Referat af 50. møde i Kontaktudvalget for det tyske mindretal

Transkript

1 Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax [email protected] CVR nr Referat af 50. møde i Kontaktudvalget for det tyske mindretal Det 50. møde i Kontaktudvalget for det tyske mindretal blev afholdt på Christiansborg den 12. august 2013, med Undervisningsministeren som formand. 28. juli 2014 Sags nr.: M.391 Fra Folketinget deltog: Undervisningsminister Christine Antorini (S), formand for Kontaktudvalget Benny Engelbrecht (S) Christian Juhl (EL) Lotte Rod (RV) Ellen Trane Nørby (V) Mette Bock (LA) Jesper Petersen (S) Afbud Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (RV), Næstformand i Kontaktudvalget Søren Espersen (DF) Fra Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN) deltog: Hinrich Jürgensen Formand Uwe Jessen Generalsekretær Claus Diedrichsen Skoledirektør for de tyske mindretalsskoler Carsten Leth Schmidt Formand for Slesvigsk Parti (SP) Jan Diedrichsen Leder af det tyske mindretalssekretariat i København Harro Hallmann Kommunikations- og pressechef Johanna Asmussen praktikant hos BDN Fra Undervisningsministeriet deltog: Ministersekretær Julie Grunnet Hansen

2 2 Chefkonsulent Steffen Bang og fuldmægtig Susan Parwini, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser For mødet var følgende dagsorden fastsat: 1. Velkomst ved Undervisningsminister Christine Antorini 2. Godkendelse af referat af møde den 27. juni Beretning fra Hinrich Jürgensen, formand for BDN 4. Beretning fra Jan Diedrichsen, leder af Det Tyske Mindretalssekretariat i København 5. Anlægsmidler til det tyske mindretal 6. Orientering fra skoledirektør Claus Diedrichsen 7. Orientering fra Carsten Leth Schmidt, formand for Slesvigsk parti (SP) 8. Eventuelt Ad pkt. 1. Velkomst fra Undervisningsminister Christine Antorini, formand for kontaktudvalget Undervisningsminister Christine Antorini, formand for kontaktudvalget, bød velkommen til det 50. møde i Kontaktudvalget. Ad pkt. 2. Godkendelse af referat af møde den 27. juni 2012 Referatet blev godkendt uden ændringer. Derefter gik ordet til formanden for Bund Deutscher Nordschleswiger, Hinrich Jürgensen. Ad. pkt. 3 Beretning fra Hinrich Jürgensen, formand for BDN Hinrich Jürgensen takkede for forrige års møde, og for den gode dialog der har været med Undervisningsministeriet. Hinrich Jürgensen orienterede derefter om at FUEN (Federal Union of European Nationalities), i anledning af 150- år jubilæum for Slaget ved Dybbøl, vil arrangere en kongres, hvor ca. 200 repræsentanter for de europæiske mindretal vil blive inviteret. Hinrich Jürgensen redegjorde derefter kort for de udfordringer som stigende elevtal medfører for det tyske mindretals skoler, herunder at der på baggrund af et oparbejedet vedligeholdelsesefterslæb var behov for flere midler til anlægsopgaver. Hinrich Jürgensen udtrykte et ønske om et årligt investeringstilskud på 5 mio. kr., hvilket ville være et skridt i retning af fuld ligestilling mellem det tyske mindretals skoler og folkeskolen. Christine Antorini svarede, at alle spørgsmål vedrørende investeringstilskud ville blive behandlet senere på mødet. Derefter gik ordet til Jan Diedrichsen, leder at det tyske mindretals sekretariat i København. Ad pkt. 4. Beretning fra Jan Diedrichsen, leder af det tyske mindretalssekretariat i København

3 3 Jan Diedrichsen nævnte indledningsvis, at der i 2015 er 60 års jubilæum for København-Bonn erklæringen. Derefter orienterede Jan Diedrichsen om, at Dobbeltkontaktudvalgsmødet på Christiansborg med både dansk og tysk deltagelse havde været en stor succes, men at mindretallets økonomiske situation i forhold til Berlin stadig kunne blive bedre. En forbedret dialog mellem Danmark og Tyskland i forhold til en løsning i forhold til behovet for øgede midler til investering i mindretallets skoler ville især være ønskelig. Jan Diedrichsen oplyste endvidere at de tyske mindretalsskoler på grund af en restriktiv tysk lovgivning ikke har kunnet optage lån i eksisterende bygninger. Derefter foreslog Jan Diedrichsen at en opjustering af den årlige bevilling med 5 mio. kr. til at dække det øgede investeringsbehov. Afslutningsvis orienterede Jan Diedrichsen om at projekt Mindretallets Hus i Flensborg, som Sydslesvigudvalget har bevilget tilskud til, er blevet gennemført med stor succes. Derefter orienterede Christine Antorini om at den kommende folkeskolereform blandt andet betyder et øget fokus på 2. fremmedsprog i skolen, herunder også tysk. I det hele taget var der i disse år en øget positiv interesse for Tyskland i Danmark. Afslutningsvis nævnte Christine Antorini det kommende 200 års jubilæum for undervisningspligtens indførelse i Danmark, og opfordrede i den anledning det tyske mindretal at komme med input til markeringen. Ad punkt 5. Investeringsmidler til det Tyske Mindretal Med udgangspunkt i Jan Diedrichsens fremsatte ønske om flere anlægsmidler nævnte Christine Antorini indledningsvis, at tilskuddene til det tyske mindretal i forhold til anlægssiden hidtil har fulgt samme principper som de øvrige frie skoler. Hvis der skulle ske en ændring af tilskuddenes størrelse kunne det eventuelt indgå i efterårets finanslovsforhandlinger, men at det krævede, at mindretallet var meget klare i deres argumentation, da særordninger har en tendens til at skabe præcedens. Benny Engelbrecht påpegede, at der også var en udfordring i forhold til myndighederne i Tyskland, og her kunne man jo håbe, at sagen vedrørende SSWs fritagelse fra spærregrænsen i Slesvig-Holsten fik et positivt udfald, og at dette kunne bruges som en løftestang. Hinrich Jürgensen erkendte, at der var en ubalance i den nuværende fordeling af de samlede tilskud, og at Tyskland skyldte at leve op til deres ansvar ift. mindretalspolitikken.

4 4 Claus Diedrichsen påpegede, at der i friskolesektoren var en accept af, at der til tider er brug for særordninger i forhold til mindretallet og at de økonomiske udfordringer var reelle og presserende. Mette Bock anfægtede ikke, at skolerne var nedslidte og at der var et renoveringsbehov, men at mindretallet havde brug for en skarpere argumentation. Claus Diederichsen forklarede, at man ikke var i stand til at matche de investeringer, som skete i folkeskolen, og at antallet af slidte bygninger var på ca. 40. Mette Bock spurgte herefter til, om man ønskede at drive skolerne som folkeskoler. Dette afkræftede Claus Diederichsen. Uwe Jessen forklarede, at mindretallet var kommet i klemme mellem to systemer, der ikke altid passede sammen. Man måtte ikke optage lån, og heller ikke opkræve forældrebetaling. Det gjorde det svært at få enderne til at mødes. Jesper Petersen spurgte til, om man havde overvejet igen at rejse lånespørgsmålet ift. Tyskland. Christine Antorini tilkendegav, at dette kunne være en god idé, men at dette ikke ville hjælpe akut. Jan Diedrichsen understregede, at mindretallet havde fremsat et rimeligt krav, men at man selvfølgelig kunne skærpe argumentationsgrundlaget. Lotte Rod udtrykte bekymring for, at en øget bevilling blot ville fortsætte den tendens, hvor det i høj var Danmark, der løste mindretallenes økonomiske problemer. Christine Antorini rundede punktet af med at konkludere, at det kunne være aktuelt at rejse emnet i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, men at det var afgørende, at der blev tale om et principielt spørgsmål. Ad pkt. 6. Orientering fra skoledirektør Claus Diedrichsen Claus Diedrichsen takkede indledningsvis Kontaktudvalget for de regelmæssige muligheder for at kunne drøfte vigtige spørgsmål for det tyske mindretal herunder daginstitutioner og skoler. Claus Diedrichsen orienterede herefter om den nuværende situation i de tyske daginstitutioner og de tyske grundskoler, herunder det tyske mindretals gymnasium i Aabenraa, og den tyske efterskole i Tinglev. Han

5 5 konkluderede, at skolerne har haft en relativt stabil udvikling for så vidt angår elevtallene, men at man forventede en mindre nedgang fra 1245 til 1210 elever frem mod næste skoleår. Derefter informerede han om inklusionslovgivningen og folkeskolereformens forventede påvirkning af de tyske skoler, herunder at der er behov for ekstra midler til specialundervisning mv. Han afsluttede sin beretning med at takke kontaktudvalgtes medlemmer og repræsentanterne fra undervisningsministeriet en god behandling. Christine Antorini takkede for den interessante beretning, og gav derefter ordet til Benny Engelbrecht, som spurgte til den demografiske udvikling, herunder eventuelle tiltag i forhold til det kommende elevtal. Benny Engelbrecht spurgte også til om der på samme måde som i det danske mindretal har været en diskussion i det tyske mindretal vedrørende elevernes tilknytning til mindretallet. Claus Diedrichsen svarede at ca. 95% af børnene i skolerne kommer fra den tysk børnehave, og at der reelt ikke er nogen statistik elevernes sindelagsmæssige tilhørsforhold. Optaget er meget frit, men skolerne skalskal selvfølgelig efterleve formålsparagraffen, hvilket i sig selv gør at langt de fleste elever kommer med en tysk baggrund. Christian Juhl spurgte til om mindretallet finder det svært at rekruttere tyske lærere til skolerne. Claus Didrichsen svarede, at der hidtil ikke har været rekrutteringsproblemer, men at mange lærere er bosat i Tyskland. Mette Bock noterede, at der i Syddanmark er mange tyske studerende. Søger nogle af dem ansættelse hos det tyske mindretal? Claus Diedrichsen svarede, at nogle af de færdiguddannede er i praktik i BDN, men at der ikke er udarbejdet nogen statistik over omfanget. Ministeren takkede for debatten og gav derefter ordet til Carsten Leth Schmidt, formand to Slesvigsk Parti. Ad pkt. 6. Orientering fra Carsten Leth Schmidt, formand for Slesvigsk parti (SP) om det tyske mindretalsparti Carsten Leth Schmidt orienterede om at kommunalvalgkampen var gået i gang, og at Sønderjylland er udgangspunktet for partiets arbejde, men at fokus også er på det grænseoverskridende samarbejde. Carsten Leth Schmidt nævnte endvidere, at det ville blive en hård kamp bevare de hidtidige mandater i Sønderjylland. Carsten Leth Schmidt orienterede

6 6 herefter om en række konkrete udfordringer såsom infrastruktur, sprogkompentencer, grænseoverskridende mobilitet m.v. Herefter tog Christian Juhl ordet og efterspurgte bl.a. en status for mindretallets museum i Sønderborg Uwe Jessen svarede, at det stadig var en udfordring at få økonomien til at hænge sammen, men at der eksisterede et godt samarbejde med Museum Sønderjylland. Ad punkt 7. Eventuelt. Hinrich Jürgensen gjorde opmærksom på, at mindretallet ikke hidtil havde kunnet få del i diverse konjunkturpakker i modsætning til hvad der var tilfældet for de danske skoler i Sydslesvig. Benny Engelbrecht spurgte til hvordan viden om grænselandet formidles, herunder om hvilke tanker man havde gjort sig i BDN i lyset af Siegfred Matlocks snarlige afgang som chefredaktør på Der Nordschsleswiger. Hinrich Jürgensen svarede, at man gør meget for at løfte informationsopgaven men at tilgangen fremover vil blive justeret. Jan Diedrichsen nævnte, at der også er et informationsindsatsbehov i forhold til kendskabet til det tyske mindretal i Danmark. Claus Diedrichsen tilføjede, at samarbejdet mellem skoler er vigtigt og nævnte i den anledning projekt vedrørende elevambassadører Christine Antorini takkede herefter for et godt og informativt møde. Susan Parwini Lokal tlf.: Vejledningskontoret