Undervisningsnotat til lektion 7:

Transkript

1 HD-R, 5. SEMESTER 2002 ÅRSREGNSKAB Undervisningsnotat til lektion 7: Immaterielle anlægsaktiver Valdemar Nygaard

2 Temaet gennemgås med udgangspunkt i reglerne den nye årsregnskabslov og regnskabsvejledninger med supplerende henvisninger til reglerne i den gamle årsregnskabslov. Lærebogen behandler ikke immaterielle aktiver særskilt. Af supplerende litteratur kan nævnes: Jens O. Elling: Årsregnskabsteori, side O. Hasselager m.fl.: Årsrapporten kommentarer til år regnskabsloven, siderne samt -henvisn., bl.a. 33, 40, 42, 43, 53, 57, 83 og 122. Forskellige revisionsfirmaers publikationer: F. eks.: Indholdet af Immaterielle anlægsaktiver : KPMG: Den nye årsregnskabslov D&T: Årsregnskabsloven 2001 PWC: Den nye årsregnskabslov for store selskaber Immaterielle anlægsaktiver er ikke selvstændigt defineret i ÅRL, men indholdet fremgår af regnskabsskemaerne i bilag 2 i ÅRL: Immaterielle anlægsaktiver opdeles i ÅRL således: Definition: 1) Færdiggjorte udviklingsprojekter, herunder koncessioner, patenter, varemærker og lignende rettigheder, der stammer fra udviklingsprojekter 2) Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt lignende rettigheder 3) Goodwill 4) Udviklingsprojekter under udførelse og forudbetalinger på immaterielle anlægsaktiver Aktiver uden fysisk substans, der er beregnet til vedvarende eje og brug, og med det formål, at skabe fremtidige økonomiske fordele for virksomheden.

3 Den gamle årsregnskabslovs regler: Aktivering: Udgangspunkt: GÅRL 27 1) Anskaffelsespris eller 2) Kostpris Kun mod vederlag GÅRL 19 Undtagelse: Udviklingsomkostninger Forskningsomkostninger: Anses som grundlæggende forskning uden direkte sammenhæng med den senere indtjening. Forskningsomkostninger skal derfor omkostningsføres i afholdelsesåret. Udviklingsomkostninger: Kan aktiveres, hvis sammenhæng med fremtidig indtjening - Se regnskabsvejledning nr. 7 - RVL 7/14 Etableringsomkostninger: Må ikke aktiveres GÅRL 35 Afskrivning: GÅRL 36 1) Straksafskrivning 2) Afskrivning over max. 5 år - Dog mulighed for forlængelse - GÅRL 36/2 Op- og nedskrivning: Opskrivning: Ikke tilladt GÅRL 30 Nedskrivning: Krav, hvis værdiforringelse GÅRL 29

4 Den nye årsregnskabslovs regler: ÅRL har i forhold til den gamle årsregnskabslov indført skærpede krav om, at flere virksomheder skal indregne immaterielle aktiver i balancen: Hovedregel: * Alle immaterielle rettigheder - herunder også goodwill og koncerngoodwill - skal aktiveres, både internt oparbejdet ÅRL 33 som erhvervet mod vederlag ÅRL 82 Undtagelser: * Internt oparbejdede immaterielle rettigheder, bortset fra udviklingsprojekter og deraf følgende enerettigheder, kan ikke aktiveres (d.v.s. goodwill m.v.) ÅRL 33 * Virksomheder i regnskabsklasse B kan - men skal ikke aktivere egne oparbejdede udviklingsprojekter og oparbejdede immaterielle rettigheder ÅRL 33 * Forskningsomkostninger skal som hidtil omkostningsføres ÅRL 33 * Opskrivning kan - som hidtil - ikke foretages ÅRL 41 * Nedskrivning skal ske til genindvindingsværdien (højeste værdi af kapitalværdien og salgsværdien fratrukket forventede omkostninger ved salg (nettorealisationsværdien) ÅRL 42 * Afskrivning skal foretages over aktivets brugstid. Den tidligere hovedregel om 5 år er afløst af et krav om en max. afskrivningsperiode på 20 år. ÅRL 43 Præsentation: Særskilt gruppe i årsregnskabet, der som for materielle og finansielle anlægsaktiver er underlagt specifikation i en note ÅRL 57

5 Danske regnskabsvejledninger: Der findes ingen dansk regnskabsvejledning for immaterielle anlægsaktiver som RVL 10 angående materielle anlægsaktiver. I flere af de danske regnskabsvejledninger findes enkelte forhold vedrørende immaterielle anlægsaktiver. RVL nr. 1, Årsregnskabets formål m.v.: - Oplysninger om anvendt regnskabspraksis, herunder: Benyttede målegrundlag Indregning og måling Anvendte regnskabsmæssige skøn - F.eks. angive kriterierne for udgiftsførsel /aktivering samt afskrivning, herunder f.eks. forventet brugstid RVL nr. 3/nr.: Ekstraordinære poster, fundamentale fejl samt ændringer i regnskabsmæssige skøn og anvendt regnskabspraksis: - Eksempel på regnskabsmæssige skøn er den forventede brugstid og dermed afskrivningsperioder for immaterielle anlægsaktiver. - Eksempler på ændringer i anvendt regnskabspraksis kan være ændret regnskabsmæssig behandling af goodwill fra straksafskrivning over egenkapitalen til aktivering ogåremålsafskrivning samt aktievering og åremålsafskrivning af udviklingsomkostninger i stedet for løbende omkostningsførsel RVL nr. 7, Forskning og udvikling - Definitation af forskning og udvikling - Regnskabsmæssig behandling af: Forskning (udgiftsføres i afholdelsesåret!!) Udviklingsomkostninger: Hovedregel: Aktivering og efterfølgende afskrivning over forventet brugstid Der er et stort behov for en ny dansk regnskabsvejledning omfattende immaterielle anlægsaktiver, da der er mange nye aspekter i forbindelse med den nye årsregnskabslovs indførelse.

6 Udenlandske regnskabsstandarder: Se særskilt bilag og bemærk bl. a. forskelle i: 1) Aktiveringskrav 2) Mulighed for aktivering af egne oparbejdede aktiver 3) Afskrivningsperiode op til 40 år! Immaterielle anlægsaktiver i en eller flere enkeltposter, herunder goodwillbegrebet: Kan man opgøre og evt. opdele Immaterielle anlægsaktiver i flere enkeltaktiver, f.eks. ved køb af en virksomhed?. JA - men det kan evt. medføre flere problemer/opgaver. Overvej følgende sammenhæng: Købspris for en virksomhed = Bogført værdi af nettoaktiver(synlige) + Værdi af usynlige aktiver (goodwill). Bør man ikke vurdere nettoaktiverne til markedsværdi i stedet for til bogført værdi? JO - men det medfører evt. vurderingsproblem(er) Man har foretaget vurdering af nettoaktiver til markedsværdi, der medfører: Købspris = Markedsværdi af bogførte nettoaktiver + værdi af usynlige aktiver (goodwill). Usynlige aktiver /goodwill er nu korrekt blevet renset for værdifejl på nettoaktiverne, der jo ingen relation har til usynlige aktiver Er usynlige aktiver = goodwill som antydet i ovenfor viste ligninger? NEJ - ikke umiddelbart, idet de usynlige aktiver kan bestå af flere enkelte immaterielle enkeltaktiver, d.v.s. at goodwill på dette niveau ofte er et samlebegreb for disse enkeltaktiver incl. den reelle rest-goodwill.

7 Udskil derfor de enkelte immaterielle anlægsaktiver fra samlebegrebet. Dette kan f.eks. være patenter, licenser, varemærker, know-how, koncessioner m.v. JA - Men det medfører vurderingsproblemer/-opgaver. Hvad er der så tilbage som den reelle goodwill?: Forhold, der skyldes: 1) Interaktion mellem aktiverne (f.eks. opkøb, 1+1 = 3) 2) Imperfekte markeder (monopoleffekt) - Se Årsregnskabsteori side 193/194 - Skal/bør man opdele immaterielle anlægsaktiver på enkeltaktiver?: Overvej fordele og ulemper Dansk regnskabspraksis: Se særskilt bilag med tilhørende eksempler og bemærk bl.a.: - Den store spredning i udgiftsførselen - Straksafskrivning (nu delvis ophørt) og levetidsafskrivning 2-20 år - - Der kan ikke aktiveres egen oparbejdning - Nu delvis indført - - Der må ikke opskrives Opsummering/ morale : Er årsregnskaberne retvisende, når immaterielle anlægsaktiver kan regnskabsbehandles så forskelligt, som årsregnskabsloven giver mulighed for? På hvilke områder udbedrer den nye årsregnskabslov reglerne i GÅRL? Skulle opskrivning af såvel egen oparbejdning som for lave værdier af erhvervede immaterielle anlægsaktiver tillades? Er regnskabsanalyse/virksomhedsbedømmelse på grundlag af eksterne årsregnskaber retvisende?

8