Dansk Transfusionsdatabase

Transkript

1 Årsrapport 2011 (Data fra 2010) Brug af erytrocytkomponenter: National variation De mest blodforbrugende diagnoser og kirurgiske procedurer

2 Indhold Resumé... 3 Revisionspåtegning... 5 Indledning... 6 Datagrundlag... 8 Analyser Resultater Del 1: Geografisk variation i blodforbrug Del 2: Mest blodforbrugende diagnoser Del 3: Mest blodforbrugende kirurgiske procedurer Diskussion Konklusion Tabeller vedr. del 2, mest blodforbrugende diagnoser Tabeller vedr. del 3, mest blodforbrugende kirurgiske procedurer

3 Resumé Hermed foreligger Årsrapport 2011 (med data fra 2010) fra Dansk. På baggrund af 4 procesindikatorer skal denne rapport søge at belyse om: transfusionspraksis hos patienter i Danmark opfylder gældende anbefalinger der er klinisk betydningsfuld variation i transfusionspraksis mellem sygehuse i Danmark Dansk er landsdækkende, og denne rapport omfatter således data fra hele landet, d.v.s. samtlige transfusioner som blev givet i Danmark i Transfusionspraksis blev vurderet ved hjælp af følgende indikatorer: Andel af indlæggelser med transfusion af erytrocytkomponent Antal portioner per indlæggelse med transfusion Andel af indlæggelser med transfusion af erytrocytkomponent og efterfølgende måling af hæmoglobinkoncentration Andelen af udførte hæmoglobinkontroller som var højere end anbefalet Indikatorerne blev opgjort diagnose- og procedure specifikt, idet de præsenterede analyser omfatter de ti diagnoser og kirurgiske procedurer med det største forbrug af erytrocytkomponenter. Rapportens væsentligste resultater og anbefalinger omfatter følgende punkter: Det totale forbrug af erytrocytkomponenter i Danmark er faldende. I 2010 faldt forbruget således 2,5 % sammenlignet med 2009 Der er indikationer på, at den geografiske variation i anvendelsen af erytrocytkomponenter er aftagende, om end variationen stadig er af et betydeligt omfang Andelen af indlæggelser hvor der tilsyneladende var tale om overtransfusion, var i lighed med tidligere år også høj (>40 %) i 2010 for alle de undersøgte diagnoser og procedurer Praksis vedrørende transfusion af erytrocytkomponenter udviste betydelig variation mellem de forskellige sygehuse for alle de undersøgte diagnoser og kirurgiske procedurer. Variationen omfattede alle de opgjorte indikatorer Resultaterne i denne rapport viser, at der efter udgivelsen af Sundhedsstyrelsens Vejledning om blodtransfusion fra 2007, som indeholdt en skærpelse af kriterierne for anvendelse af erytrocyttransfusion, er sket en reel reduktion i forbruget. De anbefalede kriterier er dog endnu ikke er tilstrækkeligt implementeret, d.v.s. at trans- 3

4 fusionspraksis i Danmark fortsat er varierende på tværs af specialer og sygehuse. Transfusionspraksis er endvidere generelt karakteriseret af et højt blodforbrug. anbefaler kraftigt, at der tages yderligere konkrete skridt til at sikre fuld implementering af Sundhedsstyrelsens vejledning. Dette kan eksempelvis ske ved udarbejdelse af lokale retningslinjer for anvendelse af blodtransfusion samt ved, at de enkelte lægefaglige specialer gennemgår deres praksis vedrørende blodtransfusion med henblik på at sikre en mere ensartet og hensigtsmæssig transfusionspraksis ønsker at udstrække sit samarbejde med de øvrige eksisterende landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser med henblik på at sikre større faglig og ledelsesmæssig bevågenhed omkring behovet for at sikre en mere ensartet og evidens-baseret transfusionspraksis 4

5 Revisionspåtegning Kompetencecenter Nord har gennemgået årsrapporten med udgangspunkt i de gældende basiskrav for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, som er opstillet af Danske Regioner. Dansk monitorerer kvaliteten af den transfusionsmedicinske indsats i Danmark ved hjælp af 4 kvalitetsindikatorer. Denne årsrapport er baseret på patienter, som har været indlagt i perioden 1. januar december Databasen er tilknyttet Kompetencecenter Nord. De statistiske analyser i rapporten er alle foretaget af personale ansat i Kompetencecenter Nord. Årsrapporten indeholder et særskilt afsnit, hvor alle databasens kvalitetsindikatorer beskrives. Alle kvalitetsindikatorer er offentliggjort på ikke-anonymiseret enhedsspecifikt niveau, med angivelse af landsresultater til sammenligning. Rapporterne er fokuseret på de mest blodforbrugende diagnoser og kirurgiske procedurer. Behandlingen varetages typisk kun på én enkelt afdeling på de forskellige sygehuse. Skønt resultaterne er præsenteret på hospitalsniveau, er der således reelt tale om afdelingsspecifikke analyser. Rapporten indeholder endvidere en opgørelse over forbruget af erytrocytkomponenter fordelt på kommuner, d.v.s. opgjort efter patienternes bopæl. Denne opgørelse er medtaget for yderligere at belyse hypotesen om variation i transfusionspraksis i Danmark. Kvalitetsindikatorerne er ledsaget af forklaringer og faglige kommentarer, der uddyber og formidler resultaterne. Rapporten indeholder endvidere et samlende afsnit med de vigtigste konklusioner og anbefalinger fra bestyrelsen. Rapportens datagrundlag og statistiske analyser kan bære rapportens angivne konklusioner og anbefalinger. Rapporten indeholder endeligt et afsnit vedrørende datagrundlaget. Data stammer fra Landspatientregisteret og de lokale blodbankers systemer og klinisk biokemiske informationssystemer. Der eksisterer ikke nogen umiddelbar tilgængelig reference at sammenligne disse datakilder med, men det kan i praksis antages at data er 100 % komplette for de hospitaler, hvor der er indrapporteret data. Rapporten lever således samlet set op til basiskravene vedrørende rapportering fra kliniske kvalitetsdatabaser. Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, ph.d. Kompetencecenter Nord 5

6 Indledning Hermed foreligger Årsrapport 2010 fra Dansk (). Rapporten omfatter tre dele som belyser anvendelsen af erytrocytkomponenter: Del 1: Forbrug af erytrocytkomponenter fordelt på kommuner i 2010 Del 2: Mest blodforbrugende diagnoser i 2010 Del 3: Mest blodforbrugende kirurgiske procedurer i 2010 er en landsdækkende kvalitetsdatabase, der har til formål at undersøge anvendelsen af blodkomponenter i Danmark med henblik på at sikre en rationel transfusionspraksis. Baggrunden er bl.a., at forbruget af blodkomponenter igennem en lang årrække har befundet sig på et meget højt niveau set i et internationalt perspektiv. Indtil for få år siden var forbruget således op til 50 % større pr. indbygger i Danmark end i lande, hvis forhold i denne henseende er sammenlignelige med Danmarks. Sundhedsstyrelsens Vejledning om blodtransfusion fra 2007 har til formål at sikre en ensartet høj patientsikkerhed ved anvendelse af donorblod, og at nedbringe det store forbrug af donorblod i Danmark. Vejledningen indeholder bl.a. en betydelig skærpelse af indikationerne for anvendelse af erytrocyttransfusion, idet det fremhæves, at der generelt ikke er dokumentation for, at erytrocyttransfusion har gunstig effekt, når hæmoglobinkoncentrationen er over 6 mmol/l. Rapporter fra har efterfølgende påvist et fald i forbruget af erytrocytransfusioner efter publiceringen af Sundhedsstyrelsens vejledning, således at forbruget i Danmark nu nærmer sig forbruget i landene omkring os. Som det fremgår af figur 1, er forbruget i Danmark dog fortsat meget højt i et internationalt perspektiv. er fagligt forankret i Dansk Selskab for Klinisk Immunologi og er placeret ved Kompetencecenter for Kliniske Databaser (Region Nord), Klinisk Epidemiologisk Afd., Århus Universitetshospital. Driften af er finansieret af midler fra regionernes fælles databasepulje. Indberetning af data sker ved elektronisk overførsel af data fra eksisterende registre og informationssystemer og omfatter patientadministrative data, data for anvendelse af blodkomponenter, samt data for klinisk biokemiske parametre. søger at vurdere transfusionspraksis ved at analysere de indsendte oplysninger om diagnose, behandling, blodtransfusion og klinisk/kemiske parametre. Analyserne bliver publiceret i rapporter, der udsendes til de centrale sundhedsmyndigheder, sygehusejerne, blodbankerne og sygehusenes transfusionsråd. Analyserne er også tilgængelige på sundhedsportalen ligesom det er bestyrelsens ambition, at gøre data tilgængelige for egne analyser via et web-baseret analyseværktøj. Analyserne udgør en væsentlig informationskilde for instan- 6

7 ser som for eksempel transfusionsrådene, der skal sikre en hensigtsmæssig anvendelse af blod og blodkomponenter i det danske sundhedsvæsen. Figur 1. Brug af erytrocytportioner pr indbyggere i 2005 til 2010 i udvalgte europæiske lande. Danmark svarer til K.(European Blood Alliance Benchmarking Group). 70,00 Annual number of RBC units issued per 1000 inh. 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 A K N B G F L P D H M C J R Q E U T

8 Datagrundlag Data til er indsendt af de enkelte regioner samt Sundhedsstyrelsen, og består af udtræk fra eksisterende datakilder. De er registreret i med anvendelse af SKS- og IUPAC-koder, hvor dette er muligt, og koblet via patienternes personnummer. Følgende data er til rådighed: 1. Landspatientregisteret Dato for indlæggelse og udskrivning, sygehus og afdeling, diagnoser og bidiagnoser, operationer 2. Blodbankregistre Dato for transfusion, udleveringstidspunkt, komponenttype, tappenummer 3. Klinisk biokemiske registre Dato, tidspunkt og resultat af følgende analyser: hæmoglobinkoncentration, trombocytkoncentration, og koagulationsparametre Data anvendt i denne rapport er vist i tabeller efter diskussionen. Del 1: Forbrug af erytrocyttransfusioner fordelt på kommuner Data omfatter samtlige erytrocyttransfusioner anvendt i Danmark i 2010 til patienter med dansk bopæl uanset aktionsdiagnose eller proceduretype. Information om patienternes bopælskommune er indhentet fra Landspatientregisteret. Oplysninger om det totale antal indbyggere i de enkelte kommuner er indhentet fra Statistikbanken ved Danmarks Statistik ( Antallet af transfunderede erytrocytkomponenter i 2010 per 1000 indbyggere er beregnet for alle landets kommuner. Del 2: Mest blodforbrugende diagnoser De præsenterede data vedrører de 10 aktionsdiagnoser, som samlet set repræsenterer det største forbrug af erytrocytkomponenter. Disse diagnoser er identificerede ved at opgøre fordelingen af det samlede forbrug af erytrocytkomponenter i 2010 fordelt på alle aktionsdiagnoser (dvs. den diagnose, som er den primære årsag til patientens hospitalskontakt). I denne opgørelse er det samlede forbrug af erytrocytkomponenter under patientens indlæggelse tilskrevet aktionsdiagnosen, uanset at patienten også kan have haft én eller flere bidiagnoser. De 10 identificerede aktionsdiagnoser er ikke nødvendigvis identiske med de tilstande, som har det største transfusionsforbrug pr. indlæggelse, men udgøres derimod af de tilstande, hvor antallet af indlæggelser og transfusionsforbruget i forbindelse med disse indlæggelser samlet resulterer i det højeste antal anvendte erytrocytkomponenter. Data omfatter i alt: indlæggelser transfunderede erytrocytportioner 8

9 Del 3: Mest blodforbrugende kirurgiske procedurer Data omfatter de 10 procedurer, som samlet set repræsenterer det største forbrug jævnfør beskrivelsen for diagnoser. Ved identifikationen af procedurer er der kun medtaget den vigtigste procedure under den pågældende sygehuskontakt. Data omfatter i alt: procedurer transfunderede erytrocytkomponenter 9

10 Analyser Analyserne omfatter en vurdering af transfusionspraksis ved hjælp af beregning af indikatorværdier. Følgende indikatorer er beregnet: 1. Transfusionshyppighed Procentdel af indlæggelser med blodtransfusion 2. Transfusionsantal Median antal portioner, der blev givet i forbindelse med hver enkelt indlæggelse 3. Hæmoglobinkontrol Procentdel af indlæggelser med transfusion af erytrocytkomponent, hvor der efterfølgende er målt hæmoglobinkoncentration 4. Overtransfusion Procentdel af de udførte hæmoglobinkontroller som var >6.5 mmol/l Udskrivningshæmoglobin I de lokale amtslige registre, hvorfra får sine data, er der altid registreret en dato men ikke altid et klokkeslæt for transfusion og hæmoglobinkontrol. For alligevel at kunne få en vurdering af transfusionspraksis med anvendelse af indikatorerne hæmoglobinkontrol og overtransfusion, har indført begrebet udskrivningshæmoglobin (UHb). UHb defineres som den første hæmoglobinværdi, der er målt 1-7 dage efter sidste erytrocyttransfusion, det vil sige med sikkerhed efter transfusionen (og indregulering på nyt hæmoglobinniveau), men inden hæmoglobinkoncentrationen stiger på grund af eventuel anden behandling. Ad hæmoglobin og overtransfusion Der er generelt ikke dokumentation for, at erytrocyttransfusion har gunstig effekt, når hæmoglobinkoncentrationen er over 6 mmol/l. En portion erytrocytter vil hos en voksen person (70 kg) typisk medføre en stigning i hæmoglobinkoncentrationen på ca. 0,5 mmol/l. Hvis hæmoglobinindholdet i blodet efter sidste transfusion af erytrocytter f.eks. er >6.5 mmol/l, er der sandsynligvis givet mindst 1 portion erytrocytter på et tidspunkt, hvor hæmoglobinkoncentrationen i blodet var højere end 6,0 mmol/l. Det er en forudsætning, at der i perioden ikke har været større ændringer i patientens væskebalance. Det kan være klinisk relevant at anvende andre grænseværdier end 6 mmol/l til særlige patientgrupper, ligesom der hos den enkelte patient ikke nødvendigvis er tale om uhensigtsmæssig brug af erytrocytkomponenter, selv om hæmoglobinkoncentrationen efterfølgende er >6.5 mmol/l. Ud fra en faglig vurdering skønnes en generel anvendelse af en værdi på 6 mmol/l til vurdering af transfusionspraksis dog at være rimelig. 10

11 En indikator for transfusionspraksis er derfor den andel af de transfunderede patienter, der havde Hb >6.5 mmol/l efter transfusion. Kan f.eks. angives i procent af alle, der fik målt deres Hb. (I Årsrapporten 2007 anvendtes en værdi på 7 mmol/l til vurdering af transfusionspraksis.) Ad overtransfusion Hvis der kun udføres hæmoglobinkontrol ved en mindre del af indlæggelserne, bliver bestemmelsen af antallet over grænseværdien mere usikker, især hvis kontrollen kun udføres ved mistanke om, at der ikke er transfunderet tilstrækkeligt. Ved at antage, at de patienter der ikke fik udført hæmoglobinkontrol, enten alle ville have haft en værdi under eller over grænseværdien, kan man beregne et min-max interval for de aktuelle data. Hvis der udføres hæmoglobinkontrol ved 60 ud af 100 indlæggelser og de 20 har en værdi >6.5 mmol/l, så vil 33 % ligge over grænseværdien, min. vil være 20 ud af 100 og max ud af 100 (33 % (min.: 20; max.: 60 %)). 11

12 Resultater Det samlede antal indberettede erytrocyttransfusioner i Danmark var i Dette er en fortsættelse af det fald der er sket siden 2007, hvor Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer blev udsendt. Faldet i forhold til 2007 er på 10,5 %, mens det er på 2,5 % i forhold til Tabel 1. Antal transfusioner i Danmark per region for 2010 Region Erytrocytsuspension Plasma Thrombocytter Total Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Total Del 1: Geografisk variation i blodforbrug I lighed med rapport 2010 (baseret på data fra 2009) er den geografiske variation i forbruget af erytrocytportioner blevet opgjort. Blodforbruget opgjort som antal anvendte erytrocytportioner per 1000 indbyggere er præsenteret i grafisk form i figur 2. Datagrundlaget er præsenteret i tabel 2. Blodforbruget varierede også i 2010 betydeligt afhængigt af bopæl, men variationen synes dog mindre udtalt end i Forbruget var lavest i en række østjyske og nordsjællandske kommuner, og højest på en række af øerne samt i Esbjerg, Høje Tåstrup og Ishøj kommuner. I opgørelsen af blodforbruget er det samlede forbrug for indbyggerne i en given kommune medtaget, uanset om blodet er anvendt på det lokale sygehus eller i forbindelse med indlæggelse på et hospital med landsdelsfunktion. Det er ikke muligt med sikkerhed at konkludere, at variationen i blodforbruget afspejler reelle forskelle i transfusionspraksis. Variationen kan således også hænge sammen med geografiske forskelle i befolkningens sygelighed og dermed behov for transfusioner. Den vedvarende geografiske variation i blodforbruget underbygger dog de hospitals- og diagnosespecifikke opgørelser som igennem en længere årrække har offentliggjort. Disse analyser har således kraftigt indikeret, at der er en betydelig non-evidens baseret variation i transfusionspraksis i Danmark. vil i 2012 arbejde videre med at undersøge omfanget og mekanismerne bag den tilsyneladende geografiske variation i transfusionspraksis ved også at inddrage geografisk variation i sygelighed i analyserne. 12

13 Figur 2. Blodforbrug fordelt på kommuner i 2010 (antal erytrocyportioner/1000 indbyggere). Alders- og kønsstandardiseret. 13

14 Tabel 2. Blodforbrug fordelt på kommune inkl. køn- og aldersstandardiseret ratio (antal portioner erytrocytportioner per 1000 indbyggere). Køns- og aldersfordelingen i hele landet er anvendt i standardiseringen. Antal Region Kommune Median alder Antal portioner E Antal indbyggere portioner E per 1000 indbyggere Standardiseret ratio Hovedstaden Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Midtjylland Aarhus Favrskov Hedensted

15 Antal Region Kommune Median alder Antal portioner E Antal indbyggere portioner E per 1000 indbyggere Standardiseret ratio Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Nordjylland Aalborg Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Sjælland Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted

16 Antal Region Kommune Median alder Antal portioner E Antal indbyggere portioner E per 1000 indbyggere Standardiseret ratio Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg Syddanmark Aabenraa Assens Billund Esbjerg Faaborg-Midtfyn Fanø Fredericia Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Total

17 Del 2: Mest blodforbrugende diagnoser 1. De 10 mest blodforbrugende diagnoser i 2010: Anæmier, andre (ICD-10 kode: D64) Brud på lår (ICD-10 kode: S72) Anden blodforgiftning (ICD-10 kode: A41) Aortaaneurisme og aortadissektion (ICD-10 kode: I71) Sygdom i fordøjelsessystemet, andre (ICD-10 kode: K92) Sår på tolvfingertarm (ICD-10 kode: K26) Lægelig observation for og vurdering af personer mistænkt for sygdom (ICD-10 kode: Z03) Myeloid leukæmi (ICD-10 kode: C92) Mavesår (ICD-10 kode: K25) Respirationsinsufficiens, ikke klassificeret andetsteds (ICD-10 kode: J96) 2. Den samlede mængde af transfunderede portioner til de 10 mest blodforbrugende diagnoser var , svarende til 28,4 % af samtlige transfusioner. Andelen af indlæggelser, hvor der blev anvendt transfusion, var på landsniveau samlet set 15,2 % for de 10 mest blodforbrugende diagnoser. Den samlede andel af indlæggelserne, hvor der blev anvendt transfusion, varierede mellem diagnoserne fra 2,5-72,5 %. Der var også en betydelig variation mellem sygehusene i andelen af patienter som fik transfusion blandt patienter med de samme diagnoser. Det mediane antal portioner erytrocyttransfusioner, der blev givet i forbindelse med transfusion var 2 for de 10 mest blodforbrugende diagnoser. 3. UHb blev afhængigt af diagnose målt i mellem 12,2-36,5 % af de indlæggelser, hvor der blev anvendt transfusion med en erytrocytportion i UHb blev oftest målt ved indlæggelser med aortaaneurisme og aortadissektion, men kun i begrænset omfang ved anæmier. Der var for indlæggelser af samme årsag betydelig variation imellem de enkelte sygehuse. 4. UHb >6.5 mmol/l blev afhængigt af diagnose fundet hos 40,8-59,9 % af de indlæggelser, hvor der var anvendt transfusion af mindst én erytrocytportion og foretaget måling af UHb. Var der blevet målt UHb i forbindelse med alle indlæggelser hvor der havde været anvendt transfusion, kunne resultatet ud fra de foreliggende data have været, at der ved mindst 13,6 % og højst 88,2 % af indlæggelserne var en UHb >6.5 mmol/l. På sygehusniveau var der også for denne indikator en betydelig variation i andelen af indlæggelser med en UHb >6.5 mmol/l, også selv om det drejede sig om indlæggelser p.g.a. samme diagnose. Den højeste andel fandtes ved indlæggelser for brud på lår. 17

18 Del 3: Mest blodforbrugende kirurgiske procedurer 1. De 10 mest blodforbrugende kirurgiske procedurer i 2010: Endoskopier af fordøjelseskanalen (NCSP kode: UJ) Operationer på hofte og lår (NCSP kode: NF) Mindre kirurgiske procedurer på bevægeapparatet (NCSP kode: TN) Operationer på tyndtarm og tyktarm (NCSP kode: JF) Operationer på brystvæg, pleura og diafragma (NCSP kode: GA) Operationer på mavesæk og tolvfingertarm (NCSP kode: JD) Operationer på infrarenale aorta og iliaka-arterier samt distale forbindelser (NCSP kode: PD) Operationer på bugvæg, bughinde, mesenterie og oment (NCSP kode: JA) Mindre gastroenterologiske procedurer (NCSP kode: TJ) Operationer på knæ og underben (NCSP kode: NG) 2. Andelen af indlæggelser, hvor der blev anvendt transfusion, var samlet for de 10 mest blodforbrugende kirurgiske procedurer 19,8 %. Den samlede andel af indlæggelser, hvor der blev anvendt transfusion, varierede mellem de enkelte kirurgiske procedurer fra 5,4-31,9 %. Den højeste andel af indlæggelser med transfusion fandtes hos patienter, der fik foretaget operationer på hofte og lår. Der var betydelig procedurespecifik variation imellem de enkelte sygehuse. Det mediane antal portioner erytrocyttransfusioner, der blev givet i forbindelse med transfusion var 3 for de 10 mest blodforbrugende procedurer. Den samlede mængde af transfunderede portioner, der blev anvendt til de 10 mest blodforbrugende procedurer var , svarende til 36,9 % af samtlige anvendte transfusioner i Danmark. 3. UHb blev afhængigt af procedure målt i 35,4-44,8 % af de indlæggelser, hvor der blev anvendt transfusion med mindst én erytrocytportion i UHb blev oftest målt ved operationer på infrarenale aorta og iliaka-arterier samt distale forbindelser, og i mindre grad ved endoskopier af fordøjelseskanalen. Der var også her betydelig variation mellem de enkelte sygehuse. 4. UHb >6.5 mmol/l blev afhængigt af procedure fundet hos mellem 47, % af de indlæggelser, hvor der var anvendt transfusion med mindst én erytrocytportion og foretaget måling af UHb. Var der blevet målt UHb i forbindelse med alle indlæggelser hvor der havde været anvendt transfusion, kunne resultatet ud fra de foreliggende data have været, at der ved mindst 19,9 % og højst 82,2 % af indlæggelserne var en UHb >6.5 mmol/l. På sygehusniveau var der også for denne indikator en betydelig variation i andelen af indlæggelser med en UHb >6.5 mmol/l, også selv om det drejede sig om den samme procedure. 18

19 Diskussion bygger på samkøring af en række administrative datakilder, hvilket muliggør at databasen dækker samtlige indlæggelser, transfusioner og relevante laboratorieundersøgelser hos de tilsluttede sygehusejere. Databasen er således ikke, i stil med de fleste andre eksisterende kliniske kvalitetsdatabaser, følsom overfor manglende motivation eller ressourcer på de kliniske afdelinger til særskilt registrering af data til brug for kvalitetsudvikling. Databasen er dog afhængig af, at de enkelte regioner stiller data til rådighed for databasen. Dette er tilfældet for alle regioner i forhold til blodbanksdata, men desværre endnu ikke når det gælder klinisk biokemiske data. Ved hjælp af personnummer er det endvidere muligt entydigt at koble brug af blodkomponenter samt laboratorieanalyser til den enkelte patient. Begrænsningerne i analyserne i denne rapport omfatter bl.a. den velkendte variation i lokal kodepraksis samt forekomsten af egentlige diagnose- og kodefejl i de patientadministrative systemer. Dette betyder, at patientmaterialet på de forskellige afdelinger ikke nødvendigvis altid er sammenligneligt, selv når der gennemføres diagnose- og procedurespecifikke analyser. Der knytter sig endvidere en vis usikkerhed til opgørelsen af UHb, idet der kan være målt Hb efter transfusion, uden at dette i regi fremstår som en UHb. Dette paradoks opstår såfremt Hb er målt på samme dato som transfusionen er givet, idet det p.g.a. manglende information vedr. klokkeslæt for Hb måling ikke er muligt ud fra at afgøre med sikkerhed, om målingen er foretaget før eller efter der er givet transfusion. I defineres UHb derfor som måling af Hb, som er foretaget 1-7 dage efter den sidste transfusion. Endeligt er det vigtigt at understrege, at dataanalyserne generelt er baseret på store grupper af patienter, hvor de kan give et validt billede af den overordnede transfusionspraksis i de kliniske afdelinger, men analyserne giver ikke nødvendigvis et dækkende billede af, hvorvidt transfusionspraksis hos den enkelte patient var hensigtsmæssig. En tilsyneladende uheldig anvendelse af blodkomponenter kan således hos den enkelte patient vise sig at være velbegrundet, når de nærmere omstændigheder bliver klarlagt. 19

20 Konklusion Denne rapport dokumenterer, at blodforbruget i Danmark er blevet reduceret i de seneste år efter udsendelsen af Sundhedsstyrelsens reviderede anbefalinger vedrørende blodtransfusion. Faldet er på ca. 10 %. Blodforbruget er vedvarende præget af betydelig geografisk variation, om end variationen synes noget mindre end i Variationen i anvendelsen af blod genfindes også på sygehusniveau for en bred vifte af patientgrupper og er ikke begrænset til bestemte specialer. Variationen tyder på, at der trods nationale retningslinjer fortsat anvendes forskellig transfusionspraksis rundt om i landet. Det er tankevækkende, at der for flere patientgrupper kun blev foretaget efterfølgende bestemmelse af hæmoglobinkoncentrationen i forbindelse med 1/5 af de indlæggelser, hvor der blev anvendt transfusion med erytrocytkomponenter. (For den store gruppe af patienter med anæmi fik kun 1/8 foretaget bestemmelse af hæmoglobinkoncentrationen efter transfusion). Denne rapport viser endvidere, at andelen af indlæggelser, hvor der tilsyneladende er tale om overtransfusion var høj (>50 %) for samtlige specialer også i perioden hvor Sundhedsstyrelsens nye vejledning var gældende. Rapportens resultater tyder på, at Sundhedsstyrelsens vejledning om blodtransfusion har haft en effekt med hensyn til at nedsætte blodforbruget i Danmark. Resultaterne understreger dog også, at der fortsat er et betydeligt behov for lokale og speciale-specifikke ændringer af den aktuelt anvendte transfusionspraksis. Ændring af transfusionspraksis anbefaler: 1. at der udarbejdes lokale retningslinjer for anvendelse af blodtransfusion i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning af en lokal vurdering af egen transfusionspraksis (audit), udført af de kliniske afdelinger i et samarbejde med det regionale transfusionscenter og den regionale kvalitetsorganisation. Omfattende gennemgang af de anvendte ordinationsskemaer og beregnede indikatorer set i forhold til Sundhedsstyrelsens vejledning af en synliggørelse af de økonomiske konsekvenser af den anvendte transfusionspraksis, idet man lader de kliniske afdelingers forbrug af blodkomponenter blive afregnet over afdelingens budget. 4. en synliggørelse af indikationsstillingen ved ordination af blodkomponenter gennem anvendelse af et fælles ordinationsskema. 5. at de enkelte specialer gennemgår deres praksis vedrørende blodtransfusion med henblik på at sikre en mere ensartet og hensigtsmæssig transfusionspraksis. 20

21 Tabeller vedr. del 2, mest blodforbrugende diagnoser Data indberettet til Dansk & beregnede indikatorer for transfusionspraksis 21

22 2.0 Total for de 10 mest blodforbrugende aktionsdiagnoser Region Sygehus Antal indlæggelser Antal indlæggelser med transfusion af erytrocyt (%) Antal portioner erytrocyt anvendt i alt Median portioner erytrocyt pr. indlæggelse med transfusion Hovedstaden Amager Hospital ( 10.8 %) Hovedstaden Bispebjerg Hospital ( 16.0 %) Hovedstaden Bornholms Hospital ( 17.8 %) Hovedstaden Frederiksberg Hospital ( 12.4 %) Hovedstaden Gentofte Hospital ( 12.2 %) Hovedstaden Glostrup Hospital ( 10.4 %) Hovedstaden Herlev Hospital ( 21.6 %) Hovedstaden Hospitalerne i Nordsjælland ( 8.8 %) Hovedstaden Hvidovre Hospital ( 17.6 %) Hovedstaden Rigshospitalet ( 20.8 %) Sjælland Region Sjællands Sygehusvæsen ( 9.8 %) Sjælland Sygehus Nord, Fakse ( 41.5 %) Sjælland Sygehus Nord, Holbæk ( 15.1 %) Sjælland Sygehus Nord, Kalundborg ( 39.2 %) Sjælland Sygehus Nord, Køge ( 27.3 %) Sjælland Sygehus Nord, Roskilde ( 7.3 %) Sjælland Sygehus Syd, Nakskov ( 21.9 %) Sjælland Sygehus Syd, Nykøbing F ( 15.4 %) Sjælland Sygehus Syd, Næstved ( 12.8 %) Sjælland Sygehus Syd, Ringsted 8 1 ( 12.5 %) 2 2 Sjælland Sygehus Syd, Slagelse ( 20.1 %) Sjælland Andre 1 0 ( 0.0 %).. Nordjylland Aalborg Sygehus ( 14.0 %) Nordjylland Ortopædkirurgi Nordjylland, Aalborg ( 43.2 %) Nordjylland Ortopædkirurgi Nordjylland, Farsø ( 43.3 %) Nordjylland Ortopædkirurgi Nordjylland, Hjørring ( 36.6 %) Nordjylland Sygehus Himmerland ( 15.8 %) Nordjylland Sygehus Thy - Mors ( 22.0 %) Nordjylland Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn ( 25.9 %) Nordjylland Sygehus Vendsyssel, Hjørring ( 15.1 %) Nordjylland Andre 2 0 ( 0.0 %).. Midtjylland Regionshospitalet Grenaa 8 5 ( 62.5 %) 11 2 Midtjylland Regionshospitalet Herning ( 11.2 %) Midtjylland Regionshospitalet Holstebro ( 25.1 %) Midtjylland Regionshospitalet Horsens ( 13.1 %)

23 Region Sygehus Antal indlæggelser Antal indlæggelser med transfusion af erytrocyt (%) Antal portioner erytrocyt anvendt i alt Median portioner erytrocyt pr. indlæggelse med transfusion Midtjylland Regionshospitalet Randers ( 13.7 %) Midtjylland Regionshospitalet Ringkøbing ( 29.4 %) Midtjylland Regionshospitalet Silkeborg ( 18.3 %) Midtjylland Regionshospitalet Skive ( 19.5 %) Midtjylland Regionshospitalet Viborg ( 16.4 %) Midtjylland Samsø Syge- og sundhedshus 6 0 ( 0.0 %) 0. Midtjylland Århus Amtssygehus ( 22.1 %) Midtjylland Århus Sygehus ( 15.5 %) Midtjylland Århus Universitetshospital, Skejby ( 12.5 %) Midtjylland Andre 7 0 ( 0.0 %) 0. Syddanmark Fredericia Sygehus ( 14.1 %) Syddanmark Give Sygehus 7 0 ( 0.0 %) 0. Syddanmark Kolding Sygehus ( 16.7 %) Syddanmark OUH Odense Universitetshospital ( 17.7 %) Syddanmark OUH Svendborg Sygehus ( 15.7 %) Syddanmark Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg ( 16.8 %) Syddanmark Sydvestjysk Sygehus, Grindsted ( 19.5 %) Syddanmark Sygehus Sønderjylland, Aabenraa ( 34.5 %) Syddanmark Sygehus Sønderjylland, Haderslev ( 8.8 %) Syddanmark Sygehus Sønderjylland, Sønderborg ( 6.0 %) Syddanmark Vejle Sygehus ( 11.1 %) Syddanmark Andre 6 0 ( 0.0 %).. Private Hospitaler Ciconia, Århus Privathospital 6 0 ( 0.0 %).. Private Hospitaler Epilepsihospitalet Filadelfia 82 0 ( 0.0 %) 0. Private Hospitaler Hjertecenter Varde 7 1 ( 14.3 %) 2 2 Private Hospitaler Københavns Privathospital A/S 26 0 ( 0.0 %) 0. Private Hospitaler Privathospitalet Hamlet 23 0 ( 0.0 %) 0. Private Hospitaler Privathospitalet Mølholm 6 2 ( 33.3 %) Private Hospitaler Privathospitalet Valdemar 47 0 ( 0.0 %) 0. Private Hospitaler Andre 23 0 ( 0.0 %).. Hovedstaden ( 14.6 %) Sjælland ( 13.4 %) Nordjylland ( 18.2 %)

24 Region Sygehus Antal indlæggelser Antal indlæggelser med transfusion af erytrocyt (%) Antal portioner erytrocyt anvendt i alt Median portioner erytrocyt pr. indlæggelse med transfusion Midtjylland ( 15.9 %) Syddanmark ( 16.0 %) Private Hospitaler ( 1.4 %) 15 4 Landsresultat ( 15.2 %)

25 Region Sygehus Indlæggelser med transfusion af erytrocyt samt måling af UHb: Antal (%) Andel i % med UHb>=6.5 mmol/l (min-max) Hovedstaden Amager Hospital 45 ( 11.5 %) 66.7 ( ) Hovedstaden Bispebjerg Hospital 270 ( 23.6 %) 50.0 ( ) Hovedstaden Bornholms Hospital 109 ( 53.2 %) 58.7 ( ) Hovedstaden Frederiksberg Hospital 30 ( 15.5 %) 66.7 ( ) Hovedstaden Herlev Hospital 2 ( 0.1 %) 50.0 ( ) Hovedstaden Hospitalerne i Nordsjælland 239 ( 20.7 %) 59.0 ( ) Hovedstaden Hvidovre Hospital 257 ( 23.6 %) 61.9 ( ) Hovedstaden Rigshospitalet 272 ( 23.5 %) 43.8 ( ) Sjælland Region Sjællands Sygehusvæsen 16 ( 1.7 %) 50.0 ( ) Sjælland Sygehus Nord, Holbæk 240 ( 53.8 %) 37.5 ( ) Sjælland Sygehus Nord, Kalundborg 31 ( 38.8 %) 54.8 ( ) Sjælland Sygehus Syd, Næstved 1 ( 0.2 %) 0.0 ( ) Sjælland Sygehus Syd, Slagelse 284 ( 67.0 %) 55.3 ( ) Nordjylland Aalborg Sygehus 463 ( 55.1 %) 44.1 ( ) Nordjylland Ortopædkirurgi Nordjylland, Aalborg 214 ( 74.8 %) 53.7 ( ) Nordjylland Ortopædkirurgi Nordjylland, Farsø 44 ( 75.9 %) 47.7 ( ) Nordjylland Ortopædkirurgi Nordjylland, Hjørring 151 ( 85.3 %) 68.9 ( ) Nordjylland Sygehus Himmerland 51 ( 36.7 %) 62.7 ( ) Nordjylland Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn 25 ( 35.2 %) 64.0 ( ) Nordjylland Sygehus Vendsyssel, Hjørring 159 ( 43.9 %) 45.3 ( ) Midtjylland Regionshospitalet Herning 179 ( 45.1 %) 57.0 ( ) Midtjylland Regionshospitalet Holstebro 214 ( 45.8 %) 78.0 ( ) Midtjylland Regionshospitalet Horsens 195 ( 60.2 %) 31.3 ( ) Midtjylland Regionshospitalet Randers 276 ( 37.3 %) 58.7 ( ) Midtjylland Regionshospitalet Ringkøbing 3 ( 8.1 %) ( ) Midtjylland Regionshospitalet Silkeborg 125 ( 32.1 %) 72.0 ( ) Midtjylland Regionshospitalet Skive 17 ( 24.6 %) 88.2 ( ) Midtjylland Regionshospitalet Viborg 367 ( 50.9 %) 52.0 ( ) Midtjylland Århus Amtssygehus 278 ( 40.7 %) 70.5 ( ) Midtjylland Århus Sygehus 252 ( 38.5 %) 46.4 ( ) Midtjylland Århus Universitetshospital, Skejby 252 ( 59.4 %) 47.2 ( ) Syddanmark Kolding Sygehus 2 ( 0.4 %) 50.0 ( ) Syddanmark OUH Odense Universitetshospital 545 ( 44.7 %) 46.8 ( ) Syddanmark OUH Svendborg Sygehus 190 ( 31.5 %) 54.7 ( ) Syddanmark Sygehus Sønderjylland, Haderslev 1 ( 0.8 %) 0.0 ( ) Syddanmark Vejle Sygehus 11 ( 3.1 %) 9.1 ( ) 25

26 Region Sygehus Indlæggelser med transfusion af erytrocyt samt måling af UHb: Antal (%) Andel i % med UHb>=6.5 mmol/l (min-max) Hovedstaden 1224 ( 16.4 %) 54.7 ( ) Sjælland 572 ( 15.8 %) 47.6 ( ) Nordjylland 1107 ( 50.1 %) 50.9 ( ) Midtjylland 2158 ( 44.0 %) 56.7 ( ) Syddanmark 749 ( 16.5 %) 48.2 ( ) Landsresultat 5810 ( 25.5 %) 53.2 ( ) UHb: Udskrivningshæmoglobin-koncentration. Koncentrationen af hæmoglobin målt 1-7 dage efter sidste transfusion. Andelen med UHb >6.5 mmol/l: Antallet af indlæggelser med transfusion og en UHb >6.5 mmol/l angivet i procent af antallet af alle målte værdier. Min: Antallet af indlæggelser med UHb >6.5 mmol/l, angivet i procent af antallet af alle indlæggelser med transfusion (idet de ikke målte værdier alle sættes til <6.5 mmol/l). Max: Antallet af indlæggelser med UHb >6.5 mmol/l, angivet i procent af antallet af alle indlæggelser med transfusion (idet de ikke målte værdier alle sættes til >6.5 mmol/l). 26

27 2.1. Anæmier, andre (ICD-10 kode: D64) Region Sygehus Antal indlæggelser Antal indlæggelser med transfusion af erytrocyt (%) Antal portioner erytrocyt anvendt i alt Median portioner erytrocyt pr. indlæggelse med transfusion Hovedstaden Amager Hospital ( 61.4 %) Hovedstaden Bispebjerg Hospital ( 63.9 %) Hovedstaden Bornholms Hospital ( 86.8 %) Hovedstaden Frederiksberg Hospital ( 73.8 %) Hovedstaden Gentofte Hospital ( 66.5 %) Hovedstaden Glostrup Hospital ( 78.6 %) Hovedstaden Herlev Hospital ( 71.2 %) Hovedstaden Hospitalerne i Nordsjælland ( 63.2 %) Hovedstaden Hvidovre Hospital ( 68.1 %) Hovedstaden Rigshospitalet ( 67.3 %) 75 1 Sjælland Region Sjællands Sygehusvæsen ( 76.2 %) Sjælland Sygehus Nord, Fakse ( 90.0 %) 87 4 Sjælland Sygehus Nord, Holbæk ( 75.1 %) Sjælland Sygehus Nord, Kalundborg ( 70.3 %) Sjælland Sygehus Nord, Køge ( 72.7 %) Sjælland Sygehus Nord, Roskilde ( 77.0 %) Sjælland Sygehus Syd, Nakskov ( 83.1 %) Sjælland Sygehus Syd, Nykøbing F ( 63.6 %) Sjælland Sygehus Syd, Næstved ( 72.8 %) Sjælland Sygehus Syd, Slagelse ( 63.4 %) Nordjylland Aalborg Sygehus ( 69.8 %) Nordjylland Sygehus Himmerland ( 77.6 %) Nordjylland Sygehus Thy Mors ( 73.9 %) Nordjylland Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn ( 81.8 %) Nordjylland Sygehus Vendsyssel, Hjørring ( 80.1 %) Nordjylland Andre 1 1 (100.0 %) 2. Midtjylland Regionshospitalet Herning ( 76.5 %) Midtjylland Regionshospitalet Holstebro ( 84.2 %) Midtjylland Regionshospitalet Horsens ( 58.5 %) Midtjylland Regionshospitalet Randers ( 76.1 %) Midtjylland Regionshospitalet Ringkøbing ( 93.3 %) 85 3 Midtjylland Regionshospitalet Silkeborg ( 81.3 %) Midtjylland Regionshospitalet Skive ( 96.0 %) Midtjylland Regionshospitalet Viborg ( 85.4 %) Midtjylland Århus Amtssygehus ( 67.6 %) Midtjylland Århus Sygehus ( 67.6 %)

28 Region Sygehus Antal indlæggelser Antal indlæggelser med transfusion af erytrocyt (%) Antal portioner erytrocyt anvendt i alt Median portioner erytrocyt pr. indlæggelse med transfusion Midtjylland Århus Universitetshospital, Skejby ( 94.4 %) 42 2 Midtjylland Andre 5 5 (100.0 %) 11. Syddanmark Fredericia Sygehus ( 85.2 %) Syddanmark Kolding Sygehus ( 70.8 %) Syddanmark OUH Odense Universitetshospital ( 67.1 %) Syddanmark OUH Svendborg Sygehus ( 81.3 %) Syddanmark Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg ( 72.1 %) Syddanmark Sydvestjysk Sygehus, Grindsted ( 88.9 %) Syddanmark Sygehus Sønderjylland, Aabenraa ( 68.4 %) Syddanmark Sygehus Sønderjylland, Haderslev ( 65.5 %) Syddanmark Sygehus Sønderjylland, Sønderborg ( 81.0 %) Syddanmark Vejle Sygehus ( 54.8 %) Hovedstaden ( 67.1 %) Sjælland ( 74.3 %) Nordjylland ( 75.4 %) Midtjylland ( 77.2 %) Syddanmark ( 71.9 %) Landsresultat ( 72.5 %)

29 Region Sygehus Indlæggelser med transfusion af erytrocyt samt måling af UHb: Antal (%) Andel i % med UHb>=6.5 mmol/l (min-max) Hovedstaden Amager Hospital 15 ( 8.2 %) 73.3 ( ) Hovedstaden Bispebjerg Hospital 19 ( 9.5 %) 42.1 ( ) Hovedstaden Bornholms Hospital 16 ( 24.2 %) 68.8 ( ) Hovedstaden Frederiksberg Hospital 9 ( 10.0 %) 44.4 ( ) Hovedstaden Hospitalerne i Nordsjælland 39 ( 12.0 %) 48.7 ( ) Hovedstaden Hvidovre Hospital 18 ( 10.7 %) 38.9 ( ) Hovedstaden Rigshospitalet 2 ( 5.4 %) 0.0 ( ) Sjælland Region Sjællands Sygehusvæsen 8 ( 2.1 %) 12.5 ( ) Sjælland Sygehus Nord, Holbæk 17 ( 13.1 %) 35.3 ( ) Sjælland Sygehus Nord, Kalundborg 18 ( 34.6 %) 44.4 ( ) Sjælland Sygehus Syd, Slagelse 30 ( 46.9 %) 53.3 ( ) Nordjylland Aalborg Sygehus 70 ( 37.8 %) 37.1 ( ) Nordjylland Sygehus Himmerland 30 ( 28.8 %) 66.7 ( ) Nordjylland Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn 16 ( 29.6 %) 68.8 ( ) Nordjylland Sygehus Vendsyssel, Hjørring 30 ( 19.6 %) 56.7 ( ) Midtjylland Regionshospitalet Herning 15 ( 20.0 %) 73.3 ( ) Midtjylland Regionshospitalet Holstebro 13 ( 9.4 %) 69.2 ( ) Midtjylland Regionshospitalet Horsens 25 ( 34.7 %) 36.0 ( ) Midtjylland Regionshospitalet Randers 36 ( 15.5 %) 69.4 ( ) Midtjylland Regionshospitalet Ringkøbing 2 ( 7.1 %) ( ) Midtjylland Regionshospitalet Silkeborg 29 ( 13.9 %) 89.7 ( ) Midtjylland Regionshospitalet Skive 1 ( 2.1 %) 0.0 ( ) Midtjylland Regionshospitalet Viborg 39 ( 17.6 %) 56.4 ( ) Midtjylland Århus Amtssygehus 48 ( 28.4 %) 70.8 ( ) Midtjylland Århus Sygehus 24 ( 33.8 %) 66.7 ( ) Midtjylland Århus Universitetshospital, Skejby 3 ( 17.6 %) 33.3 ( ) Syddanmark OUH Odense Universitetshospital 55 ( 27.8 %) 60.0 ( ) Syddanmark OUH Svendborg Sygehus 20 ( 14.0 %) 60.0 ( ) Syddanmark Vejle Sygehus 2 ( 3.2 %) 0.0 ( ) Hovedstaden 118 ( 8.2 %) 50.8 ( ) Sjælland 73 ( 6.9 %) 42.5 ( ) Nordjylland 146 ( 26.0 %) 50.7 ( ) Midtjylland 235 ( 18.3 %) 66.0 ( ) Syddanmark 77 ( 7.8 %) 58.4 ( ) Landsresultat 649 ( 12.2 %) 56.2 ( ) 29

30 2.2. Brud på lår (ICD-10 kode: S72) Region Sygehus Antal indlæggelser Antal indlæggelser med transfusion af erytrocyt (%) Antal portioner erytrocyt anvendt i alt Median portioner erytrocyt pr. indlæggelse med transfusion Hovedstaden Bispebjerg Hospital ( 55.9 %) Hovedstaden Bornholms Hospital ( 38.8 %) Hovedstaden Frederiksberg Hospital 9 3 ( 33.3 %) 6 2 Hovedstaden Glostrup Hospital ( 41.1 %) Hovedstaden Herlev Hospital ( 56.6 %) Hovedstaden Hospitalerne i Nordsjælland ( 41.4 %) Hovedstaden Hvidovre Hospital ( 68.6 %) Hovedstaden Rigshospitalet ( 34.7 %) Hovedstaden Andre 8 3 ( 37.5 %) 6. Sjælland Region Sjællands Sygehusvæsen ( 6.0 %) 68 2 Sjælland Sygehus Nord, Holbæk ( 68.2 %) Sjælland Sygehus Nord, Køge ( 54.9 %) Sjælland Sygehus Nord, Roskilde 11 0 ( 0.0 %) 0. Sjælland Sygehus Syd, Nykøbing F ( 42.5 %) Sjælland Sygehus Syd, Næstved ( 32.3 %) Sjælland Sygehus Syd, Slagelse ( 39.7 %) Sjælland Andre 4 1 ( 25.0 %) 2. Nordjylland Aalborg Sygehus 7 0 ( 0.0 %) 0. Nordjylland Ortopædkirurgi Nordjylland, Aalborg ( 45.4 %) Nordjylland Ortopædkirurgi Nordjylland, Farsø ( 49.6 %) Nordjylland Ortopædkirurgi Nordjylland, Hjørring ( 46.1 %) Nordjylland Sygehus Thy - Mors ( 50.7 %) Nordjylland Andre 9 1 ( 11.1 %) 3. Midtjylland Regionshospitalet Herning ( 17.7 %) 68 2 Midtjylland Regionshospitalet Holstebro ( 50.8 %) Midtjylland Regionshospitalet Horsens ( 40.7 %) Midtjylland Regionshospitalet Randers ( 47.2 %) Midtjylland Regionshospitalet Silkeborg ( 47.3 %) Midtjylland Regionshospitalet Viborg ( 49.8 %) Midtjylland Århus Amtssygehus 17 5 ( 29.4 %) 14 2 Midtjylland Århus Sygehus ( 37.5 %) Midtjylland Andre 3 0 ( 0.0 %) 0. Syddanmark Kolding Sygehus ( 37.4 %) Syddanmark OUH Odense Universitetshospital ( 28.7 %) Syddanmark OUH Svendborg Sygehus ( 33.0 %)

31 Region Sygehus Antal indlæggelser Antal indlæggelser med transfusion af erytrocyt (%) Antal portioner erytrocyt anvendt i alt Median portioner erytrocyt pr. indlæggelse med transfusion Syddanmark Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg ( 41.9 %) Syddanmark Sygehus Sønderjylland, Aabenraa ( 43.3 %) Syddanmark Vejle Sygehus ( 29.6 %) Syddanmark Andre 9 0 ( 0.0 %) 0. Private Hospitaler Andre 7 2 ( 28.6 %) 13. Hovedstaden ( 53.0 %) Sjælland ( 35.6 %) Nordjylland ( 46.1 %) Midtjylland ( 43.5 %) Syddanmark ( 35.6 %) Private Hospitaler 7 2 ( 28.6 %) Landsresultat ( 43.3 %)

32 Region Sygehus Indlæggelser med transfusion af erytrocyt samt måling af UHb: Antal (%) Andel i % med UHb>=6.5 mmol/l (min-max) Hovedstaden Bispebjerg Hospital 128 ( 36.2 %) 60.2 ( ) Hovedstaden Bornholms Hospital 33 ( 82.5 %) 48.5 ( ) Hovedstaden Frederiksberg Hospital 1 ( 33.3 %) 0.0 ( ) Hovedstaden Hospitalerne i Nordsjælland 105 ( 32.5 %) 71.4 ( ) Hovedstaden Hvidovre Hospital 127 ( 30.0 %) 77.2 ( ) Hovedstaden Rigshospitalet 10 ( 40.0 %) 30.0 ( ) Sjælland Sygehus Nord, Holbæk 108 ( 88.5 %) 42.6 ( ) Sjælland Sygehus Syd, Slagelse 93 ( 80.9 %) 57.0 ( ) Nordjylland Ortopædkirurgi Nordjylland, Aalborg 213 ( 75.0 %) 53.5 ( ) Nordjylland Ortopædkirurgi Nordjylland, Farsø 43 ( 76.8 %) 48.8 ( ) Nordjylland Ortopædkirurgi Nordjylland, Hjørring 149 ( 85.1 %) 69.8 ( ) Nordjylland Andre 1 (100.0 %) 0.0 ( ) Midtjylland Regionshospitalet Herning 12 ( 54.5 %) 58.3 ( ) Midtjylland Regionshospitalet Holstebro 161 ( 69.4 %) 80.7 ( ) Midtjylland Regionshospitalet Horsens 84 ( 77.1 %) 31.0 ( ) Midtjylland Regionshospitalet Randers 113 ( 61.1 %) 69.9 ( ) Midtjylland Regionshospitalet Silkeborg 55 ( 63.2 %) 67.3 ( ) Midtjylland Regionshospitalet Viborg 126 ( 78.3 %) 48.4 ( ) Midtjylland Århus Amtssygehus 3 ( 60.0 %) 33.3 ( ) Midtjylland Århus Sygehus 32 ( 15.8 %) 62.5 ( ) Syddanmark OUH Odense Universitetshospital 118 ( 74.2 %) 50.8 ( ) Syddanmark OUH Svendborg Sygehus 36 ( 22.0 %) 55.6 ( ) Hovedstaden 404 ( 24.4 %) 66.6 ( ) Sjælland 201 ( 30.4 %) 49.3 ( ) Nordjylland 406 ( 68.6 %) 58.9 ( ) Midtjylland 586 ( 58.4 %) 61.6 ( ) Syddanmark 154 ( 16.8 %) 51.9 ( ) Landsresultat 1751 ( 36.2 %) 59.9 ( ) 32

33 2.3. Anden blodforgiftning (ICD-10 kode: A41) Region Sygehus Antal indlæggelser Antal indlæggelser med transfusion af erytrocyt (%) Antal portioner erytrocyt anvendt i alt Median portioner erytrocyt pr. indlæggelse med transfusion Hovedstaden Amager Hospital ( 13.9 %) Hovedstaden Bispebjerg Hospital ( 18.4 %) Hovedstaden Bornholms Hospital ( 29.2 %) 85 2 Hovedstaden Frederiksberg Hospital ( 16.8 %) 85 2 Hovedstaden Gentofte Hospital ( 16.6 %) Hovedstaden Glostrup Hospital ( 21.1 %) 99 2 Hovedstaden Herlev Hospital ( 31.4 %) Hovedstaden Hospitalerne i Nordsjælland ( 14.7 %) Hovedstaden Hvidovre Hospital ( 18.9 %) Hovedstaden Rigshospitalet ( 41.7 %) Sjælland Region Sjællands Sygehusvæsen ( 4.9 %) 56 2 Sjælland Sygehus Nord, Fakse 9 2 ( 22.2 %) Sjælland Sygehus Nord, Holbæk ( 21.0 %) Sjælland Sygehus Nord, Kalundborg ( 34.4 %) 29 3 Sjælland Sygehus Nord, Køge ( 23.1 %) 69 2 Sjælland Sygehus Nord, Roskilde ( 30.8 %) Sjælland Sygehus Syd, Nakskov 38 4 ( 10.5 %) 10 2 Sjælland Sygehus Syd, Nykøbing F ( 18.2 %) Sjælland Sygehus Syd, Næstved ( 27.3 %) Sjælland Sygehus Syd, Slagelse ( 25.4 %) Nordjylland Aalborg Sygehus ( 44.7 %) Nordjylland Sygehus Himmerland ( 18.6 %) 24 2 Nordjylland Sygehus Thy - Mors ( 27.0 %) 59 3 Nordjylland Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn 35 3 ( 8.6 %) 4 1 Nordjylland Sygehus Vendsyssel, Hjørring ( 26.2 %) Nordjylland Andre 3 2 ( 66.7 %) 10. Midtjylland Regionshospitalet Herning ( 27.7 %) Midtjylland Regionshospitalet Holstebro ( 25.2 %) Midtjylland Regionshospitalet Horsens ( 28.7 %) 96 2 Midtjylland Regionshospitalet Randers ( 17.9 %) Midtjylland Regionshospitalet Ringkøbing 17 3 ( 17.6 %) 8 2 Midtjylland Regionshospitalet Silkeborg ( 21.7 %) 60 2 Midtjylland Regionshospitalet Skive 10 3 ( 30.0 %) 8 3 Midtjylland Regionshospitalet Viborg ( 26.0 %) Midtjylland Århus Amtssygehus ( 36.5 %) Midtjylland Århus Sygehus ( 27.6 %)