154 TROMSØ AMT. Berg herred.
|
|
- Mikkel Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 154 TROMSØ AMT. Berg herred. Berg herred [ km. 2, 1633 indbyggere] indbefatter Berg hovedsogn med Torsken anneks. Herredet er et lensmandsdistrikt og et thinglag. Berg herred udgjør den nordvestlige del af Senjenø, og desuden hører til herredet en del udenfor Senjen liggende øer, der dog ingen naar op til 1 km. 2 s størrelse Herredet ligger langt ude mod havet. Mellem fjordene og fjorddalene hæver sig mægtige fjelde, op til meter. Herredet naar sin s t ø r s t e u d s t r æ k n i n g fra nordost til sydvest ca. 62 km.; bredden fra Teisten mod sydost er 21 km. Berg omgives af: Bjarkø, Tranø, Lenviken og Hillesø herreder. Af herredets samlede a r e a l km. 2 er intet fastland. Øer: Del af Senjen Færø Kjøbmandsø Ertenø Hofsø Torskenø Ørja Øgruppen Svellingerne (18) Halvardsø øer og 59 skjær Samlet areal af øer Mange af tinderne i Berg herred er alper. Forbjergene Teisten, Trælen, Oksen og Kjølva ligger paa strækningen fra nordost til sydvest næsten i ret linje og er alle steile og vilde, afsluttende de mellem fjordene liggende halvøer. Den paa Senjenø liggende del af herredet er sønderskaaret af talrige fjorde og dalfører. Nordligst i herredet, øst for Mefjord, paa grændsen mod Hillesø, naar Kjølva (tr. p.) 399 m., og længer syd ligger Gilberg, Mælen 442 m., Vastind og Seglen. Ret syd for Mefjordens bund ligger Breitind (tr. p.) 1015 m. høit og øst for denne Lasset, grændsefjeld mod Lenviken, Hillesø og Berg. Store og litle Hesten ligger ret op for Mefjord vestlig for Breitind. Imellem Breitind og store Hesten kommer fra sydvest store Helvedesvatn (113 m. o. h.) ind fra naboherredet, saa langt
3 BERG HERRED. 155 at der kun er en ganske kort ryg imellem store Helvedesvatn og Mefjord. Paa halvøen mellem Mefjord og Bergsfjord er mange toppe og skar med vande; nordligst ligger Oksehornene 557 m. Længer sydost er Bringa 639 m. og Roalen 867 m. I halvøen mellem Mefjord og Bergsfjord gaar ind Ersfjord og Steinfjord. Op for gaarden Ersfjord stiger Snekollen meget steilt, saa at man fra stuen kan se toppen af fjeldet gjennem skorstenen. Paa halvøens sydlige side ligger vestlig Træltinderne, Husfjeld 627 m. og Brusen 572 m. Paa halvøen mellem Bergsfjord og Strømsbotn ligger Finkona og længer øst store og litle Moa. Øst for Moa paa grændsen mod Lenviken ligger Snefjeld 653 m. I Strømsbotn kommer ned Heggedalen i vestlig retning. Landet mellem Strømsbotn og havet i nord og Gryllefjord i syd hører østlig til Berg hovedsogn og vestlig til Torsken. Her ligger Hellandstind, ret op for Havn nedlagte nikkelværk. Halvøen mellem Bergsfjord og Gryllefjord har vestligere mange toppe. Her er nordligst Teisten (tr. p.) Torten og op for Gryllefjord Maatind, Teistenfjeld og Hovden. Atter er der en halvø mellem Torskenfjord og Sifjord, i hvilken flere fjorde og bugter, Østerfjord, Grundfarnesbotn og Veimandsbotn gaar ind. Paa den lille halvø mellem Gryllefjord og Torskenfjord ligger Husfjeld og Torsken. Syd for Torskenfjord ligger Storkjeipen. Mellem Østerfjord og Sifjord ligger vestligst Bratfjeld og Kjærringfjeld, og saa følger mod øst Løpen, Fetind og Høstakken. Fra Østerfjord over til Tranøbotn i Tranø herred fører en forsænkning, Kaperdalen. Syd for Kaperdalen stiger landet steilt op mod Kaperfjeld og Storfjeld. Paa halvøen mellem S i f j o r d o g S e l f j o r d er vestligst toppene Leikvikfjeld, op for Selfjord Kvænnan (tr. p.) og Kalkirken, og inde i fjordbunden Grina og Henrikhoved. Syd for Selfjord er toppene Lommen og Bunkanfjeld, endelig sydvestlig i Torsken Fiskenestinderne og Oksen og sydligst paa grændsen mod Bjarkø Dova. Udenfor den vilde kyst, der er aaben, ligger spredt adskillige øer, hvoraf nogle er af vigtighed som fiskevær. Den største er Ertenø, vestligt i Bergfjorden; østlig for denne ligger Bergsø og Færø. Holmen eller Holmenvær i Torsken er et vigtigt fiskevær.
4 156 TROMSØ AMT. Øerne Ørja, Langvær, Svellingerne og Halvardsø er ogsaa fiskevær. Evig sne og is er der paa følgende toppe i Berg. Snefjeld km. 2 Roms-oaivve » Tua (finsk Ruksis-oalgecokka). 0.6» Bræ i Skræflaag » Skræflaag » Bræ ved Stortind » 4.6 km. 2 Geologi. Hele Berg herred bestaar, saa vidt iagttaget, af gneis med noget granit, hvilke bergarter taarner sig op i vilde fjelde paa de forrevne halvøer ud imod det vilde hav. Gabbro er iagttaget ved Havn nikkelværk. Landet er i de lavere dele isskuret; saaledes er den i havet liggende ø Halvardsø tilrundet. Ogsaa i Berg herred sees i fjordene paa vestsiden af Senjen mærker efter en ældre havstand i form af s t r a n d l i n j e og te rra s s er. Ved Skaland er maalt en strandlinje 16.7 m. o. h. Vasdrag. I herredet er kun korte elve. Heggedalens vasdrag falder i Strømsbotn. I Bergsfjord falder afløb fra Ersfjordvatn og afløb fra Roalvatn og Hestevøtn. Finsæter elv, der kommer fra Finsætervatn, har en fos; der findes laks i elven. I Torsken er et par smaa lakselve. I n d s j ø e r. Der er mange større og mindre indsjøer i herredet. Den største er Helvedesvatn 3.4 km. 2, hvoraf en del ligger i Lenviken herred. Andre vande er: Hestevøtn 2.5 km 2, Ersfjordvatn, Finsætervatn 2.0 km. 2 og Svanelvvøtn 1.0 km. 2 Vandene har ingen betydning for færdselen. Elvene er taalig fiskerige og ligeledes de vande, som ligger 50 m. over havet. Der er ørret, rør og laks. Nordmændene driver ikke synderlig paa fisket i indsjøerne, da havet udenfor er saa fiskerigt; finnerne derimod fisker i vandene i den bedste fisketid. Svanelvvøtn er gode fiskevand; der er ørret og rør, mest rør. Finsætervatn er ogsaa godt vand for rør og ørret. I Hellandsvatn, hvor der ikke før var ørret, er udsat yngel. Ersfjordvatn er et prægtigt fiskevand for ørret. Rør og ørret holder sig paa hver sin side af vandet.
5 BERG HERRED. 157 I Tholevatn under Tholen er kun ørret; der er lidt aal i Ballesvikvatn. Indsjøer. km. 2 Nordre Mefjordvatn Nordre Hestvatn Roalvatn Ersfjordvatn Del af Helvedesvatn n Hestvatn, s Heggevatn Botntjern Vand s.v. f. Heggevatn Vand s.v. f. foregaaende Finsætervath Tholevatn Vand v. f. Tholevatn Hellandsvatn Skibsvatn Svanelvvatn n Vand s.v. f. Svanelvvatn Leirdalsvatn vand s.o. f. st. Ostervatn, nordligste 0.2 mellemste 0.6 sydligste 0.6 Store Ostervatn Litle Ostervatn Største vand i Giskedalen Kvænvatn Vand s.v. f. Blaafjeld Vand s. f. Luten Vand s. f. Grinna Vand s. f. Bunkan Del af Bunkanvatn Del af Bødsandvatn Del af Blyfjordvatn Vand v. Blyfjordvatn vand Samlet areal af ferskvand 29.6 Kyst og f j o r d e. Berg herred er sønderskaaret af en mængde fjorde næsten alle i vestlig retning. Fra syd mod nord er disse fjorde: Selfjorden, circa 7 km. lang, Sifjorden med sidefjordene Gjiska og Veimandsbotn; Torskenfjord, ca. 4 km. bred ved mundingen,
6 158 TROMSØ AMT. med sine 3 arme: Østerfjord, Torskenfjord eller Skibsfjord og Gryllefjord. Bergsfjorden er omtrent 17 km. lang, paa sydsiden staar den ved et omtrent 60 m. bredt sund i forbindelse med Strømsbotn. Der gaar strøm ind og ud ved flod og fjære. Andre fjorde nordlig i Berg er: Ersfjord med Steinfjord og endelig Mefjord, 14 km. lang, ca. 3 km. bred. Havne. De arbeider, som er udført af havnevæsenet i Østfjordvær, Torsken, Mefjordvær, Hopen, Holmenvær, Ørja, Langvær ene, Svellingerne, Halvardsø, er før omtalte. Der er strømhaardt ved kysten. I regelen gaar strømmen ud og vest. Jordbund. Jordsmonnet er idethele daarligt; undergrunden er sten og sand; den ler, som findes, ligger i fjæren; det er gjennemgaaende skrind jord i Berg. Der er endel dyrkbar jord igjen paa myr. Korn dyrkes saagodtsom ikke; udsæden angives i 1890 til 4 hl. byg. Klimatet er for raat. Der er noget jordbrug langs fjordene, og udsæden af poteter var i hl. Havedyrkning er indskrænket til nogle flekker med gulerødder, næper, ræddiker. A r e a l e t er saaledes udnyttet: Ager km. 2 Eng » Ager og eng km. 2 Skog » Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr, sne » km. 2 Udsæd og avl af poteter for maalet kjendes ikke. Agerflekkerne ligger spredt i smaa strimler hist og her mellem bergknauserne og har ikke været maalt. Foldigheden kan gjennemsnitlig sættes til 6. Udsæd af korn var i aarlig 7 hl., af poteter 720 hl. Der er opryddet kun ubetydeligt nyland i senere tid. Der er ingen landbrugsmaskiner. Herredsstyrelsen har angivet v æ r d i e n af 1 maal jord til 50 kr., og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal til 40 kr.
7 BERG HERRED. 159 Havnegangene er idethele maadelige; men nogle gaarde har dog meget gode havnegange, og der er noksaa frodigt græs i lierne i stenurene ; der er enkelte steder, som kan slaaes. Der er mange, som har kun en jordflek til en halv ko, men holder flere, idet de henter hø fra udslaatter. Kreaturhold samt f j æ r k r æ i Berg herred 1ste januar 1891: Heste Storfæ Faar Gjeder Svin Høns Ænder... 6 Gjæs... 3 Kvæget er blandet med russeracen; der er lidet igjen af de gamle stedegne kjør. Sa u e r n e gaar ude om vinteren; de er smaa og stedegne. Opdræt og salg af hornkvæg, faareavlen og melkeproduktionen er tiltaget noget. Salg af melk er af ringe betydning. Beiterne er tarvelige. Renbeiter er en del af Svanelvdalen med vakre græslier paa begge sider, en del af den mere høitliggende og mindre frugtbare Kaper dal, dalføret og skarene mellem Kaperfjord, Henrikshovedet og Aanurdalsvatn. Øens vigtigste renbeitemarker er: Helvedesdalen med forgreninger og Heggedalen (Orjesavcce og Nuorttaavcce). Der er gode torvmyrer; de fleste gaarde har torvtag, og det er det almindelige brændsel. Der er lidt fururødder i myrene. Beboerne langs kysten og paa øerne er alene henvist til torven som brændsel. I den nordlige del af herredet er de dybeste og største myrer med god brændtorv; i den søndre del er myrene grunde og torven simplere. Skog. I fjordbundene vokser birkeskog, som benyttes til brændsel ved siden af torv. Birkekrat og birkeskog sees ikke saa sjelden endog yderst ude mod havet, men det er mest forkrøblede smaatræer. Inde i fjordbundene er der lidt birkeskog, saaledes omkring Strømsbotn og i Heggedalen og inderst i Mefjord. Og helt fri for skog er heller ikke Torsken, saaledes i Østerfjord og omkring Selfjord. Foruden birk vokser rogn, silje, hæg og lidt or; furuskogen er forsvunden. Skogen har ved til 66 familier. Alt bygningstømmer kjøbes. Huse kjøbes fra Namsen. Kun ubetydeligt brændved kjøbes. Middelpris 1895 pr. meterfavn ved var for birk kr Nogle gaarde faar en smule forsyning
8 160 TROMSØ AMT. med rækved, saaledes Mefjordbotn, Mefjordvœr, Teistevik, Sandsvik, Ersfjord, Kjerringvik. F i s k e r i er den vigtigste næringsvei i herredet. De største fiskevær er Mefjord, Havn, Bergsøerne, Gryllefjord, Torsken, Holmen - vær, Svellingerne og Ørja. Det vigtigste vær er Holmenvœr. For Holmenvœr opgaves fisket omkring 1878 at drives: Vinterfisket med 16 à 20 baade à 3 4 mand. Udbytte kr. Sommerfisket Høstfisket Tilsammen kr. For 1894 foreligger officiel statistik, der udviser: Vinterfiske: Belæg: 20 kjøbefartøier, 30 logisfartøier, 15 garnbaade, 170 linebaade, 900 mänd. Udbytte kr Loddefiske: Belæg: 5 kjøbefartøier, 2 fiskefartøier, 85 linebaade, 411 mand... Udbytte Sommerfiske: 30 snørebaade, 40 notbaade, 240 mand Udbytte Samlet udbytte kr Før moloen byggedes, kunde intet fartøi ligge i Holmenvær. De vigtigste fiskerier er s k r e i f i s k e t og s o m m e r s i l d - fisket, og paa de fleste fiskevær fiskes der aaret rundt. Omkring 1893 begyndte man at fiske med saakaldte smaafiskegarn; de er ikke dybe, 25 masker, favne lange; der bruges op til 30 garn i lænken, sædvanlig De sættes paa grundt vand ned til 70 favne. De fisker torsk, der tilberedes til titling. Dette fiske er idethele uafhængigt af veir og vind, og de kan trække, naar de vil. Paa Svendsgrunden, en skreigrund mellem Trælen og Oksen, fiskes opsigfisk fra januar. Kveiten fra Senjens kyst er bekjendt. Kveitefisket har taget opsving. Et engelsk-norsk kompagni driver med 30 kuttere. Maaske fiskes kg. kveite om aaret. Brosme og lange fiskes om vaaren og er i den senere tid steget i pris. Derhos fiskes en hel del stenbit. Hysen har været forsvunden, men nu er den kommen igjen. Der er ikke lidet flyndre, men den er lidet paaagtet. Laks fiskes i havet med kilenøter. Sild fiskes hvert aar i Berg; Sifjord i Torsken er en større sildefjord, Torskenfjord, Nordfjord i Berg, Steinfjord og Ersfjord er sildefjorde. Storsildfisket var i sin tid betydeligt i Berg. Paa kogefisk er der rigelig tilgang, naar veiret tillader folk at komme paa sjøen. Det viser sig, at de, som fisker hjemme, ofte har ligesaa stor fiskemængde som de, som har været i Lofoten.
9 BERG HERRED. 161 I de herreder, hvor der er rigelig tilgang paa fisk, pleier fattigskatterne at være smaa; dette var ogsaa tilfældet. i Berg, før nikkelværket blev anlagt; da udgjorde fattigskatten kr. om aaret; men efter at nikkelværket blev anlagt og nedlagt, er fattigskatten steget op i kroner. Samlet udbytte af fiskerierne i Berg. Fedsildfisket i Berg kr Antal fiskere. Garnbaade. Notlag. Fangst Udbytte hl. Værdi kr Skreifisketi Berg. Antal fiskere. Antal baade. Opfisket stk. skrei Værdi. kr Vaarsild- og smaasildfisket i Berg. Vaarsild. Smaasild
10 162 TROMSØ AMT. Laks- og sjøørretfiske i Berg. Andre fiskerier i Berg kr kr Havn n i k k e l v æ r k er tidligere omtalt. Der var i h a n d l e n d e personer. De vigtigste handelssteder er: Mefjord, Havn, Torsken, Holmenvær og Halvardsøen. Der er ingen rettigheder til udskjænkning af øl. P o s t a a b n e r i e r i herredet er: Holmenvær, Kaldfarnes, Halvardsøen, Torsken, Havn, Berg, Mejforden. I Berg anløbes af dampskibe: Halvardsø, Kaldfarnes, Holmenvær, Torsken, Havn, Skaland, Mefjordvær. A l b e b y g n i n g i Berg herred ligger ved kysten, helst i den ydre del af fjordene, og saa er der bebygning paa fiskevær. Den inderste del af fjordene, der ofte er botnformet, er i nogle steder aldeles uden bebygning. Amtmand Blom skriver i aaret 1827: «Torskens og Bergs Præstegjelde er de af naturen mindst begunstigede i Nordlandene. En farlig sjøkyst, hvor det paa miles distance ikke er muligt at lande med en baad, smaa jordflekker imellem fjeldene, et raat og for vegetationen ugunstigt klimat, tilbyder beboerne kun lidt af livets goder og behageligheder, men mange af dets mangler og farer. Fisken har ogsaa trukket folk hid, og hvis man skal tiltro den ældre skyldlægning retfærdighed, da maa her fordum have været et saare betydeligt fiskeri, thi ingensteds i Nordlandene betales saa svær skat som her. En ko paa en vogs fiskerleie er ikke ualmindeligt. Nu er fisken forsvunden
11 BERG HERRED. 163 fra kysten og maa søges i havet, og almuen er derved bleven saare forarmet. Adskillige gaarde ligger øde, og flere vil blive forladte,, naar husene derpaa er nedraadnede, thi at bygge huse i denne egn vil ingen paatage sig, hvis fisken ikke skulde vende tilbage i mængde. Som bevis paa egnens dyre skyld og jordens liden værdi, anføres blot, at 8 voger jordegods nylig var solgt for 8 tønder tran, fordi de blot var eieren til byrde.» Større husansamlinger i herredet er der i Havn: 28 huse med 144 indbyggere. Af den samlede tilstedeværende befolkning i Berg (1849) var i 1891: 45 kvæner (35 norsktalende) og 26 finner (10 ). Berg har efter matrikulfortegnelsen 42 gaardsnummere,, hvoraf hører til Berg sogn 17, til Torsken sogn 25. Herredets matrikulskyld er skyldmark; der er 135 skyldsatte brug, 141 jordbrug, gjennemsnitlig pr. brug 0.57 skyldmark. Gjennemsnitsværdien af skyldmarken er 1793 kr. Bergs præstegaard (1.39 mark) med Bergsøerne (1.29 mark) og Gryllefjordbotn (0.74 mark), tilsammen 3.42 mark, har 4 husmandspladse. Gaarden har ikke været gjenstand for reduktion efter lov af 19de juni Hovedbrugets areal m. v. er af sognepræsten i 1891 opgivet saaledes: Indmark 12 maal, udmark 300 maal, skogens fladeindhold 100 maal (træbestanden er birk og lidt rogn). Besætning: 3 kjør, 2 ungfæ, 4 faar. Gjennemsnitlig avling 800 voger hø. 4 husmandspladse med et samlet indmarksareal af 16 maal og en samlet besætning af 8 kjør, 3 ungfæ og 18 faar. Paa pladsene var i 1890 sat 8 hl. poteter. Bergsøerne (2.63 mark), Mefjordbotn (1.64 mark) Ersfjord (2.55 mark) hører til de større brug; Holmen (1.41 mark) (Holmenvær) i Torsken, havde 1ste januar 1891 : 6 storfæ, 10 faar og 5 høns og i 1890 satte 1 1/4 hl. poteter. Grundfarnes (5.39 mark) i 16 brug. De større gaarde i Torsken sogn er: Kjerringvik (1.78 mark), Vikan (1.07 mark), Leikvik (1.14 mark). I middelalderen tilhørte Torsken bispen i Bergen. Kjerringvik, Holmenvær, Ørja, Teistevik, Ballesvik med flere gaarde tilhørte Bjarkø-ætten.
12 164 TROMSØ AMT. Gamle navne paa gaarde er: Ersfjord... Eriksfjörðr. Steinfjord... Steinsfjörðr. Gryllefjord... Gryflufjörðr. Torsken... Þoskar (Flt.) Ørja... Yrjar (Flt.) Grundfarnes... Grunnafjarðarnes? Kaldfarnes... Kaldafjarðarnes? Oldfund. Fra Berg og Torsken herred kjendes følgende oldfund: Stenaldersfund fra Flakstad (2), Torsken-Værnes (1). Ersfjord (1), Ballesvik (1). Fra yngre jernalder fra Havn (1) Holmen (1) og Skaland (2?) Bergs k i r k e er en langkirke af tømmer, opført 1781, med 200 siddepladse. Denne hovedkirke var efter reformatsen anneks til Mefjord residerende kapellani under Trondenes, den blev senere hovedkirke i samme efter reskript af 3dje juli 1761, hvorved kapellaniet blev frit kald. Torsken Præstegjeld blev lagt derunder ved resolution af 10de august Torskens kirke er en korskirke af tømmer, opført i tiden mellem , med 310 siddepladse. Þoskar kirkja eller Torsken annekskirke var efter reformatsen (med Gryllefjord) residerende kapellani under Trondenes; den blev senere efter reskript af 28de december 1731 eget Præstegjeld, men ved reskript af 10de august 1810 sammenslaaet med Berg Præstegjeld. Kraft citerer ogsaa skrivelse 27de juni Gryflufjarðar kirkja i Gryllefjord i Torsken sogn bestod efter Kraft endnu 1768 som anneks til Torsken; den blev da nedtaget og ombygget til præstegaard i Torsken. Miðfjarðar kirkja i Mefjord, nordlig i Berg sogn, var efter reformatsen hovedkirke i et residerende kapellani med Berg som anneks. Kirken blev nedlagt ved reskript af 13de januar Gaarden Hopen i Mefjorden nævnes i matrikulen 1723 som kapellangaard. Mefjord blev eget kald ved anordning af 28de december Kirken stod til 1818, da den blev nedrevet, og dens tømmer delt mellem gaardmændene. Senjen nikkelværks kapel, en langkirke af tømmer, blev opført 1877, med 410 siddepladse, efter resolution af 1ste juni Der er ingen k j ø r e v e i e i herredet. Der er projekteret statsveie for kr. i Berg.
13 BERG HERRED. 165 Længde af hvert anlæg. km. Tranø gr. Kaperdalen Østerfjord (ridevei) Tranø gr. Strømsbotn Strømsnes (ridevei) Finsæter Finsætervatn Ballesvik do Der er projekteret herredsveie for kr. Ballesvik Gryllefjord Østerfjord Veimandsbotn Broer og Veiudbedringer Berg herred er delt i 6 s k o l e k r e d s e med 120 undervisningsberettigede børn, 2 lærere. Torsken sogn er delt i 5 s k o l e k r e d s e med 159 undervisningsberettigede børn, 2 lærere. Den ved skatteligningen antagne f o r m u e var i kr. Den udlignede h erredsskat var 7656 kroner. OCR: K. Rauø - Lenvik Museum 2007.
Hillesø herred. Hillesø herred [484.85 km. 2, 1372 indbyggere] indbefatter Hillesø anneks af Lenviken Præstegjeld. Herredet udgjør en del af Lenviken
Hillesø herred. Hillesø herred [484.85 km. 2, 1372 indbyggere] indbefatter Hillesø anneks af Lenviken Præstegjeld. Herredet udgjør en del af Lenviken lensmands distrikt og thinglag. Herredets gamle navn
Læs mere136 Sørreisen herred. Sørreisen herred ( km.2, 1709 indbyggere) udgjør Sør- reisen anneks af Tranø præstegjeld.
136 Sørreisen herred. Sørreisen herred (382.42 km. 2, 1709 indbyggere) udgjør Sørreisen anneks af Tranø præstegjeld. Herredet er en del af Tranø lensmands distrikt og thinglag. I Tromsø amt er der fjorde
Læs mereMaalselven herred. Af herredets samlede areal 3 331.6 km. 2 er. km. 2 F a s t l a n d...3 330.0
Maalselven herred. Maalselven herred [3331.62 km. 2, 3311 indbyggere] indbefatter Maalselven hovedsogn og Øverbygden anneks. Herredet er et lensmandsdistrikt og et thinglag. Herredet ligger paa fastlandet
Læs mereAgronom Johnsens indberetning 1907
Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev
Læs merebeskrivelse af Nordlands Amt - Melø herred
Utdrag fra: Topografisk-historisk beskrivelse af Nordlands Amt - Melø herred Amund Helland 1908 H. Aschehoug & Co. 1 Amund Helland (1846 1918) (Wikipedia) Erik Werenskiold malte et frodig portrett av Helland
Læs mere-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø
-144- Lenvig. Den 4de Juli forlod jeg igjen Lyngen og gik i Maursund, 3 1/2 Mil fra Lyngen, ombord paa Dampskibet for at følge med samme til Talvig; da det kom tilbage fra Hammerfest, fulgte jeg med det
Læs mereArk No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.
Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring
Læs mereforekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord.
En forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord. HaNB li,subon. Sirelven munder ud som en omtrent 4 km. lang fjord paa grænsen mellem Stavanger og Nedenes amt. 5 km. i ny. derfor gaar
Læs mereBRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.
158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mereVSl^artsanss ved Sand i Ryfylke.
S. A. HOUGLAKD. NNNtt^ll^tt^lfttN VED SANS I RYFYLKE. 33 VSl^artsanss ved Sand i Ryfylke. Af S. A. Hougland. Under et sommerophold i Byfylke i 1882 lagde jeg merke til nozle gange al mørk, finkornet sten,
Læs mereUtskrift. av pantebok nr. 12 ( ) for Senja sorenskriverembete, autorisert 13. februar 1880.
Utskrift av pantebok nr. 12 (1880-1883) for Senja sorenskriverembete, autorisert 13. februar 1880. Fol. 488 No 10. Skyldsætningsforretning. Aar 1882 den 6ts September var vi undertegnede af Lensmanden
Læs mereBemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen.
42 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. Af gaardbruger G. E. Stangeland. i i_je i det følgende
Læs mereSkabningens Tinde. Johannes V Jensen
Skabningens Tinde Johannes V Jensen AAEN Fra okkerrandet Grødesig i Bakken, gennem Kær og Eng, de brede Dales Blomsterseng, til Sommerspejl i Fjordens Vig... Den tager alle Bugter med, den blanke Aa, thi
Læs mereNorden i Smeltediglen
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereNavn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad
Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det
Læs mereDe bortbøxlede Steders Navne og Stræckninger, m: v:
Copie Litr L: Extract Af de ved Østerdalens Foged Regnskaber fremlagde Designationer over og Gjenparter af Fogdernes Udstædte Bøxelbreve paa Strækninger i Almindingen, Hands Kongelig Majestæt tilhørende,
Læs mereJørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs mereAfgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist. Domme. Taksatio nskom miss io nen.
00530.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00530.00 Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist Domme Taksatio nskom miss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 16-11-1936 Kendelser Deklarationer
Læs mereArk No 29/1878. Til Byraadet.
Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo
Læs mereer var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var
Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,
Læs mereter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende
20. Om Fiskerierne. Jeg maae her begynde fra Laxe-Fiskeriet, hvoraf Eger især er berømt, og som den fornemmelig har den store Elv at takke for, som flyder derigiennem ned til Drammen. Dette Fiskerie har
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs mereStoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!
Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til
Læs mereByudvikling på Limfjordstangerne
Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereAndejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDE FASTE EIENDOMME TABELLER. C. No. 11. ARENE 1866-70. DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. VEDKOMMENDE UDGIVNE AF
C. No.. TABELLER VEDKOMMENDE DE FASTE EIENDOMME I ARENE 8660. UDGIVNE AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I RINGVOLDS BOGTRYKKER I. 8. De Oplysninger der findes samlede i nærværende Hefte
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereen mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her
Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereChristian d. 3. kanal ved Randers.
Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereArk No 37/1876. Til Veile Byraad
Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905
Læs mere1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.
1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND
NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No. 206. eetietninger OM AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND I FEMAARET 1886-1890. (Rapports sur l'état économique des préfectures pendant la période 1886-1890.) UDGIVNE
Læs mereJuleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mere180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt.
180 Om Kongeriget Danmark Foregående Kallundborgs Amt. XIV. Draxholms-Amt. Draxholms-Amt, som er samlet med 3 andre Amter under een Amtmand, (see Pag. 161), er kun et lidet, men særdeles frugtbart og vel
Læs mereOm faarestellet. Nordland. Olav Soldal. Bodø 1888. A. F. Knudsens Bogtrykkeri.
Om faarestellet i Nordland af Olav Soldal. Bodø 1888. A. F. Knudsens Bogtrykkeri. -3- Af den i 1875 foretagne tælling fremgaar det, at der i Nordlands amt da fandtes 119,100 faar. Antallet er nu sandsynligvis
Læs mereNogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne.
Nogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne. (Mindre meddelelser om Færøernes geologi nr. 5). af AKNE NOE-NYGAAED. Gjogverne paa Færøerne har fra tidlig tid tiltrukket sig opmærksomheden som det markante
Læs mere00060.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00. Fredningen vedrører: Kanderende Sti. Domme. la ksations kom miss ionen.
00060.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00 Fredningen vedrører: Kanderende Sti Domme la ksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 14-11-1919 Fredningsnævnet 28-07-1919 Kendelser Deklarationer
Læs mereMinisterium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte
Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,
Læs merebrugt og koster i Detail 1,25 Kr. pr. Pd. Fuglene satte stor Pris paa Rævlingen og fortærede en Mæng«
644 P. M. GUNDESEN Det var særlig Blaabærrene, der fristede Hyrderne. Tranebærrene var for sure, og Rævlinger var ikke no* get at spise blev der fortalt dem for dem tis«sede Ræven paa. Det var derfor de
Læs mereArtikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:
BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI
Læs mereI slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i
Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg
Læs mereStøverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mere4. Søndag efter Hellig 3 Konger
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mere1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereNAVNET ST. BENDTS KIRKE
NAVNET ST. BENDTS KIRKE Af P. Severinsen. Ile Mennesker i Danmark siger "St Bendts Kirke" om Valdemarernes store Kirke i Ringsted, og det skrives altid. St. Bendt er Benedictus af N urcia, og da Kirken
Læs mereOm Kongeriget Danmark 781
Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod
Læs mereAfgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Tibirke Bakker. Domme. Taksations kom miss io nen.
01451.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01451.00 Fredningen vedrører: Tibirke Bakker Domme Taksations kom miss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 04-01 1951 Kendelser Deklarationer FREDNNGSNÆVNET>
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereNorsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger
Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader
Læs mereDe vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereHøstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis
Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted
Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -
Læs mereAfskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN
Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN
Læs mereSprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923
Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de
Læs mereAfgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Søborg Kirke. Domme. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet
01384.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01384.00 Fredningen vedrører: Søborg Kirke Domme Taksationskom m iss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 10-09-1950 Kendelser Deklarationer.. ;--
Læs mereOm Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt.
Om Kongeriget Danmark 279 Foregående Odense amt. II. Rugaards-Amt. Rugaards-Amt grændser mod Norden til Beltet; mod Vesten til Vends-Herred og Baag-Herred; men mod Sønden og Østen indsluttes det af Odense-Amt.
Læs mereFHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr
FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige
Læs mereF. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET
F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier
Læs mereArk No 4/1878. Til Det ærede Byraad i Vejle.
Ark No 4/1878 Til Det ærede Byraad i Vejle. Da der længe har været paatænkt en Omordning af Fattigvæsenet for Byen navnlig med Hensyn til at afværge og forhindre at de paa Fattiggaarden værende Individer
Læs mereKjøbenhavn, i Generaltoldkammer- og Commerce-Collegium, den 2den Octbr. 1838
Øen Hirtsholmen! Bekjendtgjørelse for Søfarende! Ifølge Kongelig allernaadigst Befaling er, især til Sikkerhed for den Deel af Skibsfarten i Kattegattet, der gaaer vesten om Øen Læsøe eller gjennem den
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:
Læs merePrædiken til 3. S. i Fasten
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereSancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)
TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,
Læs mereXV. Romsdnls Amt, Underdanigst Beretning. A. Landdistriktet. 1. Jordbrug.
XV. Romsdnls Amt, Underdanigst Beretning om den økonomiske Tilstand m. v. i Romsdals Amt i Femaaret 11--15. A. Landdistriktet. 1. Jordbrug. Aarene 12, 13 og 14 gav for Jordbrugets Vedkommende i det store
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereNAVNET SLAGELSE. Ounnar Knudsen*).
NAVNET SLAGELSE Af Ounnar Knudsen*). or at forstaa Navnet Slagelse maa vi have fat paa de gamle Skriftformer. Det viser sig da, at Slagelse i Middelalderen blev skrevet Slagløse, men at Efterleddet i Tidens
Læs merePræst og Degn i K vislemark
Præst og Degn i K vislemark Af Viceinspektør V. Møller, København 1726 havde Præsten Mads Holm i Kvislemark-Fuirendal indstævnet Degnen Christen Mariager til at møde i Kvislemark Kirke og høre paa det
Læs mereAf: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill
5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har
Læs mereNOTISBOK JOHAN NILSEN LYNGHAUG
NOTISBOK JOHAN NILSEN LYNGHAUG Side 1: Sommertur med M/K "Juni" 1920 Ole Jørgensen Kjøbt 1/2 kg suker kr. 1,00 Kjøbt 1/2 kg suker - Finsnes kr. 1,00 Kjøbt1/2 kg suker paa Sjøveien kr. 1,00 Kjøbt salt paa
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereSaa blæser det op igen
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereNo. 38 A F G. E. STANGELAND. VfM.A SHORT EXGLISH SUMMARY OF THE CONTENTS" 14 PLAXCHRR. ---^gr-c- KRISTIANIA. ^i:u:. : / sos h. ' NOU6 o.
' _ '! 7«L? r v ^>.amb. ".-jiwhr..- j* j. murrande- -=aii m*- No. 38 OM i -! TORVMYRER 1 NORGE A F G. E. STANGELAND T^ECiE vel VfM.A SHORT EXGLISH SUMMARY OF THE CONTENTS" 14 PLAXCHRR f ---^gr-c- 0 KRISTIANIA
Læs mereVE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE
VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer
Læs mereG. F. Ursins svar til Drewsen
1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor
Læs mereKirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.
Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereSammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereBreve fra Knud Nielsen
I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.
Læs mereStrandf laden, et nyt træk i Norges geografi. Af dr. Hans Reusch. (Med et kart.)
Strandf laden, et nyt træk i Norges geografi. Af dr. Hans Reusch. (Med et kart.) 1. Den skandinaviske halvøs fjeldmasse skraaner som bekjendt forholdsvis raskt af mod vest. Vi skal -ved denne leilighed
Læs mereLæserbrevsfejden 1899
Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads
Læs mereArk No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.
Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen
Læs mereOm Kvægsygen paa Hindsholm
269 Om Kvægsygen paa Hindsholm det 18de A arhundrede. V ed Tue Axelgaanl. I Kristian den Sjettes Regeringstid var Forholdene overmaaje trykkende for det danske Landbrug. Blandt forskellige Aarsager til
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Læs mereBRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda.
BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. 66 Aar 1856 den 18de Juni blev under de almindelige Omtaxationsforretninger afholdt en saadan Forretning paa Handelsstedet Lyngseidet over Handelsmand
Læs mereNÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse
ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk
Læs mereArk No h/1887. Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget
Ark No h/1887 Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget et Barn i Byens Skole for Realafdelingen (:den saakaldte Borgerskole :) kostede
Læs merePrædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereByrådssag fortsat
Byrådssag 1871-41 Byrådssag 1871-41 fortsat Byrådssag 1871-42 DEN KONGELIGE COMMISSARIUS VED JERNBANEANLÆG I JYLLAND. Randers, den 16 de October 1871. I Anledning af Byraadets behagelige Skrivelse af 13
Læs mere