Impact Benefit Agreement (IBA)

Transkript

1 Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel v/ole Fjordgaard Kjær Impact Benefit Agreement (IBA) Grønlandske erfaringer med IBA`ere på råstofområdet

2 Præsentationens temaer Hvad er en IBA og hvem er IBA parterne? Hvordan bruges IBA i en grønlandsk råstofsammenhæng? Får samfundet gavn af aftalerne? IBA ere i et bredere perspektiv?

3 Globalt perspektiv Hvad er en IBA og hvem deltager? Kært barn har mange navne Community Development Agreements Socio-Economic Agreement Social Responsibility Agreement Mine Participation Agreement Development Agreement Inuit Impact Benefit Agreement Impact Benefit Agreement Industrial and Employment Benefit Agreement Project Development Agreement 3-parts aftale Samarbejdsaftale m.v Deltagere globalt perspektiv Regeringen Selvstyreenhed Regioner Kommune(r) Jordejere (land owners) Person/personkreds Lokalsamfund Organisation Selskab (rettighedshaver) m.v

4 IBA i Grønland I Grønland kaldes aftalen en Impact Benefit Agreement (IBA). Aftalen indgås/forhandles mellem rettighedsshaver (selskabet), Selvstyret og Kommune(rne). Tilladelseshaver (selskab) Selvstyret En IBA er ikke en tilladelse eller en godkendelse (men derimod en aftale). Regulerer ikke eksempelvis miljøforhold og skatter men derimod en række tilknyttede sociale/økonomiske forhold. Kommune(rne)

5 Formålet med en IBA En IBA har flere formål og skal bl.a. promovere bæredygtige og gensidige tiltag. En IBA skal være med til at skabe en platform hvor rettighedshaver, selvstyret og kommunerne kan behandle konkrete socio-økonomiske forhold ved et projekt. Hovedformålene er at fremme anvendelsen af grønlandske virksomheder og grønlandske arbejdstagere, såvel som at sikre og fremme uddannelse af den grønlandske arbejdsstyrke. At opbygge kompetencer samt udvikle grønlandske virksomheders viden. Forebygge og begrænse negative (skadelige) socioøkonomiske konsekvenser og skabe og øge positive socioøkonomiske konsekvenser. 5

6 Impact and Benefits Agreement (IBA) Centrale bestemmelser IBA er en aftale hvor konkrete kvantitative mål opstilles for eksempelvis: Grønlandsk arbejdskraft Grønlandske virksomheder Grønlandske leverancer Uddannelsesinitiativer Evaluering foretages løbende, ligesom nye mål justeres årligt. Grønlandsk arbejdskraft og grønlandske virksomheder og leverancer Udbud- og indkøbsbetingelser (opdelte/mindre udbudspakker) Fokus på Uddannelse, opgradering af færdigheder, know-how, praktikpladser og lærlinge Respekt for socio-kulturelle forhold 6

7 IBAen som et konkret værktøj Aftalerne er et vigtigt redskab til at sikre lokale arbejdspladser, idet en IBA både kan ses som: En forpligtelse for selskaberne Et værktøj Et forventningsafstemmende dokument Et konkret måldokument Et instrument til at monitere og evaluere fremdrift Dokumentet har derfor en meget central rolle i forhold til sikring af en lokal forankring i nuværende og kommende råstofprojekter

8 8 Nøgleelementer i en god IBA praksis Fair forhandlingsproces og fair resultater for alle (win-win) Samfundsengagement (inkludering) Gensidige forpligtelser mellem parterne i aftalen Inkludering af klare og brede udviklingsemner og ikke kun finansielle kompensationer Løbende monitering og evaluering af resultaterne Transparent proces Efterlader lokalsamfund bedre stillet

9 En bæredygtig udvikling Hvorfor laver vi IBAere? Udnyttelsesprojekter kan have en stor social og økonomisk påvirkning, både positiv og negativ En måde af håndtere den sociale og økonomiske påvirkning på, er ved at udarbejde en Vurdering af den Samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) og en Impact Benefit Agreement (IBA) 9

10 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) Et af hovedformålene med VSB rapporten er, at sikre samfundsmæssige bæredygtige olie- og mineralprojekter, som kan bidrage til udviklingen af det grønlandske samfund. VSB rapporten som danner baggrund for en høring sammen med VVM rapporten er selskabets bud på hvordan de vil håndtere de socioøkonomiske forhold ved projektet. IBA aftalen som derefter forhandles, tager udgangspunkt i VSB rapporten, men går et spadestik dybere og berører konkrete delmål, som alle parter når til enighed om. VSB IBA 10

11 Løbende antal love pr. år 11 Kumulativ implementering af tiltag som vedrører samfundsudvikling i minelove Kendra E. Dupuy, Community Development in Mining Laws, , Forthcoming in The Extractive Industries and Society (2014) År

12 Mest fremskredne mineralprojekter i Grønland Bly og zink (Citronen Fjord) Anorthosit (White Mountain) Rubin/safir (Fiskenæsset) Jern (Isukasia) Eudialyt/REE (Killavaat Alannguat) REE/Uran (Kuannersuit)

13 Færdige IBA aftaler og igangværende forhandlinger Fire IBA aftaler allerede afsluttet. Derudover er der ved at blive færdigforhandlet andre aftaler. Alle IBAere bliver offentliggjort på under publikationer. Selskab År Olie/gas Mineral Status Cairn Energy IBA 2010 Cairn Energy IBA 2011 True North Gems Greenland A/S IBA 2014 Hudson Greenland A/S IBA 2015 London Mining Greenland A/S IBA 2016? Ironbark Zinc IBA 2016? Tanbreez IBA 2017? Færdig Færdig Færdig Færdig I gang I gang I gang

14 Hvornår indgås en IBA? Forundersøgelse Efterforskning Udnyttelse IBA - True North Gems (Fiskenæsset) - Hudson Resources (White Mountain) - Ironbark Zinc Ltd (Citronen Fjord) - London Mining (Isukasia) - Tanbreez Mining Greenland (Killavaat Alannguat) - GME A/S (Kuannersuit)

15 Hvad får Grønland ud af IBA erne et eksempel True North Gems Rubin/safir - Fiskenæsset IBA en har sat rammen for følgende i år 1 (anlægsfasen): Aktiv IBA med løbende monitering/evaluering Anlægsfase 2015/2016 Forventet produktion 2017 (afhængig af finansiering) Inddragelse af over 70 grønlandske virksomheder kr. anvendt via en uddannelsesfond kr. anvendt via en socialog kulturfond. Ansatte opkvalificeret via 31 kurser. 100% grønlandsk arbejdskraft. 79 ansatte i anlægsfasen. M.v. Source: TNG

16 Incitamentstruktur (fonde) - Et eksempel: De sociale/kulturelle fonde har til hensigt at støtte grønlandsk kultur og sociale/sports aktiviteter til gavn for borgerne i relevante kommune(r). De uddannelsesmæssige fonde har til hensigt at støtte både faglærte og ufaglærte ansatte i mineindustrien med opkvalificering inden for en række fagområder. De virksomhedsrelaterede fonde skal støtte grønlandske virksomheder med kursusaktiviteter, kompetenceopbygning, overførsel af know-how, advokatbistand og lignende forhold

17 Incitamentstrutkur (fonde) fortsat Der er indarbejdet en incitament struktur i fondsbeløbene, således at en øget produktion tilsvarende vil øge fondsbeløbene med et bestemt beløb pr. fond. Derimod kan fondsbeløbene også blive reduceret, såfremt rettighedshaver inddrager mere grønlandsk arbejdskraft, end hvad der er forventet og beskrevet i IBAen. Øget inddragelse af grønlandsk arbejdskraft vil samtidig øge beskatningsgrundlaget i Grønland, hvilket derfor vil medføre en win-win situation for alle parter

18 Hudson Resources Anorthosit White Mountain IBA underskrevet 24. september Aftaleparter: Rettighedshaver, Qeqqata Kommunia og Grønlands Selvstyre. Minimum 20 års drift. Direkte/indirekte indkomstskatter: DKK mio. Royalty: 2.5 % Socialfond: DKK i 2015 & 2016 DKK fra ? Fase År Antal jobs Lokale ansatte Anlæg (50%) Drift (50%) Drift (80%) Uddannelsesfond: DKK & 2017 DKK fra ? 5 Lærlingepladser og 2 praktikanter. Drift (80%)

19 Cairn Energy efterforskningsboringerne i 2010 og 2011 Et eksempel 19

20 Efterforskningsboringer 2010 og 2011 I forbindelse med Cairn Energy`s efterforskningsboringer i 2010 og 2011 blev der både udarbejdet VSB rapporter og IBA aftaler. Naalakkersuisut besluttede at dette var et krav, for herigennem at have et værktøj, som kunne sikre de nødvendige samfundsgevinster. Selvom aktiviteterne i 2010 og 2011 kun var efterforskningsboringer, havde de en stor påvirkning af samfundet. 20

21 Økonomisk udbytte Grønlands udbytte (ikke udtømmende) Capricorn udgifter i Grønland DKK 153m DDK 330m Capricorn s underleverandørudgifter i Grønland DKK 18.8m DKK 19m Skatteindtægter til Grønland DKK 53m DKK 103m Skønsmæssig værdi af båret partner (Nunaoil) DKK 276m DKK 561m Grønlandske virksomheder involveret

22 Grønlands udbytte (ikke udtømmende) Ansættelser Jobs som inkluderer grønlandsk arbejdskraft Uddannelsespladser til grønlandsk arbejdskraft 4 12 Uddannelse Træning (Nunaoil) DKK 1.5m DKK 1.5m Uddannelsesfond DKK 1.3m DKK 2.4m Træning (myndighederne) DKK 1.575m DKK 1.575m Social/kulturel Samfundsudviklingsfond DKK 0.43m Totalt udbytte for Grønland DKK 505m DKK 1023m 22

23 IBA ere i et bredere perspektiv Vil Grønland få samme udbytte fra erhvervsprojekter uden en IBA aftale? IBAere giver en bedre struktur, styring og overblik. Flere år med minedrift og udbytte til det grønlandske samfund vil give et bedre billede af IBAens effekter. Ny lovgivning på vej i forhold til krav om lærlingepladser/praktikpladser

24 Læs mere om VSB og IBA Vejledning kan downloades på eller på

25 Tak Spørgsmål? Copyright: Nalunaq Gold Mine A/S