Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Transkript

1 KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn af behandling. Herudover vil en del af de ca med et skadeligt alkoholforbrug også kunne profitere af behandling. Aktuelt modtager kun omkring egentlig alkoholbehandling ved en specialiseret alkoholbehandlingsinstitution, og i alt er ca i farmakologisk behandling, ofte varetaget af egen praktiserende læge. Der er således et stort antal mennesker med et behandlingskrævende alkoholproblem og samtidig en omfattende underbehandling på befolkningsplan. Konsekvenserne af alkoholproblemerne kan være store, da de belaster såvel den, der drikker, som pårørende, herunder børn. Partneren til en person med alkoholafhængighed kan være psykisk lige så belastet som den, der drikker. Børn i familier med alkoholproblemer er i højere risiko for at udvikle alkoholafhængighed, stofmisbrug, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd. Børn af forældre med en alkoholrelateret diagnose har ca. dobbelt så stor risiko for at forsøge selvmord, 2,4 gange større risiko for at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling og ca. 8 gange større risiko for at opleve vold i hjemmet. Den samlede sygdomsbyrde relateret til alkohol omfatter således såvel den, der drikker, som pårørende, herunder børn. 29. april /1/KIB,MAJAK Tlf Fax E-post [email protected] Alkoholbehandlingen er en ramme for at arbejde behandlende med den, der drikker, og forebyggende og støttende i relation til de pårørendes belastninger. En undersøgelse fra Lægeforeningen ( Alkoholbehandling i kommunerne, Ulrik Becker et al, Lægeforeningen 2012) viser store forskelle i kvaliteten af alkoholbehandlingen, herunder den farmakologiske behandling. 11 spørgsmål er i undersøgelsen udvalgt som indikatorer på kvalitet i alkoholbehandlingen. På baggrund af en scoring af disse variable har 36 % af kommunerne fået tildelt en glad smiley, 53 % har fået en neutral, og 11 % har fået en sur smiley. En stor del af de læger, som deltog i undersøgelsen, synes, at udbud og kvalitet er utilstrækkelig, når de henviser til behandling i både regionalt, kommunalt og privat regi. Omkring halvdelen af personer med alkoholafhængighed har også en anden psykisk problemstilling med angst og depression som det hyppigste. I ovenfor nævnte undersøgelse af Becker et al. viste det sig, at over halvdelen af lægerne fandt udbud og kvalitet utilstrækkelig, når de henviste patienter til psykiatrisk behandling.

2 I finansloven for 2014 er der afsat midler til styrkelse af familieorienteret alkoholbehandling, og med satspuljeaftalen for 2014 tages initiativ til regionale og kommunale indsatsplaner for gruppen med både alkoholproblemer og en anden psykisk problemstilling (de dobbeltbelastede). Formålet med den kliniske retningslinje er at styrke og ensarte kvaliteten i alkoholbehandlingen således, at der vil være et kvalificeret behandlingstilbud til de alkoholafhængige og de mange med et skadeligt alkoholforbrug, der kræver behandling, samt til deres pårørende. Side 2 Der vurderes særligt at være kliniske problemstillinger, der kan adresseres med en national klinisk retningslinje, fx valg af interventioner og ensartethed i gennemførelsen. Retningslinjen skal udformes på en sådan måde, at den bygger på den bedst tilgængelige evidens og indeholder anbefalinger om situationer, hvor der skal træffes beslutninger om behandlinger. Afgrænsning Den retningslinje vil fokusere på udvalgte dele af patientforløbet. Fokus for retningslinjen vil blive indsnævret yderligere af arbejdsgruppen ved fastlæggelse af de fokuserede spørgsmål under hensyntagen til de tids- og omfangsmæssige rammer. Denne retningslinje omhandler personer, der er alkoholafhængige eller har et skadeligt alkoholforbrug (ICD-10: F101, F102), som starter i alkoholbehandling. Fokus vil være på interventioner målrettet alkoholmisbruget. Der vil blive udarbejdet en national klinisk retningslinje målrettet de med psykiske problemstillinger i tillæg til alkoholdiagnosen på et senere tidspunkt. Retningslinjen vil så vidt muligt tage udgangspunkt i eksisterende danske og udenlandske, metaanalyser mv. Arbejdsgruppens opgaver og sammensætning Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal bidrage til udarbejdelsen af den retningslinje. Arbejdsgruppens opgaver omfatter udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for udvalgte dele af patientforløbet, herunder fx: Systematisk udredning af patienterne, herunder vurdering af hvilke patientprofiler, der skal tilbydes hvilken intervention. Motiverende samtale Interventioner (herunder fx kognitiv adfærdsterapi og familieorienteret behandling samt understøttende farmakologisk behandling) Outcomes (alkoholafholdenhed vs. reduktion i alkoholforbruget) Manualbaserede terapiformer (inkl. oplæring og supervision) vs. ikke-manualbaserede terapiformer Opfølgning, herunder hvilket indhold og hvilket omfang.

3 Overvejelser omkring implementering - forslag til kvalitetsudviklingsproces og monitorering, herunder valg af indikatorer, udvikling af NAB og forskning Som et led i arbejdet vil det være nødvendigt at foretage en yderligere indsnævring af, hvilke og hvor mange interventioner retningslinjen skal se på. Arbejdsgruppen: Deltager i en hel dags metodeundervisning forud for arbejdet Deltager i møder i arbejds- og referencegruppe Bidrager til definition og afgrænsning af målgruppen for ne Bidrager til at afgrænse retningslinjen samt kvalificere de fokuserede spørgsmål, som retningslinjen skal besvare Bidrager til at kvalificere litteratursøgningen Gennemgår litteraturen Varetager/bidrager til vurdering af litteraturen (evidensvurdering) Udformer anbefalinger Kommenterer løbende på tekstudkast til retningslinjen Side 3 Arbejdsgruppens medlemmer må forvente en betydelig arbejdsindsats med gennemgang og vurdering af eksisterende litteratur på området mellem møderne samt kort frist til at kommentere på tekstudkast til retningslinjen, særligt i slutfasen. Arbejdsgruppemedlemmerne forventes endvidere at deltage i en undervisningsdag i evidensvurdering (GRADE). vil i samarbejde med en ekstern fagkonsulent på området, forestå den skriftlige udarbejdelse af ne. Der tilknyttes endvidere en metodekonsulent til arbejdsgruppen. Følgende organisationer anmodes om at udpege repræsentanter til arbejdsgruppen: Der udpeges medlemmer af: Dansk Psykiatrisk Selskab (1-2 repræsentanter) Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi (1 repræsentant) Dansk Psykolog Forening (2 repræsentanter) Alkoholfagligt Forum (3 repræsentanter) Dansk Selskab for Almen Medicin (1 repræsentant) Alle medlemmer skal have alkoholfaglig- og forskningskompetence. udpeger formanden. Sekretariatsfunktionen deles i en faglig og en administrativ funktion. Sekretariatsfunktionen varetages af. Arbejdsgruppen kan suppleres efter behov. Referencegruppens opgave og sammensætning Der nedsættes en referencegruppe, der kommenterer på arbejdet undervejs.

4 Referencegruppens opgaver omfatter: Kommentering af afgrænsning og fagligt indhold af ne Bidrage med relevant faglig og organisatorisk viden Kommentering på udkast til ne, inden de sendes i høring Referencegruppen har primært en høringsfunktion og skal medvirke til at højne resultatet og sikre forankring af ne. Side 4 Følgende organisationer anmodes om at udpege repræsentanter til referencegruppen: KL (1 repræsentant) KommuneKontaktRåd (5 repræsentanter 1 repræsentant fra hver region) Danske Regioner (1 repræsentant) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (1 repræsentant) Socialministeriet/Socialstyrelsen (2 repræsentanter) Dansk Selskab for Addiktiv Medicin (1 repræsentant) Danske Patienter (1 repræsentant) Arbejdsgruppens medlemmer overværer referencegruppens møder. Organisering af arbejdet Mødefrekvens Der forventes afholdt fem møder i arbejdsgruppen inden høringsfasen og et 6. møde efter høringen i perioden fra marts 2014, hvor første møde finder sted, til oktober, hvor 6. møde finder sted. Mødedatoerne er som følger: 1. møde: 18. marts 2. møde: 22. april 3. møde: 27. maj 4. møde: 12. august 5. møde: 9 september. 6. møde: 29. oktober Referencegruppens afholder to møder i den tilsvarende periode som udgangspunkt samme dag som 2. og 4. møde i arbejdsgruppen. Datoerne for obligatorisk metodeundervisning er d. 21. marts og 1. april (arbejdsgruppemedlemmerne tilmelder sig én af datoerne). Mødereferat Der udarbejdes et referat fra arbejdsgruppemøderne samt referat fra referencegruppemøderne. Referetat sendes til kommentering senest én uge efter mødets afholdelse med henblik på gruppens bemærkninger og godkendes skriftligt inden for en fastsat tidsfrist. Tidsplan

5 forventer, at der foreligger et høringsudkast i september Efter høringsfasen vil retningslinjen blive forelagt styregruppen samt det nationale udvalg for inden publicering, forventeligt inden årets udgang. Side 5