Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser)

Transkript

1 ATV Dialogmøde 19. juni 2014 Råstofstyrelsen på vegne af Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked v/ Jørgen T. Hammeken-Holm Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser)

2 De økonomiske fremtidsudsigter Øgede offentlige udgifter og faldende offentlige indtægter. Relativt flere ældre og færre i arbejdsstyrken. Fald i befolkningstallet. Siden 1995 har nettoudvandringen udgjort personer personer var født i Grønland 396 var født uden for Grønland 2

3 Investeringsvurdering om efterforskning i Grønland Når et råstofselskab udvælger et område til efterforskning, sker der en vurdering ud fra en række parametre. De væsentlige parametre for mineralinvesteringer i et givent land er følgende: Det geologiske potentiale og muligheder (metaller og mineraler) Lovgivningen De økonomiske betingelser Institutionelle faktorer og rammebetingelser Politisk stabilitet 3

4 Mineraler Selskabernes udgifter til efterforskning har ligeledes været stigende over årene, fra 2002 til Højdepunktet var i 2011 med en omsætning på knap 700 millioner kroner. Siden er niveauet faldet noget. Det er ikke et specielt grønlandsk fænomen. Mineindustrien har i disse år globalt set vanskelige vilkår og efterforskningsaktiviteten er overalt faldet voldsomt. Der er i 2013 sket et globalt fald på 29 % i efterforskningsbudgetterne til ædel- og basismetaller, diamanter, uran, og nogle industrielle mineraler. 4

5 Grønlands olie- og mineralstrategi

6 Fokus for bestemte mineraler De offentlige undersøgelsesprogrammer Ved udarbejdelsen af de nye målsætninger er der foretaget vil en fokusere vurdering af, hvad på der : på globalt plan efterspørges af mineraler. Jern, kobber, nikkel, Det er jern, guld og kobber som de mest og betydningsfulde zink i forhold til den markedsmæssige værdi, hvor jern udgør 39 %, guld 16 % og kobber 13 % af Guld omsætningen Sjældne jordarter Uran Til sammenligning kan nævnes, at sjældne Smykkesten jordarter kun udgør 0,15 % af den samlede værdi. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 6

7 Småskalatilladelser. Udviklingen i udstedelsen af småskalatilladelser har været positiv siden 2009, hvor den første småskaltilladelse blev udstedt. Der er i dag udstedt ca. 25 småskalatilladelser Der vil i den kommende strategiperiode blive igangsat en række initiativer til at styrke småskalaaktiviteterne, herunder Særlige områder planlægges reserveret til småskala projekter Prospektor og småskalakurser på Råstofskolen vil blive opprioriteret og Muligheden øget fokus på lokal forarbejdning af smykkesten vil blive taget op i IBA forhandlingerne med mineralindustrien. 7

8 Uran Ophævelse af nul-tolerance politikken (efteråret 2013) Der skal ske en implementering af folkeretlige aftaler og andre internationale regler vedrørende uran og andre radioaktive mineraler. Der etableres et samarbejde mellem regeringen og Naalakkersuisut med hensyn til stillingtagen til forsvars- eller sikkerhedspolitiske forhold af betydning for eksport af uran udnyttet i Grønland. Der er forventningen af det samlede udredningsarbejde med fastsættelse af regler, etablering af nødvendige administrative systemer og procedurer vil kunne være på plads primo En meddelelse af tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive grundstoffer vil kunne ske, når regler og administrative systemer og procedurer er på plads. 8

9 Nordgrønland nord for 81 grader nord For at markedsføre det unikke zink-potentiale i Nordgrønland, vil der i maj 2014 blive åbnet for ansøgninger i denne region Der vil i denne proces blive udpeget en række konkrete områder, som det ikke vil være muligt at få meddelt en tilladelse til Området nord for 81 grader Nord, vil blive delt ind i en række prædefinerede blokke, som det kendes fra olietilladelserne. Disse områder vil blive defineret således at de omtalte særligt beskyttelsesværdige områder er undtaget. Områderne vil som udgangspunkt dække mindst km2. 9

10 Strategiske indsatsmål vedrørende mineraler Det er Naalakkersuisuts målsætning på et miljø- og samfundsmæssigt bæredygtigt grundlag at kunne meddele tre til fem udnyttelsestilladelser for mineraler i løbet af de næste fem år. Mineprojekterne kan omfatte: o Isuakasia-projektet (London Mining) o Rubin-projektet (Fiskenæsset, tæt ved Nuuk) o Killavaat Alannguat/Kringlerne i Sydgrønland, o Kvanefjeldet ved Narsaq i Sydvestgrønland, o Citronen Fjord projektet i Nordgrønland samt o Anorthosit projektet White Mountain i Vestgrønland 10

11 Mest fremskredne mineralprojekter i Grønland Bly og zink (Citronen Fjord) Anorthosit (White Mountain) Rubiner/safirer (Fiskenæsset) Zirkonium/REE (Killavaat Alannguat) Jern (Isukasia) REE/Uran (Kuannersuit) 11

12 Hvor langt er projekterne nået? Forundersøgelse Efterforskning Udnyttelse - London Mining (Isukasia) Udnyttelsestilladelse udstedt - Tanbreez Mining Greenland (Killavaat Alannguat) - True North Gems (Fiskenæsset) Udnyttelsestilladelse udstedt - Ironbark Zinc Ltd (Citronen Fjord) - GME A/S (Kuannersuit) - Hudson Resources (White Mountain) 12

13 London Mining Greenland A/S (LM) jern projekt - Isukasia Jern (Fe) projekt ved ISUA Jernmalm oparbejdes fra ca % jern til et jernkoncentrat på ca. 70 % indhold Årlig produktion på 15 mio. tons jern koncentrat Nuværende planlægning sigter på 15 års produktion og ca. 3 års anlægsfase Forventet gennemsnitlig beskæftigelse i anlægsfasen er ca og ca. 700 i driftsfasen Anlægsinvesteringen er pt 2,35 mia. US dollar Næste mulige storskala mine i Grønland Naalakkersuisut har i november 2013 tildelt London Mining en udnyttelsestilladelse Selskabet leder efter finansiering Igangværende IBA forhandlinger

14 True North Gems Inc Fiskenæsset Endelig ansøgning om udnyttelse er fremsendt i juni 2013 Offentlige høringer (VVM+VSB) er overstået Produktionsfaciliteter planlagt både i Nuuk og i Fiskenæsset Omfattende kontrol og tilsyn Udnyttelsestilladelse udstedt i marts 2014 IBA og produktionsgodkendelser er færdigforhandlet

15 True North Gems (TNG) Rubin og Safir projekt - Fiskenæsset Projektet forventes at koste 215 mio. kroner i anlægsomkostninger og 62 mio. kroner årligt i drift. Selskabet har skaffet delvis udenlandsk finansiering til projektet og har bl.a. lavet aftale med LNS omkring konstruktions af minen. Anlægsperioden forventes at tage 6 måneder og der forventes produktion i alt 9 år. Projektet vil beskæftige ca personer i anlægsfasen, hvoraf ca. 75 % vil være lokal arbejdskraft. Fra og med det 3. produktionsår, forventes en samlet arbejdsstyrke på op imod 80 personer

16 TANBREEZ Greenland (A/S) REE + Zirconium Killavaat Alannguat Eudialyt er det primære mineral af værdi i TANBREEZ forekomsten og er et zirkonium silikat mineral som indeholder zirkonium, niobium, feldspar og sjældne jordarter (REE). Produktion af 0,5 mio. ton koncentrat årligt med mulighed for at øge til i første omgang 1,5 mio. ton og senere 3-5 mio. ton, alt efter efterspørgslen på verdensmarkedet. Konstruktion forventes at tage 2 år og produktion er foreløbigt tilrettelagt til 10 år, selvom forekomsten sandsynligvis har volumen til mange års produktion. Ca. 80 ansatte i driftsfasen ( i anlægsfasen), hvoraf størstedelen forventes at være lokal arbejdskraft. En af verdens største REE, Zirconium og Eudialyt forekomster på over 4 mia. ton Ansøgning modtaget i august 2013, med efterfølgende offentlige høringer Narsaq Mineområde Billede af den 2,5 x 5 km 2 store malmforekomst med Foster Sø i forgrunden Samlet provenu til Grønland over de år forventes at være ca. 200 mio. kroner ifølge selskabets beregninger. Der afventes beslutning vedr. placering af et kemisk værk. Nuværende anlægsudgift er 485 mio. DKK

17 Greenland Minerals & Energy (GME) REE + uran projekt - Kuannersuit Kvanefjeld: 619 Mt 4.79 Mt REO, 283 M lbs U 3 O 8 1M tonnes Zn Nye fund (zoner) 4km License Boundary Området omkring Kuannersuit (Kvanefjeld)

18 Greenland Minerals & Energy (GME) REE + uran projekt - Kuannersuit Anlægsinvesteringen er i dag vurderet til ca. 5 mia. kroner. GME har indgået en samarbejdsaftale med China Non-Ferrous Metal GMEs infrastruktur ved mineområdet, samt taillingsdepot, havn, vej og beboelseskvarter Base case i lønsomhedsstudier er brydning og oparbejdning til uranoxid (yellow cake) og et sjældne jordartskarbonat i Grønland. Der forventes over personer ansat i konstruktionsfasen, hvoraf størstedelen ifølge selskabet forventes hentet i udlandet (FIFO Fly In Fly Out). I driftsfasen forventer selskabet op imod 700 ansatte pga. den videre forarbejdning i nærområdet. Selskabet arbejder på at opdatere Terms of Reference og færdiggøre endelig ansøgning

19 Ironbark Zinc Limited zink+bly projekt Citronen Fjord Anlægsudgifter for ca. 500 mio. US dollar. Ironbark har underskrevet en hensigtserklæring med det kinesiske selskab China Non-Ferrous Metal Mining mio. ton malm med en lødighed på 4,5-5,7 % zink+bly. Planlagt produktion til 12 års minedrift og forventet brydning af 3,3 millioner ton per år. Anlægsfasen: 450 medarbejdere. Driftsfasen: medarbejdere. Citronen Fjord minen vil være blandt de 10 største zinkminer i verden

20 Hudson Resources Anorthosit White Mountain Anorthosit anvendes til Endelig ansøgning om udnyttelse i løbet af 2014 Kapitalinvestering på over 200 mio. DKK 0,5 mio. tons brydning årligt, med mulig øgning til 1. mio. tons Anorthosit nok i forekomsten til brydning i 120 år 50 ansatte i produktionsfasen (primært lokale)

21 Samlet investeringsbehov (kolonne til højre) Projekt Geografisk placering Status Forventet beskæftigelse anlæg / drift Investeringsbehov (DKK budgetteret anlægsinvestering) Eudialyt / sjældne Killavaat Alannguat (Kringlerne) mellem Høring afsluttet januar / mio. + evt. jordarter Narsaq og Qaqortoq 2014 oparbejdningsanlæg i Grønland Rubin / safir Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) Udnyttelsestilladelse udstedt marts / 80 Ca. 200 mio. Jern Isukasia (Isua) nord for Nuuk Udnyttelsestilladelse udstedt oktober / mia. Zink / bly Citronen Fjord Nordgrønland Ansøgning forventet i / 450 2,7 mia. Sjældne jordarter/uran Kuannersuit (Kvanefjeldet) Narsaq / 1000 Ca. 5 mia. Anorthorsit Sønder Strømfjord tæt ved Kangerlussuaq lufthavn / 50 Ca. 238 mio. 21

22 GeoSurvey Kalaallit Nunaat GeoSurvey Grønland GeoSurvey Greenland (GSG) Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

23 GeoSurvey Grønland (GSG) Fremme den lokale geologisk ekspertise i forhold til information og håndtering af geologiske data og vurdering af landets råstofpotentiale. Koordinere internationale forskergrupper således, at disse gruppers forskningsresultater bidrager til en vidensopbygning på det geofaglige område til gavn for det grønlandske samfund. Indsamlinger og opbevaring af geologiske, geofysiske og geokemiske data (Geologisk datacenter) Yde geologisk rådgivning til offentlige myndigheder i råstofmæssige spørgsmål og deltage i udførelsen af myndighedsopgaver inden for dette område. Stiller data og viden til rådighed for myndigheder, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og private både på informationsniveau i form af markedsføring og på kommercielle betingelser.

24 Olieefterforskningsaktiviteter historisk og i dag 24

25 Kulbrinteefterforskning i Grønland en tidslinje Boringen af GRO#3 på Nuussuaq Første seismik indsamles De første licenser tildelt i Vestgrønland 6 selskaber, i alt km2 grønarctic tildeles to licenser på land på Diskoøen og Nuussuaq Licensrunde ingen indkommende tilbud KANUMAS projektet sluttes Tildeling af Sisimiut Vest licensen til Phillips, Statoil, DONG & NUNAOIL Lady Franklin blokken tildeles EnCana 2. Fase af Disko Vest udbudsrunden. 4 blokke tildeles Samt 4 blokke i åbendør området Baffin Bugt udbudsrunden 7 licensblokke tildelt Boringen af 3 efterforskningsbrønd e År Kangâmiut-1 boret af TOTAL. Første boring i Vestgrønland 4 boringer: Ikermiut-1 (Chevron) Hellefisk-1 (ARCO) Nukik-1 (Mobil) Nukik-2 (Mobil) Alle licenser opgives af selskaberne KANUMAS projektet starter Tildeling af Fylla licensen til Statoil, Phillips, DONG & NUNAOIL Boring af Qulleq-1 boringen Atammik blokken tildeles EnCana Boríngen af 5 efterforskningsbrønd e 1. Fase af Disko Vest udbudsrunden. 4 blokke tildeles Olieaktiviteter historisk og nu 25

26 Hvad er værd at bemærke fra historien? Efterforskning efter olie/gas omkring Grønland er ca. 40 år gammel I starten gik der kort tid fra tildelingen af licenserne til der blev boret år fra tildeling til boring. Boreresultaterne kan forplante sig i en lang periode fremad - ingen reel efterforskningsaktivitet i en periode fra Stigende interesse for områderne omkring Grønland efter år 2000 og især fra 2005 og fremefter. Perioden fra tildeling af licenserne til borefasen er blevet længere selskaberne vælger bedre boremål eksempelvis fra Atammik blokken tildeles til der boredes gik der 8 år. Olieaktiviteter historisk og nu 26

27 Boringer i 1970 erne og 2000 Efterforskningsbrønde boret frem til år erne boringer 1 boring Resultat af boringerne: alle brønde blev erklæret tørre og uden spor af olie eller gas. Olieaktiviteter historisk og nu 27

28 Boringer efter år 2000 Efterforskningsboringer boret efter år boringer 5 boringer Resultat af boringerne: stadfæstelse af at der er olie/gas i området, men det fundne er dog i spormængder og ikke endnu i kommercielle mængder. Olieaktiviteter historisk og nu 28

29 Status Der er 23 licensblokke med 14 selskaber involveret De involverede selskaber udgør nogle af de største uafhængige olieselskaber Der er 7 licenser under tilbagelevering 29

30 Grønlands olie- og mineralstrategi

31 Olie og gas - licenspolitikken For at fastholde det nuværende aktivitetsniveau er det nødvendigt løbende at udbyde nye tilladelsesområder. Det skyldes at licensblokke bliver tilbageleveret over tid. Naalakkersuisut vil i perioden udbyde følgende geologisk interessante områder: Jameson Land (2014) Sydvestgrønland (2014) Onshorre Disko-Nuussuaq (2016) Baffin-bugten (2016/2017) Davis Strædet, vest for Nuuk (2018) 2016/ Områderne er vurderet i forhold til deres oliepotentiale og den tid der er behov for i markedsføringen. 31

32 Olie og gas Fysiske forhold Den arktiske hav-is reduceres hurtigt både i tykkelse og udbredelse Mindre hav-is i det arktiske hav = mindre havis offshore NØ Grønland 32

33 Olie og gas - beredskab Beredskabet til håndtering af oliespild skal være klassificeret i 3 niveauer (Tier 1, Tier 2 og Tier 3): Skulle det meget usandsynlige ske, at der sker et olieudslip, som kræver endnu flere bekæmpelsesressourcer, så er der taget højde for denne situation gennem oliespildberedskabsselskabets medlemsskab af Global Response Network (GRN). Derudover vil det forsat være et krav, at en rettighedshaver skal kunne iværksætte og udføre boring af en aflastningsbrønd, hvis dette viser sig nødvendigt i tilfælde af en udblæsning af olie (blow out). To-rig politikken fastholdes. 33

34 Bæredygtig udvikling Den igangværende udvikling af råstofsektoren skal ske på et bæredygtigt grundlagt. Det er vigtigt, at udviklingen gennemføres miljømæssigt forsvarligt samt at uddannelsessystemet, infrastrukturen, erhvervsstrukturen og arbejdsmarkedet m.m. løbende bliver tilpasset, så de indgår i og understøtter udviklingen på den mest hensigtsmæssige måde. Strategien indeholder derfor konkrete indsatsmål om, hvilke områder der skal undersøges nærmere og udvikles yderligere. 34

35 Strategiske indsatsmål vedrørende miljø. En tydelig kompetence-mæssig ligestilling mellem miljømyndighedsvaretagelsen og varetagelsen af øvrige myndighedsfunktioner på råstofområdet. Naalakkersuisuts samarbejdsaftale med den danske regering om DCE s bistand på råstofområdet fornys i Der gennemføres en flerårig plan for kompetenceoverførsel til Pinngortitaleriffik. Der vedtages nye og mere udbyggede retningslinier for udarbejdelse af VVM-redegørelser for minevirksomhed. 35

36 Integration af Grønlands erhvervsliv i Råstofudviklingen Der er et stort behov for at udvikle kompetencerne hos især de små- og mellemstore virksomheder. Behov for yderligere samarbejde og partnerskabsdannelse mellem de grønlandske virksomheder, da de enkelte virksomheder ikke alene har kapaciteten til at levere de mængder, som råstofindustrien vil efterspørge. Samarbejde med udenlandske virksomheder kan også forbedre lokale virksomheders muligheder for at opnå leverancer indenfor råstofindustrien. De grønlandske virksomheder har et stort behov for kendskab til og mulighed for at opnå certificeringer på internationalt niveau indenfor sikkerhed og kvalitetssikring for at blive konkurrencedygtige underleverandører. 36

37 Strategiske indsatsmål vedrørende Integration af Grønlands erhvervsliv i Råstofudviklingen Naalakkersuisut vil inviterer alle relevante parter til et samarbejde med henblik på at sikre at råstofaktiviteter sker ved den bedst mulige inddragelse af det lokale erhvervsliv Naalakkersuisut og den danske regering vil i 2014 fremlægge en fælles rapport som vil indeholde forslag til hvordan det man kan styrke det kommercielle grønlandske-danske erhvervssamarbejde i relation til bl.a. råstofsektoren. 37

38 Passer de infrastrukturelle rammer til råstofindustriens behov? Kan der udvikles alternativ finansiering af infrastrukturanlæg? Når råstofselskaber etablerer miner i Grønland, er finansiering af råstofprojekter ofte en af de største udfordringer for selskaberne. Offentlige Private Partnerskaber (OPP). Typisk vil et OPP-projekt indebære betydelig investering fra den private operatør, som løbende bliver betalt af det offentlige over kontraktperioden. Det specielle ved OPP er, at det offentlige ikke blot udbyder opførelsen af et anlæg eller en bygning, men at finansiering, design, etablering samt drift og vedligehold bliver koblet i ét samlet udbud. 38

39 Har vi de optimale rammer til energiforsyning af råstofsektoren? Mineselskab Lokalitet behov [MW] Undersøgelser foretaget. Relevansen af vandkraft Ironbark Zinc Citronen fjord 23 Skønnes ikke relevant som følge af klimatiske og hydrologiske forhold (NIRAS 2013) Arctic Mining Maarmorilik 6,1 Muligheder undersøgt Hudson Resources v/ Kangerlussuaq 3-5 Kortlagte muligheder London Mining Isukasia 150 Undersøgt tre muligheder True North Gems Fiskenæsset <3 Potential lokaliseret, men ikke undersøgt yderligere Tanbreez Kringlerne 3,7 Mulighed for forsyning fra Qorlortorsuaq Greenland Mineral and Energy Kvanefjeldet 25 Potentiale i Johan Dahl Land Skønnes ikke relevant som følge af, at vandkraft gør projektet urentabelt (NIRAS 2013) Tvivlsomt om det er relevant som følge af projektets størrelse Vandkraft er pt. ikke en mulighed da forekomsterne i området er reserveret til Alcoa projektet. Skønnes ikke relevant som følge af projektets størrelse (NIRAS 2013) Vurderes ikke relevant pga. minens forventet levetid og pga. dyrere driftsomkostninger ved etablering af vandkraft. Bør undersøges om en eventuel mine med årene kan anvende vandkraft som elforsyning. Selskabet har igangsat nye hydrologiske målinger (NIRAS 2013) Mineselskaber er forpligtet til at undersøge mulighederne for etablering af vandkraftanlæg som et alternativ til fussile brændstoffer. 39

40 Har vi de optimale rammer til energiforsyning af råstofsektoren? Tabellen viser, at et vandkraftpotentiale i hydrologisk og geologisk henseende ikke er ensbetydende med, at minerne automatisk vil blive forsynet med el fra vandkraft. Etablering af vandkraft i forbindelse med miner afhænger af en række faktorer (NIRAS 2013): 1. Opsamling og tilgængelighed af data, såsom hydrologiske og geologiske, fra forundersøgelser 2. Afstanden fra minen til vandkraftanlægget 3. Vandkraftanlægget skal kunne dækkes minedriftens behov 4. Minens levetid skal være tilstrækkelig lang til at dække værkets afskrivningsperiode 5. I de fleste tilfælde vil der under alle omstændigheder bliver etableret et nødanlægget baseret på en dieselgenerator. 40

41 Strategiske indsatsmål vedrørende energiforsyning af råstofsektoren Naalakkersuisut vil invitere industrielle partnere til i fællesskab at undersøge mulighederne for på et kommercielt grundlag at koordinere offentlige og private interesser, således at vandkraftpotentialerne udnyttes bedst muligt i forbindelse med de kommende mineprojekter. 41

42 Hvordan skal lufthavnene udvikles for at opfylde råstofsektorens behov? Såvel mineral- som olieselskaber har et betydeligt behov for indflyvning for ind- og udflyvning af mandskab og reservedele. Det er derfor vigtigt, at der er adgang til en flyveplads for fastvingede fly med tilhørende ventefaciliteter. I olieselskabernes efterforskningsfase hvor der gennemføres prøveboringer, er der et stort behov for beflyvningen med mandskab som flyves ind fra destinationer uden for Grønland. Dette giver et stor pres på de anvendte lufthavnes ventefaciliteter, da olieselskaberne har behov separate ventefaciliteter til deres mandskab. 42

43 Råstofselskabernes behov for havnekapacitet Olie og gas Olieselskaberne ønsker at minimere forsyningsomkostningerne, hvorfor selskaberne og deres underleverandører i efterforskningsfasen vil efterspørge og anvende havne, der ligger så tæt på felterne som muligt. Korte afstande reducerer sejltiden for forsyningsskibe og giver dermed en samlet bedre drift. Offshore-industriens forsyningsskibe har typisk en længde på m, kræver en vanddybde på ca. 8 m og hver operatør antages at have brug for ca m² oplægsplads. Mineraler Mineselskaberne vil derfor ofte skulle etablere nye kajanlæg nær minen, med dimensioner svarende til det specifikke behov, mht. skibsstørrelser mm. Det forventes at sejlads fra minerne vil ske med skibe med en længde på m. Det vil sige skibe, der kræver kajanlæg med vanddybder på min m. Disse skibe vil derfor ikke kunne benytte sig af de eksisterende havne. 43

44 Råstofselskabernes behov for telekommunikation Selskabernes behov er forskellige afhængig af, hvilken fase projektet befinder sig i og alt efter om der er tale om et mineselskab eller et olieselskab. Et mineselskab, der derimod befinder sig i anlægs- eller udnyttelsesfasen vil som følge af deres kommunikationsbehov være nødt til at etablere visse installationer og anlæg for at kunne opnå forbindelser med den nødvendige kapacitet til det grønlandske telenet og til det globale netværk. Naalakkersuisut vil analysere om det vil være hensigtsmæssigt at liberalisere etablering og drift af telekommunikationsanlæg i forbindelse med mine- og råstofprojekter. 44

45 Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdskraftbehov i anlægsfasen i mineindustrien Antages, som eksempel, at tre mineprojekter starter op samtidig inden for få år, vil arbejdskraftbehovet i anlægsfasen kunne svare til over 3400 jobs årligt. Det er klart, at selv ved en massiv indsats for at omstille den grønlandske arbejdskraft til jobs i råstofsektoren, vil grønlandsk arbejdskraft ikke kunne møde råstofsektorens behov fuldt ud. Derfor vil der blive behov for udefrakommende arbejdskraft, som kan være med til at skabe grundlaget for en mineindustri med jobs af længerevarende karakter. 45

46 Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdskraftbehov i driftsfasen i mineindustrien Det er væsentligt for landets udbytte af råstofsektoren, at arbejdskraftbehovet i driftsfasen i videst muligt omfang dækkes af grønlandsk arbejdskraft. I driftsfasen vil der, med tre samtidige projekter, blive cirka 1300 jobs, fordelt på følgende faglige niveauer; Cirka 60 % forventes dækket af ufaglært arbejdskraft med specialarbejderlignende kurser Cirka 30 % forventes dækket af faglært arbejdskraft Cirka 10 % forventes dækket af arbejdstagere med videregående uddannelse 46

47 Strategiske indsatsmål vedrørende uddannelse Uddannelses- og opkvalificeringsinitiativer og -programmer skal være rettet mod at sikre dele af den grønlandske arbejdskraft beskæftigelse i bygge-og anlægsbranchen.. Flere praktikpladser/lærepladser. Hvis en del af stillingerne i anlægsfasen skal besættes med grønlandsk arbejdskraft, uden at det vil betyde mangel på faglært arbejdskraft andre steder i samfundet, vil det være nødvendigt at sikre at stadigt flere kan få en håndværksuddannelse, heraf behovet for flere praktikpladser. Derfor skal der arbejdes målrettet med denne problematik, ligesom der skal stilles krav om, at projektselskaberne og deres underleverandører skal stille et passende antal praktikpladser til rådighed. 47

48 IBA aftaler IBA aftaler skal sikre: Involvering af lokale virksomheder, skabelse af job, opkvalificering af arbejdskraften og lærepladser til unge og vækst i det lokale erhvervsliv Indarbejdes i en aftale mellem råstofselskab, Naalakkersuisut og kommune(r). Denne aftale kaldes i daglig tale for IBA-aftale (Impact and Benefits Agreement). 48

49 Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 49