Nordiska ministerrådet. Planer och budget 2010 sammanfattning

Transkript

1 Nordiska ministerrådet Planer och budget sammanfattning

2

3 Indholdsfortegnelse 5 Planer och budget 6 Nordisk Ministerråds budget fordelt på budgetsektorer 7 Politiske prioriteringer og hovedlinjer i budget 11 Nordisk Ministerråds globaliseringsinitiativer 12 Nordisk Ministerråds Islandsinitiativ 12 Omfordeling af budgetmidler i Nordisk Ministerråds budget 13 Drøftelser med Nordisk Råd om budget 13 Finansiering af Nordisk Ministerråds aktiviteter 13 Landenes prognosticerede inbetalinger i national valuta 14 Status på arbejdet med projektadministration i Nordisk Ministerråd 15 Historisk udvikling i Nordisk Ministerråds budget og likviditet 15 Udviklingen i udisponerede midler 17 tets udvikling i perioden Likviditetens udvikling 19 Bilag 1: Nordisk Ministerråds budget på budgetpostniveau 26 Bilag 2: De nordiske institutioners bevillinger i national valuta 27 Bilag 3: Valutakurser og inflationssatser

4 Nordiska ministerrådet Planer och budget Sammanfattning ANP :780 Nordisk Ministerråd, København ISBN Tryk: Scanprint a/s, Aarhus Omslag: Par No 1 Layout: Par No 1 Oplag: 600 Trykt på miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljøsvanemærkeordning. Publikationen kan bestilles på Flere publikationer på Printed in Denmark Nordiska ministerrådet Nordiska rådet Store Strandstræde 18 Store Strandstræde 18 DK-1255 Köpenhamn K DK-1255 Köpenhamn K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiska samarbetet Det nordiska samarbetet är ett av världens mest omfattande regionala samarbeten. Det omfattar Danmark, Finland, Island, Norge och Sverige samt de självstyrande områdena Färöarna, Grönland och Åland. Det nordiska samarbetet är politiskt, ekonomiskt och kulturellt förankrat och är en viktig partner i europeiskt och internationellt samarbete. Den nordiska gemenskapen arbetar för ett starkt Norden i ett starkt Europa. Det nordiska samarbetet vill styrka nordiska och regionala intressen och värderingar i en global omvärld. Gemensamma värderingar länderna emellan bidrar till att stärka Nordens ställning som en av världens mest innovativa och konkurrenskraftiga regioner.

5 Planer och budget Hermed præsenteres en sammenfatning af budget for Nordisk Ministerrråd. Den komplette version af Ministerrådets budget kan findes på På trods af den store indsats der gøres af de nordiske regeringer for at afbøde virkninger af den globale økonomiske og finansielle krise, kan Nordisk Ministerråds budget ikke se sig fritaget for at blive påvirket heraf. Rammen i forhold til budget er uændret, men indenfor budgettet er der foretaget omprioriteringer. Omprioriteringerne skyldes primært to forhold, som der er fokuseret på fra samarbejdsministrenes side; globaliseringens muligheder og udfordringer og den finansielle krises virkning på Islands økonomi. Det øgede fokus på globalisering har betydet, at samarbejdsministrene lægger op til en yderligere forøgelse af midler til globaliseringsinitiativer. De nordiske samarbejdsministre besluttede den 6. marts at opstarte et sæt nye globaliseringsinitiativer indenfor følgende områder: Helse og Velfærd, Energi och Transport, Kultur og Kreativitet, samt indenfor det finansielle område. Alle fagministerråd samt visse af Nordisk Råds udvalg indleverede forslag til initiativer; mere end 60 forslag blev det til. Fra dette forslagskatalog udvalgte samarbejdsministrene så i oktober i alt syv initiativer, som udover de ovenfor nævnte områder også omfatter støtte til forhandlingsmøde om en kviksølvskonvention, et escience-initiativ og et initiativ om klimavenligt byggeri. Disse syv nye initiativer lægger i budget beslag på omtrent halvdelen af globaliseringsmidlerne. Som i budget har samarbejdsministrene afsat ca. 7,2 MDKK til aktiviteter særligt rettet mod Island. Det drejer sig om 3 typer af aktiviteter: 1) rejsestøtte til deltagelse i nordiske møder for islandske tjenestemænd, 2) støtte til stipendieordninger for studerende og praktikanter med henblik på fortsat islandsk deltagelse i de nordiske uddannelsesprogrammer og 3) midler til målrettet informationsindsats i Island om finansieringskilder indenfor den nordiske familie som f. eks. kultur og erhvervsliv. Arbejdet med de nordiske sprog står også højt på den nordiske dagsorden. Et øget fokus på sprogforståelsen blandt børn er nu fuldt implementeret også budgetmæssigt. Med ændringen opnås en øget synlighed om samarbejdet og en bedre koordinering og synergi mellem aktørerne på området. Et andet prioriteret område er samarbejdet med naboerne i vest, og i den forbindelse ikke mindst Canada. Arbejdet blev igangsat i og Nordisk Ministerråd håber, at der kan udvikles initiativer på områder af fælles interesse som forskning, innovation, havmiljø samt bæredygtig udvikling i kystsamfund. I den årlige drøftelse med Nordisk Råd i efteråret om Nordisk Ministerråds budget blev der mellem parterne opnået enighed om et kompromisforslag, som begge parter er meget tilfredse med. Kompromisforslaget betød et økonomisk løft til Kultur- og kunstprogrammet og Kulturfonden på i alt ca. 1,7 MDKK. København, den 7. december Halldór Ásgrimsson Generalsekretær 5

6 Planer och budget sammanfattning Nordisk Ministerråds budget fordelt på budgetsektorer I Nordisk Ministerråds budget tildeles de ti fagministerråd og samarbejdsministrene et budget, som de selv disponerer. Desuden findes et særskilt budget for den overordnede Nabopolitik og Nordisk Ministerråds globaliseringsinitiativer. Den totale ramme for er i alt 899,247 MDKK. Hertil kommer 4 MDKK uforbrugte globaliseringsmidler fra, som medgår til at finansiere globaliseringsinitiativerne ud over de anførte 67,123 MDKK. Fordelingen på budgetsektorer ses af nedenstående tabel. De enkelte ministerråds budget på budgetpostniveau i DKK fremgår af bilag 1. I bilag 2 er vist en tabel med institutionernes bevillinger i national valuta. SAMMENSTILLING AV BUDGET OG, TDKK Løbende Priser BUDGET Andel BUDGET Andel Difference +/- % MR-K, MR-Jäm, MR-Lag ,2% ,9% 89 0,1% Kultur ,2% ,8% 591 0,4% Ligestilling ,9% ,9% ,9% Lov ,2% ,1% 5 0,4% MR-U, MR-A ,4% ,2% ,4% Uddannelse og forskning ,0% ,8% ,7% Arbetsmarked og -miljø ,5% ,4% 31 0,2% MR-NER, MR-S, MR-Finans ,1% ,3% ,9% Näring, energi og regional ,9% ,8% ,0% Socialpolitik ,0% ,3% ,8% Finanspolitik ,2% ,2% 7 0,4% MR-M, MR-FJLS ,8% ,8% ,1% Miljø ,8% ,7% 163 0,4% Fiskeri, Jord- och skovbrug og levnedsmidler ,9% ,1% ,1% Samarbejdsministrene ,4% ,8% ,2% Nabopolitik ,6% ,6% ,9% Ministerrådets sekretariat ,2% ,0% 434 0,6% Nordisk Ministerråds fællesaktiviteter ,2% ,4% ,6% Globaliseringsinitiativer ,5% ,8% ,4% TOTALT ,0% ,0% ,5% 6

7 Politiske prioriteringer og hovedlinjer i budget Nordisk Ministerråd er forum for det formelle samarbejde mellem de nordiske regeringer. Ministerrådets arbejde er overordnet reguleret af Helsingforsaftalen, der senest er blevet ændret i Det er de nordiske samarbejdsministre (MR-SAM), der har det overordnede ansvar for koordinering af Ministerrådets arbejde. Herudover udføres samarbejdet i 10 fagministerråd. Formandskabet i Nordisk Ministerråd skifter hvert år og roterer mellem landene. Danmark afløser i Island som formandskab for Nordisk Ministerråd. Det er generalsekretærens ansvar at fremlægge et budgetforslag for samarbejdsministrene. forslaget udarbejdes på grundlag af de anvisninger, som vedtages af samarbejdsministrene i marts måned (beslutning 3/), og i tæt samarbejde med fagministerrådene. Samarbejdsministrenes forslag til budget (Ministerrrådsforslag ) vedtages i september på grundlag af generalsekretærens forslag og national høring i landene. Det endelige budget for vedtages i oktober af samarbejdsministrene efter drøftelser med Nordisk Råd. De nordiske statsministre igangsatte i sommeren 2007 på deres møde i Punkaharju, Finland, en ny fokuseret indretning af det nordiske samarbejde. På baggrund heraf blev der i 2008 igangsat 14 globaliseringsinitiativer, som alle understøttede Ministerrådets overordnede politiske prioriteringer. Hovedparten af initiativerne gennemføres over flere år og løber også i. I sommeren blev endnu et initiativ på kulturområdet udviklet og igangsat. Hertil kommer endnu et begrænset antal nye initiativer, som påbegyndes i. I budgetforslaget for er der afsat en ramme på ca. 70 MDKK til globaliseringsinitiativer, hvoraf omtrent halvdelen anvendes til at igangsætte de nye globaliseringsinitiativer. I det følgende gives en overordnet beskrivelse af prioriteringerne på Nordisk Ministerråds arbejdsområder i. Ministerrådet for kultur (MR-K) har som overordnet mål å fremme og verne om mangfoldet av kulturuttrykk i Norden, formidle kunstnere og deres verk samt styrke nordisk kunst- og kulturliv i en globalisert verden. Strukturen for kultursamarbeidet ble endret med virkning fra 2007, og med basis i nye programmer og tematiske satsninger er målsettingen at kultursamarbeidet skal bli mer fleksibelt, tilgjengelig og åpent for nye arbeidsformer. Foruten programmene er også Nordisk Kulturfond, Nordisk Filmog TV-fond og de nordiske hus og institutter sentrale i å bidra til den videre utvikling av kultursamarbeidet. Det er igangsatt arbeid for å vurdere hvilke justeringer og tilpasninger av strukturen som kan være formålstjenlige etter at den har fungert i to år og de nødvendige tilpasninger vil bli implementert i. I er det ellers en sentral prioritering for kulturministrene å følge opp og igangsette tiltak som er forankret i den globaliseringsstrategien som kulturministrene vedtok i I strategien er det definert tiltak og innsatser under overskriftene et synligere, et kunnskapsbasert og et velstående Norden, og institusjoner og samarbeidsorgan innenfor feltet er trukket inn for å medvirke til å konkretisere tiltak og aktiviteter. Mange av tiltakene innenfor globaliseringsstrategien er av tverrsektoriell karakter, og vil innebære samarbeid med bl.a. sektorer som næring og utdanning. En annen viktig prioritering for kulturministrene i er å etablere et kulturpartnerskap innenfor Den Nordlige Dimensjon. Ministerrådet for likestilling (MR-JÄM) har i samarbeidsprogrammet for likestilling (2006 ) Med fokus på 7

8 Planer och budget sammanfattning kjønn er målet et likestilt samfunn tatt fatt i å prioritere tiltak innenfor temaene kjønn og makt og kjønn og unge. I et likestilt samfunn bidrar begge kjønn med ressurser og talent, og likestilling har dermed betydning for verdiskapningen og også for utvikling og fornyelse av politikkområder som velferd, arbeid og næringsutvikling. Disse aspekter vil bli ytterligere vektlagt i, bl.a. i forbindelse med at det igangsettes arbeid for å utforme et nytt samarbeidsprogram for likestilling. Det nordisk likestillingsarbeidet skal være best i Norden og kunne stå som modell for andre land, herunder i Nordens naboland og i Europa. Ministerrådet for lovsamarbeide (MR-LOV) er et verktøy for de nordiske land i arbeidet med å fremme grunnleggende felles prinsipper i nordisk lovgivning, i overensstemmelse med et nordisk verdifellesskap. Samarbeidet dreier seg om forberedelser og erfraringsutveksling forut for lovgivningsarbeide, initiativ angående forebyggelse og bekjempelse av kriminalitet, samarbeid med myndigheter på justisområdet i de baltiske land samt felles nordisk samarbeid vedrørende EU/EØS-rett. For å sikre en fortsatt enhetlig rettslig utvikling i linje med Helsingforsavtalens målsettinger samt sektorens samarbeidsprogram, gjennomgås aktuelle nordiske lovgivningsinitiativ. Ved behov gjennomføres også spesifikke lovgivningsprosjekter. Minsterrådet for uddannelse og forskning (MR-U) har ansvar för NMR s samarbete inom områdena utbildning- och forskningspolitik, innovation (tillsammans med ministerrådet för närings- energi och regionalpolitik) och koordinerar NMR s samarbete inom områdena IT-politik och språkpolitik. MR-U har hög prioritet och mnisterrådet har inom forskningsområdet i NMRs globaliseringsinitiativ huvudansvar för följande projekt: Främjande av nordisk Toppforskning och Utvecklingen av det nordiska forsknings- och innovationsområdet (NORIA). Båda projekten bedrivs i ett nära samarbete med MR-NÄR. Under överskriften främjande av högre utbildning ska det under fokuseras på att lysa ut nya Nordic Master program, ett kvalitetssäkringsprojekt och en nordisk kunskapsbas inom högre utbildningsinstitutioner ska utnyttjas bättre när det gäller kommersialisering och växt. Globaliseringsprojektet God utbildning av unga och vuxna ska under vidareutveckla konceptet lär- och dialogforum genom flere tematiske arrangemang. NordForsk har en nyckelfunktion i Globaliseringssatsningen och i att implementera det nordiska forsknings- och innovationsområdet (NORIA) som en del av det europeiska (ERA). NordForsks arbete baseras på nationella forskningsprioriteringar och stärker regionens konkurrensförmåga och status som vetenskapssamhälle. NordForsk ska särskilt koncentrera sin insats där länderna har en internationellt stark position eller ett särskilt strategiskt motiv. I vidareförs satsningen på mobilitets, projekt- och nätverksprogrammet Nordplus Ramprogram, där de tre baltiske länderna deltar på samma villkor som de nordiska. Nordplus ska starka och utveckla det nordiska samarbetet på alla utbildningssektorer och bidra till att skapa ett nordiskt-baltiskt utbildningsområde. Når det gäller språk vidareförs det nye fokus på språkförståelse bland barn och unge, styrkt koordinering och den nye språkorganiseringen (i kraft från 1.1.). Ministerrådet for arbejdsliv (MR-A) varetager samarbejdet om arbejdsmarked, arbejdsmiljø og arbejdsret. I MR-As samarbejdsprogram 2012, fremhæves globaliseringen som et af de udviklingstræk, samarbejdet på arbejdslivsområdet i særlig grad vil blive orienteret mod. Endvidere er den demografiske udvikling og klimaforandringerne nævnt som centrale udfordringer. Det overordnede formål med samarbejdet vil være at sikre et bæredygtigt grundlag for et velfungerende nordisk arbejdsmarked i et konkurrencedygtigt Norden. Målene for samarbejdet omfatter tilvejebringelse af en tilstrækkelig, kompetent og omstillingsparat arbejdsstyrke samt at videreudvikle de høje nordiske arbejdsmiljøstandarder med henblik på yderligere at fremme sundhed og velfærd i arbejdet. Det er endvidere et mål at styrke balancen mellem lønmodtagerbeskyttelse og fleksibilitet samt fremme ligestilling og ligebehandling på arbejdsmarkedet. 8

9 Minsterrådet for miljø (MR-M) skal bidrage til at bevare og forbedre miljøkvalitet og livskvalitet i Norden, påvirke det regionale og internationale samarbejde, samt bidrage til at implementere den nordiske strategi for bæredygtig udvikling. Miljøsektoren har valgt at koncentrere sit arbejde på følgende fire områder: Klima og luft, hav og kystzoner, biologisk mangfoldighed og økosystemtjenester samt holdbar forbrug og produktion. Der er ligeledes lagt vægt på, at miljøsamarbejdet går på tværs af forskellige fagområder og sektorer med henblik på at fremme integration af miljøhensyn i sektorerne. Miljøsamarbejdet vil tillige være påvirket af de prioriteter, som er angivet i det danske formandskabsprogram for ministerrådet i samt de nordiske statsministres globaliseringsinitiativ. Særligt vil der indenfor miljøsamarbejdet blive fulgt op på forhandlingsresultatet fra klimakonferencen (COP15) i København i. Andre priorteringer vil blive opfølgning af beslutningen i FN om at igansætte forhandlinger om en bindende global kviksølvsaftale, arbejdet med økosystembaseret forvaltning af hav- og kystområder, eutrofiering og farlige stoffer i havmiljøet; bl.a. gennem fortsat nordisk og nationel opfølgning af HELCOM s handlingssplan for Østersøen, biologisk mangfoldighed og nordiske indspil til FN s Biodiversitetskonference samt det nordiske miljømærke Svanen. Ministerrådet for fiskeri og havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug (MR-FJLS) har som vision at sikre et konkurrencekraftigt Norden, som med en bæredygtig udnyttelse af biologiske naturressourcer tilgodeser menneskenes behov for en god livskvalitet og sikre levnedsmidler og bidrager til en positiv global udvikling. Visionen bakkes op af et rammeprogram gældende fra 2012, som opererer med seks fokusområder. Samarbejdet skal derfor: bidrage til udviklingen af en konkurrencekraftig produktion bidrage til at forbedre de nordiske landes forudsætninger for at møde klimaforandringerne og udfordringerne forbundet med disse sikre den genetiske mangfoldighed for de kommende generationer støtte en bæredygtig udvikling af kyst- og landsbyer i Norden og kulturen i disse videreudvikle den nordiske velfærdsmodel med vægt på en god folkesundhed og dyrevelfærd samt en god dyrebeskyttelse og bidrage til fælles vurderingers gennemslagskraft i internationale processer og fora. Rammeprogrammet suppleres af formandskabsprogrammet, og i omsættes de to programmer i konkrete indsatser, blandt andet i forhold til klimaforandringerne i forskellige aspekter på Ministerrådets fire områder. Det sker først og fremmest gennem ministerrådets program om klimaeffekter på primærnæringene tilpasninger og tiltak, med også gennem relaterede indsatser i de fire afdelinger. Klimaprogrammet er i sin natur tværsektorielt og involverer samarbejde med MR-M og MR-U. Andre eksempler på tværsektorielt samarbejde er arbejdet omkring Ny Nordisk Mad og Handlingsplanen for bedre sundhed gennem Kost og Motion. På forskningsområdet vil MR-FJLS fortsætte udviklingen med at styrke samarbejdet og dets policyorientering, samt arbejde for en bedre kobling med øvrige nordiske institutioner som NordForsk og NICe og udnytte de muligheder, som ligger i det europæiske forskningssamarbejde. Ministerrådet for Erhvervs-, Energi- og Regionalpolitik (MR-NER) skal i møde udfordringer som følge af klimaforandringer, globaliseringen og den økonomiske krise. På energiområdet er det en stor udfordring for landene at optimere energieffektivisering og omstille sig til en energiproduktion, som har mindst mulig CO2 udslip og samtidig sikre forsyningssikkerhed og muligheder for fortsat vækst. På det erhvervspolitiske område accelererer globaliseringen den økonomiske krise, og det er en udfordring at skabe vækst i landene. Samtidig ligger der et stort økonomisk potentiale i en udvikling af klimavenlige produkter og processer. På det regionalpolitiske område sætter den økonomiske krise øget pres på den regionale sammenhængskraft. Klimaudfordringerne stiller krav til en væsentlig tilpasning, hvad angår planlægning af byer og transportinfrastruktur. Særskilt i tyndt befolkede områder findes der en mængde udfordringer, som vil blive prioriteret i løbet af. Området har fået ansvar for en anseelig del af statsministrenes globaliseringsinitiativer, som vil blive fulgt op i. I bliver et nyt handlingsprogram for energi igangsat, som bl.a. skal 9

10 Planer och budget sammanfattning sikre en yderligere integrering af det nordiske el-marked, øge andelen af vedvarende energi i energisystemerne, og styrke forskning og udvikling i sektoren. I løbet af skal der endvidere udarbejdes et nyt handlingsprogram for innovations- og erhvervspolitik. Ministerrådet for Social- og Sundhedspolitik (MR-S) har i et sentralt omdreiningspunkt i globaliseringens muligheter og utfordringer. Ministerrådet har fokus på arbeidet med at utvikle nordisk velferdsinnovasjon. Fokus innenfor tre kjerneområder handler om å utvikle den nordiske velferdsmodell slik at den kan stå styrket i den globale konkurranseøkonomi og bevare sin sammenhengskraft. De tre kjerneområder omhandler; Den demografiske forandring og forebyggelse av marginalisering av utsatte grupper, hvor de sentrale utfordringer er å bevare arbeidskraften og en bæredyktig velferdsproduksjon Kvalitetsutvikling i sosial- og helsevesenet. Nøkkelområder er behovet for høy spesialisering, bruk for informasjon og kommunikasjonsteknolog i sosial og helsevesenet og psykisk helse Samarbeidet med Nordens nærområder, herunder innsats mot menneskehandel. Fokus er styrking av samarbeidet innenfor den nordlige dimensjons område. Som en viktig del av globaliseringsarbeidet er det høyt prioritert å ta frem tverrsektorielle initiativer på helse- og velferdsområdet. De nordiske institusjoner og samarbeidsorganer på området bidrar aktivt til at gjennomføre sektorens målsetninger. For å ytterligere styrke helse- og velferdsområdets er det gjennomført en institusjonsreform for at øke Nordens muligheter for å bruke sektorens virkemidler til å styrke arbeidet med nordisk velferdsinnovasjon. Etableringen av NVC- Nordens Välfärdscenter i Stockholm er et bidrag til å gjøre innovasjonsarbeidet mer målrettet. Ministerrådet for Økonomi- og Finanspolitik (MR-FINANS) skall bidra till att skapa förutsättningar för att de grundläggande ekonomisk-politiska målen om en stabil och sund ekonomisk utveckling med full sysselsättning och god och uthållig tillväxt skall kunna uppnås. EU-frågor är av fortsatt hög prioritet inom det nordiska ekonomiska och finansiella samarbetet. Andra områden som väntas utgöra viktiga delar av arbetet inom sektorn under är uppföljningen av arbetet med att avlägsna gränshinder mellan de nordiska länderna, systematiskt samråd och samarbete om skattefrågor samt fortsatt samarbete för att verka för att den ekonomiska dimensionen inkorporeras på ett tydligare sätt i den nordiska strategin om hållbar utveckling. Det danska ordförandeskapet i Nordiska ministerrådet kommer att fokusera på temat globalisering. Innanför finansområdet kommer detta bland annat ta form genom fokus på finans- och penningpolitikens roll under den senaste konjunkturcykeln. Ordförandeskapet vill även adressera problemställningarna på klimatområdet, härunder möjligheterna för att koordinera det nordiska agerandet på marknaden för emissionsreduktioner, samt en tydligare integration av den nordiska elmarknaden. Dessutom vill ordförandeskapet arbeta för att fasthålla fokus på projektet om informationsutväxling med sk. skatteparadis, med målsättning att uppnå ytterligare avtal med dessa länder. Samarbejdsministrene (MR-SAM) vil fortsat prioritere bla. et udbygget nabosamarbejde, arbejdet med at forebygge og nedbryde grænsehindringer samt globaliseringsindsatsen. Et udbygget nabosamarbejde har til formål at styrke den samlede region. Østersøregionen er særligt i fokus. Samarbejde med Nordens naboer i Vest, særligt Canada, er aktualiseret, ikke mindst i forbindelse med klimaforandringerne. Ministerrådets samarbejde i Østersøregionen har særligt fokus på udvikling af en attraktiv region Europas top. Samarbejdet med Estland, Letland og Litauen er sammen med det europæiske perspektiv en integreret del af Ministerrådets arbejde. Der fokuseres blandt andet på uddannelse, forskning, innovation og miljøteknologi. Samarbejdet i Østersøregionen ses i sammenhæng med udviklingen af EU s Østersøstrategi og reformprocessen i CBSS. Samarbejdet med Tyskland og Polen søges udbygget. Nordisk Ministerråd vil bidrage til gennemførelse af EU s Østersøstrategi. Samarbejdet i Barentsregionen og Østersøregionen i forhold til Nordvestrusland foregår endvidere indenfor rammerne af den Nordlige Dimension, hvor Ministerrådet 10

11 spiller en aktiv rolle i gennemførelse og udvikling af partnerskaberne. Ministerrådet har tæt samarbejde med øvrige regionale råd i regionen samt med EU og arbejder på at udbygge og styrke samarbejdet. Ministerrådets samarbejde med Nordvestrusland fokuserer særligt på kundskabsopbygning og udvikling af netværk samt på styrkelse af civilsamfund og demokrati. Nordisk Ministerråds globaliseringsinitiativer Sedan de nordiska statsministrarnas sommarmöte 2007 har statsministrarna vid ett flertal tillfällen haft önskemål om att nya initiativ borde startas inom ramen för det nordiska globaliseringsarbetet. Ministerrådets kontorer i Estland, Letland og Litauen samt i Nordvestrusland er centrale for udvikling og gennemførelse af samarbejdet med naboerne i Østersøregionen og Barentsregionen. Samarbejdet om demokratiudvikling i Hviderusland fokuserer først og fremmest på støtte til det hviderussiske eksiluniversitet i Vilnius, European Humanities University. Ministerrådet har i denne sammenhæng et tæt samarbejde med EU og andre donorer. Arbetet med att undanröja gränshinder för såväl privatpersoner som företag fortsätter. Under året kommer arbetet med att förankra bättre nordisk koordinering vid nationell lagstiftning och implementering av EU-direktiv m.m. att förstärkas. Vidare kommer det att göras särskilda punktinsatser för att uppnå mer likartade regler inom ett urval av yrkesgrupper och branscher, såväl vad gäller utbildningar som auktorisationer och normer/regler. Arbetsgrupper kommer att tillsättas, såväl på skatteområdet, som på näringslivssidan och socialförsäkringsområdet, i syfte att få fram kvalificerade förslag till förbättringar som kan göra näringsdrivande och arbete över de nordiska gränserna smidigare. Flera av de studier som genomförts under kommer att föras vidare politiskt under året. Det gäller frågor såsom nordisk pant, koordinering av förtidspensioner samt insatser på tjänstepensionsområdet. Avslutningsvis så kommer det att göras särskilda insatser för att försöka undanröja hinder för små- och mellanstora företag som verkar eller önskar verka över de nordiska gränserna. Öresundsregionen kommer att användas som pilotfall, för att sedan utvidga insatserna till fler gränsområden och landkombinationer. De nordiska samarbetsministrarna (MR-SAM) beslutade därför på sitt möte den 6 mars, att initiera en process, var alla fackministerråden blev ombedda att inlämna förslag på initiativer. Över 60 olika förslag inkom från olika ministerråd men även från utskott i Nordiska rådet. På denna bakgrund principgodkände MR-SAM sju nya initiativ, enligt följande: A) Kultur och kreativitet B) Hälsa och välfärd, C) escience, D) Energi och transport, E) Perspektiv för framtida agerande på Clean Development Mechanism och Joint Implementation marknaden, F) Klimatvänligt byggeri, G) Förhandlingar om kvicksilver. Storleken på budgeten för de nya globaliseringsinitiativen är 33,9 MDKK för år av det totala globaliseringsanslaget på 70 MDKK. I tabelform ser finansieringskilderne til globaliseringsinitiativerne således ud: Finansieringskilde MDKK Pulje til globalisering udenfor budgetsektorerne 51,5 Provenu fra pro rata reduktion på 1,3 % 11,1 Selektiv besparelse Social og Helse 0,5 ramme budget 63,1 Loft på videreførelse af midler fra ,9 (20 % procent reglen) Ubrugte globaliseringsmidler 4,0 TOTALT 70,0 11

12 Planer och budget sammanfattning Udover budgetmidler fra på 63,1 MDKK benyttes videreførte midler fra tidligere år på i alt 6,9 MDKK til at finansiere rammen i. Det drejer sig dels om uforbrugte globaliseringsmidler fra (4 MDKK), og dels midler der i 2008 er beskåret i henhold til 20 % reglen (2,892 MDKK). 1) Nordisk Ministerråds Islandsinitiativ Samarbejdsministrene har i budget afsat en pulje på 7,2 MDKK til aktiviteter særligt rettet mod Island. Det drejer sig om 3 typer af aktiviteter: rejse støtte til deltagelse i nordiske møder til islandske tjenestemænd, 2) støtte til stipendieordninger for studerende og praktikanter med henblik på fortsat islandsk deltagelse i de nordiske uddannelsesprogrammer og 3) midler til målrettet informationsindsats i Island om finansieringskilder indenfor den nordiske familie, som f. eks. kultur og erhvervsliv. Omfordeling af budgetmidler i Nordisk Ministerrråds budget For at realisere de politiske prioriteringer i er der sket en omfordeling af midler i Nordisk Minsterråds budget. Omfordelingen er sket ved brug af fire instrumenter 1) en pro rata reduktion på 1,3 % i alle sektorer 2) selektiv besparelse på 500 TDKK på social og helseområdet 3) inddragelse af bevillingen i til tjenestemandsordningen og 4) en selektiv besparelse på Nabopolitikområdet på 1,2 MDKK. Imellem rammen for globalisering og samarbejdsministrenes ramme er der flyttet 5 MDKK fra globalisering til samarbejdsministrenes ramme for at finansiere Islandsinitiativer. I tabellen øverst vises fordelingen af pro rata reduktionen på sektorer. Det ses, at bidraget fra sektorerne i alt udgør 11,063 MDKK. Ministerråd Pro rata reduktion PRISER Kultur Jämställdhet 112 Lagstiftning 18 Uddannelse og forsk Arbetsliv 170 NER Social- och hälsovårdspol. 508 Ekonomi och finanspol. 23 Miljø 562 MR-FJLS 484 Samarbejdsministrenes rammer 1) I alt ) Samarbejdsministrenes rammer består af sekretariatet, fællesaktiviteter, Nabopolitik samt globaliseringsinitiativer. Retningslinier/kriterier for udmøntning af pro rata reduktionen på budgetsektorerne I forbindelse med udmøntningen af pro rata reduktionen i sektorerne henstiller NSK/MR-SAM til, i størst mulig udstrækning, at understøtte aktiviteter der: Kun med det bedste resultat løses i fællesskab og har betydning for alle lande og selvstyrende områder, når sektorernes aktiviteter betragtes samlet skaber nordisk merværdi gennem styrkelse af det interne nordiske samarbejde eller af Norden i forhold til omverdenen tilgodeser et påvist aktuelt behov ikke udgør direkte støtte til erhverv og brancheforeninger. Ovenstående skal være målestok for de aktiviteter, som det i besluttes at gennemføre, og skal være ledemotivet og retningsgivende for de prioriteringer, som budgetsektorerne lægger til grund for anvendelse af de bevilgede midler på budgetpostniveau. 1) MR-SAM vedtog i februar 2007 et loft for overførsel af midler, således at kun 20 % af årets budget på en budgetpost kan overføres fra et budgetår til et andet, (20 % reglen). Samtidig besluttede samarbejdsministrene, at midler der falder for 20 % reglen overføres til en dispositionspulje, som disponeres af samarbejdsministrene. Loftet over adgang til at overføre midler fra at budgetår til et andet blev indført fra og med regnskabsåret MR-SAM besluttede d. 6. maj, at fra og med regnskabsåret skal midler, der falder for 20 % reglen, tilbageføres til landene indtil Ministerrådet på den måde har tilbageført op til 35 MDKK. Baggrunden for beslutningen var rammeudvidelsen i 2008 på 35 MDKK til finansiering af globalieringsinitiativerne. 12

13 INDTÆGTER TDKK, (løbende priser) Fordelnings- Fordelnings- Fordelnings nøgle 2008 nøgle nøgle Midler beskåret jf. 20 % reglen Reduktion i grundkapital Afgift på løn Renteindtægter Øvrige indtægter/(ev. tab) Landenes bidrag Danmark ,7% ,3% ,6% Finland ,9% ,5% ,4% Island ,3% ,2% ,2% Norge ,6% ,4% ,1% Sverige ,5% ,6% ,7% Sum : ,0% ,0% ,0% Drøftelser med Nordisk Råd om budget I efteråret var der drøftelser mellem Rådet og Ministerrådets om fordeling af midler i budget med udgangs punkt i ministerrådsforslaget vedtaget af samarbejdsministrene d. 3. september. I den forbindelse havde Nordisk Råd en række ønsker til omprioriteringer og øremærkninger indenfor Ministerrådets budget, og drøftelserne endte med et kompromisforslag, som betød et økonomisk løft til Kulturog kunstprogrammet og Kulturfonden på i alt ca. 1,7 MDKK, samt beløbsmæssige øremærkninger på i alt 4 MDKK Finansiering af Nordisk Ministerråds aktiviteter Som det ses i ovenstående tabel finansieres budgettet i første række af direkte bidrag fra landene. Landenes bidrag fås ved at trække afgift på løn, nettorenteindtægter, øvrige indtægter samt de beskårede midler fra 20 % reglen fra budgetrammen. Landenes bidrag indbetales i forhold til en fordelingsnøgle, som er beregnet på basis af det respektive lands andel af den samlede bruttonationalindtægt i Norden for de to seneste kendte år, som i budgettet for er 2006 og Landenes prognosticerede indbetalinger i national valuta Nedenfor vises landenes prognosticerede indbetalinger til Nordisk Ministerråd i national valuta, med udgangspunkt i de af samarbejdsministrene godkendte budgetvalutakurser i bilag 3. 2) LANDENES prognosticerede BIDrag i national VALUTA Danmark DKK Finland EUR Island n.a. ISK Norge NOK Sverige SEK 2) Som følge af den meget store usikkerhed, der stadig er forbundet med islandsk økonomi, er der ikke lavet en prognose for Islands indbetaling omregnet til islandske kroner. 13

14 Planer och budget sammanfattning Status på arbejdet med projektadministration i Nordisk Ministerråd Sekretariatet har gennemført de beslutninger vedrørende projektadministration, som blev vedtaget af NSK/MR-SAM i februar 2007 i relation til budgetmoderniseringen. Sekretariatet arbejder i forlængelse af denne indsats på yderligere forbedringer af projektportalen, som skal give offentligheden mulighed for at søge oplysninger om igangværende eller afsluttede projekter under Nordisk Ministerråd. Som opfølgning på arbejdet har sekretariatet i foråret igangsat en intern tværgående udredning af arbejdstilrettelæggelsen i forbindelse med projektadministrationen. Formålet er dels at effektivisere den administrative håndtering af projekter og dels at styrke den faglige håndtering af projekterne. Som konkret resultat af arbejdet forventes det, at der udarbejdes forslag til en forenkling og effektivisering af administrationen af projektkontrakter og øvrige kontraktudbetalinger. NSK/MR-SAM har desuden i foråret besluttet at gennemføre en udredning af projektvirksomheden som virkemiddel i det nordiske samarbejde. Udredningen er påbegyndt i august og forventes afsluttet primo januar. Resultaterne kan herefter indgå i drøftelserne forud for budgetanvisningerne for budget

15 Historisk udvikling i Nordisk Ministerråds budget og likviditet Udviklingen i udisponerede midler Udisponerede midler er defineret som midler, hvor der ikke er foretaget en beslutning om anvendelse til et bestemt formål. Udisponerede midler kan alene forekomme under budgetposter med projektmidler og støtteordninger, idet ministerrådet på institutioner og organisationsbidrag udbetaler alle midler til eksterne parter, som har dispositionsretten over midlerne, og derfor er disse midler i Ministerrådets budget altid pr. definition 100 % disponeret. Projektmidler og støtteordninger udgjorde totalt ca. 54 % af Ministerrådets budget i I forbindelse med budgetmoderniseringen og vedtagelse af Generalsekretærens forslagskatalog i februar 2007 besluttede MR-SAM at indføre en 20 % -regel, kombineret med et minimumsbeløb på DKK (20 % reglen), som betyder, at højst 20 % af årets budget på en budgetpost må være udisponerede; dog kan man altid videreføre DKK. 3) Er der udisponerede midler for mere end 20 % af bevillingen på en budgetpost ved årets udgang, så overføres disse midler til en dispositionspulje, som kan anvendes i næstfølgende år af MR-SAM. 20 % reglen er gældende fra og med regnskabsåret Det forventes, at reglen dels fremskynder projektinitieringen og øger afløbstempoet for Ministerrådets projekter, og dels giver ekstra muligheder for politiske prioriteringer. Dog er der naturligvis også risiko for at skærpede krav til overførselsadgang kan medvirke til, at der i højere grad bliver disponeret midler til projekter, der ikke umiddelbart er prioriteret højt politisk. Efterfølgende har samarbejdsministrene i maj måned besluttet, at fra og med virksomhedsår skal midler, som falder for 20 % reglen, tilbageføres til landene. Beslutningen er taget på baggrund af, at budgetrammen i 2008 blev udvidet med et engangsløft på 35 MDKK til finansiering af globaliseringsinitaitiverne. I de to efterfølgende tabeller er vist udviklingen i de udisponerede midler ved årets udgang siden 2004 samt en oversigt over fordelingen af de udisponerede midler på ministerråd. Fra 2007 til 2008 steg de udisponerede midler med ca. 6,5 MDKK. Det svarer stort set til de udisponerede midler på globaliseringsinitiativer ved årets udgang. Disse midler var alle disponeret umiddelbar efter begyndelsen på det nye regnskabsår. I samarbejde med ekspertgruppen er det blevet besluttet, at oplysningerne om de udisponerede midler i budgettet fremover skal indeholde en opgørelse over de udisponrede midler på det tidspunkt, hvor det endelige budget ligger færdigt. Det ses af tabellen på side 16 at der 18. november var ca. 100 MDKK i udisponerede midler. Med kun godt 1 måned tilbage af regnskabsåret har der således i løbet af året været en ujævn distribution af disponeringer over året. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige noget om, hvor mange midler, der eventuelt vil blive tilbageført til landene efter 20 % reglen ved udgangen af. 3) Minimumsgrænsen er indført af hensyn til de små projektbudgetposter, som en procentordning alene vil ramme uforholdsmæssigt hårdt. 15

16 Planer och budget sammanfattning Udisponerede midler ultimo (løbende priser) Sektor Ændring 2008 Heraf 20 % (TDKK) reglen Kultursamarbeidet (NMR) Nordisk Kulturfond Utbildning och forskning Nabopolitik Miljö Ekonomi Levnedsmidler Jord- och skogsbruk Fiskeri MR-FJLS Arbetsmarknad och -miljö Narkotikasamarbejde Social- och hälsovård Jämställdhet Energi Näring Regionalpolitik NER Lagstiftning Transport IT-ministerråd Bygg- og bolig Konsument Strukturpuljen Globaliseringsinitiativer Øvrig virksomhet SUM

17 UDISPONEREDE MIDLER VED UDGANGEN AF ÅRET TDKK tets udvikling i perioden MDKK tets udvikling i perioden 2000 MR-SAM har for vedtaget en ramme der igen er på niveau med budgetterne for perioden og, efter i 2008 at have vedtaget en budgetramme, der lå 35 MDKK højere Nominelle priser prisniveau Grafen viser en nedgang i budget rammen. Det skyldes, at effekten af pris- og valutajusteringen af budgettet i medfører en reduktion på TDKK. Det skyldes det nedadgående pres som svenske og norske kroner lægger på budgettet, som følge af depreciering af disse to valutaer i forhold til danske kroner. Det skal dog understreges, at det ikke har nogen realvirkning på budgettets størrelse. Valutakurserne benyttes alene til at omregne institutioners bevillinger, som udbetales i domicillandets valuta, til danske kroner. 17

18 Planer och budget sammanfattning Likviditetsudvikling 2004 (TDKK) Medio Primo Medio Primo Medio Primo Medio Primo Medio Primo 9 Medio 9 Likviditetens udvikling Ovenfor er vist udviklingen i likviditeten fra medio 2004 til november måned. Som det ses af grafen udviser Ministerrådets likviditet et forholdsvis fast mønster. Mønsteret er genereret af, at udbetalinger forløber nogenlunde jævnt over året og at landene indbetaler på faste tidspunkter i løbet af året. Det har i flere perioder over den viste periode været landenes synspunkter, at ministerrådets likviditet har været for høj. Derfor har der i to omgange været forsøg på at nedbringe den. Første gang var i perioden , hvor Ministerrådet således årligt rekvirerede et beløb fra landene, som var 10 MDKK lavere end den faktiske aktivitetsramme. Anden gang var i forbindelse med vedtagelse af budget 2008, hvor det blev besluttet at nedbringe likviditeten med 70 MDKK i form af mindre indbetalinger fra landene. Fra og med budgetåret 2008 er landene begyndt at indbetale 4 gange årligt mod tidligere 2 gange, som betyder et ændret mønster i Ministerrådets likviditetsbeholdning. Det forventes over tid, at disse to tiltag vil bidrage til at reducere både minimums- og gennemsnitslikviditeten. Som det ses af grafen, har denne effekt dog endnu ikke slået igennem på minimumslikviditeten. 18

19 Bilag 1: Nordisk Ministerråds budget på budgetpostniveau TDKK Sum MR-K Generelle kulturinnsatser Dispositionsmidler Kultur Nordisk Kulturforum Nordisk kulturfond Nordisk Råds priser Kulturministrenes globaliseringsinitiativer Barn och unga Projektmedel och generella stödordningar Nordiskt idrottssamarbete Nordisk Børne- og Ungdomskomité (NORDBUK) Film och media Projektmedel och generella stödordningar Nordisk computerspilprogram Nordisk Film- och TV-fond Nordisk Journalistisk Efteruddannelse Institutioner NORDICOM Konstområdet Projektmedel och generella stödordningar Kultur- og kunstprogrammet Nordisk oversætterstøtte Nordiskt baltiskt mobilitetsprogram för Kultur Institutioner Kulturkontakt Nord Fortsættes 19

20 Planer och budget sammanfattning Fortsat TDKK Nordiska kulturhus (institutioner) Nordens hus i Reykjavik Nordens hus på Färöarna Nordens institut på Åland Nordens institut på Grönland (NAPA) Nordens institut i Finland (NIFIN) Andra kultursatsningar Projektmedel och generella stödordningar Samisk samarbeid TDKK Sum MR-Jäm Projektmedel Projektmedel - Jämställdhet Institutioner Nordisk institutt for kundskab om kjønn (NIKK) TDKK SUM MR-Lag Projektmedel Lagstiftning

21 TDKK Sum MR-U Generelle utdannings- og forskningsinnsatser Dispositionsmedel Utbildning och forskning Politikudvikling m.v Nordiskt skolsamarbete (NSS) Rådgivningsgruppen for Nordisk samarbejde om Voksnes Læring (SVL) Rådgivningsgruppen for høgre utdanning (HÖGUT) Det nordiske sprogsamarbejde Politikudvikling, Videnssamfund og IT infrastruktur Politikudvikling voksnes læring Mobilitets og netværksprogrammer Nordplus rammeprogram Bidrag till Nordisk Sommaruniversitet (NSU) Nordplus sprog og kulturprogrammet Samarbejdsnævnet for Nordenundervisning i udlandet NordForsk NordForsk Nordisk komitè for Bioetikk Forskning i øvrigt Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Nordiska Institutet for Sjörett (NIfS) Nordisk Institutt for Asiastudier (NIAS) Nordisk vulkanologisk institut (NORDVULK) Nordisk Samisk Institutt (NSI)

22 Planer och budget sammanfattning TDKK Sum MR-A Projektmedel Prosjektmedel Arbetsmarknad och miljø Nordjobb Kommunikation om arbejdsliv Institutioner Institut för vidareutb.inom arbetsmiljö (NIVA) TDKK Sum MR-NER Projektmidler Projektmidler Næring, energi og regionalpolitik NORA Institutioner Nordisk InnovationsCenter (NICe) Nordregio Nordisk Energiforskning (NEF)

23 TDKK Sum MR-S Projektmedel Projekmedel Social- och hälsovårdspolitik Nordiska Handikappolitiska Rådet (NHR) Nomesko og Nososko Nordisk Institutt for Odontologiske Materialer (NIOM) Institutioner Nordiskt Välfärdcenter (NVC) Nordiska Hälsovårdshögskolan (NHV) TDKK sum MR-Finans Projektmedel Ekonomi och finanspolitik TDKK Sum MR-Miljø Projektmedel Miljø NEFCOS Miljøudviklingsfond SVANEN Nordisk miljömärkning

24 Planer och budget sammanfattning TDKK Sum MR-FJLS Projektmidler Ny nordisk mad Fiskeri Projektmedel Fiskeri Jord- och skovbrug Projektmidler jordbrug Projektmidler Jordbrug Nordiskt kontaktorgan för jordbruksforskning (NKJ) Institutioner jordbrug Nordisk Genressource Center Projektmidler skovbrug Projektmidler Skovbrug Samnordisk skogsforskning (SNS) Levnedsmidler Projektmedel Levnedsmidler Forskning levnedsmidler Nordisk handlingsplan for bedre helse og livskvalitet TDKK Sum Nabopolitik Kunskapsuppbyggning och nätverk Partnerskab og grænseregionalt samarbejde NGO-virksomhed i Østersøregionen Nordiska Projektexportfonden (NOPEF) Ministerrådets kontorer i Nord-vest Rusland Ministerrådets kontorer i Estland, Letland og Litauen Politiske initiativer Arktisk samarbeidsprogram EHU/Hviderusland Gennemførelse af retningslinierne for samarbejdet med Estland, Letland og Litauen henholdsvis Nordvestrusland Samarbejde med Nordens naboer i Vest

25 TDKK Sum Samarbejdsministrene Ministerrådets sekretariat (NMRS) Ministerrådets sekretariat (NMRS) Nordisk Ministerråds fællesaktiviteter Föreningarna Nordens Förbund Bidrag til Västnorden Generalsekreterarens disponeringsreserv Formandsskabspuljen Holdbart Norden Informationsaktiviteter Internationale aktiviteter Grænsehindringer/Hallo Norden Tjänstemannautbyte Pulje til Nordisk Ministerråds støtte til Island TDKK Sum Globalisering Globaliseringsforum Nordisk Topforskning Innovationsrepræsentationer i Asien Innovationspris for nordisk kvalitet Fælles Energiexpo Expo Shanghai Nordisk indspil til klimaforhandlingerne Bekæmpelse af Grænsehindringer i Norden NORIA Plan for fremme af højere uddannelse i Norden Projektplan for god uppläring af ungdomar og vuxna Knsekvenser af klimaforandringer på primær næringen Profilering af Norden som center for kreative industrier De fire nye temaområder

26 Planer och budget sammanfattning Bilag 2: De nordiske institutioners bevillinger i national valuta De nordiske Institutioners bevillinger Valuta MR-K NORDICOM DKK Kulturkontakt Nord EUR Nordens hus i Reykjavik (NOREY) 1) - - ISK Nordens hus på Färöarna DKK Nordens institut på Åland EUR Nordens institut på Grönland (NAPA) DKK Nordens institut i Finland (NIFIN) EUR MR-jäm Nordisk institutt for kundskab om kjønn (NIKK) NOK MR-U NordForsk NOK MR-A Institut för vidareutb.inom arbetsmiljö (NIVA) EUR MR-NER Nordisk InnovationsCenter (NICe) NOK Nordregio SEK Nordisk Energiforskning (NEPF) NOK MR-S Nordiskt Välfärdcenter SEK Nordiska Hälsovårdshögskolan (NHV) * SEK MR-FJLS Nordisk Genressource Center SEK Nabopolitik Nordiska Projektexportfonden (NOPEF) EUR 1) Størrelsen af den endelige bevilling til NOREY vil blive fastsat af MR-K i 26

27 Bilag 3: Valutakurser og inflationssatser Valutakurser og inflationssatser 100 EUR = 745 DKK 100 ISK = 4 DKK 100 NOK = 84 DKK 100 SEK = 70 DKK Danmark 2,0 % Finland 1,2 % Island 5,0 % Norge 1,75 % Sverige 0,4 % Opregningsfaktoren for projektmidler er 1,7 %. 27