Bemærkninger til vandløbsrestaureringsprojekt ved Damrenden opstrøms

Transkript

1 Assens Kommune Miljø og Natur Vissenbjerg, den Bemærkninger til vandløbsrestaureringsprojekt ved Damrenden opstrøms Herredsbjerg På vegne af Gert Madsen, Lange Gyde 4, 5683 Haarby, Arne Hviid, Flædekærvej 12, 5631 Ebberup, I/S Lundegaard v. Chr. Lundegaard, Mosemarksvej Ebberup, Jørgen Oluf Stougaard, Fladmosevej 12, 5620 Glamsbjerg og Assens Vandløbslaug v. næstformand Peder Stougaard, Snavevej 16, 5683 Haarby har jeg følgende bemærkninger til det fremlagte projekt: Lad mig først slå fast, at såvel lodsejere som vandløbslaug i princippet er positivt indstillede overfor projektet, men det er dels et krav at vandstanden bliver sænket, så drænudløbene kommer til at ligge frit igen, som de før har gjort fra Snave til Herredsbjerg dels at enkelte konkrete tiltag af anden art bringes på plads. Jeg vil nævne flg. konkrete punkter, der skal tages hånd omkring: 1. Arne Hviid har for ikke at genere genboen ved udkørsel med maskiner ønsket en udkørsel på m bredde fra matr. nr. 5g, Dreslette By, Dreslette. Kommunen har afslået dette ønske og vil kun give 6-8 m. Dette er uforståeligt, da der ikke er tale om et beskyttet dige. Dette fremgår af projektbeskrivelsen s. 13 og Miljøportalen, om end denne kun er vejledende. Med den forudsætning, at der ikke er tale om et beskyttet dige, kan jeg ikke se noget til hinder for, at Arne Hviid får en udkørsel på 6-8 m, som kommunen vil tillade og derefter fjerner hegnet på yderligere 7 12 m på hver side af udkørslen, så der bliver den ønskede arbejdsbredde. 2. Arne Hviid har en tinglyst vejret ved Herredsbjerg 15, som kommunen ikke mener, der er brug for mere. Denne vejret ønsker Arne Hviid at beholde. 3. Det eksisterende sandfang ved kote 3155 fungerer ifølge lodsejerne godt, som det er nu. Eneste problem er, at stenene, som er placeret ved udløbet, er for store til, at vandet kan passere. Jf. projektbeskrivelsen skal også sandfanget indsnævres, men formålet med et sandfang er vel at være bredt og sænke hastigheden på vandet, så sandet aflejres. Ændringer virker uforståelige, når det fungerer godt. A.h.t. afvandingen længere mod Snave kunne det ønskes, at afløbet fra sandfanget var dybere.

2 4. Lodsejerne vurderer, at der er for lidt fald til, at det vil blive en succes at lave gydebanker på strækningen. Det må jo ikke gå ud over afvandingen. 5. Vandløbslaug og lodsejere mener, at brinkerne skal slås en gang årligt, som de jf. det oplyste altid er blevet indtil for få år siden. Hvis der ikke slås, vil vandløbet lukke til f.eks. ved kraftigt snefald eller snefygning. 6. Af projektbeskrivelsen s. 10 fremgår, at Damrenden har en svag strøm med en udpræget sandbund. Det påpeges, at strækningen fra st til 3200 (efter sandfanget) er helt bundløs. Jf. s. 24 i projektbeskrivelsen vil man her indsnævre vandløbsbunden ved at udlægge større sten i siderne. Lodsejerne vurderer, at disse sten vil forsvinde under ud, fordi der er bundløst. 7. Af forundersøgelsen fremgår, at kommunen påtænker at variere højre anlæg aht. variationen på strækningen Lodsejerne oplyser, at der flere steder på denne strækning er væld i siderne af vandløbet, således at de skrider ud. Fra tidligere Haarby Kommunes side blev dette søgt forebygget ved at sikre siderne. Rester af disse anlæg ses af foto nedenfor. Brinken er skredet ud, angiveligt fordi der strømmer vand til fra jorden.

3 Rester af sikring af siderne på Damrenden oprindeligt lavet af Haarby Kommune. Lodsejerne er sikre på, at en højre side med forskellige anlæg som projekteret ikke vil kunne holde pga. væld. 8. Alle de nævnte lodsejere er stærkt bekymrede for fremtidig afvanding af opstrøms beliggende arealer. Der vedlægges drænkort fra 1911 fra Præstegårdsjorden og fra 1958 over arealer tilhørende Karl Gert Madsen, såfremt kommunen ikke tidligere har modtaget disse. Disse drænplaner dækker en del af det opland, der afvandes indtil Herredsbjerg 15. Da området blev drænet, lå drænrørene ifølge det oplyste alle over vandløbets vandspejl. Den situation skal sikres igen for at sikre afvandingen. På den længdeprofil, som er i regulativet, er langt de fleste dræn også vist over vandoverfladen. Den er målt op i januar 1996, altså på et tidspunkt, hvor der må forventes at have været en del vand i åen. Selv om der er faldet ca. 100 mm nedbør mere end normalen (DMI) i januar juli 2015 burde vandstanden ikke være så høj i Damrenden i juli måned, som tilfældet er. Ifølge det oplyste er det nemlig gennem de seneste ca. 20 år blevet mere almindeligt, at drænene har udløb under vand end over. Det er ikke en speciel situation for det indeværende år. D. 31. juli 2015 besigtigede jeg Damrenden sammen med lodsejerne, hvor de viste, hvorledes drænudløbene ligger under vandoverfladen. Følgende billeder er blot eksempler på dette. Det gjorde sig gældende for alle de dræn, vi var forbi.

4 På billedet ses, at der er cm vand over overkanten af drænudløbet (skovlen er næsten helt under vand) Drænudløb helt under vand.

5 Da Karl Gert Madsen overtog ejendommen i 1958 fik han drænet fra st til Lange Gyde af Hedeselskabet - drænkort vedlagt. Dræningen skete (og sker stadig så vidt muligt) således, at drænrørene havde udløb over vandoverfladen, altså frit udløb. Det er der - som vist på billederne - bestemt ikke mere. Det er de seneste 20 års manglende vedligehold, som af lodsejerne angives at være skyld heri. Det underbygges af, at der ikke er tale om organogene jorder, som kunne tænkes at sætte sig med tiden. Det skal også nævnes, at Damrenden i en del af projektområdet ikke er med i hverken vandplanerne eller vandområdeplanerne omtrent fra st Der er altså projekteret tiltag på en del af Damrenden, som ikke er med i vandplanerne. Der bør ikke være noget til hinder for, at afvandingen sikres på den del af Damrenden, som ikke er med i vandplanerne. De lokale lodsejere oplyser, at der er så meget fald nedstrøms projektområdet, at det er muligt at fordele dette, så der kommer mere fald på den flade strækning. Det skal nævnes, at forholdene vedr. afvanding oplyses at være de samme for strækningen helt til Snave, altså at der er problemer med afvandingen til Snave. Vi håber, at de foran nævnte forhold løses Vi er naturligvis til rådighed for yderligere oplysninger, såfremt dette ønskes. Med venlig hilsen Anne Sloth Miljøkonsulent Tlf. nr: Mobil: [email protected]