Utskrift. av pantebok nr. 12 ( ) for Senja sorenskriverembete, autorisert 13. februar 1880.
|
|
|
- Mads Juhl
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Utskrift av pantebok nr. 12 ( ) for Senja sorenskriverembete, autorisert 13. februar Fol. 488 No 10. Skyldsætningsforretning. Aar 1882 den 6ts September var vi undertegnede af Lensmanden paa Fogdens Vegne opnævnte Mænd, Christoffer Johnsen Aarnæs, Jacob Dahl Skognæs Daniel Sørensen Gibostad og Nils Severin Skognæs tilstede paa Præstegaarden Lenvik MNo 103 LøbNo 28a af Skyld urev. 7 Spd 3 mrk. 12 B rev. 4 Spd 4 ort i Gisunds Thinglag for at skyldlægge de af Toldbetjent Holmboe udskiftede Parceller eller Husmandspladser under Lenvig. De af Holmboe over Eiendommen udfærdigede Beskrivelser ere Parcellerne angivne med Litra fra A til K. Det bemærkes at Litra D. E. og H. saa vel som Aglapsvik er før skyldsat efter Forretning af 20de September 1880 ved samlet Skyld urev. 2 Spd 2 skill. rev 1 Spd 1 ort 8 Skill. Vi begav os først til Lenvik og Rødbjergshavn og gjorde os bekjendte med de af Holmboe paa Kartet afstukne og beskrevne Skjel. A. Skjellet mellem Aglapsvik og Rødbjergshavn gaar fra yderste Spidse af Rødbjerget i lige Linie til en Sten øverst paa Johanhaugen og derfra i lige Linie til den Nordre Varde paa Lenvikskjellet. B. Mellem Lenvik og Rødbjergshavn gaar Skjellet fra en paa Bjerget ved Søen opreist Varde i N.Ostlig Retning i lige Linie til et rundt Hul eller Sandtag paa østre Side af Kjøreveien, herfra til et Bjerg mærket X samt en ved Krydset udsat Sten paa søndre Side af Multebærskaret derfra O.N.Ostlig Retning
2 eller nordligere i lige Linie i stevningen af høieste Pynt paa Blaafjeldet indtil denne Linie treffer Grendsen mod Afglappen. C. Skjellet mellem Lenvik og Durmaalsviken begynder i et Bjerg paa Nordre Side af Durmaalsviksletten i S. til O. i lige Linie til øverste Punkt af Bjergkolen og gaar op efter i lige Linie til Varden og videre til nærmeste Punkt af Storvandet og paa søndre Side har Durmaalsviken Skjel med Klokkergaarden Kaarviknæs. D.Grændsen mellem Litra A eller (Heimdal) og Kaarviknæs er før ved Skyldsætningsforretning afmærket, men da der var Tvist om en Elv saa var Opsidderne Klokker Pedersen Bruger af Kaarviknæs og Christoffer Benjaminsen Bruger af Litra A. eller Heimdal, tilstæde og enedes om den Elv som skulde være den gjældende og blev midt i Elven med deres Vilje og paa hugget en X og fra samme skal skjellet følge Elven opover til beviste Fjeld og bemærkes det at denne Elv er en af de smaa som træffes paa buveien indover til Sandbakelven. E. Skjellet mellem A. og B. eller Heimdal og Landgaard, begynder fra en paa Kartet H betegnet Sten staaende et Stykke oppe fra Søen og gaar i lige Linie i Retning af Varden paa Svarthammeren, indtil denne Linie træffer Sandbakkelven, hvorefter denne danner Grændse til Fjeldet. F. Skjellet mellem B. og C. gaar fra en paa Kartet med Y betægnet Sten, efter Sandbakelven indtil et X i en hvidagtig Jordfast Sten i Møllerelvbakken og her fra i N.O. til O. i lige Linie til Varden paa Svarthammeren. G. Skjellet mellem C. og D. begynder nede ved Søen og gaar op til en paa Kartet med Z betegnet Sten i O. t. N. i lige Linie i et X i en Bjergnakke nordligst i Hyttemarkbjergene og herfra i næsten samme Retning lige til Varden paa Renhaugen, dette Skjel er før beskrevet i Forretning af 20de Sept
3 H. Skjellet mellem D. og G. begynder nede ved Søen i en nedsat Sten og gaar opover i lige Linie til en Sten oppe paa Bakken, dette Skjel er før beskrevet i Forretning af 20de Septb Mærket gaar fremdeles i Skogen fra et X en Bjergnakke i Hyttebjergene i lige Linie til en (?) i et hvidt Bjerg paa Varhaugen og herfra i O. t. S. i lige Linie til høieste Pungt af Nordre-storskartinden. I. Mellem Litra G. og E. gaar Grændsen fra en paa Kartet Æ tegnet Pungt i N.O. til en paa Bakken nedsat Sten og videre i Ostlig Retning til et X i et hvidt Bjerg ved et Vadested over Tverrelven samt herfra efter Midten af flere Skogløse Myrstrækninger til en i øvre Ende af disse nedsat Sten der gaar i S.O. i lige Linie til Storskarelven hvorefter denne danner Grændsen lige Fjeldet. J. Mellem Litra E. og F. (Øverdalen og Nygaard) gaar Mærket fra Tverelvens Udløb i Storelven, efter den førstnævnte Elv opover til et X i en Bjergnakke paa øvre Side af Tverelvfossen og herfra i østligere Retning i lige Linie til et X i en Bjergrab i Lilleelvholtet samt endelig i N.O. i lige Linie til det høieste Skar paa søndre Side Varden paa Storskogtinden. K. Mellem Litra H. I. og K. paa søndre Side af Storelven er Skoven delt saaledes at de alle erholde et med deres respektive Indmarksteige sammenhængende Skovlod, hvorhos Litra I. og K. erholde hver sin Ind- marksteig øverst i Storkrogen. Det første Mærke mellem K. og I. gaar fra en Sten ved Holmelven ved nedre Ende af liden (Lien) af samme Navn i S.S.O. til O. i lige Linje til en meget stor firkantet Sten paa Fjeldet i Horisonten. L. Mellem Litra I. og H. gaar Mærket fra en ved Søen nedsat Sten opover til en paa Indmarken nedsat Sten paa Kartet betegnet med Q derfra i S.O. t.s. til en Sten paa Kanten af Lamkjøndbakken og videre i samme lige Linie til høieste Fjeld.
4 M. Skjellet mellem Litra H. og K. i Dalbunden gaar Skjellet efter Storkrogelven lige fra dens Udløb i Storskarelven til høieste Fjeld. N. Mellem Litra K. og I. gaar Mærket fra en Sten paa Elvnæsset mellem Storkrokelven og Storskarelven i S.O. t. O. i lige Linie over en anden omtrent 60 skridt længer op nedsat Sten lige til mod Stranden. O. Mellem Litra I. og Nygaardens Skogteig i Dalbunden gaar Skjellet fra den samme Sten paa det ovenfor nævnte Elvenæs i O. t. S. i lige Linie til Varden paa høieste Storhøiden. P. Udmarken I Kaarviken forbliver fælles for samtlige Brug. Grændserne mellem samme og den udskiftede Indmark gaar paa søndre Side af Storelven efter den saakaldte Utrøbakke mellem begge Elvene og paa vestre Side af Holmelven til under Svartbjerget fremdeles gaar Indmarksgrændsen fra Kamperselven langs Øvre Kant af Rødveibakken og videre langs Lamkjøndbakken. Paa nordre Side af Storelven dannes Indmarksgrændserne af en Række smaa Bjerg der under faa Afbrydelser strækker sig under forskjellige Navne, som Hyttmarkbjergene m.m. langs Indmarkens øvre Side. For Øverdalens og Nygaardene Vedkommende dannes Grændserne mellem Ind- og Udmark dels af Bjergfodens dels af det tilstødende udyrkbare Myrstrækninger. Skjellet mellem Lenviks Præstegaards Eiendom og Sletnæs gaar fra den gamle Mærkebæks Udløb i Kaarvigen i S.O.lig Retning i lige Linie over en meget stor Sten eller Klippeblok der tidligere er benyttet som Mærke til Linien træffer en fra Kampusvandet udspringende Elv, hvorefter sidstnævnte danner Grændsen lige til høieste Fjeld. NB. Det bemærkes at Brugerne Litra E. og F. skal have Ret til Søhustomt ved Viken i den Litra C. tillagte Indmark ligesaa skal samme Brug have Ret til Tangskjær og Makfjære paa de forskjellige Brug. Endelig bibeholdes alle gamle for de respektive Brugere nødvendige Veie saavel i Ind- som Udmark.
5 Da Eiendommen med anførte tilliggende Parceller var befaret, befandtes den igjenværende Skyld urev. 5 Daler 3 ort 10 Skill., rev. 3 Daler 2 ort 17 B at blive saaledes fordelt og skjønnedes at Rødbjergshavn udgjør 22/213 Dele af det samlede Brug og urev. Skyld 2 ort 22 B rev. 1 ort 20 B. Litra A 22/213 Dele urev. 2 ort 22 B rev. 1 ort 20 B. Durmaalsvik 8/213 Dele urev. 1 ort 2 B. rev. 16 Skilling. Litra B 16/213 Dele urev 2 ort 3 B rev. 1 ort 8 B. Litra C. 18/213 Dele urev. 2 o 10 B rev. 1 ort 12 B. Litra G. 21/213 Dele urev. 2 ort 19 B rev. 1 ort 18 B. Litra F. Nygaarden 8/213 Dele urev 1 ort 2 B. rev. 16 Skilling. Litra I. 9/213 Dele urev. 1 ort 4 B rev. 18 Skilling. Litra K. 8/213 Dele urev. 1 ort 2 B, rev. 16 Skilling. Det gjenværende Brug Lenvik (Hovedbruget) 81/213) faar Skyld urev. 2 Spd 20 B rev. 1 Spd 1 ort 17 B. Og skjønnedes at Hovedbruget bør bære Brøkskillingen hvor den udkommer. Idet vi erklære at Forretningen er afholdt efter bedste Skjøn vil vi tilføie at hvis Tvist om Skjel eller Mærker nogensinde skulde opstaa mellem de respektive Eiere af de skyldsatte Parceller bør henvises til det af Holmboe udførte Kart og Beskrivelse som antagelig er beroende paa Stiftsdirektionens Kontor til Opbevaring og hvorpaa denne Forretningensbeskrivelse er bygget. Mellem Parcellerne Litra K. og Is Indmard dannes Grændsen af Kamperselven og følger dennes søndre Gren op til en Slette paa nordre Side, hvor en Sten er nedsat, derfra til en anden nedsat Sten og videre i samme Retning til en Sten Tisleveien kaldet oppe paa Fjeldet. Daniel m. Sørensen. Chr. Johansen. J. Dahl. Nils Severin Nilsen. Tinglyst 7. juni 1883 Rett avskrift Statsarkivkontoret i Tromsø OCR-Lenvik Museum 2007.
Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.
Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring
Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.
Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,
Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad
Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det
Statsarkivet i Hamar i.nr. 1374/1983, 947/1965, 600/1970, :C28/197!~, AVSKRIFT side 1 YN/MP 2070/1974, 1294/1975, 559/1976, 91/147-1 91/1035-1
STATSlJ-KIVCT I HArv1AR Statsarkivet i Hamar i.nr. 1374/1983, 947/1965, 600/1970, :C28/197!, AVSKRIFT side 1 YN/MP 2070/1974, 1294/1975, 559/1976, 91/147-1 91/1035-1. 1201/1976, /jo/1973, 272/1978 90/1423
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.
1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen
BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda.
BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. 66 Aar 1856 den 18de Juni blev under de almindelige Omtaxationsforretninger afholdt en saadan Forretning paa Handelsstedet Lyngseidet over Handelsmand
DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Maalselven herred. Af herredets samlede areal 3 331.6 km. 2 er. km. 2 F a s t l a n d...3 330.0
Maalselven herred. Maalselven herred [3331.62 km. 2, 3311 indbyggere] indbefatter Maalselven hovedsogn og Øverbygden anneks. Herredet er et lensmandsdistrikt og et thinglag. Herredet ligger paa fastlandet
St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence
St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den
Skifte etter Ole Isaksen Quidal 1849. er verdsat til 1000 - " - "
Gaarmand Ole Isaksen Quidal af Stadsbygd. Aar 1849 den 8 de October blev Skifteret af Sorenskriveren afholdt paa hans Cantoir paa Berg i Ørlands Thinglaug til Deling og Lodning af dette Boe. Vidner var
Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter
Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse
154 TROMSØ AMT. Berg herred.
154 TROMSØ AMT. Berg herred. Berg herred [609.10 km. 2, 1633 indbyggere] indbefatter Berg hovedsogn med Torsken anneks. Herredet er et lensmandsdistrikt og et thinglag. Berg herred udgjør den nordvestlige
er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var
Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,
Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag
Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen
Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923
Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.
Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.
30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester
Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.
Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard
Byrådssag I Directionen for Frederikshavns og Omegns Sparekasse den 9 Septbr I. M. Berg W. Klitgaard Chr. Nielsen Ole Chr.
Byrådssag 1873-31 I Overensstemmelse med Statutterne for Frederikshavns og Omegns Sparekasse, tillader man sig ærbødigst at anmode det ærede Byraad om behageligt at udnævne tvende af Byens Indvaanere til
Gnr 173 Bnr 3 er i matrikkelen av ukjent grunn og på ukjent tidspunkt blitt registrert på Gnr 178 som Bnr 3.
VEDLEGG Krav om oppretting av feil på eigedomsgrenser -eigedom ført på feil Gnr. Kommune; 1224 Kvinnherad Tidlegare 1225 Varaldsøy Gnr 173 Bnr 3 er i matrikkelen av ukjent grunn og på ukjent tidspunkt
Breve fra Knud Nielsen
I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.
Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN
Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha.
Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha. Denne gård bliver ligesom Klostergård udskilt fra Staarupgaard 1719 og er på ca.2 tdr. hartkorn eller ca. 120 tdr. land. Følgende
(foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen
(foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen At boet efter selveiergaardmand Christen Jensen af Sønderøxe under
handicapforståelser MELLEM TEORI, ERFARING OG VIRKELIGHED REDIGERET AF INGE STORGAARD BONFILS, BIRGIT KIRKEBÆK, LEIF OLSEN & SUSAN TETLER
handicapforståelser MELLEM TEORI, ERFARING OG VIRKELIGHED REDIGERET AF INGE STORGAARD BONFILS, BIRGIT KIRKEBÆK, LEIF OLSEN & SUSAN TETLER AKADEMISK FORLAG HANDICAPFORSTÅELSER MELLEM TEORI, ERFARING OG
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig:
A ar 1811, Mandagen den 20de Maji, ved Sommertingets Fremholdelse for Giisunds Tinglaug, blev af mig, i Overværelse af de 2de eedsorne Vitterligheds vidner, nemlig: John Johannessen, Wasjord, og Ole Diderichsen,
Skifte efter Mette Cathrine Elle, født Jespersdatter. Randers Byfoged, skifteprotokol.
Skifte efter Mette Cathrine Elle, født Jespersdatter. Randers Byfoged, skifteprotokol. Anno 1825 den 31 Marts blev anmeldt Enkemadame Mette Cathrine Elle fød Jespersens Død, med Tilføiende at den Afdøde
Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954)
Politiets procedure i København, når en kvinde mistænkes for at leve af at prostituere sig. Københavns Politi Hovedstationens 3die Afdeling d. 29. Juli 1898 En Advarsel af Frederiksberg Politi Oktober
Aarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet
VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE
VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer
Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I
1841-06-16 Noe, Carl Anton Fra Maarssø, Vibeke: Udlærte guldsmede og sølvsmede. 2014. Slægten Carl Anton Noe, bror til Tolvtine Agathe Caroline Noe (1836-1901) blev født i Gjellerup, Ringkøbing amt, som
Den paa forrige møde fraværende Olai Taraldsen var forhindret paa grund af sygdom.
original side 2a Aar 1880 din 2den januar samledes formænd og repræsentanter paa Gibostad efter forudgaaen skriftig indkaldelse med opgivende af dagsorden. Tilstede vare alle formænd, af repræsentanter
Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!
Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til
Prædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
beskrivelse af Nordlands Amt - Melø herred
Utdrag fra: Topografisk-historisk beskrivelse af Nordlands Amt - Melø herred Amund Helland 1908 H. Aschehoug & Co. 1 Amund Helland (1846 1918) (Wikipedia) Erik Werenskiold malte et frodig portrett av Helland