BETÆNKNING ANGÅENDE LODSLOVENS REVISION AFGIVET AF DET AF FORSVARSMINISTEREN UNDER 26. JANUAR 1950 NEDSATTE UDVALG

Transkript

1 BETÆNKNING ANGÅENDE LODSLOVENS REVISION AFGIVET AF DET AF FORSVARSMINISTEREN UNDER 26. JANUAR 1950 NEDSATTE UDVALG Det administrative bibliotek Slotsholmsgade København K Tlf. (01) J. H. SCHULTZ A/S UNIVERSITETS-BOGTRYKKERI KØBENHAVN 1953

2

3 Udvalget nedsattes ved forsvarsministerens skrivelse af 26. januar 1950 til kontorchef, tjg. afdelingschef i marineministeriet A. Legind. I denne skrivelse udtaltes bl. a. følgende: Som det vil være hr. kommandørkaptajnen bekendt, blev der den 9. november 1942 under forsæde af den daværende afdelingschef i marineministeriet, kontreadmiral C. Hammerich nedsat et udvalg med den opgave at forberede en påtænkt revision af lodsloven. Udvalget gennemgik og bearbejdede et forslag til en ny lodslov, som var udarbejdet af lodsdirektoratet i fortsættelse af det da afsluttede arbejde med at revidere lodseriernes takster og reglementer. Begivenhederne den 29. august 1943 medførte imidlertid, at udvalgets arbejde ikke blev fuldført. Det nævnte forslag tilsigtede bl. a. med bibeholdelse af lodserierne som det oprindelig og hidtil bevarede grundlag for lodsernes stilling og virksomhed at sikre lodserne en minimumsindtægt og indføre en vis regulering af lodsindtægterne. Som følge af de dermed forbundne vanskeligheder påtænkte man derefter at overgå til det i det svenske lodsvæsen indførte system i tillempet form, og dette spørgsmål blev på grund af forholdene behandlet af et mindre udvalg (lodslønningsudvalget af 20. april 1945), hvis betænkning af 10. marts 1948 følger vedlagt. Efter det således foreliggende har ministeriet efter brevveksling med de myndigheder og institutioner, som var repræsenteret i udvalget af 1942, bestemt at rekonstruere dette med følgende sammensætning: Kommandørkaptajn A. Legind, marineministeriet (formand), Lodsdirektør, kommandørkaptajn H. C. Ørsted, Lodskaptajn P. Bom, København lodseri, Lods C. Holmø Hansen, Lodsformand A. Larsen Badse, lodserier udenfor København. Lods O. Jensen, Hjælpelods A. Møller, de faste hjælpelodser, Lods Erik Larsen, Dansk Lodsforening, Afdelingschef Ove Nielsen, ministeriet for handel, industri og søfart, Skibsfører, sekretær Th. Petersen, Dansk Dampskibsrederiforening, Kontorchef H. Engmann, finansministeriet, Folketingsmand, togfører M. Larsen, Sammenslutningen af danske havne og Fuldmægtig T. Topsøe-Jensen, ministeriet for offentlige arbejder. Til udvalgets sekretær bestemmes sekretær i marineministeriet L. B. Asmussen. Endvidere vil udvalget i fornøden udstrækning kunne rådføre sig, eventuelt supplere sig med særlige sagkyndige.

4 4 Ministeriet imødeser motiveret indstilling om sådanne ændringer i lov om lodsvæsenet af 17. april 1916 med senere ændringer, som udvalget måtte anse for påkrævede, og eventuelt forslag om ændring af vedkommende ministerielle bestemmelser eller administrative praksis. Dette meddeles herved, idet hr. kommandørkaptajnen anmodes om at indtræde i udvalget som dettes formand.' Det tilføjes, at de nævnte udvalgsmedlemmer vil kunne lade sig repræsentere af forud anmeldte -- og, hvad lodseriernes og hjælpelodsernes repræsentanter angår dertil valgte stedfortrædere." Udvalget har afholdt en række møder og på grundlag af de foretagne undersøgelser og overvejelser afgiver udvalget herved følgende betænkning angående revision af lodsloven.

5 Indledning. De opgaver, som pålagdes udvalget af 9. november 1942, var i hovedsagen følgende: 1. Oprettelse af en reguleringsfond til sikring mod for store svingninger i lodsindtægterne. 2. Regler om statstilskud til lodser med utilstrækkelige indtægter (jfr. lodslovens 41, sidste stk.) og tilskud til anskaffelse og vedligeholdelse af lodsfartøjer. 3. Dannelse af et organ, hvorigennem lodseriernes høringsret (jfr. 52) kan udøves, når det drejer sig om spørgsmål af almindelig interesse for lodserierne og lodserne. 4. Regler for nedlæggelse og oprettelse af lodserier (jfr. 1) og for sammenlægning af lodserier. 5. Havnelodseriernes tilknytning til det øvrige lodsvæsen ( 61 og 8, 3. stk.). 6. Ændring af lodslovens bestemmelse i 41, 2. stk., om afgift til visse lodserier i tilfælde af forbilodsning ved farvandslodsning (gennemsejlingslodsning). 7. Ændring af bestemmelser for lodsning og lodsbetaling under bugsering ( 31, punkt 10 og følgende punkter). Af de her nævnte problemer er det i pkt. 6 omhandlede nu løst, idet lodslovens 41 ved lov af 15. marts 1947 ændredes således, at paragraffens stykke 2 vedrørende forbilodsning er udgået. De øvrige forhold blev ikke færdigbehandlet af lodsudvalget af 1942 på grund af krigsbegivenhederne. Da der under dettes forhandlinger navnlig havde vist sig vanskeligheder med hensyn til spørgsmålet om en ordning af lodsernes indtægtsforhold, fik et særligt udvalg lodslønningsudvalget af 20. april 1945 som separatopgave at undersøge og fremsætte forslag dette spørgsmål vedrørende. Lodslønningsudvalgets betænkning fik ikke tilslutning fra lodsernes side (se herom senere), og spørgsmålet om en regulering af lodsernes indtægtsforhold er sammen med de øvrige forhold henvist til nærværende udvalg. Til nærmere forståelse af de foreliggende problemer skal i det følgende gives en kort oversigt over det danske lodsvæsens udvikling og nuværende organisation. Medens der utvivlsomt fra et meget tidligt tidspunkt i vor historie forefandtes lokalkendte søfolk, der uden egentlig at have lodsgerning som erhverv mod vederlag bistod skibe ved besejling af indre farvande, finder man dog først i midten af det 16. århundrede bestemmelser, som her i landet regulerer forholdet mellem skibsførere og lodser, og først mere end et århundrede senere foreligger kgl. resolutioner, som giver bestemte lodser eneret på lodsning indenfor nærmere angivne farvandsafsnit og fastsætter lodsernes rettigheder og pligter samt bestemmer størrelsen af lodspengene. Efter forholdene samledes lodser med fælles lodsningsrettigheder i større eller mindre lodserier".

6 6 Blandt de ældste officielt oprettede" lodserier kan nævnes Dragør (1684), Christiansø (1691), Isefjorden (1728), Hals (1735), Helsingør (1740) og Dvalegrunden i Læsø Rende (1743). Ved midten af det 18. århundrede udvidedes statens kontrol med lodserne, idet lodskaptajnen i Dragør beskikkedes til at have overtilsyn med alt lodsvæsen i Danmark under Admiralitets-Collegiet. Ved Reglement for Lodsindretningen i Danmark" af 27. marts 1831 fastsattes de almindelige bestemmelser for hele lodsvæsenet, på hvilke den nugældende ordning er opbygget. Lodsloven af 13. juni 1879, der afløste reglementet af 1831, afskaffede den indtil da af lodserne opkrævede og dem tilfaldende prikke- og anden skibsafgift, der havde hvilet på skibsfarten som godtgørelse for den af lodserne udsatte afmærkning i de indre farvande, og samtidig ophævedes den hidtil gældende lodstvang. Staten overtog erstatningerne såvel for denne som for prikkeafgiften; yderligere fastsattes visse alderstillæg og anden understøttelse, hvormed staten tilsigtede at bøde på de mange mindre (velstillede) lodseriers ringe økonomiske kår. Denne tilskudsordning ophørte ved loven af 1916 og erstattedes med bestemmelsen i lodslovens 41, sidste stykke: De lodserier, hvis indtægtsforhold er sådanne, at de af ministeren ikke skønnes tilstrækkelige til lodsernes livsophold, kan der på finansloven tillægges et fast årligt tilskud af statskassen. Dette tilskud tilfalder lodseriets kasse. Det kan af ministeren opsiges med 6 måneders varsel til ophør ved udgangen af det pågældende kalenderår." Lodsernes pensionsforhold ordnedes ved oprettelsen af en fælles lodspensionskasse i Overtilsynet med lodserierne, som hidtil udførtes af 8 overlodser, indordnedes ved loven under 2 overlodser, en for østlige distrikt omfattende lodserierne øst for Store Bælt og en for vestlige distrikt omfattende lodserierne vest for Store Bælt. Ved lovændring af 1. juli 1912 samledes lodsvæsenets ledelse under een lodsdirektør for at sikre en ensartet behandling af de forekommende sager. Ved ændringen i 1912 og ved lodsloven af 17. april 1916 med senere ændringer - den nugældende lov skete der væsentlige forandringer; bl. a. indførtes der særlige regler om lodspligt under bugsering med den hensigt at beskytte lodserne mod en uretmæssig konkurrence fra farvandskendte personer, der f. eks. under påskud af bugsering påtog sig at vejlede fartøjer i farvande, hvor der var ansat lodser. Karakteristisk for dansk lodsvæsen i dag er, at det består af et antal lodserier, som administreres uafhængigt af hinanden, medens det enkelte lodseris lodser er fælles om dettes indtægter og udgifter. Principielt er der ikke lodstvang, og lodsbenyttelse er en frivillig sag; lodsernes indtægter afhænger derfor af de fastsatte lodstakster, skibsfarten på stedet og af den hjælp, som lodserne kan yde skibsførerne. Lodsernes fortjeneste står i ligefremt forhold til de indsejlede lodspenge. Der findes dog enkelte steder, hvor man af hensyn til den almindelige skibsfart og samfærdsel har påbudt lodstvang for skibe af nærmere fastsat størrelse eller dybgående. Dette er tilfældet ved Gedser, Hals, enkelte steder i Limfjorden, i Karrebæk fjord, Odense kanal og Sakskøbing fjord, hvor lodstvang er påbudt af hensyn til de gravede render, samt i København og Aalborg ved passage af broerne. Endelig gælder der som anført særlige regler for lodspligt under bugsering.

7 7 I forbindelse med lodstjenesten bistår lodserne fyr- og vagervæsenet med tilsyn og arbejder ved afmærkningen og modtager herfor et af ministeren fastsat vederlag; endvidere assisterer lodserne karantænevæsenet og toldvæsenet med hensyn til de forholdsregler, der skal iagttages til forhindring af smitsomme sygdommes indførelse ad søvejen. Loven bestemmer, hvor der skal findes lodserier. Ministeren fastsætter antallet af lodser ved disse samt udfærdiger bestemmelser for tjenestens udførelse, fastsætter taksterne o. m. a. Der tages ved oprettelse af lodserier fortrinsvis hensyn til, hvor sådanne kan være til gavn for skibsfarten. Taksternes størrelse fastsættes efter skibenes tonnage, dybgående og den lodsede vejlængde samt farvandets beskaffenhed. Det bemærkes, at traktaten af ti O f 14. marts 1857 om sund og bælttoldens ophævelse foreskriver, at lodspengene skal være moderate. Da lodsvæsenet således er en af det offentlige til samfundets (skibsfartens) gavn indrettet og organiseret institution, kan virksomheden ikke drives rent forretningsmæssigt, idet lodserier, der ikke giver tilstrækkeligt udbytte, ikke altid vil kunne nedlægges af denne grund. Selvom enkelte lodserier kan opvise gode indtægter, må staten dog i adskillige tilfælde yde tilskud og hjælp af forskellig art til lodserier, hvis indtægter er for små til at skaffe lodserne et passende udkomme, eller til lodserier, hvis nødvendige driftsudgifter er uforholdsmæssig store, f. eks. i de tilfalde, hvor hensynet til skibsfartens interesser kræver udstationering af lodsfartøj(er). Af de indsejlede lodspenge skal lodserne afholde udgifterne til lodseriets drift, anskaffelse og vedligeholdelse af fartøjsmateriel, olie- og benzinforbrug, honorar eller lønning til hjælpelodser og bådmænd, assistance ved udkig o. s. v. samt pensionsbidrag. Ved udgangen af 1952 fandtes 47 lodserier med et tjenstgørende personel på 132 faste lodser foruden det nødvendige hjælpemandskab. Endvidere fandtes 16 lodsstationer eller lodserier besat med hjælpelodser. 7 lodserier: Bogense, Langøre, Læsø, Nibe, Roskilde, Sæby og Tærø er ubesatte, efter at lodsbenyttelsen ved disse praktisk taget er ophørt. Formelt kan disse lodserier som tidligere nævnt kun nedlægges ved lov. Der udførtes i 1952 ca lodsninger, og de indsejlede lodspenge udgjorde ca. 5 millioner kroner. I. Lodsernes indtægtsordning. Som foran nævnt medfører den nuværende ordning af lodsvæsenet stærkt varierende indtægter fra lodseri til lodseri og indenfor det enkelte lodseri fra år til år. De højeste årlige indtægter ved lodsning, der i perioden er opnået fr. lods, er følgende: Nettoindtægt År. Lodseri. Bruttoindtægt kr. Heraf pensionsbidrag. ansl.*) kr Nyborg Helsingør Frederikshavn Nyborg Nyborg Nyborg Frederikshavn *) De anførte nettoindtægter er anslået af lodsdirektoratet på basis af dettes kendskab til de enkelte lodseriers forhold. Indtægten ved Helsingør i 1947 er dog kun opnået af de 2 ældste lodser ved lodseriet. J

8 8 Desuden oppebærer lodserne et personligt risikotillæg på grund af den eksisterende minefare under lodsning. Risikotillægget udgjorde i de anførte år gennemsnitlig pr. lods ved ovennævnte lodserier henholdsvis kr. I den tilsvarende periode har de laveste årlige indtægter, der er opnået pr. lods inklusive statstilskud og forskellige biindtægter i tilknytning til lodseriet såsom tilsyn og pasning af sømærker og fyr, toldopsyn, honorar som havnefoged o. 1. andraget følgende beløb: Nettoindtægt År. Lodseri. Bruttoindtægt kr. Heraf pensionsbidrag. ansl. kr Nykøbing F Gedser Grenå Nyord Nyord Nyord Nyord Det bemærkes, at lodserier, der påtænkes nedlagt ved ledighed eller forflyttelse, ikke er medtaget. Risikotillægget (se ovenfor) for de her nævnte lodserier udgjorde pr. lods henholdsvis og 150 kr. Til nærmere belysning af indtægtsforholdene skal anføres, at gennemsnitsindtægten for samtlige lodser i samme tidsrum udgjorde pr. lods: Anslået for året 1946 brutto kr. netto kr Da det danske lodsvæsen som nævnt ikke er baseret på lodstvang, har man i lodsloven skabt mulighed for foranstaltninger til supplering af særlig små indtægter ved lodserier, som uanset ringe lodsbenyttelse dog af sikkerhedsmæssige grunde må opretholdes. Disse foranstaltninger har, foruden i tilskud efter lodslovens 41, bestået i ekstraordinære tilskud og tilskud til lodseriernes drift under forskellige former. I 5-års perioden fra er der gennemsnitlig ydet ca kr. i årligt tilskud efter lodslovens 41, og de øvrige foran anførte tilskud til drift og fartøjer har andraget ca kr. årligt. Udover disse beløb er der til støtte for andre lodserier med svigtende indtægter ydet tilskud på gennemsnitlig kr. årligt. I dette beløb er medregnet en årlig udgift på kr. til den ophævede lodsstation ved Lillebæltsbroen, som var oprettet på grund af forskellige under krigen trufne foranstaltninger, der vanskeliggjorde sejladsen forbi broen. Ved denne lodsstation gjorde lodser fra lodserier, der var inde i en stilstandsperiode, midlertidig tjeneste i kortere eller længere tid. Til Den fælles Lodspensionskasse" har staten ydet dels et årligt tilskud fra 1941 til 1951 på kr. fra 1. april 1951 reduceret til kr. og dels de til pensionerne

9 9 ydede tillæg, der i tiden 1. april 1952 har andraget ca kr. årligt. Fra 1. april 1952 er tilskuddet forhøjet til kr. Desuden har staten ydet tilskud til visse lodserier, hvis udgifter til fartøjer og drift ikke står i rimeligt forhold til indtjeningsmulighederne, f. eks. lodserier med udstationerede fartøjer, til beløb af gennemsnitlig kr. årligt. lait har statens tilskud til lodserierne i perioden efter krigen udgjort ca kr. årligt. Uanset disse ikke ubetydelige tilskud har adskillige af lodserne jævnligt givet udtryk for utilfredshed; således har man især hæftet sig ved den måde, understøttelsesordningen efter lodslovens 41 er blevet administreret på. Paragraffen anvender udtrykket Lodsernes livsophold", uden at der gives nærmere retningslinier til bestemmelse af, hvilket beløb der må anses for nødvendigt til et livsophold. Det hævdes således, at de understøttelser, der har været udbetalt, nærmest har haft fattighjælpskarakter, medens de burde have været fastsat således, at de pågældende lodser fik en rimelig godtgørelse for deres beredskabstj eneste, når lodstj enesten i sig selv ikke kan betale tilstrækkeligt herfor. Såvel i 1942 som i 1945 søgte de daværende udvalg at finde frem til en indtægtsordning, hvorefter staten skulle garantere alle lodserier mod, at indtægterne kom ned under et vist minimum. Det viste sig dog dengang umuligt at nå til enighed om et dertil sigtende forslag. I nærværende udvalg er der imidlertid opnået enighed dels om forslag til en sikringsordning for lodser med beskedne indtægter, dels om en begrænset regulering af de største lodsindtægter. Der henvises i denne forbindelse til de pag. 7 meddelte oplysninger. Udvalget har derfor stillet sig følgende opgave: A. Udarbejdelse af forslag til en ordning, der sikrer en rimelig indtægt for de lodserier, hvis indtægter over en længere årrøkke har ligget under et passende niveau, B. og samtidig udarbejdelse af forslag til en vis regulering af særlig høje indtægter. ad A. Ved en sammenligning mellem 5-årsperioderne og har det vist sig, at følgende lodseriers indtægter i det anførte tidsrum Hgger under, hvad der efter udvalgets opfattelse må anses for et rimeligt niveau: Fakse bugt, Gedser, Grenaa, Holbæk, Middelfart, Nyord, Nykøbing F., Nykøbing M., Rudkøbing, Stege, Faaborg, Kalvebodstrand, Nysted, Rødvig og Thisted. Af disse er Rødvig i august 1951 og Middelfart og Rudkøbing i maj 1952 blevet besat med hjælpelodser og falder således bort. Faaborg, Kalvebodstrand, Nysted og Thisted forventes ligeledes i løbet af en kortere årrække at kunne besættes med hjælpelodser ved de nuværende lodsers afgang. Man vil kun kunne skønne over de fremtidige indtægter for de resterende 9 lodser (Nyord er et 2-mands lodseri), men udvalget har i det følgende regnet med, at den nuværende trafik og lodsbenyttelse og hermed lodsindtægterne ikke vil undergå væsentlige forandringer. Udvalget skal stille følgende forslag: Ved de ovenfor under A nævnte lodserier tillægges der de lodser, hvis hovederhverv er lodstj enesten, en fast årlig grundløn på kr. hvortil kommer reguleringstillæg og midlertidigt løntillæg efter de for statens tjenestemænd gældende regler. Det samlede grundbeløb for disse lodser vil herefter pr. 1. april 1953 udgøre følgende beløb:

10 10 Grundløn Reguleringstillæg Midlertidigt tillæg kr kr kr kr. Herudover oppebæres 1 / 3 af de indsejlede bruttolodspenge. Lodseriet opnår dækning for sine driftsudgifter ved et fast månedligt driftstilskud, der beregnes for hvert enkelt lodseri under hensyntagen til de lokale forhold på en sådan måde, at de gennemsnitlige driftsudgifter dækkes. Lodser, som ved siden af den egentlige lodsgerning udfører tjeneste som havnefoged, fyrpasser, toldopsynsmand, kystudkigsmand, vagertilsynsførende el. lign. eller som nyder goder såsom fribolig, tilskud fra havne o. s. v., afgiver 2 trediedele af den fra sådanne hverv hidrørende nettoindtægt. Indtægter hidrørende fra trosseføring, postture, passagersejlads o. s. v. berøres ikke heraf. Man finder, at forslaget vil indebære den fordel for lodserne, at de altid uafhængigt af den skiftende lodsbenyttelse vil være sikrede en indtægt mindst svarende til grundbeløbet, samtidig med, at lodserne gennem andel i de indsejlede lodspenge fortsat vil være interesserede i at yde skibsfarten den bedst mulige betjening. Man har endvidere fundet det fordelagtigt at lade driftsudgifterne blive dækket gennem faste månedlige beløb (evt. hvert kvartal), der omfatter såvel udgifter til fartøjsmateriel, som øvrige driftsudgifter ved lodseriet såsom vedligeholdelse og reparationer, brændstof, bådmandsassistance, telefonhold, kontorhold o. s. v. fremfor at refundere de afholdte driftsudgifter i henhold til indsendte regninger. Dette sidste kunne nok gennemføres, da det drejer sig om et begrænset antal lodserier, men det villle nødvendiggøre et i forhold til opgaven uforholdsmæssigt stort kontrolapparat, og det vil ligeledes være vanskeligt at skelne imellem udgifter, der vedrører rent lodsarbejde, og udgifter, der har relation til andre tjenester, hvortil lodsfartøjerne anvendes. Det skal endvidere nævnes, at en række småreparationer og vedligeholdelsesarbejder hidtil er blevet udført af lodserne selv, der ligeledes ofte har fundet mulighed for at anvende billig medhjælp i den daglige drift. Hvis der ydes et fast driftstilskud til det enkelte lodseri, vil lodserne fortsat være tilskyndede til at iagttage en nøje økonomi, hvorimod man må befrygte, at en refusion af de afholdte udgifter efter regning vil kunne medføre en mindre økonomisk drift og dermed øget belastning af statskassen bl. a. til den nødvendige kontrol. Størrelsen af driftstilskuddet bør fastsættes efter forhandling mellem lodseriet og lodsdirektoratet med de gennemsnitlige driftsudgifter som grundlag. I tilfælde af væsentlig uoverensstemmelse mellem lodsdirektoratet og det pågældende lodseri foreslås sagen henvist til forsvarsministeriet efter indhentet udtalelse fra lodsrådet (se nedenfor pag ). Man kan ikke se bort fra den mulighed, at et antal lodserier, som ikke i øjeblikket vil have fordel deraf, dog vil foretrække at tilslutte sig den her foreslåede ordning for at opnå den betryggelse, som den frembyder, og det foreslås derfor, at der også gives mulighed for disse lodseriers henførelse under ordningen. Det til en gennemførelse af foran omtalte forslag nødvendige årlige beløb må for tiden anslås til kr., hvilket beløb med 5-års perioden som grundlag fremkommer således:

11 11 Som det vil ses, omfatter kolonne VI den nettofortjeneste, de indlemmede" lodserier ville få, idet pensionsbidrag fra disse tænkes overført til pensionskassen fra reguleringsfonden. Ifølge lodslovens 46 beregnes lodsernes bidrag til pensionskassen som et procentbeløb af bruttoindtægten. Pensionernes størrelse afpasses efter nettoindtægten, som i henhold til vedtægten for den fælles lodspensionskasse normalt fastsættes til 2 / 3 af bruttolodsfortj enesten, og det må da være rimeligt at beregne de indlemmede" lodsers pension på basis af deres nettoindtægt d. v. s. andel af lodspenge plus grundbeløb. I lighed med de andre lodserier bør da bruttoindtægten hvoraf pensionsbidrag skal svares beregnes som 3 / 2 gange nettoindtægten. Den samlede udgift til pensionsbidragene for de på side 9 nævnte lodserier, der alle tænkes at ville overgå til indtægtsregulering, kan skønsmæssigt anslås til kr. årligt. For så vidt den således beregnede bruttoindtægt skulle blive mindre end den virkelige, erlægges dog pensionsbidrag af den sidste. Endelig har udvalget overvejet, hvorledes midlerne til den foreslåede ordning skal tilvejebringes, og man har her fundet det naturligt, at de beløb, der indgår fra de pågæl- *) Gennemsnit for perioden **) Reguleret for pristallet for 1952.

12 12 dende lodserier som statens andel ( 2 / 3 af bruttoindtægterne) tillige med de beløb, der indgår ved den nedenfor under B foreslåede ordning til regulering af de største lodsindtægter, indgår i en fond, hvis midler først og fremmest anvendes til dette formål. I det omfang fondens midler ikke er tilstrækkelige, må staten yde det resterende beløb. Ad B. Gennemførelse af en passende regulering af de højeste indtægter. Som det fremgår af de foran side 7 9 meddelte oplysninger om lodsernes indtægtsforhold, kan der ved visse lodserier under særlige omstændigheder forekomme meget betydelige indtægter, som ikke er forudset ved lodstaksternes fastsættelse. Årsagerne hertil er dels, at lodsnæringen som en koncessioneret virksomhed er beskyttet mod konkurrence, dels at lodstaksterne er fastsat ud fra den forudsætning, at et lodseri med middelgod besejling skal kunne opnå en passende indtægt. Heraf følger, at lodserier med en bedre besejling opnår større indtægter og under gunstige konjunkturer ekstraordinært store indtægter. Hertil kommer yderligere, at lodstaksterne udgør et enhedssystem, der ikke kan difterentieres under hensyn til de enkelte lodsers indtægtsforhold, samt at dyrtidstillægget til lodstaksterne ydes som et procenttillæg til disse, således at lodserier, der allerede gennem øget lodsbenyttelse har opnået en kompensation for indtrufne prisstigninger, yderligere opnår indtægtsstigning gennem procenttillægget, medens dyrtidstillægget er af ringe betydning for lodserier med beskeden lodsbenyttelse. Inden for udvalget har man haft opmærksomheden henledt på det utilfredsstillende i, at den samlede lodsindtægt, som for hele landet er meget betydelig i forhold til lodstallet, er så ujævnt fordelt på lodserne, og man har overvejet en radikal omlægning af indtægtssystemet for at opnå en vis udligning mellem store og små lodsindtægter inden for rammerne af de samlede lodsindtægter i landet. Da det imidlertid ikke har været muligt at samle et flertal om hertil sigtende foranstaltninger, afstår udvalget fra at stille forslag i denne retning. Udvalget har derefter overvejet en moderat regulering af de største lodsindtægter. Man har herved været opmærksom på, at der allerede igennem bidraget til Den fælles lodspensionskasse", der kan stige til 25 pct. af bruttolodsindtægterne, sker en ikke uvæsentlig regulering af de større indta;gter. Skalaen for pensionsbidragene er imidlertid fastsat på et tidspunkt, da man ikke kunne forudse, at lodsindtægterne ved visse lodserier kunne nå op på en størrelse, som sket i tiden efter Man henleder i denne forbindelse opmærksomheden på, at bidragene til den fælles lodspensionskasse i første række er fastsat under hensyn til pensionsordningen og kun i mindre grad og måske slet ikke for at tilvejebringe nogen form for indtægtsudligning. Såfremt der skal opnås en substantiel regulering af de højeste lodsindtægter, må der derfor efter udvalgets opfattelse udover den regulering, som faktisk sker over lodspensionskassen, indføres en yderligere reduktion af de lodsindtægter, som under særlige uforudsete forhold bliver ekstraordinært høje. Udvalget skal derfor stille forslag om indførelse af en afgift, der for lodserier, hvis bruttolodsfortj eneste andrager mindst kr. pr. lods for det foregående kvartal, udgør 0,1 pct. for hver 50 kr., som indtægten overstiger dette beløb, indtil maksimum 8 pct., der nåes ved kr. pr. kvartal. Denne stigning svarer til stigningen for den afgiftsskala, hvorefter lodsernes bidrag til den fælles lodspensionskasse beregnes. Da maksimum for sidstnævnte skala andrager 25 pct. ved kr., vil den her foreslåede afgiftsskala virke som en fortsættelse af pensionsafgiftsskalaen indtil 33 pct. af bruttolodsfortj enesten, hvilken afgift herefter udgør de samlede bidrag til lodspensionskasse og reguleringsfond for lodserier, hvis bruttolodsfortjeneste andrager mindst kr. pr. lods for det foregående kvartal.

13 13 Den anførte indtægt refererer sig til den bruttolodsfortjeneste, af hvilken lodserier, der er medlemmer af Den fælles lodspensionskasse" svarer pensionsbidrag og hvoraf øvrige driftsudgifter ved lodseriet afholdes. Med hensyn til motiveringen for her at benytte bruttolodsindtægten som grundlag henvises til det foran anførte. Denne foreslåede afgift vil medføre, at lodser, hvis årlige bruttoindtægt udgør kr. (svarende til en nettoindtægt af gennemsnitlig kr.), foruden bidraget til den fælles lodspensionskasse skal afgive 36 kr. årligt. Afgiften stiger progressivt, således at f. eks. afgiften af en årlig bruttoindtægt af kr. (svarende til en nettoindtægt af gennemsnitlig kr.) bliver kr. årligt. For lodserier med ekstraordinært store driftsudgifter kan afgiften nedsættes med indtil 3 pot. Udvalget er enig i, at de tre lodserier der for tiden har udstationerede fartøjer opnår maksimal nedsættelse, dog aftrappet efter følgende skala: Årlig Lodserier med særlig bruttolodsfortjeneste Alm. lodserier. store driftsudgifter kr. 0 pot. 0 pot , , , , , , , ,0 - Da afgiften som følge af skalaens progression vil blive større for lodserier med stærkt svingende indtægter i løbet af de forskellige kvartaler af året end for et lodseri med jævne indtægter, foreslås det endvidere, at afgiften udjævnes ved årets udgang, således at den endelige afgift for et år beregnes på grundlag af et middeltal, hvorefter en eventuel merindbetaling afregnes i næste kvartals afgift. En således beregnet afgift ville i årene have indbragt følgende beløb til reguleringsf onden: 1946: ca kr. 1947: : : : : : af bruttoindtægter for lodsvæsenet som helhed henholdsvis: 1946: ca. 2,9 millioner kr. (antal lodser 123) 1947: - 3,9 - ( 127) 1948: - 3,5 - ( 130) 1949: - 3,9 - ( 128) 1950: - 4,5 - ( 130) 1951: - 4,8 - ( 134) 1952: - 5,0 - ( 132)

14

15 15 I 10-års perioden ville ingen lodserier være kommet til at betale afgift. Det foreslås, at beløbene mest praktisk indgår i reguleringsfonden, og at de, for så vidt det skønnes, at der fremover i tiden er tilstrækkelig dækning til fondens forpligtelser overfor de små lodserier, efter ministerens bestemmelse vil kunne anvendes til andre lodsformål, herunder efter omstændighederne til nedsættelse af afgiften. Man har ved forslaget om denne afgift dels haft for øje, at en forøgelse af statens garanti ikke kan gennemføres uden en vis rimelig afgift på de ekstraordinært store indtægter, dels at tilvejebringe en ordning, som rummer sikkerhed for opsparing i gode tider til imødegåelse af svigtende indtægter i nedgangsperioder. Det må dog bemærkes, at de anførte år efter 1945 beskæftigelsesmæssigt og indtægtsmæssigt gennemgående har været gode i sammenligning med årene før Under normale forhold påregnes afgiften derfor at ville blive væsentlig mindre. Vedrørende afgiftens økonomiske virkninger henvises til omstående skema, pag. 14. II. Overvejelser vedrørende dannelse af et lodsråd. Ved lodsloven af 1879 blev der sikret lodserne ret til at blive hørt i spørgsmål vedrørende deres pekuniære stilling og virksomhedsområde, idet det i lovens 52 bestemtes, at forslag om ændring i antallet af lodserne ved et lodseri eller om ændret fordeling til de enkelte lønningsklasser eller forslag om forandring i de specielle reglementer, takster og instruktioner eller andre forhold, som har indflydelse på lodsernes pekuniære stilling og virksomhedsområde, skulle forelægges vedkommende lodseri til forhandling og erklæring, forinden bestemmelse blev taget af ministeren. Endvidere anførtes det i samme paragraf, at de nærmere regler, hvorefter en sådan forhandling og meningstilkendegivelse skulle finde sted, bestemtes af ministeren. Den nævnte høringsret for det enkelte lodseri består fremdeles ved den nugældende 52, der er en næsten ordret gentagelse af den oprindelige. Det skal dernæst bemærkes, at Dansk Lodsforening" i 1921 indgav andragende om en tilføjelse til 52 tilsigtende at give foreningen forhandlingsret i spørgsmål, som berører lodsernes stilling i almindelighed. Ønsket blev imødekommet for så vidt, som ministeriet uden lovændring meddelte foreningen høringsret i sager af nævnte art under forudsætning af opfyldelse af visse betingelser med hensyn til foreningens og dens bestyrelses sammensætning. Til behandling af forskellige sager har der i årenes løb været nedsat mindre udvalg, der efter sagernes natur har haft mere eller mindre permanent karakter; således findes et permanent lodstakstudvalg", hvor lodserierne eller eventuelt lodsforeningens repræsentant kan drøfte takstspørgsmål med repræsentanter for skibsfarten, inden sagerne eventuelt forelægges ministeriet til afgørelse. Da udvalget er kommet til den opfattelse, at en simplificering af dette relativt stærkt udbyggede hørings- og forhandlingsapparat vil være hensigtsmæssig, samtidig med at oprettelsen af et konsultativt råd synes at rumme muligheder for udvikling af et godt og effektivt samarbejde mellem de i lodstjenesten interesserede parter, stilles forslag om, at der oprettes et lodsråd. Dette lodsråds opgave skulle herefter blive at drøfte og udtale sig om sådanne spørgsmål, som af ministeren eller lodsdirektøren måtte blive tilstillet rådet.

16 16 Som emner, der efter udvalgets skøn måtte egne sig til behandling af rådet, skal eksempelvis nævnes: Antallet af lodser ved de enkelte lodserier. Oprettelse og nedlæggelse af lodserier. Forflyttelse af lodser. Reglementer og takster for lodsvæsenet. Instruktioner for lodsvæsenets personel. Lodsningsrettigheder. Driftstilskud til lodserier, der skal under reguleringsfonden. Andre forhold, som har indflydelse på lodsernes pekuniære stilling og virksomhedsområde. Spørgsmål, hvorom ministeren eller lodsdirektøren ønsker rådets udtalelse. Udvalget foreslår følgende sammensætning af et lodsråd: 2 repræsentanter fra forsvarsministeriet (lodsdirektøren som formand og lodsinspektøren som næstformand). 1 repræsentant fra ministeriet for handel, industri og søfart. 2 repræsentanter fra lodserierne. 2 repræsentanter fra søfartsrådet. Den de enkelte lodserier ved nugældende 52 tilsikrede høringsret bortfalder i nuværende form, idet nødvendig høring foretages af lodsrådet. Lodstakstudvalget nedlægges og dets virksomhed overføres til lodsrådet. III. Overvejelser vedrørende regler for nedlæggelse og oprettelse af lodserier (jfr. lodslovens 1) og for sammenlægning af lodserier. Efter lodslovens 1 bestemmes nedlæggelse og oprettelse af lodserier ved lov. Dette har vist sig besværligt og uhensigtsmæssigt, og det er jævnligt sket, at et lodseri i praksis er nedlagt derved, at ministeriet har bifaldet, at der ikke ansættes nye lodser, når det har vist sig, at lodseriets betydning efterhånden er formindsket. Det foreslås derfor, at ministeren bemyndiges til at nedlægge lodserier, som har vist sig overflødige, og oprette lodserier, når der måtte være behov derfor. IV. Udvalgets overvejelser vedrørende spørgsmålet om havnelodseriernes tilknytning til det øvrige lodsvæsen, jfr. nugældende lodslov 61 og 8, 3. stk. Der har i udvalget været principiel enighed om, at alle lodser for fremtiden skal ansættes eller i det mindste autoriseres af lodsdirektøren, og være underkastet lodsdirektørens tilsyn for så vidt angår lodstj enesten. Gennem ministeriet for offentlige arbejder har udvalget orienteret sig om de respektive havneudvalgs stilling hertil. Havnelodserne har som regel en fastlønnet stilling ved havnen som havnefoged eller lignende og er pensionsberettigede efter de respektive havnes pensionsordning. Nogle steder tilfalder lodspengene direkte lodsen, andre steder lønnes lodsen som sådan af havnen, der da indkasserer lodspengene.

17 17 Tjenesten som havnelods er ofte forbundet med særligt arbejde som pasning af havnefyr, trosseføring, vagttjeneste o. 1., alt efter de af hver havn fastsatte særlige ansættelsesbetingelser. Dette interne tjenesteforhold berøres ikke af den her foreslåede ordning, ligesom det henseende hertil findes rimeligt, at lodsbetalingen som nu fastsættes af de respektive havnebestyrelser med autorisation af det ministerium, hvorunder disse havne hører. Samtlige havne har tilsluttet sig denne ordning, og udvalget stiller derfor forslag om, at alle kommunale havnelodserier og private havnes lodserier henføres under lodsdirektørens tilsyn efter nærmere forhandling med de pågældende havnebestyrelser og skibsfarten med hensyn til tidspunktet. 61 og 8, 3. stk. og 4. stk. foreslås ændret i overensstemmelse hermed. V. Overvejelser vedrørende spørgsmålet om lodspligt under bugsering. I lodsloven af 1879 optoges den ældre bestemmelse om, at der bør betales fulde lodspenge af begge skibe, hvis det skib, som lodses, har et andet på slæb, og det tilføjedes, at der ikke skal betales lodspenge, når et skib uden at benytte lods lader sig bugsere af en bugserbåd. Efterhånden, som det blev mere almindeligt for sejlskibe at lade sig bugsere igennem snævre farvande, mistede lodserne en del arbejde ved bugserbådenes virksomhed. På den anden side forekom det skibsfarten urimeligt, at en bugserbåd, som kun tog lods af hensyn til det bugserede skib, også skulle betale lodspenge for sig selv. Ved et tillæg til lodslovens kapitel om betaling for lodsning m. v. bestemtes det i 1903, at hvis et af skibene i en bugserekspedition benytter lods, skal der betales lodspenge for alle (skibe, lægtere, pramme o. 1.) undtagen for det bugserende skib, såfremt det er en bugserbåd. Endvidere bestemtes: Under bugsering i lodsfarvand skal lodsernes eneret til lodsning anses for krænket, såfremt navigeringen af begge skibe ikke er ledet fra det bugserende skib, og der vil da kunne gøres ansvar gajldende i henhold til 12 og 13 (om hvilke skibe, der i farvande, hvor lodser er ansatte", lader sig lodse af andre end de ansatte lodser, og om personer, der påtager sig sådan lodsning). Efter denne bestemmelse kunne ethvert skib, som er indrettet til at sejle selv, frit lade sig bugsere i lodsfarvande, når det blot kunne hævdes, at navigeringen blev ledet fra skibet. Lægtere uden fremdrivningsmiddel har ikke kunnet hævde dette og har derfor måttet betale lodspenge uden at have benyttet eller have haft nogen grund til at benytte lods, alene fordi de blev bugseret. Der har således været anledning til utilfredshed både fra lodsernes og fra skibsfartens side. I 1906 ændredes bestemmelsen, idet man så bort fra stedet for navigeringens ledelse, og nu lod det være afgørende, hvorvidt føreren af det bugserede fartøj er ukendt i det pågældende farvand eller ej, og fastsatte at en skibsfører anses som farvandskendt, når han et vist antal gange har benyttet lods i det pågældende farvand, og at denne fordring ikke gøres gældende overfor førere af fartøjer under visse størrelser og slet ikke under bugsering gennem Sundet og Bælterne (jfr. traktaten af 1857). Disse bestemmelser gælder fremdeles, jfr. de i nugældende 31 anførte regler for lodsning under bugsering og forstås således, at en fører, der ikke har benyttet lods det fastsatte antal gange i det pågældende farvand, ikke kan betragtes som farvandskendt eller ikke ukendt" (selv om han muligvis er farvandskendt), hvorfor der i tilfælde af, at han lader sit fartøj bugsere i farvande, hvor lodsning er forbeholdt de autoriserede lodser,

18 18 kan gøres ansvar gældende efter reglerne i 12 og 13, medmindre tilfældet er udtrykkeligt undtaget ved lovens bestemmelser. Bestemmelserne administreres i praksis således, at lodserne, når der er observeret tilfælde, hvor deres eneret til lodsning efter ovenstående må anses for krænket, præsenterer skibets eller lægterens fører en regning for lodspligt under bugsering". Som oftest betales regningen, og i modsat fald afgøres sagen, administrativt, således at man, uden at gøre strafansvar gældende, kræver lodspenge af det bugserede fartøj (men ikke af bugserbåden) for den strækning, hvor lodsens eneret til lodsning anses for krænket ved bugseringen. Bestemmelsen om, at en fører af et bugseret skib skulle have benyttet lods et vist antal gange for ikke at anses ukendt i det pågældende farvand, indførtes i nugældende lodslov på basis af tidligere tiders erfaring for at undgå for megen skønsmæssig vurdering af, hvorvidt bugserbåden havde ydet lodsvejledning, og bestemmelsen har for så vidt virket tilfredsstillende. Imidlertid kan der forekomme situationer, hvor bestemmelsen ikke virker efter sin hensigt. Som sådanne skal nævnes tilfælde, hvor en rutebåd, fyr- og vagervæsenets skibe o. a. af en eller anden grund må lade sig bugsere i et farvand, hvor føreren er særdeles lokalkendt; endvidere bør bestemmelserne, for så vidt de tilsigter, at skibsførere ikke under dække af camoufleret bugsering lader sig lodse, ikke med rette kunne anvendes overfor lægtere o. 1. uden fremdrivningsmiddel, som naturnødvendig må bugseres. Endelig har der hersket tvivl om forståelsen af udtrykket lodsfarvande", som for så vidt de opfattes som farvande, hvor der almindeligvis benyttes lods, kan være et både meget vidt og meget indskrænket begreb. Med hensyn til lodsbetalingen bestemmer nugældende lov, at der kun ydes betaling for de bugserede skibe, medmindre bugserbåden har ønsket lods til egen vejledning, i så tilfælde betales også for denne. Såfremt en bugserbåd imidlertid har større dybgående end det bugserede, må der ved lodsningen på grund af de danske farvandes grundede beskaffenhed nødvendigvis tages hensyn hertil. Ændringsforslaget til 31, pkt. A, B og C tilsigter at afhjælpe disse mangler og er tiltrådt af samtlige deltagere i udvalget. Andre ændringsforslag. VI. Lodsernes ansættelse. Rederrepræsentanten (Th. Petersen) har i udvalget fremsat forslag om, at den i 7 fastsatte aldersgrænse for ansættelse som lods ændres fra 25 år til 40 år eller deromkring. Forslaget er fremsat ud fra den betragtning, at den nuværende aldersgrænse er forældet. Th. Petersen har til forslaget udtalt, at en navigatør på 25 år i dag ikke vil have den fornødne uddannelse og erfaring til at lodse de store skibe. En navigatør på 25 år har aldrig stået på en skibsbro under ind- og udsejling af havn, og selvom han i enkelte tilfælde kan få en læretid som lods på ca. 2 måneder, kan dette dog ikke praktiseres i alle tilfælde, idet der ved mange lodserier kun er 1 lods. Han kan således ikke erhverve sig den fornødne rutine, forinden han skal lodse ret store skibe. Foruden at erholde mere kyndige og erfarne lodser opnår man ved en ændring af aldersgrænsen endvidere, at skibsfarten kan beholde de unge navigatører længere i skibene og give dem den fornødne uddannelse til at udføre lodstjeneste. Dette er ikke alene et redersynspunkt, men et almindeligt navigatør ønske.

19 19 Skibsfarten vil således mene, at en ændring af aldersgrænsen vil være formålstjenlig og påkrævet. Det skal hertil oplyses, at øverste aldersgrænse for ansættelse administrativt er fastsat for København Lodseris vedkommende til 32 år og for øvrige lodserier til ikke over 37 år såvel af hensyn til lodsernes pensionsforhold, som deres lodsmæssige uddannelse. København lodseri har sin egen pensionsordning, men også en særlig ordning, hvorefter det tager længere tid end ved de øvrige lodserier, inden de yngre lodser bliver sat til at lodse de større skibe. Ansættelsesalderen ligger i almindelighed ved København i nærheden af de 32 år og for de øvrige lodserier gennemsnitlig ved 35 år i perioder, hvor der er rift om lodsstillingerne, idet man ganske naturligt ved den højere aldersgrænse finder de bedst kvalificerede lodser. I perioder med ledighed blandt navigatører, og hvor fortrinsvis de yngre er uden beskæftigelse, findes det imidlertid betænkeligt, at man på forhånd afskærer sig fra at kunne antage lodser blandt disse. Hvad angår hensynet til lodsernes erfaring i manøvrering må desuden erindres, at forud for ansættelse som lods går en læretid på omkring 2 måneder og derefter ca. 2 år, hvor nyansatte lodser under de ældres vejledning opnår den fornødne rutine i så henseende, endelig kan fordringen om et særligt lokalkendskab undertiden gøre det nødvendigt at have en vis frihed med hensyn til ansættelsesalderen. Da imidlertid spørgsmålet om de omhandlede pensionsforhold (jfr. nedenfor under VIII) er behandlet af et ministerielt udvalg, skal man undlade at komme nærmere ind på de af kaptajn Petersen anførte synspunkter. Forøvrigt er tilgangen til lodsvæsenet gennemsnitlig kun 4 å 5 lodser årligt, heraf 1 til København. Lodsernes repræsentanter i udvalget har i denne forbindelse stillet forslag om, at ansættelse som lods skal være betinget af, at den pågældende er i besiddelse af skibsførerbevis. Udvalgets flertal har ikke kunnet tiltræde dette forslag, idet man finder, at den nugældende bestemmelse i lodslovens 7, hvorefter ledige lodsstillinger fortrinsvis skal besættes med ansøgere, der er i besiddelse af skibsførerbevis, giver en passende garanti for, at lodserne er i besiddelse af de fornødne kvalifikationer. VIL Om sømærker. I afsnittet om sømærker er efter samråd med fyr- og vagervæsenet foretaget forskellige mindre ændringer og tilføjelser for at bringe bestemmelserne i overensstemmelse med tidens fordringer. VIII. Lodsernes pensionering. Forsvarsministeriet har ved skrivelse af 27. februar 1952 efter aftale med finansministeriet nedsat et særligt udvalg til behandling af spørgsmål om ændringer i lodsernes pensionering. Nærværende udvalg skal derfor bortset fra at henvise til kaptajn Th. Petersens udtalelser under VI intet bemærke i så henseende, udover at henvise til den af nævnte udvalg under 18. oktober 1952 afgivne betænkning. Vedrørende øvrige mindre ændringsforslag henvises til bemærkningerne til disse.

20 20 IX. Forskelligt. Under hensyn til indvundne erfaringer har udvalgets flertal fundet det hensigtsmæssigt, at der udover den pligt, som ved 10 er pålagt lodserne til at bistå karantænevæsenet og toldvæsenet tillige præciseres en pligt til at udføre særlig meldetj eneste og udkigstjeneste efter regler og for betaling, som ministeren kan fastsætte. Lodserne har i princippet ikke noget imod at yde en sådan tjeneste, men mener ikke pligten bør fastlægges i loven og gør iøvrigt deres tilslutning afhængig af, at der sker en klarlæggelse af lodsernes folkeretlige status, idet de ønsker militær charge og uniformering. Det er oplyst, at der pågår forhandlinger med søværnskommandoen i så henseende. Med hensyn til spørgsmålet om lodsernes ret til lodsning har udvalget drøftet, hvorledes man bedre end nu kan blive i stand til at forhindre smuglodsning eller anvendelse af kendtmand, hvor lodser kan fås. Praksis har vist, at retterne er meget forsigtige med at statuere, at lodsning ved kendtmand har fundet sted, og bevisbyrden vil i alle tilfælde ligge hos lodsen d. v. s. hos den formentlig krænkede part. Udvalget har overvejet at foreslå indsat i loven, at alene den omstændighed, at et skib som ankommer til dansk lodsfarvand med fremmed lods om bord, skal anses for at have overtrådt loven, såfremt denne lods forbliver om bord under skibets sejlads i danske farvande, når dette ikke benytter dansk lods. Da man imidlertid ikke er klar over, om en sådan bestemmelse rent juridisk lader sig gennemføre, afstår udvalget fra at stille forslag herom, men henstiller, at spørgsmålet gøres til genstand for nærmere undersøgelse og overvejelse. Skibsfartens repræsentant (Th. Petersen) har hertil udtalt, at han ikke kan være enig heri, idet konsekvensen af en sådan bestemmelse let kan føre til, at også andre lande indfører lignende ordning til skade for dansk skibsfart i udenrigsfart. Ændringsforslag til nugældende lodslov. 1 ændres til: Lodsvæsenet henhører under forsvarsministeriet, som med de i lovgivningen fastsatte begrænsninger har den afgørende myndighed i lodsvæsenets anliggender. Ministeren træffer bestemmelse om, hvor der skal findes lodserier, fastsætter lodsantallet ved hvert af disse og lader udfærdige reglementer og takster for lodsvæsenet, samt instruktioner for dettes personel. Endvidere fastsætter ministeren bestemmelser for lodseriernes lodsningsområder og den indbyrdes afgrænsning af lodseriernes rettigheder". Bemærkninger: Det findes uhensigtsmæssigt, at rigsdagen skal beskæftige sig med oprettelse eller nedlæggelse af lodserier, eftersom ministeren fastsætter antallet af lodser og lodseriernes lodsningsområder, jfr. iøvrigt bemærkningerne under afsnit III. 8, 3. sik. Udtrykket antage en fast hjælpelods" ændres til antage faste hjælpelodser eller autorisere særlige havnelodser".

21 21 4. sik. En hjælpelods" rettes til: Hjælpelodser og autoriserede havnelodser" og lians" rettes til deres". Bemærkninger : Der henvises til bemærkningerne under afsnit IV. 10 ændres til: Lodserne er forpligtet til at bistå karantænevæsenet og toldvæsenet. De er endvidere forpligtet til at udføre særlig meldet] eneste og udkigstj eneste i den udstrækning, det er foreneligt med lodstj enesten efter de regler og for den betaling, som ministeren fastsætter. Lodserne er fritaget for alle kommunale ombud, der skal udføres personligt". Bemærkninger: Tilføjelsen om melde- og udkigstj eneste er en lovfæstelse af allerede eksisterende forhold for nogle lodseriers vedkommende efter gammel hævd, men foreslås udvidet til at gælde samtlige lodserier for i påkommende tilfælde hurtigt at kunne sættes i virksomhed uden tidsspildende forhandlinger med lodserierne første linier udgår, i stedet indføres: 1) Intet skib, der vil lodses, må for så vidt traktatmæssige overenskomster ikke bestemmer anderledes, benytte andre end danske autoriserede lodser til lodsning i danske havne og på dansk søterritorium. 2) Intet i Danmark hjemmehørende skib, der vil lodses, må, selv om det befinder sig udenfor dansk søterritorium, benytte andre end danske autoriserede lodser til lodsning: a) i Store Bælt, Lille Bælt og Øresund med alle tilstødende fjorde, bugter og sunde, bortset fra de områder, der er fremmed søterritorium (jfr. dog pkt. 1). b) fra dansk havn eller dansk søterritorium til anden dansk havn eller dansk søterritorium uden mellemkommende anløb af fremmed havn eller passage af fremmed søterritorium (jfr. dog pkt. 1), og c) fra dansk søterritorium undervejs til Nordsøen og Østersøen uden mellemkommende anløb af fremmed havn eller passage af fremmed søterritorium (jfr. dog pkt. 1). 3) Et skib, der ønsker at benytte dansk lods i tilfælde, som ikke omfattes af bestemmelserne i stk. 1 og 2, må kun benytte en sådan autoriseret lods, som efter de gældende bestemmelser er berettiget til at lodse i vedkommende farvand." 10. linie: medmindre" ændres til såfremt". 11. linie: Thi da" udgår.

22 22 Bemærkninger: Ændret i overensstemmelse med almengældende internationale søretsregler. 19: Som stykke 1 tilføjes: Der skal ved ethvert lodseri forefindes det til lodstj enestens forsvarlige udførelse nødvendige fartøj smateriel". Bemærkninger: Tilføjelsen skal erstatte bestemmelser i de stadig gældende specialreglementer, hvoraf nogle er fra Reglementerne vil formentlig herefter helt kunne udgå. 31: Til 6. stk. tilføjes: Ydes lodsvej ledning efter skibsførerens anmodning fra et andet lodset skib erlægges dog halvdelen af den takstmæssige lodsbetaling." Bemærkninger: Tilføjelsen er i overensstemmelse med tilsvarende regler i Norge, Sverige og flere andre lande. For lodsning under bugsér ing gælder følgende regler: Afsnittet udgår og erstattes med følgende: Under bugsering i lodsfarvand, hvorved i denne forbindelse forstås gravede render eller afmærkede sejlløb, der fører ind til eller forbi havne eller stationer, hvor lods er ansat, skal føreren af et bugseret fartøj være pligtig at benytte lods, såfremt han er ukendt i farvandet; undlader han at gøre dette, vil der kunne gøres ansvar gældende i henhold til 12 og 13. For fartøjer, der under bugsering ikke er blevet prajet af vedkommende lods, gælder dette ansvar dog kun 3 / 4 af de pågældende lodspenge. En fører anses ikke for at være ukendt i det pågældende farvand, når han som fører mindst fire gange indenfor et tidsrum af tre på hinanden følgende år har benyttet lods, eller dersom han på anden måde kan dokumentere at være kendt i farvandet. På forespørgsel af stedets lodser skal føreren ved forevisning af dagbog, lodskvitteringer, erklæring fra vedkommende lodseri ell. lign. oplyse, om han opfylder de foreskrevne betingelser for at være fritaget for at benytte lods under bugsering. Undlader føreren at besvare forespørgslen, eller viser det sig, at hans oplysninger er urigtige, bliver han i hvert tilfælde at anse efter 12. Ovenstående fordringer om farvandskendskab kræves ikke af førere af statens skibe eller af nedennævnte fartøjer, der altså kan lade sig bugsere uden at tage lods eller uden at skulle betale lodspenge: a) Fartøjer uden eget fremdrivningsmiddel eller hvis dette på grund af havari ikke kan anvendes. b) Fartøjer under 150 brt., såfremt det bugserende fartøj er indrettet til slæbning og har et fremdrivningsmaskineri på mindst 20 effektive hestekræfter. c) Fartøjer på og over 150 brt.: gennem Sundet og Bælterne,