Referat af 52. møde i Kontaktudvalget for det tyske mindretal

Transkript

1 Referat af 52. møde i Kontaktudvalget for det tyske mindretal Det 52. møde i Kontaktudvalget for det tyske mindretal blev afholdt på den tyske skole i Tinglev den 31. august 2015 med minister Ellen Trane Nørby som formand. Fra Folketinget deltog Minister for Børn-, Undervisning og Ligestilling Ellen Trane Nørby Jesper Petersen (S) Mette Bock (LA) Christian Juhl ( EL) Afbud: Karen Ellemann (V) Social- og Indenrigsminister og næstformand i Kontaktudvalget Søren Espersen (DF) Anni Matthiesen (V) Mai Mercado (K) Roger Matthisen (ALT) Lotte Rod (R) Jonas Dahl (SF) Afdeling for Stabsfunktioner og Internationale Forhold Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax [email protected] CVR nr June 2016 Case no.:15/01087 Fra Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN) deltog: Hinrich Jürgensen formand Uwe Jessen generalsekretær Claus Diedrichsen skoledirektør for det danske mindretalsskoler Carsten Leth Schmidt formand for Slesvigsk Parti (SP) Jan Diedrichsen leder af det tyske mindretals sekretariat i København Harro Hallmann kommunikations- og pressechef Gwyn Nissen chefredaktør Der Nordschleswiger Fra Ministeriet for Børn-, Undervisning og Ligestilling deltog: Chefkonsulent Steffen Bang ( referent) For mødet var følgende dagsorden fastsat: 1. velkomst ved Minister for Børn-, Undervisning og Ligestilling Ellen Trane Nørby 2. Godkendelse af referat af den 1. september 2014

2 3. Kort gennemgang ved ministeren af finanslovsbevillingerne til det tyske mindretal. 4. Udvikling af arbejdet med, i og omkring mindretallet 5. Beretning fra Hinrich Jürgensen, formand BDN 6. Beretning fra Jan Diedrichsen, leder af det tyske mindretalssekretariat i København 7. Orientering fra Claus Diedrichsen, skoledirektør for de tyske mindretalsskoler 8. Orientering fra Carsten Leth Schmidt, formand for Slesvigsk Parti 9. Eventuelt Ad pkt. 1. Velkomst ved Minister for Børn-, Undervisning og Ligestilling Ellen Trane Nørby Ministeren bød velkommen og udtrykte glæde over at være blevet formand for Kontaktudvalget. Hun lagde vægt på, at samarbejdet skete i en åben dialog og at man kunne have en god drøftelse af problemstillingerne. Hun takkede desuden for, at have haft lejlighed til at se en række af mindretallets institutioner umiddelbart forud for mødet. Ad pkt. 2. Godkendelse af referat af den 1. september 2014 Referatet blev godkendt med enkelte præciseringer. Ad pkt. 3. Kort gennemgang ved ministeren af finanslovsbevillingerne til det tyske mindretal. Ministeren redegjorde for, at tidspunktet for regeringsdannelsen betød, at der ville blive fremsat to finanslovsforslag. Det politiske forslag ville først blive fremsat ultimo september. Regeringen agtede dog at respekterede den indgåede aftale om ligestilling på anlægsområdet, hvilket det politiske forslag ville afspejle. Uwe Jessen bemærkede, at man løbende orienterede de bevilgende myndigheder i Tyskland om den generelle ubalance i finansieringen af Danmarks og Tysklands fælles mindretal. Hinrich Jürgensen fortalte, at det netop var lykkedes at sikre en pris- og lønregulering af tilskuddene fra Berlin, ligesom der var opnået større sikkerhed vedrørende tilskuddenes størrelse. Uwe Jessen supplerede, at det var meget få tilskud i Tyskland, der blev p/l-reguleret. Ministeren noterede dette med tilfredshed. 2

3 Ad pkt. 4. Udvikling af arbejdet med, i og omkring mindretallet Christian Juhl spurgte BDN, hvordan man forholdt sig til idéen om at etablere et Mindretallenes Hus i Flensborg. Uwe Jessen gjorde rede for, at man fandt konceptet godt, men der manglede finansiering. Ministeren spurgte BDN, om man fra tysk side var indstillet på at finansiere huset. Hinrich Jürgensen forklarede, at der endnu ikke lå et bindende tilsagn, men at regeringens særlige mindretalskommitterede, Hartmut Koschyk, var en varm fortaler for projektet. Det kunne ikke udelukkes, at hans kunne gøre sin indflydelse gældende. Christian Juhl bemærkede, at han fandt idéen om et hus, der i praksis kunne vise, hvordan konflikter kunne løses, god. Han var derfor indstillet på, at medvirke til at finde de nødvendige økonomiske ressourcer. Uwe Jessen var meget optimistisk i forhold til Tysklands villighed til at støtte huset økonomisk. Ad pkt. 5. Beretning fra Hinrich Jürgensen, formand BDN Hinrich Jürgensen indledte med at understrege, at mindretalspolitik er partineutralt. Derfor var BDN også neutrale i valgkampen. Men det var glædeligt med en minister med en brændende interesse for området. Herefter kom han ind på det tyske mindretals sprogstrategi: I forhold til tosproget skiltning, så var man klar over, at det fortsat var et følsomt emne, men omvendt havde det kunne lade sig gøre bl.a. syd for grænsen. Man havde bl.a. et ønske om et skilt, der henviste til Knivsbjerg. Man ønskede en tyskkyndig kontaktperson i hver af de 4 sønderjyske kommuner. Man så gerne, at der blev udarbejdet en sprogstrategi især vedrørende sygehuse og plejehjem. Man så gerne, at regeringen sendte et brev til de fire sønderjyske kommuner, hvoraf det fremgik, hvilke rettigheder, det tyske mindretal har i forhold til anvendelsen af det tyske modersmål. BDN ønskede økonomisk støtte til Museum Sønderjylland Der var et ønske om flere tysksprogede programmer i de elektroniske medier et forhold som også var blevet problematiseret af Europarådet. 3

4 Ministeren takkede for den grundige orientering, og bemærkede, at et udkast til en ny medieaftale ville blive sendt i høring. Desuden var det muligt at søge om støtte til produktion af tv-udsendelser hos Kulturministeriet. Mette Bock tilføjede, at mindretallet ville blive orienteret når puljen til produktion af lokalt stof i de elektroniske medier åbnede for ansøgninger. Harro Hallmann præciserede, at man ikke havde et ønske om en egen tv-kanal. Det, man ønskede var f.eks. en Youtube-kanal. På baggrund af denne kommentar bemærkede ministeren, at det ikke var sikkert, at dem omtalte pulje var den rigtige. Ministeren spurgte herefter, om der var tilfælde af diskrimering eller hvor kommunerne ikke gav positiv særbehandling. Eksempelvis tysktalende læger, der ikke måtte tale tysk til tyske patienter. Hinrich Jürgensen bekræftede rigtigheden af ministerens eksempel. Uwe Jessen kunne ligeledes bekræfte, at man havde oplevet, at kommunerne ikke ville give mindretallet særbehandling, og henviste igen ønsket om, at regeringen orienterede kommunerne om Danmarks internationale forpligtelser. Jesper Petersen var af den opfattelse, at en beskrivelse af rettighederne kunne være et første skridt. Han spurgte derefter BDN om man stadig oplevede problemer ift. SKAT. Harro Hallmann fortalte, at ikke alle problemer var blevet løst, men at man oplevede SKAT som meget imødekommende og løsningsorienterede. Generelt set i forhold til de sproglige udfordringer gentog han ønsket om et papir, der fra centralt hold beskrev mindretallets rettigheder, som kunne bruges i kontakten med de lokale myndigheder. I forhold til ønsket om tosproget skiltning, så ville man fra BDN rejse sagen igen. Christian Juhl bemærkede, at skiltespørgsmålet burde være et kommunalt anliggende. Harro Hallmann var af den opfattelse, at sagen ikke ville kunne nyde fremme i den indeværende byrådsperiode, men at man ville holde gang i diskussionen. Skiltning var af stor symbolsk værdi for mindretallet. 4

5 Ad punkt 6. Beretning fra Jan Diedrichsen, leder af det tyske mindretalssekretariat i København Jan Diedrichsen indledte med at ønske ministeren tillykke med valget. Han konstaterede med tilfredshed, at presset fra dansk side i forhold til ubalancen i finanseringen af hhv. det danske og det tyske mindretal havde virket, idet man nu havde prisreguleret de tyske tilskud. I forhold til sprogpagten og rammekonventionen til beskyttelse af nationale mindretal var man overordnet tilfreds. Dog var man stadig udfordret i forhold til at forklare de uformelle strukturer, der gælder i DK. Udfordringer var der dog fortsat i forhold til produktion af TV. Endvidere var der stadig et behov for at øge kendskabet til det tyske mindretal. At løse denne opgave var et fælles ansvar. Han oplyste desuden, at der i november ville blive afholdt en OECDkonference i Sønderborg/Flensborg med mindretalsspørgsmål på dagsordenen. Her var der brug for at få engageret Folketinget. Christian Juhl bemærkede, at han havde deltaget på en konference i Helsinki. Såfremt Folketingets OECD-udvalg ikke kunne deltage kunne Kontaktudvalget evt. supplere. Evt. kunne man invitere begge udvalg. Ministeren opfordrede til, at Folketingets sekretariat blev kontaktet. Harro Hallmann var af den opfattelse, at medmindre man fik positiv særbehandling så ville der ikke ske noget i forhold til medieområdet. Uwe Jessen supplerede, at dette også gjaldt i forhold til museumsområdet. Hinrich Jürgensen betegnende situationen som værende uholdbar. Ministeren forsikrede, at regeringen tog synspunkterne alvorligt, men at man også skulle huske, at man i Danmark var kommet meget langt i forhold til ligestillingen mellem flertal og mindretal Ad punkt 7 Orientering fra Claus Diedrichsen, skoledirektør for de tyske mindretalsskoler Claus Diedrichsen glædede sig over, at børneområdet nu igen var blevet en del af ministeriets ressortområde. Dernæst redegjorde han for udviklingen i børnetallet. Han kunne desuden berette, at man havde et meget fint samarbejde med kommunerne. Man var desuden kommet langt i forhold til at få implemteret de nye arbejdstidsregler og skolereform i øvrigt. Man var desuden glad for at være en del af diversiteten blandt de 5

6 frie skoler. Endelig takkede han for den gennemførte ligestilling på anlægsområdet. Ministeren beklagede, at de frie skolers foreninger ikke var enige ift. inklusion. Dernæst spurgte hun til, hvordan lockoutet havde påvirket de tyske skoler. Jan Diedrichsen svarede, at også mindretallets skoler var blevet påvirket. Jesper Petersen var glad for at kunne konstatere, at elevtallet var stabilt og endda svagt stigende. Dog viste tallene, at der havde været tilbagegang i Haderslev og Sønderborg, mens der var tale om en stigning i Aabenraa. Claus Diedrichsen forklarede, at dette formentlig skyldtes fraflytning af tyske familier. Ad punkt 8. Orientering fra Carsten Leth Schmidt, formand for Slesvigsk Parti Carsten Leth Schmidt fortalte, at det var en udfordring at rekruttere kandidater til byrådsarbejdet. SP fokuserede meget på infrastruktur. Man bakkede således op om Fehmernforbindelsen, men for SP var Jyllandskorridoren vigtigere. Herefter nævne han en række emner, der var af vigtighed for både Sønderjylland og Sydslesvig: Roamgebyrer i forhold til telefoni og datatraffik virkede som en barriere for det grænseoverskridende samarbejde Der var igen blevet sat spørgsmåltegn ved tilstedeværelsen af en dansk-tysk redningshelikopter. Institut for Grænseregionsforskning var trængt pga. besparelser Et nyt kørekortregulativ gav visse udfordringer for seniorer, der ønskede at krydse grænsen. Da der ikke var noget til punktet aktuelt takkede ministeren herefter for et godt og informativt møde. 6