Kloakmester uddannelsen Del 2

Transkript

1 2011 Kloakmester uddannelsen Del 2 Kristian Lund Hansen Specialerapport 7. semester BK

2 Forord Denne rapport er udarbejdet for at give brugeren et overblik over lovgivning, dimensionering samt projektering af afløbsinstallationer og samtidig danne forberedelse til den kompetencegivende kloakmesterprøve. For at navigere i rapporten kan man benytte genveje fra indholdsfortegnelse og overskrifter. Indholdsfortegnelse: 0.0 Indledning 1.0 Opgavespørgsmål 1.1 Kapitel 1 Anvendelse af lovgrundlaget Opgaver til autorisationslov, med tilhørende bekendtgørelser Spørgsmål til Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg Spørgsmål til Bekendtgørelse af lov om forurenet jord spørgsmål til Bekendtgørelse af byggelov Spørgsmål til Reglement for indretning af sikringsrum og murgennembrydninger Spørgsmål til AB Spørgsmål til BR Spørgsmål til DS Kapitel 2 Projektering Fundamentsforhold. Ler 1.3 Kapitel 3 Dimensionering 1.4 Kapitel 4 Lægningsbestemmelser DS DS 430 og DS Kapitel 5 Materialekendskab 1.6 Kapitel 6 Kvalitetsstyring Bilag til kapitel 6 Håndbog for kvalitetsstyringssystem 1.7 Kapitel 7 Sikkerhedsforhold 1.8 Kapitel 8 Afløbssystemer 1.9 Kapitel 9 Miljømæssige forhold Åbent land Landbrug Udskilleranlæg Pumpeanlæg 2.0 Dimensioneringsopgaver 2.1 Dimensionerings opgave nr Dimensionerings opgave nr Dimensionerings opgave nr. 3

3 2.4 Dimensionerings opgave nr Dimensionerings opgave nr Dimensionerings opgave nr Dimensionerings opgave nr Dimensionerings opgave nr Dimensionerings opgave nr Dimensionerings opgave nr Dimensionerings opgave nr Dimensionerings opgave nr Dimensionerings opgave nr Dimensionerings opgave nr Dimensionerings opgave nr Dimensionerings opgave nr Dimensionerings opgave nr Dimensionerings opgave nr Dimensionerings opgave nr Dimensionerings opgave nr Dimensionerings opgave nr Dimensionerings opgave nr Dimensionerings opgave nr Dimensionerings opgave nr Dimensionerings opgave nr Projektopgaver 3.1 Projektopgave 1 - Enfamilieshus 3.2 Projektopgave 2 - Andelsboliger 3.3 Projektopgave 3 - Daginstitution 3.4 Projektopgave 4 Sommervilla 3.5 Projektopgave 5 Erhverv med delvis kælder 3.6 Projektopgave 6 Motel og grilbar 3.7 Projektopgave 7 Andelsboligforening med 12 dobbelthuse 3.8 Projektopgave 8 Værelsesfløj i idrætscenter 3.9 Projektopgave 9 2 tjenesteboliger, kirkekontor, konfirmandstue og delvis kælder 3.10 Projektopgave 10 Kælder for rækkehuse og butik 3.11 Projektopgave 11 Værksted, med dimensionering af benzin- og olieudskiller 3.12 Projektopgave 12 Byggesagkyndig for kommunen 3.13 Projektopgave 13 Gymnastikhal 3.14 Projektopgave 14 Åben land 4.0 Konklusion 5.0 Perspektivering

4 Indledning Denne rapport er først og fremmest udarbejdet for at give brugeren, et fyldestgørende overblik, over de gældende love der er i forbindelse med anlæggelse, dimensionering og projektering af afløbssystemer. Ligeledes er det formålet at vise hvorledes man dimensionerer et afløbssystem, så det er i stand til at lede den tilførte mængde regn- og spildevand bort på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til ledningsfald og rørstørrelse, samt hvordan man projekterer og tilrettelægger et afløbsprojekt, så det er udarbejdet teknisk og økonomisk forsvarligt, der er i overensstemmelse med Bygningsreglementets funktionelle krav og DS s anvisninger. Ligeledes er det vha. ovenstående, formålet at brugeren, efter udarbejdelse af rapporten er i stand til at aflægge den kompetencegivende kloakmesterprøve, som er påkrævet for at være teknisk ansvarlig i en kloakmester virksomhed. Ved anvendelse af litteratur, lovsøgning, undervisning, diasfremvisning, internettet og egne erfaringer fra tidligere arbejde og fra konstruktørstudiet, udarbejdes de opgaver som stilles i forbindelse med kloakmester del II, og det er disse opgaver der vil ligge til grund for denne rapport.

5 Kapitel 1- Anvendelse af lovgrundlaget 1) Hvad er et EU-direktiv? EU-direktiverne, som udstedes af EU-institutioner, er unddraget parlamentarisk kontrol. Et EU direktiv binder medlemsstaterne og skal, ifølge reglerne, implementeres i den danske lovgivning. Hvis der er uoverensstemmelse mellem en national lovgivning og et EU-direktiv, vil EU-direktivet have prioritet forud for den nationale lovgivning. Med tiden vil medlemslandene blive konfronteret med et voksende antal EU-direktiver, som på en række områder vil fastsætte fælles regler for samtlige medlemslande. [KLH s. 420] 2) Hvad er forskellen på en lov og en lovbekendtgørelse? Undertiden viser det sig, at en lov, efter vedtagelsen, er utilstrækkelig, eller at loven medfører utilsigtede konsekvenser. Loven ændres herefter ved en ændrings-bekendtgørelse. Den pågældende fagminister sammenskriver loven og ændringerne til en lovbekendtgørelse, som alene indeholder de gældende formuleringer af lovens enkelte afsnit. Da en lovbekendtgørelse kun indeholder formuleringer, som allerede er blevet stadfæstet ved lov, kræver lovbekendtgørelsen ingen ny vedtagelse i Folketinget, hvorimod den skal offentliggøres i Lovtidende. Man skal være opmærksom på, at en lovbekendtgørelse kan omfatte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter, fordi ændringerne er vedtaget på forskellige tidspunkter. [KLH s. 420] 3) Hvad er en bekendtgørelse? Det betyder, at Folketinget har fastlagt den generelle ramme for et område, og at de specielle udfyldningsregler inden for denne ramme overlades til den pågældende fagminister. Ministeren udfærdiger således bekendtgørelser med hjemmel (gyldighed) i rammeloven. En bekendtgørelse skal således ikke forelægges Folketinget til godkendelse. Eller sagt på en anden måde: En rammelov hjemler bekendtgørelsen, som herved får lovkarakter. [KLH s. 421] 4) Hvilken lovmæssig status har et reglement? Et reglement skal have hjemmel i en lov, og et reglement svarer således principielt til en bekendtgørelse mht. indhold, offentliggørelse mv. Reglementer anvendes oftest til omfattende tekniske forskrifter, som det ikke er hensigtsmæssigt at offentliggøre i Lovtidende. Eksempelvis er Bygningsreglementet, ved kongelig anordning fritaget for offentliggørelse i Lovtidende. Reglementer er ofte formuleret som krav og som vejledninger. En vejledning skal opfattes som en anerkendt, men ikke den eneste, måde, de fastsatte krav kan opfyldes på. [KLH s. 421] 5) Hvad er en standard? En standard som Dansk Standard (DS) er et dokument, som giver oplysning om mål, udførelse og forhold vedrørende en teknisk løsning fx mål og tolerancer for plastrør, signaturer på bygningstegninger eller bestemmelse af vands hårdhed. Det er frivilligt, hvorvidt man vil følge en standard, men hvis der er henvisning til en standard i en anordning, sidestilles standarden med anordningen. [KLH s. 421] 6) Hvad er en Norm? En norm er et særligt dokument, der i første række skal sikre en forsvarlig teknisk kvalitet af en konstruktion eller en installation. I en norm stilles der krav til produktets funktion, deraf udtrykket funktionsnorm. En norm kan samtidigt være en standard. [KLH s. 421] 7) Hvad er et funktionskrav? Bygningsreglementets kapitel om installationer er med andre ord baseret på funktionskrav, og Bygningsreglementet stiller dermed kun krav til, hvordan en afløbsinstallation skal fungere, og hvad installationen skal kunne tåle at blive udsat for. Hvordan afløbsinstallationen bygges, og hvilke materialer der anvendes, er op til den udførende virksomhed. Et afløbssystem er kun lovligt, såfremt det opfylder samtlige funktionskrav. I alle normer er der en tydelig opdeling mellem krav og vejledning. Kravene skal altid efterleves, når normen ifølge fx Bygningsreglementet skal lægges til grund for udførelsen. Vejledninger angiver anerkendte metoder til at opfylde kravene. Arbejdet kan imidlertid ofte udføres på andre måder end de metoder, som normen anviser. [KLH s. 424]

6 8) Hvilken lovmæssig status har DS 432? Den er vejledende [KLH s. 424] 9) I hvilke situationer kan DS 432 danne grundlag for en domsafsigelse? Bygningsreglementet henviser i sin vejledningstekst til DS 432. Hvis en autoriseret virksomhed har udført arbejdet korrekt efter DS 432, og alligevel bliver inddraget i retssag vedrørende funktionssvigt, vil der være stor sandsynlighed for, at funktionssvigtet tilskrives andre omstændigheder end forkert udført arbejde fx forkert brug af anlægget. Har virksomheden derimod ikke udført arbejdet efter DS 432, vil virksomheden med stor sandsynlighed tabe sagen, uanset årsagen til funktionssvigtet. [KLH s.425] 10)Hvad betyder det, at en EU-standard er harmoniseret? En såkaldt harmoniseret EU-standard er normativ. Den er tiltrådt af alle medlemslande og skal derfor følges. [KLH s. 425] 11)Nævn mindst to måder til at dokumentere at funktionskravene er opfyldt Ud over at følge normens anvisninger kan funktionskravene opfyldes: Ved prøvning eller forsøg (gælder især materialer). Eftervisning ved prøvning vil normalt påhvile fabrikanterne fx i henhold til Prøvnings- og godkendelsesbetingelser, der er udsendt gennem ETA Danmark. Ved beregning. Det påhviler den projekterende eller den udførende ved dimensionering at påvise, at anlægget lever op til funktionskravene. Ved henvisning til almen erfaring. Det påhviler den projekterende eller den udførende at henvise til regulativer, forskrifter og vejledninger, som beskriver en almindelig kendt og efterprøvet praksis. Personlige erfaringer anerkendes generelt ikke, medmindre der er tale om offentliggørelse i seriøse tidsskrifter, litteratur etc.. [KLH s. 425] 12) Redegør for dansk rets almindelige regler om ansvar og forældelse. Såfremt AB92 ikke er grundlag for aftalen mellem bygherre og virksomhed, er virksomhedens ansvarsperiode reguleret af dansk rets almindelige regler om forældelse, Forældelsesloven, (nr. 522 af 6/6 2007). Et krav forældes efter 3 år. Det betyder, at man ikke kan forlange en fejl udbedret, hvis man ikke gør opmærksom på det, inden der er gået 3 år. Men man skal selvfølgelig have opdaget fejlen, før man kan forlange den udbedret, ved byggeri gælder det typisk, at det kan tage lidt tid, før en fejl viser sig. Derfor er der i op til 10 år efter, at fejlen er begået, mulighed for at forlange udbedring, hvor bygherren enten kan få virksomheden til at erkende sin forpligtelse eller kan anlægge sag ved domstolene. Dog skal man forlange udbedringen højst 3 år efter, at man har opdaget eller burde have opdaget fejlen. Er der tale om erstatning for skade forvoldt ved forurening af luft, vand, jord eller undergrund, er forældelsesfristen 30 år, stadig med krav om at foretage sig noget inden for 3 år, efter den er opdaget eller burde være opdaget. Er der tale om et byggeri for en bygherre, der må regnes for forbruger, gælder det, at forældelsesfristen ikke kan være mindre end 10 år. Det betyder, at den 5-årige forældelsesfrist i ABR og AB92 ikke kan gøres gældende over for en forbruger, selv om man ellers har aftalt at følge ABR og AB92. [KLH s. 432] 13)Hvad er en servitut? En servitut er en ret til at råde over en fast ejendom i begrænset omfang, rådighedsservitut, eller til at kræve en given tilstand opretholdt, tilstandsservitut. [KLH s. 434] 14)Hvad er en tinglysning? Tinglysning sker ved, at det underskrevne servitutdokument indleveres på tinglysningskontoret i den retskreds, hvor ejendommen er beliggende med begæring om lysning på den ejendom, det vedrører. En tinglysning kan kun ophæves af den myndighed eller af den eller de personer, der er påtaleberettiget. Aflysningen foretages af det lokale dommerkontor. [KLH s. 434] 15) Skal en aftale mellem to parter være tinglyst for at være gældende? Aftale om fast ejendom, herunder også servitutter, er bindende mellem parterne fra indgåelsestidspunktet. Tinglysning er altså ikke en gyldighedsbetingelse for aftalens indgåelse, men derimod en sikringsakt, som sikrer, at den berettigede i henhold til servitutten får den ret, han er tillagt. [KLH s. 434]

7 16)Hvem kan ophæve en tinglyst servitut? En tinglysning kan kun ophæves af den myndighed eller af den eller de personer, der er påtaleberettiget. Aflysningen foretages af det lokale dommerkontor. [KLH s. 434] 17)Hvor kan man indhente oplysninger om tinglyste servitutter? Den enkelte bruger kan få adgang til oplysninger i tingbogen om egen ejendom via [KLH s. 434] Opgaver til autorisationslov, med tilhørende bekendtgørelser. 1. Hvad er lovens titel? LBK nr. 988, Autorationsloven Bekendtgørelse af lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger. 2. Hvornår trådte den i kraft? 26. Loven træder i kraft den 1. januar Samtidig ophæves lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger med senere ændringer. 3. Hvad er forskellen på en lov og en lovbekendtgørelse? Undertiden viser det sig, at en lov, efter vedtagelsen, er utilstrækkelig, eller at loven medfører utilsigtede konsekvenser. Loven ændres herefter ved en ændrings-bekendtgørelse. Den pågældende fagminister sammenskriver loven og ændringerne til en lovbekendtgørelse, som alene indeholder de gældende formuleringer af lovens enkelte afsnit. Da en lovbekendtgørelse kun indeholder formuleringer, som allerede er blevet stadfæstet ved lov, kræver lovbekendtgørelsen ingen ny vedtagelse i Folketinget, hvorimod den skal offentliggøres i Lovtidende. Man skal være opmærksom på, at en lovbekendtgørelse kan omfatte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter, fordi ændringerne er vedtaget på forskellige tidspunkter. [KLH s. 420] 4. Hvilken del af kloaksystemet finder loven anvendelse på? 2 4) Afløbsinstallationer og dertil hørende kloakledninger fra og med tilslutningen til hovedkloak (gadekloak), herunder stikledninger, samt nedsivningsanlæg, samletanke m.m. 5. Gælder loven på en husbåd? 3. Loven finder ikke anvendelse på gas-, vand- og afløbsinstallationer om bord på skibe samt gasinstallationer til fremdrift eller opvarmning af køretøjer. 6. Hvilke dele af en afløbsinstallation må kun udføres af en autoriseret kloakmestervirksomhed? 5. Afløbsinstallationer og afløbsanlæg i jord til og med gennemføring i gulv, fundament eller ydermur mod jord må kun udføres af virksomheder, der har opnået autorisation som kloakmester. 7. Hvem kan fastsætte undtagelsesbestemmelser fra ovennævnte? 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om undtagelser fra autorisationskravet eller kravet om godkendelse som kompetent virksomhed i 4 og 5 for følgende arbejder: 8. Hvilke undtagelser findes der? 6 2) Arbejder, som den, der er ansvarlig for et kloakanlæg, ved eget personale udfører ved installationer, som er tilsluttet pågældende kloakanlæg. 3) Simple installationsarbejder, herunder udskiftning af armaturer og lignende, på vand- og afløbsområdet under nærmere angivne vilkår, hvor arbejdet ikke kan udgøre sundheds- og miljømæssige risici

8 9. Hvad er en teknisk ansvarlig person?? 7 Stk. 2. Godkendelse som teknisk ansvarlig person gives, når det er dokumenteret, at følgende betingelser er opfyldt: 1) Den teknisk ansvarlige person har bestået en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt prøve. 2) Den teknisk ansvarlige person har haft relevant arbejde indenfor det fagområde, hvor der søges autorisation, i sammenlagt mindst 1 år inden for de sidste 5 år, såfremt der er forløbet 5 år eller mere fra den dag vedkommende bestod den godkendte prøve. 3) Den teknisk ansvarlige person er myndig, er ikke under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7 og har rådighed over sit bo. 4) Den teknisk ansvarlige person er tilknyttet virksomheden som medarbejder, som eneindehaver af en enkeltmandsvirksomhed eller som deltager i et interessentskab eller i et kommanditselskab. 5) Såfremt den teknisk ansvarlige person er ansat, er den pågældende ansat med et opsigelsesvarsel svarende til funktionærlovens opsigelsesvarsel eller som tjenestemand. 6) Den teknisk ansvarlige person har en placering i organisationen, der giverledelsesmæssige beføjelser og dispositionsret over virksomhedens autorisationskrævende arbejde. 7) Den teknisk ansvarlige persons tilknytning til virksomheden opfylder de krav, der stilles i regler fastsat i medfør af stk. 7, nr. 2. 8) Der er indbetalt gebyr, jf. stk Kan den teknisk ansvarlige blive pålagt økonomisk ansvar? Begrund dit svar Nej, (med mindre man også er ejer) for det er en virksomhed der har autorisationen og derfor virksomheden som har den økonomiske ansvar. 11. Nævn 3 betingelser der skal være opfyldt for at en virksomhed kan få udstedt autorisation. 7. Autorisation som gas-, vand- og sanitetsmester (vvs-installatør), vand- og sanitetsmester og som kloakmester gives af Sikkerhedsstyrelsen, når ansøgeren har dokumenteret, at følgende betingelser er opfyldt: 1) Virksomheden har tilknyttet en person, der er godkendt som teknisk ansvarlig person, jf. stk. 2. 2) Virksomheden har et godkendt kvalitetsstyringssystem eller er omfattet af en særlig tilsynsordning, jf. 9. 3) Virksomheden er ikke under konkursbehandling eller likvidation. 4) Virksomheden har fast forretningssted. 5) Der er indbetalt gebyr, jf. stk Hvor lang tid gælder en kloakmestereksamen? 7, stk. 2: 2) Den teknisk ansvarlige person har haft relevant arbejde indenfor det fagområde, hvor der søges autorisation, i sammenlagt mindst 1 år inden for de sidste 5 år, såfremt der er forløbet 5 år eller mere fra den dag vedkommende bestod den godkendte prøve. 13. Hvilken opsigelses varsel har en ansat teknisk ansvarlig? 7, stk. 2: 5) Såfremt den teknisk ansvarlige person er ansat, er den pågældende ansat med et opsigelsesvarsel svarende til funktionærlovens opsigelsesvarsel eller som tjenestemand. (afh. Af ancinitet)

9 14. Hvornår kan der være relevant foren person der har bestået kloakmester eksamen, at dokumentere arbejdserfaring? 7, stk. 2: 2) Den teknisk ansvarlige person har haft relevant arbejde indenfor det fagområde, hvor der søges autorisation, i sammenlagt mindst 1 år inden for de sidste 5 år, såfremt der er forløbet 5 år eller mere fra den dag vedkommende bestod den godkendte prøve. 15. Hvilke beføjelser skal den teknisk ansvarlige have? 7, stk. 2: 6) Den teknisk ansvarlige person har en placering i organisationen, der giver ledelsesmæssige beføjelser og dispositionsret over virksomhedens autorisationskrævende arbejde. 16. Hvem kan straffes efter autorisationsloven 25. Med bøde straffes den, der 1) uden at være berettiget dertil udfører arbejde, som kræver autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed, jf. 4 og 5, 2) lader sådant arbejde udføre af en virksomhed eller personer, der ikke efter denne lov er berettiget dertil. 17. Hvis en person får tilbagekaldt sin autorisation pga. brud på autorisationsloven, hvor længe skal der skal der så gå før den pågældende kan ansøge om autorisation igen? 12 Stk. 2. En autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed kan tilbagekaldes for en bestemt periode eller indtil videre. 13. Tilbagekaldelse af en autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed kan til enhver tid efter ansøgning ophæves af Sikkerhedsstyrelsen. 18. Skal ovennævnte person til ny kloakmestereksamen? 13. Tilbagekaldelse af en autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed kan til enhver tid efter ansøgning ophæves af Sikkerhedsstyrelsen. 19. Hvem administrerer autorisationsordningen? Sikkerhedsstyrelsen 20. Hvem fastsætter gebyr for udstedelse af autorisation, og hvor stort er det pt.? Økonomi- og Erhvervsministeren. 21. Med hvilken begrundelse kan udstedende myndighed, nægte at udstede autorisation selvom ansøgeren opfylder alle ansøgningskriterier? 8. Uanset om en virksomhed opfylder betingelserne i 7, stk. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen meddele afslag på autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed eller godkendelse som teknisk ansvarlig person i følgende tilfælde: 1) Under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens 78, stk. 2.

10 2) Såfremt virksomheden, virksomhedens indehaver eller administrerende direktør eller den teknisk ansvarlige i et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller i et land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, er ikendt sanktioner for forhold, der kan sidestilles med de i straffelovens 78, stk. 2, nævnte. 3) Såfremt virksomhedens indehaver eller administrerende direktør eller den teknisk ansvarlige i stilling eller erhverv i øvrigt har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde. 22. Hvilke krav er der til kvalitetsstyring, for at opnå autorisation? 9 stk. 1 Kvalitetsstyringssystemet skal godkendes og løbende efterprøves af Sikkerhedsstyrelsen eller en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kontrolinstans, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 2. En virksomhed, der ansøger om autorisation som gas-, vand- og sanitetsmester (vvs installatør), som vand- og sanitetsmester, om godkendelse som kompetent virksomhed på vand- og sanitetsområdet eller om autorisation som kloakmester skal, for så vidt angår den del af virksomheden, der vedrører vand- og afløbsområdet, enten have et kvalitetsstyringssystem som beskrevet i stk. 1 eller tilslutte sig en særlig tilsynsordning hos en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kontrolinstans, jf. dog stk. 3 og Hvilke krav til kvalitetsstyring, stilles der til en virksomhed fra et andet EU-land, der udfører autorisationskrævende arbejde i Danmark 9 Stk. 4. En virksomhed fra et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller et land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, som udfører arbejder på vand- eller afløbsområdet i Danmark, skal fremlægge dokumentation for, at virksomheden enten har et kvalitetsstyringssystem, der vedrører disse arbejder, og som skal kunne godkendes efter regler fastsat i medfør af stk. 6, eller fremlæggedokumentation for, at virksomheden er tilsluttet en særlig tilsynsordning hos en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kontrolinstans for så vidt angår disse arbejder. 24. Hvad sker der med en virksomheds autorisation, hvis den teknisk ansvarlige person dør? 11. (Bortfald) En autorisation og en godkendelse som kompetent virksomhed bortfalder, når: Stk. 2. Godkendelse som teknisk ansvarlig person bortfalder, hvis den pågældende afgår ved døden. (se spørgsmål 26) 25. Hvor længe kan en teknisk ansvarlig person holde barselsorlov? 11 Stk. 2. Godkendelse som teknisk ansvarlig person bortfalder, hvis den pågældende afgår ved døden, forlader sin stilling permanent eller er fraværende i mere end 6 på hinanden følgende uger eller i øvrigt bliver fysisk eller retligt ude af stand til at udøve virksomheden, eller hvis virksomhedsautorisationen eller godkendelsen som kompetent virksomhed for den virksomhed, som den pågældende er tilknyttet, bortfalder. 26. Under hvilke omstændigheder og hvor længe må en autoriseret virksomhed udføre autorisationskrævende arbejde, uden at have tilknyttet en teknisk ansvarlig person? 11 Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til midlertidig videreførelse af virksomheden uden en teknisk ansvarlig person. Sådan tilladelse kan gives i en periode af indtil 3 måneder uden særligt tilsyn eller i op til 1 år under tilsyn af en anden autoriseret eller godkendt kompetent virksomhed. Den tilsynsførende virksomhed skal have samme forretningsområde som den virksomhed, der føres tilsyn med. Sikkerhedsstyrelsen kan forlænge perioden med indtil 6 måneder. Sikkerhedsstyrelsen kan fastsætte vilkår for tilladelsen. 27. Nævn 2 situationer hvor en person kan få tilbagekaldt godkendelse som teknisk ansvarlig person? 12. (tilbagekaldelse) Sikkerhedsstyrelsen kan tilbagekalde en autorisation, en godkendelse som kompetent virksomhed eller en godkendelse som teknisk ansvarlig person, når 1) indehaveren af autorisationen eller godkendelsen har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed ved udførelse af installationsarbejde, 2) indehaveren af autorisationen eller godkendelsen har overtrådt vilkårene for autorisation eller godkendelse, eller såfremt den løbende efterprøvning af kvalitetsstyringssystemet viser grove mangler i egenkontrollen, eller den særlige tilsynsordning viser grove mangler i de udførte arbejder.

11 28. Kan virksomheden forsat være autoriseret i ovennævnte situation? Som udgangspunkt nej, men hvis der er flere tekniske ansvarlige eller jf. 11 stk Hvad kan en virksomhed gøre, hvis den er utilfreds med at sikkerhedsstyrelsen har tilbagekaldt virksomhedens autorisation? 12 Stk. 3. En afgørelse om tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 1-3, kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning om indbringelse for domstolene skal fremsættes over for Sikkerhedsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende virksomhed. Afgørelsen skal indeholde oplysning herom. Styrelsen anlægger sag mod den pågældende efter retsplejelovens regler om borgerlige sager. 30. Hvad betyder det at anmodning om sagsanlæg har opsættende virkning? Det betyder at tilbagekaldelsen ikke gælder før end sagen er afgjort. 31. Hvis en tilbagekaldelse stadfæstes ved en domstol, har virksomheden så andre muligheder for at få tilbagekaldelsen ophævet? Begrund dit svar Nej! Når en dom er stadfæstet så kan der under normale omstændigheder ikke ændres med mindre der kommer nye beviser udsagn o.lign Hvad forstås ved ulovlig annoncering, iht. autorisationsloven? 14. En virksomhed, der ikke har autorisation som gas-, vand- og sanitetsmester (vvs installatør), vand- og sanitetsmester eller kloakmester, eller hvis autorisation er bortfaldet eller tilbagekaldt, jf , eller en virksomhed, der ikke er godkendt som kompetent virksomhed, eller hvis godkendelse som kompetent virksomhed er bortfaldet eller tilbagekaldt, jf , må ikke ved annoncering eller på anden måde foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at en sådan autorisation eller godkendelse haves. 33. Beskriv kort hvad det tekniske sikkerhedsråd 21 Det Tekniske Sikkerhedsråd, som nedsættes i henhold til Kapitel 2 i lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, rådgiver økonomi- og erhvervsministeren om regler vedrørende sikkerhed ved gasmateriel, -anlæg og -installationer samt vedrørende autorisation og godkendelse af virksomheder, der arbejder inden for gas-, vand- og afløbsområdet. Rådet rådgiver endvidere Sikkerhedsstyrelsens direktør i forbindelse med styrelsens virksomhed, herunder på de ovennævnte områder. 34. Hvilke forpligtelser har kommunen i forbindelse med byggesagsbehandling på afløbsområdet? Byggesagsbehandling Udførelse af afløbsinstallationer er som nævnt et byggearbejde, der kræver samme byggesagsbehandling som andre byggearbejder. Der skal enten søges byggetilladelse eller for mindre byggearbejder indsendes anmeldelse af installationsarbejdet, inden arbejdet påbegyndes. Kommunalbestyrelsen og/eller ledningsejerne har adgang til at føre tilsyn under arbejdets udførelse. Indbefatter byggearbejdet nye eller ændrede afløbsinstallationer, skal der hos kommunalbestyrelsen søges fornyet tilladelse til tilslutning af spildevandet til offentligt spildevandsanlæg. [DS 432] 35. I hvilken bekendtgørelse finder man regler for ansøgning om autorisation? BEK nr af 14/12/2006 ( Ikke autoriseret sammenskrivning med BEK nr. 1521, BEK nr. 405 og BEK nr ) Bekendtgørelse om autorisation og drift af virksomhed som vvs-installatør, vand- og sanitetsmester, godkendt kompetent virksomhed eller kloakmester 1)

12 36. Hvad er en juridisk person? 37. Hvilet arbejdsområde og installationstyper har en autoriseret kloakmestervirksomhed ret til at arbejde med? 3 kloakmester til at udføre og reparere afløbsinstallationer og afløbsanlæg i jord. Stk. 2. Arbejdsområdet for den autoriserede kloakmestervirksomhed, jf. stk. 1, nr. 3, omfatter følgende: 1) Afløbsanlæg i jord fra og med tilslutning til hovedkloak til og med gennemføring i gulv, fundament eller ydermur mod jord. 2) Anlæg til rensning af spildevand. (Nedsivningsanlæg, sandfilteranlæg, minirenseanlæg, rodzoneanlæg samt pileanlæg) 3) Bygnings- og omfangsdræn. 4) Afløbsledninger fra landbrugsejendommes sanitære installationer, samt afløbsanlæg til ajlebeholder, gylletank, med tilhørende pumpebrønde med fastmonteret pumpe. 5) Tryk og vakuum afløbssystemer. 6) Ledninger for renset spildevand fra anlæg under 2) til vandløb, åben rende, markdræn, grøfter udløb i sø eller mose. Stk. 3. Afløbsrør fra gulvafløb med vandlås placeret i gulv mod jord til tilslutning af håndvask og køkkenvask i rum med gulv mod jord kan etableres af såvel vvs-installatører, jf. stk. 1, nr. 1, vand- og sanitetsmestre, jf. stk. 1, nr. 2, som kloakmestre, jf. stk. 1, nr. 3. [BEK nr af 14/12/2006] 38. Hvad er sikkerhedsstyrelsens hjemmesideadresse? Hvor tilsendes en digital ansøgning om autorisation? 5. Ansøgning om autorisation, godkendelse som kompetent virksomhed eller godkendelse som teknisk ansvarlig person indgives til Sikkerhedsstyrelsen på særlige skemaer, der rekvireres fra Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside ( indsendes digitalt via erhvervsportalen ( eller via Kvikskranken(

13 40. Hvad er et CVR-nr? [ 41. For at få udstedt autorisation, skal ansøgervirksomheden have et godkendt kvalitetsstyringssystem eller være tilmeldt den særlige tilsynsordning. Hvilken dato regnes for tidspunktet for opfyldelse af dette krav? 5. Stk. 5. Datoen for kontrolinstansens bekræftelse, jf. stk. 3, nr. 2, betragtes som tidspunktet for virksomhedens opfyldelse af 7, stk. 1, nr. 2, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger. [BEK nr af 14/12/2006] 42. Hvordan betegnes beskæftigelsens omfang, hvis en teknisk ansvarlig er ansat 28 timer ugentligt, i en virksomhed? 6. Den teknisk ansvarlige kan være enten hovedbeskæftiget eller bibeskæftiget i virksomheden. Stk. 2. For at opnå en godkendelse som teknisk ansvarlig som hovedbeskæftiget skal den teknisk ansvarlige være tilknyttet virksomheden i minimum 30 timer ugentligt indenfor virksomhedens normale forretningstid. En eventuel anden beskæftigelse indenfor virksomhedens normale forretningstid må ikke overstige 10 timer ugentligt. [BEK nr af 14/12/2006] 43. Hvor mange medarbejdere må der være beskæftiget med kloakarbejde i ovennævnte virksomhed? 6 Stk. 3. Såfremt den teknisk ansvarlige er bibeskæftiget i virksomheden, må der ikke være andre ansatte i virksomheden, og virksomheden kan ikke anvende arbejdskraft i henhold til 22, stk. 3. [BEK nr af 14/12/2006]

14 44. Den teknisk ansvarlige i ovennævnte virksomhed arbejder som tømrersvend i 10 timer om ugen, ud over beskæftigelsen som teknisk ansvarlig. Hvor længe må de beskæftige indlejet arbejdskraft i virksomheden? 6 Stk. 2. For at opnå en godkendelse som teknisk ansvarlig som hovedbeskæftiget skal den teknisk ansvarlige være tilknyttet virksomheden i minimum 30 timer ugentligt indenfor virksomhedens normale forretningstid. En eventuel anden beskæftigelse indenfor virksomhedens normale forretningstid må ikke overstige 10 timer ugentligt. Såfremt den teknisk ansvarlige er bibeskæftiget i virksomheden, må der ikke være andre ansatte i virksomheden, og virksomheden kan ikke anvende arbejdskraft i henhold til 22, stk. 3. [BEK nr af 14/12/2006] 45. Hvad vil det sige at være bibeskæftiget teknisk ansvarlig? Hvilke begrænsninger er der ved denne autorisationsform? 5 Stk. 3. Såfremt den teknisk ansvarlige er bibeskæftiget i virksomheden, må der ikke være andre ansatte i virksomheden, og virksomheden kan ikke anvende arbejdskraft i henhold til 22, stk. 3. [BEK nr af 14/12/2006] 46. Må en teknisk ansvarlig være hovedbeskæftiget i en virksomhed, og samtidig arbejde 25 timer om ugen i sin egen autoriserede kloakmestervirksomhed? (Begrund svaret) Ja da det er hans egen virksomhed. 47. Hvem skal sørge for at nødvendigt værktøj og udstyr, er til rådighed for medarbejderne i en autoriseret kloakmestervirksomhed? 8. Virksomheden skal sørge for, at alt nødvendigt værktøj og måleudstyr i forhold til arbejdets art og omfang er til rådighed for medarbejderne. [BEK nr af 14/12/2006] 48. Hvad skal virksomheden derudover, sørge for er tilgængeligt for virksomhedens medarbejdere? 8 Stk. 2. Virksomheden skal sørge for, at relevant lovgivnings, og vejledningsmateriale fra myndigheder, herunder gældende forskrifter i Bygningsreglementet og i henhold til lov om miljøbeskyttelse samt de fornødne normer, vejledninger og anvisninger for arbejdets udførelse forefindes og er tilgængeligt for medarbejderne. Stk. 3. Virksomheden skal sørge for, at et eksemplar af virksomhedens kvalitetsstyringssystem forefindes og er tilgængeligt for medarbejderne. [BEK nr af 14/12/2006] 49. I hvilken form må ovennævnte forefindes? 8 Stk. 4. Lovgivnings- og vejledningsmateriale, jf. stk. 2, og virksomhedens kvalitetsstyringssystem, jf. stk. 3, kan forefindes i elektronisk form. [BEK nr af 14/12/2006] 50. Hvem er ansvarlig for at det autorisationskrævende arbejde udføres i henhold til ovennævnte? 21 Virksomhedens teknisk ansvarlige person skal sørge for, at arbejdet udføres i overensstemmelse med de gældende love og forskrifter og i overensstemmelse med virksomhedens kvalitetsstyringssystem. [BEK nr af 14/12/2006] 51. Hvad skal den teknisk ansvarlige sikre hvis han lader medarbejdere udføre autorisationskrævende arbejde? 21 Stk. 2. Den teknisk ansvarlige, der lader arbejde udføre af ansatte medarbejdere, har ansvaret for at bemande opgaver og for, at medarbejderne er kvalificerede til at udføre arbejdet. Den teknisk ansvarlige skal give disse medarbejdere instruktion og føre tilsyn med, at arbejdet udføres i overensstemmelse med instruktionerne og de i stk. 1. nævnte regler samt virksomhedens kvalitetsstyringssystem. [BEK nr af 14/12/2006] 52. Hvilke krav er der til den teknisk ansvarliges faglige viden? 21 Stk. 4. Den teknisk ansvarlige person skal gennem deltagelse i relevante kurser eller informationsmøder eller på anden måde holde sin faglige viden ajour, særligt hvad angår kendskabet til relevante tekniske bestemmelser. [BEK nr af 14/12/2006]

15 53. Hvilke typer arbejde må en autorisret kloakmestervirksomhed, som udgangspunkt, tage ansvaret for? (skrive for) 22. Virksomheden må ikke tage ansvaret for arbejde, der er udført af personer, der ikke er ansat i virksomheden, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Virksomheden må ikke tage ansvaret for arbejde, der er udført af personer, der ikke er omfattet af den teknisk ansvarliges ledelsesmæssige beføjelser, således som disse er fastlagt i medfør af lovens 7, stk. 2, nr. 6, og i virksomhedens kvalitetsstyringssystem. [BEK nr af 14/12/2006] 54. Under hvilke betingelser må virksomheden tage ansvaret for arbejde udført af indlejede medarbejdere? 22 Stk. 3. Virksomheden kan dog tage ansvar for personer, der ikke er ansat i virksomheden, såfremt der udarbejdes en aftale om udlejning med den virksomhed, hvor den pågældende normalt er tilknyttet. Det skal af aftalen fremgå, at den virksomhed, der benytter den lejede arbejdskraft, bærer ansvaret for det arbejde, den pågældende udfører, samt for hvilken periode den pågældende er udlejet. Den pågældende skal endvidere være omfattet af den autoriserede eller godkendte kompetente virksomheds kvalitetsstyringssystem, [BEK nr af 14/12/2006] 55. hvilke muligheder har en autoriseret kloakmestervirksomhed for at færdiggøre og færdigmelde en ufærdig installation, udført af en anden virksomhed? 22 Stk. 4. I tilfælde af at den virksomhed, der har udført et arbejde, nægter eller er ude af stand til at færdiggøre arbejdet, kan en anden autoriseret virksomhed færdiggøre arbejdet, jf. dog stk. 5. Den autoriserede virksomhed overtager ikke herved ansvaret for det udførte arbejde, men skal foretage en gennemgang af installationen med henblik på at sikre, at denne lever op til gældende love og forskrifter på området. Gennemgangen skal foretages efter Sikkerhedsstyrelsens retningslinjer herfor. [BEK nr af 14/12/2006] 56. Hvem kan fastsætte bestemmelser og særlige anvisninger for de enkelte arbejder? 25. Virksomheden skal følge de af forsyningsvirksomheden, herunder gasselskabet, kommunen og ejeren af hovedkloakledningen fastsatte bestemmelser og særlige anvisninger for udførelse af de enkelte arbejder. [BEK nr af 14/12/2006] 57. Hvordan forholder en autoriseret kloakmestervirksomhed sig hvis den bliver tilkaldt til en større utæthed i kloaksystemet, der forårsåger forurening af et vandløb? 26 Tilkaldes virksomheden i tilfælde, hvor uopholdelig hjælp er påkrævet, for eksempel i anledning af gasudstrømning, brand, vandudstrømning, eller tilstopning eller større utæthed på kloakområdet, eller lignende, eller indtræffer sådanne hændelser under udførelsen af et arbejde, skal virksomheden straks træffe de fornødne foranstaltninger til afværgelse af fare og til begrænsning af opstået skade. Kommunen, forsyningsvirksomheden, herunder gasleverandøren, ledningsejeren eller ejeren af hovedkloakledningen skal omgående underrettes om de indgreb, der er foretaget. [BEK nr af 14/12/2006] 58. Hvordan forholder den teknisk ansvarlige sig, hvis han opdager fejl eller mangler på en afløbsinstallation, som han eller hans medarbejdere ikke har udført? 27. Opdager virksomheden, at en installation eller tilsluttet genstand eller en afløbsledning er behæftet med fejl og mangler, der ikke straks kan afhjælpes, og som kan medføre fare eller ulempe for mennesker eller skade på ejendom, herunder ledningsanlæg og deres drift m.v., eller som kan medføre skadelig forurening, skal der omgående gives kommunen, forsyningsvirksomheden, herunder gasleverandøren, ledningsejeren eller ejeren af hovedkloakledningen underretning herom. Stk. 2. Såfremt virksomheden opdager fejl ved ledninger eller installationsgenstande, herunder gas- eller vandmålere, skal der snarest muligt gives kommunen, forsyningsvirksomheden, herunder gasleverandøren, ledningsejeren eller ejeren af hovedkloakledningen underretning herom. Hvor der ikke er en ejer af hovedkloakledningen, underrettes kommunen. [BEK nr af 14/12/2006]

16 59. Hvad skal virksomheden foretage sig ved aflevering af enhver ny installation, eller genstand og apparat? 28. Virksomheden skal ved aflevering af enhver ny installation eller genstand og apparat gøre brugeren eller ejeren bekendt med betjeningen. Stk. 2. Ejeren eller brugeren skal desuden gøres opmærksom på sit ansvar for hele installationens fremtidige tilstand og vedligeholdelse, herunder at lade opståede fejl eller mangler udbedre snarest muligt, samt træffe foranstaltninger til imødegåelse af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici. [BEK nr af 14/12/2006] 60. Hvem er, ud over virksomheden selv, berettiget til at kontrollere kvaliteten af det udførte arbejde. 29. Kommunen, forsyningsvirksomheden, herunder gasleverandøren, ledningsejeren eller ejeren af hovedkloakledningen er berettiget til under og efter arbejdets udførelse at kontrollere, om arbejdet er udført i overensstemmelse med gældende bestemmelser og de vilkår, der er stillet for tilladelsen. [BEK nr af 14/12/2006] 61. Hvad koster det at få en autorisation udstedt af sikkerhedsstyrelsen? 30. Samtidig med indgivelse af ansøgning om autorisation, godkendelse som kompetent virksomhed, eller godkendelse som teknisk ansvarlig person betales et gebyr på kr [BEK nr af 14/12/2006] 62. Hvordan forholder virksomheden, hvis den vil klage over en afgørelse, truffet af den kontrolinstans som virksomheden har tilmeldt sig? 33. Kontrolinstansens afgørelser om afslag på samt tilbagetrækning af godkendelser, 15, stk. 2 og 16, stk. 3, samt afgørelser om godkendelse efter den særlige tilsynsordning, jf. 20, stk. 2, kan af virksomheden påklages til Sikkerhedsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afgørelsen skal indeholde vejledning herom. [BEK nr af 14/12/2006] 63. Nævn mindst 3 forhold, hvor den autoriserede kloakmestervirksomhed kan idømmes bøde. 34. Med bøde straffes den, der: 1) overtræder 6, stk. 3, 2) i strid med 7, stk. 1 eller stk. 2, undlader at implementere et godkendt kvalitetsstyringssystem eller at tilslutte sig en særlig tilsynsordning, 3) overtræder 22, stk. 1, stk. 2 eller stk. 5, 4) i strid med 22, stk. 4, undlader at foretage en gennemgang af installationen, 5) i strid med 23, nr. 1, undlader at efterleve virksomhedens kvalitetsstyringssystem, at lade systemet efterprøve af en godkendt kontrolinstans, eller at træffe de fornødne foranstaltninger på baggrund af rapporter fra kontrolinstansen, 6) i strid med 23, nr. 2, undlader at sørge for, at der bliver udført det krævede tilsyn fra en godkendt kontrolinstans eller at træffe de fornødne foranstaltninger på baggrund af rapporter fra kontrolinstansen, 7) undlader at opbevare kvalitetsdokumentation i overensstemmelse med 24, 8) tilsidesætter bestemmelserne i 25 eller 26, 1. punktum, 9) tilsidesætter underretningspligten i 26, 2. punktum, 27, stk. 1 eller stk. 2, eller 10) overtræder 28, stk. 1 eller stk. 2. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. [BEK nr af 14/12/2006] 64. Hvornår trådte Bek. nr i kraft? 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar [BEK nr af 14/12/2006] 65. Hvilke kloakarbejder er, ifølge bek.1046, undtaget kravet om autorisation? 3. Undtaget fra kravet om autorisation som kloakmester i medfør af 1, er følgende arbejder, der udføres af de i 1, nr. 3, nævnte kommunale eller private ejere eller driftsansvarlige for hovedafløbsledninger: 1) arbejder ved ledninger i gadeareal, herunder arbejder ved og etablering af stikledning frem til skel eller umiddelbart ved skel, og 2) arbejder ved afløbsinstallationer på privat grund i helt ekstraordinære tilfælde, eksempelvis hvor ejeren har vægret sig ved at bringe ledninger og anlæg i forskriftsmæssig stand, og hvor der er eller antages at være en umiddelbar risiko for forurening eller skader på ledningsanlægget.

17 66. Hvilke personer må udføre ovennævnte arbejder? 3. Stk. 2. Arbejder, omfattet af stk. 1, må kun udføres af personer, der er i et egentligt ansættelsesforhold hos kommunen, ejeren eller den driftsansvarlige. 67. Hvilke faglige kvalifikationer skal ovennævnte personer være i besiddelse af? 3. Stk. 3. Det påhviler kommunen, ejeren eller den driftsansvarlige at sikre, at de personer, der udfører de i stk. 1 omhandlede arbejder, er fagligt kompetente til de konkrete opgaver. 68. Hvilken slags kloakarbejde må husejer udføre uden autorisation? 1. Undtaget fra kravet om autorisation som kloakmester er udførelse af nedsivningsanlæg med tilhørende ledninger til bortledning af regnvand fra tag på beboelsesbygninger med tilknyttede udhuse, carporte og garager eller på landbrugsejendommes driftsbygninger. [BEK nr af 08/12/2003] 69. Hvilke betingelser er knyttet til ovennævnte? 1. Stk. 2. Undtagelsen er betinget af, at anlægget anbringes på ejendommens egen grund og i øvrigt udføres efter de gældende forskrifter i Bygningsreglementet og bestemmelser udstedt i medfør af lov om miljøbeskyttelse. [BEK nr af 08/12/2003] 70. Må ejeren af en landejendom nedsive tagvand fra driftbygningerne. 1. Undtaget fra kravet om autorisation som kloakmester er udførelse af nedsivningsanlæg med tilhørende ledninger til bortledning af regnvand fra tag på beboelsesbygninger med tilknyttede udhuse, carporte og garager eller på landbrugsejendommes driftsbygninger. [BEK nr af 08/12/2003] 71. Ovennævnte ejer har solgt jorden og lejet bygningerne til et autoværksted, må han selv nedsive tagvandet? Her vil ikke længere være tale om landbrug, så svaret er derfor NEJ! 72. Hvem må nedsive overfladevand fra befæstede arealer? Autoriseret kloakmester. 73. Mindst en ansat i hvert arbejdshold, i en autoriseret kloakmestervirksomhed skal være i besiddelse af formelle kompetencer. Nævn 4 muligheder for at opfylde dette krav. 4. Medarbejdere i en autoriseret kloakmestervirksomhed, der i den teknisk ansvarliges fravær kan varetage dennes funktioner ved selve arbejdernes udførelse, jf. Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om autorisation og drift af virksomhed som vvs installatør, vand og sanitetsmester, godkendt kompetent virksomhed eller kloakmester, skal enten have uddannelsesbevis fra AMU systemet som kloakrørlægger, kursusbevis fra AMU systemets uddannelse af anlægsarbejdere ved kloakering trin 1 og trin 2, have bestået kloakmesterprøvens praktiske del, have svendebrev som struktør eller brolægger eller have andre personlige kursusbeviser, der er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. [BEK nr af 13/12/2006] 74. Efter hvilke regler afholdes sikkerhedsstyrelsens kompetencegivende kloakmesterprøve? Bekendtgørelse om den kompetencegivende kloakmestereksamen I medfør af 7, stk. 7, nr. 4, og 24, stk. 3, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003, som ændret ved lov nr af 20. december 2006, fastsættes efter bemyndigelse. 75. Hvem administrer den praktiske afholdelse af kloakmestereksamen? 2. Den praktiske administration af afholdelsen af den kompetencegivende kloakmestereksamen udføres af Byggeriets Uddannelser efter retningslinjer fastsat af Sikkerhedsstyrelsen. Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen overvåger og fører kontrol med kloakmestereksamens afholdelse og med kvaliteten heraf. [ Bek. om den kompetencegivende kloakmestereksamen]

18 76. Hvem udpeger censorerne ved kloakmestereksamen 3. Sikkerhedsstyrelsen og Byggeriets Uddannelser opretter et eksamensudvalg for den kompetencegivende kloakmesterprøve. Udvalget mødes efter behov, dog mindst en gang årligt. Stk. 2. Eksamensudvalgets arbejdsopgaver er bl.a. at indstille undervisningssteder til godkendelse hos Sikkerhedsstyrelsen, at opstille og revidere mål for eksamen, at godkende eksamensopgaver efter indstilling fra Byggeriets Uddannelser og at udpege censorer til eksamen. Stk. 3. Eksamensudvalget består af en repræsentant fra Sikkerhedsstyrelsen, Dansk Byggeri, 3F, en tilforordnet kloakspecialist udpeget af Sikkerhedsstyrelsen og af en repræsentant for uddannelsessteder godkendt til afholdelse af kloakmesterprøven. [Bek. om den kompetencegivende kloakmestereksamen] 77. Hvilke kvalifikationer giver adgang til kloakmesterprøven? 5. Adgang til kloakmestereksamen gives af de godkendte uddannelsessteder til personer, der dokumenterer, at de inden for de sidste 3 kalenderår har gennemført AMU-systemets eller andre tilsvarende praktiske og teoretiske kloakuddannelser, som sikrer, at deltagerne kan virke som teknisk ansvarlig for en kloakmestervirksomhed efter de gældende regler. [Bek. om den kompetencegivende kloakmestereksamen] 78. Hvad skal de erhvervede kvalifikationer sikre? 5. Adgang til kloakmestereksamen gives af de godkendte uddannelsessteder til personer, der dokumenterer, at de inden for de sidste 3 kalenderår har gennemført AMU-systemets eller andre tilsvarende praktiske og teoretiske kloakuddannelser, som sikrer, at deltagerne kan virke som teknisk ansvarlig for en kloakmestervirksomhed efter de gældende regler. [ Bek. om den kompetencegivende kloakmestereksamen] 79. Hvad kan give anledning til fritagelse fra den praktiske kloakmestereksamen? 7. Stk. 4. Personer, der kan dokumentere at have bestået eksamen som anlægsstruktør inden for de sidste 3 kalenderår, kan fritages for den praktiske kloakmestereksamen. [Bek. om den kompetencegivende kloakmestereksamen] 80. Inden for hvilket tidsinterval skal både den praktiske og teoretiske eksamen være bestået? 10. Eksaminander kan indstille sig til henholdsvis den skriftlige og den praktiske eksamen hver for sig. For at bestå den samlede kompetencegivende kloakmestereksamen, skal den skriftlige og praktiske eksamen bestås inden for 3 på hinanden følgende kalenderår. [Bek. om den kompetencegivende kloakmestereksamen] 81. Hvilken en af de to eksamener skal være bestået først? Det er ligegyldigt jf. ovenstående svar. 82. Hvor mange gange kan man dumpe til kloakmestereksamen, hvis man skal have chancen for at bestå? 2 gange jf. 10. Stk. 2. Er en eksamen ikke bestået, kan eksaminanden på ny indstille sig til at deltage i samme eksamen. Ingen kan dog få adgang til den kompetencegivende kloakmestereksamen mere end 3 gange uden eksamensudvalgets samtykke. [Bek. om den kompetencegivende kloakmestereksamen] 83. En eksaminand er dumpet 2 gange, bliver syg 10 min inde i den 3. prøve. Kan vedkommende komme til en ny eksamen? Begrund dit svar. 11. En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en eksamen på grund af dokumenteret sygdom eller andre særlige omstændigheder, der efter skolens konkrete vurdering karakteriseres som acceptabelt forfald, jf. 6, stk. 2, skal have mulighed for at aflægge eksamen snarest muligt. [Bek. om den kompetencegivende kloakmestereksamen]

19 20 Spørgsmål til: Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. [ Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. LBK nr. 281 af 22/03/2007] 1) Hvem betaler udgifter til etablering, drift og vedligehold af de offentlige kloaker? 1, Stk. 2. Udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af offentlige spildevandsanlæg og anlæg, der er etableret efter 7 a, dækkes af bidrag fra de berørte ejere af fast ejendom (herunder umatrikulerede arealer), der tilleder til de offentlige spildevandsanlæg, eller som er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen, jf. 7 a. 2) Hvor stort er standardtilslutningsbidraget lige nu? 2, Stk. 2. Standardtilslutningsbidraget udgør kr. eksklusive moms for en boligenhed. Stk. 9. Tilslutningsbidraget, jf. stk. 2 og 3, reguleres årligt efter et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger. [jf. undervisning] 3) Hvor meget skal en erhvervsejendom på 2800 m2 betale i standardtilslutningsbidrag? 2, Stk. 3. For erhvervsejendomme fastsættes standardtilslutningsbidraget til kr. eksklusive moms pr. påbegyndt 800 m2 grundareal. 4 x kr. = kr. eks. Moms. 4) Hvordan er bidraget procentvis fordelt på regn og spildevand? 2, Stk. 6. For boligejendomme og erhvervsejendomme, der ikke er tilsluttet for tag- og overfladevand, skal tilslutningsbidraget fastsættes til 60 procent af de i stk. 2-5 nævnte bidrag. Stk. 7. Hvis en ejendom, der ikke tidligere har været tilsluttet for tag- og overfladevand, tilsluttes for denne del af spildevandet, opkræves et supplerende tilslutningsbidrag svarende til 40 procent af det tilslutningsbidrag efter stk. 2 og 3, der kan opkræves på påligningstidspunktet. 5) Hvor lavt kan bidraget sættes? 2, Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte tilslutningsbidraget lavere end de i stk. 2-7 nævnte bidrag, dog aldrig lavere end de faktisk afholdte udgifter til detailledningsanlægget. 6) Hvilke typer afløbsvand betales der vandafledningsbidrag for? 2 a. For afledning til det offentlige spildevandsanlæg af spildevand, herunder filterskyllevand, kølevand og genanvendt tagvand, betales et årligt vandafledningsbidrag, jf. dog stk. 2 og 2 b. Der betales endvidere vandafledningsbidrag for afledning af vand, der kan sidestilles med spildevand, herunder afværgevand, jf. dog 2 b. 7) Hvordan er reglerne for vandafledningsbidrag for vand fra regnvandsanlæg (tøjvask og wc-skyl)? 2a, Det sidestilles med spildevand. 8) Hvor kan man finde oplysninger om en kommunes vandafledningsafgift, tilslutningsbidrag tømningsordninger mv.? 3, Stk. 2. De nærmere regler om betalingsordningen fastsættes i en vedtægt, der udarbejdes af kommunalbestyrelsen og omfatter hele kommunen. Den offentliggøres efter de regler, der gælder for kommunale vedtægter.

20 9) Hvad omhandler 7a? Kontraktligt medlemskab 7 a. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen giver ejere af helårsboliger påbud efter 30, stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse om forbedret spildevandsrensning for en eksisterende udledning, skal påbuddet følges af et tilbud om et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. 10) Hvilke forpligtelser har kommunen hvis en borger takker ja til ovennævnte? 7a, Stk. 2. Medlemskab af kloakforsyningen efter stk. 1 indebærer, at kommunalbestyrelsen skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse på ejerens vegne af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbuddet, mod at ejeren af ejendommen betaler standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag svarende til en ejendom, der er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, jf ) Hvem skal betale strømforbruget for et tryksat nedsivningsanlæg ved indmeldelse i den offentlige kloakforsyning? 7a, stk. 4. Ejeren af ejendommen afholder udgifter til elektricitet. Spørgsmål til: Bekendtgørelse af lov om forurenet jord (LBK nr. 282 af 22/03/2007). 1) Hvem er, som udgangspunkt, ansvarlig for oprensning af forurenet jord? 4. Stk. 4. Den, der har forårsaget forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller skabt risiko for, at en sådan forurening kan opstå, skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at søge følgerne af forureningen effektivt forebygget eller afværget. Derudover skal den hidtidige tilstand søges genoprettet. [LBK nr af 22/12/2006 (Gældende)] 2) Hvilke arealer er ikke omfattet af loven? 2, Stk. 3. Loven omfatter ikke jord påvirket af jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning og pesticider m.v. 3) Hvem foretager kortlægning af forurenede arealer? 3. Regionsrådet foretager i samarbejde med kommunalbestyrelsen kortlægning, eventuelt gennem tekniske undersøgelser, af forurenede arealer Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 1, hvis der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet. 4) Hvad betyder vidensniveau 2 5. Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2, hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø 5) Hvad skal regionsrådet foretage sig ved fastlæggelse af et areal i vidensniveau 1 eller 2? 12. Regionsrådet skal give skriftlig underretning om den endelige kortlægning af et areal på vidensniveau 1 eller 2 til ejere af ejendomme inden for det kortlagte areal og til den pågældende kommune. 6) Hvad skal man sikre sig ved flytning af opgravet jord uden for den ejendom hvor den er opgravet? 50. Enhver, der flytter jord uden for den ejendom, hvor den er opgravet, og enhver, der anvender sådan jord, skal sikre sig, at jorden ikke giver anledning til skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. 7) Hvad skal man foretage sig ved flytning af forurenet jord? 50. Opgravning og flytning af forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejendom eller et areal, som anvendes til offentlig vej, skal af vedkommende anmeldes til kommunalbestyrelsen. Der skal ligeledes ske anmeldelse til kommunalbestyrelsen ved flytning af jord fra et godkendt modtageanlæg for jord.

21 Kommunalbestyrelsen skal i samarbejde med regionsrådet give generel rådgivning om sundhedsmæssige konsekvenser vedrørende arealer på en kortlagt ejendom. 8) Hvad skal en ejer eller bruger af et areal sikre sig hvis anvendelsen af arealet ændres til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus? 72 b. Før en ejer eller bruger af et areal ændrer anvendelsen af arealet til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, skal ejeren eller brugeren sikre, enten at det øverste 50 centimeters jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning. 9) Hvilke undtagelser er der ved ovennævnte krav? 72 b. Stk. 4. Bygge og anlægsarbejder, som ejeren eller brugeren af en eller tofamilieshuse udfører på ejendommen, er ikke omfattet af kravet i stk. 2, medmindre der er tale om opførelse af ny bolig. 10)Hvad skal man foretage sig, hvis man støder på forurenet jord i et ikke kortlagt areal? 71. Såfremt der under bygge eller jordarbejde på et areal, der ikke er kortlagt, konstateres en forurening af jorden, skal arbejdet standses. Tilsvarende gælder på et kortlagt areal, såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen. Forpligtelsen påhviler ejendommens ejer og den, der udfører eller lader udføre det pågældende arbejde. Arbejdet må først genoptages fire uger efter, at regionsrådet har modtaget underretning om den konstaterede forurening, medmindre regionsrådet forinden skriftligt har meddelt, at det ikke agter at træffe afgørelse om, at det pågældende areal skal kortlægges, eller at grundlaget for arealets kortlægning ikke er ændret. 11)Hvem påhviler den ovennævnte forpligtigelse? 71. Forpligtelsen påhviler ejendommens ejer og den, der udfører eller lader udføre det pågældende arbejde. Arbejdet må først genoptages fire uger efter, at regionsrådet har modtaget underretning om den konstaterede forurening, medmindre regionsrådet forinden skriftligt har meddelt, at det ikke agter at træffe afgørelse om, at det pågældende areal skal kortlægges, eller at grundlaget for arealets kortlægning ikke er ændret. 12)Hvornår og til hvem, skal anmeldelse af flytning af forurenet jord foretages? Anmeldelse, der skal ske 4 uger før jordflytningen, foretages til den kommune, hvori jorden opgraves. 13)Hvad skal den forurenede jord, hvis genanvendelse ikke er muligt eller miljømæssig forsvarligt? Såfremt genanvendelse eller rensning ikke er mulig eller ikke er hensigtsmæssig for miljøet, skal jorden deponeres på et miljøgodkendt anlæg. 14)Der er risiko for at støde på forurenet jord ved opgravning af eksisterende kloakledninger, hvad skyldes dette? Ved jordarbejde ved eksisterende og tidligere kloak er der risiko for at træffe forurenet jord, pga. udsivning fra utætheder i kloakledningerne, anvendelse af forurenet fyldjord omkring kloakledningerne eller spredning af forurenende stoffer fra kortlagte arealer langs ledningstracéen. 15)Hvordan/hvor skal forurenet jord genindbygges? Ved gravearbejde bør mest muligt af den opgravede jord forsøges genindbygget. Synligt forurenet jord må dog ikke genindbygges uden forudgående aftale med kommunen. For at undgå at forureningen spredes, skal genindbygningen så vidt muligt ske i samme dybde og på samme sted, som jorden er opgravet. 16)Hvilke stoffer bør forurenet jord, opgravet ved eksisterende kloakledninger, analyseres for? Prøvetagning af jord som ikke genindbygges, kan ske efter opgravning. Ved fastlæggelse af mulige forureningsstoffer i den opgravede jord, bør der indhentes oplysninger om, hvilke stoffer der kan være i kloakvandet det pågældende sted. Hvis sådanne oplysninger ikke kan fremskaffes, bør jorden analyseres for indhold af oliekomponenter, tjærestoffer og tungmetaller.

22 17)Hvilke forureningsniveauer opdeles forurenet jord i? Kategori 1 og kategori 2 Spørgsmål til: Bekendtgørelse af byggelov [LBK nr af 14/10/2010]. 1) Hvilke byggerier er omfattet af loven? 2. Loven finder anvendelse ved: a) opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse, b) ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, c) ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, d) nedrivning af bebyggelse, e) ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen. Stk. 2. Ved bebyggelse forstås bygninger og mure samt andre faste konstruktioner og anlæg, når lovens anvendelse på de pågældende konstruktioner m.v. er begrundet i de hensyn, som loven tilsigter at varetage. Stk. 3. Loven finder anvendelse på transportable konstruktioner, som agtes gjort til genstand for bygningsmæssig udnyttelse, der ikke er af rent forbigående art. Dette gælder dog ikke transportable konstruktioner, der er tilladt opstillet i medfør af lov om sommerhuse og campering m.v. Stk. 4. Loven finder anvendelse på bestående bebyggelse uanset tidspunktet for bebyggelsens opførelse, når de enkelte bestemmelser indeholder udtrykkelig hjemmel herfor. 2) Hvornår må en bebyggelse tages i brug? 4. En bebyggelse må først tages i brug, når der er: a) adgang til vej, som er i overensstemmelse med vejlovgivningen, b) afledning for spildevand, regnvand, overfladevand og grundvand, som er i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovgivningen, c) drikkevandsforsyning, som er i overensstemmelse med vandforsynings- og miljøbeskyttelseslovgivningen, og d) forsvarlig mulighed for brandslukning i overensstemmelse med beredskabsloven. Stk. 2. Er de i stk. 1 nævnte forskrifter ikke opfyldt, inden bebyggelsen påbegyndes, kan der stilles krav om sikkerhed for, at arbejderne udføres, inden bebyggelsen tages i brug. Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, når en lokalplan indeholder bestemmelser om foretagelse af afskærmningsforanstaltninger som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse. 3) Hvem skal sørge for at der bliver lavet bygningsreglement? Økonomi- og erhvervsministeren 4) Hvad står der i 6 om kloaker? 6. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om udførelse og indretning af bebyggelse med hensyn til: b) udførelse af tekniske installationer, herunder bestemmelser, der sikrer mulighed for senere installation af sanitære og tekniske anlæg samt faste installationer af tekniske hjælpemidler for handicappede. 5) Hvad er en bebyggelsesprocent? 8, Stk. 3. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal. Nærmere regler om beregningen af etagearealet og grundstykkets areal fastsættes i bygningsreglementet. 6) Hvor tæt må en bebyggelse placeres på skel? 9. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om forholdet mellem bebyggelsens højde og dens afstand til vej, naboskel og anden bebyggelse på samme grund til sikring af tilfredsstillende bygningsafstande og lysforhold. (BR 10, 2.7.3, Stk. 1 Ved fritliggende enfamiliehuse og tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende bygningshøjde og afstandsforhold når betingelserne i nr. 1 og 2 er opfyldt. 1) Maksimal højde: 1,4 x afstanden til naboskel og sti. 2) Mindste afstand til vej, sti og skel: 2,5 m.

23 Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt.) 7) Hvad skal man sikre sig ved fundering, udgravning eller terrænregulering? 12. Ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art. 8) I hvilke situationer kan kommunalbestyrelsen forbyde midlertidig grundvandssænkning? 12 A. Når jordbundsforholdene eller andre forhold i et område er af en sådan beskaffenhed, at de indebærer en risiko for skade på omliggende bygninger, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal kunne stilles særlige krav til bygningernes funderingsmetode i det pågældende område, herunder at bygninger ikke må udføres med kældre, og at der ikke må foretages midlertidige eller permanente sænkninger af grundvandstanden i forbindelse med et byggearbejde. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over de pågældende ejendomme uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Kommunalbestyrelsen giver ejerne meddelelse om beslutningen og lader den tinglyse på ejendommene. 9) I hvilke situationer kan kommunalbestyrelsen påbyde ændring af en foretagen terrænregulering? 13. I bebyggede områder kan kommunalbestyrelsen påbyde ændring af en foretagen regulering af en grunds naturlige terræn ved afgravning, påfyldning eller på anden måde, såfremt terrænreguleringen efter kommunalbestyrelsens skøn er til ulempe for de omliggende grunde. Dette gælder, uanset om lovens bestemmelser i øvrigt kommer til anvendelse ved det pågældende arbejde. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt. 10)Hvad står der i byggeloven om vedligeholdelse af byggeri? 14. Bebyggelse, ejendommes ubebyggede arealer og derpå værende indretninger skal holdes i forsvarlig stand, således at de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommen holdes i en under hensyn til beliggenheden sømmelig stand. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder, uanset hvornår bebyggelsen er opført. I bebyggede områder gælder de også for ubebyggede grunde. 11)Hvad skal ejeren af en bygning foretage sig hvis han får et påbud i henhold til byggelovens 17? 17. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige forhold, som er i strid med denne lov eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter. Består forholdet i en ulovlig brug af ejendommen, påhviler pligten tillige brugeren. 12)Hvad kan kommunalbestyrelsen gøre, hvis ejeren nægter at rette sig efter ovennævnte påbud? 17, Stk. 2. Efterkommer ejeren eller brugeren ikke et af kommunalbestyrelsen meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold, kan det ved dom pålægges ham inden en fastsat tidsfrist under tvang af fortløbende bøder at berigtige forholdet. Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbuddet efterkommes, kan kommunalbestyrelsen foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse på ejerens eller brugerens bekostning. 13)Med hvilken begrundelse kan kommunalbestyrelsen, uden retskendelse, forlange adgang til privat ejendom? 19. Kommunalbestyrelsen kan uden retskendelse forlange adgang til en privat ejendom for at undersøge, om der er sket overtrædelse af loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser og stillede betingelser, eller for at foretage det i 18, stk. 3, omtalte eftersyn. Skal der foretages en undersøgelse af et teknisk forhold, kan kommunalbestyrelsen bistås af en person, som besidder relevant teknisk indsigt. Stk. 2. Legitimation skal forevises på forlangende.

24 14)Hvem skal betale for tinglysning af betingelser eller dispensationer, som angår benyttelsen af en ejendom? 27. Betingelser, der knyttes til en tilladelse eller dispensation, er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Kommunalbestyrelsen lader på den byggendes bekostning tinglyse betingelser, som angår benyttelse af eller anden rådighed over en ejendom eller dele af den. (Ejeren/bygherren) 15)Hvilken straf kan man pådrage sig ved at undlade at vedligeholde sin ejendom? 30. Med bøde straffes den, der d) undlader at foretage vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller andre. 16)Hvad står der i loven om salg og fremstilling af byggematerialer og deres anvendelse? 31. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om betingelser for markedsføring og salg af byggevarer og herunder fastsætte regler med henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger og direktiver om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer og om bygningers energiforhold og lignende bygningsrelaterede bestemmelser. Økonomi- og erhvervsministeren kan herunder udpege et aktieselskab til i henhold til direktivet at udstede europæiske tekniske godkendelser. Alle omkostningerne i forbindelse med ansøgning om europæisk teknisk godkendelse afholdes af ansøgeren. Selskabets afgørelser kan ikke påklages til økonomi og erhvervsministeren. Spørgsmål til: Reglement for indretning af sikringsrum og murgennembrydninger 1) Hvordan skal afløbet i et sikringsrum udføres? Sikringsrummet skal afvandes enten til kloak eller til en sump med håndbetjent vingepumpe (lænsepumpe). Der er således taget i betragtning, at elforsyning til en pumpebrønd kan blive afbrudt.[9] 2) I hvilke tilfælde skal der være vingepumpe? Ved afløb til kloak med fare for opstuvning eller til pumpebrønd, eller hvis sikringsrummets gulv ligger under grundvandsstanden, skal afløbet kunne afspærres manuelt, og der skal i så tilfælde desuden være etableret en pumpesump samt vingepumpe. [9] 3) Hvor stor skal pumpesumpen være? En pumpesump skal rumme ca. 0,1 m3. [9] 4) Hvortil skal afløbet fra vingepumpen føres? Afløbet fra vingepumpen føres gennem en afspærringsventil og videre gennem ydervæg direkte til det fri, dvs. uden direkte forbindelse til kloak. [9] 5) Hvilke krav er der til en afløbsledning der føres igennem et sikringsrum? Afløbsledninger/faIdstammer kan føres gennem et sikringsrum, såfremt deres tæthed kontrolleres ved trykprøve på stedet. Desuden skal de have styrke til at modstå kraftige rystelser 4 gange ledningens vægt. [10]

25 Spørgsmål til: AB 92. 1) Hvad er AB 92? AB92. Almindelige betingelser for arbejde og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder, er et agreed document (frivillig regelsæt)t. AB92 regulerer forholdet mellem bygherre på den ene side og entreprenøren og leverandøren på den anden side. AB92 retter sig først og fremmest mod de professionelle parter i byggeriet, men kan også anvendes i forhold til en privat bygherre. Det er derfor vigtigt at gøre den private bygherre bekendt med AB92. [KLH s. 423] 2) Hvem er bundet af AB 92? Ingen da det er et frivillig regelsæt, med mindre man har skrevet under. 3) Hvor længe skal en entreprenør vedstå et tilbud, afgivet med AB 92 som aftalegrundlag? 3 Stk. 5. Vedståelsesfristen for licitationstilbud er 20 arbejdsdage fra licitationsdagen. Vedståelsesfristen for andre skriftlige tilbud er 20 arbejdsdage fra tilbuddets datering. 4) Entreprenøren skal stille sikkerhed før arbejdets udførelse. Hvor stor skal den være indtil aflevering?? 6 Stk. 2. Indtil aflevering har fundet sted, skal den stillede sikkerhed svare til 15 pct. af entreprisesummen. Herefter skal sikkerheden svare til 10 pct. af entreprisesummen. 5) Hvornår frigives sikkerheden endeligt? 6 Stk. 5. Sikkerheden ophører 5 år efter afleveringstidspunktet, jf. dog 36, stk. 3, nr. 1, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælpning af mangler. I så fald ophører sikkerheden, når manglerne er afhjulpet. 6) Hvem er ansvarlig, hvis der begås hærværk på det udførte arbejde inden aflevering? 8 Stk. 3. Entreprenøren og eventuelle underentreprenører skal have sædvanlig ansvarsforsikring for skader, for hvilke der er ansvar efter dansk rets almindelige regler. Entreprenøren skal på anmodning dokumentere, at forsikringen er i kraft. 7) Hvem dækker en evt. brandskade på det udførte arbejde før aflevering? 8. Bygherren tegner og betaler sædvanlig brand og stormskadeforsikring fra arbejdets påbegyndelse, indtil mangler, der er påvist ved afleveringen, er afhjulpet. På entreprenørens anmodning skal denne og eventuelle underentreprenører medtages som sikrede på forsikringspolicen. 8) Hvem skal rekvirere og betale for evt. myndighedstilladelser/syn, i forbindelse med arbejdets udførelse? 13. Bygherren sørger for nødvendig godkendelse af projektet og afholder udgifterne herved. Stk. 2. Entreprenøren sørger for anmeldelser, ansøger om tilladelser, rekvirerer syn og fremskaffer attester, der vedrører selve arbejdets udførelse, og afholder udgiften herved. 9) Hvordan skal entreprenøren forholde sig ved fund af fortidsminder? 16. Entreprenøren skal drage omsorg for, at jordfaste fortidsminder ikke beskadiges, ændres eller flyttes. Stk. 2. Entreprenøren skal straks anmelde fund af fortidsminder til rigsantikvaren og bygherren, og arbejdet skal standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Stk. 3. Entreprenøren skal sørge for, at genstande, der findes under arbejdet, afleveres til bygherren. Stk. 4. Stk. 1-3 gælder også ved fund af vrag og faste fortidsminder på havbunden. 10)Når en entreprenør også har materiale-leverancen, bestiller han ofte materialerne til levering på byggepladsen. Hvem tilhører materialerne når de er leveret på byggepladsen? 10 Stk. 3. Materialer og andre leverancer, som er bestemt til indføjelse i arbejdet, skal leveres af entreprenøren uden ejendomsforbehold. Når de pågældende genstande er leveret på byggepladsen, tilhører de bygherren.

26 11) I hvilke tilfælde har entreprenøren ret til at standse arbejdet? 23. Hvis bygherren ikke har betalt forfaldne beløb ved betalingsfristens udløb, kan entreprenøren efter skriftligt varsel på 5 arbejdsdage standse arbejdet. Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere straks standse arbejdet ved bygherrens konkurs eller betalingsstandsning, eller hvis der åbnes forhandlinger om tvangsakkord, eller bygherrens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være sådanne, at denne må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Det er dog en betingelse, at bygherren ikke har stillet - eller på entreprenørens opfordring ikke straks stiller betryggende sikkerhed for opfyldelsen af den resterende del af aftalen. 12)Nævn mindst 2 forhold der giver entreprenøren ret til tidsfrist forlængelse 29. Entreprenøren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af: 1) Ændringer i arbejdets art og omfang, som kræves a forbrugeren, jf. 23, 2) Forbrugerens forhold eller anden entreprenørs forsinkelse, 3) Forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og over hvilke entreprenøren ikke er herre, f.eks. krig, usædvanlig naturbegivenhed, brand, strejke, lockout eller hærværk, 4) Nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn, 5) Offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens egne forhold, eller 6) At der ved totalentreprise ikke foreligger nødvendige tilladelser fra myndighederne til byggeriets gennemførelse inden rimelig tid efter, at fyldestgørende projektmateriale er blevet indsendt til myndighederne, medmindre anden frist er aftalt. 13)Hvornår anses arbejdet for at være afleveret? 37. Arbejdet betragtes som afleveret, når entreprenøren har meddelt forbrugeren, at det er udført, eller der er afholdt afleveringsforretning, jf. 38. Entreprenøren har bevisbyrden for, at arbejdet er afleveret. 14)Hvad sker der hvis bygherren ikke indkalder til afleveringsforretning? 28 Stk. 3. Indkalder bygherren ikke som anført i stk. 1 til afleveringsforretning, anses arbejdet for afleveret 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt for færdiggørelse. Tilsvarende gælder for ny afleveringsforretning som nævnt i stk. 2, 2. punktum. 15)Hvornår foreligger der en mangel? 41. Er arbejdet ikke udført som aftalt, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med forbrugerens eventuelle anvisninger, jf. 20 og 21, foreligger der en mangel. Det samme gælder, hvis entreprenøren ikke har leveret anden aftalt ydelse, fx materialer, i forbindelse med arbejdet. 42. Hvis materialer ikke er som aftalt eller af sædvanlig god kvalitet, foreligger der mangler. 16)Hvad sker hvis entreprenøren ikke vil udbedre en mangel? 32 Stk. 4. Foretager entreprenøren ikke inden udløbet af fristen nævnt i stk. 3 afhjælpning af de påberåbte mangler, har bygherren ret til at lade dem udbedre for entreprenørens regning eller kræve afslag i entreprisesummen, jf. 34. Stk. 5. Bygherren kan lade mangler udbedre for entreprenørens regning, når afhjælpning er uopsættelig, og entreprenøren ikke er i stand til umiddelbart at foretage afhjælpning. Det samme gælder, når bygherren har grund til at antage, at entreprenøren ikke foretager afhjælpning på rette måde eller uden ufornødent ophold. 17)Hvor lang tid er entreprenøren ansvarlig for det udførte arbejde? 32. Entreprenøren har i 5 år efter afleveringen pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises efter afleveringen, jf. dog 36, stk. 3, nr Ved byggearbejder og anlægsarbejder i tilslutning hertil skal bygherrens krav mod entreprenøren som følge af mangler fremsættes senest 5 år efter arbejdets aflevering. Efter dette tidspunkt kan bygherren ikke rejse krav mod entreprenøren. Bestemmelserne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer finder ikke anvendelse i disse tilfælde.

27 18)Må AB 92 anvendes mellem en alm. parcelhusejer og en entreprenør? I teorien ja men ellers AB-Forbruger Spørgsmål til: BR10. 1) Hvordan kan man kende forskel på krav og vejledning i BR08? Bygningsreglementet 2010, BR10, er opdelt i to spalter. Spalten til venstre (denne spalte) indeholder kravteksten dvs. de juridisk bindende forskrifter, og spalten til højre indeholder vejledende skitser og kommentarer til kravteksten. [BR 10, bilag 1] 2) Hvilke bygningskategorier gælder reglementet for? 3) Nævn mindst 2 kategorier som reglementet ikke gælder for. Reglementet gælder ikke for: 1) Broer, tunneler og andre anlæg til trafikale formål, som udføres af eller godkendes af vej-jernbane- eller andre myndigheder eller selskaber, der ved lov er ansvarlige for byggearbejdet samt midlertidige konstruktioner og anlæg, der er nødvendige for byggearbejdets udførelse. 2) Master til elforsyningsanlæg, almindelige master til elinstallationer, herunder vejbelysningsanlæg og master til offentlige elektriske baners køreledningsanlæg. 3) Læskærme ved stoppesteder og lignende. 4) Transformerstationer og kabelskabe for fremføring af elektricitet, måle- og trykregulatorstationer for fremføring af gas, pumpestationer og trykforøger anlæg for vand- og afløbs- og fjernvarmesystemer samt radio- og blokhytter og relæhuse til offentlig trafik med et areal på højst 30 m² og en højde, der ikke overstiger 3,0 m. 5) Sireneenheder til varslingsanlæg, som udføres af eller godkendes af Beredskabsstyrelsen. 6) Hegnsmure ved naboskel, vej eller sti, der ikke overstiger 1,8 m. [BR10, 1.2 stk. 1]

28 4) Hvad skal en ansøgning om byggetilladelse indeholde? Ansøgningen skal indeholde en tydelig beskrivelse af det arbejde, der skal udføres, og skal være bilagt relevant tegningsmateriale med angivelse af målestoksforholdet. Ansøgningen skal indeholde enhver oplysning af betydning for kommunens behandling af bestemmelserne i kap. 2. Indgives ansøgningen på papir, skal ansøgning og bilag fremsendes i 3 eksemplarer. [BR , stk.3] Ansøgningen skal normalt indeholde: 1) Nødvendige oplysninger til identifikation af ejendommen, bygningen eller enheden. 2) Oplysning om den påtænkte benyttelse af bebyggelsen og ved ombygning og ændret anvendelse, oplysning om hidtidig benyttelse. 3) Oplysninger til registrering af sagen i Bygnings og Boligregistret (BBR). 4) Såfremt projektet er i strid med bestemmelser i byggeloven, bygningsreglementet, servitutter og andre byggeforskrifter oplysning herom med en begrundet ansøgning om de nødvendige dispensationer eller tilladelser. [BR , stk.3] 5) Hvad skal man foretage sig når et bygge arbejde er afsluttet? Når et byggearbejde er afsluttet, skal der ske færdigmelding til kommunalbestyrelsen, [BR10 1.8, stk.1] 6) Hvornår må et byggearbejde der kræver byggetilladelse, tages i brug? Byggearbejder, der kræver byggetilladelse, må ikke tages i brug uden kommunalbestyrelsens tilladelse. [BR10 stk.2] 7) Nævn mindst 3 byggerier som ovennævnte svar ikke gælder for. 1) Garager på terræn i én etage samt om- og tilbygninger heraf, når bygningens samlede areal er over 50 m². 2) Carporte, udhuse, drivhuse og lignende mindre bygninger samt om- og tilbygninger heraf, når bygningens samlede areal er over 50 m². 3) Fritliggende enfamiliehuse samt om- og tilbygninger hertil. Bestemmelsen finder også anvendelse, selv om en del af boligen anvendes til sådanne former for erhverv, som sædvanligvis kan udøves i forbindelse med en bolig. 4) Sammenbyggede enfamiliehuse med højst 2 boliger samt tilbygninger hertil. Bestemmelsen finder også anvendelse, selv om en del af boligen anvendes til sådanne former for erhverv, som sædvanligvis kan udøves i forbindelse med en bolig. 5) Sommerhuse samt tilbygninger hertil. [BR /1.8] 8) Hvad betyder det at et byggeri kun kræver anmeldelse? At hvis man ikke har hørt noget inden 2 uger + postgang, må man påbegynde arbejdet. 9) Hvornår må et byggearbejde der ikke kræver byggetilladelse tages i brug? Der kræves ingen tilladelse til ibrugtagning, så når det er egnet dertil. [1.8] 10) Skal der byggetilladelse eller anmeldelse til en ombygning af et badeværelse i et parcelhus? Nej[1.6, stk. 1] 11) Skal der byggetilladelse eller anmeldelse til en ombygning af et badeværelse i et etagebyggeri? Der kræves anmeldelse [1.5, stk. 1] 12)Hvordan er reglerne for færdigmelding af byggerier der kun kræver anmeldelse? De skal ikke færdigmeldes til kommunalbestyrelsen der skal dog gives de nødvendige oplysninger til BBR. [ 1.5, stk. 12] 13)Hvilket materiale skal der vedlægges en anmeldelse af et byggeri? Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om post eller BBR-adresse og matrikelbetegnelse. Anmeldelsen skal vedlægges tegningsmateriale, der viser bygningens beliggenhed på grunden, dens højde, længde og bredde, dens afstand til skel og andre bebyggelser på grunden. [1.5, stk. 6]

29 14)Hvad skal man foretage sig, hvis der er dispensationskrævende arbejde i et byggeri der kun kræver anmeldelse? Hvis byggearbejdet kræver dispensation fra reglementets bestemmelser, skal der søges herom i anmeldelsen, og arbejdet må uanset 2 ugers fristen ikke påbegyndes, før dispensation er givet. [1.5, stk. 10] 15)Hvilke byggerier kan udføres uden hverken anmeldelse eller tilladelse? Følgende byggearbejder kan ske uden byggetilladelse og anmeldelse: 1) Ombygninger og andre forandringer i bebyggelser som nævnt i kap , stk. 1, kap , stk. 1, nr. 1 og kap. 1.5, stk. 5. Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en udvidelse af etagearealet eller en væsentlig anvendelsesændring. 2) Byggearbejder ved småbygninger på højst 10 m², omfattet af kap ) Byggearbejder ved åbne svømmebassiner, havepejse og terrasser i tilknytning til enfamiliehuse og sommerhuse. 4) Byggearbejder ved campinghytter og kolonihavehuse. 5) Tørringsanlæg for korn, frø og andre afgrøder. 6) F-gastanke på indtil kg (2.400 l beholderrumfang), der hører til stationære F-gasanlæg og Fgastankstationer. 7) Satellitantenner med en diameter på højst 1,0 m og CE-mærkede tagantenner. 8) Konstruktioner og anlæg, som indeholder brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende publikumsrettede servicefunktioner. 9) Ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen, og som er omfattet af byggelovens 2, stk. 1, litra e. 16)Hvornår kan en dispensation anses for at være gældende? Afvigelser fra byggelovens og reglementets bestemmelser kan kun anses for meddelt, såfremt dispensationen eller tilladelsen udtrykkeligt er nævnt i byggetilladelsen eller på anden måde meddelt skriftligt. [1.13, stk. 4] 17)Hvilke krav er der til fugtisolering? Stk. 1: Bygninger skal udføres så vand og fugt ikke medfører skader eller brugsmæssige gener, herunder forringet holdbarhed og utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. Stk. 2: Bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af kondensfugt som følge af fugttransport fra inde luften. Bygninger skal desuden sikres mod opsugning af fugt fra undergrunden.[4.6] 18)Hvilke krav er der til tag og overfladevand i den forbindelse? Der skal træffes foranstaltninger til bortledning af overfladevand omkring bygninger, herunder tagvand som ledes til terræn. [4.6, Stk. 3] 19)Hvilke krav er der til dræning i den forbindelse? Hvis der benyttes dræning skal denne udføres i overensstemmelse med DS 436 Norm for dræning af bygværker m.v. [4.6, Stk. 3] 20) Skal der være gulvafløb i et WC-rum? Nej men så betragtes det ikke som vådrum. 21)Hvilke krav er der til rørgennemføringer i vådrum? Rørgennemføringer og lignende, skal være vandtætte i den vandbelastede del af rummet. [4.6, Stk. 5 ] 22) Efter hvilken anvisning bør vådrum udføres? I By- og Byg Anvisning 200 beskrives, hvorledes gulve og vægge i vådrum kan udføres, samt eksempler på planlægning, projektering og udførelse af badeværelser i nye og gamle boliger.

30 23)Hvilke vejledninger om radonsikring, henvises der til? Der henvises til Byggeteknisk Erfaringsformidling, BYG-ERFA blad SfB (99) , Radon-forebyggelse og afhjælpning, og Erhvervs- og Byggestyrelsens pjece om radon og enfamilieshuse. [ ] 24)Hvordan skal afløbsinstallationer udformes? Vand- og afløbsinstallationer skal udformes, så de frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerhedsfunktions- og sundhedsmæssig henseende. [8.4.1, stk. 1] 25)Hvilke overordnede krav stilles der til afløbsmaterialers holdbarhed? Vand- og afløbsinstallationer skal udføres af materialer og komponenter, der er tilstrækkelig holdbare over for de påvirkninger, som de udsættes for. [8.4.1, stk. 2] 26)Hvilke slags påvirkninger tænkes der på i den forbindelse? Påvirkningerne kan være termiske eller mekaniske påvirkninger, korrosion m.v., og de kan være både indvendige og udvendige. [8.4.1, stk. 2] 27)Hvilke krav er der til afløbsinstallationers placering i forhold til bygningsdele? Vand- og afløbsinstallationers placering i forhold til bygningsdele, fx fundamenter eller fastgørelse til bygningsdele, skal være sådan, at der ikke kan ske skader på installations- eller bygningsdele. [8.4.1, stk. 4] 28)Hvilke krav er der til mærkning af afløbsmaterialer? Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vand- eller afløbsinstallationer, skal for så vidt angår de mekaniske/fysiske karakteristika enten: 1) være forsynet med CE-mærke, der viser, at produkterne stemmer overens med en harmoniseret 2) standard eller er omfattet af en europæisk teknisk godkendelse med de for Danmark relevante krav, eller 2) have gennemgået en produktionskontrol og afprøvning, benævnt attesteringssystem 3 som svarer til ordning for attestering ii) variant 2 i bilag III i Boligministeriets bekendtgørelse om ikrafttræden af EFdirektiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer med de ændringer, som følger af EF-direktiv om ændring af bl.a. EF-direktiv om byggevarer. [8.4.1, stk. 7] 29)Hvilke krav er der til rensemuligheder? Vand- og afløbsinstallationer skal udformes, så de kan renses i fornødent omfang. Renseadgange og komponenter, der kræver vedligehold, skal være let tilgængelige. [8.4.1, stk. 10] 30)Hvilke krav er der til vedligeholdelse af en afløbsinstallation? Vand- og afløbsinstallationer skal vedligeholdes i fornødent omfang, så de holdes i en teknisk og hygiejnisk forsvarlig stand. [8.4.1, stk. 11] 31)Hvad skal en drift og vedligeholdelsesvejledning indeholde? Vejledningen skal indeholde et sæt hovedtegninger med oplysning om placering af alle komponenter, der kræver vedligeholdelse og kontrol. Vedligeholdelsen og kontrollen skal beskrives. [8.4.1, stk. 12] 32)Hvornår skal en sådan foreligge? Ved ibrugtagning [8.4.1, stk. 12] 33)Hvor skal der være en afløbsmulighed? Enhver lokalitet og installationsgenstand med vandinstallation med aftapning skal forsynes med passende afløbsmulighed. [8.4.3, stk. 1] 34)Hvor skal der være afløb for regnvand? Afløb fra regnvand skal udføres, så nedsivning eller vandansamling ikke medfører risiko for bygninger eller bygningsdele, eller andre ulemper f.eks. gener for trafik. [8.4.3, stk. 2]

31 35)Hvilke 3 former for gener må ikke optræde hvis en afløbsinstallation er dimensioneret og udført korrekt? 1) Oversvømmelser, 2) Lugtgener, 3) Aflejringer, der kan forringe kapaciteten. [8.4.3, stk. 4] 36)Hvad kan give anledning til de 3 former for gener? Forkert dimensionering, forkert udførelse. [8.4.3, stk. 3] 37)Hvor tæt på skel må man placere en afløbsledning? Afløbsinstallationer skal holdes på egen grund. [8.4.3, stk. 5] 38)Hvilke stoffer må tilføres hovedafløbssystemet?? Afløbsinstallationer og hovedafløbssystem må ikke tilføres stoffer, der kan skade eller forringe funktionen af hovedafløbssystem, renseanlæg eller recipient. [ , stk. 1] 39)Hvad skal der ske med stoffer der kan skade hovedafløbssystemet? Stoffer, der kan skade eller forringe funktionen af afløbssystemer, renseanlæg eller recipienter, tilbageholdes i udskillere eller neutraliseres. [ , stk. 1] 40)Hvilke krav er der til dæksler og afdækninger? Dæksler og afdækninger skal: 1) Være udformet, placeret og fastholdt på en sådan måde, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod ulykker, 2) Have en styrke, så de kan modstå de påvirkninger, som de udsættes for, og 3) Være monteret, så de belastninger der påføres, ikke skader afløbsinstallationerne. [ , stk. 2] 41)Hvordan skal afløbsinstallationen udformes, hvis der er risiko for opstuvning? Ved risiko for opstemning i hovedafløbssystemet skal afløbsinstallationer udformes, så opstemningen ikke kan medføre skadelig oversvømmelse i bygningen. [ , stk. 3] 42)Hvilke krav er der til udførelsen med hensyn til fællessystem/separatsystem? Hvis hovedafløbsledningerne er udført som separatsystem, skal afløbsinstallationer udføres som separatsystem. [ , stk. 5] 43)Hvilke beføjelser har kommunen i forbindelse med udluftning/ventilation af en afløbsinstallation? Hvis kommunalbestyrelsen forlanger det, skal der etableres fornøden ventilation af hovedafløbsledninger gennem en ejendoms afløbsinstallation. [ , stk. 6]

32 Spørgsmål til DS 432 1) Hvordan klassificeres dæksler i DS 432? Dækslers tæthed over for lugt, vand, tryk og urenheder klassificeres efter følgende retningslinjer: Normaltæt dæksel Dæksel, der er tæt for nedfald af sten, pinde og lignende. Normaltætte dæksler er fx betondæksler anbragt i rørmuffe eller direkte på brøndring, og jerndæksler med gennemgående nøglehuller anbragt i vinkelformet karm uden særlige foranstaltninger for tæthed. Lugttæt dæksel Dæksel, der er tæt for udsivning af lugt fra afløbsinstallationer. Lugttætte dæksler er fx ikke-gennembrudte dæksler i vinkel- eller U-formet karm, evt. med særlig tætning fx med gummiringe. Tryktæt dæksel Dæksel, der er tæt mod udstrømning af vand fra afløbsinstallationen fx under opstemning. Tryktætte dæksler er fx lugttætte dæksler, der er fastboltet til brøndkonstruktionen. [4.3.3] 2) Hvor anvendes tryktætte dæksler? Hvor der er fare for opstemning [4.3.3] 3) Hvad er en flydende karm? Hvor brønde mv. er udført af materialer, der ikke kan modstå lodret trafikbelastning overført via dæksel eller rist, udføres dæksler og riste som flydende, dvs. at belastningerne overføres til vejbelægning og/eller jord. [4.3.2] 4) Hvor meget jorddækning bør der være over en tør-ledning? Sikring mod skader Ledninger i havearealer og lignende lægges så dybt, at der ikke er risiko for, at ledningerne beskadiges under normalt havearbejde. I villahaver bør jorddækning over top af tørre ledninger være mindst 0,3 m. 5) Hvorledes skal vandlåse vælges og placeres? 4.8 Vandlåse Vandlåse vælges og placeres således at vandlukket efter nogen tids udtørring ikke brydes af de over- og undertryk, der under normal drift forekommer i afløbsinstallationen at de under hensyntagen til brugen og udformningen af den installationsgenstand, de er anbragt ved, har det krævede vandlukke efter normal brug af installationsgenstanden at de er selvrensende i et tilstrækkeligt omfang at de kan renses og er let tilgængelige for rensning at de er sikret mod frysning. 6) Hvad bør vanlukkehøjden være i vandlåse i hhv. bygninger og i jord? Vandlukkets højde i vandlåse i bygning bør normalt være mindst 50 mm og uden for bygning 70 mm. [4.8] 7) Hvordan sikres en vandlås mod frysning? Af hensyn til frostfare bør vandlåse i jord uden for bygning anbringes således, at dybden fra terræn til vandspejl er mindst 0,75 m. I dybtliggende kældernedgange bør dybden fra gulv i kældernedgang til vandspejl være mindst 0,25 m. Afløb fra fryserum og lignende bør føres til en vandlås, der er anbragt frostsikkert. [4.8] 8) Hvilken bortledningskapacitet skal et gulvafløb have? 4.9 Gulvafløb Gulvafløb skal have en bortledningskapacitet, der svarer til den forudsatte spildevandsstrøm, der tilføres gulvafløbet

33 9) Hvilke krav er der til udførelsen af riste/karmkonstruktionen på et gulvafløb? Gulvafløbsskåle og riste/karmkonstruktioner skal være udført og monteret således, at vandudtrængning i gulvkonstruktionen ikke kan forekomme. [4.9] 10)Hvilken enkeltkraft bør et gulvafløb og rist kunne tåle at blive udsat for? Gulvafløbsskåle og riste i boliger og lignende bør være stabile over for en enkeltkraft på 1,5 kn. I industrilokaler og lignende kan belastningerne på riste fastlægges efter tabel [4.9] 11)Hvad svarer ovennævnte kraft til i kg? 150 kg [1kn=100 kg] 12)Hvilke sanitetsgenstande kan tilsluttes et gulvafløb ved sidetilslutning? Gulvafløb kan tilføres afløb fra gulv og/eller ikke-ildelugtende spildevand fra sanitetsgenstande, der tilsluttes ovenfra gennem hul i overrist eller fra siden gennem præfabrikerede tilslutninger i gulvafløbsskålens sider over vandlåsen. [4.9] 13)Hvad skal man tilstræbe ved ovennævnte? Afløbet så tæt på installations genstand som muligt. For at undgå lugtgener bør rør i gulve ikke placeres tæt ved varmeslanger.[4.10.1] 14)Hvilken risiko er der forbundet ved at installere et wc med 4 l skyllevandsmængde? Der er risiko for at ledningen ikke er selvrensende. 15)Hvor lang må ledningen fra ovennævnte wc, være til ledning der fører afløb fra en anden installationsgenstand? Ledninger, der alene fører spildevand fra wcér, må højst være 3 m lange målt fra wc et til tilslutning til anden ledning, der fører spildevand fra anden installationsgenstand end et wc med 4 liter skyllevandsmængde. [4.10.2] (Op til 10 meter ved fald på 40 ) 16)Hvor lang må en ledning, der føre afløb fra en bolig med wc skyl på 4 l, være før der tilkobles vand fra en anden bolig? Ledninger, der fører spildevand fra 1 bolig, må højst være 25 m lange, målt vandret fra wcéts tilslutning og indtil tilslutning til ledning, der fører spildevand fra andre boliger. [4.10.2] 17)Hvilke begrænsninger er der på ovennævnte ledning, hvad angår retningsændringer og brønde? Maks bøjninger og kun en tilslutning på brønd [4.10.2] 18)Hvilke begrænsninger er der, når køkkenvaske tilsluttes afløbsinstallationen? Køkken- og bryggersvaske Lugtgener skal undgås /16/. Derfor må køkken- og bryggersvaske ikke tilsluttes gulvafløb, nedløbsbrønde og lignende. 19)Hvor skal gulvafløbet være placeret, i forhold til en håndvask der skal tilsluttes sideindløbet? I samme rum som håndvask [4.10.4] 20)Hvordan skal afløbet fra en bruseniche være udført? Brusearrangementer Afløb fra brusere føres til afløbsinstallationen gennem selvstændig vandlås eller føres til gulvafløb eller til gulvafløbsskål, der tilsluttes i samme rum. Gulvafløb kan være fælles for flere brusere. 21)Hvordan bør ledninger i ikke bæredygtig jord udføres under bygning? Ledninger i ikke-bæredygtig jord under bygning kan ophænges i korrosions bestandige bæringer med kvalitet som rustfrit syrefast stål fastgjort i bygningskonstruktionen fx i terrændæk eller kældergulv.

34 Bæringerne bør dimensioneres under hensyn til jordtryk i alle retninger, og at ledningerne er helt vandfyldte. [5.1.1] 22)Hvordan kan afløbsinstallationer i jord uden for bygning, sikres mod frysning? Frostsikring Ledningers bundløb og vandspejl i vandlåse placeres i frostfri dybde mindst 0,75 m under terræn. (Dræn 0,6 m ved opvarmede bygninger) Sikring mod frost kan også foretages med isolering og/eller med varmekabler. 23)Hvordan bør stikledningen være placeret i forhold til hovedkloakken? Stikledninger og ledninger ind til første nedgangsbrønd eller lignende udføres vinkelret på hovedafløbsledningen. [5.1.5] 24)Hvordan bør ledninger og brønde være indmålt? Afløbsinstallationen i jord indmåles i forhold til faste terrængenstande eller bygværker. [5.1.5] 25)Hvilke krav er der til placering vandspejlet i en vandlås, ved tilslutning til liggende ledninger? Vandlåse på liggende sideledninger skal være placeret således, at vandspejlet er mindst 100 mm over toppen af den liggende ledning, den er tilsluttet. [ ] 26)Hvilke begrænsninger er der ved tilslutning af stående ledninger til liggende ledninger? Tilslutning af stående ledninger til liggende ledninger Hvis faldhøjden fra vandlås i øverste tilsluttede wc er højst 9,5 m, og der højst er tilsluttet 3 wc er, kan der anvendes et formstykke med en tilslutningsvinkel på højst 45 (toptilslutning). Er faldhøjden eller belastningen større, indskydes der et liggende, lige rørstykke med en længde på mindst 0,3 m mellem den stående og den liggende ledning (sidetilslutning). 27)Hvordan bør en dimensionsændring udføres? Dimensionsændringer foretages således at udluftning foregår, uden at trykvariationer bliver utilladeligt store at der ikke er risiko for tilstopning. [5.4] 28)Hvilke begrænsninger er der ved overgang mellem stående og liggende ledning, udført med kort bøjning? Overgang fra stående til liggende ledning Overgang kan foretages med en kort bøjning, såfremt der ikke udføres tilslutninger på den stående ledning lavere end 2 m over bøjningen og på den liggende ledning tættere end 1 m fra bøjningen faldhøjden fra den øverste tilsluttede vandlås til bøjningen ikke overstiger 10 m der højst er tilsluttet 3 wc er til den stående ledning. 29)Hvilke begrænsninger er der ved overgang mellem liggende og stående ledning, udført med kort bøjning? Overgang fra liggende til stående ledning Overgang kan foretages med en kort bøjning, såfremt der ikke udføres tilslutninger på den liggende ledning tættere end 1 m fra bøjningen og på den stående ledning tættere end 1 m fra bøjningen der højst er tilsluttet ét wc. I andre tilfælde udføres overgange med 2 stk. 45 bøjninger, evt. med en bøjning med stor bøjningsradius. 30)Hvilke alternativer findes der hvis ovennævnte begrænsninger ikke kan overholdes? I andre tilfælde udføres overgange med 2 stk. 45 bøjninger, evt. med en bøjning med stor bøjningsradius. [5.5.2]

35 31)Hvordan bør retningsændringer på liggende ledninger udføres? 5.6 Retningsændringer på liggende ledninger På ledninger, der kun er tilsluttet én installationsgenstand, kan der anvendes formstykker med en retningsændring, der højst er 88. På ledninger, hvor der er tilsluttet mere end én installationsgenstand, anvendes bøjninger, som højst er 45. Er retningsændringen 90, indskydes der et lige rørstykke på mindst 0,3 m mellem bøjningerne 32)Hvad skal man sikre sig ved placering af udluftningsledningers udmunding? 5.7 Udluftningers placering og udførelse Udluftning af afløbsinstallationer til det fri placeres således, at der ikke opstår lugtgener. For udluftningsledningers udmunding kan lugthensynet regnes tilgodeset, hvis de anbringes efter nedenstående regler: På tage med mindre hældning end 30 med vandret plan anbringes udmundingen mindst 0,3 m over det højeste punkt af oplukkelige vinduer eller døre fra beboelsesrum, køkkener, bade-, wc-, trappe- og forrum samt over udmundingen af kanaler for naturlig ventilation, for så vidt sådanne punkter er beliggende nærmere end 1 m målt i vandret plan. På tage med større hældning end 30 med vandret plan anbringes udmundingen mindst 0,8 m over de ovenfor nævnte punkter, for så vidt de er beliggende nærmere end 3 m målt i vandret plan. I opholdsarealer, fx på flade tage, anbringes udmundingen mindst 2 m over opholdsarealet. Dette gælder også det tilgrænsende område i indtil 3 m afstand målt i vandret plan fra arealets grænser. Ved luftindtag til anlæg for mekanisk ventilation anbringes udmundingen i mindst 5 m afstand målt i vandret plan og føres så langt som muligt ud fra den flade, som den er anbragt på. Udluftninger udføres således, at deres funktion ikke hindres som følge af tilisning mv. Udluftningers udmunding placeres mindst 50 mm over tagfladen for at undgå indstrømning af regnvand. 33)Hvilke overordnede krav er der til placering af renseadgange? 5.8 Placering af renseadgange Renseadgange skal placeres let tilgængelige og således, at rensearbejdet kan foregå let med tilstrækkeligt små ulemper og uden sundhedsfare /10/. Rensning skal så vidt muligt kunne foretages inden for vedkommende grundgrænse eller lejemål. Renseadgange i bygning må ikke placeres i beboelsesrum, lagerrum for fødevarer og lignende. Ledninger i jord kan normalt forudsættes renset ved højtryksspuling. 34)Hvor bør der placeres renseadgange? Renseadgange i spildevandsinstallationer skal placeres på følgende steder: På ledning i eller under gulv på jord med en afstand på højst 20 m. Ved overgang mellem stående og liggende samleledning i bygning. Efter sammenlagt retningsændring på mindst 90 uanset afstanden til næste renseadgang. I jord uden for bygningen, så afstanden mellem renseadgangene højst er 40 m. Længere afstand kan accepteres, hvis det kan påvises, at normalt anvendte renseværktøjer kan anvendes. Afstanden mellem den sidste renseadgang i bygning og den første i jord bør dog højst være 20 m. I bygning ved overgang fra ledning i bygning til ledning i jord. [5.8] 35)Hvornår, i arbejdsprocessen, skal der udføres kontrol på en afløbsinstallation? Kontrol og prøvning udføres på et sådant tidspunkt, at afhjælpning af fejl og mangler ikke medfører væsentlige ulemper. Kontrol udføres såvel af projekt som af udførelse og af den færdige installation. [6.1] 36)Hvilke krav er der til ledningsfaldet? 6.2 Kontrol af ledningsfald mv. Afløbsledningers fald kontrolleres. Det faktiske ledningsfald må ikke være mindre end minimumsfaldet for selvrensning. Det faktiske ledningsfald bør desuden opfylde følgende: 0,8 Ip I 1,2 Ip hvor Ip er det projekterede fald. (+/- 20 %) 37)Hvordan foretages en tæthedsprøve? 6.3 Tæthedsprøvning Tæthedsprøvning af afløbsinstallationer i jord foretages efter DS 455, Dansk Ingeniørforenings norm for tæthed af afløbssystemer i jord.

36 Afløbsinstallationer henføres til normal tæthedsklasse. Ledninger i sikringsrum, trykledninger og ledninger i vakuumsystemer dog til skærpet tæthedsklasse. Tæthedsprøvning af installation i bygning kan foretages ved hjælp af pebermynteolie, røg eller lignende. 38)Hvilke normer henvises der til, for udførelse af afløbsinstallationer? DS 430, DS432, DS436, DS437, DS475 39)Hvad skal en drift og vedligeholdelsesvejledning sikre? Vejledningen skal sikre muligheden for at der opnås en tilfredsstillende bortledning af afløbsvandet at ressourceforbruget bliver passende lille at risikoen for skader og ulemper bliver passende lille at omgivelserne ikke påføres risiko for sikkerhed og sundhed. [7] 40)Hvordan skal ovennævnte vejledning udformes? Vejledningerne udføres i overensstemmelse med brugernes samt drifts- og vedligeholdelsespersonalets kvalifikationer og muligheder. Vejledningerne bør udføres således, at de er tilstrækkelige uden supplerende instruktion. Vejledningerne omfatter ajourførte tegninger. Vejledningerne udføres efter DS Vejledningerne kan eventuelt samles i én vejledning og kun omfatte forhold, der er relevante i den pågældende installation. [7] 41)Hvem skal ovennævnte vejledning afleveres til? Bygherren 42)Hvem afleveres vejledningen til hvis man bygger for et typehusfirma, hvor huset man bygger ikke er solgt.? Typehusfirmaet som har ansvaret for overdragelse til kommende køber 43)Hvordan dokumenteres det at drift og vedligeholdelsesvejledningen er afleveret? I forbindelse med afleverings protokol. 44)Hvor længe skal dokumentationen opbevares? 5 år.

37 Kapitel 2 Projektering 1) Hvorfor skal der udarbejdes en afløbsplan med beskrivelse? Der skal udarbejdes et projekt med tegninger og beskrivelse, som kan danne grundlag for kommunens vurdering af, om Bygningsreglementets funktionskrav er opfyldt. I givet fald gives der en byggetilladelse, der samtidigt omfatter krav om tilsyn og godkendelse af afløbsinstallationen. Undtagelsen er mindre installationsarbejder, som enten kun skal anmeldes, eller som kan udføres uden tilladelse og anmeldelse. [KLH s. 24] 2) Hvad skal en afløbsplan som minimum indeholde? Som minimum skal der altid foreligge en tegning, en såkaldt afløbs-plan, der viser hele installationen. Ud over linjeføringen skal afløbs-planen omfatte oplysning om materialer og dimensioner, placering af installationsgenstande, placering af brønde, tilslutning til hoved-afløbsledningen og ledningsdybder med fald. Projektmaterialet, alternativt afløbsplanen, skal endvidere omfatte en nærmere beskrivelse af afløbsinstallationen. Projektmaterialet danner grundlag for udstedelse af byggetilladelsen, men kommunen kan altid forlange supplerende oplysninger og beregninger. [KLH s.25] 3) Hvad er vigtigt at sikre sig ved arbejder der ikke har i licitation? At det er den rette økonomiske pris Myndighedsbehandling At fælles betingelser stadig bliver overholdt (grænseflader/entreprisefgrænser) (Se lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren) 4) Hvornår er projektmaterialet senest færdigt? Ved ansøgning til myndigheder, eller når det sendes i udbud. 5) Hvem skal modtage de rettede tegninger? Myndigheder Bygherre Entreprenør(er) 6) Hvorfor er det vigtigt med grundige forundersøgelser inden projekteringen starter? Det kan blive dyrt at ændre på projektet i byggeperioden og endnu dyrere, når arbejdet er afsluttet. Det kan altid betale sig at være omhyggelig med forundersøgelserne! [KLH s. 29] 7) Hvilke oplysninger er det vigtigt at indhente fra bygherren inden projekteringen starter? Situationsplan med tegning af ejendommen, inkl. oversigt over grunden, matrikelkort med matrikelnummer. De foreliggende tegninger af den nye ejendom, herunder specielt plantegninger og snittegninger med evt. kælder og fundamenter, inkl. oversigt over alle de påtænkte installationer til afløb. Oplysninger om specielle installationer i den nye ejendom, herunder eventuelle afløb med skadelige stoffer. Oplysninger om eventuelle specielle krav til brugen af afløbsinstallationerne og eventuelle specielle krav til materialer, herunder eventuelle specielle kvalitetskrav. Oplysninger om planer for befæstelse af udenoms arealer, parkeringsarealer mv. af betydning for afledning af regnvand. Oplysninger om grundvandsforhold og eventuelle planer for dræning. Oplysninger om eventuelle servitutter, som kan have betydning for afløbsinstallationen (byggelinjer, vejudlæg, indskrænkninger af rådighed, tinglyste aftaler, om naboer, stikledninger eller kommunale hovedafløbsledninger eller andre ledninger over grunden osv. Oplysninger om eventuelle eksisterende bebyggelser, ledninger mv. på grunden, jf. videre i afsnittet Andre anlæg på ejendommen/naboejendommen. Bygherrens navn, adresse mv. [KLH s. 27]

38 8) Hvilke oplysninger er det vigtigt at indhente fra kommunen inden projekteringen starter? Tegninger vedrørende eventuelle eksisterende afløbsinstallationer på grunden. Tegninger vedrørende eventuelle tidligere bygninger på grunden, herunder især fundamenter, som (måske) ikke er fjernet. Er området kloakeret med et egentligt afløbssystem, eller forventes det udført jf. også kommunens spildevandsplan. Er det fællessystem eller separatsystem? Skal der anvendes andre løsninger, nedsivningsanlæg, tryksystem eller hvad? Placering og forløb af hovedafløbsledninger. Materialer, dimensioner, koter, fald og faldretning for hovedafløbsledningen, se efterfølgende om tilslutning til hovedafløbsledninger. Dækselkoter, vejkoter og relevante terrænkoter inkl. fremtidige ved planlagte ændringer. Mindst tilladte dimension på stikledning. Eventuelle servitutter og byggelinjer. Kan der forventes opstuvning, og da til hvilken kote? Hvor sikre er disse oplysninger, erfaringer, målinger eller beregninger? Hvad anbefales som sikkerhedstillæg? Er det en lavtliggende grund: Hvad er mulighederne for terrænoversvømmelser? Må der anbringes ledninger, brønde eller andet uden for byggelinjen/i fortov (bortset fra stikledningen)? Hvad kender kommunen til jordbunds- og grundvandsforhold i området? Hvilken regnintensitet der skal anvendes? Lokalplan for området? [KLH s. 28] 9) Giv eksempler på hvad servitutter kan indeholde? Nogle ejendomme er belagt med særlige bestemmelser, servitutter, der hindrer eller indskrænker mulighederne for placering af afløbsinstallationer. Eksempelvis kan der være lagt byggelinjer på en ejendom eller ved veje, der hindrer, at der kan bygges eller placeres ledninger og brønde uden for byggelinjen. Endvidere kan der være tale om, at dele af en grund har servitutter med hensyn til planlagte stier eller vejudvidelser. [KLH s. 30] 10)Hvad vil det sige at en servitut er tinglyst? De tinglyste servitutter, som findes i den lokale retskreds, fremgår af ejendommens tingbogsoplysninger. Det er den myndighed, som har lyst servitutten, der skal spørges om muligheden for at få ophævet servitutten eller for at få dispensation. [KLH s. 30] (juridisk formalitet) 11)Hvilke typer ledninger og brønde vil myndighederne normalt tillade placeret i fortov ved byejendomme, der er beliggende op til skel? I bykvarterer, hvor der må bygges helt ud til skel mod gaden, kan man i visse tilfælde opnå tilladelse til at placere ledninger og brønde i fortov. Dette gælder specielt for regnvandsledninger fra tagnedløb, lyskasser, kældernedgange samt omfangsdræn, som er placeret i det såkaldte lyskassebælte, der er et bælte på 0,8 m parallelt med vejskel. Normalt tillades ikke spildevandsledninger og nedgangsbrønde, måske tillades placering af rensebrønde. Disse forhold kan variere meget fra kommune til kommune. [KLH s. 30] 12)Hvilke specielle spørgsmål vil være relevant stille kommunen i forbindelse med dimensioneringen af afløbsinstallationer? Fællessystem eller separat Regnintensitet Må der nedsives regnvand Abløbskofficient mindst tilladte dimension på stikledning Tilslutningsforhold- højdetab Opstemningskote [jf. undervisning] 13) I hvilke tilfælde må et excentrisk reduktionsstykke vende således at bundløbet flugter? I forbindelse med indbygning i en spule- eller nedgangsbrønd. [KLH s. 37] 14) På hvilken del, ved overgang mellem stående og liggende ledning, bør dimensionsskifte foretages? Dimensionsskifte ved overgang fra en stående til en liggende afløbsledning bør altid foretages på den stående afløbsledning, således at bøjning og liggende ledning får samme dimension. [KLH s. 38]

39 15)Hvilke afløbsledninger må placeres højere end 0,75 m under terræn? Tørre ledninger til tagvand. Vandlåse eller nedløbsbrønde i kældernedgange. Ledninger i nedsivningsanlæg. Ledninger under bygning. Isolerede og opvarmede ledninger. Dræn ved opvarmede bygninger. [KLH s. 40] 16)Hvad skal tilsigtes for at vælge en hensigtsmæssig ledningsføring? Generelt set skal ledningsføringen i en afløbsinstallation anlægges så kort og direkte som muligt. Der skal være færrest mulige bøjninger fra tilløbsstedet til hovedkloakken, let tilgængelige renseadgange og nødvendig udluftning. [KLH s. 43] 17)Hvorfor kan det være en dårlig løsning at føre ledningen hurtigst muligt ud af huset? "Ledningen ud af huset hurtigst muligt" er ikke den billigste løsning, fordi der skal graves mere, og der skal udføres flere udsparinger i fundamentet. Endvidere vil ledningshydraulikken blive væsentligt forringet på grund af den store omvej, spildevandet skal gennemløbe til hovedkloakken, hvorved risikoen for forstoppelse i ledningen vokser betydeligt. Det kan blive nødvendigt at sætte ekstra brønde. [KLH s. 43] 18)Hvor mange graders retningsændring må der foretages med et formstykke, på en koblingsledning? Hvis der kun skal tilsluttes én installationsgenstand, kan der anvendes et formstykke med en retningsændring på højst 88. [KLH s. 44] 19)Hvornår kan det være hensigtsmæssigt at placere en ledning i en vinkel pa 45 grader gennem fundamentet? Ledningsføringen gennem et fundament bør ikke begrænses til en vinkelret gennemføring, fordi man ønsker at gøre hulafsætningen så enkel som muligt. Specielt hvis en mindre vinkel giver bedre afløbstekniske forhold, jf. figur [KLH s. 43] 20)Hvordan bør en 90 graders retningsændring foretages? Retningsændringer bør udføres med en vinkel på 45 eller mindre for at minimere risikoen for forstoppelser i ledningen. Skal der etableres en retningsændring på 90, bør ændringen udføres med to 45 -bøjninger, der er forbundet med et lige rørstykke på mindst 0,3 m. Hvis der kun skal tilsluttes én installationsgenstand, kan der anvendes et formstykke med en retningsændring på højst 88. [KLH s. 44] 21)Hvilke spørgsmål er det vigtigt at få svar på hos kommunen i forbindelse med tilslutning til hovedkloak? Muligheder og krav for tilslutning på hovedafløbsledningen undersøges hos kommunen. Der kan være tale om: Eksisterende afløb, så der ikke må etableres nye stikledninger. Ført stik ind til skel med eller uden skelbrønd. Afproppede grenrør på hovedafløbsledningen. Tilslutning ved nærmeste brønd på hovedafløbsledningen. Påboring eller indsætning af grenrør på hovedafløbsledningen. Sætning af ny brønd på hovedafløbsledningen.

40 Der skal desuden søges oplysninger om materialer, dimensioner, koter og fald for den nye del af stikledningen, om tilslutning til brønde og om evt. tilladelse til nedføring (jf. afsnittet om lodrette nedføringer). [KLH s. 31] 22) I hvilken forbindelse anvendes udtrykkene fællesforhold og tåleforhold, og hvad er forskellen? I forbindelse med tilslutning til hovedkloak. (ledninger på anden mands grund skal tinglyses) [KLH s. 31] 23)Hvor mange stikledninger må der normalt udføres pr. grund? Der må som hovedregel kun etableres én stikledning, dvs. én opgravning, til den enkelte grund. På grunde med mindst 50 m bygningsfacade mod vej kan der etableres flere stikledninger. For at undgå for lange og for dybe udgravninger kan det i disse tilfælde være en fordel at etablere flere stikledninger. [KLH s. 32] 24)Hvilken afstand anbefales normalt mellem ledninger i samme udgravning? Afstandskravene er fastsat i DS 475, Norm for etablering af ledningsanlæg i jord. Normalt anbefales der en fri afstand mellem parallelle vandrette ledninger på 0,5 m. [KLH s. 32] 25)Hvorfor bør stikledninger lægges vinkelret på kørebanen? Stikledninger skal normalt lægges vinkelret på kørebanen og lægges mireret under kørebane og fortov. Det giver den korteste ledningslængde, og eventuelle sætninger og efter reparationer vil blive minimeret, jf. figur [KLH s. 33]

41 26)Hvad bør mindste afstanden være mellem to krydsende afløbsledninger? Afstandskravene er fastsat i DS 475, Norm for etablering af ledningsanlæg i jord. Normalt anbefales der en afstand mellem krydsende ledninger på mindst 0,1 m, svarende til udjævningslaget for afløbsledninger. [KLH s. 32] 27)Hvad er den normale lægningsdybde for vandledninger? Vandledninger ligger normalt i en dybde på 1,25 m. [KLH s. 34] (DS 439 1,2 m til top af ledning) 28)Hvilke begrænsninger er der på toptilslutninger på liggende ledninger? Tilslutninger lodret ned på en liggende ledning bør som udgangspunkt undgås. Lodret tilslutning giver ofte anledning til forstoppelser, specielt hvis vandstrømmen i den liggende ledning er lille. Tilslutningen bør altid etableres gennem et liggende grenrør. I visse situationer kan en toptilslutning være hensigtsmæssigt, fx hvis der er placeret en række gulvafløb langs en ydervæg. I dette tilfælde vil toptilslutninger være en bedre løsning end mange rørgennemføringer i fundamentet eller at lede vandet i den modsatte retning i forhold til afløbet mod hovedkloakken. DS 432 angiver i øvrigt en række begrænsninger for toptilslutninger. [KLH s. 45] Tilslutning af stående ledninger til liggende ledninger Hvis faldhøjden fra vandlås i øverste tilsluttede wc er højst 9,5 m, og der højst er tilsluttet 3 wc er, kan der anvendes et formstykke med en tilslutningsvinkel på højst 45 (toptilslutning). Er faldhøjden eller belastningen større, indskydes der et liggende, lige rørstykke med en længde på mindst 0,3 m mellem den stående og den liggende ledning (sidetilslutning). 29)Hvor bør der placeres renseadgange på ledninger i bygning? Ledning på jord, i eller under gulv: Største afstand på 20 m. Ledning i jord, uden for bygning: Største afstand på 40 m. Afstanden mellem den sidste renseadgang i bygning og den første renseadgang i jord: Største afstand bør være på 20 m. Der skal placeres et rensestykke i forbindelse med overgang fra ledning i bygning til ledning i jord. [KLH s. 47] 30)Nævn 5 fornuftige renseadgange? De bedste renseadgange Nedgangsbrønde og rensebrønde, udendørs. Nedgangsbrønde og rensebrønde, indendørs. Inspektionskamre i bygning (med åbne bundrender eller et rensestykke påmonteret ledningen). Højtsiddende, påborede eller indhuggede ledninger (på mindst mm) nedløbsbrønde. De gode renseadgange Rensestykker på liggende ledninger, der fortsætter ud i jord. Gulvafløb med aftagelig vandlås. Gulvafløb med indvendig renseåbning. En aftagelig wc-skål. [KLH s. 46] 31)Hvorledes bør en fundamentsnedføringen udføres hvis en afløbsledning passerer under underkanten af fundament, og der undlades en statisk beregning af fundamentet? [KLH s. 48]

42 32)Hvad kan der ske ved at overskride grænsefladerne for fundamentsforstærkning ved midlertidige udgravninger? Der kan opstå sætningsskader på bygningsdele.[egen viden] 33)Hvad skal der foretages når en nedløbsbrønd placeres lige op af fundament? 34)Hvornår på året står grundvandet højest? Det står højest i perioden februar-april og lavest i august-oktober. [KLH s. 55] 35)Hvad er et sekundært grundvandspejl? I områder med lerlag, eller andre jordtyper med en lille permeabilitet tæt ved jordoverfladen, kan der være tale om såkaldte sekundære vandspejl. [KLH s. 55] 36)Hvilken form for dræning er normalt tilstrækkeligt i jordklasse 2? Ved klasse 2 er et almindeligt omfangsdræn langs fundamentet normalt tilstrækkeligt. Terrænet bør anlægges med et rigeligt fald, fx %, bort fra bygningen. [KLH s. 55] 37)Hvilken form for dræning anvendes normalt i klasse 3? Ved klasse 3 skal der drænes under hele gulvet, enten med net- sten- eller tæppedræn. [KLH s. 55] 38)Hvad er et indskudsdræn, og hvor anvendes det? Indskudsdræn, består normalt af et lag af singels mellem to lag beton, hvor det nederste lag beton har afløb i tætte rør til en pumpebrønd. Anvendes ved meget store mængder grundvand. [KLH s. 58] 39)Hvad bør filterelementet bestå af i lerjord?? Filterelementet består normalt af perle- eller ærtesten i fast lerjord. [KLH s. 57] 40)Hvad bør filter-elementet bestå af i sandet jord? Filterelementet består normalt af velgraderet sand i blød og sandet lerjord. [KLH s. 57] 41)Hvilke regnvandsarealer kan, ifølge DS 436, tillades ledt til drænsystemet? Regnvand må ikke ledes direkte til dræninstallationen. Undtaget er mindre lyskasser og eventuelt mindre kældernedgange, der helt er overdækket. Sidstnævnte mulighed må dog anses for at være en nødløsning, fordi der er risiko for, at der ledes spildevand fra en kældernedgang til drænet. [KLH s. 58]

43 42) Hvordan bør en direkte dræntilslutning udføres, i forhold til opstuvningskoten? Der tilsluttes over en eventuel opstuvnings kote, inkl. 300 mm sikkerhedstillæg. Er der usikkerhed vedrørende opstuvningskoten, skal der regnes fra toppen af hovedkloak på tilslutningspunktet plus 300 mm. [KLH s. 58] 43) Hvad skal dræn passere inden tilslutning til afløbsinstallationen? Der skal etableres sandfang. [KLH s. 57] 44)Hvilke krav stilles der til placering af rensemuligheder på dræninstallationer? Det skal være muligt at rense drænrørene. I udvalgte knækpunkter anbringes en min. 300 mm rensebrønd, dog mindst to for en almindelig firkantet bygning. [KLH s. 58] 45)Hvad betragtes som frostfri dybde for dræn langs opvarmede bygninger? Som udgangspunkt betragtes dræn som en almindelig afløbsledning. Dræn skal derfor frostsikres, normalt med en lægningsdybde på 0,75 m fra terræn til bundløb. Erfaringen har dog vist, at dræn, der er lagt omkring opvarmede bygninger, er frostsikre ved en lægningsdybde på 0,6 m fra terræn til bundløb. [KLH s. 40] 46)Hvor dybt bør drænet placeres under gulvkoten? Normalt mindst 0,3 m under den bygningsdel, der skal tørholdes. [KLH s. 58] 47)Hvad er minimumsfald for drænledninger? Drænledningen lægges med 3 5 fald. [KLH s. 58] 48)Hvad er et stikdræn, og hvilken funktion kan det have? Stikdræn leder vandet fra det kapillarbrydende lag eller et stendræn under gulvet ud til omfangsdrænet. [KLH s. 59] 49)Hvad er forskellen på et stendræn og et indskudsdræn? I forbindelse med gulve, der er placeret tæt på grundvandsspejlet, anlægges ofte et stendræn under gulvet, der består af mm singels eller skærver. Stendrænet føres ned langs fundamentets indvendige side, hvorfra der er forbindelse igennem et stikdræn til omfangsdrænet. Der kan eventuelt anlægges et netdræn under stendrænet. Indskudsdræn anlægges i de tilfælde, hvor et af de ovennævnte drænsystemer ikke kan anvendes på grund af for store vandmængder eller for stort vandtryk, jordklasse 4. Indskudsdræn, der er en dyr løsning, består af et 150 mm tykt lag vaskede singels, der er placeret mellem to lag beton. Det underste lag beton skal armeres i forhold til vandtrykket og have fald mod render i betonen, hvorfra vandet kan ledes i tætte ledninger til en pumpebrønd. Renderne skal dækkes, inden stenene lægges. Stenlaget skal dækkes inden støbning af det øverste lag beton, fx med asfaltpap. Det øverste lag beton skal som minimum have en lagtykkelse, der svarer til almindeligt gulv. [KLH s. 59] 50)Hvilke typer dræn bør altid pumpes?? Indskudsdræn og stendræn, dvs. dræn med forbindelse ind under gulvet, skal altid tilsluttes med pumpebrønd. [KLH s. 60] 51)Hvad er forskellen på direkte og indirekte tilslutning af et drænsysten, til den øvrige del af afløbsinstallationen? Tilslutning af drænet sker normalt ved en: Pumpebrønd, dvs. indirekte tilslutning. Nedløbsbrønd, dvs. direkte tilslutning. [KLH s. 60]

44 52)Hvilke krav stilles der i DS 432, til lukkeanordninger i et højvandslukke? [KLH s. 79] 53)Hvilke krav er der til vandlukkets højde i vandlåse, i henholdsvis bygning og i jord? I vandlåse stilles der krav til vandlukkets højde. Ifølge DS 432 skal højden, L, i et vandlukke inde i bygninger være mindst 50 mm, og i jord mindst 70 mm. [KLH s. 80] 54)Hvilken funktion har en vakuumventil? Vakuumventiler lukker luft ind i en afløbsledning, når der opstår undertryk i ledningen. Trykforskellen udjævnes. Vakuumventiler placeres over øverste installationsgenstand, jf. figur Mht. trykudjævning erstatter vakuumventiler udluftning over tag, fordi ventilerne trækker tilstrækkeligt med luft ind i ledningerne, så undertrykket ved vandlåse ikke overstiger 400 Pa som krævet. Dog skal man være opmærksom på, at overtryk ikke udjævnes. Vakuumventiler kan således ikke erstatte en ventilation af afløbsinstallationer i jord. I fællessystemer, hvor der jævnligt finder opstuvning sted, kan vakuumventiler kun anvendes i forbindelse med en anden form for udligning af overtryk. Derfor bør udluftning over tag til det fri altid foretrækkes. [KLH s. 82]

45 55)Hvilke projekteringsmæssige ulemper skal der tages højde for ved projektering med visse typer rottespærrer? Der findes rottespærrer, der kan placeres på ledninger i jorden. Nogle typer giver et højdetab, som der skal tages hensyn til ved projekteringen. [KLH s. 83] 56) Hvad er årsagen til at der i nogle tilfælde er projekteret med opstroppede ledninger under gulv? I de tilfælde, hvor der er risiko for sætning af jord ved eller under en bygning, bør afløbsledningerne altid opstroppes eller fikseres på anden måde. En geoteknisk undersøgelse kan imidlertid oplyse om, hvor og i hvilken retning der kan forventes jord- og grundvandstryk. I forbindelse med pælefunderede bygninger er der ofte anvendt dækelementer som terrændæk. I disse tilfælde er det vigtigt at projektere afløbsinstallationen, inden elementplanen tegnes, så det er muligt at opstroppe rørene i samlingerne mellem dækelementerne. [KLH s ] 57) Hvad skal ovenstående opstropninger kunne modstå? [KLH s 83]

46 58)Hvad skal man foretage sig ved kloakledninger der ikke mere er i brug? Ledninger, som ikke længere benyttes, skal altid afproppes og helst fyldes op. Det optimale er at fjerne alle gamle dele, inklusive brønde. Afpropning er vigtig for at undgå rotter, der finder de ubenyttede, "fredelige" ledninger velegnede til redebygning. Afpropningen foretages med en betonstøbning eller med slutpropper så tæt som muligt på den del af afløbsinstallationen, der stadig anvendes. Eventuelt kan der anvendes overgangsstykker for at sikre en solid afpropning. [KLH s. 88] 59) Hvordan udføres afløb fra en lysgang? Lysgange kan afløbsmæssigt sidestilles med kældernedgange. [KLH s. 72] 60)Hvad er betingelsen for at føre afløbet fra en lyskasse til spildevandsledningen i et separatsystem Hvis afløbet føres til en nedløbsbrønd, hvor der også tilledes spildevand, udføres afløbet normalt med en afløbsskål, der er udstyret med vandlås. Nedløbsbrønde anbringes normalt uden forlyskasser. Findes der en nærliggende pumpebrønd, er dette en enkel løsning til afvanding af små vandmængder fra lyskasser. [KLH s. 72] Det kræver tilladelse fra myndigheder at føre mindre mængder til separat system [DS ] 61)Hvordan bør en evt. afledning af vand fra lyskasse til dræn udføres? [KLH s. 72] 62)Hvordan bør afløbet fra en helt eller delvist overdækket kældernedgang udføres? Vandlåse eller nedløbsbrønde i kældernedgange kan placeres så højt, som forholdene tillader det, dog mindst 40 cm fra gulvkote til vandspejl. En overdækket kældernedgang, varme fra kælderrum og jordvarmen beskytter mod frost. Hvis man skønner, at den aktuelle placering kan være udsat, kan afløbet udføres som en afløbsskål, der føres til en nedløbsbrønd med vandlås. Vandlåsen skal placeres uden for nedgangen. [KLH s. 40] I separatsystemer føres afløbet gennem et sandfang til regnvandssystemet. I fællessystemer skal man overveje eventuelle konsekvenser ved opstuvning, fx bør der installeres et separat højvandslukke. Afløbet kan kun føres til bygningsdræn, hvis der er givet speciel tilladelse af myndigheden. Dette må imidlertid betragtes som en nødløsning, fordi der er risiko for spildevand fra kældernedgange. [KLH s.70-71] 63)Hvordan bør afløbet fra en helt lukket kældernedgang udføres? [KLH s. 71]

47 Fundaments-forhold. Ler. 64) Skal der ekstrafunderes her? Ja Hvis ja, hvor meget? 353 mm Hvor meget skal udgravningen flyttes hvis dette skal undgås? 0,53 m [Skema for fundamentsforhold] 65) Skal der ekstrafunderes her? Ja Hvis ja, hvor meget? 726 mm Hvor meget skal udgravningen flyttes hvis dette skal undgås? 1,09 m [Skema for fundamentsforhold] 66)Hvad er mindste afstand fra centrum af ledning til fundament? 4,7 m [Skema for fundamentsforhold]

48 67)Hvad er mindste afstand fra centrum af ledning til fundament? 4,98 m [Skema for fundamentsforhold] 68) Skal der ekstrafunderes her? Ja maks. 1,334 m Hvis ja, hvor meget? 66 mm Hvor meget skal udgravningen flyttes hvis dette skal undgås? 0,1 m [Skema for fundamentsforhold] 69) Til hvilken kote kan der graves til herunder? Kote -0,4 [Skema for fundamentsforhold]

49 70)Hvad er mindste afstand fra centrum af ledning til fundament? 5,73 m [Skema for fundamentsforhold] 71) Skal der ekstrafunderes her? Ja max. 1,634 m Hvis ja, hvor meget? 66 mm. Hvor meget skal udgravningen flyttes hvis dette skal undgås? 0,1 m [Skema for fundamentsforhold] 72) Skal der ekstrafunderes her? Ja BK 1,56 max. 0,417 Hvis ja, så udregn hvor stor udstrækningen af forstærkningen skal være. 3,71 m * 2 = 7,42 m [Skema for fundamentsforhold]

50 73) Skal der ekstrafunderes her? Ja BK 2,15 min. Afstand 4,23 m. (2,15-0,9)=1,25 m Hvis ja, så udregn hvor stor udstrækningen af forstærkningen skal være. Både for ledning og brønd. Ledning: LK = (3,35*10/1000+8,3) 8,33. 2,02 m under FUK FUK 1: 8,33 FUK 2: 8,93 FUK 3: 9,53 FUK 4: 10,13 Afstand (2,4+0,18*2) = 5,16 m Brønd Fuk for forstærkning = 9,1 5,25² 3,35² = 4,01 m i hver retning. Forstærkning sammenlagt (4,01+1,2)*2 10,42 FUK1: 9,10 (8,02) FUK 2: 9,70 (1,2) FUK 3. 9,30 (1,2) [Skema for fundamentsforhold]

51 Kapitel 3 Dimensionering 1. Hvilke typer dimensionsgivende afløbsstrømme findes der? Den dimensionsgivende spildevandsstrøm, qs,d. Den dimensionsgivende regnvandsstrøm, qr,d. Den dimensionsgivende drænvandsstrøm, qd,d. Den dimensionsgivende pumpede strøm, qp,d. [KLH s. 97] 2. Hvad består den dimensionsgivende spildevandsstrøm af? Den dimensionsgivende spildevandsstrøm beregnes på grundlag af summen af de forudsatte spildevandsstrømme qs,f. Der tages hensyn til sandsynligheden for, at de enkelte forudsatte spildevandsstrømme ikke optræder samtidig fra tilsluttede installationsgenstande. [KLH s. 97] 3. Hvad er et samtidighedsdiagram? Figurtekst: Figur 3.8 Samtidighedsdiagram. For samleledninger med forudsatte spildevandsstrømme mellem 12 qs,f l/s, kan den dimensionsgivende spildevandsstrøm fastsættes efter diagrammet. [KLH s. 101] 4. Hvordan fastlægges den forudsatte spildevandsstrøm? Forudsat spildevandsstrøm Den forudsatte spildevandsstrøm for normalt anvendte installationsgenstande kan fastsættes efter tabel Hvad sættes den forudsatte spildevandsstrøm fra en pumpe til? For pumpeanlæg kan den forudsatte spildevandsstrøm sættes lig pumpeydelsen. [DS 3.2.1] 6. Hvad er summen af qs,f for 2 stk. bidet, 4 stk. udslagsvaske, en urinal med 8 stande og en vaskerende på 2 m.? (2*0,3)+(4+0,6)+1,8+(2*0,4) = 5,6 qs,f l/s [DS ] 7. Hvad er summen af qs,f for 2 stk. GA 100 med tilsluttede håndvaske, 2 stk. dobbelte køkkenvaske og 4 stk. drikkekummer? (2*1,8)+(2*1,2)+(4*0) = 6,0 qs,f l/s [DS ] 8. Nævn 4 funktioner et GA kan have? Gulvafløb anvendes fx med én eller flere af følgende funktioner: a. tilslutningssted for én eller flere installationsgenstande. b. afløb fra gulvfladen fx under spuling. c. afløb fra sikkerheds- og overløbsledninger. d. afløb fra beholdere under tømning og udslamning mv. e. afløb fra brandslukningsanlæg, hvor afløb er krævet. [DS ]

52 9. Hvordan kan qs,f fastsættes i boligers baderum? I boligers bade- og toiletrum, bryggers og lignende kan den forudsatte spildevandsstrøm normalt fastsættes som summen af de to største forudsatte spildevandsstrømme, jf. tabel [DS ] 10. I hvilke situationer kan værdien 1,5 l/s, anvendes for GA 100 i erhvervsbyggerier? Hvor de tilførte spildevandsstrømme ikke kan fastlægges med sikkerhed. [DS 3.2.1] 11. Hvordan fastsættes qs,f for en koblingsledning? Koblingsledninger I koblingsledninger sættes den dimensionsgivende spildevandsstrøm lig den forudsatte spildevandsstrøm. For ledninger fra gulvafløb regnes med den største af de i anførte forudsatte spildevandsstrømme. 12. Hvad kan qs,d fastsættes til for en ledning der fører afløb fra en bolig? 1,8 qs,d l/s [DS ] 13. Hvad må tabel i DS 432, anvendes til? 14. Er en børnehave med 80 børn og 8 toiletter bolig-lignende (kurve A eller B)? Kurve A [ ] 15. Hvad gør man hvis qs,f overstiger 4000 l? Samleledninger med qs,f > 4000 l/s. Den dimensionsgivende spildevandsstrøm kan fastsættes efter aftale med myndigheden. 16. Efter hvilken formel beregnes qrd?

53 17. Hvor længe varer et dimensionerende regnskyl? Der kan normalt regnes med regnskyl med en intensitet svarende til en varighed på 10 minutter. [3.3.1] 18. Hvad står størrelsen n for? n er den årlige sandsynlighed for, at der forekommer regnskyl med en intensitet, der er større end den dimensionsgivende. [3.3.1] 19. Hvad svarer I, n= 1/2 til? 0,014 l/s-m², anvendes hvor der kun er risiko for let oprettelige skader på bygninger, inventar og lignende. Skader bør kunne oprettes ved almindelig rengøring og kortvarig udtørring. Der bør kun kunne forekomme oversvømmelse i rum med vandtætte gulvkonstruktioner. [3.3.1] 20. I hvilke situationer anvendes I, n = 1/10. 0,023 l/s-m², anvendes Hvor der er risiko for svært oprettelige skader på bygninger, inventar og lignende. [3.3.1] 21. Hvem kan fastsætte andre regnintensiteter end angivet i DS 432? Myndigheden kan foreskrive andre regnintensiteter baseret på lokale statistikker. [3.3.1] 22. Hvad er en klimafaktor? Skal der tages hensyn til de forventede kommende klimaændringer, kan regnintensiteterne ganges med følgende faktorer, der er beregnet for en fremskrivningshorisont/forventet teknisk levetid på 100 år. [3.3.1] 23. Hvilke klimafaktorer findes der, hvad står de for? 24. Hvad er en afløbskoefficient? Den del af regnvandet der tilledes en recipient. [jf. undervisning] Afløbskoefficienten kan fastsættes efter følgende retningslinjer: 1,0 for tagflader og tætte terrænbelægninger, fx af asfalt, beton eller belægninger med tætte fuger 0,8 for belægninger med grus- eller græsfuger 0,6 for grusbelægninger 0,1 for havearealer og arealer uden belægning. [3.3.2] [3.3.1] 25. Hvad udtrykker den gennemsnitlige afløbskoefficient? [KLH s.106]

54 26. Hvad kan man gøre hvis man ikke kan overholde den, af myndigheden, fastsatte gennemsnitlige afløbskoefficient? Den gennemsnitlige afløbskoefficient må normalt ikke overskride den, der er fastsat af myndigheden for den pågældende afløbsinstallation. Kan afløbskoefficienten ikke holdes under den af myndigheden fastsatte, etableres forsinkelsesbassin eller lignende efter nærmere aftale med myndigheden. [3.3.2] 27. Hvordan beregnes det regnmodtagne areal? Regnmodtagende areal Det regnmodtagende areal (A) beregnes som summen af de indgående vandrette arealer den vandrette projektion af de skrå flader, og 1/3 af de lodrette flader, der rammes af den største slagregnsmængde, hvilket som regel er de flader, der vender mod den fremherskende vindretning. Det kan anbefales, at den dimensionsgivende regnvandsstrøm beregnes svarende til fuld udbygning af grundstykket. 28. Hvordan beregnes den dimenssionsgivende afløbsstrøm i separatsystemer? 3.6 Dimensionsgivende afløbsstrøm i separatsystemer Den dimensionsgivende afløbsstrøm i separatsystemer beregnes som: qd = qs,d i spildevandsledninger qd = qr,d + qd,d i regnvandsledninger 29. Hvordan beregnes den dimenssionsgivende afløbsstrøm i fællessystemer? 3.5 Dimensionsgivende afløbsstrøm i fællessystemer Den dimensionsgivende afløbsstrøm i fællessystemer beregnes som: qd = qs,d + qr,d + qd,d 30. Hvordan dimensioneres afløb fra et byggeri der tages i brug etapevis? En afløbsinstallation, der planlægges udbygget og taget i brug etapevis, dimensioneres således, at installationen har tilstrækkelig kapacitet og er selvrensende under alle etaper i byggeriet. Dimensionering kan foretages ved hjælp af Colebrook-White s formel, der for delvis fyldte ledninger kombineres med Brettings formel, se anneks A. Selv om der foretages en beregningsmæssig dimensionering, bør begrænsningerne anført i det følgende tages i betragtning i anvendelsen af visse dimensioner og ledningsfald. [3.7] 31. Hvad er den tilladelige tryksvingning i en afløbsinstallation? For at undgå udsugning af vandlåse bør tryksvingningerne i afløbsinstallationen umiddelbart ved vandlåsens afgang ikke være større end ± 400 Pa. Tryksvingningerne begrænses ved, at ledningerne ved den dimensionsgivende afløbsstrøm dimensioneres som delvis fyldte, og at ledningerne er sikret lufttilførsel. [3.7.1] 32. Hvad svarer ovennævnte til, i meter-vandsøjle? 0,04 meter [jf. undervisning] (passer med at vandlukke skal være mindst 0,05 m) 33. Ved hvilket fald kan en spildevandsledning normalt anses for at være selvrensende? Spildevandsledninger, der er tilsluttet almindelige installationsgenstande, jf. tabel 3.2.1, og som har et fald på mindst 20, kan normalt anses for at være selvrensende. [3.7.2] 34. Ved hvilket fald kan en regnvandsledning normalt anses for at være selvrensende? Regnvandsledninger, der er beskyttet mod urenheder fx ved hjælp af sandfang, og som har et fald på mindst 10, kan normalt anses for at være selvrensende. [3.7.2] 35. Hvad er mindst tilladelig dimension på ledninger i jord? 75 mm som indvendig diameter. [3.7.3] 36. Hvad er ovennævnte hvis der er koblet wc på? Ledninger i jord, der fører afløb fra wc er og lignende, udføres i dimensioner større end 95 mm som indvendig diameter. [3.7.3]

55 37. Hvilken fyldning kan en stående udluftet spildevandsledning dimensioneres for? Stående udluftede spildevandsledninger dimensioneres for et fyldningsforhold på maks. 0,2. [3.8.1] 38. Hvilken fyldning kan en liggende udluftet spildevandsledning som udgangspunkt sættes til? Liggende udluftede spildevandsledninger dimensioneres for en relativ vanddybde på maks. 0,5. [3.8.1] 39. Under hvilke forudsætninger kan ovennævnte fastsættes højere, og hvor højt? Liggende spildevandsledninger i jord med en dimension, der er mindst 150 mm, kan efter første brønd i jord uden for bygning dimensioneres med en relativ vanddybde på 0,7. [3.8.1] 40. Hvordan fastsættes dimensionen på en ikke udluftet spildevandsledning? 41. Hvilke begrænsninger er der på ikke udluftede spildevandsledninger i jord?

56 42. Hvordan fastsættes faldet på ikke udluftede spildevandsledninger i jord? Ledningsfald Ledningsfald bør være mindst som angivet for udluftede spildevandsledninger. (12 med wc og 20 uden wc, jf. tommelfinger regel) 43. Hvordan dimensioneres en udluftningsledning? 3.9 Dimensionering af udluftningsledninger Udluftningsledninger udføres og dimensioneres således, at tryksvingningerne i ledninger, der er dimensioneret som udluftede ledninger, ikke overstiger ± 400 Pa. Hvis der er tale om lange udluftningsledninger, høje bygninger, udluftnings- og spildevandsledninger med mange enkeltmodstande mv., anbefales det at udføre udluftningsledningen i samme dimension som den ledning, der skal udluftes. 44. Hvad er et udluftningspunkt? [1.6] 45. Hvordan udluftes en afløbsinstallation? Lufttilførslen sker i udluftningspunkter, der er sikret lufttilførsel fx gennem en korrekt dimensioneret udluftningsledning, se 3.9, med udmunding i det fri eller gennem en vakuumventil eller fra en brønd således, at lufttilførsel er sikret. Brønden kan være en rense- og inspektionsbrønd. 46. I hvilken retning skal luften strømme for at en ledning kan anses for udluftet? Foregår lufttilstrømningen i vandets strømningsretning, dimensioneres ledningen som en udluftet ledning, se 3.8. Foregår lufttilstrømningen mod vandets strømningsretning, dimensioneres ledningen som en ikke-udluftet ledning, se [3.7.1]

57 47. Hvor mange wc er må der tilsluttes en ikke udluftet ledning? 48. Hvilke begrænsninger er der på faldhøjder for en ikke udluftet ledning? Begrænsning af faldhøjde og belastninger Faldhøjden, regnet fra vandspejl i øverst beliggende vandlås på en ikke-udluftet spildevandsledning til tilslutning i et udluftningspunkt, må ikke overstige 6 m. I øvrigt må faldhøjderne ikke overstige de i tabel angivne værdier. Hvor afløbet fra et wc udføres i dimensioner mindre end 96 mm, må der ikke tilsluttes andre installationsgenstande højere end 1 m over udluftningspunktet. Hvor afløb fra et wc og andre installationsgenstande med en maksimal sum af forudsatte spildevandsstrømme på 1,2 l/s føres i en ledning med di 96 mm, må faldhøjden ikke overstige 4 m. 49. Hvad kan fyldningen for en stående regnvandsledning sættes til? Stående regnvandsledninger dimensioneres normalt for et fyldningsforhold på 0,33. [3.11.1] 50. Hvad kan fyldningen for en liggende regnvandsledning sættes til? Liggende regnvandsledninger kan dimensioneres fuldtløbende. [3.11.1] 51. Hvilken fyldning kan en stående udluftet fællesledning dimensioneres for? Stående udluftede fællesledninger dimensioneres for et fyldningsforhold på maks. 0,2. [3.12.1] 52. Hvad kan fyldningen for en liggende udluftet fællesledning sættes til, som udgangspunkt? Liggende udluftede fællesledninger dimensioneres for en relativ vanddybde på maks. 0,7. Den relative vanddybde for spildevandsandelen alene må ikke overstige 0,5. Ledninger i jord med en dimension, der er mindst 150 mm, kan efter første brønd i jord uden for bygning dimensioneres for en relativ vanddybde for spildevandsandelen alene på op til 0,7. De angivne fyldninger beregnes for en regnvandsstrøm svarende til n = 1/2. [3.12.1] 53. Hvad er forudsætningen for at ovennævnte, kan sættes højere og hvor højt kan den sættes? Liggende fællesledninger kan dimensioneres som fuldtløbende efter første brønd i jord uden for bygning. [3.12.1] 54. Hvilket fyldningsforhold kan spildevandsdelen i en ikke udluftet fællesledning sættes til som udgangspunkt? Der kan ikke fastlægges relative vanddybder for spildevandsledninger, som ikke er udluftede. Risikoen for skadelige over- og undertryk er stor for blinde spildevandsledninger især ved store fyldningsforhold. [KLH s. 113]

58 55. Hvad er forudsætningen for at ovennævnte, kan sætte højere og hvor højt kan den sættes? Der findes pt. ikke konkrete beregningsmetoder, så dimensionering af blinde spildevandsledninger bygger på erfaringsregler, der er ens for både liggende og stående ledninger. Da erfaringsreglerne kræver kendskab til belastninger og faldhøjder, er det nødvendigt at vide, hvordan afløbsledningerne er placeret i bygningen. [KLH s.113] 56. Hvad kan fyldningen for en udluftet 110 mm fællesledning efter 1? Brønd i jord uden for bygning, sættes til? 1 [jf. undervisning] 57. Hvad kan spildevandsdelen i ovennævnte sættes til? 0,5. Liggende spildevandsledning i jord med en dimension, der er mindst 150 mm, kan efter første brønd i jord uden for bygning dimensioneres med en relativ vanddybde på 0,7. [KLH s. 112] 58. Hvordan fastlægges faldet for en udluftet fællesledning? Rørstørrelsen bestemmes af figur a og a for henholdsvis spildevandsandelen og regnvandsandelen alene. Den største vælges! 59. Hvordan fastsættes rørstørrelsen for en ikke udluftet fællesledning? Efter tabel Hvordan fastlægges faldet for en ikke udluftet fællesledning? Ikke udluftede fællesledninger dimensioneres med maksimale forudsatte spildevandsstrømme ligesom ikke udluftede ledninger. Den dimensionsgivende regnvandsstrøm skal indgå i summen af forudsatte spildevandsstrømme. Ledningsfaldet bør mindst være som for udluftede fællesledninger. [KLH s. 118] 61. Hvordan fastlægges faldet for afløbsledninger fra wc er med skyllevandsmængde under 6 l/s? Spildevandsledninger, der er tilsluttet særlige installationsgenstande, fx wc er med en skyllevandsmængde, der er mindre end 6 l, udføres med minimumsfald som angivet i [3.7.2] 62. Hvordan forstås største q metoden? DS 432 giver ingen specifik dimensioneringsvejledning for pumpede afløbsstrømme ud over det almindelige samtidighedsprincip. Med udgangspunkt i sandsynligheden for, at den pumpede afløbsstrøm og den ikke pumpede afløbsstrøm optræder samtidigt i den fælles ledning, er der udviklet en metode til dimensionering, som benævnes "største-q-metoden". Største-q-metoden gælder for anlæg, hvor summen af de forudsatte spildevandsstrømme er mindre end l/s, hvilket svarer til omkring 200 almindelig lejligheder. Det er forudsat, at installationerne i lejlighederne anvendes tilfældigt, dvs. ikke samtidigt. Største-q-metoden er baseret på følgende princip: Når en pumpet vandstrøm føres til en spildevandsledning, hvor der forekommer en afløbsstrøm, der ikke er pumpet, kan der dimensioneres efter den største af disse to afløbsstrømme. [KLH s. 120] 63. Hvilken vandstrøm skal medregnes hvis man pumper 8 l spildevand ind på en separatledning hvor der i forvejen løber 10 l/s? 10 l/s [KLH s. 121] 65. Hvilken vandstrøm skal medregnes hvis man pumper 8 l spildevand ind på en fællesledning hvor der i forvejen løber 10 l spildevand og 6 l regnvand i sek.? 16 l/s [KLH s. 121] 66. Hvilken vandstrøm skal medregnes hvis man pumper 6 l drænvand ind på en fællesledning hvor der i forvejen løber 10 regnvand og 6 l spildevand i sek.? 16 l/s [KLH s. 121]

59 67. Hvilken vandstrøm skal medregnes hvis man pumper 8 l regnvand ind på en fællesledning hvor der i forvejen løber 10 l spildevand og 10 l regnvand i sek.? 28 l/s [KLH s.121] 68. Hvordan fastsættes afløbsstrømmen i en drænledning? 3.4 Drænvandsstrøm Den dimensionsgivende drænvandsstrøm i opsamlings- og bortledningsledningen er normalt lille. Hvor der er tale om omgivelser med porøse jordarter og dræning under grundvandsspejlet, bør den dimensionsgivende drænvandsstrøm bestemmes ud fra en hydrogeologisk undersøgelse. 69. Hvilket dokument giver anvisninger i ovennævnte? DS 436 Norm for dræning af bygværker mv. 70. Hvilken lovmæssig status har ovennævnte dokument? Den har hjemmel i BR En norm er et dokument, som for et defineret område opstiller krav, der tilsigter opnåelsen af et forsvarligt teknisk kvalitetsniveau. Normen gennemgår en offentlig godkendelsesprocedure, som sikrer en bred accept af dens indhold. Normkravene er i størst muligt omfang funktionelt betingede og baserede på teknisk-videnskabelig viden. Normen undgår i hovedsagen at regelgive for (standardisere) projekteringsmetoder, udførelsesmåder eller fysiske dele. I normteksten kan der forekomme henvisninger til danske og internationale standarder, fx vedrørende materialekvaliteter og prøvningsmetoder. [DS ] 71. Hvilken lovmæssig status har DS 432? Vejledende For afløbsinstallationer har størstedelen af de tekniske forskrifter ikke tidligere været optaget i bygningsreglementet, men derimod indeholdt i DS 432, Norm for afløbsinstallationer, som bygningsreglementet har henvist til. De overordnede krav i DS 432 er nu skrevet direkte ind i bygningsreglementet. Opfyldelse af bygningsreglementets krav er ufravigelig. I den foreliggende 4. udgave af DS 432, Norm for afløbsinstallationer, er bygningsreglementets generelle og specifikke krav til afløbsinstallationer anført neden for med angivelse af et referencenummer. En referenceangivelse i normens kapitler henviser til det pågældende referencenummer og indikerer dermed, at kravet er indført i bygningsreglementet. [0]

60 Kapitel 4 Lægningsbestemmelser DS 475 1) Hvad vil det sige, at DS 475 er en ikke ledningsspecifik norm? Normen skal omhandle alle ikke-ledningsspecifikke fysiske forhold i forbindelse med lægning af ledninger (herunder kabler) i jord under hensyntagen til de omgivende installationer og konstuktioner. Således skal følgende behandles: - forhold vedrørende planlægning og projektering af ledningsarbejder, herunder omfang af forundersøgelser, placering- og afstandskrav og forhold mellem ledninger indbyrdes og mellem ledninger og konstruktioner; - forhold vedrørende selve lægningsarbejdet, herunder traditionel gravning og fyldning, nedplejning, kædegravning, jordfortrængning og boring; - forhold til eksisterende ledninger. 2) Hvornår trådte denne norm i kraft?? Standarden træder i kraft den 15. juli [0.1] 3) I hvilke tilfælde kan der afviges fra normens krav? Der kan afvigesfra normens krav hvis det dokumenteres, at afvigelsen er forsvarlig.[1.1] 4) Hvilket område er normen gældende for? Normen gælder for etablering af ledningsanlæg i jord under hensyntagen til omgivelserne. Normen overordnes de eksisterende ledningsspecifikke normers bestemmelser for lægning af ledninger, hvad angår alle ikke ledningsspecifikke fysiske forhold. For ledningsspecifikke forhold er ledningsnormene overordnede. Normen gælder for indretning og udførelse af nye anlæg samt ved fornyelser, udbedringer eller udvidelser af bestående anlæg. Ved indgreb i bestående anlæg gælder nomen ikke for de dele af anlægget, som bevares. [1.2] 5) Hvad er definitionen på bundbredde? Bredden af en ledningsgrav målt i niveau med underkant af udjævningslag, dog underkant af ledning, hvis der ikke er udjævningslag. [1.3]

61 6) Hvad er definitionen på gravdybde? Den vertikale afstand fra terræn (overside af evt. befæstelse) til underbund (evt. grundforstærkning). Se figur 1.3 b. 7) Hvad er kohæsionsjord? Jord, hvis egenskaber præges af sammenhæng mellem partiklererne (ler? silt mv.). [1.3] 8) Benævn de tre projektklasser? - lempet projektklasse; - normal projektklasse; - skærpet projektklasse.[2.1] 9) Hvad er afgørende for valg af projektklasse? Fastlæggelse af projektklassen skal ske ud fra, hvor vanskeligt projektet er. Ved fastlæggelsen vurderes: - ledningsspecifikke forhold for den nye ledning, såsom ledningens art, størrelse og betydning, jf. den pågældende ledningsnorm; Hvor disse forhold peger på forskellige projektklasser, vælges den højeste af de således fastsatte projektklasser. [2.1] 10) Benævn de tre sikkerhedsklasser? - lav sikkerhedsklasse; - normal sikkerhedsklasse; - højeste sikkerhedsklasse. [2.2] [1.3]

62 11) Ud fra hvilke kriterier fastlægges valg af sikkerhedsklasse? Sikkerhedsklassen fastlægges ud fra en vurdering af konsekvenserne af et eventuelt svigt både under anlæg og drift. Vurderingen omfatter dels selve ledningen, jf. den specifikke ledningsnorm, dels lægningsforholdene, jf. denne norm. [2.2] 12) Må et projekt i høj sikkerhedsklasse gennemføres i lempet projektklasse? 13) Nævn 4 forhold som forundersøgelser skal klarlægge? - at myndighedskrav klarlægges; - at muligheden for sammenlægning af flere ledningstyper i fællesgrav udnyttes; - at muligheden for tidsmæssig koordinering udnyttes; - at funktionskravene til etablering og retablering af ledningsgraven klarlægges; - at påvirkninger fra omgivelserne på ledningsanlægget klarlægges; - at ledningsanlæggets påvirkninger på omgivelserne i forbindelse med etablering og drift klarlægges. Forundersøgelserne skal mindst omfatte registrering og vurdering af: - jordbunds- og grundvandsforholdene i henhold til Norm for fundering DS 415); - risiko for forurening af jorden; - eksisterende og planlagte veje, øvrige befæstede arealer samt trafikale forhold; - eksisterende og planlagte ledninger; - stabilitet af eksisterende ledninger; - bygninger, broer, master, træer, hegn, vandløb, fortidsminder mv.; - risiko for vagabonderende strømme i metalliske ledninger; - risiko for induktiv og kapacitiv overkobling mellem metalliske ledninger. [2.3.1] 14) I hvilke områder koncentreres geotekniske undersøgelser for det meste? De geotekniske forundersøgelser koncentreres ofte i områder med: - forventede fyld- og blødbundsaflejringer, - forventet højt grundvandsspejl; - bygværker, særlige underforinger og krydsninger samt belastnings koncentrationer, - nærliggende bygninger og konstruktioner, hvor der kan være stabilitetsproblemer ved udgravning; - forurening eller særlig miljøfølsomhed. [2.3.2] 15)Hvilke krav stilles der til gravens bundbredde? Gravens bundbredde skal være tilstrækkelig stor til, at arbejdet i forbindelse med lægning af ledningen samt det efterfølgende tilfyldnings- og kompremeringsarbejde kan udføres forsvarligt. [2.5.1] 16)Hvor stor skal afstanden mellem en afløbsledning af PVC og en naturgas-stikledning være ved parallelføring og ved krydsning? 1 meter ved paralelføring og 0,3 meter ved krydsning. [tabel V 2.6.1] 17)Hvor stor skal den intakte vandrette banket mellem udgravning og eksisterende belægning være? Mindst 50 mm intakt, synlig fri banket. [figur V 2.5a.]

63 18) Hvilken bundbredde anbefales ved gravning i afstivet grav for et 160 mm PVC-rør? (Der Bør vælges den største mulighed) 19)Hvad ville du foreslå som bundbredde til et 160 mm kloakrør? 160+ (2x150) = 460mm. jf. Tabel V 2.5a. (0,5 m skovl) 20)Hvem skal foretage reparation, såfremt eksisterende ledninger beskadiges ved opgravning? I tilfælde af beskadigelse skal ledningsejeren kontaktes, og skadestedet markeres. Reparationer skal foretages af ledningsejeren eller efter aftale med denne. [2.7.1] 21) Hvad er kvalitetskravet til retablering efter et ledningsarbejde? Målet med retablering er, at den nye og den gamle befæstelse kan fungere som en enhed. Ledningsgraven skal efter retablering have de samme funktionsegenskaber som den eksisterende jord og befæstelse med hensyn til bæreevne, deformationsegenskaber, drænevne og frost farlighed. Kvalitetskravet til retablering efter et ledningsarbejde er derfor, at ledningsgraven hverken skal have ringere eller bedre funktionsegenskaber end den gamle befæstelse. [4.1] 22) Hvad er det vigtigt at påse inden tilfyldning af en ledningsgrav? Forud for fyldningen påses det, at: - eventuelle påbud fra andre ledningsejere er opfyldt; - midlertidigt afbrudte eller omlagte ledninger er retableret på korrekt plads (inkl. advarselsbånd og afdækning); - rørledninger, der ikke mere er i drift, er afproppet eller fjernet; - samlinger på ledningsanlæg er kontrolleret; - ledningens placering er registreret; - kontrolarbejder ved ledningen er udført; - fyldning kan ske, uden at ledningen udsættes for utilladelige påvirkninger. [4.1] 23) Hvor mange kontrolniveauer er der, og hvad benævnes de? Kontrollen henføres til et af følgende 3 kontrolniveauer: - lempet kontrol; - normal kontrol; - skærpet kontrol. [7.2] 24) Beskriv forskellen på kontrolniveauerne? Lempet kontrol Kontrol, maling og anden dataregistrering foretages stikprøvevis. Kontroljournal kræves ikke, dog skal placeringen af det færdige anlæg registreres Normal kontrol Kontrol, måling og anden dataregistrering foretages løbende af linieføring og koter og repræsentativt af alle materialer og af væsentlige arbejdsoperationer. Kontroldata indføres i en kontroljournal eller dokumenteres på anden måde Skærpet kontrol

64 Kontrol, måling og anden dataregistrering foretages løbende af linieføring og koter, af alle materialer og af væsentlige arbejdsoperationer. Kontroldata og relevante udførelsesdata indføres i en kontroljournal eller dokumenteres på anden måde. 25)Hvad er definitionen for lægningsdybden for en kloakledning? Den lodrette afstand fra terræn (overside af evt. befæstelse) til bundløb i ledning. [1.3] 26)Hvor søger man oplysninger om ledningers placering i offentlige arealer? [jf. undervisning] 27)Hvad er normalt det nødvendige anlæg ved gravedybder over 5 m? Ved dybder ud over 5 m er sædvanligt anlæg mindst 1,0. [3.3] 28)Hvad er normalt det nødvendige anlæg ved gravedybder over 1,70 m?6 Sædvanligvis graves der enten med anlæg på mindst 0,5, eller der afstives, hvis der skal være fok i en grav, der er dybere end 1,7 m. [3.3]

65 DS 430 og DS )Gælder disse normer for bygningsdræn? Begge normer gælder for bygnings dræn [1.2] 30) Hvilken af de to normer hører RFS-rør under? Rust Fri Syrefaste rør hører under DS 430 [KLH s. 136] 31)Hvor omtales 3 lægningsklasser? DS ) Hvad forstår man ved et udjævningslag? Lag, som etableres på bund af lednings grav (evt. på grundforstærkning) inden rørlægning. [437, 1.3] 33) Hvad forstår man ved et støttelag? Gruslag, som danner understøtning for udvendigt cirkulære rør. [437, 1.3] 34) Forklar begreberne: Lineunderstøtning. Rørene skal lægges sådan, at der opnås en ensartet understøtning langs nederste frembringer i hele rørets længde. [437, ] 35) Normal understøtning. Rørene skal lægges sådan, at der opnås en ensartet understøtning langs omkredsens nederste sjettedel (60 ) og i hele rørets længde. [437, ] 36) Forbedret understøtning. Rørene skal lægges sådan, at der opnås en ensartet understøtning langs omkredsens nederste fjerdedel (90 ) og i hele rørets længde. [437, ] 37)Hvad er den minimale jorddækning ved trafiklast? -jorddækning skal min. Være 0,6 m. - jorddækningen hd er mindst 1 m, hvis trafiklast forekommer over Ledningen uden beregning [430, 8.1] 38) Er det muligt at lægge rør med mindre jorddækning end ovennævnte? Begrund dit svar. Ja efter beregning. [430, 5.2] 39) Hvor højt bør omkringfyldningslaget højst være ved første komprimering? Omkringfyldning foretages umiddelbart efter, at rørlægningsarbejdet er kontrolleret og godkendt, og at eventuel tæthedsprøve er udført. Omkringfyldningen fortsættes til 0,10 m over ledningstop. [437, 5.2.6] (Se evt. KLH s. 163) 40) Hvad skal komprimeringsværdien mindst være ved normal lægningsklasse, ifølge DS 437? Kravet til stivhed kan anses for opfyldt, når omkringfyldningen er komprimeret til mindst 91 pet standard proctor for sand- og grusfyld og 93 pet standard proctor for lerfyld, dog mindst til samme standard proctor værdi som tilfyldningen. [5.4.2] 41) Ifølge DS 430? udjævningslag og omkringfyldning udføres af friktionsmateriale, dvs. sand- eller grusfyld med højst 15 pet gennemfald på 0,075 mm sigte. Omkringfyldningen komprimeres til mindst 93 pet Standard Proctor [8.1] 42) Hvad er maksimal jorddækning for fleksible ledninger uden statisk beregning? Jorddækningen hd er højst 6 m [430, 8.1] 43)Hvad er minimal jorddækning for fleksible ledninger ved trafiklast, uden statisk beregning? Jorddækningen hd er mindst 1 m, hvis trafiklast forekommer over ledningen [430, 8.1] 44)Hvad er den tilladelige deformationsprocent for PVC-ledninger, efter udførelse? 8 pet [430, tabel 8.1]

66 45) Hvad er ovennævnte for PE? 9-10 pet [430, tabel 8.1] 46)Hvilke belastninger danner normalt grundlag for statisk dimenssionering af en afløbsledning? Den regningsmæssige last vd bestemmes som summen af den karakteristiske permanente last (jordlast og egenlast af rør, transportant) og den karakteristiske variable last (overfladelast, trafiklast og vandtryk), begge ganget med den aktuelle partialkoefficient. [437, 8.3.2] 47)Hvad er forskellen på friktionsjord og kohæsionsjord? [jf. dias] 48)Hvad er den maksimale stenstørrelse i omkringfyldningslaget i ubefæstearealer for hhv. stive og fleksible ledninger? For stive ledninger max 64 mm. [ 437, 5.2.6] For fleksible ledninger - kornstørrelse over 16 mm må ikke forekomme; - indholdet af kom mellem 8 og 16 mm må højst være 10 pet.; - materialet må ikke være frossent.«[230, 5.2.4] 49)Hvad er et transportat? Stof som transporteres. [430, 1.4] 50)Hvad kan forårsage materialevandring i forbindelse med lægning af rør, og hvordan forhindres dette? Hvis tilførte opfyldningsmaterialer har større vandledningsevne end den oprindelige jord. Der kan opbygges ler- eller betondæmninger eller folier. 51)Hvor meget må en lednings faktiske placering afvige i sideretningen, i forhold til det der er angivet i projektet? Ledningers placering i sideretningen må intetsteds afvige mere end 0,20 m fra placeringen ifølge projektet. [430, 5.3] 52)Hvor meget må en lednings faktiske placering afvige i højden, i forhold til det der er angivet i projektet? Afløbsledningers placering i dybden må intetsteds afvige mere end 0,03 m fra placeringen ifølge projektet. [430, 5.3] 53)Hvad er betingelsen for at ovennævnte afvigelse i højden, kan tillades? At det meddeles myndighederne og at mindstefald kan overholdes.

67 54)Hvad er den tilladelige afvigelse i det udførte ledningsfald, i forhold til det projekterede? 55)Hvad er en grundforstærkning, og i hvilke tilfælde udføres den? Forstærkning af underbunden med henblik på at undgå bæreevne-, sætnings- eller stabilitetsproblemer. Udføres i jord med ringe bæreevne. [437, 1.3] 56)Hvilket dokument angiver mindre jorddækning end angivet i DS 430, for plast-ledninger uden statisk dimensionering, i trafikerede arealer? DANVA Vejledning nr. 54, 2. udgave juli 2006 [5.3] 57)Hvilke betingelser er knyttet til ovennævnte jorddækning? De aktuelle forudsætninger er: Jorddækning: min. 0,8 m ved trafiklast max. 6,0 m De anvendte rør skal opfylde kravene i en af følgende standarder med tilhørende DS SBC (de aktuelle standarder kan dokumenteres af rørproducenterne for de aktuelle rør): pren pren DS/EN 1401 DS/EN 1452 DS/EN 1456 DS/EN 1852 DS/EN DS/EN [Danva 2.2.2]

68 1) Hvilke materialegodkendelser findes der? CE-mærkning. og Nordic Poly Mark [KLH s. 174] Kapitel 5 - Materialekendskab. 2) Hvad er bygningsreglementets funktionskrav til afløbsmaterialer? 8 Stk. 7, Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes med de for Danmark relevante krav, eller vand- eller afløbsinstallationer, skal for så vidt angår de mekaniske/fysiske karakteristika enten: 1) være forsynet med CE-mærke, der viser, at produkterne stemmer overens med en harmoniseret standard eller er omfattet af en europæisk teknisk godkendelse. 2) have gennemgået en produktionskontrol og afprøvning, benævnt attesteringssystem 3 som svarer til ordning for attestering ii) variant 2 i bilag III i Boligministeriets bekendtgørelse om ikrafttræden af EF-direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer med de ændringer, som følger af EF-direktiv om ændring af bl.a. EF-direktiv om byggevarer. 3) Hvordan skal plastrør være mærkede? PVC-rørsystemer mærkes med en anvendelseskode, der angiver, hvad røret er godkendt til: U for område, der ligger uden for afstanden 1 m fra den bygning, som det jordlagte rørsystem er tilsluttet. D, eller UD, for området til og med 1 m fra den bygning, hvor rør og formstykker er nedlagt i jord og er tilsluttet bygningens afløb. Iskrystalsymbol for rørsystemer, der er beregnet til anvendelse i områder, hvor installationer normalt udføres ved temperaturer under-10 C. Afløbssystemerne kan tredjepartscertificeres af ETA Danmark og forsynes med CE-mærke eller alternativt af Insta Cert og forsynes med Nordic Poly Mark på rør og formstykker. Følgende skal fremgå af mærkningen: Standardens nr. EN Anvendelseskode enten U eller UD. Producentnavn eller mærke. Nominel størrelse. Minimumgodstykkelse eller SDR. Evt. vinkel for bøjninger og grenrør. Materiale, dvs. PVC-U eller PVC-C. Nominel ringstivhed. Fremstillingstidspunkt angives med år og måned. [KLH s. 182] 4) Hvad er risikoen ved at anvende materialer der kun er CE-mærkede? CE-mærket er ikke noget kvalitetsmærke, men skal alene dokumentere, at produktet lever op til bestemmelserne i en harmoniseret Europæisk Standard, EN, eller ETA. Kravene udgør kun en lille del af de krav, der normalt stilles til produkter, som indgår i afløbssystemer i Danmark. CE-reglerne er formuleret ud fra krav om, at de ikke må være på et niveau, hvor de udelukker produkter, som det er lovligt at anvende i et EU-land. I bestemmelserne for CE-mærkning specificeres de metoder, der skal bruges i forbindelse med prøvning eller beregning af de forskellige egenskaber. Der må ikke stilles minimumskrav til disse egenskaber. Fabrikanten skal selv deklarere egenskaberne på sine produkter, og det er endvidere tilladt at deklarere "ikke prøvet". [KLH s. 181] 5) Hvad betyder forkortelsen upvc? Uplastificeret polyvinylklorid. Det er et plastmateriale, som i en årrække har været det mest dominerende i både husinstallationer og industrielle installationer. PVC-rørsystemer mærkes med en anvendelseskode, der angiver, hvad røret er godkendt til: U for område, der ligger uden for afstanden 1 m fra den bygning, som det jordlagte rørsystem er tilsluttet. [KLH s. 181] 6) Hvordan er PVC materialets modstandsdygtighed overfor: Stærk syre: 20 grader bestandig / 60 grader begrænset Stærk base: 20 grader bestandig / 60 grader begrænset Acetone: ubestandig Benzin: bestandig

69 7) Hvad er varmeudvidelseskoefficienten for PVC? 0,08 8) Hvor meget udvider en 20 m lang PP-ledning sig ved en temperatur ændring på 30? 0,08*20m*30= 48 mm. 9) Hvilken klassebetegnelse har PVC-rør? Glatte PVC-rør fremstilles i to styrkeklasser: SN4 og SN8, [KLH s. 188] 10)Hvad fortæller disse klassebetegnelser? SN er udtryk for rørets ringstivhed. Et SN4 rør har en ringstivhed på 4 kn/m². [KLH s. 188] 11)Hvad er den indvendige diameter for en ø160 mm i de 2 klasser? 152,8 mm. (SN4),150,6 mm.(sn8) [Wavin brochure] 12)Hvilke rørtyper findes PVC i. Glat PP, ultra UPVC, ULTRA-2 PP, OPTIRIP PP 13)Hvilke temperaturgrænser findes der for PVC i hhv. anlægs og driftsfasen? Eksempelvis bliver PVC kuldeskørt omkring 5 C. Det har betydning for håndtering af PVC-rør, som hverken bør bearbejdes eller lægges ved en temperatur under -5 C. Maks. Anvendelses temperatur er 60 C.[KLH s. 172] 14)Hvilken slags gummiring sidder der normalt i et PVC-rør? SBR/NBR Dobbelt læbet gummi ringe 15)Nævn mindst 3 PVC-rørfabrikater der lige nu er godkendt iht. bygningsreglementet? Wavin Uponor, Geberit 16)Hvilke 6 betingelser skal alle være til stede, for at fleksible ledninger kan lægges uden beregninger for deformation? Ifølge DS 430 kan man undlade beregninger af ledningens deformation, hvis: Jorddækningen højst er 6 m. Jorddækningen mindst er 1 m, hvor der forekommer trafik over ledningen. Udjævningslaget og omkringfyldningen består af sand- eller grusfyld med højst 15 % gennemfald på 0,075 mm sigten. Omkringfyldningen skal komprimeres til mindst 93 % standard proctor. Rørene er glatte og cirkulære. Der bruges klasse SN 4 rør eller rør med større godstykkelse. Deformationen umiddelbart efter færdigt arbejde ikke overskrider de i figur 4.47 angivne grænser. Hvis ikke alle de nævnte betingelser er opfyldt, skal en særlig vurdering foretages. [KLH s. 155] Rørmateriale Tilladt deformation, % PVC 8 PEH 9 PEM 9

70 PEL 10 PP 9 ABS 8 Figur )Hvorfor sælges plastrør med udvendig diameter som? For at det passer med mufferne [jf.: undervisning] 18)Hvad betyder forkortelsen PEH? Polyethylen med høj massefylde 19)Hvilken densitet har PEH? 20)Hvordan er PEH materialets modstandsdygtighed overfor: Stærk syre: 20- bestandig 60- begrænset Stærk base: bestandig Acetone: bestandig Benzin: 20-bestandig 60- begrænset

71 21)Hvad er varmeudvidelseskoefficienten for PEH? 22)Hvor meget udvider en 25 m lang PEH-ledning sig ved en temperatur ændring på 35? 0,15*25*35= 131mm 23)Hvordan forhindres det at ledningen trækker sig ud af muffen i en brønd ved ovennævnte? For PEH-rør, kan der blive tale om at indbygge ekspansionsstykker i afløbsledningen for at forhindre skader KHB )Hvad er den indvendige diameter for en 160 mm PEH ledning i de respektive styrkeklasser?

72 25)Hvilke temperaturgrænser findes der for PEH i hhv. anlægs og driftsfasen? 26)Hvad hedder de 2 mest anvendte samlingsmetoder for PEH? Elektromuffesamlinger. Stuksvejsning.. 27)Hvilke andre samlingsmetoder findes der, godkendt til PEH systemer i jord? Spejlsvejsning. Forskruning.

73 28)Hvor bred er den ideelle dobbeltvulst ved spejlsvejsning af 110 mm PEH? 5mm. 29)Hvor stort er det tilladte maksimale fremspring for 110 mm PEH-rør? 3 % af dy 3,3 mm. (maks. 10mm.) 30)Nævn 3 forskellige PEH-afløbssystemer (fabriksbetegnelse), som for tiden er godkendte iht. bygningsreglementet. Geberit almindelig, lyddæmpende, tagvand 31)Hvad er PP en forkortelse for? 32)Hvordan er PP-materialets modstandsdygtighed overfor: Stærk syre: 20 bestandig / 60 - begrænset Stærk base: bestandig Acetone: bestandig Benzin: 20 bestandig / 60 ubestandig DIAS: SYRENEUTRALISATOR

74 33)Hvad er varmeudvidelseskoefficienten for PP? 0,11 34)Hvor meget udvider en 23 m lang PP-ledning sig ved en temperatur ændring på 30? 0,11*23m*30= 76 mm. 35)Hvilke samlingsmetoder findes der for PP rør? Ligesom PVC rør, muffe med gummiring, eller PP kan ligesom PEH også svejses 36)Hvilken type gummiring sidder der normalt i et glat PP-rør? Dobbelt læbet gummi ring 37)Hvilken fordel er der ved profilerede letvægtsrør? Med dobbeltvæggede og profilerede rør kan man opnå den ønskede ringstivhed med ribber, enten i en dobbeltvægget udformning eller som ribber. Materialeforbruget er væsentligt mindre i forhold til glatte rør med samme indvendige dimension og styrke. [KLH s. 188] 38)Hvilke materialer findes ovennævnte i? PP-rør fremstilles, i lighed med PVC-rør, både som glatte rør og som profilerede letvægtsrør. [KLH s. 190] 39)Hvilken indvendig diameter har et 160 mm PP rør i de respektive styrkeklasser? 144,4mm. I begge klasser. [UPONOR KATALOG] 40) Efter hvilken norm fremstilles lerrør? Rørene fremstilles og kontrolleres efter DS/EN )Hvordan er lerrørs modstandsdygtighed overfor: Stærk syre: 20 begrænset / 60 - ubestandig Stærk base: 20 begrænset / 60 - ubestandig Acetone: bestandig Benzin: bestandig [Jf. dias] 42)Hvilke samlinger anvendes ved samling af lerrør? Glaserede lerrør fremstilles som mufferør og normalt med fastsiddende gummiring. Nogle rør fremstilles med gummiring på både spidsende og muffe (samlingssystem C), og nogle rør har kun gummiring i muffen (samlingssystem F). [Jf. dias] 43)Hvor surt/basisk afløbsvand kan glaserede lerrør tåle? PH 2 12 [Jf. dias]

75 44)Hvor lerrør med fordel kan anvendes? På grund af den gode modstandsdygtighed over for kemikalier og gode holdbarhed over for meget varmt vand anvendes der en del glaserede lerrør til afløb i slagterier og mejerier. [KLH s. 194] 45)Hvad er den hyppigste årsag til renovering af hovedkloakker af ler? Ledninger af ler bliver gennembrudt af rødder og generelle brud. 46)Hvordan afkortes et lerrør? Glaserede lerrør kan afkortes med kæderørsklipper, speciel udformet skærering eller vinkelsliber. [jf. dias] 47)Nævn to muffeløse afløbssystemer i støbejern, der er VA-godkendte til anvendelse i jord. - MA-rør. -SML-rør. MA-støbejernsrør til anvendelse i jord er sorte udvendig tidligere på grund af asfaltering i dag er de grundmalet med sort, indvendig er de behandlet med epoxytjære. SML-støbejernsrør til anvendelse i jord er udvendigt behandlet med rødbrun grundmaling og indvendigt med epoxytjære. [jf. undervisning] 48)Hvad hedder de tilhørende koblinger til ovennævnte systemer? Støbejernsrør fremstilles som muffeløse rør, der samles med koblinger af syrefast rustfrit stål i jord. Koblingerne til MA-rør hedder Jet-koblinger og til SML-rør hedder de CE. [jf. undervisning] 49)Hvordan er de to systemer korrosionsbeskyttet indvendig?? Indvendigt med epoxytjære. [jf. undervisning] 50)Hvor kan støbejernsrør med fordel anvendes? Støbejern anvendes mest til formstykker som f.eks. fodbøjninger og vandlåse samt som faldrør i bygninger. [jf. undervisning] 51)Hvordan er støbejernsrørs modstandsdygtighed overfor: Stærk syre: 20 begrænset / 60 - ubestandig Stærk base: 20 begrænset / 60 - ubestandig Acetone: bestandig Benzin: bestandig. [DIAS: SYRENEUTRALISATOR] 52)Hvilke andre støbejernsprodukter anvendes i forbindelse med afløb? Dæksler, og riste 53)Hvordan afkortes et støbejernsrør?? Rørene afkortes med vinkelsliber eller stålrørsskærer, hvorimod fittings ikke må afkortes. [jf. undervisning] 54)Hvor varmt vand tåler støbejernsrør, vedvarende? Temperaturgrænserne for stål og støbejern er meget forskellige fra vands. Fx overgår jern til flydende form ved ca C. Inden den flydende form bliver jern blødt, styrken aftager væsentligt, og det kan bearbejdes. [KLH s. 173] 55) Er støbejernsrør stive eller fleksible, iht. lægningsnormerne? Stive [jf. undervisning] 56) Er rustfaste stålrør stive eller fleksible, iht. lægningsnormerne? Fleksible [jf. undervisning] 57)Hvordan afkortes RFS rør? RFS-rør skal afkortes med specialrørskærer, der sammen med afkortningen laver en ombukning af spidsenden, der modsvarer en reifning ved plastrør, da de ellers trækker tætningsringen med ind i rørene. [jf. undervisning] 58)Kan RFS rør ruste? Begrund dit svar Ja hvis de kommer i kontakt med materialer af sort jern og ved mekanisk og termisk behandling. [jf. undervisning]

76 59)Hvilke temperaturbegrænsninger angiver producenten for RFS rør? Temperaturbestandighed Afløbsprodukter i rustfrit stål er, på grund af den lave varmeudvidelseskoefficient, absolut formbestandig ved alle forekommende temperaturer i afløbsinstallationer. Afløbsprodukter i rustfrit stål skal ikke lagres eller installeres ved bestemte temperaturer. Hverken varme eller kulde påvirker det rustfrie stål. Ved installationer uden mulighed for ekspansion, henledes opmærksomheden på længdeudvidelsen, se tabel s. 16. BLÜCHER Europide leveres som standard med læbepakninger af EPDM gummi, kan dog leveres med pakninger af NBR og FPM gummi. EPDM (Etenpropen): Arbejdstemperatur fra 40 til +100 C (All round pakning) NBR (Nitrile): Arbejdstemperatur fra 30 til +80 C (God mod olier) FPM (Viton): Arbejdstemperatur fra 25 til +200 C (God mod syrer) 60)Hvad er betingelsen for at anvende RFS rør i jord? De skal have en bestemt mærkning. [jf. undervisning] 61)Hvordan er RFS rør mærkede, hvis de er godkendte til jord? Det syrefaste rustfrie rørsystem, der er godkendt til jord, er forsynet med et grønt felt og har påskriften AISI 316L. Desuden er rustfaste rør ikke magnetiske. [jf. undervisning] 62)Hvordan er rustfaste stål-ga mærkede? De er forsynet med et rødt felt og har påskriften AISI 304L. [jf. undervisning] 63)Hvordan skal fabriksfremstillede betonrør være mærkede? Krav til fremstilling, prøvning og mærkning af betonrør og fittings er angivet i DS/EN Desuden er de normalt godkendt af BVK og certificeret af DBC. [jf. undervisning] 64)Hvor varmt vand kan betonrør tåle? 50 [KLH s. 178] 65)Hvor varmt bør afløbsvand maksimalt være ved afledning til hovedkloak? 50 [KLH s. 87] 66)Hvilke betonrørsfabrikater findes der i dag, fremstillet i Danmark? IBF, og TCT 67)Hvor mange meter vandsøjle skal en betonrørssamling kunne modstå? 1m Vs. [KLH s. 350] 68)Hvorfor anvender man ikke betonrør i hus-installationer længere? Betonrør er væsentlig dyrere i små dimensioner og ikke så fleksiple. [jf. undervisning] 69)Hvor har betonrør sit hovedanvendelsesområde i dag? Betonrør anvendes i meget stort omfang til hovedkloaksystemer, især hvad angår dimensioner over mm.. [jf. undervisning] 70)Hvilke materialer findes der dæksler i? Støbejern, stål, plast, beton. 71)Hvilke godkendelses krav er der til dæksler? DS/EN 124 angiver krav til konstruktion, prøvning og mærkning af dæksler. Der stilles følgende krav: Dæksler skal have styrke til at modstå de påvirkninger, de udsættes for. Dæksler skal placeres og monteres således, at de belastninger, der påføres, ikke skader afløbsinstallationen. Dæksler udføres og monteres således, at anvendte vejmaterialer ikke trænger ind i brønden. Dæksler skal være udformet, placeret, fastholdt og kunne retableres på en sådan måde, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod ulykker. Dæksler skal være tætte efter den aktuelle anvendelse og placering. Dækslers tæthed klassificeres som: Normaltæt, dvs. tæt for nedfald af sten, pinde og lignende. Lugttæt, dvs. tæt for udsivning af lugt fra afløbsinstallationen. Tryktæt, dvs. tæt mod udstrømning af vand fra afløbsinstallationen, fx under opstemning. [KLH s. 200]

77 72)Hvilke funktionskrav stiller BR til dæksler? Dæksler og afdækninger skal: 1) Være udformet, placeret og fastholdt på en sådan måde, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod ulykker, 2) Have en styrke, så de kan modstå de påvirkninger, som de udsættes for, og 3) Være monteret, så de belastninger der påføres, ikke skader afløbsinstallationerne. ( , stk. 2) Dæksler skal kunne håndteres forsvarligt efter Arbejdstilsynets regler herom kilde: BR materialer, komponenter og udførelse 73)Hvilke tæthedsklasser angiver DS 432 til dæksler? 74)Hvad er forskellen på en flydende og en fast brøndkarm? Der skelnes mellem to former for karme: Fast karm, dvs. en karm, der hviler eller står direkte på den underliggende brønd eller, ved plastopføringsrør, på en omsluttende betonkegle. Flydende karm, dvs. en karm, der udelukkende ligger eller flyder på det omkringliggende materiale, som normalt er asfalt. [KLH s. 200] 75)Hvilke materialer og dimensioner fremstilles nedløbsbrønde i? Brønde fremstilles af beton eller plast og i enkelte tilfælde af ler. af beton fremstilles i dimensionerne Ø200, Ø300 og Ø400. af glaseret ler fremstilles i dimensioner på Ø300 og opefter. af PVC fremstilles i dimensionerne Ø200, Ø315, Ø400 og Ø425. Sandfanget i Ø200 tagnedløbsbrønde er på Ø315, Ø400 og Ø425 er på 35 1 og [KLH s. 200]

78 76)Hvilke materialer og dimensioner fremstilles rense/inspektionsbrønde i? Ø315-, Ø400- og Ø425-brønde kaldes spulebrønde eller inspektionsbrønde. Tv-inspektion med satellitkameraer samt den øvrige udvikling af inspektions- og vedligeholdelsesudstyr kræver mere plads, men ikke nødvendigvis adgang for personer. Dette forhold har medført, at spulebrønde er blevet suppleret med brønde på 600 mm. Af styrkemæssige årsager kan Ø315- og Ø425-brønde kun anvendes til en dybde på 4 m. Plastbrønde på og mm er beregnet til nedstigning, og på samme måde som ved systembrønde i beton er de udført med præfabrikerede bundrender. Nogle brønde er forsynet med fleksible muffer, der kan vinkeldreje ledningen ved brøndtilslutningen KHB 198 Brønde fremstilles af beton eller plast og i enkelte tilfælde af ler. [KLH s. 157] 77)Hvordan afsluttes en 315 mm plast-spulebrønd i terræn ved trafiklast? Hvordan afsluttes en 315 mm plast-spulebrønd i terræn ved trafiklast? Figur 5.30a viser en afslutning, hvor trafiklasten overføres til jorden gennem en lille betonkegle og uden om plastbrønden. Betonkeglen kan derefter afsluttes med et dæksel af beton eller støbejern. [KLH s. 200] 78)Hvordan sikrer man tæthed mellem opføringsrør og betonkegle? EN GUMMIRING

79 Kapitel 6 - Kvalitetsstyring 1) En virksomhed, der søger om godkendelse som autoriseret kloakmester, skal jf. autorisationsloven have et godkendt kvalitetsstyringssystem eller tilslutte sig en særlig tilsynsordning ved en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kontrolinstans, hvad er formålet med dette? Kontrolinstansen evaluerer den modtagne dokumentation for kvalitetsstyringssystemet og foretager efterprøvning på virksomheden for at vurdere kvalitetsstyringssystemets faktiske efterlevelse, jf. dog stk. 2 og 16 a, stk. 1. BEK nr af 14/12/2006 2) En ansøgning om autorisation som autoriseret kloakmestervirksomhed skal vedlægges en bekræftelse fra en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kontrolinstans på? 1) at virksomheden har ansøgt om godkendelse af kvalitetsstyringssystemet, og at systemet efter en foreløbig gennemgang er fundet fyldestgørende, jf. 13, eller 2) at virksomheden er tilmeldt den særlige tilsynsordning, jf. 18, stk. 2. BEK nr af 14/12/2006 3) Hvad er kvalitetsstyring? Et kvalitetsstyringssystem er virksomhedens overordnede retningslinjer for kvalitets om opdeles i følgende: Kvalitetshåndbog Kvalitetsprocedure for kloakmesteren Standardblanketter for kvalitetsdokumentation. KLOAKVIDEN.DK 4) Hvad består et kvalitetsstyrings-system af? Et kvalitetsstyringssystem kan bestå af en kvalitetshåndbog, der indeholder en virksomhedsbeskrivelse, en kvalitetsprocedure samt diverse tilhørende blanketter og skemaer. godkendt af Sikkerhedsstyrelsen KLOAKVIDEN.DK 5) Hvad skal kvalitetshåndbogen beskrive? Giv nogle eksempler! Kvalitetshåndbogen er opbygget omkring en række dokumenter, der beskriver virksomhedens data, forretningsgrundlag og organisation, herunder hvem der er ansvarlig for hvad, og hvilke kompetencer de enkelte medarbejdere er i besiddelse af. Derudover beskriver Kvalitetshåndbogen virksomhedens målsætning og politik for kvalitet. Kvalitetshåndbogen indeholder desuden beskrivelse af virksomhedens kvalitetssikringssystem. Der skal endvidere være en beskrivelse af ansvarsplacering og forpligtelser 6) Hvad skal virksomheden sørge for er til rådighed eller tilgængelig for virksomhedens medarbejdere? Stk. 3. Virksomheden skal sørge for, at et eksemplar af virksomhedens kvalitetsstyringssystem forefindes og er tilgængeligt for medarbejderne. Stk. 4. Lovgivnings- og vejledningsmateriale, jf. stk. 2, og virksomhedens kvalitetsstyringssystem, jf. stk. 3, kan forefindes i elektronisk form. BEK nr af 14/12/2006 7) Hvorfor er det vigtigt at kloakmesteren og hans medarbejdere har en høj moral? For at undgå fejl og få høj kvalitet

80 8) Hvad skal et kvalitetsstyringssystem være rettet mod, og hvad skal det indeholde? Det skal være målrettet mod virksomhedens aktiviteter og indeholde følgende: virksomhedens ejerforhold, selskabsform, antal ansatte m.v. virksomhedens kvalitetspolitik og mål beskrivelse af kvalitetsstyringssystemets opbygning, herunder den teknisk ansvarliges ansvar og beføjelser register over medarbejderkvalifikationer register over ajourført lovsamling register over prøve- og måleudstyr procedure for løbende efterprøvning af kvalitetsstyringssystemets funktion procedure for kvalitetsstyring af arbejdet, rettet mod den teknisk ansvarlige procedure for hvordan det sikres og dokumenters at gældende lovgivning overholdes instrukser der beskriver arbejdets udførelse, rettet mod montørerne, udformet med henvisning til gældende myndighedsbestemmelser, f.eks. DS 432 kvalitetsdokumentation indeholdende tegninger, tilladelser, dispensationer, følgesedler, tjeklister m. v. dokumentstyring, der sikre identifikation af gældende dokumenter (sagsnummer). 9) Hvornår skal virksomheden senest have efterprøvet kvalitetsstyringssystemet i virksomheden 1. gang? 17. For virksomheder, der har tilmeldt sig den særlige tilsynsordning, skal kvaliteten af installationer, virksomheden har udført, inspiceres af en godkendt kontrolinstans, jf. 12, stk. 2, inden 1 år efter udstedelsen af autorisationen eller godkendelsen. BEK nr af 14/12/2006 eget system efter 2 år 10) Inden der er gået et år fra udstedelse af autorisation skal virksomheder, der har tilmeldt sig den særlige tilsynsordning, inspiceres af en godkendt kontrolinstans, hvad skal kontrolleres? 19. BEK nr af 14/12/2006 Udvælgelse af installationstyper til kontrol foretages af kontrolinstansen på basis af virksomhedens oplysninger om udførelse af arbejder. Før inspektion på forbrugerinstallationer indhentes forbrugeraccept af inspektionen. 11) Såfremt en virksomhed, der er tilmeldt den særlige tilsynsordning i en periode ikke udfører autorisationskrævende arbejde, hvad skal den da gøre? BEK nr af 14/12/ a. Virksomheder, der er tilsluttet den særlige tilsynsordning, og som i en periode ikke udfører autorisationskrævende arbejde, skal give meddelelse til kontrolinstansen, når virksomheden igen udfører autorisationskrævende arbejde. 12) Skal en virksomhed, som er tilsluttet den særlige tilsynsordning, dokumentere kvaliteten af udført arbejde? BEK nr af 14/12/ b. Virksomheder, der er tilsluttet den særlige tilsynsordning, skal dokumentere kvaliteten af det udførte arbejde i form af: 1) installations- og servicerapporter og blanketter, tegninger eller lignende, og 2) rapporter om reklamationer fra forbrugere, fabrikanter, kommuner og ledningsejere.

81 13)Hvilke konsekvenser kan det have, hvis den løbende efterprøvning af kvalitetsstyringssystemet viser grove mangler i egenkontrollen? BEK nr af 14/12/ b 16 Stk. 3. Hvis kontrolinstansen ved den løbende efterprøvning konstaterer, at kravene til kvalitetsstyring ikke overholdes, kan kontrolinstansen tilbagetrække godkendelse af kvalitetsstyringssystemet 14)Nævn navnene på 4 af Sikkerhedsstyrelsen godkendte kontrolinstanser for kloakmestervirksomheder Q-Kontrol El- og vvs-branchens kvalitetskontrol Aps Magnoliavej 12B, st. th Odense SV Tlf Lekon Certificering Den danske kontrolinstans - DANKVA Svogerslev Hovedgade Roskilde Tlf Landsdækkende, med afdelinger i Vojens, Ålborg og Roskilde. TÜV Nord Danmark Diplomvej Bygning Lyngby Tlf El, vvs, gas og kloak El, vvs, gas og kloak El og kloak Byggeriets Kvalitetskontrol A/S Ådalen 13A, st. tv 6600 Vejen Tlf )Hvor længe efter arbejdets afslutning skal virksomheden opbevare og arkivere kvalitetsdokumentationen? BEK nr af 14/12/2006 Stk. 2. Virksomheden skal opbevare kvalitetsdokumentationen, jf. stk. 1, i mindst 5 år. Dokumentationen kan opbevares i elektronisk form.

82 16)Hvad skal kontrolleres ved en modtagekontrol? 17)Hvad skal kontrolleres ved en slutkontrol? 18)Hvilke myndigheder skal have adgang til virksomhedens kvalitetsdokumentation? BEK nr af 14/12/ Kvalitetsdokumentationen, jf. 9, stk. 3 og dokumentationen, jf. 20 b, skal arkiveres og opbevares tilgængeligt for Sikkerhedsstyrelsen, den kontrolinstans, virksomheden har valgt at samarbejde med samt kommuner, forsyningsvirksomheder, herunder gasleverandører, ledningsejere, og ejere af hovedkloakledninger. 19) Er virksomheden forpligtet til at ændre forretningsgange på baggrund af kontrolinstansens rapporteringer? JA BEK nr af 14/12/ Med bøde straffes den, der: 6) i strid med 23, nr. 2, undlader at sørge for, at der bliver udført det krævede tilsyn fra en godkendt kontrolinstans eller at træffe de fornødne foranstaltninger på baggrund af rapporter fra kontrolinstansen, 20)Hvor ofte skal kvalitetsstyringssystemet efterprøves af den valgte kontrolinstans? BEK nr af 14/12/ Med intervaller, der ikke overstiger 2 år, foretager kontrolinstansen efterprøvning på virksomheden af kvalitetsstyringssystemets faktiske efterlevelse, jf. dog 16 a, stk.

83 21) Kvalitetssikringsreformens 6 hovedpunkter skal sikre et fælles mål, hvilket? Målet er at undgå store skader og de mange svigt i byggeriet DIAS 22) Kloakmesteren skal lave intern evaluering, såkaldt intern audits min en gang om året, hvorfor er det vigtigt at overholde dette? Ejer og teknisk ansvarlig er forpligtet til mindst en gang om året at evaluere virksomhedens kvalitetsstyringssystem for at sikre, at kvalitetsstyringssystemet anvendes som beskrevet, og at det holdes ajour. DIAS 23) Hvorfor tror du at mange vægrer sig mod at notere noget om reklamationer? For ikke at vise udadtil at der kan opstå fejl og mangler 24)Hvorfor kan det være en fordel at registrere forekomne fejl/reklamationer? For at se om der fx er mange gengangere af samme fejl og derefter tage hånd om dem. DIAS 25) Hvilke dokumenter skal arkiveres i kvalitessikringsjournalen? Systemet skal dokumenteres i form af en manual eller en samling af dokumenter, der på systematisk og overskuelig måde redegør for forholdsregler, procedurer og instruktioner. KLOAK VIDEN.DK 26) I et afløbsprojekt, hvor bygherren har fået en nedsivningstilladelse, skal kloakmesteren have en kopi af tilladelsen? Ja Hvorfor det? Alle tegninger, tilladelser, kvalitetsdokumentation og øvrige dokumenter journaliseres og opbevares i sagsmappen. Dokumenterne skal opbevares i 5 år. KHB ) Sæt jer grundigt ind i arbejdsmapperne, og kommenter dem! Jeg syntes det er en god, og overskuelig måde at organisere K.S på 28) Med udgangspunkt i en godkendt kontrolinstans kvalitetssikringssystem, skal i hver især udarbejde et kvalitetssikringssystem til en kloakmestervirksomhed. Kvalitetssikringssystemet skal udfyldes med alle relevante data og oplysninger, så det kan anvendes i en kloakmestervirksomhed til kvalitetssikringsarbejdet. Bilag: kvalitetsstyrings håndbog

84 KS håndbog rev. 01 April 2011 Håndbog for Kvalitetsstyringssystem Fækalier kompagniet aps Vald. Poulsensvej Holstbro Mindre autoriseret kloakmestervirksomhed, hvor ejerene er teknisk ansvarlige og forestår alle kloakarbejder

85 Indholdsfortegnelse: Afsnit Side 1. Virksomhedens data 2 2. Dokumentstyring 4 3. Kvalitetsstyringen 5 4. KS systemets implementering Virksomhedens data 1.1. Data Virksomhedens navn Fækalier kompagniet aps Adresse Vald. Poulsensvej 4 Postnummer/by 7500 Holstbro CVR DK Autorisationsnummer VG Ejer/direktør Fælalier kompaniet aps Kristian lund Hansen Teknisk ansvarlig Kasper Møller Justsen Kvalitetsansvarlig Kim Nielsen Medarbejdere 6 (inkl. teknisk ansvarlig/ejer) Virksomhedsform anpartsselskab Telefon Mobiltelefon Fax E Mail [email protected] Hjemmeside Gyldighedsområdet for KS godkendelsen Fækalier kompagniet er et entreprenørfirma som udfører salg, projektering, installation og service indenfor jord, beton, belægning og kloakering. Arbejderne kan udføres i såvel hoved som underentreprise for private og offentlige bygherrer, og efter tilbud eller regning. Vi har autorisation som kloakmester, og er underlagt Byggeriets Kvalitetskontrol, for sikring af lovpligtig ekstern 3. parts audit, og godkendelse af kvalitetsstyringen indenfor følgende arbejdsområder: Afløbsinstallationer Stikledninger Dræning af bygværker Afløbsanlæg i det åbne land Arbejderne kan udføres som nyanlæg/vedligeholdelse/ændringer/udvidelser/fejlfinding/reparationer. Fækalier kompagniet beskæftiger seks kloakmestre, som samtidig er virksomhedens teknisk ansvarlige og virksomhedens øverste ledelse. Placeringen i organisationen sikrer de ledelsesmæssige beføjelser og dispositionsretten over virksomhedens autorisationskrævende arbejde. Side 2 af 11

86 Direktøren har det overordnede ansvar for, at KS systemet etableres, indføres og anvendes, og den kvalitetsansvarlige sikrer, at KS systemet vedligeholdes Organisation Fækalier kompagniet beskæftiger i alt 6 medarbejdere: Kristian Lund Hansen er direktør, kvalitetsansvarlig Kim Nielsen teknisk ansvarlig kloakmester Kasper Møller Justesen 3 struktør/kloakrørlægger 1.4. Kvalitetspolitik Vi vil overholde lovkrav, i forbindelse med udførelse af afløbsinstallationer, og vi forpligter os til løbende forbedring af KS systemets effektivitet. Vi vil opfylde kundekrav, der fremgår af gældende regler for drift af autoriseret kloakmestervirksomhed, og vil fremstå som en solid og ansvarsbevidst virksomhed, der er kendt for udførelse af fagligt korrekt kvalitetsarbejde til aftalt tid og pris. Vi stiller de arbejdsforhold til rådighed, der er nødvendige for, at kunne udføre afløbsinstallationer i overensstemmelse med gældende krav. Hver medarbejder tilbydes en arbejdsplads med de nødvendige faciliteter og med relevant udstyr. Vi vil kontrollere, om leverandører opfylder krav af betydning for sikkerheden i installationerne. De ansatte skal være bekendt med KS systemet, og oplæring heri indgår som en del af den træning, som afholdes i forbindelse med nyansættelser Kvalitetsmål Vores overordnede kvalitetsmål er, at afløbsinstallationer udføres, så de overholder kravene i de til enhver tid gældende regler, for udførelse af afløbsinstallationer. Vi har desuden følgende kvalitetsmål: Alle skriftlige kundehenvendelser skal besvares hurtigst muligt, og senest 10 arbejdsdage efter henvendelsen er modtaget i virksomheden Leverandørers opfyldelse af stillede krav vurderes løbende, og måles mindst én gang årligt Kompetencer i forhold til de opgaver vi udfører vurderes løbende, og måles mindst én gang årligt Alle klager skal behandles hurtigst muligt, og senest 10 arbejdsdage efter at henvendelsen er modtaget i virksomheden, skal kunden have skriftlig tilbagemelding på den indgivne klage. Hvis der ved behandlingen af klagen, er behov for gennemførelse af en ny besigtigelse af en installation, skal kunden modtage forslag om besigtigelse senest 20 dage efter modtagelse af klagen Målinger i relation til kvalitetsmålene foretages løbende og vurderes i forbindelse med den interne audit, og resultatet indgår i ledelsens evaluering. 2. Dokumentstyring Side 3 af 11

87 2.1. Kvalitetsstyringssystemet Den kvalitetsansvarlige er ansvarlig for løbende at gennemgå og vedligeholde kvalitetsstyringssystemet, og sørge for, at den gældende dokumentation er godkendt af direktøren, og er tilgængelig for alle medarbejdere. Dokumenter forsynes med revisionsnummer og gyldighedsdato, oplistes derefter i KS håndbogens register. Kvalitetsstyringssystemet placeres i ringbind, mrk. gyldigt KS system. Alle udgåede dokumenter arkiveres i et ringbind mærket udgåede KS dokumenter i mindst 5 år. Kvalitetsdokumentationen for udførte arbejder skal opbevares sikkert, let genfindeligt og læsbart i mindst 5 år, og skal være tilgængeligt for Sikkerhedsstyrelsen, Byggeriets Kvalitetskontrol og Kommunen/Forsyningsselskabet. Hvis kvalitetsdokumentationen opbevares elektronisk, skal det fastlægges hvorledes backup sikres, ved at der med passende mellemrum tages backup på en ekstern harddisk Eksterne dokumenter Eksterne dokumenter omfatter virksomhedens regelgrundlag, tegninger, tilladelser, beskrivelser, breve, fax, mail m.v. Kundehenvendelser skal besvares hurtigst muligt, og skriftlige henvendelser senest 10 dage efter, at henvendelsen er modtaget i virksomheden. Alle indkomne henvendelser identificeres med en dato for modtagelsen, behandles og arkiveres. Telefonisk henvendelse dokumenteres kun i forbindelse med klager. Alle dokumenter der sendes, skal indeholde oplysninger om dato, versionsnummer, forfatter og hvilken kunde eller aktivitet dokumentet omhandler. Virksomheden råder over en relevant samling af myndighedsforskrifter, normer, standarder, vejledninger og håndbøger m.v. Samlingen er oplistet på registrering KR02. Papirversioner af regelgrundlaget opbevares hos den teknisk ansvarlige, og stilles til rådighed for medarbejderne i nødvendigt omfang. Den teknisk ansvarlige sikrer viden om ændringer i regelgrundlaget, ved mindst én gang årligt at gennemse Dokumenter Som en del af kvalitetsstyringssystemet skal gældende love og regler overholdes. Der henvises derfor til blanket KR02, hvor relevante love og regler er oplistet. Kvalitetsstyringssystemet omfatter udover selve kvalitetshåndbogen også registreringer og dokumenter samt instrukser i nødvendigt omfang Register Side 4 af 11

88 Kun de herunder oplistede dokumenter er gældende. Kvalitetshåndbogen og registreringer Dokument Rev. nr. Gyldig fra Kvalitetshåndbog KS håndbog Kompetencer/kvalifikationer KR01 Regelgrundlaget KR02 Prøve og måleudstyr KR03 Intern audit KR04 Ledelsens evaluering KR05 Godkendte leverandører KR06 Kvalitetsdokumentation Arbejdsmappe for afløbsanlæg KK01(arbejdsmappe) Arbejdsmappe for nedsivningsanlæg KK02 (arbejdsmappe) Arbejdsmappe for minirenseanlæg KK03 (arbejdsmappe) Arbejdsmappe for sandfilteranlæg KK04 (arbejdsmappe) Afvigelsesrapport KK05 Aftaleseddel KK06 Tjekliste til brug inden afgivelse af tilbud KK07 Myndighedskontakt (anmeldelses) KK08 Myndighedskontakt (færdigmelding) KK09 Aftaleseddel KK10 Andet Anmeldelse af jordflytning KK11 Afleveringsprotokol KK12 Ansøgning om autorisation KK13 Ansøgning om godkendelse som teknisk ansvarlig KK14 Ansøgning om dispensation i 3 måneder KK15 Ansøgning om forlængelse af dispensation KK16 Erklæring om inspektion og udbedring af KK17 afløbsinstallation Kontrolinstansens indberetning til Sikkerhedsstyrelsen KK18 Ansættelse som teknisk ansvarlig i autoriserede KK19 kloakmestervirksomheder Lejeaftale (arbejdskraft til autoriseret arbejde) KK20 Standardforbehold KK21 Procedurer/instruktioner 3. Kvalitetsstyringen Direktøren har ansvaret for at følgende procedurer indarbejdes, anvendes og efterleves Udstyr Der skal fastlægges, tilvejebringes og opretholdes det nødvendige prøve og måleudstyr og specialværktøj, for at afløbsinstallationer kan udføres afløbsteknisk korrekt. Udstyret er oplistet på blanket KR03, og skal kontrolleres i henhold til myndighedskrav, og kalibreres efter leverandørens anviste kalibreringsrutiner. Kalibreret/efterset udstyr og specialværktøj skal mærkes på en måde der ikke fører til tvivl om, at udstyret må anvendes. Fx en mærkat eller en farve der gælder indenfor en bestemt periode. Side 5 af 11

89 Udstyret skal altid kontrolleres for funktion, og for at det er kalibreret/efterset inden brug. Ansvaret herfor påhviler den medarbejder der anvender det. Defekt udstyr eller specialværktøj skal mærkes med en mærkeseddel med påskriften defekt, og sendes til reparatør eller bortskaffes. Hvis der ved kvalitetskontrollen opdages, at der ved installationer er anvendt defekt udstyr, skal det vurderes, om det giver anledning til så væsentlige fejl, at arbejdet skal gøres om Uddannelse og træning Medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer er oplistet på blanket KR01, med angivelse af status på uddannelse og efteruddannelse, samt planlagte fremtidige behov for uddannelse og træning. Registreringen ajourføres løbende og gennemgås mindst én gang årligt. Vurdering af behovet for uddannelse og efteruddannelse skal ske i forhold til virksomhedens opgavetyper, og krav der er stillet. Der skal udarbejdes skriftlige planer for efteruddannelse af de enkelte medarbejdere. Den teknisk ansvarlige har pligt til at holde sin faglige viden ajour, især hvad angår kendskabet til de gældende normer og standarder på autorisationsområdet. Der skal foreligge dokumentation for opfyldelsen af kravene til uddannelse og træning, i form af gyldige uddannelsesbeviser og certifikater m.v Intern audit Intern audit er en generel vurdering af KS systemets effektivitet og efterlevelse, og herunder eventuelle forslag til forbedringer eller ændringer. Den kvalitetsansvarlige er ansvarlig for planlægning og gennemførelsen hvert år inden udgangen af november. Alle dokumenter fra gennemgangen arkiveres hos den kvalitetsansvarlige. Intern audit dokumenteres ved, som minimum at gennemgå de udvalgte områder, som fremgår af blanket KR04. Stikprøvekontrol kan undlades på arbejder, hvor KS dokumentationen er udført af den kvalitetsansvarlige. Hvis der ved gennemgangen konstateres uoverensstemmelser, udføres afvigelsesbehandling. Resultatet af gennemgangen indgår i ledelsens evaluering ledelsens evaluering Ledelsens evaluering gennemføres mindst én gang årligt som en opfølgning på intern audit af KS systemet. Evalueringen skal sikre, at virksomhedens KS system er tilpasset virksomheden, samt at systemet til enhver tid er egnet til, at opnå den krævede sikkerhed i afløbsinstallationerne. Evalueringen omfatter følgende: 1. Vurdering af om kvalitetspolitikken efterleves og fortsat er egnet 2. Vurdering af om kvalitetsmålene er passende 3. Resultatet af intern audit og status fra tidligere interne audits 4. Status for afvigelser, henvendelser og klager 5. Vurdering af ressourcebehov og leverandører 6. Vurdering af behovet for ændringer og forbedringer af KS systemet 7. Status på opfølgning af krav fra Byggeriets Kvalitetskontrol Side 6 af 11

90 Den kvalitetsansvarlige sikrer at eventuelle ændringer til KS systemet indarbejdes, og at referat (blanket KR05) udsendes til relevante medarbejdere Ekstern audit Direktøren sikrer at KS systemet første gang bliver efterprøvet og godkendt af Byggeriets Kvalitetskontrol, senest 12 måneder efter at autorisationen er opnået, og derefter med intervaller der ikke overstiger 24 måneder. Den teknisk ansvarlige er til rådighed ved audit, og sikrer opfølgning på eventuelle konstaterede afvigelser, ved at iværksætte nødvendige forebyggende og korrigerende handlinger Aftaleindgåelse Inden der afgives et tilbud eller en aftale indgås, udføres de nødvendige forundersøgelser. For at være sikker på, at forundersøgelserne er tilstrækkelige, anvendes blanket KK11 som tjekliste, hvor det er relevant. Aftaler skal som hovedregel være skriftlige, og dokumenteres ved anvendelse af aftaleseddel, forbrugeraftale, entreprisekontrakt eller tilsvarende. Mundtlige aftaler kan dog benyttes, hvor risikoen for manglende skriftlig dokumentation af aftalen vurderes som ubetydelig. Når det er relevant oprettes der en arbejdsmappe (KK01) på arbejdsopgaven, og hvis aftalen er mundtlig, noteres oplysninger om tidsplan og øvrige aftalevilkår heri. Ved små opgaver er den enkelte medarbejder bemyndiget til, at indgå aftaler om ekstraarbejder. Medarbejderen sikrer sig ved kontakt til den teknisk ansvarlige, at arbejdet kan udføres efter gældende bestemmelser. Er der tvivl, skal den teknisk ansvarlige altid inddrages inden udførelsen. Hvis der er behov for ekstraarbejder, kontaktes bygherren for at indgå aftale herom. Et arbejde må ikke sættes i gang før aftalens vilkår er accepteret af kunden Projekt, proces og aftalegennemgang Tegninger, beskrivelser, tilladelser, ledningsoplysninger og andre relevante dokumenter indhentes i nødvendigt og krævet omfang. Den teknisk ansvarlige skal gennemgå tegninger og beskrivelser for, at opdage og rette eventuelle betydende afløbstekniske fejl i projektet. Endvidere skal tilladelser og andre relevante dokumenter gennemgås, for at undersøge eventuelle krav, til udførelsen af afløbsinstallationerne. Den teknisk ansvarlige påfører signatur og dato på dokumenterne, som dokumentation for at gennemgangen er foretaget. Projekt, proces og aftalegennemgangen dokumenteres ved anvendelse af blanket KK02. Hvis der i forbindelse med gennemgangen konstateres afvigelser, iværksættes afvigelsesbehandling. Det planlægges hvorledes opgaven kvalitetssikres, og hvilken dokumentation der skal anvendes, fx om arbejdsmappens proces og slutkontrol (KK03) er tilstrækkelig, eller om der skal anvendes andre skemaer /tjeklister m.v. Projektgennemgangsmøde med bygherren eller dennes repræsentant afholdes i fornødent omfang. På mødet fremlægges plan for kvalitetssikring af arbejdsopgaven. Ved ændringer i projekter skal den teknisk ansvarlige inddrages, for at vurdere, om ændringen kan udføres forsvarligt. Side 7 af 11

91 Projektændringer eller ekstraarbejder dokumenteres i en aftaleseddel, eller ved angivelse i byggemødereferater Indkøb (produkter og ydelser) Produkter indkøbes ved godkendte leverandører (KK06). Produkter skal overholde bygningsreglementets bestemmelser, og være CE mærkede i det omfang, produkterne er omfattet af en standard, hvor krav om CE mærkning er gjort gældende. Dokumentation i form af overensstemmelseserklæringer på CE mærkede produkter, skal være tilgængelig. En liste over produkter indenfor afløbsområdet som skal være CE mærkede, kan ses på Indkøb foretages af den teknisk ansvarlige, eller af bemyndigede medarbejdere. Ved modtagelse til lager kontrolleres produkterne og følgesedler, og det sikres at nødvendige installationsvejledninger, godkendelser/erklæringer og anvisninger m.v. medfølger. Modtagekontrollen dokumenteres ved at påføre dato og signatur på følgesedler, hvor dette er relevant. Håndtering og opbevaring af produkter skal foregå i henhold til leverandørens anvisninger, herunder at produkterne er behørigt beskyttet mod sollys, stød, temperatur, fugtighed eller andre forhold, der kan opstå under modtagelse eller opbevaring. Ved direkte indkøb eller ved bygherreleverancer til projekter/opgaver udføres modtagekontrollen som ovenfor beskrevet, og endvidere forsynes følgesedlen med projekt /opgavenummer i relevant omfang. Indlejet arbejdskraft skal efterleve vores KS system, og skal underskrive en lejeaftale som dokumentation for efterlevelsen og for lejeperioden. Underentreprenører til autoriseret arbejde skal være særskilt autoriserede Bemanding af opgaver Ved bemanding skal den teknisk ansvarlige sikre, at opgaver bemandes med kompetente og kvalificerede medarbejdere, herunder at der på opgaver hvor den teknisk ansvarlige ikke deltager i selve den praktiske udførelse, er mindst én ansat medarbejder på hvert arbejdshold, der opfylder uddannelseskravene. Side 8 af 11

92 Ved bemanding af opgaver skal behovet for instruktion og tilsyn vurderes jf. følgende skema. Beskrivelse af medarbejderens baggrund for udførelse af opgaven Uden den fornødne baggrund i form af uddannelse, træning og erfaring. Må ikke arbejde selvstændigt på opgaven. Effektiv instruktion og tilsyn nødvendigt. Delvist erhvervet baggrund i form af uddannelse, træning og erfaring. Må arbejde på opgaven efter instruktion. Tilsyn nødvendigt. Delvist erhvervet den fornødne baggrund i form af uddannelse, træning og erfaring. Må arbejde på opgaven efter instruktion. Ingen tilsyn. Med fornøden baggrund i form af uddannelse, træning og erfaring. Instruktion gennemføres efter behov. Ingen tilsyn. Med fornøden baggrund i form af uddannelse, træning og erfaring. Kan arbejde selvstændigt uden instruktion og tilsyn. Kode Instruktioner og anvisninger udleveres til medarbejderne i relevant omfang. Bemandingen dokumenteres ved anvendelse af blanket KK Udførelse og kontrol Den teknisk ansvarlige foretager instruktion og fører tilsyn på opgaverne, i overensstemmelse med resultatet af vurderingen som beskrevet i afsnit 3.9. Den teknisk ansvarlige har ansvar for, at arbejderne udføres efter alle gældende regler, og i overensstemmelse med kravene til det pågældende projekt. Eventuelle korrigerende handlinger skal udføres således, at installationen på udførelsestidspunktet opfylder alle gældende krav. Medarbejderne orienteres efter behov om følgende forhold: Tidsplan for entreprisen, herunder delentrepriser Maskiner, udstyr og tekniske hjælpemidler Arbejdsmiljø, herunder brugsanvisninger, velfærdsforanstaltninger, sikkerhed og personlige værnemidler m.v. Kvalitetssikring af arbejdsopgaven Produkter der installeres skal være fejlfri og korrekt mærkede, og inden installation kontrolleres materialerne for afvigelser i forhold til de stillede krav. Afvigende produkter skal mærkes, og opbevares så utilsigtet brug hindres. I tvivlstilfælde afgør den teknisk ansvarlige, om afvigende produkter kan anvendes. Bygherreleverancer er omfattet af ovenfor nævnte krav. Inden arbejdet afleveres/overleveres, udføres slutkontrollen af den teknisk ansvarlige, eller af kompetente bemyndigede medarbejdere. Slutkontrollen dokumenteres i overensstemmelse med kontrolpunkterne i arbejdsmappen (KK03) eller i andre relevante tjeklister. Side 9 af 11

93 Hvis slutkontrollen alene udføres af den teknisk ansvarlige, kan slutkontrollen også dokumenteres ved, at den teknisk ansvarlige foretager notat på tegningen som udført om, at kontrolaktiviteterne er udført i overensstemmelse med kontrolpunkterne i blanket KK03. Hvis der er krav om, at materiale og tidsforbrug skal dokumenteres, kan KK04 anvendes Aflevering Arbejdet afleveres til bygherren som aftalt, herunder: Kvalitetsdokumentation i aftalt omfang Drift og vedligeholdelsesplan på nyanlæg og komponenter Tegninger (som udført) Faktura Færdigmelding sendes til relevant myndighed Afvigelser Der er tale om en afvigelse, hvis vores kvalitetspolitik eller de beskrevne procedurer i denne håndbog ikke efterleves. Afvigelser kan også være fejl i et projekt eller i en installation, fravigelse fra gældende regler, eller ved at afvigende produkter er installeret, og derudover fejl i kvalitetsdokumentationen, samt konklusioner i rapporter fra Byggeriets Kvalitetskontrol. Afvigelser skal rapporteres til den kvalitetsansvarlige, som i samarbejde med den ansvarlige for problemets løsning, skal undersøge, og vurdere afvigelsen. Systematikken indebærer følgende: At afvigelser bliver korrigeret Det vurderes, om den korrigerende handling har været tilstrækkelig Desuden vurderes handlinger, der kan iværksættes, for at forebygge afvigelser eller fejl Den ansvarlige person skal sikre, at korrigerende og forebyggende handlinger iværksættes, og handlingerne dokumenteres ved udfyldelse af relevante rubrikker i afvigelsesrapporten (blanket KK05). For opnåelse af kvalitetsforbedringer, behandles afvigelsesrapporter ved ledelsens evaluering Leverandører Leverandører skal godkendes af direktøren, inden de kan anvendes. Alle godkendte leverandører er oplistet på blanket KR06. Det skal sikres, at leverandører opfylder følgende krav, inden de godkendes som leverandør: Indlejet arbejdskraft skal underskrive en lejeaftale, hvoraf det fremgår, at de er underlagt nærværende kvalitetsstyringssystem Produktleverandørers ansvarsperiode for mangler på produkter der indgår i afløbsinstallationer, skal vurderes i forhold til den ansvarsperiode, vi skal yde på installationer, inden en godkendelse som leverandør Kravene til leverandører skal løbende kontrolleres, og godkendte leverandører revurderes ved ledelsens evaluering. Kun leverandører der er oplistet på blanket KR06 må anvendes. 4. KS systemets implementering Kvalitetsstyringssystem for Fækalier kompagniet aps Side 10 af 11

94 4.1. KS systemets underskrivelse og anvendelsestidspunkt KS systemet skal underskrives af indehaveren, og det skal meddeles Byggeriets Kvalitetskontrol fra hvilket tidspunkt KS systemet tages i anvendelse. Indsendt til Byggeriets Kvalitetskontrol A/S, Dato: Tidspunkt for KS systemets anvendelse, Dato: Underskrift indehaver: Side 11 af 11

95 Kapitel 7 Sikkerhedsforhold 1) Nævn de forhold der har indvirkning på behovet for afstivning. Behovet for afstivning og dimensioneringen af afstivning afhænger af: - gravens dybde; - jordbundsforhold (jordart, tidligere udgravning tæt ved mv.); - grundvand (erosion, vandtryk); - vejrlig (regnskyl, skiftende frost og to); - belastning ved gravens sider (trafik, deponerede materialer og materiel, fri skrænt over top af afstivning); - vejbefæstelsens følsomhed for bevægelser; - fundering af nærliggende anlæg og bygværker, jf. afsnit 2.8; - rystelser (jordkomprimering, trafik, ramning, sprængning); - den tid, der går mellem gravning og fyldning.[ DS 475, 3.3] 2) Hvis der ikke graves med anlæg, i hvilken dybde skal der da normalt etableres afstivning? [AT-vejl. D.2.13 s. 7] 3) I hvilke sikkerhedsklasser kan man bruge traditionel afstivning? Hvis forholdene er gunstige, kan man i lav og normal sikkerhedsklasse bruge de traditionelle afstivninger. [ DS 475, 3.3] 4) Hvad er klemmer? [AT-vejl. D.2.13 s. 8] 5) Hvad er kravet til træet, der anvendes i afstivninger? De angivne dimensioner har kun tilstrækkelig styrke forudsat, at der bruges sundt, stærkt træ. [ DS 475, 3.3]

96 6) Beskriv hvorledes en afstivning med stræk opbygges? [ DS 475, 3.3] 7) Ved hvilken dybde bruges dobbeltstræk? Fra cirka 3,5 m dybde bruges dobbeltstræk. [ DS 475, 3.3] 8) Hvilke alternativer er der til afstivning med stræk? Klemmer, gravekasser, spunsvægge (anlæg). [AT-vejl. D.2.13 s. 7] 9) Hvilke krav er der til etableringen af afstivningen inden den endelige opspænding? Ved tæt plankeafstivning fyldes og komprimeres grus mellem plankerne og jorden inden den endelige opspænding af bommene. Ved spredt afstivning tildannes jordvæggen, så plankerne får fuldt vederlag. [ DS 475, 3.3] 10) En udgravning er 4,5 m dyb og har en bundbredde på 0,8 m. anlæg er 0,5. Hvilken overbredde skal denne udgravning have? 5,3 meter 11) I hvilke tilfælde er det en fordel at bruge jernspunsvægge? Ved store gravedybder kan det være nødvendigt at etablere en spunsvæg. Ligeledes ved kohæsionsjord og vandindtrængning [AT-vejl. D.2.13 s. 7] 12) Hvorledes kan en ledningsgrav tørholdes i etableringsfasen? Dette sker normalt ved anvendelse af. - dræn i udjævningslaget; - singelsfyldte render; - pumpesumpe med omgivende grusfelter. Egentlige grundvandssænkninger vil være nødvendige, hvor afvanding og dræning i gaven ikke er tilstrækkeligt til sikring mod erosion og tilstrømning. [ DS 475, 3.2]

97 13)Hvad er min. diameteren for en brønd, hvis den er beregnet til nedstigning og omfattet af "Bekendtgørelse for kloakarbejde"? 3. stk. 2. Minimum 1,25 m.[at-bek nr. 473] 14)Hvilke ledninger og brønde er undtaget kravet i "Bekendtgørelse om kloakarbejde"? 1 Undtaget er ledning med tilhørende brønde fra enfamiliehuse eller rækkehuse til kloak. [AT-Bek nr. 473] 15)Hvilke sikkerhedsforanstaltninger skal foretages for og under nedstigning i brønde? 19. Før nedstigning i en brønd eller et bygværk skal der opsættes de fornødne afspærringer, advarselsskilte, advarselsblink og lygter, og alle dæksler for opgange, der kan benyttes i en nødsituation, skal åbnes. Stk. 2. Der skal udluftes effektivt, om fornødent ved indblæsning af frisk luft. Udluftningen skal opretholdes, så længe der opholder sig personer i brønde m.v. Stk. 3. Det skal ved måling konstateres, at arbejdet kan udføres uden fare for eksplosion, forgiftning eller kvælning. [AT-Bek nr. 473] 16)Hvor mange vagtmænd skal der være på terræn når personer opholder sig i en brønd? 19 Stk. 4. I brønde, ledninger og andre trange rum skal der under arbejdets udførelse oven for den opgang, som er nærmest arbejdspladsen, være posteret 2 vagtmænd, som til stadighed har kontakt med de arbejdende personer. [AT-Bek nr. 473] 17)Ved arbejde med slamsugervogne kan man under visse forudsætninger nøjes med en vagtmand, hvilke? 19 a. Ved arbejde med slamsugervogne, højtryksspulevogne og TV-inspektionsvogne, som normalt udføres fra terræn, kan der, uanset 19, stk. 4, anvendes en vagtmand, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1. nedstigning i brønd eller andre trange rum skal være nødvendig for at kunne fuldføre arbejdsopgaven; formålet kan f.eks. bestå i fjernelse af sten, rørstumper, træstykker o. lign. som ikke kan suges op eller på anden måde fjernes fra terræn, 2. nødvendigheden af nedstigning må ikke kunne forudses under arbejdsgivers planlægning af arbejdet, 3. nedstigning må kun foretages af 1 person, og opholdet i brønden eller det trange rum må ikke vare over 5 min., 4. den i 26 nævnte line skal være forbundet med et hejseværk, jfr. 19, stk. 6, 5. vagtmanden skal uafbrudt iagttage personen under terræn, også når hejseværket betjenes, og 6. personen skal kunne hejses lodret op til terræn. [AT-Bek nr. 473] 18)Hvilken godkendelse skal hejseværket have? 19 stk. 6 Hejseværk skal være typegodkendt af direktoratet for arbejdstilsynet. [AT-Bek nr. 473] 19) Nævn eksempler på giftige - og eksplosive luftarter? Gasser og dampe, fx bygas eller metan, som er eksplosionsfarlige. Metan dannes ved forrådnelse af slam. Svovlbrinte, som lugter kraftigt af rådne æg og dannes ved forrådnelse i kombination med stillestående slam. Ved bevægelse af slammet frigøres svovlbrinte, som fortrænger ilten i brønden. Giftige kemikalier, som påvirker åndedrættet og organismen. Dampe fra fx benzin, benzol, acetone og æter samt gasser som naturgas, flaskegas og bygas, der blandes med luftens ilt, er meget eksplosive. Den eksplosive luftart kan antændes ved ild, gløder eller gnister. [KLH s. 406] 20)Ved nedstigning er der regler om trin. Hvad er max. afstand fra terræn til øverste trin? 7 Stk. 2. Afstanden fra terræn til første trin må højst være 40 cm. [AT-Bek nr. 473] 21)Hvad er max. afstand fra bund (banket) til nederste trin? 7 Stk. 2. Afstanden fra nederste trin til banket må højst være 50 cm. [AT-Bek nr. 473] 22)Hvilke regler gælder for vaccination? 24. Ansatte, hvis beskæftigelse primært eller for størstedelens vedkommende består i arbejde med håndtering, behandling eller analyse af spildevand (kloakvand), kloakslam og lignende, skal være vaccineret i overensstemmelse med arbejdstilsynets krav herom. [AT-Bek nr. 473]

98 23)Hvilken diameter skal en ledning have, hvis man skal opholde i den? 9. Der må ikke arbejdes i ledninger med en diameter på under 120 cm. [AT-Bek nr. 473] 24)Weils syge er en farlig sygdom. Hvad er smittekilden? Flere risikerer at blive syge af leptospirose, der spredes med rotter. [Dansk Veterinærtidsskrift februar Nummer 4 Årgang 89] 25) Hvad er BAR-BA? Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg 26)Hvornår skal virksomheden oprette en arbejdsmiljøorganisation på byggepladser og andre midlertidige og skiftende arbejdssteder? Over 10 ansatte. [Sikkerhedshåndbog s. 44] 27) Hvornår skal virksomheden oprette et arbejdsmiljøudvalg? 6 b. I virksomheder med 35 eller flere ansatte skal samarbejdet organiseres således, at der oprettes en arbejdsmiljøorganisation med følgende to niveauer: 1. En eller flere grupper varetager de daglige opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed. En gruppe består af 1 udpeget arbejdsleder og 1 valgt arbejdsmiljørepræsentant. 2. Et eller flere udvalg varetager de overordnede opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed. Er der i virksomheden oprettet en eller to grupper efter nr. 1, består udvalget af gruppens eller gruppernes medlemmer. Er der oprettet mere end to grupper, vælger arbejdsmiljørepræsentanterne mellem sig 2 medlemmer og arbejdslederne i grupperne mellem sig 2 medlemmer til udvalget. Formandskabet i et udvalg varetages af arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne. [Bek af lov om arbejdsmiljø] 28)Nævn mindst 3 faktablade/brancehe-vejledninger med relevans for kloakarbejdere, udgivet af BAR- Branchevejledning om gravearbejde i nærheden af eksisterende ledningsnet Branchevejledning om støj og hånd/arm vibrationer Branchevejledning om helkropsvibrationer 29) Hvordan kan man holde sig ajour med nyheder inden for sikkerhed? )Hvem har ansvaret for, at arbejdsmiljøloven overholdes? Alle der er beskæftiget med byggeriet. [Bek. Af lov om arbejdsmiljø] 31) Hvad er de ansatte forpligtet til i forbindelse med sikkerhedsarbejdet på en byggeplads? 27. De ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. kapitel De ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt. Stk. 2. Bliver de ansatte opmærksomme på fejl eller mangler, som kan forringe sikkerheden eller sundheden, og som de ikke selv kan rette, skal de meddele det til et medlem af arbejdsmiljøorganisationen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren. Stk. 3. Den, som for at udføre et arbejde såsom reparation eller installation midlertidigt må fjerne en sikkerhedsforanstaltning, skal påse, at denne umiddelbart efter arbejdsprocessens afslutning sættes på plads, eller at anden lige så sikker beskyttelsesforanstaltning foretages. [Bek. Af lov om arbejdsmiljø] 32 )Hvad finder man på Arbejdstilsynet 33) Nævn mindst 2 At- vejledninger med relevans for kloakarbejdere? AT-vejledning D.1.1 Arbejdspladsvurdering AT-vejledning D.2.13 Gravearbejde AT-vejledning D.2.14 Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand.

99 34 )Nævn 3 situationer som kan give anledning til arbejdsulykker i forbindelse med kloakarbejde? Giftige luftarter Manglende afstivning Forkerte arbejdsstillinger 35) Hvad betyder APV? Arbejds Plads Vurdering. [AT-vejledning D.1.1] 36) Hvem skal lave en APV? Alle virksomheder med medarbejdere skal gennemføre en APV. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at dette sker. Det gælder også, hvis der kun er én med arbejder, og også, selv om der kun er tale om tidsbegrænsede ansættelser eller løsarbejde. For virksomheder, hvor arbejdet ud føres af personer fra arbejdsgiverens husstand, fx børn eller ægtefælle, og hvor der ikke er andre medarbejdere ansat, er der ikke pligt til at lave APV. [AT-vejledning D.1.1] 37) Nævn APV en 4 faser? [AT-vejledning D.1.1] 38)Hvor ofte skal man udføre APV? Virksomheden skal revidere sin APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, arbejdet udføres på. Men kun hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det er vigtigt at gennemarbejde handlingsplanen omhyggeligt. Det er bl.a. vigtigt at sikre sig, at mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt, og at der er taget stilling, hvem der er ansvarlig for at løse hvilke problemer. Ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen bør i fællesskab diskutere handlingsplanen og prioriteringen. Det er en god idé at inddrage medarbejderne i at udvikle løsninger, så de får et medejerskab til disse.

100 De personer, der er ansvarlige for at gennemføre APV en, bør løben de informere resten af virksomheden, fx om, hvilke problemer der er løst, og hvilke der står for tur. Det er vigtigt, at virksomheden fastholder fokus på at løse de konstaterede problemer. Det kan også være nødvendigt at justere APV en, hvis man får ny viden eller nye erfaringer. Sker der fx en arbejdsulykke eller en markant stigning i antallet af sygemeldinger, og det viser sig, at dette skyldes forhold i arbejdsmiljøet, kan det være nødvendigt at justere APV en. APV en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. [AT-vejledning D.1.1]

101 Kapitel 8 - Afløbssystemer 1) Hvornår blev de første danske afløbssystemer etableret? De første danske afløbssystemer blev etableret i midten af 1800-tallet. Regnvandet skulle ledes væk fra gaderne sammen med den latrin, der blev tømt ud på gaderne, hvis den ikke blev fjernet af de såkaldte natmænd. [KLH s. 10] 2) Hvornår kom de første vandskyllende toiletter? I slutningen af 1800-tallet blev de første vandklosetter installeret. [KLH s. 10] 3) Hvornår blev de første renseanlæg bygget? Udledning af urenset spildevand forurenede imidlertid de berørte vandløb eller søer, hvilket var den væsentligste årsag til, at man i 1950'erne begyndte at bygge renseanlæg og i større omfang systemer med separate ledninger. [KLH s. 12] 4) Hvor stor andel udgør separatsystem af de samlede afløbssystemer i Danmark? I dag er omkring halvdelen af afløbssystemerne fællessystemer, figur 1.2, og halvdelen er separatsystemer, figur ) Hvorfor var de afløbssystemer, der blev bygget i 1960'erne og 1970'erne ikke altid af lige god kvalitet? Det er desværre en kendsgerning, at mange af de afløbssystemer, der blev bygget med nyere materialer i 1960'erne og 1970'erne, ikke altid var af tilstrækkelig høj kvalitet. Det gik for stærkt, og der var langt fra den samme fokus på kvalitetssikring, som der er i dag. [KLH s. 13] 6) Hvilke typer rør blev primært anvendt frem til 1970'erne? Frem til begyndelsen af 1970'erne blev der næsten udelukkende anvendt støbejernsrør, glaserede lerrør og betonrør som afløbsledninger. [KLH s. 13] 7) Hvordan samlede man disse rør? Frem til 1960'erne blev rørene overvejende samlet ved hjælp af tjæret pakgarn (hamp) og fint opslæmmet ler, cementmørtel eller asfalt. Støbning med asfalt blev overvejende benyttet efter 1940'erne. Fra 1950'erne anvendes tillige forskellige former for asfaltkit og tætnings-bånd. Fra 1960'erne anvendes de første former for tætningsringe af plast og gummi. Omkring 1970 starter udviklingen af gummirings samlinger til afløbsledninger. [KLH s. 14]

102 8) Hvornår kom de første normer for beton rør? først i 1940'erne kom der normer for rørene. [KLH s. 13] 9) Hvornår begyndte man at anvende plastrør? Anvendelsen af plastrør begynder for alvor i 1970'erne og fra starten kun med runde gummirings samlinger, O-ringe. I dag benyttes læberinge. [KLH s. 13] 10)Hvordan samlede man plastrørene i starten? Anvendelsen af plastrør begynder for alvor i 1970'erne og fra starten kun med runde gummirings samlinger, O-ringe. I dag benyttes læberinge. Gummirings samlinger til både beton- og plastrør blev frem til midten af 1980'erne udført med løse gummiringe. Gummiringen skærpede kravene til ensartede rørdimensioner, men nogle af de første typer gummiringe var så vanskelige at håndtere, at de ikke altid blev anvendt i større udstrækning. En del af de første gummiringstyper havde samtidig en begrænset tæthed. Glaserede lerrør blev fremstillet med fastsiddende gummiringe allerede i 1970'erne. [KLH s. 14] 11)Hvornår begyndte plastrør at dominere i de mindre rørdimensioner? I slutningen af 1980'erne begyndte plast at dominere de mindre rørdimensioner (ø 100 mm og ø 150 mm), og i dag anvendes der stort set ikke betonrør til afløbsinstallationer. [KLH s. 14] 12) Hvad består et afløbssystem, fra den enkelte ejendom og frem til recipienten, af? Et afløbssystem fra de enkelte ejendomme og frem til recipienten består af flere dele: Afløbsinstallationen, evt. med dræn. Hovedkloakken. Forskellige bygværker på hovedkloakken. Renseanlægget. [KLH s. 15] 13)Hvor mange gange større kan regnvandsmængden være, i forhold til spildevandsmængden, et fællessystem? Dimensionen af en hovedafløbsledning i et fællessystem bestemmes af regnvandsmængden, som ofte er 100 gange større end spildevandsmængden. [KLH s. 15] 14)Hvorfor er det nødvendigt med overløbsbygværker i fællessystemer? Dimensionen bestemmes således, at hovedafløbsledningen kan klare de fleste regnskyl, men ikke alle. Dimensioneringen baseres på oplysninger om regnskyl over en lang årrække i Danmark. Det medfører, at der visse steder i et fællessystem skal etableres mulighed for overløb fra ledningerne i de såkaldte overløbsbygværker. [KLH s. 15] 15) Er det regn eller spildevandsledningen der normalt ligger øverst i et separatsystem, og hvorfor? Hovedafløbsledninger i separatsystemer bygges i Danmark med de to ledninger forskudt for hinanden i rørgraven, således at spildevandsledningen normalt placeres nederst og regnvandsledningen øverst, jf. figur 1.7. [KLH s. 16]

103 16)Hvortil skal drænvand normalt føres i et separatsystem? Drænvand skal normalt føres til regnvandsledningen. Specielt i forbindelse med separatsystemer medfører dette krav ofte, at drænvand og regnvand må pumpes ved ejendomme med kældre. [KLH s. 17] 17)Hvilke renseforanstaltninger ledes regnvand ofte gennem, inden udledning til recipient? Sand- og slamfang 18)Hvad er definitionen på en stikledning? Betegnelse for ledningen fra hovedafløbsledningen til første gren eller brønd på grunden. [KLH s. 17] 19)Hvad er definitionen på en afløbsinstallation? Det er et hvert sted der afleverer spilde- og regnvand 20)Hvortil føres den afskærende ledning? Mange oprindelige, direkte udløb til recipienten er ofte samlet i en såkaldt afskærende ledning frem til renseanlægget. [KLH s. 17] 21) Beskriv hvorledes et overløbsbygværk fungerer. I overløbsbygværket, sker der en deling af spildevandet. En del af spildevandet løber ud over en overløbskant til et bassin eller direkte til en recipient. Den anden del af spildevandet, der løber videre i afløbsledningen, ledes oftest direkte til renseanlægget (afskærende ledning). Når vandet passerer overløbskanten, ledes det sædvanligvis til en skummekant og igennem en rist, der fjerner de største urenheder. [KLH s. 18] 22)Hvilke alternativer er der til traditionelt hovedkloaksystem? Rensning, opbevaring og transport af spildevand kan foretages vha. andre systemer end et traditionelt hovedafløbssystem frem til et renseanlæg. De andre systemer anvendes i forbindelse med enligt beliggende ejendomme, landbrug, mindre landsbysamfund og fritidshuse, der ikke er ført offentlig kloak frem til. Sådanne steder kan spildevandet enten nedsives via et pileanlæg med nedsivning/nedsivningsanlæg eller udledes til et vandløb fra et minirenseanlæg, et biologisk sandfilteranlæg eller på andre måder. Disse kloakerings-principper beskrives senere i bogen. Her skal kort omtales: Nedsivning. Samletanke. Tryksystem. Vakuumsystem. [KLH s. 20] 23)Hvad forstås ved opstuvning, og hvilke årsager er der til dette? Ved store vandtilførsler, fx efter store regnskyl, hæves vandspejlet i afløbsledningerne ekstraordinært, hvilket kan medføre, at spildevandet i hovedafløbsledningen ledes ind i de private afløbsinstallationer. Man taler her om opstuvning eller tilbagestuvning. Denne situation forværres, hvis hovedledningen har for lille kapacitet, eller hvis der er aflejringer, trærødder eller andet materiale, der fylder i hovedafløbsledningen. [KLH s. 78] 24) Findes der VA-godkendte renoveringssystemer til anvendelse på privat grund? Nej men CE godkendte

104 25)Hvilke undersøgelser bør gennemføres inden ledningssystemet renoveres? Inden renovering kan sættes i gang, skal det eksisterende anlæg undersøges, så man får det bedst mulige grundlag for at vælge renoveringsmetode. Som udgangspunkt skal det bedst mulige tegningsmateriale fremskaffes og verificeres. Herefter skal der gennemføres en række forundersøgelser såsom: Tv-inspektion. Ledningslokalisering. Måling af ledningsfald. Måling af ledningsdeformationer. Måling af vandføring. Lækagesporing. Tæthedsprøvning. Trafikbelastning, jf. kapitel 2 Projektering af afløbsinstallationer. Spildevandets sammensætning, jf. kapitel 6 Rensning af regn- og spildevand. [KLH s. 346] 26)Hvilken type forundersøgelse giver de bedste oplysninger om ledningernes tilstand? Tv-inspektion er den metode, der kan give flest oplysninger om ledningens tilstand. Det er muligt at konstatere revner, brud, deformationer, forskudte samlinger, indhængende gummiringe, rødder. [KLH s. 346] 27)Hvordan kan en faldmåling udføres? Afløbsledningers fald kan måles med en hydrostatisk faldmåler. Det gøres ved hjælp af en væskefyldt slange, som føres ind i ledningen. For enden af slangen er der monteret en tryktransmitter, som bliver udsat for et stigende væsketryk, jo dybere den kommer ned. Transmitteren sender så et signal til en computer, der viser, hvilken dybde den befinder sig i forhold til et defineret nulpunkt. [KLH s. 347] 28)Hvordan udføres en røgprøvning og hvad kan den evt. indikere? Ved røgprøve-metoden kastes en røgbombe ind i afløbsledningen, hvorefter der sendes trykluft ind i ledningen. Hvis der er rottegange, som fører ud under gulve eller til terræn, kan man lugte eller se røgen. Alternativt kan der anvendes mynteolie eller andre stærkt lugtende stoffer. Metoden finder bedst anvendelse i forbindelse med rotteudbrud fra ældre kloakker og anvendes primært inden for den enkelte matrikel. [KLH s. 349] 29)Hvordan virker en sondelokalisering? Udstyret består af en radiosonde og en modtager. Sonden føres ind i ledningen ved hjælp af en rørsplit eller monteret på et tv-kamera. Sondens signaler følges med en bærbar modtager over terræn, der registrerer sondens retning og dybde. [KLH s. 349] 30)Hvordan udføres en tæthedsprøvning? Tæthedsprøvning foretages med vand eller luft i henhold til DS 455. I begge tilfælde sættes prøvestrækningen først under et tryk på 10 kpa svarende til 1 mvs. Herefter øges prøvetrykket efter retningslinjerne i DS 455. Prøvetrykket må dog af sikkerhedsmæssige grunde aldrig overstige 30 kpa for luft og 50 kpa for vand. Det vil være forbundet med risici at anvende tæthedsprøvning for at konstatere, om et ældre afløbssystem er tæt. Hvis afløbssystemet er tæt, vil prøvetrykket højst sandsynligt perforere samlingerne og dermed påføre systemet utætheder. [KLH s. 350] 31)Nævn 5 forskellige metoder til ledningsrenovering uden opgravning? Strømpeforing. Overgangsløsning med hatprofil. Rørsprængning. Foring med sammensvejsede rør. Stram foring. Foring med korte rør. Punktreparation. Foring med præfabrikerede glasfiberpaneler. Renovering af brønd. Renovering med rottebrønd.

105 32)Hvad gør man ved stiktilslutningerne ved en strømpeforing Ledningsstrækningen inspiceres med tv både før og efter relining (renovering). Stikledninger registreres og genåbnes med en tv-styret fræsemaskine (cutter). [KLH s. 352] 33)Hvad er en punktreparation? Punktreparation anvendes på mindre strækninger fra 0,5 til 5,0 m. Punktreparation udføres i forbindelse med enkelte brud på ledningen, inddragende gummiring, afpropning af sløjfet stikledning eller indtrængning af rødder. Punktreparationerne udføres med korte strømper eller sammenfoldelige gummi- og stålmanchetter. [KLH s. 357] 34)Hvordan tørholdes den ledningsstrækning man vil renovere uden opgravning? Renoveringsarbejdet kan kun udføres korrekt, hvis den pågældende afløbsledning er grundig rengjort. Afløbsledningen skal spules, inden arbejdet sættes i gang, og der må ikke tilledes spildevand til ledningen, før renoveringsarbejdet er afsluttet. I brønden opstrøms afproppes den del af spildevandsledningen, der skal renoveres. Ved hjælp af en pumpe, der er sænket i brønden, pumpes spildevandet over terræn til den første brønd efter den strækning, der skal renoveres. Med overpumpning af spildevandet kan renoveringsarbejdet gennemføres uden nævneværdige gener for brugerne. [KLH s. 351] 35)Hvordan kan der etableres nye ledninger uden opgravning? Skydning med jordfortrængningsraket, styrede boringer, mini-tunnelering eller gennempresning af ledninger anvendes ikke i forbindelse med renovering. Metoderne anvendes derimod til etablering af nye afløbsledninger. [KLH s. 360] 36)Hvad er en re-lined ledning? Relining vil sige, at man installere et nyt rør i det eksisterende rør. [jf. undervisning] 37)Hvad skal man især passe på ved anvendelse af jordfortrængningsraket? Man skal være opmærksom på at man sigter rigtig fordi den ikke er styrbar. Lige kan raketten ændre retning hvis den f.eks. rammer store sten Ved skydning med jordfortrængningsraket presses en ikke styrbar raket ved hjælp af trykluft gennem jorden. Metoden er ikke så nøjagtig. Der skal både etableres en start- og en modtagegrav. [KLH s. 366 og undervisning]

106 38)Hvilke typer rottespærrer findes der til liggende ledninger? a. Rottespærreindsats b. Rottebrønd 39)Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige typer rottespærrer? Nogle typer er udformet som brønde med et indbygget højdetab på cm. Ved nyanlæg er det som regel muligt at projektere med disse rottespærrer, hvorimod det ikke altid er muligt at installere rottebrønde med indbygget højdetab i forbindelse med renovering I disse tilfælde kan man anvende andre typer af rottespærrer, der kan installeres i eksisterende spulebrønde. [KLH s. 360]

107 Kapitel 9 Miljømæssige forhold Åbent land. 1) Hvor fremgår det hvordan en kommune vi håndtere spildevandet? BEK nr af 11/12/2007, 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på alle offentlige og private spildevandsanlæg. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse ved tilførsel af stoffer direkte til grundvandet. 2) Hvad er definitionen på husspildevand? 4, Stk. 2. Ved husspildevand forstås spildevand fra husholdninger, herunder afløb fra vandklosetter. [BEK nr af 11/12/2007] 3) Hvad er definitionen pa 1 PE i spildevandsbekendtgørelsen? 4, Stk. 5. Ved 1 personækvivalent (PE) forstås i denne bekendtgørelse 21,9 kg organisk stof/år målt som det biokemiske iltforbrug (BI5), 4,4 kg total kvælstof/år eller 1,0 kg total fosfor/år. [BEK nr af 11/12/2007] 4) Hvor går grænsen mellem om det er kommune eller miljøcenter der giver tilladelse til spildevandsanlæg i det åbne land? 12, Stk. 5. Tilladelse meddelt efter lovens 28, stk. 1 og 2, til spildevandsudledninger med en godkendt kapacitet på 30 PE eller derover skal sendes til de berørte statslige miljøcentre under Miljøministeriet, jf. bilag 1 i bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre. [BEK nr af 11/12/2007] 5) Hvilke forurenende stoffer kan der være i regnvand? Regnvand kan også indeholde en betydelig mængde forurenende stoffer. Stofferne tilføres regnvandet gennem luftforurening, ved afstrømning fra tage, veje, pladser mv. og fra aflejringer i selve ledningsnettet. Tidligere var man af den opfattelse, at regnvand var rent, og at det ikke var nødvendigt at rense regnvand. Målinger har siden påvist, at denne antagelse er forkert. Regnvands forurening overskrider ofte indholdet af skadelige stoffer i normalt biologisk renset spildevand. Der kan være tale om indhold af sand, slam, olie, tungmetaller, næringssalte mv. i forholdsvis store mængder og koncentrationer. [KLH s. 205] 6) Hvilke renseprincipper anvendes på regnvandssystemer? [KLH s. 213]

108 7) Hvorfor skal gylle udspredes på landbrugsjord i stedet for at udlede det til vandmiljøet? Bortskaffelse af spildevand i Danmark er i det væsentligste baseret på, at spildevandet efter rensning udledes til vandløb, søer eller til havet. I forhold til jord indeholder vandområder imidlertid næsten ingen bakterier, der kan nedbryde forurenet spildevand. Det er baggrunden for, at eksempelvis udledning af gylle fra landbruget til vandområder er ulovligt. Gyllen er omkring 100 gange så belastende for vandmiljøet som almindeligt husspildevand, og udledning af selv små mængder gylle til et vandløb kan dræbe alt liv i vandløbet. Gyllen skal spredes på landbrugsjord, hvor jordens bakteriekultur sørger for en effektiv omsætning af gyllen samtidig med, at gyllens gødningsværdi udnyttes. [KLH s. 206] 8) Nævn de tre hovedrenseprincipper i et renseanlæg og hvilke stoffer de renser fra vandet? Det første trin er mekanisk rensning. Spildevandet renses for større forureninger og stoffer, der kan skade de efterfølgende biologiske renseprocesser. Større forureninger som grene, klude, bind osv. holdes tilbage af riste. Endvidere tilbageholdes stoffer, der kan hæmme eller ødelægge de biologiske processer i de efterfølgende trin. Det drejer sig specielt om olie og fedt, som ofte tilføres renseanlægget i betydelige mængder, selv om der er monteret olieudskillere i forbindelse med afløbsinstallationerne. Hvis der ikke er monteret et effektivt sandfang på afløbsinstallationen, kan sand og grus give driftsforstyrrelser på grund af aflejringer og slid på pumper og andre mekaniske dele. Fedt- og sandfang fungerer i princippet ved hjælp af en passende stor tank, hvor der skabes tilstrækkelig opholdstid og ro til, at det tungere sand og grus kan bundfældes, og at det lettere olie og fedt kan stige til vejrs og udskilles på overfladen. Afløbet fra tanken er afskærmet af en plade eller lignende (dykket afløb), der tilbageholder udskilt olie og fedt på overfladen. Olie og fedt på overfladen og sand og grus i bunden fjernes ved regelmæssig tømning. Efter den mekaniske forrensning vil spildevandet normalt blive ledt til biologisk rensning, hvor det organiske stof fjernes. Slam er et restprodukt, der skal fjernes fra renseanlægget. Overskudsslam fra efterklaringstanke pumpes til særlig behandling over i rådnetanke, afvandingsanlæg eller slambede til slammineralisering mv. Den valgte metode vil være afhængig af den valgte slutanbringelse af slammet. [KLH s ] 9) Hvad er et aktivt slamanlæg, og hvordan fungerer det? Et biologisk renseanlæg kan indrettes på en måde, der skaber livsbetingelser for særlige kvælstofafhængige bakterier. En væsentlig del af spildevandets indhold af kvælstof (nitrogen) omdannes gennem nitrifikation og denitrifikation til kvælstof på luftform, der fordamper ud af spildevandet. Ved at give spildevandet tilstrækkelig lang opholdstid i et aktiv-slamanlæg, kan der opretholdes en kultur af iltkrævende nitrificerende bakterier, som kan omdanne ammoniak (kvælstofforbindelse) til nitrat. Processen, der kun kan foregå under iltrige forhold en aerob proces, kræver indblæsning af store mængder ilt. [KLH s. 209] 10) Hvad er nitrifikation? Ved at give spildevandet tilstrækkelig lang opholdstid i et aktiv-slamanlæg, kan der opretholdes en kultur af iltkrævende nitrificerende bakterier, som kan omdanne ammoniak (kvælstofforbindelse) til nitrat. Processen, der kun kan foregå under iltrige forhold en aerob proces, kræver indblæsning af store mængder ilt, jf. figur 6.5. Figurtekst: Figur 6.5 Aktiv-slamanlæg med nitrifikation. [KLH s. 209]

109 11) Hvad er denitrifikation? Hvis kvælstoffet skal fjernes fuldstændigt, som vandplanerne kræver, kan det ske ved at udbygge aktivslamanlægget med endnu en procestank. Under effektiv omrøring ledes spildevandet gennem procestanken, der ikke indeholder ilt (anaerob proces). Bakterier omdanner nitraten i spildevandet til frit kvælstof, som stiger op og blander sig med den atmosfærisk luft. Et eksempel på opbygning af et sådant anlæg er vist på figur 6.6. Figurtekst: Figur 6.6 Aktiv-slamanlæg med nitrifikation-denitrifikation. [KLH s. 210] 12) Hvordan kan kloakering i det åbne land forklares? Begrebet kloakering i det åbne land dækker over afløbssystemer, der etableres i områder uden offentlig kloakering, og hvor spildevandet derfor skal afledes på anden måde. [KLH s. 216] 13) Hvilket indhold skal en spildevandsplan have, der har direkte betydning for kloakering i det åbne land? Hvordan spildevandsplanen forholder sig til vandløbenes fysiske tilstand. Eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg, herunder afgrænsning af kloak oplande. Hvilket vandområde de enkelte kloak oplande skal udledes til. I hvilke områder der planlægges nedsivning. Hvilke ejendomme der skal afgive areal eller pålægges servitut. Hvilke ejendomme der er tilsluttet offentligt spildevandsanlæg og i hvilket omfang de er tilsluttet. Sandsynliggørelse af, at der kan nedsives i de områder, hvor det er planlagt. [KLH s. 218] 14) Hvad hedder de planer som fastlægger vandkvaliteten på recipienter i Danmark? Amterne udarbejdede tidligere regionsplaner, hvori krav til vandkvaliteten i søer og vandløb blev fastlagt. Fremover bliver regionsplanerne afløst af vandplaner, der udarbejdes af kommunerne og de 7 regionale statslige miljøcentre. Krav til vandkvaliteten fremgår af de såkaldte recipientkvalitetsplaner. [KLH s. 217] 15) Hvem udarbejder dem? Der udarbejdes af kommunerne og de 7 regionale statslige miljøcentre. [KLH s. 217] 16) Hvem skal sikre at der bliver iværksat tiltag, som sigter mod at målsætningen i planerne opnås? På den baggrund udarbejder den enkelte kommune en revideret spildevandsplan, der efter miljølovens 32 benævnes 32-planer. [KLH s. 217] 17) Hvad kaldes det EU-direktiv som ligger til grund for ovennævnte planer? EU-Vandrammedirektiv (2000) 18) Hvor mange vandplaner er der? 23 (miljøcentrenes vandplaner) [ 19) Hvad koster det at indmelde sig i det offentlige kloakfællesskab? Tilslutningsbidraget, p.t. omkring kr. + moms, reguleres årligt iht. pristallet for bygge- og anlægsomkostninger. Tilslutningsbidraget gælder for tilslutning af både spildevand og regnvand. Såfremt regnvand nedsives på egen grund, betales et tilslutningsbidrag på 60 % af totalbidraget. For spildevand

110 alene betales kr. + moms pr. boligenhed. Ved landbrugs- og erhvervsejendomme udgør beregningsgrundlaget 1 boligenhed pr. 800 m2 grundareal. [KLH s. 218] 20) Hvilke forudsætninger skal være opfyldt for at træde ud af det offentlige kloakfællesskab? Miljøministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis ophævelse af tilslutningsretten og pligten til offentlige spildevandsanlæg. En grundejer kan udtræde af det offentlige kloakfællesskab, når følgende forudsætninger er opfyldt: Det er i overensstemmelse med kommunens spildevandsplan. Der er enighed mellem kommunen og grundejeren. Kloakforsyningens økonomi forringes ikke væsentligt. Kloakforsyningen kan fortsat fungere teknisk forsvarligt. Hvis en ejendom udtræder af kloakfællesskabet, kan tilslutningsbidraget til kloak-fællesskabet tilbagebetales, og der skal ikke betales bidrag for at være tilsluttet den offentlige kloakforsyning. [KLH s. 218] 21) Hvilke forudsætninger skal være opfyldt, for at en kommune kan udstede påbud om forbedret rensning? Følgende forudsætninger skal være opfyldt for at meddele påbud om forbedret rensning: Ejendommens afløbsforhold skal, fx ved en inspektion, være fastlagt. Ejendommen bidrager til forurening af den omhandlede recipient. Recipienten skal være forurenet af spildevand ud over, hvad den vedtagne målsætning tillader. [KLH s. 219] 22) Hvilke forundersøgelser skal grundejeren lade foretage inden projekteringen af et nedsivningsanlæg starter? Inden ansøgningen og projekteringen skal der gennemføres en forundersøgelse, der blandt andet kan omfatte: Om der er udstedt kommunale påbud om nedsivning eller forbedret rensning. Om der er særlige krav i spildevandsplan eller lokalplaner. Undersøge om der er servitutter. En detaljeret beskrivelse af det eksisterende afløbssystem. Kortlægning af fald og terrænforhold. Bygningernes placering. Kortlægning af fald og terrænforhold samt bygningernes placering. Registrering af afstande til vandboringer, vandløb, søer, havet m.v. Pejling af grundvandstand under nedsivningsanlægget. Sigteanalyse af jorden eller nedsivningstest under nedsivningsanlægget. Følgende skal registreres: Alle indvendige installationsgenstande, regnvandstilløb og dræn der er tilsluttet afløbssystemet. Alle ledninger og brønde herunder om ledninger er tætte, ledningernes fald og frostfri dybde samt koter på brønde og hvorvidt brøndene kan benyttes. Om en evt. eksisterende bundfældningstank kan benyttes herunder antallet af kamre, det samlede volumen af tanken, volumen af de enkelte kamre, hvorvidt tanken er tæt og udluftet, og hvis det er muligt type og fabrikat. Der skal endvidere indgås aftale med bygherren om placering af anlægget. Visse anlægstyper er temmelig pladskrævende og andre temmelig markante (fx hævede anlæg). [KLH s. 222] 23) Alle nyanlæg af spildevandsanlæg i det åbne land kræver en myndighedstilladelse. Hvad skal en ansøgning om dette indeholde? Ansøgningen skal være vedlagt en afløbsplan, der viser tilløbssystemets udstrækning og udformning samt den nøjagtige placering og udformning af anlægget. Det skal fremgå af ansøgningen, hvordan regnvand afledes. En tegning over udformningen af anlægget skal være vedlagt ansøgningen. Kravet kan normalt opfyldes af en afløbs-plan, der viser husets placering på grunden og installationer med koter samt påskrifter med hensyn til materialevalg, fald og dimensioner. [KLH s. 221]

111 24) Hvis dele af det eksisterende spildevandsanlæg skal anvendes fremover, hvilke undersøgelser skal der så foretages af dette, inden det besluttes om det kan anvendes fremover? I forbindelse med renovering af et eksisterende anlæg, hvor der indgår nyanlæg af det eksisterende anlæg, anbefales det at entreprisegrænsen indtegnes på afløbsplanen. I tilfælde af en tvist vedrørende den konkrete entreprise vil entreprisegrænsen vise, hvilke dele af anlægget virksomheden er ansvarlig for. [KLH s. 222] 25) Hvilken renseklasse opfylder et: Pilerenseanlæg? SOP Nedsivningsanlæg? SOP Beplantet filteranlæg? SO og O Minirenseanlæg? SOP, SO, OP, O Rodzoneanlæg? O [KLH s. 223] 26) Hvad vil det sige at et minirenseanlæg skal være typegodkendt? Minirenseanlæg skal typegodkendes til de renseklasser, de ønskes godkendt til. Godkendelsesmyndigheden, ETA-Danmark, udsteder en typegodkendelse på grundlag af en 12 måneders testperiode af 4 testanlæg. Desuden skal minirenseanlægget være CE-mærket. [KLH s. 235] 27) Hvilken form for serviceeftersyn skal der være for minirenseanlæg?? Der skal udføres serviceeftersyn på anlægget mindst en gang årligt, hvor der som minimum skal gennemføres kontrol vedrørende udledning af organisk stof og suspenderet stof. [KLH s. 235] 28) Hvor stor bør en bundfældningstank for en familie være før et: Pilerenseanlæg? 2 [KLH. s. 225] Nedsivningsanlæg? 2 [KLH. s. 225] Beplantet filteranlæg? 2 [KLH.s. 225] Minirenseanlæg? 3 [BK anvisning om nedsivnings- og minirenseanlæg 26] Rodzoneanlæg 2 [KLH. s. 225] 29) Hvordan virker et biologisk sandfilteranlæg?? Et biologisk sandfilteranlæg virker principielt på samme måde som et nedsivningsanlæg. Sandfilter anvendes på lokaliteter, hvor der ikke kan etableres et nedsivningsanlæg på grund af afstandskrav, eller fordi jorden er uegnet til nedsivning. [KLH s. 244] 30) I hvilke tilfælde skal der være tæt membran under et sandfilteranlæg? Hvis afstandskravet ikke kan overholdes, skal der lægges en tæt membran i bunden af sandfilteret. [KLH s. 245] 31) Hvor stort skal et sandfilter til 5 PE være? 2,0 m X 12,5 m [KLH s. 246] 32) Hvilke krav er der til filtersandet i et sandfilter? Sandfilteret opbygges af et lag vasket sand på 0,8 m. Sandet skal være veldefineret og enskornet, så sandfilteret får en åben struktur og stor overflade, der kan give mikroorganismerne optimale levevilkår. [KLH s. 245] 33) Hvilke krav er der til udløbet fra et sandfilteranlæg? Udløb fra anlægget skal ske gennem en mindst Ø400 rense- og inspektionsbrønd. Afløbsledningen skal være tæt og ført ind i drænlaget med tilslutning til drænrørene. Det kan dog ofte blive nødvendigt at pumpe udløbet, inden det kan ledes til en recipient. [KLH s. 248] 34) Hvad består et rodzoneanlæg af? Rodzoneanlæg består af: Tilløbssystem. Bundfældningstank. Rodzone med ind- og udløbsfaskine. Reguleringsbrønd. [KLH s. 248]

112 35) Hvordan hindres udefrakommende overfladevand i at trænge ind i rodzoneanlægget? Omkring anlægget bygges en ca. 0,20 m høj jordvold, der skal forhindre vand i at trænge ind i rodzoneanlægget. [KLH s. 248] 36) Hvordan reguleres vandstanden i et rodzoneanlæg? [KLH s. 251] 37) Hvordan kan jordbunden undersøges for egnethed til nedsivning? Nedsivningsanlæg skal dimensioneres for at overholde gældende krav i Miljøstyrelsens vejledning. Jordens egnethed til nedsivning skal undersøges ved en sigteanalyse, der er udført efter DS 405. [KLH s. 233] 38) Hvordan og hvornår skal man udføre grundvandspejling? Et alternativ til en jordbundsanalyse er en nedsivningstest ved hjælp af et infiltrometer. Et infiltrometer er et instrument, hvormed man kan måle vandnedtrængningsevnen direkte på det sted, der ønskes undersøgt, jf. figur 7.6. Instrumentet måler nedsivningshastigheden, ud fra hvilken man kan beregne, hvor mange liter vand der kan nedsives pr. m2 pr. døgn. Det anbefales at kontakte kommunen med hensyn til, hvilken test der forlanges på den pågældende lokalitet. Grundvandsstanden skal pejles for at sikre, at nedsivningsanlæggets bund placeres mindst 1,00 m og helst 2,5 m over højeste grundvandsstand. Mange kommuner har detaljerede kort, der viser grundvandsstandens niveau. Højeste grundvandsstand pejles i forårsmånederne februar til april. Ved pejling skal pejlerøret eller opgravningen føres 1,5 m under den planlagte bund af nedsivningsanlægget. Herefter skal grundvandet strømme til pejlerøret eller udgravningen i mindst 3 dage, inden grundvandsstanden pejles. [KLH s. 227] 39) Hvad er mindstekravet for nedsivningsareal for helårsboliger? Den samlede fordelerrørs længde for helårsboliger skal være mindst 30 m og for fritidshuse mindst 20 m.[klh s. 229] 40) Hvor meget skal pumpesumpen i et tryknedsivningsanlæg kunne rumme? Pumpesumpen skal, mellem start og stop, kunne rumme 5 gange rumfanget af trykfordelerrørene. [KLH s. 231] 41) Beskriv hvordan en sivegrøft opbygges inkl. dimensioner. Trykfordelerrørene må maksimalt være 25 m lange. Rørene lægges vandret enten i separate sivegrøfter med en indbyrdes afstand på 2 m eller i samme udgravning med en indbyrdes afstand på ca. 1 m. Alle bøjninger skal forankres. Trykfordelerrørenes indvendige diameter skal ved små anlæg være på mm og have en hulafstand på 0,7 1,0 m samt en huldiameter på 5 7 mm. Præfabrikerede rør lægges efter leverandørens anvisning, og fabrikanten skal kunne dokumentere rørenes evne til at fordele vandet jævnt. [KLH s. 231]

113 42) Hvad kan der gøres, hvor afstanden til grundvand, fra bunden af nedsivningsanlægget ikke kan overholdes? På lokaliteter, hvor det ikke er muligt at nedgrave siveanlæg, fordi grundvandsstanden er for høj, kan siveanlægget anlægges som et såkaldt mileanlæg. [KLH s. 232] 43) Hvilke krav er der til udtagning af jordbundsprøver? Jordens egnethed til nedsivning skal undersøges ved en sigteanalyse, der er udført efter DS 405. [KLH s. 233] 44) Hvordan kan et tilstoppet nedsivningsanlæg regenereres? Et tilstoppet nedsivningsanlæg kan regenereres ved at undlade tilledning af spildevand i 2 3 uger. I løbet af denne periode kan bakterierne i anlægget nedbryde den tidligere overbelastning og genskabe nedsivningsevnen. [KLH s. 234] 45) I hvilke tilfælde vælges en spildevandsløsning med samletank? Samletanke må kun tilsluttes afløb, der ikke kan bortledes på anden måde. Etablering af samletanke kræver myndighedens tilladelse. [KLH s. 254] 46) Hvilke krav stilles der til selve toilettet og til tilløbsledningen fra toilettet, og frem til samletanken? WC bør maksimalt have en skyllevandsmængde på 3 liter. Længden fra WC til samletank må, i henhold til DS 432, ikke overstige 20 m. I øvrigt henvises til godkendelsen og fabrikantens anvisninger for det anvendte WC. Afløbsledningen bør ikke udføres med mere end højst 2 45 bøjninger. Ledningsfaldet skal være som angivet i godkendelsen eller i fabrikantens anvisninger for det anvendte WC. [KLH s. 254] 47) Hvilke krav stilles der til nedsivning af klorholdigt spildevand? Klorholdigt spildevand skal nedsives i et separat nedsivningsanlæg, der skal udformes som sivedræn efter retningslinjerne i DS 440. Der skal benyttes mindst 10 m sivedræn, og afstanden til nedsivningsanlæg for husspildevand bør være mindst 10 m. Bundfældningstanken skal udformes som etkammertank og være på mindst 1 m3. Afstandskrav, der er angivet i Spildevandsbekendtgørelsen vedrørende afstande til vandløb, vandindvindingsanlæg, søer og havet, samt afstandskrav for højeste grundvandsspejl skal overholdes. Udledning af klorholdigt spildevand skal betjenes manuelt. Tømning må ikke foregå automatisk ved overløb eller lignende. Inden udledning i sivedrænene skal spildevandet passere 1 m3 bundfældningstank/udligningstank, der tømmes for slam efter behov. [KLH s. 255] 48) Hvor stort et areal kan under normale forudsætninger ledes til en stenfaskine på 4 m3 120 m² [KLH s. 259] 49) Hvilke afstandskrav er der i forbindelse med nedsivning af regnvand? Faskiners placering: Faskiner skal anbringes min. 25 m fra drikkevandsbrønde. Afstand til søer, vandløb og hav skal være min. 25 m. Afstand til beboelseshuse og huse med kælder skal være min. 5 m. Afstand til huse uden beboelse og huse uden kælder skal være min. 2 m. Afstand til skel skal være min. 2 m. [KLH s. 259] 50) Hvilke afstandskrav er der i forbindelse med nedsivning af husspildevand? 300 m (75) Til drikkevandsboring 150 m (75) Til Anden boring 25 m Til vandløb, søer, havet, dræn, grøft Mindst 1m helst 2,5 m til højeste grundvandsspejl 5 m Til vej/skel 5 m Til beboelse eller bygning med kælder 5 m Til andre bygninger 50 m Til nedsivningsanlæg for husspildevand 3-6 m Til træer 25 m Til skråninger over 250 [KLH s. 261]

114 51) Hvad er arealkravet til et pilerensningsanlæg afhængig af? Hvis der anvendes lang etableringsperiode, kan anlægget dimensioneres på grundlag af antal kvadratmeter pr. 100 m3 vand, som det er vist i klima-gridoversigten i retningslinjer for pileanlæg op til 30 PE. Hvis der eksempelvis er tale om 140 m3 spildevand i en husstand, skal det viste antal m2 ganges med 1,4 for at få anlægsarealet. Anlægsarealet divideres med standardbredden 8 m for at få længden på anlægget. Hvis der anvendes kort etableringsperiode eller andre forudsætninger, skal anlægget dokumenteres over for myndighederne. Beregningsprincippet kan med fordel anvendes, hvor der er tale om færre end 5 personer i husstanden det første år efter etableringen og i forbindelse med etablering af fællesanlæg. Anlægget vil fungere optimalt, når størrelsen er beregnet efter: Den enkelte husstands spildevandsmængde. Antal personer i husstanden. Nedbøren på stedet (gennemsnit af de seneste 30 år). Jordens mulighed for at rumme vand. [KLH s. 239] 52) Hvordan fungerer et pilerensningsanlæg? l er hurtigvoksende og opsuger store mængder vand. I vækstsæsonen optager pil det tilledte spildevand med næringsstoffer og tungmetaller. Pilen fordamper vandet fra spildevandet og den nedbør, der falder i anlægget. I vinterperioden skal pilerensningsanlægget kunne opmagasinere spildevand og nedbør frem til vækstsæsonens start i marts måned. [KLH s. 236] 53) Hvordan sikres der en god fordeling af spildevandet i pilerenseanlægget? Tilledning af spildevand skal ske så højt som mulig i pilerensningsanlægget, fordi gravitation ikke kan anvendes. Spildevandet skal pumpes. Trykledningen mellem pumpe og pileanlæg skal lægges i frostfri dybde, og der skal anvendes en tæt gennemføring af trykledningen igennem membranen. Fordelersystemet i et pilerensningsanlæg består af én fordelerstreng, der er placeret midt i bassinet. Fordelerstrengen starter omkring 4 m inde i bassinet og afsluttes i 0,6 meters dybde med en inspektions- og tømmebrønd med trækfast lukning Som fordelerlag kan anvendes 16/32 vaskede nøddesten, ligesom til nedsivningsanlæg, eller plastfaskiner. Plastfaskinerne kan indeholde større vandmængder og faskinerne er præcise og hurtige at arbejde med. Plastfaskinen skal have mindst 1 m² overflade pr. løbende meter. [KLH s ] 54) Hvad er vandafledningsafgiften for et pilerenseanlæg? Hvis ikke man ønsker kommunens drift- og vedligehold er det gratis, ved et lukket anlæg, da du ikke afleder. Hvis man har med nedsivning så 0,50 kr. som ved andre nedsivning. [jf. undervisning] 55) Hvad er den primære forskel på beplantet filteranlæg og et biologisk sandfilteranlæg?

115 Landbrug. 56) I hvilken bekendtgørelse findes der regler for landbruget afløbsforhold? Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr af 19/12/2006 (Gældende) 57) Hvem er tilladelsesmyndighed for spildevandsanlæg for vaskepladser ved landbrug? Kommunerne [KLH s. 268] 58) Hvordan bør spildevand fra malkestald bortskaffes? Dette spildevand betragtes som gødning, og spildevandet skal altid ledes til opbevaring sammen med den øvrige husdyrgødning. [KLH s. 268] 59) Hvad er landbrugets byggeblade? Landbrugets Byggeblade er en serie informationsblade med direkte anvisninger på landbrugsbyggeri. Byggebladene giver både gode løsninger og vejledning om bedriften. De er udarbejdet på basis af byggeteknisk viden og ikke mindst erfaringer med de særlige forhold i landbruget.[ 60) Hvad betyder BAT? BAT betyder Best Available Techniques (Bedst Tilgængelige Teknik) og er en fællesbetegnelse for teknik, som kan begrænse forurening fra stalde eller lager. Teknik, der har opnået betegnelsen BAT, er også vurderet med hensyn til miljø, økonomi (nybyggeri) og dyrevelfærd. [ 61) Hvilke 2 former for spildevand regnes der med fra en animalsk produktion? Ved animalsk produktion skelnes der mellem to former for spildevand gødningsholdigt spildevand og ikke gødningsholdigt spildevand. [KLH s. 268] 62) Nævn 2 eksempler på de to former for spildevand? Gødningsholdigt spildevand er fx vand fra vask af malkestald og foderrekvisitter samt egentlig rengøring af stalde. Dette spildevand betragtes som gødning, og spildevandet skal altid ledes til opbevaring sammen med den øvrige husdyrgødning. Ikke gødningsholdigt spildevand er vaskevand fra malkeanlæg og køletank, vand fra vask af klude til aftørring af yver samt almindeligt sanitært spildevand fra personalefaciliteterne (wc, bad, vask af staldtøj mv.). [KLH s. 268] 63) Hvortil skal de 2 former for spildevand ledes? Gødningsholdigt spildevand betragtes som gødning, og spildevandet skal altid ledes til opbevaring sammen med den øvrige husdyrgødning. For det ikke gødningsholdige spildevand gælder de almindelige regler for bortledning af husspildevand. [KLH s. 268]

116 64) Hvilken type spildevand må ikke ledes til gylletanken? Afløb fra et evt. toilet i driftbygninger må af hygiejniske årsager ikke ledes til opbevaring sammen med husdyrgødning. [KLH s. 268] 65) Hvor i landbruget kan der være krav om tagrender? Der skal opsættes tagrender på bygninger, der ligger ved møddingpladser og ensilagesiloer, så tagvand og overfladevand afledes i henhold til spildevandsbekendtgørelsen. [KLH s. 271] 66) Hvorledes skal tag og overfladevand afledes? Tagvand og overfladevand må ikke ledes til opbevaring sammen med husdyrgødning. Kommunen skal dog give tilladelse, hvis der etableres afløb til faskiner, dræn eller vandløb. [KLH s. 271] 67) Hvis en vaskeplads anvendes rengøring af marksprøjter, hvorledes skal afløbet fra vaskepladsen så udføres? 68) Hvad er alternativet til at bruge vaskepladsen til rengøring af marksprøjter? [KLH s. 268] [KLH s. 268] 69) Hvor tæt på stalde og gødningsanlæg må der drænes? Stalde og gødningsanlæg placeres 15 m fra dræn. [KLH s. 271] 70) Hvis man dræner i en afstand mindre end ovennævnte fra stalde mv. Hvad bør afløbsvandet fra drænet da defineres som? Det betyder, at omfangsdræn defineres som spildevandsledninger. Kommunen skal derfor tillade udledning. [KLH s. 271]

117 71) Hvilke afløb ved landbrugsbyggeri skal udføres af autoriseret kloakmester Afløb for møddingvand og ensilagesaft. Afløb og rørledninger fra og med afløbets overkant på møddingplads til og med rørledningens tilslutning til lager/forbeholder. Ajleafløb, gulvafløb, samlebrønd og rørledninger fra og med gulvafløbets overkant i grebning og fra rensegang til og med rørledningens afslutning i ajlebeholder eller forbeholder. Afløb for flydende husdyrgødning. Gulvafløb og rørledninger, herunder vakuumudslusningsanlæg. Fra og med gulvafløbets eller rørledningens overkant i gyllekanaler til og med rørledningens tilslutning til gyllebeholder eller forbeholder. Pumpebrønde. Hvis rørledninger for ajle, møddingvand, ensilagesaft og gylle mv. ledes til pumpebrønd, er selve pumpebrønden også omfattet af autorisationskravet. Det gælder endvidere pumpebrønde med tørt opstillede gyllepumper. Almindelige sanitære afløb. Som andre byggerier. [KLH s. 267] 72) Hvilke krav er der til godkendelse af materialer der anvendes til afløb i landbruget? Bygningsreglementet gælder for alle afløbsinstallationer, herunder landbrugets afløbsforhold. Anvisningerne i DS 432 er en anerkendt måde at opfylde Bygningsreglementets funktionskrav på. De anvendte afløbsmaterialer skal, jf. kapitel 5 "Krav til afløbsmaterialer", være godkendte i henhold til Bygningsreglementet. Ligeledes skal alle haner og spjæld være godkendte. [KLH s. 266] 73) Hvad er en bagskylning? Bagskylle ledningen er tilsluttet forbeholderen med en slangestuds eller en tovejshane. [KLH s. 273] 74) Hvor anvendes der trykrør i landbruget? Der anvendes kun trykledninger få steder inden for landbruget, oftest til pumpning af flydende husdyrgødning til lagertank. [KLH s. 273] 75) Hvad er et ringkanalanlæg? Inden for de seneste par år er gylleanlæg, specielt i kvægstalde, blevet indrettet som en ringkanal, hvor alle gyllekanaler er forbundet med en fælles kanal, jf. figur 8.5. Fra et vilkårligt sted føres den fælles kanal til en udvendig omrørerbrønd, hvor der er monteret en propelomrører. En daglig urstyret omrøring af gyllen under stalden sikrer en homogen og letflydende gylle, som kan pumpes. 76) Hvad er fordelen ved ovennævnte? Vilkårlig placering af afløbskanal og daglig tømning og dermed mindre svovlbrinte. [KLH s ] 77) Hvorfor skal der være vandlås mellem omrørerbrønd og stald, ved ovennævnte staldsystem? Så den svovlbrinte, der eventuelt frigives under omrøringen, ikke kommer med ind i stalden. [KLH s. 274]

118 78) I hvilke typer stalde anvendes der normalt lave gyllekanaler? Gyllekanaler med en dybde på 400 til 600 mm anvendes fortrinsvis i svinestalde og i en vis udstrækning i kvægstalde. [KLH s. 275] 79) Hvad er vacuum-udslusning? Figurtekst: Figur 8.7 Vakuumudslusning. I stalde med vakuumudslusning inddeles gyllekanalerne i kummer, der er monteret med 1 eller 2 rørstudse i bunden. Rørstudsene er forbundet med en rørledning, der løber under stalden frem til en forbeholder eller en pumpebrønd. Hver studs lukkes med en prop. Kummerne tømmes, når proppen trækkes, og gyllen løber ud af kanalen til en forbeholder, hvor der dannes et undertryk (vakuum) i rørledningen bag gyllen. Undertrykket bevirker, at gyllen suges ud af kummen på tilsvarende måde, som en ikke udluftet spildevandsledning kan suge en vandlås tom. Foran gyllen dannes der imidlertid et overtryk i rørledningen. Hvis dette overtryk ikke aflastes ved hjælp af en overtryksventil, gylleventil, kan overtrykket løfte propperne i nabokummerne med arbejds- og sikkerhedsmæssige gener til følge. Når en prop løftes, og gyllen strømmer ud i ledningen, kan der dannes overtryk på begge sider af T-stykket. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at placere en gylleventil i begge ender af gyllestrengen. Vakuumsystemet kræver en tyndtflydende gylle, og systemet kan derfor ikke anvendes i kvægstalde og stalde, hvor der anvendes strøelse i større mængder. Dimensionering af gyllekummer i forhold til rørstørrelse og antal propper pr. kumme er i høj grad baseret på den enkelte bedrift og rørproducentens erfaringer med de forskellige gylletyper. [KLH s. 275] 80) Hvor dyb må en gyllekanal være? [KLH s. 273]

119 81) Hvordan virker mekanisk udrensning af gyllekanaler? I kvægstalde anvendes der mekanisk udrensning under spaltegulvet i forbindelse med lave gyllekanaler. De mest anvendte typer er linespilsanlæg med slæbeskovl eller skubbestangsanlæg med almindelige klapskrabere. Gødningen trækkes via en tværkanal til en forbeholder, hvorfra gyllen pumpes videre til lagertanken. Tværkanalen kan enten indrettes med mekanisk udrensning som det øvrige anlæg eller med bagskylning. [KLH s. 275] 82) Hvilke farlige gasser udvikles i gylle? Metan og svovlbrinte [KLH s. 279] 83) Hvilke andre steder udvikles ovennævnte gasser? Svovlbrinte kendes fra rådne æg, som lugter ganske forfærdeligt og farver sølvtøj sort. Man skal være opmærksom på, at svovlbrinte selv i små mængder lammer lugtesansen, så man måske ikke i tide fornemmer, at der er fare på færde, [KLH s. 279] 84) Hvorledes skal tilløbet til en gyllebeholder udformes? Fortanken er en stor pumpebrønd, hvortil gyllen fra stalden udsluses. Fra fortanken pumpes gyllen over i gylletanken ved hjælp af et overpumpningssystem. Det anbefales, at overkant af fortanken ikke placeres lavere end staldgulvet. For at sikre en fuldstændig tømning af stalden skal fortanken bygges med pumpesump. Pumpesumpens udluftning skal monteres før vandlåsen. Der skal ligeledes monteres udluftning på fortanken. [KLH s. 275] 85) Hvordan udføres afløbet fra en møddingsplads? Afløbet føres, via en nedløbsbrønd med vandlås, gennem en lukket ledning til opbevaring i en fortank eller en anden beholder, der er beregnet til husdyrgødning. [KLH s. 275] 86) I hvilke tilfælde skal der byggetilladelse til afløbsarbejde ved landbrugets driftsbygninger? Hvor der er høj konsekvensklasse med risiko for dyr- og menneskeliv. Vil normalt fremgå af VVM redegørelse. [jf. undervisning] 87) Hvornår er et landbrug erhvervsmæssigt? Ved erhvervsmæssigt dyrehold forstås et dyrehold på mere end: 2 køer med tilhørende kalve, eller 4 stykker andet kvæg, eller 4 heste med tilhørende føl, eller 2 søer med opfedning af maks. 5 slagtesvin eller tilsvarende produktion, 10 får/geder med lam/kid, eller 30 høns, eller 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger, eller tilsvarende størrelse af andre former for dyrehold end de ovennævnte. [KLH s. 275]

120 88) Hvor findes der regler om ikke erhvervsmæssigt dyrehold? BEK nr af 12/12/2006 (Gældende) Bekendtgørelse om miljøregulering 89) Hvilken type udluftning skal der være på et vakuumsystem? Overtryksventil/gylleventil [KLH s. 275] 90) Hvilke typer afløbsarbejder, må en landmand udføre uden autorisation? Følgende anlæg er ikke omfattet af kravet om autorisation: Grebninger og rensegange. Drænede gulve og spaltegulve. Gyllekanaler. Gødningskanaler med mekanisk udrensning. Møddingpladser. Ensilageopbevaring. Ajlebeholdere. Gyllebeholdere. Beholdere til opsamling af møddingvand eller ensilagesaft. Forbeholdere (montage af pumpe er dog omfattet af autorisationskravet). Omrørerbrønde til ringkanalanlæg. Endvidere gælder følgende særlige bestemmelser: Forbeholdere og omrørerbrønde til gylle, der er støbt på pladsen eller monteret som elementbyggeri, betragtes som beholdere, hvortil der ikke kræves autorisation. Udførelse af nedsivningsanlæg med tilhørende ledninger til bortledning af regnvand fra landbrugets avlsog driftbygninger samt beboelsesbygninger kræver ikke autorisation. Undtagelsen er betinget af, at anlægget udføres på egen grund og i øvrigt udføres i henhold til bygningslovgivningens bestemmelser og en nedsivningstilladelse fra kommunen. [KLH s. 267] 91) Hvem skal færdigmelde en faskine der lovligt er udført at en landmand? Landmanden [KLH s. 267] 92) Hvad er betingelsen for at ovennævnte kan udføres lovligt en landmand? Undtagelsen er betinget af, at anlægget udføres på egen grund og i øvrigt udføres i henhold til bygningslovgivningens bestemmelser og en nedsivningstilladelse fra kommunen. [KLH s. 267] Udskilleranlæg. 93) Hvad består et udskilleranlæg af? Et udskilleranlæg består af et slamfang og/eller et sandfang, en olie- eller fedtudskiller og prøvebrønd. [KLH s. 282] 94) Hvad er en olieemulsion? Olie vil ofte være emulgeret, dvs. at olie og vand er blandet til én væske, fordi der bruges kemikalier eller højtryksrenser. Man skelner mellem to former for emulgering, mekanisk eller kemisk. [KLH s ] 95) Hvad er en coalecensudskiller? Olieudskillere med coalescens-element er en teknisk landvinding. På mindre plads kan der udskilles meget små oliepartikler i modsætning til en traditionel udskiller, som vil kræve en meget længere udskilningstid. Olieudskilleren er i princippet konstrueret som en gravitationsudskiller, der er suppleret med et plastmateriale, som tiltrækker små oliepartikler. De små oliepartikler "smelter" sammen til større dråber, som derefter kan stige til overfladen. Coalescens-elementet kan være af måttetypen eller opbygget af lameller og/eller kuber. Forskellen mellem de to typer er af driftsmæssig karakter. [KLH s. 283] 96) Hvilke faktorer har indflydelse på NS ved en O/B udskiller? NS=(Qr+fx+Qs)*fd [KLH s. 302]

121 97) Hvad står der i BR om krav til udskillere 98) Hvorfor må der ikke være rist på sandfang i et udskilleranlæg? Der må ikke tilføres spildevand til slamfanget fra oven, som det sker i en nedløbsbrønd med rist. En stor del af olieresterne i et slamfang er bundet til det bundfældede materiale. [KLH s. 282] 99) Hvor stort skal overfladearealet være i et sandfang i forhold til NS/fd? Et sand- og slamfang med overfladeareal på ca. 0,4 m2 NS/fd giver en passende bundfældningsgrad. [KLH s. 306] 100) Hvilken type dæksel skal en olieudskiller afdækkes med? Olie- og benzinudskilleren skal være forsynet med tætte og ikke fastholdte dæksler. Dækslerne skal være dimensioneret efter belastningsforholdene på det pågældende sted og efter den maksimale belastning, udskilleren beregningsmæssigt kan modstå. Dækseldiameteren skal svare til, hvad og hvordan der skal serviceres, fx specielle indsatse skal kunne tages op og serviceres m.m., og der skal være lette og tilstrækkelige adgangsforhold for manuel servicering. [KLH s. 286] 101) I hvilke tilfælde skal en olie/benzinudskillere skal udluftes? Tilledes der benzin til udskilleren ved normal drift, dvs. daglig drift, skal man sikre, at der ikke trænger benzindampe ind i bygninger gennem ledningssystemet. Fx må der ikke tilkobles installationer fra bygningen til udskilleranlægget. [KLH s. 288] 102) Hvordan kan olieudskillere sikres mod hævertvirkning? Normen påpeger, at hævertbrydning kan opnås gennem en tilpas luftadgang, dvs. ca. 20 mm frihøjde ved ledningens tilslutning til kontrolbrønden. Praksis viser imidlertid, at denne løsning ikke altid er tilstrækkelig. Aflejringer i afløbsrørene er ofte årsag til, at en frihøjde på 20 mm ikke kan overholdes, og at der kan opstå et vakuum i systemet. Et vakuum kan medføre, at udskillere med automatisk flydelukke lukker utilsigtet. Hvis der er risiko for aflejringer i afløbsledningen, bør der etableres god ventilation mellem kontrolbrønd og olieog benzinudskiller. Hvilket de fleste leverandører i øvrigt anbefaler. [KLH s. 288] 103) Hvordan skal prøveudtagningsbrønde være udformet? Den skal være udformet efter den lokale myndigheds anvisninger. En repræsentativ øjebliksprøve skal kunne tages fra en fritfaldende vandstråle. Brøndens indløb bør føres ca. 50 mm gennem den indvendige side, så der kan opsamles små vandstrømme. Der skal i øvrigt være afstand på mindst 150 mm mellem indløb og udløb. En prøveudtagningsbrønd bør have en indvendig diameter på mindst 400 mm, så spildevandsstrålen ikke kan ramme brøndvæggen. Ved større vandstrømme skal brøndens størrelse og udformningen tilpasses, så prøveudtagningen er mulig, [KLH s. 289] 104) Hvordan virker et automatisk flydelukke? Et automatisk flydelukke består af en flydekugle med pakflade og pakning, der kan lukke mod et sæde, der er monteret på udløbsrøret. Flydelukket er monteret i et hus, der styrer flydekuglen. Flydekuglen er kalibreret til kun at kunne flyde på vand. Olie og benzin danner et lag på vandet, der efterhånden vokser i tykkelse samtidig med, at vandet fortrænges. [KLH s. 289]

122 105) Hvordan virker et skimmeranlæg? Tilføres der regelmæssigt store mængder olie til udskilleren, så opsamlingsrummet bliver fyldt relativt hurtigt, kan der anbringes en skimmer i udskilleren. En traditionel skimmer, er et overløb, der er anbragt på oversiden af olielaget i udskilleren. Fra skimmeren er der afløb til en opsamlingstank, jf. figur Et båndskimmeranlæg er konstrueret med et olieabsorberende bånd, der er nedhængt i olielaget. Det olieabsorberende bånd trækker olien op af udskilleren, olien skrabes af båndet og opsamles i en beholder, jf. figur [KLH s. 282] 106) I hvilke tilfælde er der lovkrav om 1000 l opsamlingskapacitet på et udskilleranlæg? På benzintanke, større tankanlæg o.l., hvor der ved uheld kan blive tilført større olie- og benzinmængder, kan myndighederne forlange, at opsamlingskapaciteten fastsættes efter forholdene. Udskilleren kan enten have et stort opsamlingsvolumen, fx liter svarende til 1 m3, eller man kan anvende mindre udskiller med magasinbrønd. [KLH s. 294] 107) Hvor bør der anvendes fedtudskillere? Erhvervsmæssige køkkener, fx kroer, hoteller, kantiner, restauranter. Cateringfirmaer. Grillbarer, fastfoodsalgssteder, pizzeriaer. Forretninger med tilberedning af varm mad. Slagterier. Sæbefabrikker og oliemøller. Fiskeindustri. Mejerier. Øvrige levnedsmiddelvirksomheder. Bagerier og konditorier. Pladser og overflader, hvor der kan forventes spild af fedt og olie. Steder, hvor der forekommer fedt i afløbsvandet. [KLH s. 296] 108) Hvordan fastlægges overfladeareal på SF før en FU? Et sand- og slamfang med overfladeareal på ca. 0,4 m2 NS/fd giver en passende bundfældningsgrad. [KLH s. 308] 109) Hvordan bør FU placeres i forhold til installationen? Fedtudskillere bør anbringes så tæt som muligt ved afløbsstederne, dog er installation uden for bygningen at foretrække. [KLH s. 297] 110) Hvilke parametre ligger til grund for dimensionering en FU til et erhvervskøkken? Bestemmelse af NS afhænger af spildevandets kvalitet og kvantitet. Ved bestemmelsen skal følgende faktorer indgå: Den dimensionsgivende spildevandsstrøm og regnvandsstrøm. Spildevandets maksimale temperatur. Densiteten af fedt og olie. Påvirkning af rengørings- og skyllemidler. Opvaskemaskiner. Højtryksrensere. Udledningskrav. [KLH s. 313]

123 111) Hvilken temperatur bør vandet have ved indløb i FU? Fedtudskillere fungerer optimalt, når spildevandets indløbstemperatur er på ca. 35 C. [KLH s. 298] 112) Hvilken type dæksel skal en fedtudskiller være udstyret med? Fedtudskilleren skal være forsynet med tætte og fastholdte dæksler. Dækslerne skal være dimensioneret efter belastningsforholdene på det pågældende sted og efter den maksimale belastning, udskilleren beregningsmæssigt kan modstå. Dækseldiameteren skal svare til, hvad og hvordan der skal serviceres, fx skal specielle indsatse kunne tages op og serviceres m.m., og der skal være lette og tilstrækkelige adgangsforhold for manuel servicering. [KLH s. 298] 113) Hvilke krav er der til udluftning af fedtudskilleranlæg? Fedtudskillere samt tilløbs- og afløbsledningerne skal ventileres, så der ikke opstår lugtgener. Ventilationen skal udformes, så både ledningssystemet og udskilleren kan udluftes effektivt. Længden af ventilationsledningen, regnet fra udskilleren, bør højst være m. Der bør højst være 3 4 retningsændringer på ledningen, inklusive retningsændringer på den stående ventilationsledning. Overgangen mellem den stående og den liggende ledning bør udføres med to 45 bøjninger, der er forbundet med et lige mellemstykke på mindst 300 mm eller med en bøjning med stor radius. Ventilationsledningen bør anbringes således, at ledningen får en højere indvendig temperatur end udskilleren. Hvis ventilationsledningen er længere, eller hvis den har flere retningsændringer, bør der etableres separat ventilation af fedtudskilleren. Større fedtudskillere bør ligeledes udluftes separat. Den indvendige diameter på ventilationsledningen til tilløbssystemer bør være mindst 96 mm. Ventilationsledningen skal munde ud i det fri, og ledningen må ikke give anledning til lugtgener for omgivelserne. Vakuumventiler må ikke anvendes, fordi ventilerne kun tillader lufttilgang til afløbssystemet. [KLH s. 298] 114) Hvad skal der i korte træk, stå i en drift og vedligeholdelses- vejledning? Der skal udarbejdes de nødvendige vejledninger for drift af afløbsinstallationen. Driftsvejledninger bør indeholde oplysninger om anlægsgenstande, hvor der stilles krav om aktiv indsats fra ejeren/brugeren, for at anlægsgenstanden kan fungere som forudsat. [KLH s. 287] 115) Hvordan virker en syreneutralisator? Surt spildevand med for lav ph-værdi skal neutraliseres før udledning. Spildevandet kan enten ledes igennem kalkgranulat, eller der kan tilsættes kalkvand og andre baser. Processen kan beskrives på følgende måde: syre + kalk (base) _ kulsyre + slam _ vand + kultveilte + slam Vandet løber videre i afløbsinstallationen, og kultveilten undslipper til atmosfæren. Slammet bundfældes i syreneutralisatoren, som skal renses og påfyldes frisk kalk med jævne mellemrum, afhængig af mængden af surt spildevand. Kun surt spildevand må ledes igennem neutralisatoren. Det øvrige spildevand skal ledes uden om neutralisatoren. Disse forhold skal fremgå af virksomhedens driftsog vedligeholdelses vejledninger til brugeren. [KLH s. 86] 116) Hvad er afgørende for ovennævntes effektivitet? Efterfyldning af kalk og at ikke syreholdig spildevand ikke tilledes. [KLH s. 86] 117) Hvordan kan man kontrollere PH-værdien i afløbsvandet? Fra en prøveudtagningsbrønd [KLH s. 86]

124 118) Hvad bør PH-værdien være ved afledning til HK? 6,5 9 [KLH s ] 119) Hvilke krav er der til anbringelse af vandlåse før udskillere? Der skal være vandlåse på installationsgenstande før fedtudskilleranlæg. [KLH s. 300] 120) Hvad er densiteten på benzin? (svær ) [KLH s. 305] 121) Hvad er en påfyldningsplads? Hvor der leveres olie eller benzin fra tankvogn. [KLH s. 284] 122) Hvordan bortskaffes indholdet fra et udskilleranlæg, efter tømning? Indholdet skal opsuges og køres til godkendt modtageanlæg. 123) Hvorfor må dækslet på en O-B/U ikke være fastholdt? På grund af gasudvikling 124) Hvem afgør om der skal FU på en grillbar? Kommunen 125) Hvilken skade kan fedt gøre i en afløbsinstallation?? Det kan emulgere og fastholde sand, slam o.lign. så installationen tilstopper. Desuden tiltrækker fedt rotter. 126) Hvad gør man ved stor afstand mellem installation og FU? Man kan opvarme ledningerne. [jf. undervisning] Pumpeanlæg 127) Hvilken type pumpe anvendes normalt til afløb? Centrifugal pumpe. [KLH s. 328] 128) Hvad bør efterses ved service på en pumpe? Regelmæssig kontrol og vedligeholdelse af pumpeanlæg kan forhindre, at der opstår fejl og driftsstop, og samtidig forlænges anlæggets levetid væsentligt. Afhængig af driftsforhold og driftstimer bør pumpen serviceres og afprøves med jævne mellemrum, herunder start- og stopautomatik. Pumpen bør samtidigt rengøres og kontrolleres for tæringer og slitage, specielt ved pumpehjulet. Olien skal kontrolleres og undersøges for vand, fordi eventuelt vand i olien kan medføre, at specielt nederste akseltætning bliver utæt. Er der det mindste tegn på slitage og tæringer eller vand i olien, skal pumpen repareres. I forbindelse med serviceeftersynet bør andet udstyr i pumpebrønden også kontrolleres, dvs. rør, ventiler etc. [KLH s. 330] 129) Hvilke parametre ligger til grund for dimensionering af et pumpeanlæg? Pumpetype, spildevand eller regnvand. Pumpekapacitet, l/s eller m3/h. Pumpebrønd, diameter og pumpesump. Den geometriske løftehøjde, Hgeo. Trykledning, diameter, d, og længde, 1. Enkeltmodstande. [KLH s. 330] 130) Hvilken vandhastighed bør tilstræbes i trykledningen? 0,8-1 m/s. En hastighed på 1 m/s. vil være at foretrække. [KLH s. 331] 131) Hvad er grunden til ovennævnte svar? Er hastigheden mindre er rørene ikke selvrensende. Hastigheden må dog højst være 3 m/s af hensyn til risikoen for, at vandtrykket kan skyde spildevandet gennem trykledningens vægge ved retningsændring eller skyde samlinger fra hinanden. En hastighed omkring 1 m/s vil normalt være at foretrække. [KLH s. 282]

125 132) Hvad sættes qsd for et en - familieshus, til? 1,8 [j. undervisning] 133) Hvad er en pumpesump? Pumpesumpen fungerer som udligningsbeholder mellem det varierende tilløb og pumpekapaciteten. [KLH s. 331] 134) Hvordan fastsættes størrelsen af ovennævnte? Pumpesumpens størrelse skal fastsættes, så pumperne får en passende startfrekvens, og så der ved minimumstilløb ikke bliver for lang pause. Kan i hovedregelen fastsættes til pumpens ydelse i 2-3 minutter. [KLH s. 331] 135) Hvordan er reglerne for udluftning af spildevandspumpebrønde? Pumpebrønden skal udluftes for at forhindre undertryk ved pumpning samt for at minimere lugtgener og kondensdannelse. Udluftning etableres gennem en ledning på mindst Ø100. Udluftningsledningens udmunding skal placeres, så der ikke opstår lugtgener for omgivelserne. Ved pumpning af fækalieholdigt spildevand er der risiko for dannelse af svovlbrinte. Man skal derfor sikre, at udmundingens placering ikke kan give anledning til, at svovlbrinte belaster det omgivende miljø. I de tilfælde, hvor det er ønskeligt eller påkrævet, kan udluftningsledningen forsynes med mekanisk udsug. [KLH s. 282] 136) Nævn to måder, til sikring mod tilbageløb i en pumpebrønd. Kontraventil eller pumpesløjfe. [KLH s. 332] 137) Hvilken type vil du foretrække? En kontraventil er den bedste og sikreste tilbageløbssikring. Som udgangspunkt bør man altid montere en kontraventil, ikke mindst hvor der er tvivl om trykledningens placering og risiko for opstuvning ved udpumpningsstedet. [KLH s. 282] 138) Hvilke problemer kan der opstå, hvis man pumper nedad? Trykledningen skal lægges med en jævn stigning mod udpumpnings-stedet. Dels kan lunker og bagfald give problemer, så evt. luft i ledningen kan være vanskelig at få ud, og dels må der ikke forekomme undertryk i ledningen som følge af, at der pumpes "nedad". [KLH s. 343] 139) Beskriv hvordan du forberede installationen af en pumpebrønd umiddelbart før den bliver leveret på pladsen. Banketter 1:1 kan udelades, hvis pumpen udstyres med spuleventil. Pumpning udføres med CE-godkendt pumpe. Pumpen bør anbringes i det fri. Hvis det ikke er muligt, anbringes pumpen i et egnet rum. Pumpevolumen bør afpasses efter pumpekapacitet og de aktuelle tilløb, så en kontinuerlig drift sikres. Brønden skal forsynes med tæt, evt. fastholdt, dæksel. Brønden skal udluftes under dækslet for at hindre lugtgener, kondensdannelse og undertryk ved pumpning. Desuden skal afløbsinstallationen udluftes til det fri som ekstra sikring mod indtrængning af svovlbrinte i bygning, i tilfælde af at pumpebrøndens udluftning tilstoppes. Der skal sikres mod tilbageløb, hvor der er risiko for opstemning ved oppumpningsstedet eller returløb fra lange trykledninger, så unødvendigt energispild undgås. Oppumpning kan foretages til nedgangsbrønd, rense- og inspektionsbrønd og afløbsledninger med udluftning til det fri. Ved pumpning af spildevand med fækalier skal både afløbs-installationen til pumpebrønd og pumpebrønden udluftes. [KLH s. 339] 140) Find prisen på 3 grinder-pumpebrønde til installation i en -familie huse. Pris ved 1 stk.:25.144,00 wavin Spildevandspumpe m/knivskær DKK ,75 Grinder spildevandspumpe GRI 200/2/50. Uden niveauafbryder men inkl. 10 meter kabel. Sort spildevand Grundfos ca kr. [www]

126 141) Hvortil kan spildevand pumpes? Oppumpning kan foretages til nedgangsbrønd, rense- og inspektionsbrønd og afløbsledninger med udluftning til det fri. [KLH s. 338] 142) Hvad bruges et tryktabsnomogram til? Når rørdimension og pumpekapacitet er fastlagt, kan tryktabet i trykledningen bestemmes ud fra diagrammet i Tryktab for plastrør. [KLH s. 282] 143) Hvad er fortæller en H-Q kurve? HQ-kurven er et udtryk på pumpens evne til at løfte vandet ved forskellige vandstrømme. Jo større vandmængde, jo mindre løfteevne. [KLH s. 336] 144) Hvad er enkeltmodstande?? Bøjninger, forgreninger, dimensionsændringer og ventiler. [KLH s. 333] 145) Hvad omsættes ovennævnte normalt til? Tryktabet omregnes til løftehøjde. [KLH s. 333] 146) Hvordan sikrer man sig mod oversvømmelse som følge af pumpesvigt? Alarm. [KLH s. 332] 147) Hvad kan godtgøre, at vand der kan løbe selv, ledes til pumpebrønd? Mindre mængder vand kan tilledes for at pumpen får et mere kontinuerlig drift, for eksempel ved dræn.

127 Side 13

128 Dimensionering efter DS 432 Navn: Materiale: Fællessystem: Boliger (kurve B)x Skeman 1 Opgave 2 Separatsystem: x Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand Dimensionering Tilløb Sum Dimensio nsgivende Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s q R,d l/s q R,d l/s q R,d l/s l/s q l/s q F l/s Vandføring Bemærkning 1 x 4,8 4,8 2, ,9 3,9 1, ,7 2,7 2, ,6 6,6 1, x 2,1 2,1 0, x 1,8 3,9 1, , ,8 7,8 2, ,9 3,9 2, ,7 1, x 4,8 4,8 2, A 19, B 3, C 11, D 34,8 2, E x 0,9 0,9 0, F 35,7 2,

129 Side 14

130 Dimensionering efter DS 432 Navn: Kristian Lund Hansen Materiale: PEH Fællessystem: Boliger (kurve B): X Skemanr: 1 Opgavenr: 2 Separatsystem: X Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand Dimensionering Tilløb Sum Dimensio nsgivende Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s q R,d l/s q R,d l/s q R,d l/s l/s q l/s q F l/s Vandføring Bemærkning 1 4,8 4,8 1,8 11,2 96 0,5 1, ,4 2 2,7 7,5 1,8 11,2 96 0,5 1, ,4 3 3,6 3,6 1,8 11,2 96 0,5 1, ,4 4 1,8 11,2 96 0,5 1, ,4

131 Side 15

132 Dimensionering efter DS 432 Navn: Kristian Lund Hansen Materiale: PVC Fællessystem: Boliger (kurve B): X Skemanr: 1 Opgavenr: 3x Separatsystem: X Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand Dimensionering Tilløb Sum Dimensio nsgivende Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s q R,d l/s q R,d l/s q R,d l/s l/s q l/s q F l/s Vandføring Bemærkning 1 5,7 5,7 0,9 15,3 75 0,5 0, x 4,2 4,2 (1,8) 11,2 96 x 4, ,4 qsf, ,9 1,8 11,2 96 0,5 1, ,4 4 x 5,4 5,4 (0,9) 15,3 96 x 5, ,4 qsf, ,3 1, ,5 1, ,3 6 x 3,6 3,6 (0,6) 18,5 80 x 3, ,4 qsf, ,9 2,1 10,2 96 0,5 2, ,3

133 Dimensionering efter DS 432 Navn: Kristian Lund Hansen Materiale: PVC Fællessystem: Boliger (kurve B): X Skemanr: 2 Opgavenr: 3y Separatsystem: X Erhverv (kurve A): klima F Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand Dimensionering Str.nr Ikke udluftet, Tilløb Sum Dimensio nsgivende Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse Vandføring Bemærkning sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s q R,d l/s q R,d l/s q R,d l/s l/s q l/s q F l/s 1 x 5,7 5,7 (0,9) 15,3 115 X 5, ,6 qsf, ,2 4,2 1,8 11,2 96 0,5 1, ,4 3 9,9 1,8 11,2 96 0,5 1, ,3 Pga. stræk 1 4 x 5,4 5,4 (0,9) 15,3 96 x 5, ,4 qsf, ,3 1, ,5 1, ,3 6 x 3,6 3,6 (0,6) 18,6 80 x 3, ,4 qsf, ,9 2,2 10,3 96 0,5 2, ,3

134 Dimensionering efter DS 432 Navn: Kristian Lund Hansen Materiale: PVC Fællessystem: Boliger (kurve B): X Skemanr: 3 Opgavenr: 3z Separatsystem: X Erhverv (kurve A): klima F Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand Dimensionering Str.nr Ikke udluftet, Tilløb Sum Dimensio nsgivende Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse Vandføring Bemærkning sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s q R,d l/s q R,d l/s q R,d l/s l/s q l/s q F l/s 1 x 5,7 5,7 (0,9) 15,3 115 X 5, ,6 qsf, x 4,2 4,2 (1,8) 11,2 96 x 4, ,4 qsf, x 9,9 (1,8) 11,2 145 x 9, ,6 qsf, x 5,4 5,4 (0,9) 15,3 96 x 5, ,4 qsf, (x) 15,3 1, ,5 1, ,3 Skal udluftes! 6 3,6 3,6 (0,6) 18,6 80 0,5 3, ,4 7 19,9 2,2 10,3 96 0,5 2, ,3

135 Side 16

136 Dimensionering efter DS 432 Navn: Kristian Lund Hansen Materiale: pvc Fællessystem: Boliger (kurve B): X Skemanr: 1 Opgavenr: 4 Separatsystem: X Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand Dimensionering Tilløb Sum Dimensio nsgivende Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s q R,d l/s q R,d l/s q R,d l/s l/s q l/s q F l/s Vandføring Bemærkning 1 x 4,2 4,2 (1,8) 11,2 96 x 4, ,4 qsf, x 3 3 (1,8) 11,2 96 x ,4 qsf, x 7,2 (1,8) 11,2 115 x 7, ,6 qsf, ,4 5,4 1,8 11,2 96 0,5 1, ,4 5 12,6 1,8 11,2 96 0,5 1, ,8 pga. stræk 3 6 x 3,6 3,6 (1,8) 11,2 96 x 3, ,4 qsf, x 0,9 0,9 (0,9) 15,5 75 x 0, ,4 qsf, x 4,5 (1,8) 11,2 96 x 4, ,4 qsf, ,1 2,2 10,2 96 0,5 2, ,4 pga. stræk 3 10 x 10,2 10,2 (1,8) 11,2 145 x 10, ,6 qsf, ,3 2,6 9,5 96 0,5 2, ,9 pga. stræk ,5 4,5 1,8 11,2 96 0,5 1, , ,8 2,8 9, ,5 2, ,9 pga. stræk 3

137 Side 17

138 Dimensionering efter DS 432 Navn: Kristian Lund Hansen Materiale: pvc Fællessystem: Boliger (kurve B): X Skemanr: 1 Opgavenr: 5 Separatsystem: X Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand Dimensionering Tilløb Sum Dimensio nsgivende Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s q R,d l/s q R,d l/s q R,d l/s l/s q l/s q F l/s Vandføring Bemærkning 1 1,2 1,2 10 1,6 1 1, ,3 Klimafaktor 1,3 2 0,9 0,9 10 1,2 1 1, ,3 Klimafaktor 1,3 3 2,1 10 2,7 1 2, ,3 Klimafaktor 1,3 4 5,6 5,6 10 7,3 1 7, ,3 Klimafaktor 1,3 5 7,7 9, Klimafaktor 1,3 6 1,4 1,4 20 1,8 1 1, ,3 Klimafaktor 1,3 7 8,4 9,8 8,8 12,7 1 12, Klimafaktor 1,3 8 15, Klimafaktor 1,3 9 x 1,5 1,5 (0,9) x 1, ,4 qsf, ,7 2,7 1,8 11,2 96 0,5 1, ,4 11 4,2 1,8 11,2 96 0,5 1, ,4 12 x 0,6 0,6 (0,6) x 0, ,4 qsf, ,8 1,8 11,2 96 0,5 1, ,4 14 4,8 1,8 11,2 96 0,5 1, ,4

139 Side 18

140 Dimensionering efter DS 432 Navn: Kristian Lund Hansen Materiale: PVC Fællessystem: Boliger (kurve B): Skemanr: 1 Opgavenr: 6 Separatsystem: x Erhverv (kurve A): x klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand Dimensionering Tilløb Sum Dimensio nsgivende Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s q R,d l/s q R,d l/s q R,d l/s l/s q l/s q F l/s Vandføring Bemærkning ,5 39,2 1 39, Klimafaktor 1,4 2 15,7 15,7 7, ,5 Klimafaktor 1,4 3 43,7 4,5 61,1 1 61, Klimafaktor 1,4 4 0,8 0,8 10 1,1 1 1, ,3 Klimafaktor 1,4 5 44,5 4,4 62,3 1 62, Klimafaktor 1,4 6 0,8 0,8 10 1,1 1 1, ,3 Klimafaktor 1,4 7 22,4 22,4 6 31,4 1 31, Klimafaktor 1,4 8 67,7 3,6 94,8 1 94, Klimafaktor 1,4 9 0,8 0,8 10 1,1 1 1, ,3 Klimafaktor 1, ,5 3,6 95,9 1 95, Klimafaktor 1, ,9 11,9 7,9 16,7 1 16, ,5 Klimafaktor 1, ,4 3,4 112, , Klimafaktor 1,4

141 Side 19

142 Dimensionering efter DS 432 Navn: Kristian Lund Hansen Materiale: PVC Fællessystem: x Boliger (kurve B): x Skemanr: 1 Opgavenr: 7 Separatsystem: Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand Dimensionering Tilløb Sum Dimensio nsgivende Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s q R,d l/s q R,d l/s q R,d l/s l/s q l/s q F l/s Vandføring Bemærkning 1 13,2 13,2 1,9 11,9 96 0,5 1, ,4 2 23,1 23,1 2,4 9,9 96 0,5 2, ,2 3 1,7 1,7 10 2,2 1 2, ,3 Klimafaktor 1,3 4 2,8 2,8 10 3,6 1 3, ,3 Klimafaktor 1,3 5 36,3 2,9 9, ,5 10 5,9 1 (0,7) 8, ,5 6 5,6 5,6 10 7,3 1 7, ,3 Klimafaktor 1,3 7 36,3 2,9 9, ,1 8,5 13,1 1(0,7) ,5

143 Side 20

144 Dimensionering efter DS 432 Navn: Kristian Lund Hansen Materiale: PVC Fællessystem: x Boliger (kurve B): x Skemanr: 1 Opgavenr: 8 Separatsystem: Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand Dimensionering Tilløb Sum Dimensio nsgivende Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s q R,d l/s q R,d l/s q R,d l/s l/s q l/s q F l/s Vandføring Bemærkning , ,5 2, ,1 2 x 3,6 3,6 (0,6) 18,7 80 x 3, ,4 qsf, ,6 2,5 9,6 96 0,5 2, ,1 4 x 6 6 (1,8) 11,2 115 x ,6 qsf, ,6 2,8 9, ,5 2, ,8 pga. stræk ,3 1 1, ,3 Klimafaktor 1, ,3 1 1, ,3 Klimafaktor 1,3 8 31,6 2,8 9, ,6 1(0,7) 5, pga. stræk 4

145 Side 21

146 Dimensionering efter DS 432 Navn: Kristian Lund Hansen Materiale: Ler Fællessystem: x Boliger (kurve B): x Skemanr: 1 Opgavenr: 9 Separatsystem: Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand Dimensionering Tilløb Sum Dimensio nsgivende Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s q R,d l/s q R,d l/s q R,d l/s l/s q l/s q F l/s Vandføring Bemærkning 1 2,8 10 3,64 1 3, ,7 Klimafaktor 1, ,6 18,6 75 2,8 10 3,64 0,7(0,5 4, ,8 ) ,1 10,3 96 2,8 10 3,64 0,7(0,5 5, ,8 ) 4 4,5 22,5 2,4 9,8 98 2,8 10 3,64 0,7(0,5 6, ) 5 x 6 6 (1,8) 11,2 115 x ,6 qsf ,5 2,7 9, ,8 10 3,64 0,7(0,5) 6, ,9 29,4 2,7 9, ,8 5,6 10 7,28 1(0,7) 9, , ,4 3,2 8, ,6 10 7,28 0,7(0,5), 10, ,5 9 44,4 3,2 8, ,6 11,2 8,1 14,56 0,7(0,5) 17, ULOVLIG!

147 Side 22

148 Dimensionering efter DS 432 Navn: Kristian Lund Hansen Materiale: PP Fællessystem: x Boliger (kurve B): x Skemanr: 1 Opgavenr: 10 Separatsystem: Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand Dimensionering Tilløb Sum Dimensio nsgivende Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s q R,d l/s q R,d l/s q R,d l/s l/s q l/s q F l/s Vandføring Bemærkning 1 1,12 1, ,46 1 1, ,3 Klimafaktor 1,3 2 x 4,2 4,2 (1,8) 11,2 96 x 4, ,4 qsf x 4,2 (1,8) 11,2 96 1, ,46 x 5, ,6 qsf ,2 16,2 2 10,8 96 0, ,2 5 20,4 2,23 10,2 96 1, ,46 0,7(0,5) 3, (9) pga. stæk 3 6 x 1,8 1,8 (0,6) 18,5 75 x 1, ,4 qsf ,17 0, ,22 1 0, ,2 Klimafaktor 1,3 8 1,12 1, ,46 1 1, ,2 Klimafaktor 1,3 9 1,12 2, ,13 1 3, , ,2 16,2 2 10,8 96 2, ,13 0,7(0,5) 5, ,8 11 3,64 3, ,73 1 4, ,3 Klimafaktor 1,3 12 x 3,6 3,6 (0,6) 18,5 75 3, ,73 x 8, ,6 qsf ,2 19,8 2,2 10,2 96 6, ,87 0,7(0,5) 9, ,2 8, ,12 8,29 9,2 10,78 1(0,7) 13, ,5(16)

149 Side 23

150 Dimensionering efter DS 432 Navn: Kristian Lund Hansen Materiale: Støbejern Fællessystem: x Boliger (kurve B): x Skemanr: 1 Opgavenr: 11 Separatsystem: Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand Dimensionering Tilløb Sum Dimensio nsgivende Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s q R,d l/s q R,d l/s q R,d l/s l/s q l/s q F l/s Vand- føring Bemærkning 1 8,1 8,1 1,8 11,2 96 0,5 1, ,6 2 x 5,4 5,4 (1,8) 11,2 96 x 5, ,4 qsf ,5 1,9 10,8 96 0,5 1, ,6 4 2,7 16,2 2 10,7 96 0, ,6 5 13,8 30 2,6 9, ,5 2, ,5 6 2,8 2,8 10 3,64 1 3, ,6 Klimafaktor 1, ,6 9, ,12 3, ,1 1(0,7) 7, (12,5) Klimafaktor 1, ,6 9, ,68 5,6 10 7,28 1(0,7) 9, (12,5) Klimafaktor 1,3 9 x 84 8,4 84 8,4 (1,8) 11,2 115 x 84 8, ,6 qsf x 0,9 9,3 (1,8) 11,2 145 x 9, ,6 qsf x 9,3 (1,8) 11, ,4 1,4 10 1,82 x 11, ,6 Klimafaktor 1, ,3 3 8, ,1 1(0,7) 12, ,5(12,5

151 Udluftet ot. Udluftet ot. Side 24

152 Dimensionering efter DS 432 Navn: Kristian Lund Hansen Materiale: Ler Fællessystem: x Boliger (kurve B): x Skemanr: 1 Opgavenr: 12 Separatsystem: Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand Dimensionering Tilløb Sum Dimensio nsgivende Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s q R,d l/s q R,d l/s q R,d l/s l/s q l/s q F l/s Vand- føring Bemærkning 1 39,6 39, , ,5 2 23,7 63,3 3,4 8, ,8 2,8 10 3,64 0,7(0,5 7, (6,7) Klimafaktor 1,3 ) 3 19,8 83,1 4,1 7, ,8 10 3,64 0,7(0,5 7, (6,7) ) 4 23,7 106,8 4,6 7, ,8 5,6 10 7,28 0,7(0,5 11, ,5(26,8) Klimafaktor 1,3 ) 5 19,8 126, ,6 10 7,28 0,7(0,5) 12, ,5(15) 6 126, ,8 8,4 9,5 10,92 0,7(0,5) 15, ,5(15) Klimafaktor 1,3 7 23,7 150,3 5,4 6, ,4 9,5 10,92 0,7(0,5) 16, ,5(15) 8 150,3 5,4 6, ,8 11,2 8,2 14,56 1(0,7) 19, ,9(25,5) Klimafaktor 1, ,3 5,4 6, ,8 14 7,6 18,2 1(0,7) 23, ,9(25,5) Klimafaktor 1, , ,7 6, ,6 18,2 0,7(0,5) 23, ,5(14)

153 Dimensioneringsopgave På en 1600 m2 stor grund ligger der et hus på 200 m2, med en afvandet fliseplads på 90 m2. φ = 0,17 Ejeren ønsker opført en carport på 25 m2. Er dette muligt, da kommunen tillader en maksimal gennemsnitlig afløbskoefficient φ på 0,18? Nej Hvad bliver den totale φ på grunden hvis carporten opføres? Φ = 0,1856 Hvis nej, hvor stor kan carporten da være? 16 m² 2. En landsby dækker et areal på 35 ha og har en gennemsnitlig φ på 0,35. Hvad bliver den totale regnvandsmængde i m3,efter et regnskyl på 10 min ved en regnintensitet i, på 150 l/s/ha? 35*0,015*0,35*(10*60) = 1102,5 m³ 3. Hvor stor en bygning kan afvandes til 6 stk. plastfaskine-kassetter a 196 l, når det regner i 10 min. ved en i på 170 l/s/ha? 6*196 = 1176 l 115,29 m²*0,017*1*(10*60) = 1176 l 4. Hvor stort et areal med en φ på 0,8 kan afvandes til et 110 mm. PP SN 4 rør, ved 140 l/s/ha, med: 15? 8,5 l/s /(0,8*0,014) = 759 m² 25? 11 l/s/(0,8*0,014) = 982 m² 40? 15 l/s/(0,8*0,014) = 1339 m² 60? 18 l/s/(0,8*0,014) = 1607 m²

154 Dimensioneringsopgave Forklar følgende størrelser og hvilke enheder de angives i. l/s/ha liter I sekund pr. hektar i er den dimensionsgivende regnintensitet l/s pr sek eller pr. ha. A er det regnmodtagende areal. m² φ er afløbskoefficient, som er en faktor der ganges på. 2. Kommunen har udstykket et område til pacelhus byggeri på 1400 x 650 m, og fastsat i maksimal gennemsnitlig φ på 0, ha Beregn den totale regnvandsmængde i m3 ved et regnskyl på 10 min, hvoraf de 6 min er ved i 140l/s/ha og de 4 min er ved 170 l/s/ha *0,014*0,30*(6*60) = 1376 m³ *0,017*0,30*(4*60) = 1114 m³ 1376 m³ m³ = 2490 m³ 3. På en 8000 m2 stor grund skal der bygges 6 andelsboliger på 12 x 22 m. = 1584 m² 2 stk. cykelskur på 4 x 8 m. = 64 m² 1 stk. fælleshus på 6 x 9 m = 54 m² En asfalteret skateboard-plads på 8 x 10 m = 80 m² = 1782 m² Resterende areal 6218m² Regnintensiteten er fastsat til 150 l/s/ha. Hvad bliver den totale φ for hele grunden? 0,22 Hvor stort er det regnmodtagne areal? 1782 m² Hvad bliver den dimensionsgivende regvandsstrøm? {qr,d= φ*a*i} 26,73 l/s 4. Et hus på 150 m2 ønskes afvandet til stenfaskine med en hulrumsprocent på 25. Hvor lang skal faskinen være ved en bredde på 0,5 m og en dybde på 1 m. Den skal dimensioneres for et regnskyl på 10 min. ved n 1/2

155 5. På en m2 stor grund skal opføres og anlægges følgende: 1. 9 ens bolig blokke på 12 x 42 m 2. En garage på 8 x 24 m 3. Et fælleshus på 16 x 38 m 4. 6 stk. grusbelagte parkeringsarealer a 6 x 28 m, til φ 0,6 5. Brostensbelagte kørebaneareal på 1100 m2 til φ 0, stk. cirkulære asfalterede legepladser med en radius på 5,5 m. 7. Af det resterende areal er 40 % udlagt til grusbelagt sti areal med fald mod afløb, og sættes til en φ på 0,1 n = ½ Der anvendes klimafaktor n = 1/10 Hvad bliver det reducerede areal? 7895,04 m² Hvad bliver den totale afløbskoefficient? 0,34 Hvad bliver den dimensionsgivende regnvandsstrøm? 110,53 l/s Angiv minimumsfald og dimension på stikledning i PP? Min. Fald = 14 [jf skema b DS 432] Rør dim. = 315 mm. [jf skema b DS 432]

156 200 m2 Side 28

157 Dimensionering efter DS 432 Navn: Kristian Lund Hansen Materiale: pvc Fællessystem: x Boliger (kurve B): Skemanr: 1 Opgavenr: 15 Separatsystem: Erhverv (kurve A): x klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand Dimensionering Tilløb Sum Dimensio nsgivende Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s q R,d l/s q R,d l/s q R,d l/s l/s q l/s q F l/s Vandføring Bemærkning 1 2,8 2,8 10 3,36 1 3, Klimafaktor 1,2 2 x 9 9 (1,8) 11,2 145 x ,6 qsf x 9 (1,8) 11, ,8 10 3,36 x 12, , ,5 8, ,5 3, , , ,8 10 3,36 0,7(0,5) 7, (9,5) , ,8 5,6 10 6,72 0,7(0,5) 10, (9,5) Klimafaktor 1, , ,6 10 6,72 1(0,7) 10, (15) 7a 36 3, ,24 7,84 9,6 9,41 1(0,7) 13, (15) Klimafaktor 1, , ,36 11,2 7,5 13,44 1(0,7) 17, (15) 9 2,4 38,4 4 7, ,2 7,5 13,44 0,7(0,5) 17, (16) ø160 max. 15,8 l/s 10 39,6 78 5,4 6, ,2 7,5 13,44 1(0,7) 18, (23) ,4 6, ,04 16,24 6,9 19,49 1(0,7) 24, (23) Klimafaktor 1, ,4 6, ,24 18,48 6,5 22,18 1(0,7) 27, (23) Klimafaktor 1,2

158 100 Side 29

159 Dimensionering efter DS 432 Navn: Kristian Lund Hansen Materiale: RFS Fællessystem: x Boliger (kurve B): Skemanr: 1 Opgavenr: 16 Separatsystem: Erhverv (kurve A): x klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand Dimensionering Tilløb Sum Dimensio nsgivende Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s q R,d l/s q R,d l/s q R,d l/s l/s q l/s q F l/s Vand- føring Bemærkning 0 x 9 9 (1,8) 11,2 145 x ,6 qsf ,4 35,4 3, ,5 3, ,9 Fald pga. stræk 0 2 9,6 45 4,3 7, ,5 4, ,9 3 25,2 70,2 5,2 6, ,5 5, ,9 4 26,4 26,4 3,4 8, ,5 3, ,8 5 8,4 34,8 3,7 8, ,5 3, ,8 6 33,6 68,4 5,2 6, ,5 5, , , , ,6 8 x 3,33 3,33 (1,8) 11,2 96 x 3, ,4 qsf x 2,8 2,8 10 3,92 1 3, ,3 Klimafaktor 1,4 9a x 2,8 5,6 10 7,84 1 7, ,2 Klimafaktor 1,4 10 x 1,5 1,5 1,5 12,2 100 x 1, ,4 qsf x 1,5 1,5 12, ,6 10 7,84 x 9, , ,4 7,2 5, ,6 10 7,84 1(0,7) 15, (15,5) 13 29,4 172,8 7,7 5, ,6 11,2 8,1 15,68 1(0,7) 23, (26,5) 14 8,4 181,2 8 5, ,2 8,1 15,68 0,7(0,5) 23, ,5(15,2) ,7 8, ,5 3, , ,2 8,4 5, ,2 8,1 15,68 0,7(0,5) 24, ,5(15,2)

160 Dimensionering efter DS 432

161 Side 30

162 Dimensionering efter DS 432 Navn: Kristian Lund Hansen Materiale: PVC Fællessystem: x Boliger (kurve B): x Skemanr: 1 Opgavenr: 17 Separatsystem: Erhverv (kurve A): x klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand Dimensionering Tilløb Sum Dimensio nsgivende Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s q R,d l/s q R,d l/s q R,d l/s l/s q l/s q F l/s ,8 11,2 96 0,5 1, ,4 Vandføring Bemærkning 2 9 1,8 11,2 96 0,5 1, ,6 14 pga stræk ,8 11,2 96 0,5 1, , ,1 10,5 96 0,5 2, ,6 5 x ,1 1 9, ,2 Klimafaktor 1,3 6 x 5,6 5,6 10 7,28 1 7, ,3 Klimafaktor 1,3 7 x 12,6 7,7 16, , ,2 Klimafaktor 1, ,1 10, ,6 7,7 16,38 0,7(0,5) 18, (10,5) ,8 11,2 96 0,5 1, , ,4 9, ,6 7,7 16,38 0,7(0,5) 18, (10,5) 11 x 4,2 4,2 (1,8) 11,2 96 0,42 0, ,55 x 4, ,4 qsf ,2 2,7 9, ,02 7,6 16,93 8 1(0,7) 24, (28) qrd+qp>qrd+qsd 13 1,68 1, ,18 1 2, ,3 Klimafaktor 1, ,2 2,7 9, ,7 7,2 19,11 8 1(0,7) 27, (28) qrd+qp>qrd+qsd , ,5 3, ,6 16 x 4,5 4,5 (1,5) 12,2 96 x 4, ,4 qsf ,5 4,1 7, ,5 4, , , , , ,5 5,5 6, ,5 5, ,6 20 4,5 4,5 (1,5) 12,2 96 x 4, ,4 qsf ,7 6, ,5 5, , ,2 6,1 6, ,7 7,2 19,11 8 1(0,7) 27, (24) qrd+qp>qrd+qsd

163 150 m2 Side 31

164 Dimensionering efter DS 432 Navn: Kristian Lund Hansen Materiale: PVC Fællessystem: x Boliger (kurve B): x Skemanr: 1 Opgavenr: 18 Separatsystem: Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand Dimensionering Tilløb Sum Dimensio nsgivende Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s q R,d l/s q R,d l/s q R,d l/s l/s q l/s q F l/s Vand- føring Bemærkning 1 26,4 26,4 2,5 9,6 98 0,5 2, ,1 2 26,4 52,8 3,3 8, ,5 3, ,4 3 19,8 19,8 2,2 10,2 96 0,5 2, ,3 4 3,6 23,4 2, ,5 2, ,3 5 76,2 4 7, , ,26 8,26 9,4 10, , Klimafaktor 1,3 7 2,1 2,1 10 2,73 1 2, Klimafaktor 1,3 8 x 2,1 4,2 10 5,46 1 5, ,9 Klimafaktor 1,3 9 x 4,8 4,8 (1,8) 11,2 96 x 4, ,4 qsf x 4,8 (1,8) 11,2 96 4,2 10 5,46 x ,6 qsf ,1 7, ,46 7,8 16,2 1(0,7) 20, ,2(26,2) 12 x 10,8 10,8 (1,8) 11,2 145 x 10, ,6 qsf ,8 4,3 7, ,46 7,8 16,2 0,7(0,5) 20, ,2(15,2) 14 11,7 11,7 1,8 11,2 96 0,5 1, , ,44 13,44 7,5 14, , Klimafaktor 1, ,5 4,5 7, ,9 5,5 33,67 1(0,7) 38, (47) 41(31) v. 12 i ø200

165 Side 32

166 Dimensionering efter DS 432 Navn: Kristian Lund Hansen Materiale: PP Fællessystem: Boliger (kurve B): Skemanr: 1 Opgavenr: 19 Separatsystem: x Erhverv (kurve A): x klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,4 Dimensionering Tilløb Sum Dimensio nsgivende Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s q R,d l/s q R,d l/s q R,d l/s l/s q l/s q F l/s Vandføring Bemærkning 1 8,4 8,4 9,3 11, , Klimafaktor 1,4 2 8,4 16,8 6,8 23, , Klimafaktor 1,4 3 9,66 26,46 5,5 37, , Klimafaktor 1,4 4 8,4 8,4 9,3 11, , Klimafaktor 1,4 5 34,86 4,8 48, , Klimafaktor 1, Faskine 10,78 10, , , ,5 Klimafaktor 1,

167 Regnvand - afløbskoefficient Område Tag Belægning g Areal A φ , ,1 A φ Husk! Ved områder, der nedsives, sættes φ = 0 Arealet er ganget med klimafaktor 1,3 I alt Gennemsnitlig afløbskoeefficeint φ = = 0,90588 Regnvandsfaskiner A φ H i b B d , ,5 1 m² - regnmodtagende areal afløbskoefficienten % - hulrumsprocent for faskinen l/s m 2 - regnintensitet m - bundbredde m - overbredde m - dybde af stenlag Dimensionsgivende regnvandsstrøm q R = ,014 = 14,01 l/s Volumen af faskine: 100 V f = ,01 = 28,028 m³ 30 Tværsnit af faskine A = ½(2+2,5)1 = 2,25 m² Længde af faskine 28,028 L D = = 12,46 m 2,25 Tværsnitsarealet Der må kun regnes med den del, der ligger over et eventuelt grundvandsspejl Er der tilsluttet dræn, må der ikke regnes med den del, der ligger over niveau for dræn 2

168 Regnvand - afløbskoefficient Område Areal A φ A φ Tag Tag nedsivet Belægning Belægning nedsiv Asfalt Øvrig areal Husk! Ved områder, der nedsives, sættes φ = 0 I alt Gennemsnitlig afløbskoeefficeint φ = = 0,

169 5a ot. Side 33

170 Dimensionering efter DS 432 Navn:Kristian Lund Hansen Materiale: PP Fællessystem: Boliger (kurve B): Skemanr: 1 Opgavenr: 20 Separatsystem: x Erhverv (kurve A): x klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,3 Dimensionering Tilløb Sum Dimensio nsgivende Min Min dim. Tilløb Sum Min Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s A I ɸ qr,d q R,d l/s q R,d l/s l/s q l/s q F l/s Vandføring Bemærkning ,014 0,8 1,4896 1, , , Klimafaktor 1, ,014 0,8 0,84 2, , , Klimafaktor 1, ,014 0,8 0,84 3, , , Klimafaktor 1, ,014 0,8 0,84 4, , , Klimafaktor 1, ,014 0,8 0,84 0, , , Klimafaktor 1, ,014 0,8 0,84 0, , , Klimafaktor 1,3 5a 0, , , , Klimafaktor 1,3 6 0, , , , Klimafaktor 1, , ,4 1,4 10 1,82 1 1, Klimafaktor 1,3 7a 0, ,09 9,9 9, , Klimafaktor 1, , ,4 1,4 10 1,82 1 1, Klimafaktor 1, , ,4 1,4 10 1,82 1 1, Klimafaktor 1,3 10 0, ,89 8,5 12, , Klimafaktor 1, ,014 0,8 1,12 11,01 8,2 14, , Klimafaktor 1, ,014 0,8 1,12 12,13 7,9 15, , Klimafaktor 1, , ,4 1,4 20 1,82 1 1, Klimafaktor 1, , ,4 2,8 10 3,64 1 3, Klimafaktor 1, , ,862 1, , , Klimafaktor 1, , ,56 2, , , Klimafaktor 1, ,014 0,8 0,84 3, , , Klimafaktor 1, , ,4 1,4 10 1,82 1 1, Klimafaktor 1,3

171 Dimensionering efter DS , , , , Klimafaktor 1, , ,28 0, , , Klimafaktor 1, , ,28 0, , , Klimafaktor 1, ,014 0,8 1,12 1, , , Klimafaktor 1, ,014 0,8 1,12 7,46 9,8 9, , Klimafaktor 1, ,014 0,8 1,12 23,51 5,8 30, , Klimafaktor 1, ,014 0,8 1,68 1, , , Klimafaktor 1, ,014 0,8 1,68 3, , , Klimafaktor 1, ,014 0,8 1,12 4, , , Klimafaktor 1, ,014 0,8 1,12 5,6 10 7,28 1 7, Klimafaktor 1, ,014 0,8 0,56 0, , , Klimafaktor 1, ,014 0,8 0,56 1, , , Klimafaktor 1, ,014 0,8 1,12 31,35 5,1 40, , Klimafaktor 1,3

172 Dimensionering efter DS klima F Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,3 Dimensionering Str.nr Ikke udluftet, Tilløb Sum Dimensio nsgivende Min Min dim. Tilløb Sum Min Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse Vandføring Bemærkning sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s A I ɸ qr,d q R,d l/s q R,d l/s l/s q l/s q F l/s A 15,3 15,3 2,7 9, ,5 2, B x 2,1 2,1 (1,5) 12,4 80 x 2, ,4 qsf B1 17,4 2,8 9, ,5 2, C x 3 3 (1,8) 11,2 96 x ,4 qsf C1 20,4 3,1 8, ,7 3, ,3 D x 2,4 2,4 (1,2) 13,6 80 x 2, ,4 qsf E x 1,8 1,8 (1,8) 11,2 96 x 1, ,4 qsf F x 3 3 (1,5) 12,4 80 x ,4 qsf G x 3,6 3,6 (1,8) 11,2 96 x 3, ,4 qsf G1 7,5 1,8 11,2 96 0,5 1, ,3 H x 1,2 1,2 (1,2) 13,6 80 x 1, ,4 qsf H1 3,9 1,5 12,4 80 0,5 1, ,4 I x 2,7 2,7 (1,5) 12,4 80 x 2, ,4 qsf J 35,1 3,7 8, ,7 8, ,3

173 Side 34

174 Dimensionering efter DS 432 Navn:Kristian Lund Hansen Materiale: PVC Fællessystem: Boliger (kurve B): x Skemanr: 1 Opgavenr: 21 Separatsystem: x Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,3 Dimensionering Tilløb Sum Dimensio nsgivende Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s A I ɸ qr,d q R,d l/s q R,d l/s l/s q l/s q F l/s Vandføring Bemærkning , ,8 0, , , Klimafaktor 1, , ,1 1, , , Klimafaktor 1, , ,8 2,8 10 3, , ,3 Klimafaktor 1, , ,8 0, , , Klimafaktor 1, , ,8 1, , , Klimafaktor 1,3 6 0, , , , ,3 Klimafaktor 1,3 7 x 0,9 0,9 (0,9) 15,8 80 0, x 0, ,4 qsf ,6 12,6 1,9 11,2 85 0, ,5 1, ,3 9 12,6 1,9 11,2 85 0, ,5 2* ,3 0, , , , , * pga. største q metoden 0, , , , , ,014 0

175 Dimensioneringsopgave 22 På en 2,8 ha stor udstykning skal der bygges og anlægges følgende: = m² 1. 8 grupper a 6 klyngehuse. Hver gruppe klyngehuse har et sammenlagt grundareal på 9 x 86 m. =6.192 m² 2. 2 stk. fælleshuse på 8 x 16 m. =256 m² 3. 4 garagebygninger på 12 x 16 m, der ledes til faskine =768 m² m2 flisebelagt parkeringsareal til 0, m2 grusbelagt stiareal til φ 0, % af det resterende kan sættes til φ 0,05 Hvad bliver det reducerede areal? =7.662,6 m² Hvad bliver den totale afløbskoefficient? Hvad bliver den dimensionsgivende regnvandsstrøm? (A*I*ɸ)*1,3(klima) ɸ=0,27 = 139,46 l/s Angiv minimumsfald og dimension på stikledning i PP Minimumsfald jf. Uponor =3,4 Minimumsdimension (Uponor Ultra Rip) =450/396 mm. n = ½ Der anvendes klimafaktor n = 1/10 1. Hvor mange sekunder varer det før der faldet 15 liter vand i en kælderskakt på 1,5 x 6,5 m når det regner med 140 l/s/ha? A9,75*0,014 =0,14 l/s 15 l / 0,14 l/s =107,14 s 2. Gulvet i ovennævnte kælderskakt, 1,5 x 1,5 m, er sænket 5 cm under kældergulvet. Under en opstuvning lukker højvandslukket. Hvor længe kan det regne før vandet løber ind i kælderen 1,5*1,5*0,05m = 0,113 m³ = 113 l / 0,14 l/s =807 sekunder =13,45 minutter

176 3. Et rørformet regnvandsmagasin skal kunne rumme vand fra en 2200 m2 asfalteret parkeringsplads. Magasinet skal kunne rummevand fra et 10 min regnskyl ved en intensitet på 150 l/s/ha. Hvor lang skal magasinet være når det har en diameter på 1,5 m. Der skal regnes med klimafaktor n=1/ m²*0,015 l/s*1,3 = 42,9 l/s*600 s =25,74 m³ =14,57 m. 4. Hvor lang skal ovennævnte magasin være hvis dimameteren er 2,0 m og der regnes med en klimafaktor n=1/100? 2200 m²*0,015 l/s*1,4 = 46,2 l/s*600 s =27,72 m³ =8,82 m. 5. Regnmængden fra opgave 4 skal afledes til en stenfaskine i stedet for. Hvor lang skal den være ved en bredde på 0,5 m og en hulrumsprocent 30?

177 Dimensioneringsopgave 23. Kommunen har skærpet kravene til totale afløbskoefficienter i alle nyudstykninger. En emballagevirksomhed ønsker at opføre en ny fabrik på en 2,2 ha stor grund. Den totale afløbskoefficient er i byggetilladelsen fastsat til 0,15. Bygherren har bedt dig om at aflede alt vandet på lovlig vis, således at der afledes maksimalt til hovedkloaken, og det overskydende til nedsivning. Virksomheden ønsker opført følgende bygninger og belægninger: 1. En produktionshal på 40 x 140 m. =5.600 m² 2. Personalefaciliteter på 15 x 25 m. =375 m² 3. Kontorfaciliteter på 15 x 35 m. =525 m² 4. Asfalteret parkeringsareal på 8 x 32 m =256 m² 5. Brostensbelagt rekreativt cirkulært område med en radius på 12 m. =452,39 m² 6. Cykelskur på 4 x 12 m. =48 m² 7. Resterende areal er græsbelagt og kan regnes til en φ på 0,05. =14.743,61 m² Angiv hvilke bygninger/belægninger der føres til HK, og hvor mange l/s der afledes dertil. På nær produktionshal ledes alle bygninger og belægninger til hovedkloak 2303,1m²*0,015l/s*1,3(klima) =44,91 l/s Angiv hvilke bygninger/belægninger der afledes til faskine, og hvor mange l/s der afledes dertil. Hele produktionshallen ledes til faskine, selvom det giver en væsentlig lavere afløbskoffeefficient, men mere overskuelighed. 5600m²*0,015l/s*1,3(klima) =109,2 l/s Hvor stor skal stikledningen min. være hvis den lægges med min. fald? Jf. Uponor 450/396 mm. ved 2 Jf. DS mm ved 8,5 Der regnes med en intensitet på 150 l/s/ha, og en klimafaktor på n =1/ Hvor mange liter vand falder som regnvand på en almindelig fodboldbane på 50 x 100 m ved en regnintensitet på 150 l/s/ha m²*0,015 l/s =75 l/s 2. Hvor mange mm vand vil der stå på banen efter 20 min. regn, hvis der ses bort fra nedsivning? 75 l/s * 1200 s = liter = 90 m³ 90 m³/5000 m² =18 mm. 3. Et åbent regnvandsbassin med en overflade på 4 x 8 og en dybde på 1,5 m, skal tømmes af en pumpe der pumper 8 l/s. I mens pumpen kører begynder det at regne. Det regner i 7 min. med en intensitet på 170 l/s. i mens det regner, bliver der tilført 2 l/s i bassinets tilløbsledning. Hvor lang tid tager at pumpe bassinet tomt Svar: Bassin: 4 m * 8 m * 1,5 m = 48 m³ = liter Regn: 0,017 l/s * 32 m² * 420 sek. = 228,48 liter Tilløbsledning: 2 l/s * 420 sek. = 840 liter I alt = ,48 liter / 8 = 6.133,56 / 60 sek. = 102,23 = 1,7 time = 1 time og 36 minutter

178 4. Ved et 1600 m2 stort asfalteret parkeringsareal skal der etableres et regnvandsmagasin, til forsinkelse af afløbsstrømmen. Kommunen tillader kun 7 l/s afledt til hk. Hvor stort skal magasinet være? 1600 m²*0,015 l/s*1,3 (klima) = 31,2 l/s 7/31,2 = 0,22 8 l * 1600 m² = l 12,8 m³

179 Side 39

180 Dimensionering efter DS 432 Navn: Kristian Lund Hansen Materiale: PP Fællessystem: Boliger (kurve B): Skemanr: 1 af 1 Opgavenr: 24 Separatsystem: x Erhverv (kurve A x klima F Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,3 Dimensionering Str.nr Ikke udluftet, Tilløb Sum Dimensions- givende Minimum Minimum dim. (Indvendig) Tilløb Sum Minimum Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse Vand- føring Bemærkning sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s q R,d l/s q R,d l/s q R,d l/s l/s q l/s q F l/s 1 20,4 20,4 3 8, ,00 0, , ,3 8, ,00 0,5 3, , ,6 8, ,00 0,5 3, ,3 4 68,4 5,2 6, ,00 0,7 5, ,9 5 9,8 9, , , ,5 6 1,4 11,2 8,2 14, , ,4 0, ,00 ALT 6 1,4 11,2 8,2 14, , ,2 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

181 2 Side 40

182 Dimensionering efter DS 432 Navn:Kristian Lund Hansen Materiale: PVC Fællessystem: x Boliger (kurve B): Skemanr: 1 Opgavenr: 25 Separatsystem: Erhverv (kurve A): x klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,3 Dimensionering Tilløb Sum Dimensio nsgivende Min Min dim. Tilløb Sum Minimu m Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s A I ɸ qr,d q R,d l/s q R,d l/s l/s q l/s q F l/s Vandføring Bemærkning , ,6 3,6 10 4,68 1 4, , ,9 6,5 10 8,45 1 8, ,8 16,8 2,8 9, , ,5 10 8,45 07(0,5) 11, (8,5) 4 16,8 2,8 9, ,9 0, ,2 7,7032 9,8 10,014 0,7(0,5) 12, (8,5) 5 16,8 33,6 3,7 8, , ,7 9,8 10,01 0,7(0,5) 13, (8,5) 6 33,6 3,7 8, , ,9 10,6 8,4 13,78 0,7(0,5) 17, (16) 7 16,8 50,4 4,5 7, , ,6 8,4 13,78 1(0,7 18, (26) 8 50,4 4,5 7, ,9 0, ,2 11,8 7,9 15,34 1(0,7) 19, (26) 9 50,4 4,5 7, , ,9 14,7 7,2 19,11 1(0,7) 23, (26) 10 16,8 67,2 5, , ,7 7,2 19,11 0,7(0,5) 24, (15) , ,6 3,6 10 4,68 1 4, ,2 5, , ,3 6,5 23,79 1(0,7) 28, (22) 0, , , , , , , ,014 0

183 Dimensionering efter DS 432 Navn:Kristian Lund Hansen Materiale: PVC Fællessystem: x Boliger (kurve B): Skemanr: 2 Opgavenr: 25 Separatsystem: Erhverv (kurve A): x klima F Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,3 Dimensionering Str.nr Ikke udluftet, Tilløb Sum Dimensio nsgivende Min Min dim. Tilløb Sum Minimu m Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse Vandføring Bemærkning sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s A I ɸ qr,d q R,d l/s q R,d l/s l/s q l/s q F l/s H 258 0, ,6 3,6 10 4, , største q met. I 208 0, ,9 6,5 10 8, , største q met. J 16,8 16,8 2,8 9, , ,5 10 8,45 3 0,7(0,5) 11, (8,5) største q met. K 6,8 23,6 3,2 8, , ,5 10 8,45 3 0,7(0,5) 11, (8,5) største q met. L 23,6 3,2 8, ,9 0, ,2 7,7 9,8 10,01 3 0,7(0,5) 13, (8,5) største q met. M 16,8 40,4 4,1 7, , ,7 9,8 10,01 3 0,7(0,5) 14, (8,5) største q met. N 40,4 4,1 7, , ,9 10,6 8,4 13,78 3 0,7(0,5) 17, (16) største q met. O 16,8 57,2 4,8 7, , ,6 8,4 13,78 3 1(0,7) 18, (26) største q met. P 57,2 4,8 7, ,9 0, ,2 11,8 7,9 15,34 3 1(0,7) 20, (26) største q met. Q 57,2 4,8 7, , ,9 14,7 7,3 19,11 3 1(0,7) 23, (26 største q met. R 16,8 74 5,4 6, , ,7 7,3 19,11 3 0,7(0,5) 24, (15) største q met. S 258 0, ,6 3,6 10 4, , T 74 5,4 6, , ,3 6,6 23,79 1(0,7) 29, (22) største q met. 0, , , , , , ,014 0

184 Projektopgave 1 Parcellist Victor A. Mortensen ønsker som selvbygger at opføre et enfamiliehus på Mågevej, som vist på afløbsplan 1:100. Victor A. Mortensen har selv tegnet huset, men da han blandt meget andet ikke har forstand på projektering af kloakker har han henvendt sig til dig, for at du kan projektere et afløbsanlæg, der dels kan være et myndighedsprojekt, dels kan danne grundlag for arbejdets udførelse. På grund af blød bund er huset pælefunderet og fundamenter er udført som armerede bjælker med selvbærende dæk. Der må ikke bores eller udspares i fundamentsbjælker, hvorfor afløbsledninger skal føres under disse. FUK er overalt 90 cm under fremtidig terræn. Kommunen har ført spildevandsstik frem til grunden, der slutter i en Ø 425 mm plastbrønd med BK 0,80. Fra et tidligere kolonihavehus, som Victor A. Mortensens svigermoder har haft, har der været en afledning af regnvand til en grøft i den viste Ø 160 bt. med BK 0,70. Hertil må regnvand tilsluttes. Alternativt har kommunen givet tilsagn om, at de vil tillade, at der nedsives overfladevand i faskiner på grunden og har i den forbindelse oplyst, at jordbunden er leret morænegrus og GVS ligger i kote 0,30. Der skal ikke udføres nogen egentlig dimensionering, idet der blot forlanges at ledninger udføres i plast, med et fald for spildevandsledninger på 20. Regnvandsledninger skal lægges med et fald på min10 dog 20 for tørre regnvandsledninger. Dimensioner, koter og påskrifter i øvrigt skal angives i et sådan omfang, at myndigheden kan vurdere projektet i forhold til udstedelse af byggetilladelse, og arbejdet kan udføres herefter uden yderligere oplysninger. Afløbsplanen skal forsynes med nødvendige påskrifter, herunder koter, materialer, fald og skønnede dimensioner i tilstrækkelig omfang, så anlægget kan udføres uden yderligere oplysninger.

185

186 Projektopgave 2 Andelsboligforeningen Strandvænget, ønsker at opføre 3 andelsboliger, som angivet på tegning 1:100, der er såvel plantegning som situationsplan. Der skal udarbejdes et teknisk og økonomisk forsvarligt projekt, som er i overensstemmelse med Bygningsreglementets krav, samt DS 432 Norm for afløbsinstallationers anvisninger. Afløbssystemet er separatsystem, og spildevand og regnvand skal tilsluttes i de viste 425 mm plast spulebrønde, der er ført ind på grunden. Projektet skal omfatte afledning fra de viste tagnedløb (TN) på såvel boliger som cykelskur og redskabsrum. Desuden skal de viste overfladebrønde (NB) i det befæstede arealafvandes. Spildevandsinstallationer i de 3 boliger er angivet på plantegningen, faldstammer (F) der alle er belastet med en forudsat spildevandsstrøm på 2,1 l/s, er ikke udluftede, der må dog udføres udluftning på 1 faldstamme. Faldstamme mærket OT fører ingen afløb. Afløbsinstallationen skal udføres, så hver bolig kan renses for sig fra udvendig brønd. Dimensioner, koter og påskrifter i øvrigt skal angives i et sådan omfang, at myndigheden kan vurdere projektet i forhold til udstedelse af byggetilladelse, og arbejdet kan udføres herefter uden yderligere oplysninger. Den dimensionsgivende spildevandsstrøm og den dimensionsgivende regnvandsstrøm, der tilledes de to skelbrønde ønskes oplyst. 1

187

188 Projektopgave 3 Kommunen ønsker at opføre en integreret daginstitution Bambi på Rådyrvej som angivet på afløbs-/situationsplan Området er separatkloakeret med stikledningerne ført ind på grunden og afsluttet med Ø 425 mm spulebrønde som skelbrønde. Spildevand skal tilsluttes Ø 425 mm med BK 6,43 og regnvand skal tilslutte til Ø 425 med BK 5,63. Der forekommer ingen opstuvning over toppen af hovedkloak. Der skal udføres en afløbsplan, der er teknisk og økonomisk forsvarlig. De på planen viste spildevandsinstallationer skal alle afvandes, inkl. de på planen angivne installationsgenstande mærket P og DF, der står for hhv. Puslebord, hvilket er afløb fra et puslebord, og en Drikke Fontæne (drikkekumme), hvor vandlåsen er indbygget i drikke fontænen. Såfremt det skønnes hensigtsmæssig, må der projekteres 2 stk. udluftninger over tag, der i givet tilfælde skal mærkes ot. Gulvkoten i hele bygningen er Ud over de på planen angivne tagnedløb og nedløbsbrønde NB, skal der på de flisebelagte arealer anbringes yderligere 2 nedløbsbrønde mod vest samt 2 mod nord. Tørre regnvandsledninger må ikke være over 10 m lange, og må ikke forekomme hvor der er trafiklast. Der skal ikke udføres nogen egentlig dimensionering, idet der blot forlanges at ledninger udføres i plast, med et fald for spildevandsledninger på 20. Regnvandsledninger skal lægges med et fald på min10 dog 20 for tørre regnvandsledninger. Afløbsplanen skal forsynes med nødvendige påskrifter, herunder koter, materialer, fald og skønnede dimensioner i tilstrækkelig omfang, så anlægget kan udføres uden yderligere oplysninger 2

189

190 Projektopgave 4 Ostegrosser Volmer P Olsen har ved arkitekt- og ingeniørfirmaet Madsen, Madsen og Tomsen fået projekteret sin beskedne sommervilla ved Nordsjællands kyst med ugeneret udsigt. Da Madsen, Madsen og Tomsen ikke besidder tilstrækkelig viden til projektering af afløbsanlæg, skal du projektere et teknisk forsvarligt anlæg for ostegrosseren. På grund af den kystnære beliggenhed samt et relativt stor lag opfyld er ostegrosserens sommervilla pælefunderet og fundamenter er udført som armerede bjælker og med selvbærende dæk. Der må ikke bores eller udspares i fundamentsbjælker, hvorfor afløbsledninger skal føres under disse. FUK er overalt 90 cm under fremtidig terræn. Spildevandsinstallationer under bygningen skal udføres i PE med svejste samlinger, og have et minimumsfald på 20. Spildevand skal tilsluttes i den viste skelbrønd mærket S1 med BK 2,05. Der skal udføres omfangsdræn omkring hele huset til opsamling af nedsivende overfladevand, og på grund af opfyldets varierende bæreevne skal drænet lægges med 10 fald, jordbundsforhold er en blanding af klasse 1 og klasse 2. Der skal udføres afløb for regnvand fra de viste tagnedløb og nedløbsbrønde på forpladsen. Ostegrosseren, der er i Rotary med borgmesteren, har fået en udledningstilladelse for regnvand og drænvand som skal tilsluttes i den eksisterende brønd R1 med bundkote 0,80, intet regn- eller drænvand må udledes uden at have passeret et sandfang. Der skal ikke udføres nogen egentlig dimensionering, idet der blot forlanges at ledninger udføres i plast, med et fald for spildevandsledninger på 20. Regnvandsledninger skal lægges med et fald på min10 dog 20 for tørre regnvandsledninger. 3

191 Eksisterende Brønd R1 BK 0,80 UDL. Note: PUMPEBRØND DK: 2,73 TK: 1,36 Eksisterende Brønd S1 BK 2,05 TRYKLEDNING Projekt Målforhold Tegning : : : 4 1:100 AFLØBSPLAN ENFAMILIEHUS KLOAKMESTERUDDANNELSEN

192 Projektopgave 5 IT virksomheden Scan Power er i en rivende udvikling, hvilket har nødvendiggjort en udvidelse af faciliteterne med en tilbygning med delvis kælder, som vist på afløbsplan 1:100. Stuetagen indrettes til produktion mens kælder skal anvendes til arkiv samt toiletter for personale i denne del af bygningen. Afløbssystemet er udført som fællessystem så spildevand og regnvand skal tilsluttes i den viste 1 m brønd med BK Til spildevandssystemet skal tilsluttes de viste afløbsinstallationer fra kælder. Til regnvandssystemet skal føres afløb fra tagnedløb og nedløbsbrønde på befæstede arealer. Der er jordbunds og grundvandsforhold som klasse 3 med et GVS omkring kote 16.00, hvorfor kælderen skal drænes. Der skal ikke udføres nogen egentlig dimensionering, idet der blot forlanges at ledninger udføres i plast, med et fald for spildevandsledninger på 20. Regnvandsledninger skal lægges med et fald på min10 dog 20 for tørre regnvandsledninger. Afløbsplanen skal forsynes med nødvendige påskrifter, herunder koter, materialer, fald og skønnede dimensioner i tilstrækkelig omfang, så anlægget kan udføres uden yderligere oplysninger. 4

193

194 Projektopgave 6 Frimenighedspræst A.C. Thomsen har arvet et motel og grillbar projekt fra en af menighedens gode støtter enkefrue Paula Trofast. Projektet, der ikke nåede at blive færdig før Paula Trofasts alt for tidlige bortgang, skal nu realiseres. A.C. Thomsen har henvendt sig til dig, for at du skal projektere et myndighedsprojekt for motel og grillbar, som vist på afløbsplan 1:100, så Paula Trofasts vilje kan opfyldes. Afløbsanlægget skal projekteres som separatsystem og tilsluttes til stikleninger der er ført ind på grunden, ved tilslutningspunkterne skal der etableres 425 mm spulebrønde. Til spildevandssystemet skal føres afløb fra 16 motelværelser, teknik og rengøringsrum. Afløb i motelbygningen er ikke udluftede, så du skal anbringe de nødvendige udluftninger over tag for at få et hensigtsmæssigt afløbsanlæg, disse mærkes ot. For spildevandsinstallationer i grillbaren skal det bemærkes, at afløbsinstallationerne i køkken skal passere en fedtudskiller før tilslutning til afløbssystemet, samt at afløbsinstallationen skal udluftes hensigtsmæssig over tag. For de øvige installationer i grilbar gælder, at disse også skal udluftes over tag før de tilsluttes installationen, hvortil også føres afløb fra personaletoilet ved flaskedepot. Til regnvandssytemet skal føres afløb fra tagnedløb og nedløbsbrønde på befæstede arealer. Der skal ikke udføres nogen egentlig dimensionering, idet der blot forlanges at ledninger udføres i plast, med et fald for spildevandsledninger på 20. Regnvandsledninger skal lægges med et fald på min10 dog 20 for tørre regnvandsledninger. Afløbsplanen skal forsynes med nødvendige påskrifter, herunder koter, materialer, fald og skønnede dimensioner i tilstrækkelig omfang, så anlægget kan vurderes af myndigheden uden yderligere oplysninger 5

195

196 Projektopgave 7 Andelsboligforeningen Håbet ønsker at opføre 12 dobbelthuse med 4 lejlighedstyper A-B-C-D, som angivet på afløbsplan/situationsplan 1:200 samt afløbsplaner for hver af de fire lejlighedstyper 1:100. Stikledningerne for bebyggelsen er under byggemodningen ført frem i adgangsvejen og afsluttet med 425 mm brønde, kloakeringen er udført som separatsystem. Tilslutning af spildevand skal ske i brønd G15225 S med bundkote 25,40 og tilslutning af regnvand skal ske i brønd G15225 R med bundkote 25,78. Der er ingen vandrejsning over ledningstop. Der skal udføres et teknisk og økonomisk forsvarligt forslag til afløbsprojekt. Forslaget skal omfatte afløb fra samtlige installationer, inkl. tagvand fra cykelskure. Der skal ud fra et rimeligt skøn projekteres en afvanding af de asfalterede P-arealer samt fællesarealer med belægningssten, der skal anvendes 315 mm SF. Tørre regnvandsledninger til afvanding af befæstede arealer accepteres ikke. Overfladevand fra terrasser og stier til boliger kan regnes afvandet til ubefæstede sidearealer. Der skal ikke udføres nogen egentlig dimensionering, idet der blot forlanges at ledninger udføres i plast, med et fald for spildevandsledninger på 20, eller 15 hvor ledningerne er fælles for flere boliger. Regnvandsledninger skal lægges med et fald på min10 dog 20 for tørre regnvandsledninger. For regnvands- og spildevandsledningerne der ligger nedstrøms skelbrønde ønskes opgivet q R,d og q S,d. Desuden skal angives dimension og fald for de to ledninger ud fra foranstående. Dimensioner, koter, materialer og fald for ledninger og brønde skal angives i et sådan omfang, at arbejdet kan udføres uden yderligere oplysninger. Installationer i bygning, samt tilhørende regnvandsinstallationer, indtegnes på detailtegningerne. Udvendige installationer, fra og med skelbrønde, indtegnes på oversigtstegningen. 6

197 Note: Projekt Målforhold Tegning : : : ANDELSBOLIGER 2 1:100 AFLØBSPLAN KLOAKMESTERUDDANNELSEN

198 Note: Projekt Målforhold Tegning : : : Andelsbolig 2 1:100 Aflø s lan H st e A KLOAKMESTERUDDANNELSEN

199 Note: Projekt Målforhold Tegning : : : Andelsbolig 2 1:100 Aflø s lan H st e B KLOAKMESTERUDDANNELSEN

200 Note: Projekt Målforhold Tegning : : : Andelsbolig 2 1:100 Aflø s lan H st e KLOAKMESTERUDDANNELSEN

201 Note: Projekt Målforhold Tegning : : : Andelsbolig 2 1:100 Aflø s lan H st e D KLOAKMESTERUDDANNELSEN

202 Projektopgave 8 Haldrup Idrætscenter ønsker at udvide centrets faciliteter med en værelsesfløj i tre etager, for at forbedre mulighederne for at tiltrække topatleter i træningslejr. Som vist på afløbsplan 1:100 skal tilbygningen udføre ved hjørnet af den eksisterende bygning, så den eksisterende 1 m betonbrønd på regnvandsledningen skal fjernes, da den ligger, hvor der skal være nyt fundament. I forbindelse med sløjfningen af eksisterende 1 m brønd skal der foretages de nødvendige omlægninger af regnvandsledningen, og det eksisterende tagnedløb der hidtil har været tilsluttet uden sandfang, skal passere et sandfang før tilslutning. Værelserne er indrettet med eget bad og toilet, og da arkitekt Halfdan Gunnarson, som sidder i idrætscentrets bestyrelse, ikke kunne beslutte sig til, hvor wc og håndvask skulle placeres på toiletterne, skal du selv placere dem på værelserne i stueplanen. Faldstammerne F fører afløb fra de to overliggende etager, og er hver belastet med en forudsat spildevandsstrøm på 3,6 l/s, alle er udluftede over tag. Spildevand skal tilsluttes eksisterende afproppet 160 PVC, vist på afløbsplanen. Regnvand skal afledes sammen med eksisterende regnvand i eksisterende 200 PVC. Der skal ikke udføres nogen egentlig dimensionering, idet der blot forlanges at ledninger udføres i plast, med et fald for spildevandsledninger på 20. Regnvandsledninger skal lægges med et fald på min 10 dog 20 for tørre regnvandsledninger. Afløbsplanen skal forsynes med nødvendige påskrifter, herunder koter, materialer, fald og skønnede dimensioner i tilstrækkelig omfang, så anlægget kan udføres uden yderligere oplysninger. 7

203

204 Projektopgave 9 Menighedsrådet opførte i tjenesteboliger samt kirkekontor og konfirmandstue i en fællesbygning. De 2 tjenesteboliger er nøjagtig ens, men under den ene er der etableret kælder med depotrum til hver lejlighed og fælles fyrrum og vaskekælder. Nu har menighedsrådet besluttet at opføre en ny tilbygning med mandskabsfaciliteter til kirkegårdspersonalet. Bygningens kælderplan og fundamentsplan er sammentegnet og angivet på vedstående situationsplan i målforhold 1:100. Samtidig med tilbygningen skal det gamle kloaksystem udskiftes. Det blev i sin tid udført som fælleskloakering, men skal nu ombygges efter princippet for separering, idet kommunen har etableret nye hoved- og stikledninger. Alle ledninger skal udskiftes. Udvendige ledninger er beton og ledninger under bygningen er begfiberrør. En Tv-inspektion har vist, at begge rørtyper er nedslidte og utætte. Du skal udarbejde et i teknisk og økonomisk henseende forsvarligt forslag til et afløbs-projekt for bebyggelsen. Forslaget skal omfatte afløb fra alle de viste installationer såsom tagnedløb, lyskasser, overdækket kældernedgang, overfladeafløb fra asfalterede arealer, gulvafløb, wc'er, håndvaske, køkkenvaske og faldstammer. Koten i de 3 kælderrum er 6,75 m. Koten øvrige rum er 9,25 m. Terrænet er generelt vandret i kote 9,10 m. (Dog er der etableret fornødent fald mod overfladebrøndene). Bund lyskasser er 1 m under terræn. Trappeskaktens bund ligger i kote 6,70 m. De 2 lejligheder, kælderrum og personalefaciliteterne skal kunne renses hver for sig. Der ønskes udført indvendigt omfangsdræn. i kælderen. Kælderfundamentet er ført 40 cm under gulvkoten i kælderrummene. Opstemningskoten er af kommunen oplyst til 6,50 m excl. sikkerhedstillæg på 0,30 m. Overfladebrønde skal have sandfang og vandlås. Tørledninger udføres i max. 10 m's længde. De offentlige stik til regn- og spildevand er ført frem til skel ved bagkant fortov. 8

205

206 Projektopgave 10 For boligforeningen Leonardo har arkitekt Holger P. Mortensen udarbejdet et projekt som vist på medfølgende plantegning og situationsplan 1:100, for opførelse af 7 rækkehuse samt en døgnbutik. Der ønskes udarbejdet et teknisk og økonomisk forsvarlig projekt, der er i overensstemmelse med Bygningsreglementets funktionelle krav og DS 432 s anvisninger. Forslaget skal omfatte afløb fra de viste 15 tagnedløb, 9 lyskasser, 2 kældernedgange, hvoraf den ene er delvist overdækket, 8 overfladeafløb fra asfalterede parkeringsarealer, 7 gulvafløb 100 i kælder, 1 wc i kælder, samt 8 faldstammer. Faldstammerne F1, F2, F3 og F4 er udluftede mens de øvrige ikke er udluftede. De ikke udluftede faldstammer har følgende belastning: F5: 1 kv, F6: 1 wc og 1 ga 100, F7: 1 ga100og F8: 1 wc og 1 ga 100. Terrænet er omkring hele bygningen er beliggende i kote 30.35, bund i lyskasser i kote og fundamentsunderkant i kote27.82 undtagen omkring fyrrum hvor gulvkoten er27.65, her er fundamentsunderkant nede i kote27,25 Efter prøveboringer på grunden er det konstateret at jordbunds- og grundvandsforhold er klasse 2, Der skal derfor kun udføres omfangsdræn om kælderen. Afvandingen skal ske til den viste Ø 60 bt hovedkloak i vej. Der er tale om fællessystem uden opstemning over top af hovedkloak. Ledninger og brønde skal udføres i plast, og der skal ikke udføres nogen egentlig dimensionering, ledninger skal blot udføres som 110 mm eller 160 mm efter et rimeligt skøn, og ledningsfaldet skal min. være 15 for spildevandsledninger, og 10 for regnvandsledninger der er beskyttet mod urenheder. Dimensioner, koter, fald mv. skal angives på ledninger og brønde i et sådan omfang, at arbejdet kan udføres uden yderligere oplysninger. 10

207 28.07 X GK: 27,65 GK: 28,12 GK: 28, GK: 28,12 ø60bt - 3,5 ø60bt - 3,5 ø1,25 BK: 26,77 Note: - Alle ubenævnte spv-ledninger er 110 PVC - Alle ubenævnte spv-ledninger ligger med givet fald dog min. 15 0/00 - Alle ubenævnte rv-ledninger er 110 PVC - Alle ubenævnte rv-ledninger ligger med givet fald dog min. 10 0/00 - Alle ubenævnte dræn-ledninger er 80/92 PVC - Alle ubenævnte dræn-ledninger ligger med givet fald dog min. 5 0/00 - Alle ubenævnte spulebrønde er 425mm PP - Alle ubenævnte nedløbsbrønde er 315mm PVC - "Tørre" regnvandsledninger ligger med min 20 0/00 - Alle GA (Gulvafløb 100) - GA der sjældent anvendes bør efterfyldes hver 14. dag - Projektet udføres ihht. Danva's brancevejledning nr. 54, 2. udgave. - Omkringfyldningen komprimeres til mindst 93 pet stadard proctor - Dæksler i trafikeret areal er dimensioneret efter DS 432 Tabel jf. DS/EN 124 for støbejernsdæksler.. - Alle genbrydninger mod jord skal radon sikres. - Pumpe er udstyret med aut. start og stop, samt kontraventil - Rørgennemføringer udføres med tætnede bøsninger. - Fundamentsforstærkning jf. DS Lyskasser U/ 1m² afvandes med singelssøjle- Note - For at der kan udføres dræn som vist på tegning skal der fundamentsforstærkes på hele bygningen p.g.a. FUK. og højeste drænkote er ens (kloak håndbogen s.58) SIKKERHEDSSTYRELSEN Kloakmesterprøven maj 2011 Navn: Cpr nr: Søren, Stig, Kristian, Eksamens Kim nr.: Opgave: Rækkehus Dato: Tegning Nr: Projekt 10 Skole: Holstebro Mål: 1:100

208 Projektopgave 11 Til nærværende projekt hører 2 tegningsbilag benævnt Oversigtsplan 1:200 og Afløbsplan 1:100. På vedlagte tegninger er vist oversigts- og afløbsplan af en projekteret værkstedsbygning, der skal anvendes som lastbilværksted. (Oversigtsplanens ubenævnte arealer er græsklædte og uden afløb). På vaskepladsen uden for bygningen skal renses motordele med højtryksrenser under anvendelse af miljøvenlige rensemidler, og de øvrige befæstede arealer med belægningssten, skal anvendes til parkering af biler mv. Bygningen er projekteret med direkte fundering og fundamenter kan regnes ført 0,90 m under fremtidig terræn. Fundamenter ved smøregrav kan regnes ført 0,40 m under gravens indvendige BK. Afløb i smøregrav skal føres til en opsamlingstank for spildolie, som skal nedgraves et hensigtsmæssigt sted i jorden uden for bygningen. De 2 rensevaske i værkstedet skal anvendes til rensning af mindre motordele, samt afrensning af voks fra reservedele mv., også her anvendes miljøvenlige rensemidler. Eventuelle nødvendige forstærkninger af fundamenter, skal indtegnes på grundplanen med udstrækning og bundkote. Der ønskes udarbejdet en teknisk og økonomisk forsvarlig afløbsplan, der viser udformningen af afløbsinstallationen, så BR 08 s krav, DS 432 s anvisninger og tilladelsens betingelser er overholdt. Udskillerens ydelse skal fastsættes ud fra projektmaterialets oplysninger. Ved projektering skal spildevandsinstallationer indtegnes på afløbsplan 1:100 samt tilslutningen på oversigtsplan 1:200. Regnvandsinstallationer skal indtegnes på oversigtsplan 1:

209 Byggetilladelsens betingelser: Spildevands- og regnvandsinstallationer skal tilslutte de på oversigtsplanen viste ø 425 brønde. Spildevandsstik: 110 PP 15., regnvandsstik: 160 PP

210 25 stø t vaskeplads med sandfang RK: 12,40 x VSK: 11,65 LK: 12,09 T LK: 11,60 Kompressor rum FUK: 11,60 3/4" tapsted for vaskeplads Ledhejseporte Ledhejseporte Ledhejseporte FUK: 11,60 Udlø Udlø Kontor T LK: 11,97 GA RV 1/2" tapsted GA Isoleret rksted GK KV HV WC Kontor 21 m grav GK: 11,50 20 aflø srende Faldretning Faldretning TL LK: 11,25 LK: 11,28 20 aflø srende Faldretning Faldretning Frokostrum HV VM LK: 11,16 x RV 3/4" tapsted Bad og o kl dning Skel GA HV LK: 11,23 WC GA LK: 11,11 WC HV HV LK: 11,14 GA LK: 11,07 Bad og o kl dning FUK: 11,60 Udlø Udlø Teknikrum LK: 10,87 T LK: 11,10 FUK: 11,60 FUK: 11,60 Ledhejseport LK: 10,89 LK: 10,79 GA LK: 10,95 86 T 0 00 LK: 11,34 x LK: 10,95 LK: 10,40 ø425 BK: ø 425 BK: ø ø Skel Projekt Målforhold Tegning : : : 11 1:100 AFLØBSPLAN A to rksted KLOAKMESTERUDDANNELSEN

211 Dimensionering af benzin- og olieudskiller NS = [Q R + (F X x Q S )] x f d Navn: Stig Kristian Kim Søren Dato: Opgave: 11 for alle øvrige produktegenskaber i henhold til Keminøglen. En betingelse er, at leverandørens doseringsanvisning og anden anvisning er fulgt 100 %. Man kan se bort fra anvendelse af F x, hvis der anvendes produkter fra Keminøglen med score tal 1 i olieseparation, og bedst med score tal 1 eller max 2 c ) tilbageholdelse af ethvert spild af lette væsker samt beskyttelse af omkringliggende arealer (f.eks. påfyldningsplads) b ) olieholdigt regnvand (overfladevand) fra tætte arealer, f.eks parkeringspladser, veje, industriområder a ) spildevand fra industrielle processer, bilvask, rengøring af olierede dele eller andre kilder, hvor der foregår processer (f.eks. vaskepladser for maskiner, tankstationer m.v.) Note til Kolonne 6: V= A= 3 V= A= 2 V= A= 1 1 0,35 2, ,70 9,05 1,5 13,58 15 V= 2500 A= 3, Udskiller nr. Udskillertype (Type II - Type I) Q R = Regnvandsmængde A x x i ( i er altid 140 l/s pr ha ) Q S1 = Sum af Q S i l/s ud fra antal af tappesteder Se bagsiden (jvf. KH side 302) Q S2 = Autovaskeanlæg 2 l/s pr. vaskelinie Højtrykspuling + 1 l/s pr. enhed Q S3 = Højtryksrenser 2 l/s for den første enhed 1 l/s for efterfølgende enheder Q S4 - Q S5 - Q S6 = Andre installationer Q S4 ( f. eks. vaskebarer) sættes til den afløbsstrøm de giver anledning til f x = Rensemiddelfaktor Afløbstype a ) f x = 2 (se note) b ) Ikke relevant (regnvand) c ) f x = 1 Summen af kolonnerne 2-5 ganges med f x (kolonne 6) Kolonne 1 + kolonne 7 f d = Densitetsfaktor Densitet > Type II udskiller Type I udskiller Type I + II fd=2 fd=1,5 fd=1 fd=3 fd=2 fd=1 NS = Nominel størrelse/kapacitet i l/s NS = kolonne 8 x kolonne 9 Valgt størrelse/kapacitet Slamfangets størrelse fastlægges efter l/s i kol. 8 Volumen (V) 600 liter liter liter < 3 l/s l/s - autovaskeanlæg Overfladeareal (A) = 0,4m 2 x kolonne 8

212 Projektopgave 12 På projekt nr. 12, er der vist kælderplan af en eksisterende bygning, samt en projekteret tilbygning uden kælder. Tilbygningen er vist med skråskravering på tegningen. Den eksisterende kælder er hidtil blevet anvendt som depot, men skal fremover anvendes til omklædningsrum m.v. Hele stueetagen renoveres i forbindelse med ombygningen, og fremtidige installationer fra stueetagen føres til faldstammer mærket med F Udl. for udluftede faldstammer og F for ikke udluftede faldstammer. Til hver fremtidig faldstamme skal der føres en forudsat spildevandsstrøm på 3,2 l/s. Eksisterende installationer i stueetagen der genbruges er ført til faldstammer mærket F Eks. Hver faldstamme er tilført en forudsat spildevandsstrøm på 1,8 l/s. Bygningen udføres uden tagudhæng. Bygningen skal efter renovering og tilbygning anvendes til sundhedscenter. Eksisterende spilde- og regnvandsinstallationer kan genbruges i det omfang det skønnes formålstjenligt, og i overensstemmelse med byggetilladelsens betingelser. Der etableres ny overdækket kældernedgang i forbindelse med renoveringen. Den eksisterende nedløbsbrønd, mærket VB modtager overfladevand fra et areal på 110 m2. Til den på tegningen projekterede 425 mm rense- og inspektionsbrønd skal der tilsluttes afløb fra en asfalteret parkeringsplads på 500 m2, som etableres når byggeriet er udført. Bygningen er direkte funderet. Fundamenter ved tilbygningen kan påregnes ført 0,90 m under terræn. Fundamenter under kælderen er udført til 0,40 m under gulvkoten. Der projekteres med sædvanlig aftrapning af fundamentet mellem de to bygningsdele. Hvis nuværende og fremtidige afløbsinstallationer kræver fundering udover det oplyste, skal den ekstra funderings udstrækning og dybde angives på tegningen. Jordbunds- og grundvandsforhold kan klassificeres til klasse 2 i henhold til DS 436, norm for dræning af bygværker m.v., og 13

213 drænvandsmængden er skønnet til 0,03 l/s pr m2 væg. Højden på den vægflade der skal drænes kan i gennemsnit sættes til 1,50 m. Der ønskes udarbejdet en afløbsplan, der er teknisk og økonomisk forsvarlig. Afløbsplanen skal forsynes med nødvendige påskrifter, herunder koter, materialevalg og skønnede dimensioner i tilstrækkeligt omfang. Byggetilladelsens betingelser: Alle spildevandsinstallationer skal tilsluttes den eksisterende Ø 45 cm betonledning, som fremover alene anvendes som spildevandsledning. Alle eksisterende og fremtidige regnvandsinstallationer skal tilsluttes den på tegningen projekterede 1000 mm betonbrønd, mærket S.B. Den projekterede stiklednings dimension, fald og tilslutnings- kote skal oplyses på tegningen. Såfremt det skønnes formålstjenligt, tillades det at projektere med en udluftningsledning over tag i tilbygningen, den skal i så fald mærkes med påskriften UDL. Det tillades at aflede overfladearealer på op til 10 m2 til drænbrønde med sandfang. Eventuelle pumpebrønde for spildevand skal udføres i mindst 1250 mm betonbrønde med mindst 0,75 m dyb pumpesump. Der skal etableres omfangsdræn om kælderen i fornødent omfang, med tilslutning til regnvandssystemet. Der kan ikke påregnes udstedt dispensation udover betingelserne i denne tilladelse. Projektering skal være i overensstemmelse med bygningsreglementet, og anerkendte DS normer på afløbsområdet Afløbsplanen skal forsynes med nødvendige påskrifter, herunder koter, materialevalg og dimensioner i et omfang, så projektet kan vurderes for overholdelse af gældende regler og normer, og denne byggetilladelses vilkår. 14

214

215 Projektopgave 13 Fjennebjerg Kommune har udbudt nedenstående byggeprojekt. Kommunen onsker at opføre en gymnastikhal med tilhørende faciliteter. 1. Under gymnastikhallen i kælderetagen forudsættes det, at der etableres toilet- og badeforhold samt rengøringsfaciliteter og depot- og lagerrum. 2. Gymnastikhallen bygges i tilknytning til eksisterende skolebygning. I området, hvor gymnastikhallen ønskes opført, er beliggende en 300 mm betonledning for regnvand. Ledningen er beliggende som vist på vedlagte "Kloak- og fundamentsplan samt kælderplan". Ledningen omlægges med uændret dimension, mens rørmaterialet er valgfrit. Påfør det faktiske fald på ledningen efter omlægning til ny placering. 3. Regnvandsledningen omlægges, således at dens funktion opretholdes, idet den bortleder regnvand fra en del af skolen. Ledningens placering skal opfylde funderingsnormens krav. 4. Kommunens byggeafdeling har oplyst, at spildevandsinstallationer, der etableres i forbindelse med opførelse af gymnastikhallen, kan tilsluttes den eksisterende spildevandsledning. 5. Tagvandsinstallationer kan tilsluttes eksisterende regnvandsanlæg uden yderligere beregning. 6. Vedlagte "Kloak- og fundamentsplan samt kælderplan" i mål 1:100 indeholder de nødvendige oplysninger - herunder signaturer - som skal danne grundlag for udarbejdelse af dit projekt. Der er separatsystem på grunden. 7. Det er en forudsætning, at eksisterende løvtræer ikke berøres under arbejdets udførelse. Projektér ud fra de givne oplysninger et myndighedsprojekt. Spildevandet skal tilsluttes den viste BR - S6. 16

216 Tagvand, omfangsdræn samt overfladevand tilsluttes hensigtsmæssigt efter eget valg. Der udføres dræn og stikdræn i nødvendigt omfang. Tagvand fra eksisterende bygninger tilsluttes tilsluttes den nye afløbsinstallation. 17

217

218 Projektopgave 14 På projektopgave 14, er vist et område med spredt bebyggelse i det åbne land. Området ligger tæt på havet og gennemløbes af en højt klassificeret å, Vibe å, som har tilløb til og afløb fra en højt klassificeret sø, Svanesøen. Området er ikke kloakeret. Ejendommene har igennem mange år afledt spildevand til henholdsvis åen, søen eller havet via bestående drænledninger. Der er som eneste renseforanstaltning, etableret bundfældningstank på hver enkelt ejendom. Kommunen har efter gennemførelse af den i lovgivningen fastsatte procedure påbudt Lodsejerne i området at udføre nødvendige foranstaltninger for at opnå forbedret spildevandsrensning. Kommunen har endvidere bestemt, at den forbedrede rensning skal ske ved nedsivning på alle de ejendomme, hvor det kan ske i overensstemmelse med alle gældende regler. Ejendomme, som er beliggende inden for gældende respektafstande, kan således ikke etablere nedsivningsanlæg, men skal opfylde kravet om forbedret rensning på anden måde. Der foreligger følgende oplysninger om området på tegningen. Strandvejen er anlagt på en højderyg. Nordøst for denne er der jævnt terrænfald mod Yderfjorden. På resten af området er der jævnt terrænfald fra begge sider mod ådalen langs med Vibe å og Svanesøen. Indenfor et fredet bælte på 300 m langs Yderfjorden målt fra kystlinien må der ikke foretages ændringer i terrænet, og man kan derfor ikke forvente at få godkendt anlæg eller andre foranstaltninger, som rager op over jordoverfladen. Det forudsættes, at grundvandsspejlet i området med nedsivning er beliggende 2,00 m under terræn. Jorden er velegnet til nedsivning, (type A). I de områder, hvor der ikke kan nedsives, kan der ved overholdelse af div. miljømæssige vilkår, herunder rensekravet SOP, forventes tilladelse til udledning til vandløb, sø eller hav. 18

219 Indtegn dit forslag dit forslag til renseforanstaltninger på hver enkelt ejendom. Projektet skal være forsynet med oplysninger om antal PE, anlægstype, tankstørrelse, siveareal, mv. Således at myndighederne kan vurdere om projektet opfylder de stillede krav. 19

220

221 Konklusion Efter at have gennemgået undervisningen og gennemarbejdet alle spørgsmålsopgaverne, tilhørende kloakmester del 2, har jeg erfaret, at især lovgrundlaget indenfor afløbsinstallationer er meget omfangsrig. Udover at man som teknisk ansvarlig, skal kende til byggeloven og herunder Bygningsreglementet, samt de normer der gælder for selve kloakeringen, skal man blandt andet også kende til Miljøloven, Autorisationsloven, AT- vejledninger og mange andre love, normer og anvisninger, som jeg ikke før havde været bekendt med, på trods af mit studie til bygningskonstruktør. Jeg har erfaret, at dimensionering af afløbsledninger er væsentlig mere enkelt, end jeg havde forventet. Når man har lært, at bruge de rette formler og skemaer i DS 432 og har et velegnet dimensioneringsskema, er det vigtigste at bevare overblikket. Det er vigtigt at man husker alle strenge og med den korrekte regn- eller spildevandsstrøm, da det ellers vil medføre fejl igennem hele dimensioneringen. Det gælder om at få så meget øvelse som muligt, så man opnår en god rutine. Når man projekterer afløbsinstallationer, er det en stor fordel at skitsere hele systemet inden man påbegynder indtegning. Hermed opnår man et meget bedre overblik, over ledningernes indbyrdes placering, herunder om der er mulighed for krydsende ledninger. Det er fornuftigt at sætte koter på ens ledninger, brønde og vandspejle på et tidligt tidspunkt, da man derved kan undgå at blive tvunget til at omprojekter ens ledningsføring på grund af for lidt faldmulighed eller lignende. Overblik er også i forbindelse med projektering meget vigtigt. Der er mange ting der skal huskes, såsom signaturer på vandlåse, frostfri dybde, koter, trafikbelastning og meget andet. Alt dette er en forudsætning, for at man kan projektere og tilrettelægge et afløbsprojekt, så det er udarbejdet teknisk og økonomisk forsvarligt. Generelt har det været en meget omfattende proces at gennemgå uddannelsen, da den er mere bred og alsidig, end jeg havde forventet, men jeg har herigennem opnået færdigheder så jeg kan gennemføre den kompetencegivende kloakmester prøve, samtidig med at jeg, med denne rapport, har fået et godt opslagsværk. Perspektivering Efter gennemførelse af kloakmester del 2 og udarbejdelsen af denne rapport, er det min overbevisning at man med den baggrund, ikke bare har kvalificeret sig til den kompetencegivende prøve og derigennem til at blive teknisk ansvarlig. Man vil også have en stor fordel som projekterende på en tegnestue, som byggeleder i entreprenørbranchen eller som byggesagsbehandler for myndighederne. Dette mener jeg er mere brugbart i mit eget personlige fremtidige arbejde som bygningskonstruktør, i forhold til udarbejdelse af én standard speciale rapport. For at denne uddannelse ikke skal være spildt/forældet inden for få år er det naturligvis nødvendigt at følge op på lovgivning mm. indenfor området.