. kr. til forskningsprojektet, som skal afdække og dokumentere effekten af psykologbehandling. Projektet skal udover dokumentation af behandlingseffekten også afdække socioøkonomiske - og dermed samfundsmæssige - effekter af psykologbehandling, som f.eks. arbejdsmarkedsfastholdelse, uddannelsesfastholdelse og forbrug af offentlige ydelser. Dansk Psykolog Forening og RLTN skal i fællesskab finde frem til, hvem der skal stå for forskningsprojektets gennemførelse. Det er aftalt, at der skal udvikles en kvalitetsdatabase, som bl.a. skal dokumentere aktiviteterne omkring behandlingen. Arbejdet vil blive forankret i Sundhedsstyrelsen, og Dansk Psykolog Forening og RLTN skal deltage i arbejdet, ligesom parterne skal udpege de professionsfaglige medarbejdere, der skal løse opgaven. Dette betyder Den kliniske kvalitetsdatabase Hvad er en klinisk kvalitetsdatabase og hvad er formålet? Ved en klinisk kvalitetsdatabase forstås i henhold til Sundhedslovens 196 og lovbemærkningerne hertil samt tilhørende bekendtgørelser et register, hvor der sker en registrering af data, som med udgangspunkt i det enkelte patientforløb kan belyse og bidrage til forbedring af den samlede kvalitet eller dele af den samlede kvalitet af sundhedsvæsenets indsats og resultater for en afgrænset gruppe af patienter. Der er således tale om databaser, der via konkrete registreringer fra klinikere, indeholder målbare indikatorer, som med udgangspunkt i det enkelte patientforløb kan belyse den samlede kvalitet eller dele af den samlede kvalitet af sundhedsvæsenets indsats og resultater for en nærmere bestemt gruppe af patienter. Kliniske kvalitetsdatabaser har flere vigtige formål. Det primære formål er, at kvalitetsdatabaserne skal være et redskab i den sundhedsfaglige kvalitetsudvikling og forskning, herunder bidrage med relevant information om det sundhedsfaglige kvalitetsniveau. Men databaserne kan også inddrage aspekter vedrørende ressourceudnyttelse og patienttilfredshed. 20

22 Hvorfor er det nødvendigt med en klinisk kvalitetsdatabase? En af konklusionerne i Sundhedsstyrelsens evaluering af psykologordningen fra 2015 var, at der mangler viden om kvalitet og effekt i ordningen, og at det er nødvendigt at frembringe mere viden om ordningen før udvikling, herunder om en eventuel udvidelse af målgrupper i ordningen kan komme på tale. Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner har erfaring med at frembringe viden om kvalitet på andre sundhedsområder ved hjælp af kliniske kvalitetsdatabaser og har haft et ønske om anvende en sådan på psykologområdet. Hvilke oplysninger skal indberettes til kvalitetsdatabasen? Præcist hvilke oplysninger, der skal indberettes, ved vi først, når en arbejdsgruppe har udviklet databasen, herunder udvalgt hvilke indikatorer, der skal indgå. Indtil da ved vi kun noget om inden for hvilke overordnede kategorier, der skal indberettes, og det er blandt andet følgende: Information om klienten (alder, køn etc.), henvisningsårsag og behandlingsvarighed baseret på registerdata Psykologens vurdering af, om patienten opfylder henvisningskriterierne Overordnet information om patientens mentale tilstand ifm. udarbejdelse af anamnese og ved behandlingens afslutning Se den fulde liste af kategorier i selve aftaleteksten. Arbejdet med at udvikle kvalitetsdatabasen og udvælge de oplysninger, der skal indgå i databasen, bliver forankret i Sundhedsstyrelsen, og Dansk Psykolog Forening vil blive inddraget i arbejdet. Hvem får adgang til den data, der indberettes til kvalitetsdatabasen? Psykologen får adgang til egne data på individniveau og anden data på aggregeret niveau. Regionerne får adgang til data på aggregeret niveau. Desuden kan der søges om anvendelse af data i anonymiseret form i forbindelse med forskning. Kan klienten afvise, at der indberettes data om dennes behandlingsforløb til den kliniske kvalitetsdatabase? Ifølge Bekendtgørelse om indberetning til Kliniske kvalitetsdatabaser kan indberetninger til databasen ske uden samtykke fra klienten. Derfor kan klienten ikke afvise, at der indberettes data om dennes behandlingsforløb til den kliniske kvalitetsdatabase. Skal jeg spørge og/eller orientere klienten om, at der indberettes data om dennes behandlingsforløb til den kliniske kvalitetsdatabase? Ifølge Bekendtgørelse om indberetning til Kliniske kvalitetsdater kan indberetninger til databasen ske uden samtykke fra klienten. Derfor har du ikke pligt til at spørge og/eller orientere klienten, men du kan godt vælge at orientere klienten. Er det frivilligt for behandleren at indberette til kvalitetsdatabasen? 21

23 Nej, der er indberetningspligt, og det er derfor obligatorisk at indberette til kvalitetsdatabasen. Får jeg betaling for den tid, jeg skal bruge på at indberette oplysninger til kvalitetsdatabasen? Nej, tiden du skal bruge på at indberette til den kliniske kvalitetsdatabase betragtes som en del psykologernes bidrag til en produktivitetsgevinst. Alle dele af sundhedsvæsenet skal hvert år levere produktivitetsgevinster. Hvor lang tid skal jeg bruge på at indberette oplysninger til kvalitetsdatabasen? Det afhænger af, hvilke oplysninger, der skal indberettes til databasen, og vi ved det derfor først, når databasen er udviklet. Hvornår skal jeg starte med at indberette oplysninger til kvalitetsdatabasen? Vi kender ikke den præcise dato for opstart af indberetningerne, men vi forventer ikke, at databasen er færdigudviklet tidligere end i starten af Får Dansk Psykolog Forening indflydelse på indholdet og udformningen af den kliniske kvalitetsdatabase? Ja, Dansk Psykolog Forening bliver inddraget i udviklingen af den kliniske kvalitetsdatabase og vil arbejde for, at databasen i videst mulig omfang bliver faglig relevant. Forskningsprojekt om effekt af psykologbehandling Hvad skal forskningsprojektet indeholde? Forskningsprojektet skal belyse den socioøkonomiske samt kliniske effekt af psykologbehandling. Den socioøkonomiske effekt af psykologbehandling omfatter blandt andet klientens brug af øvrige sundhedsydelser, arbejdsmarkedstilknytning og medicinbrug og skal baseres på oplysninger registreret i eksisterende datakilder. Den kliniske effekt skal belyses gennem klientens afrapportering og psykologens vurdering af graden af symptomreduktion, eksempelvis gennem audit. Desuden skal relevante data fra den kliniske kvalitetsdatabase inddrages. Hvorfor skal der både gennemføres et forskningsprojekt og etableres en kvalitetsdatabase? Forskningsprojektet er et supplement til den kliniske kvalitetsdatabase og skal afdække den del af effekten af psykologbehandling, som ikke er indeholdt i kvalitetsdatabasen. Hvem skal stå for forskningsprojektet? Det er endnu ikke afgjort. Forskningsprojektet vil blive beskrevet i et samarbejde mellem Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner og vil derefter blive sendt i udbud. Det er vigtigt for Dansk Psykolog Forening, at det bliver forskere med forstand på og erfaring med at forske i effekt af psykoterapi, der skal stå for den del af forskningsprojektet, der omhandler klinisk effekt. Bliver min praksis berørt af forskningsprojektet? Sandsynligvis er det kun udvalgte praksisser, der bliver berørt at forskningsprojektet. 22

24 8. Den Danske Kvalitetsmodel for psykologpraksis Aftaletekst Parterne er enige om, at der i overenskomstperioden skal udvikles en kvalitetsmodel for psykologpraksis. Der nedsættes en udviklingsgruppe, som i samarbejde med Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) har til opgave at udvikle et standardsæt til brug for akkreditering i den enkelte psykologpraksis. Parterne er enige om, at standarderne skal tage udgangspunkt i, hvad der definerer god psykologpraksis, samt hvilke procedurer, der er gavnlige at sikre i en sådan klinik, herunder journaliseringsbestemmelser i henhold til loven, supervision, videreuddannelse osv. Der er desuden enighed om, at modellen skal være meningsfuld og anvendelig i psykologpraksis for såvel store som små klinikker. Udviklingsgruppen skal endvidere udarbejde et koncept for afviklingen af en pilottest af standardsættet, hvor et antal praksis tester standardsættet og er med til at evaluere kvaliteten af standardsættet. Standardsættet skal pilottestes i overenskomstperioden. Efter pilottesten evaluerer og reviderer udviklingsgruppen det pilottestede standardsæt, hvorefter der iværksættes en formel høringsproces af det endelige udkast til standardsættet, som revideres på baggrund af eventuelle bemærkninger hertil i høringsprocessen. Efterfølgende forelægges standardsættet parterne til endelig godkendelse. Udviklingsgruppen sammensættes af fire psykologer udpeget af Dansk Psykolog Forening, en repræsentant fra Dansk Psykolog Forening, to repræsentanter fra regionerne samt en repræsentant fra Danske Regioner. Udgifterne til udvikling af Den Danske Kvalitetsmodel for psykologpraksis er i alt kroner, hvoraf de kroner går til honorar og transportomkostninger for de udpegede psykologer, som deltager i udviklingsarbejdet, samt de psykologer, der deltager i netværksmøde forud for pilottesten. De resterende kroner går til udgifter afholdt af IKAS i forbindelse med høring, møder mv. Udgifterne finansieres af regionerne. Når det godkendte standardsæt foreligger, er parterne enige om at drøfte implementeringen med henblik på, at akkrediteringsprocessen eventuelt kan påbegyndes i indeværende overenskomstperiode. Parterne er enige om nedenstående honorering i forbindelse med deltagelse i pilottest og akkrediteringsproces: X. Akkreditering i psykologpraksis Stk. 1 Der ydes et akkrediteringshonorar på kr. pr ydernummer i forbindelse med opstart samt et akkrediteringshonorar på kr. pr. ydernummer, når praksis er akkrediteret første gang. Beløbene betales kun ved første akkreditering. Efterfølgende akkrediteringer honoreres ikke. ANMÆRKNING TIL X, stk. 1 De psykologer, der deltager i pilottest, får deres akkrediteringshonorarer for deltagelse i pilottesten. Der udbetales ikke efterfølgende honorar, når de har deltaget i akkrediteringsprocessen. 23

25 Opsummering Det er aftalt, at der i perioden skal udvikles en kvalitetsmodel for psykologpraksis, og at klinikkerne efterfølgende skal akkrediteres. Den Danske Kvalitetsmodel er nu aftalt indført på alle praksissektorens grupper. Flere har allerede implementeret den, og andre er i gang. Psykologområdet er det sidste i rækken. En udviklingsgruppe skal udarbejde kvalitetsstandarder, som skal pilottestes før akkrediteringen skal i gang. Udgifterne til udvikling af standarderne, som løber op i godt kr., afholdes af regionerne. Det er aftalt, at psykologerne ydes et honorar på kr., når de påbegynder akkreditering. Ligeledes ydes psykologerne et honorar på kr., når akkrediteringen er gennemført. Udgiften hertil afholdes også af regionerne. Dette betyder Førend der er lavet en model for akkreditering, og den er blevet pilottestet, er det ikke muligt at informere om hvilke informationer, der vil skulle indgå i en akkreditering, hvornår akkrediteringen vil forløbe og hvor meget arbejde det vil kræve af den enkelte psykologer. Man er som psykolog med ydernummer forpligtet til at blive akkrediteret. Så snart der er udarbejdet en model og tidsplan for akkreditering, vil vi sende information til de enkelte psykologer med ydernummer. 24

26 9. Efteruddannelse Aftaletekst Psykologordningen har gennem de senere år udviklet sig fra fortrinsvist at rumme psykologhjælp til akut opståede problemer i forbindelse med specifikke alvorlige livsbegivenheder til i dag tillige at omfatte psykologisk behandling af seksuelle krænkelser og psykiske lidelser. Det er en udvikling, som stiller krav om flere og bredere kompetencer og færdigheder hos psykologerne. For at sikre et tilbud af høj og ensartet kvalitet hos alle psykologer under overenskomsten, er det væsentligt, at psykologerne besidder disse færdigheder og kompetencer, således at de er i stand til at kunne behandle alle de målgrupper, der er omfattet af psykologordningen. Det er samtidig væsentligt, at psykologerne løbende vedligeholder deres kompetencer og færdigheder, så de er i overensstemmelse med evidensbaseret psykologisk praksis samt eventuelle ændringer i krav til opgavevaretagelsen under overenskomsten. Parterne er derfor enige om at tydeliggøre behovet for, at psykologerne løbende deltager i relevant efteruddannelse i overenskomsten. Følgende tilføjes derfor som X. Efteruddannelse: Stk. 1 Psykologen skal gennem kontinuerlig efteruddannelse vedligeholde og udvikle sine kompetencer på et højt fagligt niveau, således at kompetencerne til enhver tid er i overensstemmelse med de krav til opgavevaretagelse, som følger af overenskomsten samt øvrig evidensbaseret viden med relevans for psykologpraksis. En undersøgelse udført af Dansk Psykolog Forening blandt psykologer under overenskomsten viser, at psykologerne i stor udstrækning deltager i efteruddannelse. Men der har indtil nu ikke været et systematisk efteruddannelsestilbud målrettet psykologer med ydernummer. Parterne er derfor enige om, at der er behov for at styrke efteruddannelsesområdet for dermed at understøtte, at de psykologer, der arbejder inden for overenskomsten, alle besidder et tilstrækkeligt højt fagligt kompetenceniveau. På den baggrund er parterne enige om, at der i overenskomstperioden nedsættes en arbejdsgruppe, som har til formål at beskrive, hvilke efteruddannelsestilbud det vil være relevant at etablere for psykologer omfattet af overenskomsten som supplement til den eksisterende efteruddannelse, samt udvikle en model for, hvordan det sikres, at alle psykologer gennemgår den relevante efteruddannelse. Arbejdsgruppen nedsættes snarest muligt efter overenskomstens ikrafttræden med henblik på, at efteruddannelsestilbuddet eller dele heraf kan iværksættes i overenskomstperioden. Forud for at der etableres supplerende efteruddannelsestilbud til den eksisterende efteruddannelse skal der ske en drøftelse mellem parterne om rammerne herfor med udgangspunkt i arbejdsgruppens oplæg. 25

27 Bilag X. Arbejdsgruppe vedr. efteruddannelse for psykologer Arbejdsgruppen har til opgave at afdække, hvilke kompetencer psykologer under psykologordningen skal besidde for at kunne varetage behandlingen af de målgrupper, der er omfattet af psykologordningen, samt med henblik på at understøtte sammenhæng og kvalitet i behandlingen. Arbejdsgruppen skal samtidig afdække omfanget af psykologer, der i dag deltager i efteruddannelse, samt inden for hvilke områder de efteruddanner sig, for dermed at få skabt et overblik over den nuværende efteruddannelsesaktivitet og tilstedeværende kompetencer i psykologpraksis. Med udgangspunkt i ovenstående skal arbejdsgruppen beskrive de områder, inden for hvilke det vil være relevant, at der etableres supplerende efteruddannelsestilbud til den eksisterende efteruddannelse for at understøtte, at alle psykologer under psykologordningen besidder de rette kompetencer til at varetage behandlingen af målgruppen. Arbejdsgruppen skal desuden beskrive det overordnede indhold af efteruddannelsestilbuddene. De forslag til elementer i efteruddannelsen, som arbejdsgruppen vedrørende kvalitet og evidens under Moderniseringsudvalget har oplistet, skal indgå i arbejdsgruppens arbejde. Arbejdsgruppen har endvidere til opgave at beskrive en model for organiseringen af denne supplerende efteruddannelsesindsats, herunder hvor efteruddannelsesinitiativerne kan forankres omfanget af efteruddannelsen inden for de foreslåede områder Arbejdsgruppen skal ikke forholde sig til kompensation for deltagelse i efteruddannelsen eller antallet af efteruddannelsesdage. Opsummering Dansk Psykolog Forening og RLTN er enige om, at efteruddannelse og faglig ajourføring er afgørende vigtigt for psykologerne i den offentlige ordning. Psykologordningen har gennem de senere år udviklet sig fra en ordning med psykologbehandling af akut opståede kriser til i dag at rumme seksuelle krænkelser, angst og depression. For at styrke og understøtte psykologerne uddannelsesmæssigt er det aftalt, at der i den kommende overenskomstperiode skal nedsættes en arbejdsgruppe, der har til opgave at afdække hvilke kompetencer, psykologerne skal besidde. Arbejdsgruppen har også til formål at beskrive, hvilke efteruddannelsestilbud, det derfor vil være relevant at etablere for psykologerne. Arbejdsgruppen går i gang med arbejdet snarest muligt efter 1. juli 2016, således at dele af uddannelsestilbuddet kan udbydes allerede i løbet af den kommende overenskomstperiode. Dette betyder På den korte bane, vil du ikke komme til at opleve ændringer som følge af denne del af aftalen. På længere sigt vil det betyde, at du får mulighed for efteruddannelse. Førend arbejdsgruppen er nedsat er det ikke muligt at komme med udmeldinger om, hvornår der vil blive udbudt efteruddannelse for overenskomstmidler, eller inden for hvilke områder denne efterud- 26

28 dannelse vil være. Det samme er gældende i forhold til rammer, omfang og retningslinjer for kommende efteruddannelsestilbud. Så snart arbejdsgruppen er kommet i gang, og der foreligger konkret information om efteruddannelsestilbud, vil dette blive meldt ud til alle psykologer med ydernummer. 27

29 10. Kvalitets- og efteruddannelsesfond Aftaletekst Parterne er enige om at etablere en kvalitets- og efteruddannelsesfond. Som led i etableringen af fonden tilføres denne et engangsbeløb på 6,2 mio. kroner for at sikre, at fonden umiddelbart kan begynde at opfylde sit formål. Fonden skal være etableret inden den 1. januar Parterne er enige om, at der i forbindelse med den kommende genforhandling af overenskomsten aftales en model for løbende indbetaling til fonden fra begge parters side. X. Kvalitets- og efteruddannelsesfond for psykologhjælp Stk.1 Fonden har til formål at understøtte kvalitetsudvikling i psykologpraksis samt give tilskud til supplerende efteruddannelsesaktiviteter til den eksisterende efteruddannelse for psykologer under overenskomsten. Stk. 2 Parterne udarbejder vedtægter for fonden. Stk. 3 Fondens bestyrelse består af to repræsentanter udpeget af Dansk Psykolog Forening og to repræsentanter udpeget af Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Sekretariatsbetjeningen af fonden varetages af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening efter nærmere aftale parterne imellem. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har ansvaret for administrationen af fondens økonomi. Stk. 4 Fondens finansiering sker efter bestemmelserne i X. Gennemførsel af aktiviteterne i fonden forudsætter, at de nødvendige midler er til rådighed i fonden. X. Fondens finansiering Stk. 1 Fondens aktiviteter finansieres i indeværende overenskomstperiode gennem indbetaling fra regionerne på 6,2 mio. kroner bodsindbetalinger tilkendt af Landssamarbejdsudvalget. Opsummering Det er aftalt at etablere en kvalitets- og efteruddannelsesfond. Der skal udarbejdes et sæt vedtægter for fonden og nedsættes en bestyrelse, som består af to repræsentanter udpeget af Dansk Psykolog Forening og to af RLTN. Ved de netop afsluttede forhandlinger blev det aftalt, at fonden til start tilføres 6,2 mio. kr. Af de 6,2 mio. kr. skal 4 mio. kr. anvendes til det tidligere omtalte forskningsprojekt om behandlings- og sam- 28

30 fundsmæssig effekt af psykologbehandling. 2 mio. kr. går som nævnt ovenfor til efteruddannelsesaktiviteter. De resterende kr. skal i den kommende periode anvendes til at gennemføre en indtjenings- og omkostningsundersøgelse blandt psykologerne. Det er desuden aftalt, at parterne ved den kommende overenskomstfornyelse aftaler en model for løbende indbetaling til fonden fra begge parters side. Dette betyder Det er aftalt, at man i overenskomstperioden vil finde en model til den fremtidige indbetaling til fonden. De midler, der afsættes til fonden i perioden, er øremærkede til henholdsvis forskningsprojekt, efteruddannelse og omkostning- og indtjeningsundersøgelse. 29

31 11. Teknologibaserede psykologydelser Aftaletekst Teknologibaserede løsninger i sundhedsvæsenet kan medvirke til at øge kvaliteten af behandlingstilbuddene samt understøtte patienternes adgang til og inddragelse i behandlingen. På psykiatriområdet er der gennem de seneste år taget flere telepsykiatriske tilbud i brug. Tilbuddene er fortsat under udvikling, men hidtidige undersøgelser viser gode erfaringer hermed. F.eks. er behandlingseffektiviteten og patienternes tilfredshed med psykoterapi over nettet fundet i visse tilfælde at være på samme niveau som almindelig terapi, hvor klient og behandler sidder over for hinanden. Parterne er derfor enige om, at det er relevant at undersøge, om teknologibaserede tilbud også kan anvendes i psykologpraksis både med henblik på at understøtte den fremtidige kapacitetsudnyttelse, kvalitetsudvikling samt tilrettelæggelse af behandlingstilbuddet. Parterne er enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, som har til opgave at afdække teknologibaserede initiativer med relevans for psykologpraksis, der er iværksat nationalt og internationalt. Arbejdsgruppen skal desuden foretage en vurdering af, om initiativerne er anvendelige i forhold til psykologhjælp under overenskomsten samt give anbefalinger til mulige tiltage i psykologpraksis. Parterne kan med udgangspunkt i arbejdsgruppens afdækning efterfølgende drøfte, hvorvidt der er grundlag for at afprøve teknologibaserede tiltag som pilotprojekt i psykologpraksis. Opsummering Det er blevet vedtaget, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal afdække teknologibaserede initiativer med relevans for psykologpraksis, som er iværksat nationalt og internationalt. Derudover skal arbejdsgruppen vurdere, om initiativerne er anvendelige i forhold til psykologhjælp under overenskomsten samt give anbefalinger til mulige tiltage i psykologpraksis. Med udgangspunkt i arbejdsgruppens fund, kan parterne efterfølgende drøfte, hvorvidt der er grundlag for at afprøve teknologibaserede tiltag som pilotprojekt i psykologpraksis. Dette betyder Arbejdsgruppen er endnu ikke nedsat og kommissoriet herfor er heller ikke vedtaget. Det vil derfor umiddelbart ingen betydning have for den enkelte psykolog i den nærmeste fremtid. Hvorvidt det munder ud i et pilotprojekt, der vil involvere nogle psykologer med ydernummer, vil blive besluttet på baggrund af arbejdsgruppens arbejde. 30

32 12. Praksiskandidatordning Aftaletekst Parterne er enige om at suspendere praksiskandidatordningen pr. 1. juli 2016 med henblik på, at der kan ske et arbejde med at analysere og beskrive forslag til rammerne for en ny model for uddannelsesstillinger til psykologer, herunder uddannelsesstillinger i psykologpraksis. Et praksiskandidatforløb efter den gældende overenskomst skal således senest være påbegyndt den 30. juni Når der foreligger en af de rette instanser godkendt model for uddannelsesstillinger til psykologer, er parterne enige om at drøfte de overenskomstmæssige vilkår for de psykologer, der ansættes i en uddannelsesstilling i psykologpraksis og praktiserer under overenskomsten. Overenskomstens øvrige bestemmelser som vedrører praksiskandidater bortfalder i øvrigt pr. 1. juli Opsummering Der har desværre været for mange tilfælde, hvor praksiskandidaternes ansættelses- og uddannelsesvilkår har været alt for dårlige. Dette gør sig naturligvis ikke gældende i alle tilfælde, men da det ikke, hverken af lovgivningens eller overenskomstens vej, er muligt at sikre gode og rimelige vilkår for alle, suspenderes ordningen. Det er aftalt, at praksiskandidatordningen suspenderes indtil andre rette instanser har udviklet og godkendt en ny model for uddannelsesstillinger. Når den nye model med uddannelsesstillinger foreligger, er det aftalt, at en sådan skal implementeres i psykologpraksis, sådan at der atter kan uddannes kandidater under ordningen. Der er aftalt en overgangsordning, der betyder, at eventuelle nye praksiskandidatstillinger skal være påbegyndt senest den 30. juni Efter denne dato er det ikke tilladt at påbegynde praksiskandidatforløb. Tilsvarende bortfalder hele ordningen og dermed de tilhørende overenskomstbestemmelser pr. 1. juli Herefter kan ingen længere arbejde som praksiskandidat. Overgangsordningen er aftalt for at tage hensyn til både psykologklinikker og kandidater, sådan at begge parter har lidt tid til at indrette sig på de nye regler og ordningens suspension. Det er et stort ønske i både Dansk Psykolog Forening og i RLTN, at der på sigt udvikles og godkendes egentlige uddannelsesstillinger med gode og faste vilkår for både uddannelse og praktisk arbejde. Dette betyder Jeg er lige nu ansat som praksiskandidat, og min ansættelse udløber først efter 30. juni Bliver jeg berørt af ændringen? Nej. Ingen nuværende ansættelsesforhold bliver berørt, heller ikke selv om de strækker sig til efter 30. juni Jeg har en praksiskandidat ansat, der stopper inden 30. juni Kan jeg nå at ansætte en ny? 31

33 Ja. Du kan ansætte en ny praksiskandidat, der skal påbegynde ansættelsesforholdet senest 30. juni Jeg har en praksiskandidat ansat, der stopper 30. juni 2016 eller senere. Kan jeg nå at ansætte en ny? Nej. Ansættelser skal påbegyndes senest 30. juni 2016, og det er kun muligt at have ansat én praksiskandidat ad gangen. Derfor kan du ikke nå at ansætte en praksiskandidat, hvis din nuværende stopper 30. juni 2016 eller senere. Hvordan kan Dansk Psykolog Forening finde på at nedlægge praksiskandidatordningen, når der er lang ventetid på behandling i ordningen? Vil det ikke blot skabe længere ventetider? Ventetiden i ordningen hænger sammen med den økonomiske kapacitet, der ikke modsvarer behandlingsbehovet. Med suspensionen af praksiskandidatordningen vil der på den korte bane blive længere ventetid på behandling i nogle af de klinikker, der har haft ansat en praksiskandidat. Men på landsplan er der den samme økonomiske kapacitet, og derfor kan lige så mange klienter som før blive behandlet i ordningen. Det betyder, at ventetiderne på landsplan samlet ikke bør stige som følge af suspensionen. Hvad skal jeg stille op med den store stigning i ventetid til behandling i min klinik, når jeg ikke længere har en praksiskandidat ansat? Hvis du har lang venteliste til behandling, skal du ifølge overenskomsten være behjælpelig med at vejlede om andre psykologer med ydernummer. I den forbindelse kan du vælge at slå op på sundhed.dk for at se, om nogle af dine kolleger har en lavere ventetid, og derefter oplyse klienten om det. Når jeg ikke længere har en praksiskandidat får jeg brug for mindre plads i min klinik og overvejer at finde mindre lokaler eller leje et lokale ud. Kan jeg forvente, at der snart kommer en ny ordning, hvor jeg på ny får behov for lokalekapaciteten? Vi har aftalt en overgangsordning af hensyn til, at nogle psykologer skal foretage justeringer i deres praksis som følge af suspensionen af praksiskandidatordningen. Eksempelvis de, der skal nå at opsige lokaler, finde nye lejere eller andet. Det er ikke muligt at sige, hvornår en ny ordning kan træde i kraft, og vi kan derfor ikke vejlede om kommende behov for lokalekapacitet eller lignende med betydning for din praksis. Det er dog ikke sandsynligt, at en ny ordning vil være klar 1. juli Hvorfor har Dansk Psykolog Forening ønsket at suspendere praksiskandidatordningen? Der har desværre været for mange tilfælde, hvor praksiskandidaternes ansættelses- og uddannelsesvilkår har været alt for dårlige. Dette gør sig naturligvis ikke gældende i alle tilfælde, men da det ikke, hverken af lovgivningens- eller overenskomstens vej, er muligt at sikre gode og rimelige vilkår for alle, suspenderes ordningen. Hvad betyder suspensionen for ikke-autoriserede psykologers mulighed for praktisk efteruddannelse? 32

34 Det er vores skøn, at der i de senere år har været ansat cirka 60 praksiskandidater årligt. Man kan maksimalt optjene til halvdelen af autorisationen gennem ansættelse i praksiskandidatordningen. Med suspensionen af ordningen vil der alt andet lige på den korte bane blive færre stillinger, hvor ikke-autoriserede psykologer kan opnå autorisation. Praksiskandidatordningen udgør dog en relativt beskeden andel af stillinger med autorisationsmulighed, og der vil fortsat være andre muligheder for praktisk efteruddannelse for ikke-autoriserede psykologer. Hvilken type uddannelsesstillinger vil Dansk Psykolog Forening arbejde for? Dansk Psykolog Forening vil sammen med RLTN arbejde for, at der på sigt udvikles og godkendes egentlige uddannelsesstillinger med gode og faste vilkår for både uddannelse og praktisk arbejde. Det er endnu ikke muligt at sige noget mere konkret om kommende uddannelsesstillinger. 33

35 13. Vandelsbestemmelse Aftaletekst Parterne er enige om i overenskomstperioden at drøfte mulige ændringer i overenskomsten med henblik på at indføre en vandelsbestemmelse, som giver overenskomstens parter mulighed for overenskomstmæssig sanktionering, jf. 34, stk. 3, af en psykolog, der er blevet dømt for alvorlige strafbare forhold, som kan give anledning til bekymring for tillidsforholdet til psykologen og dermed anses for at være af væsentlig betydning for en psykologs virke under overenskomsten. Opsummering Dansk Psykolog Forening ser med bekymring på en evt. indførsel af vandelsbestemmelse i forbindelse med vurdering af konkrete tilfælde. Hertil kommer spørgsmål vedrørende både tidsperspektiv, indgrebets direkte og fremtidige konsekvenser for den enkelte samt det økonomiske aspekt. Der er en overhængende risiko for, at indførsel af vandelsbestemmelse vil være alt for indgribende over for den enkelte. Administrative indgreb, som påføres efter oprettelse og på grund af en straffesag, medfører endvidere en risiko for, at retssikkerheden sættes ud af spil. Vi har en klar forventning om, at domstolene og de allerede eksisterende tilsynsmyndigheder foretager tilbundsgående prøvelser af indbragte sager. Det er Dansk Psykolog Forenings opfattelse, at det er tilstrækkeligt med de allerede foreliggende reguleringsmuligheder, dels via domstolenes mulighed for sanktioner via straffelovgivningen, og dels via tilsynsmyndighedernes sanktionsmulighed via autorisationslovgivningen. At indføre en yderligere regulering i form af en administrativ sanktionsmulighed, er således ikke nødvendigt. Det kan overvejes, at man som alternativ/i stedet indfører krav på årlig børneattest. Dette betyder Det kan oplyses, at RLTN har som mål at indføre vandelsbestemmelser på samtlige praksisområder. Dansk Psykologforening vil dog først tage endelig stilling til vandelsbestemmelse når der foreligger noget mere konkret. Idet vandelsbestemmelse endnu ikke er indført i overenskomsten på nuværende tidspunkt, vil det ikke have nogen praktisk betydning for ydernummerpsykologer i denne overenskomstperiode. 34

36 14. Lige adgang til psykologhjælp Aftaletekst Parterne er enige om at tilføje følgende i overenskomsten: X. Vilkår vedrørende praksis efter overenskomsten Stk. x Psykologen er forpligtet til at sikre lige adgang til behandling i egen praksis for alle, som er berettiget til psykologhjælp efter denne overenskomst, jf. 2, stk. 1. Psykologen er således ansvarlig for, at der f.eks. er lige adgang for alle med hensyn til ventetid til behandling og lige adgang for alle med hensyn til omfang og kvalitet af behandlingstilbuddet. Psykologen er forpligtet til at foretage en selvstændig og individuel vurdering af den enkelte patients behandlingsbehov i overensstemmelse med de retningslinjer mv., som gælder for ordningen. Opsummering Dansk Psykolog Forening har længe arbejdet på at sikre, at sundhedsforsikringer og netværksfirmaer ikke har mulighed for at udnytte den offentlige tilskudsordning således, at deres forsikringskunder f.eks. kommer foran i køen til psykologbehandling, og at reglerne i den offentlige ordning om f.eks. antal konsultationer respekteres, uanset om en klient kommer med en sundhedsforsikring i ryggen eller ej. Der er derfor aftalt en tekst i overenskomsten, der præciserer, at psykologen er forpligtet til at sikre lige adgang til behandling, herunder behandlingsomfang for alle, der er berettiget til psykologhjælp med tilskud. Dette betyder Med den nye bestemmelse i overenskomsten, er det blevet tydeliggjort, at der skal sikres lige adgang inden for ordningen, og at der ikke må forskelsbehandles med hensyn til omfang og kvalitet af behandlingstilbuddet. Således må sygesikringsklienter, der samtidig har en privat sundhedsforsikring, ikke komme foran i køen, og forsikringsselskaber må ikke stille krav til psykolog eller klient, der påvirker omfang og kvalitet af behandlingen inden for den offentlige ordning. Det er hensigten med overenskomstteksten, at psykologerne kan bruge bestemmelsen som løftestang i samarbejdet og forhandlinger med selskaber og netværksfirmaer i forbindelse med deres krav om eksempelvis hurtig adgang og korte behandlingsforløb. Det er vigtigt at bidrage til, at klienter, der kommer gennem forsikringsbranchen, er opmærksomme på deres rettigheder i den offentlige ordning. Her følger vejledning vedr. de tre typiske problemstillinger, der opstår, når private sundhedsforsikringer kombineres med den offentlige ordning. Ventetid I samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer bliver mange ydernummerpsykologer mødt med krav om, at klienter skal tilbydes konsultation inden for en vis tidsfrist. Et sådant krav er i strid med overenskomsten. 35

37 Hvis du får henvist en klient, der både har en lægehenvisning og en privat forsikringsordning, skal klienten tilbydes tid på lige fod med alle andre klienter med lægehenvisning. Hvad kan du gøre? Du kan meddele forsikringsaktører, at du er omfattet af praksisoverenskomsten og ikke har mulighed for at gøre forskel på ventetider. Antal konsultationer Nogle aktører på forsikringsmarkedet opstiller rammebevillinger på behandlingsforløb, der er kortere end de 12 timer, der er til rådighed inden for praksisoverenskomsten. Eksempel: En klient retter henvendelse til forsikringsaktør mhp. at anvende sin sundhedsforsikring til at dække psykologbehandling. Forsikringsaktøren beder klienten om at få en lægehenvisning til behandling i den offentlige ordning og kontakte en psykolog med ydernummer. Forsikringsaktøren meddeler samtidig klienten, at bevillingen på behandlingsforløbet er på 5 konsultationer. I eksemplet ovenfor er det vigtigt, at klienten gøres opmærksom på, at denne er berettiget til op til 12 konsultationer i et behandlingsforløb inden for den offentlige ordning, og at omfanget og kvaliteten af behandlingen ikke bliver forringet på trods af, at enten en netværksvirksomhed eller et forsikringsselskab kun vil yde tilskud til 5 konsultationer. Netværksvirksomheden kan vælge, at de kun vil dække klientens egenbetaling i eksempelvis 5 konsultationer. Men det er vigtigt, at det er tydeligt for klienten, hvilke rammer der gælder i den offentlige ordning, og at netværket eller forsikringsselskabet ikke kan blande sig i længden af behandlingsforløbet. Hvad kan du gøre? Du kan meddele forsikringsaktører, at du er omfattet af praksisoverenskomsten, og at klienten har ret til op til 12 konsultationer. Du kan meddele klienten, at denne har ret til op til 12 konsultationer, og at forsikringsaktørens begrænsning kun vedrører dækning af egenbetaling. Frit valg Klienter med lægehenvisning til psykologbehandling i den offentlige ordning kan frit vælge blandt alle psykologer med ydernummer. Det frie valg kan imidlertid blive udfordret, når klienterne også har en privat sundhedsforsikring. Eksempel: En klient retter henvendelse til forsikringsaktøren mhp. at anvende sin sundhedsforsikring til at dække psykologbehandling. Forsikringsaktøren beder klienten om at få en lægehenvisning til behandling i den offentlige ordning og kontakte en psykolog med ydernummer. Der står samtidig i policen, at klienten, for at få forsikringsdækning, skal anvende en psykolog i forsikringsselskabets netværk. I eksemplet ovenfor er det vigtigt, at det er tydeligt for klienten, at der er frit valg blandt alle psykologer med ydernummer, og at begrænsningen, som betingelserne i policen medfører, kun angår tilskud til egenbetalingen. Hvad kan du gøre? 36

38 Hvis du er i kontakt med en klient, der begrænses i sit frie valg af psykolog som følge af en sundhedsforsikring, kan du oplyse klienten om, at denne har frit valg, og at begrænsningen i det frie valg skyldes et krav fra forsikringsselskabet og kun vedrører dækningen af egenbetalingen. Er du i tvivl, eller føler du dig presset af en aktør på forsikringsmarkedet, opfordrer vi til, at du henvender dig til Dansk Psykolog Forening. 37

39 15. Omkostnings- og indtjeningsundersøgelse Aftaletekst Parterne er enige om at gennemføre en undersøgelse af indtjening og omkostninger i psykologpraksis i overenskomstperioden. Grundlaget for undersøgelsen drøftes mellem parterne, og psykologerne er forpligtede til at deltage i undersøgelsen. Undersøgelsen finansieres af kvalitets- og efteruddannelsesfonden med kroner. Opsummering Det var ikke muligt at forhandle højere honorarer, og samtidig krævede RLTN produktivitetsstigninger på to procent. Derfor forlangte Dansk Psykolog Forening en omkostningsundersøgelse, så der fremadrettet etableres et fælles grundlag for psykologernes indtjening på den offentlige ordning. Det er derfor aftalt, at der i den kommende periode skal gennemføres en omkostnings- og indtjeningsundersøgelse blandt psykologerne. Grundlaget for undersøgelsen tilrettelægges i samarbejde mellem parterne, og psykologerne er forpligtede til at deltage. Der er afsat kr. til undersøgelsen. Dette betyder Det er endnu ikke aftalt, hvornår eller hvordan en omkostningsundersøgelse skal foregå. Derfor er det endnu ikke muligt at vejlede om detaljer, som hvor meget arbejde det vil kræve af den enkelte, eller hvornår det vil foregå. Der vil blive sendt information ud til alle psykologer med ydernummer, når der vides noget mere om, hvordan og hvornår omkostningsundersøgelse konkret vil foregå. Man vil som psykolog med ydernummer være forpligtet til at svare på omkostningsundersøgelsen. 38

40 16. Minimumsafregning Aftaletekst 12. Minimumsafregning Stk. 1 Regionen foretager én gang årligt en opgørelse over det samlede antal ydelser og udgifter fordelt på de enkelte psykologer i regionen. Hvis en psykolog, der har haft sit ydernummer i minimum 3 år, har en årlig afregning med regionen under kr. og fra 1. januar 2018 under kr., skal regionen høre psykologen med henblik på at belyse årsagen til denne lave afregning. Stk. 2 Såfremt det lave afregningsniveau ikke er begrundet i størrelsen af klientgrundlaget i området, manglende henvisninger fra områdets praktiserende læger eller psykologens personlige forhold så som længerevarende sygdom eller barsel, kan regionen indstille til det regionale samarbejdsudvalg, at ydernummeret inddrages. Stk. 3 Ydernummeret kan kun inddrages, når der er enighed om afgørelsen i det regionale samarbejdsudvalg. Hvis det regionale samarbejdsudvalg finder, at ydernummeret skal inddrages, skal sagen indbringes for Landssamarbejdsudvalget, jf. xx (om LSU s sanktionsmuligheder). Er der ikke enighed i det regionale samarbejdsudvalg indbringes sagen også for Landssamarbejdsudvalget, jf. xx (om hvilke sager LSU kan behandle). ANMÆRKNING TIL stk. 1: Psykologens forpligtigelse til at afregne med regionen for minimum kr. årligt kan ikke opfyldes ved omsætning, som vedrører en eventuel praksiskandidat. Den enkelte ydernummerpsykolog skal således opfylde kravet til minimumsafregningen via sin egen behandlingsaktivitet. Det påhviler psykologen at registrere egen behandling i eget system og forelægge dokumentation herfor, hvis regionen anmoder om det i forbindelse med kontrol efter (nuværende) 12. Praksiskandidaten er ligeledes forpligtet til i forbindelse med afregningen at markere, når denne har foretaget en konsultation. Dette sker ved en registrering af praksiskandidatens navn og k-markering i afregningssystemet. Opsummering Det er aftalt, at minimumsafregningen på kr. årligt er uændret til udgangen af Pr. 1. januar 2018 hæves minimumsafregningen til kr. årligt. Dette betyder Hvad tæller med i minimumsafregningen? Alle dine afregninger for konsultationer med regionen tæller med i minimumsafregningen. Det vil sige regionsandelen fra alle typer af konsultationer for alle henvisningsårsager. 39

41 Hvad sker der, hvis jeg ikke afregner for kr.pr. år? Hvis du ikke afregner for kr. pr. år, vil regionen kontakte dig for at høre om årsagen til den lave afregning. Såfremt der ikke er gode årsager, så som sygdom, manglende henvisninger el.lign., vil man i de regionale samarbejdsudvalg tage stilling til, om man mener, at du kan opretholde dit ydernummer. Er alle i det regionale samarbejdsudvalg enige om, at du ikke bør forsætte i ydernummeret, vil de skulle indstille til Landssamarbejdsudvalget, at de mener, at du bør fratages ydernummeret. Landssamarbejdsudvalget vil så behandle indstillingen og på baggrund af din afregning og høringen om årsagerne til den lave afregning tage stilling til, om du skal fratages ydernummeret. Jeg har været syg, bliver jeg ramt af omsætningsgrænsen? I forbindelse med at regionen hører om årsagen til, at man ikke har nået minimumsafregning, vil sygdom indgå som acceptabel årsag til ikke at have nået minimumsafregningen. Husk at meddele til regionen hvis du er syg i en længere periode. Jeg er lige startet op i mit ydernummer, bliver jeg ramt af omsætningsgrænsen hvis jeg ikke omsætter for kr. i det år jeg er startet? Når du starter i et ydernummer, har du 3 år til at få omsætningen op på kr. Hvis du derefter stadig ikke har en afregning på kr. pr. år, vil du blive hørt af regionen om årsagerne til, at du ikke har nået minimumsafregningen. 40

42 17. Omsætningsgrænse Aftaletekst Parterne er enige om at bevare omsætningsgrænsen som en udgiftsdæmpende foranstaltning, der har til hensigt at understøtte, at den økonomiske ramme for henvisningsårsag 10 og 11 bliver overholdt. Da ikke alle psykologer i ordningen omsætter helt op til omsætningsgrænsen er denne betydeligt højere end den gennemsnitlige fordeling af rammen blandt alle ydere for at sikre, at rammen bliver fuldt udnyttet. I forlængelse heraf tilføjes nedenstående til overenskomsten. X. Omsætningsgrænse Stk. 1 Psykologen kan omsætte for maksimalt kroner (2015-prisniveau) for den del af den årlige afregning med regionen, som vedrører depressions- og angstbehandling (henvisningsårsag 10 og 11). Omsætningsgrænsen følger kalenderåret. Stk. 2 Psykologen er forpligtet til at følge omsætningen i egen praksis set i forhold til omsætningsgrænsen samt at fordele aktiviteten ud over hele året. Stk. 3 I de tilfælde, hvor en psykolog har nået omsætningsgrænsen, skal psykologen orientere henviste borgere om, hvor pågældende kan søge behandling eller finde oplysninger herom. Opsummering Det er aftalt, at der fortsat skal være en omsætningsgrænse for behandling af angst og depression (kategori 10 og 11). Dette er for at sikre, at den økonomiske ramme overholdes. I 2015 var der tale om en rammeoverskridelse, hvorfor grænsen nu sænkes til kr. for 2016 og kr. for 2017 og For 2016 erstatter dette det halvårlige loft på kr. Det skal i øvrigt bemærkes, at der langt fra er økonomi til at alle klinikker afregner for henholdsvis kr. i 2016 og kr. i 2017 og 2018 på årsag Derfor skal den enkelte yder ikke stile efter at nå omsætningsgrænsen. Alle tallene er opgivet i 2015-niveau Frem til 30. juni 2016 opereres under en forlængelse af den forrige overenskomst. Den nye overenskomst gælder således kun for sidste halvår af 2016, hvorfor den samlede omsætningsgrænse for 2016 er anderledes end for de efterfølgende hele år. Omsætningsloftet for hele 2016 er på kr. 41

43 I forbindelse med forlængelsen af den tidligere overenskomst blev det meldt ud, at der i perioden 1. januar juni 2016 var en omsætningsgrænse på kr. Dette var for at have en ramme at arbejde indenfor indtil den nye overenskomst lå færdig. Efter overenskomstens vedtagelse er omsætningsgrænsen for andet halvår 2016 udregnet. Det er sket på baggrund af den relative aktivitet i andet halvår i forhold til første halvår for årene 2012, 2013 og Denne grænse er beregnet til kr. Dette betyder, at det samlede omsætningsloft for 2016 er på kr. Der vil ikke blive lavet en halvårlig opgørelse ved udløbet af den forrige overenskomst, og det er derfor kun omsætningsloftet på kr. for hele 2016, der er bindende For 2017 og 2018 er der et bindende omsætningsloft på kr. per år. Dette betyder Hvad tæller med i omsætningsgrænsen? Det er kun afregningen for angst og depressionsbehandling med regionen, som tæller med til omsætningsgrænsen, dvs. regionsandelen af honoraret. Her må ikke afregnes for mere end kr. i 2016 og kr. i 2017 og Hvilke afregninger tæller med i omsætningsgrænsen? Omsætningsgrænsen gælder for et kalenderår. Dette betyder, at det er den afregning, du har haft med regionen fra 1. januar og frem, som tæller med. Jeg har nået omsætningsgrænsen, hvad gør jeg? Når du rammer omsætningsgrænsen, må du ikke behandle og afregne klienter henvist med angst og depression. Alle igangværende klienter henvist med depression og angst skal hjælpes til videre færdigbehandling hos en anden psykolog med ydernummer. Brug psykologieridanmark.dk eller Sundhed.dk til at finde psykologer i dit område, som har en kort ventetid. Jeg er tæt på at nå omsætningsgrænsen, men har pga. en lang venteliste planlagt opstart med klienter langt ud i fremtiden hvad gør jeg med dem? Før du har nået omsætningsgrænsen, må du ikke afvise klienter med henvisning til, at omsætningsgrænsen findes. Hvis du er tæt på omsætningsgrænsen, og kan du allerede nu se, at du efter det tidspunkt, hvor du vil nå omsætningsgrænsen, har aftaler med nye klienter, bør du orientere disse klienter om situationen. Fortæl dem også, at de allerede nu bør kontakte en anden psykolog med ydernummer, som kan behandle dem. Psykologeridanmark.dk eller Sundhed.dk til at finde psykologer i nærheden med ydernummer og kort ventetid. Hvordan holder jeg øje med mit afregningsniveau, så jeg er sikker på, at jeg ikke er med til at overskride den økonomiske ramme? Hvis alle psykologer behandler op til omsætningsgrænsen, vil der komme en overskridelse af rammen og dermed en nedregulering af honorarerne, hvorfor der ikke skal stiles mod at ramme loftet. 42

44 Du kan holde øje med udviklingen af dit behandlingsniveau ved hjælp af dit IT-system. Her kan du eksempelvis lave en aktuel optælling af, hvor tæt du er på at nå omsætningsgrænsen. Du skal bede systemet om at vise dig, hvor meget du har behandlet inden for angst og depression siden årets begyndelse. Derudover vil Dansk Psykolog Forening udsende en månedlig oversigt over det samlede forbrug på rammen for alle ydernummerindehavere. Da tallene leveres af Danske Regioner, som først skal indsamle og behandle dem, vil der dog være en forsinkelse i tallene på ca. to måneder. Er der sanktioner for den enkelte, hvis de overskrider loftet? Hvis du når op over omsætningsloftet inden årets udgang, vil regionen ikke udbetale penge for kategori 10 og 11 til dig, men ellers er der ingen sanktioner. Hvis den samlede ramme bliver overskredet, vil ske en kollektiv nedregulering i honorarerne for psykologer med ydernummer. Der er ikke penge nok på rammen til, at alle psykologer omsætter op til loftet, hvorfor der ikke skal stiles mod at ramme loftet. 43

45 A. Afsluttende konsultation og opfølgning på epikriser Aftaletekst Der er en fælles forståelse mellem parterne om, at det ikke er alle behandlingsforløb i psykologpraksis, der afsluttes efter aftale mellem psykologen og patienten, hvorfor psykologen ikke i alle tilfælde kan sende en epikrise. Dette er f.eks. tilfældet, hvor patienter vælger at udeblive fra en aftalt konsultation. For at kunne følge op på, om psykologerne fremsender epikriser i forbindelse med afslutningen af behandlingsforløb, er parterne enige om, at der indføres en ny konsultationsydelse afsluttende konsultation, som angiver at behandlingsforløbet er afsluttet. Dermed bliver det muligt at opgøre antallet af behandlingsforløb, som er afsluttet af psykologerne. Antallet af udarbejdede epikriser i den periode, der opgøres, indhentes hos MedCom. Herefter sammenlignes antal afsluttede konsultationer med antal epikriser. Opsummering Der er nu indført en specifik ydelse for den afsluttende konsultation i et behandlingsforløb. Når denne afregnes, vil henvisningen blive lukket i regionernes afregningssystem, men endnu ikke på Henvisningshotellet. Der arbejdes på at færdiggøre den tekniske løsning, der vil lukke henvisningen både i regionernes afregningssystem og på Henvisningshotellet samtidig, således at der ikke kan opstå misforståelser. Ydelsen indføres for at gøre det muligt at sammenligne antallet af sendte epikriser med antallet af faktisk afsluttede forløb. Dette betyder Når et forløb er slut, hvilket vil sige, at du som psykolog vurderer, at der ikke vil være brug for yderligere konsultationer, eller når det tilskudsberettigede antal konsultationer er brugt op, skal den sidste konsultation afregnes som en afsluttende ydelse. Dermed lukkes henvisningen i regionernes afregningssystem, og eventuelt resterende konsultationer vil bortfalde. På sigt vil det samtidig lukke henvisningen på Henvisningshotellet, således at en anden psykolog ikke kan komme til at behandle på en ugyldig henvisning. Der er separate ydelser for individuelle konsultationer, børn under 16 år (gælder kun for henvisningsårsag 1-9) og for gruppekonsultationer. De to første er tilknyttet et honorar, og skal derfor vælges i stedet for den normale ydelse. For gruppekonsultationer skal du afregne for den relevante gruppekonsultationstype og derefter vælge Afsluttende konsultation, gruppekonsultation som en tillægsydelse. Denne vil du ikke blive honoreret yderligere for. De nye ydelser er vist i tabellen nedenfor. Ydelsesnumre for afsluttende konsultationer Henvisningsårsag 1-9 Afsluttende konsultation, individuel konsultation Henvisningsårsag 10 Henvisningsårsag

46 Afsluttende konsultation, barn under 16 år med pårørende 0117 Afsluttende konsultation, gruppekonsultation* *Hvis et forløb afsluttes som en gruppekonsultation, vælges både det relevante ydelsesnummer for gruppekonsultationen og ydelsesnummer 1010, 1020 eller 1030 for at markere, at konsultationen er afsluttet i en gruppekonsultation. 45

47 C.4. Lukning af henvisninger Aftaletekst Parterne er enige om, at psykologerne skal have mulighed for at lukke henvisninger, som konstateres som fejlhenvisning. Når en psykolog afregner for en afsluttende konsultation vil henvisningen blive lukket på Henvisningshotellet, således at der ikke efterfølgende vil kunne blive behandlet på evt. resterende konsultationer på henvisningen. Det samme er tilfældet, når en psykolog afregner for individuel konsultation uden efterfølgende konsultation som følge af, at psykologen finder, at patienten ikke er omfattet af henvisningsårsagen. Parterne er desuden enige om at indføre en ydelse, som psykologerne kan registrere, når de i forbindelse med en indledende samtale med en henvist patient finder frem til, at patienten ikke er omfattet af den pågældende henvisningsårsag. Registrering af dette ydelsesnummer vil lukke henvisningen og medfører ikke et honorar til psykologen. Med det nye administrationssystem Praksys.dk bliver det muligt for psykologen at se hvor mange konsultationer, klienten tidligere har fået på sin henvisning og dermed hvor mange konsultationer, der er tilbage på henvisningen. Opsummering For at sikre, at en ugyldig henvisning fra en praktiserende læge ikke bliver afprøvet hos flere psykologer, er det blevet aftalt, at det skal være muligt at lukke den på Henvisningshotellet ved at benytte en fejlhenvisningsydelse. Det har vist sig, at den tekniske løsning endnu ikke foreligger, hvorfor der indtil videre kun vil ske en lukning af henvisningen i regionens afregningssystem, men ikke på Henvisningshotellet. Hvis man i en indledende samtale, der ikke er en egentlig konsultation, opdager, at der er tale om en fejlhenvisning, kan den lukkes med det samme. For dette er der intet honorar. For henvisningsårsag 10 og 11 har psykologen to konsultationer til at foretage en konkret vurdering af, om der er tale om en fejlhenvisning, inden for hvilke forløbet kan afsluttes og henvisningen lukkes. Dette betyder I de tilfælde, hvor du i en indledende samtale med patienten (eksempelvis over telefonen) finder, at der er sket en fejlhenvisning fra lægen, benytter du ydelsen Fejlhenvisning uden forløb, hvorved henvisningen bliver lukket i regionens afregningssystem. På sigt vil den også blive lukket på Henvisningshotellet, men den tekniske løsning foreligger endnu ikke. For dette er der intet honorar. Der er her kun tale om en kort samtale og altså ikke en egentlig konsultation. For kategori 1-9 er du forpligtet til så hurtigt som muligt at foretage en konkret vurdering af, om henvisningsårsagen er korrekt. Hvis du opdager, at den ikke er det, skal du afbryde forløbet. Du får betaling for de konsultationer, der er blevet brugt, ved at afregne dem som normale konsultationer. For kategori 10 og 11 skal du senest i anden konsultation have foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt der er sket en fejlhenvisning. I disse tilfælde skal der benyttes ydelserne Individuel konsultation, 1. konsultation uden efterfølgende forløb (fejlhenvisning) eller Individuel konsultation, 2. kon- 46

48 sultation uden efterfølgende forløb (fejlhenvisning). Disse honoreres som hhv. en første og en anden konsultation. Regionernes nye administrationssystem Praksys.dk vil være integreret med Henvisningshotellet, således at det både vil være muligt at lukke henvisningerne direkte ved afregning af en fejlhenvisning, samt gøre det muligt for psykologen at se, hvorvidt der er resterende konsultationer på en henvisning. Derved vil det ikke være nødvendigt at tage kontakt til regionen for at få dette afklaret. Lanceringstidspunktet er blevet udskudt, og det vil således ikke tages i brug til september Et nyt lanceringstidspunkt er endnu ikke offentliggjort. Indtil systemet går i luften, er det nødvendigt at kontakte regionen, inden I begynder at behandle på en henvisning, der allerede har været hentet af en anden psykolog. Dette er for at sikre jer, at der ikke er tale om en fejlhenvisning, som er lukket i regionens afregningssystem, og som I derfor ikke vil honoreres for. 47