OVERSIGT - MULIG ØKONOMISK HJÆLP TIL FLYGTNINGE OG DERES FAMILIE

Transkript

1 December 2016 Til frivillige i tilknytning til Dansk Flygtningehjælp OVERSIGT - MULIG ØKONOMISK HJÆLP TIL FLYGTNINGE OG DERES FAMILIE Reglerne om økonomisk hjælp er blevet ændret adskillige gange de sidste par år, og det kan være vanskelig at få overblik over hjælpemulighederne. I det følgende gives derfor en oversigt over de vigtigste nugældende regler. Oversigten er opdelt i Løbende hjælp til forsørgelse o Integrationsydelse o Kontanthjælpsloft og 225 timers regel Hjælp til enkeltudgifter Hjælp til boligudgifter Børn- og ungeydelser Hjælp ved familiesammenføring Løbende hjælp til forsørgelse Integrationsydelse For at have ret til kontanthjælp eller uddannelseshjælp (ungeydelsen i kontanthjælpssystemet) skal man have haft opholdstilladelse og boet i Danmark i 7 ud af de sidste 8 år. Alle, der ikke opfylder dette opholdskrav, skal i stedet have integrationsydelse. Integrationsydelse er som kontanthjælpen en løbende bruttoydelse, der skal betales skat af. Integrationsydelsen er væsentligt lavere end kontanthjælpen. Det er en forudsætning for hjælpen, at man opfylder sin rådighedsforpligtelse. For personer under integrationsloven betyder det bl.a., at forudsætningen er deltagelse i det tilbudte integrationsprogram (danskundervisning og beskæftigelsesfremmende aktiviteter). Modtagere af integrationsydelse kan efter ansøgning få et særligt månedligt tillæg på kr., hvis de består Prøve i Dansk 2. Der er en vis dispensationsmulighed for danskkravet ved dokumenteret handicap. Integrationsydelse, 2016-takster pr. måned, brutto dvs. før skat (kontanthjælp i parentes): Voksne (over 30 år): > med børn (forsørgere) kr. ( kr.) > uden børn kr. ( kr.) Enlige forsørgere kr. ( kr.) Unge (under 30 år) > udeboende kr. (7.069 kr.) > hjemmeboende kr. (3.411 kr.) 1

2 Kontanthjælpsloft og 225 timers regel Der er med virkning fra 1.oktober 2016 (gen)indført regler om loft over den samlede økonomiske hjælp og en såkaldt 225 timers regel for modtagere af ydelser i kontanthjælpssystemet. Begge dele gælder med visse undtagelser og variationer også modtagere af integrationsydelse. Kontanthjælpsloftet: Der sættes loft over, hvor meget man få i samlede ydelser. Der er 23 individuelle loftsbeløb afhængig af civilstand, børn og ydelsestype. Følgende økonomiske ydelser skal lagt sammen holde sig under loftet: kontanthjælp/uddannelseshjælp/integrationsydelse + boligsikring + særlig støtte til boligudgifter efter aktivlovens 34. Hvis summen af disse ydelser ligger over loftet, skal der ske en nedsættelse af de udbetalte ydelser. Der reduceres først i den særlige støtte til boligudgifter og dernæst i boligsikringen. Loftsbeløb for modtagere af integrationsydelse (pr. måned): Gifte/samlevende, forsørgere med 1 barn Gifte/samlevende, forsørgere med 2 el. flere børn Gifte/samlevende, ikke forsørgere Enlig forsørger med 1 barn Enlig forsørger med 2 eller flere børn Enlige ikke forsørgere kr kr kr kr kr kr. Der er særlige loftsbeløb, hvor en eller begge ægtefæller er på integrationsydelse, og hvor kravet om 225 timers arbejde ikke er opfyldt (225 timers reglen). 225 timers reglen: Reglen er udformet som et skærpet rådighedskrav: Retten til fuld forsørgelseshjælp er betinget af mindst 225 timers ordinært arbejde inden for de seneste 12 måneder. Reglen gælder for personer, der har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for de seneste 3 år. Både ægtefæller og enlige er omfattet af reglen, som også gælder for både modtagere af kontanthjælp/uddannelseshjælp og modtagere af integrationsydelse. Konsekvenserne ved manglende opfyldelse af timekravet er forskellige afhængig af civilstand og ydelse. Hovedregel: For ægtefæller bortfalder den enes ydelse, hvor enlige/ugifte får hjælpen nedsat. Der er imidlertid mulighed for undtagelse og særlige regler for visse grupper, herunder for modtagere af integrationsydelse. Generelle undtagelser: personer som efter konkret skøn ikke vurderes i stand til ordinært arbejde, personer med påbegyndt rehabiliteringsplan, personer i revalidering samt par, hvor den ene modtager en ydelse, som ikke er betinget af udnyttelse af arbejdsmulighederne (rådighedspligt). Hvis den berørte ikke har kunnet arbejde på grund af sygdom, barsel eller lignende, forlænges perioden, hvor der skal være arbejdet i 225 timer. For modtagere af integrationsydelse er konsekvenserne følgende: Ugifte/enlige er undtaget og får ikke reduceret ydelsen 2

3 Ægtepar omfattes først, når der optjent ret til fulde børn- og ungeydelser (se afsnittet om børn- og ungeydelser). For ægtepar, der er omfattet af reglen, nedsættes hjælpen til 1 voksensats (kontanthjælpssats, dvs kr. for forsørgere og kr. for ikkeforsørgere). Kombinationspar, hvor den ene er på en ydelse uden rådighedspligt (fx folkepension, førtidspension eller SU) er undtaget. Folkepension og førtidspension Der har i en lang årrække været særlige regler for flygtninges ret til folkepension, men en lovændring i sommeren 2015 betyder, at flygtninge nu er omfattet af det almindelige optjeningsprincip på folkepension. Fuld folkepension er betinget af 40 års bopæl i Danmark, og man skal have boet i landet i 3 år for overhovedet at være berettiget til folkepension. Flygtninge med 3 års ophold (regnet fra datoen for opholdstilladelse) vil være berettiget til folkepension og få en brøkpension beregnet ud fra hvor mange år, de har været i Danmark. Kommunen kan supplere en brøkpension med ydelser efter aktivloven, men man skal være opmærksom på, at der kan være ganske store forskelle i den kommunale praksis i forhold til brøkpensionister. Kommunerne har forskellige skøn i vurderingen af det konkrete behov for opsupplering. Flygtninge i pensionsalderen men uden 3 års ophold vil ikke være berettiget til folkepension men vil modtage integrationsydelse uden andre folkepensionist-rettigheder. De nye optjenings- og beregningsregler trådte i kraft 1.september 2015, men der er en vis overgangsordning. Flygtninge, der er indrejst før lovens ikrafttræden og når folkepensionsalderen før d.1.januar 2021 vil - som flygtninge, der allerede er på folkepension- få beregnet deres pension efter de tidligere regler, dvs. at deres bopælstid i hjemlandet tæller med i opgørelsen over bopælstid. De særlige regler for flygtninges ret til fuld førtidspension blev ikke ændret samtidig med ændringerne i retten til folkepension. Førtidspensionsreformen for nogle år siden betyder generelt, at det er blevet sværere at få tilkendt førtidspension, men flygtninge, der tilkendes en førtidspension, kan med de nugældende regler få fuld førtidspension, selv om de ikke opfylder bopælskravet. Det betyder også, at flygtninge på fuld førtidspension vil få fuld folkepension, når de når pensionsalderen og overgår til folkepension. Hjælp til enkeltudgifter I integrationsloven (kapitel 6) og i lov om aktiv socialpolitik (kapitel 10) er der regler om økonomisk hjælp i særlige tilfælde. Herudover kan kommunen efter integrationsloven ( 23f) yde hjælp til udgifter ved deltagelse i integrationsprogrammet. Hjælp i særlige tilfælde Enkeltudgifter: Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, hvis afholdelsen af udgiften gør det vanskeligt at klare sig selv i fremtiden. Normalt kan hjælpen kun gives til uforudsete udgifter, men kommunen kan dog efter konkret vurdering yde hjælp, hvis afholdelsen af udgiften har afgørende betydning for familiens livsførelse. Nyankomne flygtninge kan blive undtaget fra kravet om uforudset. De har typisk ikke haft mulighed for forudgående opsparing. Det er vigtigt at være opmærksom på, at hjælp til enkeltudgifter skal ydes efter konkret, individuel vurdering. Mange kommuner har interne retningslinjer med vejledende rådighedsbeløb og lister over hvilke udgifter, der kan ydes hjælp til. Disse retningslinjer må imidlertid ikke betyde, at der undlades en konkret individuel vurdering af flygtningens økonomiske 3

4 formåen og rimeligheden i en udgift. Den anden vej rundt kan borgeren så heller ikke slå op i en lovbestemt facitliste for, hvor meget og til hvad, der skal ydes støtte. Som eksempel på enkeltydelse kan nævnes etableringshjælp, jf. papiret Oversigt over kommunale kanog skal-opgaver i forhold til flygtninge og deres familie. Sygebehandling m.v.: Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling og lignende, hvis den pågældende ikke har økonomisk mulighed for at dække udgiften. Behandlingen skal være nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Særlig hjælp vedrørende børn: Kommunen kan yde hjælp til udgifter ved udøvelse af samvær med børn. Herudover kan der på visse betingelser ydes hjælp til udgifter ved kontakt med børn, der er ført til udlandet uden samtykke. Endelig kan der på visse betingelser ydes hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden er tillagt en person uden forsørgelsespligt over for barnet. Flytning: Kommunen kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer bolig- og erhvervsforhold. Det kan bl.a. være en flytning fra en bolig, der ikke svarer til den pågældendes økonomiske formåen, til en bolig med lavere husleje. Hjælpen ydes af fraflytningskommunen men forudsætter, at tilflytningskommunen godkender at overtage ansvaret for integrationsprogrammet. Hjælp til udgifter ved deltagelse i integrationsprogrammet Efter integrationslovens 23f kan kommunen yde hjælp til nærmere bestemte udgifter ved at deltage i integrationsprogrammet, hvis den pågældende ikke har økonomisk mulighed for at betale selv. Det kan bl.a. være udgifter til værktøj, arbejdsredskaber, beklædning, særligt undervisningsmateriale m.v. For modtagere af integrationsydelse kan der endvidere ydes hjælp til rimelige og dokumenterede transportudgifter, som skyldes deltagelse i programmet, og her skal der ikke ske en vurdering af egenbetalingsevnen. Det samme gælder for personer, der modtager tilbud om offentlig ansættelse med løntilskud. Hjælp til boligudgifter Støtte til huslejeudgifter Flygtninge, som bor til leje kan få løbende støtte (boligsikring) til boligudgiften efter lov om individuel boligstøtte. Hvis lejen i en bolig anvist af kommunen efter integrationslovens regler overstiger mere end halvdelen af husstandsindkomsten, kan fuld boligstøtte ikke nægtes (integrationsloven 12, stk. 1). Der er særlige regler om boligstøtte til beboere i kollektive bofællesskaber (boligstøttelovens kapitel 4 a). Hjælp til betaling af indskud Kommunen skal give et såkaldt pligtlån til indskud til en bolig, hvis husstandens indkomst ligger under en bestemt grænse. Der kan ydes lån til både lejligheder og til enkeltværelser i særlige tilfælde. Beboerne i enkeltværelser hæfter alene for deres eget lån, hvilket desuden gælder for kollektive bofællesskaber i almene boliger. Normalt kan kommuner kun give pligtlån til indskud i almene boliger og ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, men når en flygtning søger pligtlån, er låneadgangen udvidet til også at omfatte privat udlejningsbyggeri. Midlertidig huslejehjælp 4

5 Efter lov om aktiv socialpolitik ( 81a) kan kommunen yde midlertidig hjælp til betaling af husleje for en person, der er udsættelsestruet på grund af huslejerestancer. Det skal på sigt kunne forebygge, at personen udsættes af boligen. Kommunen kan betinge hjælpen af en administrationsaftale, medvirken til plan for flytning til mere passende bolig eller deltagelse i gældsrådgivning. Kommunen kan endvidere bestemme, at hjælpen udbetales direkte til udlejeren. Børn- og ungeydelser Der er i 2015 genindført optjeningsprincip på børn- og ungeydelser for flygtninge. Efter dette princip har man først ret til fulde ydelser, når man har haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i 2 år ud af de seneste 10 år. Optjeningen til fulde ydelser sker gradvist over 2 år med 25 % halvårligt. De ydelser, det drejer sig om, er ydelserne efter to love: lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse. Optjeningsprincippet har været gældende fra 1.september 2015, men gælder ikke for flygtninge, der har fået opholdstilladelse før den dato. Rejseudgifter ved familiesammenføring Der har tidligere været en mulighed for at få hjælp til betaling af flybilletter ved familiesammenføring til flygtninge i DK. Der har været en særlig statslig bevillingsramme til formålet. Ordningen blev imidlertid afskaffet i marts måned Dermed er der ikke længere mulighed for offentlig støtte til rejseudgifter for ægtefæller, der har fået tilladelse til familiesammenføring med flygtninge i Danmark. /Bente Bondebjerg & Charlotte Storm d