Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Transkript

1 Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

2 Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i sygepleje. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Indholdsfortegnelse. Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i sygepleje er tilrettelagt i henhold til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 (Kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen hører under Studienævnet for XX

3 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse (2) Optagelse på kandidatuddannelsen i sygepleje forudsætter en professionsbacheloruddannelse i sygepleje. XXX Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.cur. (candidatus/candidata curatioris). Den engelske betegnelse: Master of Science (MSc) in Nursing. 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil (3) Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset: En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng. 2.5 Uddannelsens kompetenceprofil Efter endt kandidatuddannelse forventes den studerende at:

4 Viden kende til videnskabelige metoder herunder biostatistik og kvalitative metoder reflektere på et videnskabeligt grundlag over, hvordan videnskabelige metoder kan anvendes til at udforske og løse sygeplejefaglige kliniske problemstillinger identificere videnskabelige problemstillinger omkring patient-, borger- og pårørendeinddragelse kende til højeste internationale forskning indenfor patientsikkerhed, kvalitetsudvikling og kliniske retningslinjer forstå evidensbaseret praksis og implementeringsstrategi reflektere på et videnskabeligt grundlag over anvendelsen af velfærds-, informationsog kommunikationsteknologi indenfor klinisk sygepleje identificere og reflektere over etiske problemstillinger i den sygeplejefaglige praksis anvendelsen af teknologi samt inddragelse af patienter og pårørende kende centrale teorier indenfor forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering samt deres anvendelse indenfor sygeplejefaglige områder Færdigheder mestre anvendelsen af kvantitative og kvalitative videnskabelige metoder der muliggør tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser indenfor den sygeplejefaglige praksis kritisk vurdere og udvælge relevante teorier til arbejde med kvalitetsudvikling og sikring, patientsikkerhed og kliniske retningslinjer indenfor sygeplejefaglige områder opstille på et videnskabeligt grundlag nye analyse- og løsningsmodeller til belysning af forebyggelse, sundhedsfremme og rehabiliteringspraksisser planlægge relevante alternative sammenhængende patient- og borgerforløb med afsæt i analyse kritisk refleksion over relevante teorier videreformidle forsknings- og udviklingsbaseret viden til patienter, borgere og pårørende samt til faglige og tværfaglige samarbejdspartnere på tværs af sektorer vurdere og analysere betydningen af implementering og anvendelse af velfærds- og kommunikationsteknologi for borgere, patienter og pårørende med afsæt i forskning af højeste internationale standard diskutere på videnskabeligt grundlag den sygeplejefaglige praksis i relation til andre professioner og sundhedsvæsnets organisering selvstændigt tilrettelægge, lede og evaluere forsknings- og udviklingsprojekter indenfor det sygeplejefaglige område

5 Kompetencer selvstændigt tilrettelægge, lede og evaluere komplekse mono- og tværfaglige problemstillinger indenfor den sygeplejefaglige praksis og opstille relevante løsningsforslag samarbejde på tværs af professioner og tage ansvar for formidling til og inddragelse af patienter, pårørende og borgere implementere, med udgangspunkt i evidensbaseret praksis, kvalitetsudviklende og - sikrende tiltag blandt andet med fokus på det sammenhængende patientforløb selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering indenfor det sygeplejefaglige område. Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse (8) Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som en kombination af kursusmoduler og problembaserede projektforløb. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen. Uddannelsen er opbygget omkring aktiviteter der understøtter den studerendes tilegnelse af en bred faglig viden men med samtidig mulighed for anvendelse og fordybelse via de problembaserede og eksemplariske projektarbejder. Uddannelsens moduler og projektforløb tager udgangspunkt i nedenstående læringsrum, der samlet set muliggør den studerendes udvikling af viden, færdigheder og kompetencer som beskrevet i uddannelsens overordnede kompetenceprofil. Forelæsninger Undervisning på mindre hold Problembaseret projektarbejde i grupper og under vejledning Workshops opgaveløsning (individuelt og i grupper) faglig refleksion Selvstudie og studiekreds Opgaveløsning (individuelt og i grupper)