Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring
|
|
- Victoria Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø Indledning Notatet redegør for de makroøkonomiske beregninger af omkostningerne ved VE-overmålopfyldelse, der er præsenteret i kapitel I i M14. Beregningen foretages i De Økonomiske Råds makroøkonometriske model SMEC på baggrund af beregninger i energimodellerne Balmorel og DEMS. I SMEC er foretaget en beregning af effekterne af en permanent energiprisstigning. Beregningen anslår de makroøkonomiske effekter på kort og mellemlang sigt af en generelt set mere ambitiøs VE-politik. Hovedresultatet er, at en permanent stigning i spotpris på el tillagt PSO-tarif på ca. 1 øre/kwh svarende til en stigning på godt 15 pct. indebærer på kort sigt, at beskæftigelsen er ca. 5. lavere end ellers, og på 1-2 års sigt, at den reale timeproduktivitet reduceres med knap ¼ pct., og nominelt BVT i private byerhverv reduceres godt ½ pct. Beregningen af de makroøkonomiske konsekvenser bygger ovenpå modelberegninger af effekterne på spotprisen på el og på PSO-tariffen af en ændring i tilskuddene til anvendelse af vedvarende energi (VE) i elproduktionen. Ændring i spotpris på el er beregnet med den tekniske energiforsyningsmodel Balmorel. Dertil er tillagt en beregnet effekt af VE-støtten (PSO). Ændringen i spotpris tillagt ændringen i PSO-tarif benyttes til at beregne energiprisstigninger i husholdninger og forskellige erhverv for at fange gennemslaget fra stigning i elpris ekskl. afgifter, til aggregerede energipriser. Dette gøres med energiefterspørgselsmodellen DEMS, jf. afsnit 2. Energiprisstigningerne i 22 vurderes at være repræsentative for årene makroeffekter_endelig.docx
2 omkring, og i de videre beregninger ses derfor på en permanent stigning i energipriserne svarende til stigningen i 22. De makroøkonomiske effekter af højere energipriser beregnes med De Økonomiske Råds makroøkonomiske model SMEC, som blandt andet anvendes til konjunkturvurderinger, mellemfristede fremskrivninger og politikanalyser i rapporterne til Det Økonomiske Råd. SMEC s produktionsfunktion tager ikke højde for prisafhængig substitution mellem energi og andre produktionsfaktorer, men tager kun højde for substitution mellem kapital og arbejdskraft. Vi vil gerne beregne effekten på den samlede effektivitet af kapital og arbejdskraft i form af totalfaktorproduktiviteten (TFP), hvis energiforbruget reduceres. Dertil ses på en udvidet produktionsfunktion i forhold til SMEC for private erhverv under ét, jf. afsnit 3, som input til beregningen. 2 Gennemslag på gennemsnitlige energipriser af øget nettoelpris Tabel 1 viser ændringen i energipriserne som følge af støtte til VE-anvendelse i elproduktionen. Ændring i energipriserne er beregnet med energimodellerne Balmorel og DEMS. Spotpris på el tillagt PSO-tarif øges med godt 15 pct. Gennemslaget på de gennemsnitlige energipriser for husholdninger hhv. erhverv afhænger dels af, hvor store elafgifter der er, dels af, hvor stor en andel el udgør af energiforbruget. For husholdningerne er der tale om en stigning i den gennemsnitlige energipris på ca. 2 pct. og for de private erhverv under ét en stigning på godt 3 pct. Stigningen for industrien er dog noget større end for erhvervene under ét, ca. 6 pct., dette skyldes dels, at industrien er pålagt lavere energiafgifter end husholdninger og erhvervene generelt, så en stigning i nettoelprisen slår hårdere igennem i industrien, dels at transportsektorens energiforbrug (hvor prisen ikke ændres) indgår i de private erhvervs samlede energiforbrug og dermed virker som dødvægt i forhold til en nettoelprisstigning. Tabel 1. Ændring i energipriser, pct. Spotpris på el tillagt PSO-tarif 15,4 Energipris, husholdninger 1,9 Energipris, private erhverv 3,2 Energipris, industri 6,1 Energipris, private tjenesteydende erhverv 2,4 Anm.: Ændring i energipriser i 22 ved at fjerne VE-tilskud i elproduktionen til fremtidige vindmøller mv., jf. Balmorel- og DEMS-beregning. 3 Beregnet effekt på TFP De to centrale erhverv i SMEC, industri og private tjenesteydende erhverv, er beskrevet ved en Cobb-Douglas-produktionsfunktion, hvor BVT (Y) produceres ved hjælp af - 2 -
3 kapital (K) og arbejdskraft (L) samt TFP (A). Input af energi (E) og materialer (M) er fastlagt i modellen som en fast andel af produktionsværdien (X). I et sådant setup er der ikke en direkte påvirkning af kapital- og arbejdskraftefterspørgslen som følge af ændret energipris. I stedet kan man benytte en nestet CES-produktionsfunktion, som illustreret i figur 2, hvor ændret energipris påvirker efterspørgslen efter kapital og arbejdskraft. På baggrund af en sådan produktionsfunktion kan det beregnes, hvor meget TFP i en Cobb- Douglas-produktionsfunktion skal ændres for at få de samme effekter som i den nestede CES-produktionsfunktion. I den anvendte CES-produktionsfunktion er substitutionselasticiteten mellem K og E sat til,25. Valget udspringer af, at energipriselasticiteten er estimeret til ca.,25 på lang sigt i gennemsnit for erhvervene i DEMS. Substitutionselasticiteten mellem KE og L er sat til,5. Dette er noget lavere end substitutionselasticiteten på 1 mellem K og L i industri og private tjenesteydende erhverv i SMEC, hvor produktionsfunktionen er CD, men det er i tråd med parametrene i ADAM. Modellen er kalibreret til produktion og faktorinput i landbrug, byggeri, industri og private tjenesteydende erhverv under ét. Figur 2. Nestningsstruktur i produktionsfunktion X (Leontief) KLE M s KE-L (CES) KE L s K-E (CES) K E Der regnes på en stigning i den gennemsnitlige energipris for de betragtede erhverv (landbrug, byggeri, industri og private tjenesteydende erhverv) på 1 pct. Højere energipris giver i første omgang anledning til et skift over mod kapital, dvs. en stigning i K/E-forholdet, som følge af den prisafhængige substitution mellem kapital og energi. Imidlertid øges også prisen på aggregatet af energi og kapital, hvilket fører til en substitution mod mere arbejdskraft bort fra kapital og energi, dvs. et fald i KE/Lforholdet. Den samlede effekt er et fald i den anvendte kapitalmængde. I Cobb-Douglas-produktionsfunktionen bestemmes BVT (Y) ud fra kapital (K), arbejdskraft (L) og TFP (A), og der er forudsat en konstant lønkvote (a), jf. (1). Denne - 3 -
4 ligning kan vendes om til at bestemme TFP givet Y, K, L og a. Ændringen i disse tre variabler er bestemt med CES-produktionsfunktionen. (1) Y a = A L K 1 a En stigning i den gennemsnitlige energipris for de betragtede erhverv (landbrug, byggeri, industri og private tjenesteydende erhverv) på 1 pct. reducerer TFP med ca.,5 pct. Det er kun i industri og private tjenesteydende erhverv, at produktionsfunktionen i SMEC har en variabel for TFP. I disse to erhverv (der udgør 91 pct. af de betragtede erhverv) skal niveauet for TFP derfor reduceres,5/,91 pct., dvs. ca.,4 pct. Dette resultat kan skaleres til andre energiprisændringer. 4 Effekt af højere energipriser SMEC-beregningen er gennemført ved at hæve køberprisen på energi i husholdningernes køb af el og varme samt på energiforbruget i landbrug, byggeri, industri og private tjenesteydende erhverv. Energipriserne er hævet ved at hæve energiafgifterne i husholdninger hhv. de enkelte erhverv, svarende til ca. 3½ mia kr. eller ca.,2 pct. af BNP. Der ses på en permanent stigning i energipriserne. Dertil er TFP i industri og private tjenesteydende erhverv nedsat i overensstemmelse med beregningen i ovenstående afsnit. Overordnet set har stigningen i energipriserne to konsekvenser. For det første efterspørges der, som følge af de højere energipriser, mere kapital relativt til energi, dvs. K/E-forholdet øges. Grundet de begrænsede substitionsmuligheder (lav substitutionselasticitet på,25) mellem disse inputs, er der imidlertid kun tale om en mindre stigning. Samlet set bliver K/E-aggregatet dyrere og for fastholdte lønninger, vælger virksomhederne at anvende relativt mere arbejdskraft, hvilket reducerer arbejdsproduktiviteten og bidrager til at øge enhedsomkostningerne. For det andet øges enhedsomkostningerne direkte som følge af de højere omkostninger, der følger af de højere energipriser. Nedenstående figurer viser de overordnede resultater af beregningen. Initialt øges produktionsomkostningerne som følge af højere energipris, og eksportprisen på varer ekskl. energi øges ifølge modelberegningen med knap ¼ pct. Den forringende konkurrenceevne indebærer et fald i den danske produktion og på 2-3 års sigt vil beskæftigelsen ifølge modelberegningen være ca. 5. personer lavere end i basisscenariet. Den højere ledighed presser lønstigningerne ned, hvorved konkurrenceevnen forbedres gradvist og efter omkring 1 år er beskæftigelsen omtrent tilbage på det oprindelige niveau. Lønniveauet vil imidlertid blive reduceret varigt. Ifølge modelberegningerne skal den nominelle løn på sigt reduceres med godt ½ pct. for at kunne genoprette beskæftigelsen
5 De højere energipriser fører som nævnt også til, at produktiviteten i de danske virksomheder forringes. Den højere energipris øger omkostningerne til energi relativt til kapitalomkostningerne. Det indebærer isoleret set, at virksomhederne orienterer sig mod mere (energieffektiv) kapital. Men da energi ofte bruges sammen med kapital, f.eks. maskiner, øges den reelle pris på brugen af kapital i forhold til prisen på arbejdskraft, og virksomhederne reducerer derfor kapitalintensiteten. Samtidig indebærer det lavere lønniveau, at prisen på arbejdskraft falder relativt til prisen på kapital, hvilket får virksomhederne til at reducere kapitalintensiteten yderligere. På lang sigt indebærer den lavere kapitalintensitet en nedgang i den reale timeproduktivitet på knap ¼ pct., og produktreallønnen (lønnen i forhold til prisen på virksomhedernes værditilvækst) reduceres tilsvarende. Figur pers Effekt på beskæftigelse, priser og mængder af højere energipris Pct Beskæftigelse Pris på eksport af ikke-energivarer Real timeproduktivitet 15 2 Nominel timeløn Realt privat forbrug Nedenfor perspektiveres modelberegningen med en mere simpel beregning. Det ekstra opkrævede provenu anslås i SMEC at være på ca. 3½ mia. 213-kr., heraf ca. 1¼ mia. fra husholdninger og ca. 1¾ mia. fra private byerhverv. Produktionen i de private byerhverv udgør ca mia. 213-kr., så hvis den øgede omkostning på ca. 1¾ mia. overvæltes i produktionsprisen uden produktionsmængden ændres så øges produktionsprisen med ca. ¾ promille. Hvis erhvervenes produktionspris skulle være uændret (eksempelvis fordi priselasticiteterne i udenrigshandlen var uendelig), således at det oprindelige faktorforhold fastholdes, og lønnen skulle tage tilpasningen, ville lønsummen skulle falde ca. 1¾ mia. Lønsummen i private byerhverv er ca. 67 mia. 213-kr. Beskæftigelsen forudsættes uændret på mellemlang sigt, dvs. den nominelle løn skal falde ca. ¼ pct. I SMEC-beregningen reduceres den nominelle løn med godt ½ pct. på lang sigt. En del af forklaringen bag det større lønfald er nedgangen i produktiviteten og dermed i produktreallønnen (den reale timeproduktivitet i de private byerhverv reduceres ifølge modelberegningen knap ¼ pct. på lang sigt)
Erhvervenes faktorefterspørgsel
Oversigt Faktorblokkens betydning for ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens
Læs mereErhvervenes faktorefterspørgsel
Oversigt Faktorblokkens betydning i ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning af input Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens
Læs mereErhvervenes faktorefterspørgsel
Oversigt Faktorblokkens betydning i ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning af input Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens
Læs mereFastlæggelse af produktivitet i private byerhverv
Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereSammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten
Læs mereÆndringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.
d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer
Læs mereSammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereKonsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug
VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereSammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Nina Bech Runebo & Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir* 2. februar 211 Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC Resumé: I denne note sammenlignes multiplikatorer
Læs mereKAPITEL I OMKOSTNINGER VED STØTTE TIL VEDVARENDE ENERGI
KAPITEL I OMKOSTNINGER VED STØTTE TIL VEDVARENDE ENERGI I.1 Indledning Dansk energipolitik er underlagt EU-krav men er mere ambitiøs på VE-området Den danske energipolitik har siden energikriserne i 1970
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF
9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mereEffekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)
Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i
Læs mereSkøn over løn- og prisudviklingen
7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde
Læs mereUddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.
Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015
d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.
d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold
Læs mereReestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN [UDAST] Arbejdspapir Erik Bjørsted 3. marts 5 Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april Resumé: Papiret dokumenterer reestimationen
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mereDecember Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics
December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and
Læs mereUddybende beregninger til Produktivitetskommissionen
David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser
Læs mereERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereStyrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel
Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs merePrognoser for løn- og prisudviklingen
07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk
Læs mereProduktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse
Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar
Læs mereEFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD
27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs merei en voksende økonomi
Den offentlige sektor i en voksende økonomi Peter Stephensen DREAM Arbejdspapir 2012:3 December 2012 Abstract I papiret opstilles en simpel generel ligevægtsmodel, hvor den offentlige sektor beskrives
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1
Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid
Læs mereNORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT
18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereSamfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1
Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet
Læs mereProduktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul
14. august 217 Produktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul Siden krisen satte ind i 28 er produktiviteten for de beskæftigede i dansk industri vokset med ikke mindre end 43½
Læs mereDe makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1
De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at
Læs mereFaktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh 26. juli 202 Faktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse Resumé: I dette papir undersøger jeg, hvordan overgangen fra apr08 til
Læs mereOmkostninger ved VE-støtte
Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler
Læs mereKAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020
Dansk Økonomi forår KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL II.1 Indledning Pres på de offentlige finanser Danmark er ramt af langvarig lavkonjunktur. De offentlige finanser er hårdt ramt dels som følge af lavere
Læs mereRevision af nationalregnskabet, november 2016
Jacob N. Rasmussen 25.01.2017 Revision af nationalregnskabet, november 2016 Nedrevisionen af arbejdstimer giver forøget timeproduktivitet Nationalregnskabsrevisionen har betydet at timeproduktiviteten
Læs mereKort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner. baseret på CES produktionsfunktionen.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Per Bremer Rasmussen 8. juni 1993 Kort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner baseret på CES produktionsfunktionen Resumé: I dette papir gennemgås udledningen
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereReestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 10. januar 2017 Reestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016 Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereReestimation af importpriser på energi
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER B
ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet Oktober 2016
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014
d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig
Læs mereVækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.
Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.
Læs mereDansk produktivitet i front efter krisen
23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 (Alm. del) af 16. marts
Læs mereMed uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.
Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne
Læs mereMARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST
. januar af Frederik I. Pedersen direkte tlf. Resumé: MARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST De seneste nationalregnskabstal for dansk vækst, beskæftigelse og arbejdstimer indeholder en kraftig
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 26. januar 2017 Nicoline Wiborg Nagel Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2015
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel Nikolaj Mose Hansen 1. marts 216 Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 215 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget De økonomiske konsulenter Til: Dato: Udvalgets medlemmer 16. november 2016 Opdateret analyse af PSO-udgifter
Læs mereNOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1
NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt
Læs mereProduktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?
Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt 11. august 2017 J.nr. 2017-2271 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 339 af 10. april 2017 (alm.
Læs mereBeregning af strukturel ledighed og estimation af SMEC s lønrelation. Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2017
d. 30.05.2017 Louis Birk Stewart Beregning af strukturel ledighed og estimation af SMEC s lønrelation. Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2017 Notatet dokumenterer beregningen af De Økonomiske
Læs mere6XEVWLWXWLRQPHOOHPHORJ YULJHQHUJLLGDQVNHHUKYHUY
6XEVWLWXWLRQPHOOHPHORJ YULJHQHUJLLGDQVNHHUKYHUY Dorte Grinderslev (Danmarks Statistik, Økonomiske modeller),qgohgqlqj Til den makroøkonomiske model ADAM er udviklet et modelsystem af energi- og emissionsmodeller
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereManglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand
Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereErhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne
Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af erne Den økonomiske krise har været ekstremt hård ved erhvervslivets investeringer. Dermed er erhvervsinvesteringerne en af de væsentligste årsager
Læs mereProduktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen
Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs mereBaggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler
Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mereFinanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1
Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereBaggrundsnotat til kapitel III i Økonomi og Miljø 2010 Energiforbrug og drivhusgasudledning
d. 16.2. Dorte Grinderslev & Christa Lindholm Petersen Baggrundsnotat til kapitel III i Økonomi og Miljø Energiforbrug og drivhusgasudledning Dette baggrundsnotat samt et om forsyningssektoren uddyber
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010
Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1
Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1 22. marts 2019 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug frem mod 2025. I DREAMs grundforløb
Læs mereEksperimenter med arbejdsudbuddet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 14. maj 212 Eksperimenter med arbejdsudbuddet Resumé: I dette papir laves forskellige stød til arbejdsudbuddet. Scenarierne består enten
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 3: Produktionsomkostninger, produktivitet og konkurrenceevne Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Hvad
Læs mereNyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse
Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,
Læs mereOversigt over priselasticiteter i EMMA99
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Simon Kjær Poulsen 10. november 1999 Oversigt over priselasticiteter i EMMA99 Resumé: I papiret gives et overblik over de tidligere opnåede resultater i forbindelsen
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. august 2014 Danmarks
Læs mereFinansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.
Læs mere14. Multiplikatortabeller
Kapitel 4. Multiplikatortabeller 4. Multiplikatortabeller I det følgende præsenteres en række eksperimenter, der illustrerer ADAMs egenskaber i forbindelse med ændringer i forskellige centrale eksogene
Læs mere1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser
John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem
Læs mereBaggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018
Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 3 Sammenligning af skøn for de
Læs mereNationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning
Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,
Læs mereProduktivitetsudviklingen Baggrundsnotat til kapitel II i Produktivitet 2017
d... Produktivitetsudviklingen Baggrundsnotat til kapitel II i Produktivitet Notatet indeholder supplerende materiale til kapitel II Produktivitetsudviklingen i rapporten Produktivitet. Indhold International
Læs mereInvesteringskrise i Danmark?
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Note Grane H. Høegh 25. januar 213 Investeringskrise i Danmark? Resumé: Erhvervsinvesteringerne er på et historisk lavt niveau, men det kan hovedsageligt forklares ud fra
Læs mere