Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser] Skolebestyrelsens udtalelse

3 1. Indledning I henhold til Folkeskolelovens 40a udarbejder alle kommuner en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten udarbejdes i alle lige år fra Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten en vurdering af elevernes faglige niveau og deres trivsel samt en redegørelse for opfølgende initiativer. Det er en intention med folkeskolereformen, at fokus sættes på elevernes læring. Formålet med reformen er, at alle elever skal lære så meget de kan og samtidig trives med det. Kvalitetsrapporten understøtter denne intention ved at have fokus rettet mod de centrale resultater for elevernes læring og trivsel. Der er ryddet ud i alle de mange input- og aktivitetsindikatorer, som indgik i tidligere kvalitetsrapporter. Den nye udgave understøtter i langt højere grad end tidligere, at rapporten kan bruges som et fremad rettet mål- og resultatstyringsværktøj i kommunen. Udover de lovbestemte forhold: elevernes læring, trivsel, overgang til ungdomsuddannelse, inklusion og kompetencedækning har Byrådet ønsket en foreløbig status på sygefravær. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Skolestruktur og elevtal Der er 11 kommunale skoler i Syddjurs kommune, 10 folkeskoler og en specialskole. Herudover er der 6 privatskoler. Elevtalsudviklingen samlet for de kommunale skoler ses nedenfor. skoleår elevtal Elevtallet har været stabilt de seneste 3 år. Fremover vil elevtallet falde og elevtalsfaldet forstærkes kraftigt fra og med skoleåret 2018/19 og de efterfølgende 10 år. Dette skyldes alene fald i det samlede børnetal for børn i den skolepligtige alder. 2. Sammenfattende helhedsvurdering Nærværende kvalitetsrapport har ligesom sin forgænger fra 2015 fokus på resultater frem for input og aktiviteter, som tidligere kvalitetsrapporter har haft. Resultaterne er overordnet set meget uensartede for kommunens skoler. Imidlertid er det vigtigt at pointere, at arbejdet på den enkelte skole er det vigtigste. Der sættes således fokus på skolernes 3

4 løfteevne på faglighed og trivsel. Det sker gennem arbejdet med at løfte hver enkelt elevs progression fortløbende i skoleforløbet. Skolerne arbejder nu på andet år med at løfte elevernes udbytte af undervisningen gennem systematisk arbejde med målstyret læring. Dette arbejde indgår i denne rapport. Der er indikatorer i rapporten på, at progressionen er til stede i et vist omfang på kommunalt plan og på skolerne elevernes resultater udvikler sig i positiv retning Sammenfattende om det faglige niveau kan det konkluderes, at langt de fleste elever i Syddjurs kommunes skoler opnår gode kompetencer i skolen. Mere end 2/3 opnår således gode færdigheder i bl.a. dansk og matematik. Skolerne har fokus på arbejdet med målstyret undervisning i læsning og matematik for yderligere at løfte elevernes udbytte af undervisningen i dansk og matematik.. Til denne indsats får kommunen hjælp fra Undervisningsministeriet via de såkaldte læringskonsulenter, som er tilknyttet kommunen i både skoleåret 15/16 og 16/17. Billedet af de øvrige målsætninger er på en gang en uensartet udvikling både for skolerne enkeltvis og kommunen som helhed og ofte placeret omkring eller over landsgennemsnittet. Der er iværksat særlige fokuspunkter omkring kompetencer, hvor der er sat ind med ressourcer til efteruddannelsesforløb for alle personalegrupper på skolerne. Med hensyn til målet om, at eleverne skal opnå et højere fagligt resultat, når de forlader folkeskolen, kan der ses en positiv udvikling. Eleverne skal alle opnå mindst karakteren 2 i læsning og matematik, set i lyset af den nye erhvervsskolereform, der er trådt i kraft fra og med skoleåret 2015/16. Der er endvidere fokus på, at unge er uddannelsesparate og har kompetencerne til at gennemføre en ungdomsuddannelse. På den baggrund er der iværksat flere indsatser og forløb i forhold til elever, der ikke vurderes at være uddannelsesparate. 4

5 Det kan supplerende oplyses, at de seneste tal i kvalitetsrapporten viser, at flere unge i Syddjurs Kommune vælger erhvervsuddannelse. Skoleområdet har iværksat en lang række tiltag fra skoleåret 2016/17, der forventes at kunne aflæses resultatmæssigt. Disse tiltag inkluderer: Samarbejde med Undervisningsministeriets læringskonsulenter i dansk og matematik, uddannelse af lærere i linjefagene natur/teknologi og engelsk, uddannelse af lærere i basisundervisning for tosprogede, uddannelse af undervisningsvejledere, kompetenceløft for pædagoger støttet af A. P. Møller fonden, kursusforløb for skoleledere, turboforløb for udvalgte gruppe af unge, der er erklæret ikke-uddannelsesparate og ny læringsplatform for alle skoler. Samtidig er iværksat et tæt samarbejde mellem skoler og skole- og dagtilbudsafdelingen om at etablere en beskrivelse af hver enkelt skoles status hvad angår de faglige resultater og elevernes trivsel. I skoleåret vil skole- og dagtilbudschefen således besøge skolernes ledelser tre gange. På disse besøg vil der blive fulgt op på status og udvikling indenfor ovenstående fokusområder. Alt i alt må det konkluderes, at der forestår et væsentligt arbejde i forhold til at forfølge de nationale målsætninger de kommende år. Det synes oplagt, at der kommunalt udarbejdes en egentlig læringsog trivselspolitik, der sigter mere indgående mod de nationale målsætninger samt de kommunale målsætninger i tillæg. En sådan lærings- og trivselspolitik for 0-18 års området forventes færdig ultimo Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske 5

6 på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Baggrund Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Nedenfor i tabellen er angivet kommunens samlede andel gode læsere på de enkelte klassetrin over de seneste 5 skoleår. Tabel 1 Andel gode læsere % 2. klasse klasse klasse klasse Læsetesten er opdelt i dels sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. På kommuneplan kan der ikke aflæses specielle styrker eller svagheder indenfor disse kategorier. Tabel 2 Andel som er gode i matematik %

7 3. klasse klasse Matematiktesten er opdelt i tal & algebra, geometri og matematik i anvendelse. På kommuneplan kan der ikke aflæses specielle styrker eller svagheder i disse underkategorier. I forhold til måltallet om 80 % af eleverne skal være gode til læsning og regning er de samlede resultater lavere. I forhold til landsgennemsnit er kommunens resultater dog ikke atypiske. I matematik ligger Syddjurs kommune dog under landsgennemsnittet. Der er derfor iværksat følgende indsatser: Forløb med læringskonsulenter fra undervisningsministeriet Ansættelse af matematikkonsulent deltid Uddannelse af matematikvejledere 2016/17 For at belyse kvaliteten på de enkelte folkeskoler kan der opstilles en tabel der viser, om skolen i de enkelte nationale test er over eller under, dels det kommunale gennemsnit og det nationale gennemsnit. Tabel 3 Skoler der generelt ligger over både kommunens og landsgennemsnit i nationale test i matematik og læsning. Hornslet skole Rønde skole Skoler der både har resultater over eller under kommunale og landsgennemsnit. Thorsager skole Kolind skole Rosmus skole Molsskolen Ebeltoft skole Skoler der generelt ligger under både kommunens og landsgennemsnit i nationale test i matematik og læsning. Mørke skole Marienhoffskolen Ådalsskolen Pindstrupskolen Ovenstående tabel tager ikke højde for, hvilke skoler der er specialskoler eller hvor socioøkonomiske faktorer har indflydelse på resultaterne. Ligeledes beskrives heller ikke udvikling over tid. En sådan beskrivelse findes i afsnit Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Nedenfor er angivet en tabel, der viser andelen af de allerdygtigste elever i henholdsvis læsning og matematik på forskellige klassetrin. Umiddelbart ses en noget uensartet og faldende andel over årene. Imidlertid viser tallene, at der er en udvikling i positiv retning, når men følger de enkelte årgange til henholdsvis læsning i 8. klasse og matematik i 6. klasse. Andelen af de dygtigste elever stiger således. Tabel 4 Andel allerdygtigste elever % 2. klasse læsning 4. klasse læsning 6. klasse

8 læsning 8. klasse læsning 3. klasse mat klasse mat Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tabel 5 Andel elever med dårlige resultater % 2. klasse læsning 4. klasse læsning 6. klasse læsning 8. klasse læsning 3. klasse mat klasse mat Tabellen viser, at andelen af dårlige læsere er lavere, når eleverne når 8. klasse. Dog med en lidt højere andel de seneste to år. Med hensyn til matematik er resultaterne markant bedre. De tilgængelige data bygger dog kun på en årgang, da de nationale tests tages med tre års mellemrum 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis National trivselsundersøgelse 4. kl. 9. kl Trivselsmålingen blev indført som et led i folkeskolereformen og skal give mulighed for at følge op på det politiske mål om, at elevernes trivsel skal forbedres. Trivselsmålingerne skal gennemføres én gang årligt. Trivselsmålingen blev første gang gennemført i 2015, og målingen for 2016 blev afsluttet i starten af marts måned. Trivselsundersøgelsen for klasse sammenfatter resultaterne i 4 indikatorer, der har betydning for elevernes trivsel: Faglig trivsel, Ro og orden, Støtte og inspiration og Social trivsel. Trivslen indenfor indikatorerne måles mellem 0 og 5. Nedenfor ses indikatorerne for 2015 og 2016 for Syddjurs Kommune. 96 % af eleverne i Syddjurs Kommune deltog i undersøgelsen for

9 Indikator Forskel Social trivsel 4,0 4,1 +0,1 Faglig trivsel 3,7 3,7 +0,0 Ro og orden 3,2 3,2 +0,0 Støtte og inspiration 3,6 3,7 +0,1 Her ses en positiv udvikling for indikatorerne Social trivsel og Støtte og inspiration, mens der er status quo for Faglig trivsel og Ro og orden. Der er variationer i indikatorerne fra skole til skole. Generelt ligger indikatorerne dog meget ens for skolerne. Variationerne for skolerne fra kommunens gennemsnit er typisk på 0,1 0,2. Generelt har drengene en bedre trivsel end pigerne inden for Social trivsel. Til gengæld oplever pigerne mere Støtte og inspiration end drengene. På baggrund af undersøgelsen vil der i skoleåret være følgende fokusområder: Medbestemmelse Mange af eleverne oplever ikke medbestemmelse i forhold til valg af emner. Højere grad af inddragelse af eleverne kan øge deres motivation. Mobning En meget stor del af eleverne er bange for at blive til grin overfor kammeraterne. Det svækker deres lyst til at ytre sig og kan dermed negativt påvirke deres faglige udbytte. Toiletter Kun et mindretal blandt eleverne oplever, at toiletterne er rene og pæne på skolen. Der er indgået aftale med elevorganisationen Danske Skoleelever om kursusforløb for lærere og pædagoger i øget elevinddragelse på alle kommunens skoler i uge 31. Hver skole vil sammen med skolens elevråd drøfte skolens antimobbepolitik og iværksætte de nødvendige tiltag til at nedbringe mobning, ligesom skolerne vil drøfte rengøringsstandarden på skolerne med elevrådene med henblik på at højne oplevelsen af, at skolen har rene og pæne toiletter Elevernes trivsel skal øges Et af målene i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er, at elevernes trivsel skal øges. En indikator for om eleverne trives er udviklingen i fravær. Fra forskningen ved vi, at elevernes fravær er en vigtig indikator på deres trivsel, og at blot få ugers fravær har indflydelse på eleverne prøvekarakterer. Den årlige nationale trivselsmåling blev gennemført i perioden januar marts 2016, 9

10 Figurerne nedenfor viser det gennemsnitlige elevfravær seneste to skoleår pr. skole. Udviklingen mellem de 2 skoleår er for de fleste skoler et samlet fald i fraværet som også ses på landsplan. Imidlertid kan der være nogen usikkerhed i forhold til registreringen mellem de 3 kategorier. Skoleområdet har derfor i samarbejde med familieafdelingen (PPR) iværksat arbejde med udredning af registreringen, opfølgning og indsats i forhold til fravær. Samtidig starter der forsøg med såkaldte turboforløb for elever, der er erklæret ikke uddannelsesparate. Figur 1 10

11 Figur 2 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Figur 3 Karaktergennemsnittet for elever i Syddjurs kommunes kommunale har været stigende de seneste 3 år og også marginalt højere end landsgennemsnitte de seneste 2 år. Dette er naturligvis en positiv udvikling. 11

12 Går man tættere på de enkelte skoler samtidig med, at der inddrages socioøkonomiske referencer fremkommer nedenstående billede samlet over de seneste 3 år. Hornslet Skole og Rosmus Skole har begge et karaktergennemsnit, der ligger væsentligt over det, den socioøkonomiske reference tilsiger. I modsat retning ligger Marienhoffskolen og Molsskolen, der ligger henholdsvis 0,3 og 0,2 under det karaktergennemsnit, som tilsiges af den socioøkonomiske reference. Afgangsprøverne 2016 afholdes i skrivende stund på folkeskolerne, hvorfor dette års prøveresultater ikke fremgår af denne rapport. Tabel.6 Kigger man på progressionen mellem de seneste 2 skoleår samtidig med den socioøkonomiske reference er inddraget kan nedenstående diagram dannes. Diagrammet viser f.eks. at Hornslet Skole nok ligger over det niveau, som det socioøkonomiske niveau tilsiger, men at der er negativ progression mellem de 2 seneste skoleår i forhold til de bundne eksamensfag. Samtidig kan det konstateres at 5 skoler har en positiv progression. Marienhoffskolen har således løftet resultaterne i forhold til året før. 12

13 Tabel 7 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Figuren nedenfor viser andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik de seneste 3 år. Der er en klar positiv udvikling at spore med væsentlig flere, der opnår karakteren 2 i skoleåret 2014/15 i forhold til skoleåret 2012/13. Landsgennemsnittet udvikler sig ligeledes positivt og Syddjurs Kommune er placeret marginalt over dette det seneste år. 13

14 Figur 4 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.- målsætningen Figurerne herunder viser, at der er et stykke vej til, at Syddjurs Kommune opfylder målsætningen om at 95% af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. En udfordring som i øvrigt er generel på landsplan. Figur 5 viser at en højere andel elever er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet folkeskole i 2014 end i 2012 og Figur 6 viser stagnation til marginal tilbagegang i forventningerne til hvor mange der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse inden 6 år fra de forlod folkeskolen. Imidlertid er Syddjurs Kommune marginalt bedre end landsgennemsnittet i forhold til denne målsætning. Figur 5 14

15 Figur Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Nedenfor er vist figurer, der illustrerer dels antal planlagte undervisningstimer med kompetencedækning samlet dels fordelt pr. fag. I forhold til lærere og pædagoger i skolen er der igangsat et stort kompetenceløft. Planen inkluderer både direkte faglige løft samt løft af de understøttende funktioner som fx undervisningsvejledere som direkte, hurtigt og kompetent kan understøtte lærerene daglige arbejde. Det kommende skoleår iværksættes kompetenceløft i natur/teknologi og engelsk. Figur 7 15

16 Figur 8. 16

17 10.2. Inklusion Figur 9. Figuren overfor viser udviklingen de sidste 3 år med hensyn til hvilken andel af elever der modtager undervisning i den almene undervisning i Syddjurs Kommune. Det ses, at andelen ikke har ændret sig over de 3 år. Det er en klar forventning, at andelen vil være stigende de kommende år, og at stadig flere elever dermed inkluderes på den lokale skole.. Således vil iværksatte initiativer påvirke andelen i positiv retning. Imidlertid er fokus overordnet på elevernes læring og trivsel, hvorfor andelen ikke i sig selv er målet. 11. Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser Et af de områder, hvor kommunen har valgt en særlig indsats, er i forhold til sygefravær for de kommunalt ansatte. Således er der kommunalt etableret indgående rådgivning og vejledning bl.a. gennem oprettelsen af en sygefraværsportal. Nedenstående tabel viser sygefraværet på skoleområdet. Der er en tendens til faldende sygefravær fra 5,6% i 2014 via 5,3% for 2015 til 5,2% for den seneste periode (data trukket ved udgangen af maj 2016). Tendensen til lavere sygefravær gælder næsten alle skolerne, hvilket naturligvis overordnet set er en positiv udvikling. Dette set i lyset af, at folkeskolereformen trådte i kraft fra skoleåret 2014/15. 17

18 Tabel Skolebestyrelsens udtalelse 18